7. klasse - Læseprøve 2 Tekst 1
7. klasse - Læseprøve 2 Tekst 1
7. klasse - Læseprøve 2 Tekst 1
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Tekst</strong> 1<br />
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
I artiklen Husk nu morgenmaden skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål.<br />
Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål.<br />
Sæt kryds ved de rigtige svar.<br />
Husk nu morgenmaden<br />
Af Leif Osmark<br />
For lidt morgenmad øger risikoen for at spise usundt senere på dagen. Især de unge er slemme til at springe<br />
morgenmaden helt over, og det er en skidt ide, for vi skal helst have en fjerdedel af vores kalorieindtag ved dagens<br />
begyndelse.<br />
At springe morgenmaden over er en dårlig ide. Det svarer lidt til at starte bilen, når tanken er ved at være tom. Den<br />
skal nok komme i gang, men den kører ikke særlig langt.<br />
Næsten fire ud af ti unge mænd mellem l8 og 24 år spiser ikke morgenmad dagligt. De unge mænd er de værste til<br />
at springe morgenmaden over, men kigger man på alle aldersgrupper, er det stadig to ud af ti, som ikke spiser om<br />
morgenen. Det viser den store KRAM-undersøgelse, der ser på voksnes helbred i forhold til kost, rygning, alkohol<br />
og motion.<br />
Vi har ligget og fastet hele natten og blodsukkeret er faldet, så det skal vi have op at køre igen.<br />
Blodsukkeret spiller en central rolle for mange af kroppens funktioner, og det har stor indflydelse på hjernens<br />
reaktionsmønstre og på, hvorvidt man føler sig frisk og tilpas eller sløv og træt, siger Preben Vestergaard Hansen,<br />
der er kandidat i human ernæring og tilknyttet Suhrs Videnscenter.<br />
Når blodsukkeret er lavt, føler vi os som regel sultne. Så biologisk set burde vi alle være sultne, når vi vågner om<br />
morgenen. Men sådan er virkeligheden ikke, og når især de unge har tendens til at springe morgenmaden over, kan<br />
der være flere forklaringer. En af dem er, at morgenmaden ikke længere er familiens samlingspunkt, en anden kan<br />
være, at de sover for lidt.<br />
Specielt de unge får generelt ikke søvn nok. Hvis man mangler søvn eller har sovet dårligt, så man ikke føler sig<br />
veltilpas, når man står op, så er det ikke mad, der appellerer til én. Så får man nærmest madlede, ligesom hvis man<br />
er syg, siger han.<br />
A- og B-mennesker<br />
Andre faktorer kan spille ind. For eksempel om vi er A- eller B-mennesker, og Preben Vestergaard Hansen<br />
indrømmer blankt, at han ikke selv kan få en bid ned, når han lige er stået op.<br />
Jeg skal lige i gang først. Vi har alle sammen vores rytme, og for mig går der typisk en time, så plejer jeg at tage<br />
ind på arbejdet og så spise, når jeg når derind, siger han.<br />
Men der må helst ikke gå mere end en time, før vi spiser, for det er nemlig også vigtigt, at mængden af kalorier,<br />
som vi indtager, bliver fordelt over dagen. De generelle anbefalinger lyder, at kvinder skal have cirka 2200 kalorier<br />
om dagen og mænd cirka 2900, og heraf skal mellem 20 og 25 procent gerne komme fra morgenmaden.<br />
Analyseinstituttet Zapera har på vegne af morgenmadsproducenten Kellogs også undersøgt danskernes<br />
morgenmadsvaner, og her er andelen, der ikke spiser morgenmad, lidt større end i KRAM-undersøgelsen. Zaperas<br />
undersøgelse viser, at 46 procent ikke spiste morgenmad eller indtog færre end 300 kalorier – altså en del mindre<br />
end de anbefalede 20-25 procent af dagsrationen.<br />
Tager på<br />
Selv for dem, der ønsker at tabe sig, giver det bagslag at ligge i den kategori, der får for få kalorier om morgenen.<br />
For så bliver de hurtigt sultne og skal have basser i løbet af formiddagen eller fylde på med pizza og cola. Hvis man<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
spiser varieret og fylder på løbende, så føler man sig mæt, og så har man mindre tendens til at kaste sig over slik og<br />
sodavand, siger Preben Vestergaard Hansen.<br />
Også i forhold til stofskiftet kan det bedst betale sig at sørge for, at alle kalorierne ikke kommer ind i munden på én<br />
gang, men bliver fordelt over dagen helt fra morgenstunden.<br />
Vi hører jo om dem, som ikke spiser noget hele dagen, og så kommer de hjem og spiser det meste af en ko. Men<br />
spiser du det hele på én gang, kan du ikke omsætte energien. Når man ikke indtager mad i løbet af dagen, har man<br />
et lavt stofskifte, og når du så fylder meget energi på, får du et stort energioverskud. Så selv hvis man vil tabe sig,<br />
nytter det ikke noget at springe måltiderne over – vi anbefaler at fordele energien ud over hele dagen, siger Preben<br />
Vestergaard Hansen.<br />
Tilbage til havregryn<br />
Hans eget bud på et godt morgenmåltid er de klassiske havregryn, gerne med sæsonens frugt ovenpå for at give en<br />
sød og god smag. Hvis der kan klemmes mere ned, lyder anbefalingen på et stykke rugbrød med fedtfattigt pålæg,<br />
gerne skyllet ned med et glas mælk eller et lille glas juice.<br />
Så er tanken fyldt op med kulhydrater, det er fedtfattigt, og det mætter, siger Preben Vestergaard Hansen.<br />
Hvis vi vil bryde unges tendens til at droppe morgenmaden, så er det en god idé at prioritere at samles omkring<br />
morgenbordet og hjælpe børnene med at få en sund start på dagen. Det kan nemlig have stor betydning i det lange<br />
løb, fordi undersøgelser viser, at der er social slagside på sundhedsfeltet. De dårligst uddannede har også den mest<br />
usunde livsstil, så en usund morgenmad kan være en del af den spiral, der fører til dårlige mad- og livsstilsvaner i<br />
det lange løb.<br />
Fakta<br />
Får du kalorier nok om morgenen?<br />
Ifølge de nordiske ernæringsanbefalinger bør vi indtage 20 til 25 procent af det anbefalede daglige<br />
energiindtag om morgenen. For kvinder vil det sige mellem 440 og 560 kalotier og for mænd mellem 570<br />
og 740.<br />
På hjemmesiden www.tjekdinmorgenmad.dk , er det muligt at få et overblik over, om du får kalorier nok,<br />
og hvordan fordelingen af protein, fedt, kulhydrat og fibre ser ud. Det er morgenmadsproducenten Kellogs,<br />
der står bag siden, så den er ikke helt fri for reklamer.<br />
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
© Gyldendal 2009
<strong>Tekst</strong> 2<br />
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
Læs eventyret Sønnen, der ramte hjertet, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold.<br />
Find de rigtige svar.<br />
Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.<br />
SØNNEN, DER RAMTE HJERTET<br />
Brødrene Grimm<br />
Der var engang en mand, der havde tre sønner. En dag blev han syg og mærkede, mens han lå på sygelejet, at<br />
døden stod for døren. Han havde en dejlig skov, der hørte til ejendommen, og en dag gik den ældste søn ind til<br />
faderens sygeseng og sagde:<br />
"Må jeg ikke få den skov, far?"<br />
"Jo, du må få både de høje og de lave træer i skoven."<br />
Ja, det var jo dem alle sammen, mente sønnen, og han takkede for løftet.<br />
Der gik et par dage, så kom den mellemste søn ind til faderen:<br />
"Hør far, må jeg ikke få den dejlige skov, du har?"<br />
"Jo, du må få alle de tykke og alle de tynde træer."<br />
Sønnen blev glad for det løfte, for så fik han jo dem alle sammen, mente han.<br />
En dags tid efter kom den yngste søn ind til faderens seng:<br />
"Hør far, må jeg ikke få den dejlige skov, vi har?"<br />
"Du må få alle de lige og alle de krumme træer."<br />
Det takkede sønnen for og var glad for løftet.<br />
Tre-fire dage efter døde faderen. Der blev ikke sagt noget om det løfte, de havde fået, mens han var syg. Han blev<br />
puttet i jorden, og det var en pæn begravelse. Nogle dage efter gav brødrene sig til at tale sammen.<br />
"Jeg er glad for, at det er mig, der skal have skoven," sagde den ældste.<br />
"Da har far da ellers lovet mig den," sagde den mellemste.<br />
"Han har også lovet mig den," sagde den yngste.<br />
"Hvad har han sagt til dig?" spurgte de to yngste den ældste.<br />
"Han sagde, at jeg skulle have alle de høje og alle de lave træer, og det er jo dem alle sammen."<br />
"Hvad sagde han så til dig?" sagde de til den mellemste.<br />
"Han sagde, at jeg skulle have alle de tykke og alle de tynde træer, og det er jo dem alle sammen."<br />
"Men hvad sagde han så til dig?" spurgte de den yngste.<br />
"Jeg måtte få alle de lige og alle de krumme træer."<br />
De havde alle tre fået løfte om skoven, og da de ikke kunne blive enige, måtte domstolen afgøre sagen.<br />
Striden blev bitter, for enhver holdt på sin ret.<br />
Så sagde dommeren:<br />
"Jeg vil foreslå, at jeres fars lig bliver gravet op, og så skal I skyde til måls efter hans hjerte.<br />
Den, der rammer det, skal have skoven."<br />
Der blev bestemt en dag, og herredsfogden og fuldmægtigen og politiet var til stede, da de skulle skyde. Liget blev<br />
gravet op og stillet på højkant som skydeskive. Brødrene fik hver overrakt en bøsse, som de skulle prøve at ramme<br />
med. De to ældste var øvede i at skyde, og de tog imod bøsserne, men den tredje sagde:<br />
"Nej, det vil jeg ikke, han har været mig en god far, og jeg vil hellere ikke have en eneste pind af skoven end skyde<br />
på ham."<br />
Da sagde dommeren:<br />
"Du ramte hjertet, min søn, og du skal have skoven."<br />
Så fik den yngste papir på den, og det måtte de andre affinde sig med.<br />
© Gyldendal 2009
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
© Gyldendal 2009
<strong>Tekst</strong> 3<br />
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
Læs klummen Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som<br />
passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet.<br />
Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne<br />
Audrey Castaneda<br />
Vi bliver bombarderet med katastrofer fra medierne. Slap nu af og lad os få lidt (mere, sjov, vrede,<br />
fred). Det er også snart fastelavn.<br />
GIDER SAMTLIGE MEDIER godt lige skrue (op for, hen på, ned for, under for) gasblusset! Aldrig er vi<br />
blevet bombarderet med så megen katastrofe på en gang. Jeg er de sidste par dage begyndt at spekulere,<br />
på, om medierne overhovedet vil have, at vi skal kunne se solopgangen for enden af horisonten.<br />
FUGLE-INFLUENZAEN er måske meget tæt på landet, tror vi nok. Er det bare mig, eller aner jeg<br />
ligefrem et lystigt håb om, at den katastrofe skal (opfinde, affinde, indfinde, genfinde) sig?<br />
Ved I hvad, kære medier. Nu skal I høre en historie fra det virkelige liv.<br />
Midt i fugle-snuen så jeg i går folk, der i fælles flok samlede sig om en stædig svane, som havde besluttet<br />
sig for at tomle den ude på Nørrebrogade. Folk var ikke bange, næh de smilede, for det var en stædig<br />
(granat, akrobat, kandidat, krabat), som blev ved med at tøffe rundt ude på (vejbanen, togbanen,<br />
rutsjebanen, glidebanen).<br />
Bilerne holdt stille, alle smilede, og ingen forsøgte at køre kræet ned.<br />
Og jeg er sikker på, at der er flere, som delte den lille oplevelse ved middagsbordet. Tænk, i dag hjalp jeg<br />
en svane over (fortovet, cykelstien, gaden, søen) og så nyste den ikke engang!<br />
DRÆBERSNEGLEN har invaderet landet: Jo, men jeg hørte også gråspurve, der pippede i morges. Det<br />
lød hyggeligt, som om det snart er forår.<br />
DØDSMYG HÆRGER! Ifølge aviserne i går var der tre forskellige dyrearter, som forsøgte at (overtage,<br />
overrumple, gøre det af med, hjælpe os af med) den menneskelige race.<br />
Sig mig engang, er det meningen, vi skal tage rustning på, når vi går ud, eller kan I bare ikke finde ud af<br />
at fordele (begivenhederne, katastroferne, lodtrækningen, glæderne) jævnt ud over hele året.<br />
Vi skal dø hver gang, I skriver. Intet mindre! Ikke bare 'pas på sneglene, de æder dine planter'. Nej,<br />
'Dræber-sneglen!'<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
'Dødsmyg hærger'. Hva' pokker, tænkte jeg, har vi allerede fået myg? Ja, i Indonesien.<br />
Skulle vi ikke lige prøve at holde snuden indenfor landets grænser, bare indtil det bliver så kedeligt (i<br />
udlandet, i ferierne, i Indonesien, herhjemme), at vi er nødt til at låne fra insekt-trafikken udefra!<br />
FLAGAFBRÆNDING! Ja, den er ikke så rar, men jeg så nogle tyskere, som viftede ganske ivrigt med<br />
Dannebrog. Det (gjorde ondt, lunede, smertede, lo vi af) midt i al tumulten. Husk det!<br />
Ung mand frarøvet sin pizza, og Naomi Campbell langer verbale lussinger ud i fly. Her vil jeg bare drille<br />
med, hvad den spalteplads kunne være blevet brugt til.<br />
Jeg kender en, som har besluttet sig for at sende penge til et barn i Afrika. Overskrift: Endnu en mund<br />
mættet i den ulidelige varme.<br />
Og i går så jeg en, som holdt døren for en anden, som vedkommende ikke engang kendte. Overskrift:<br />
Høfligheden rammer/lammer landet.<br />
I KUNNE HELLER IKKE holde jeres ivrige, koldklamme hænder fra børnenes fest.<br />
Fastelavn er gift for dine børn!!!<br />
Den kunne have lydt: Tjek lige makeup'en inden du (lokker, smadrer, handler, forvandler) Tobias til en<br />
Dalmatiner-hvalp. Nej det skulle helst lyde som om, hele fastelavns-konceptet koster liv.<br />
Vi bliver invaderet med eksem, der mindst vil sætte hele landet i karantæne. I kunne ikke nære jer. Som<br />
jeg ser det, var der her en oplagt chance for at løfte os alle sammen en lille smule.<br />
Vi skulle hellere mindes om, at på søndag vil små, forventningsfulde barnehænder (male, ringe, sparke,<br />
klappe) på din dør, og englelyd og ugleskrål vil forgylde dine ører med en sang, som vil minde dig om<br />
dengang, du selv stod udklædt som Batman, blå og forfrossen, men mæt helt op til ørerne af alt den slik,<br />
du havde inhaleret i løbet af (ugen, året, måneden, dagen).<br />
Det eneste gode råd, I medier skulle være kommet med i denne tid, hvor vi trænger til, at alle tier stille,<br />
er: Pas på, I ikke står for tæt på smølfen med battet.<br />
Urban 22-02-2006<br />
<strong>Tekst</strong> 4<br />
Læs novellen En dreng løber bort, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold.<br />
Find de rigtige svar.<br />
Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.<br />
En dreng løber bort<br />
Erling Poulsen<br />
Henry trasker hjemefter fra skolen. Han går med langsomme, bange og tøvende skridt hjemad mod den lille<br />
nørrebroske sidegade, hvor han bor. I dag skal han ikke stejle hjem med skoletasken, smide den i korridoren og<br />
løbe over i Nørrebroparken til kammeraterne. I dag skal han bare gå langsomt hjem, gå meget langsomt hjem.<br />
- Henry lusker langs husmuren med et brev krampagtigt knuget i den ene hånd. - Det er til din far, havde<br />
inspektøren sagt. Konvolutten var lukket fast til, så man ikke kunne lukke den op uden at brække den i stykker, og<br />
det turde Henry ikke. Nej, det turde han ikke. Men det var også lige meget. Han vidste, hvad der stod i det brev.<br />
Inspektøren havde allerede truet med det længe. Han skulle rykkes ned i underskolen igen, fordi han ikke kunne<br />
følge med i mellemskole<strong>klasse</strong>n.<br />
- Henry tænker på sin far. Han går bange gennem gaderne og tænker på sin far. Når nu faderen læser det brev,<br />
faderen der altid siger, at han skal være dygtig i skolen, faderen der altid slår, når han får dårlige karakterer, faderen<br />
der altid taler om skolen og alt dette med at være ingeniør. Nej, faderen måtte ikke læse brevet.<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
Det er tidlig aften, og en dreng går langsomt gennem en nørrebrosk sidegade. Det er Henry, der kommer hjem fra<br />
skole. Og klokken er 6. Han lister op gennem etagerne i opgangen, hvor han bor. Endelig er han på 2. sal. Der står<br />
han længe og ser på navneskiltet, en messinggul firkant, hvor der bare står Nielsen. Han plejer gerne at pudse<br />
skiltet for moderen, når moderen er glad og gerne vil have ham oppe i lejligheden. Nu jager skiltet ham rædsel i<br />
livet - for faderen er inde bag skiltet. Han sidder og venter derinde. Henry tør ikke ringe på; bleg og bange står han<br />
og grubler.<br />
Hvad nu? Hvad skal han gøre? Han tør ikke gå igen; men han tør heller ikke vise faderen det brev. Endelig ringer<br />
han på. Klokken kimer hult og uhyggeligt inde i lejligheden, Henry viger et skridt tilbage. Pludselig er det som om<br />
faderen må vide det hele, allerede nu, selv om en lukket dør skiller ham fra det frygtelige brev.<br />
Henry skynder sig hen til gelænderet og lister ned ad trapperne. På den første afsats står han stille og lytter. Døren<br />
går op, og Henry kan høre faderens stemme: - Er der nogen? Så blir døren smækket til igen, og Henry lister videre<br />
ned ad trapperne.<br />
En dreng løber af sted under viadukten ved Slangerupbanen. Han må bort, langt bort, så ingen kan finde ham mere.<br />
Af og til vender han sig tilbage og kigger ned gennem Nørrebrogade. Måske er man allerede efter ham? Så løber<br />
han videre. Han løber og løber, så det gør ondt i siden. Og han er så bange, så frygtelig bange.<br />
Arbejdsmand Nielsen går søgende rundt i gaderne i den indre by og på Vesterbro. Henry må findes. I to dage har<br />
han været væk, og ingen har set ham - ikke engang politiet. Det var også sagt i radioavisen, men heller ikke det<br />
havde hjulpet. Selv havde han gået i to dage og to nætter og ledt, men Henry var borte.<br />
- Nielsen går fortvivlet fra gade til gade og leder efter sin søn. Segnefærdig af træthed fortsætter han sin gang ud<br />
over Frederiksberg, men Henry er ingen steder at se. Han er borte.<br />
- Lille Henry, tænker Nielsen. Hvor er du min dreng? Hvor er du, Henry? Kom nu tilbage, hører du? Kom tilbage<br />
til din far. Din mor er hjælpeløs og syg af sorg, og din far er ude af sig selv. Kom tilbage Henry. Et helt land er<br />
ængstelig for dig. Kom nu tilbage, Henry, gør! Kom tilbage.<br />
Pa en villavej står Nielsen stille og læner sig op ad et stakit. Hvor er han dog træt, ulidelig træt. Et villavindue står<br />
åbent i nærheden af det sted, hvor han står og hviler. Nielsen kan høre radioavisens speaker fortælle et helt land, at<br />
en dreng er løbet bort. Et helt land får at vide, at en dreng er løbet bort. Men ingen får at vide hvorfor!<br />
Der er røre i en nørrebrosk sidegade. Henry er vendt tilbage. Henry er fundet. Mens den sommerlige aften trængte<br />
solen ned bag Nørrebros hustage, var Henry pludselig kommet tilbage til sidegaden. Ingen vidste hvorfra. Men<br />
kammeraterne havde set ham komme nede fra Nørrebrogade, og de havde hvirvlet ham i møde og skreget af<br />
henrykkelse. Henry havde ingenting sagt. Han var blot listet ind gennem opgangen, og mens moderen kom<br />
styrtende ned ad trapperne, grædende af glæde, havde Henry stille sagt:<br />
- Moar. Jeg er så sulten!<br />
Der var ingen, der vidste mere endnu. Man vidste kun, at Henry havde sagt: - Moar. Jeg er så sulten!<br />
Folk står på gadehjørnerne og snakker: - Han er fundet. Han er kommet hjem, nu! Og madammerne pa<br />
trappegangen: - Stakkels dreng. Lykkelige mor! Og ungerne stejler gennem sidegaden.<br />
Deres råb går som en fakkel fra dreng til dreng:<br />
- Henry er kommet hjem! - Oppe i den lille lejlighed sidder Henry hos sin mor. Begge græder de og er glade.<br />
Arbejdsmand Nielsen kommer mismodig hjem. Tavs og nedbøjet svinger han ned ad den lille sidegade. Så hører<br />
han det:<br />
- Henry er kommet hjem!<br />
Nielsen retter sig op. Hans øjne får liv, og han lytter. Han ser på folk med forventningsfulde øjne og lytter igen. Er<br />
det sandt? Er det sandt? Så er hans store krop i fart. Han løber. En voksen mand løber som et barn over fortovet.<br />
Nielsen piler ned gennem sidegaden, og han græder, mens han løber ... Henry er kommet hjem.<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
Henry klæder sig af. Han skutter sig veltilpas i den store stol, mens han langsomt trækker strømperne af og lægger<br />
dem på stolesædet. I nat skal han sove i en rigtig seng. Det bliver dejligt! De to sidste nætter havde han ligget i en<br />
jernbanevogn på et banegårdsterræn uden for København, og han havde været så bange hver nat. Men i nat skulle<br />
han ikke være bange. Faderen var så rar. Han sidder ovre i sofaen nu og smiler så godt.<br />
Henry trækker blusen op over hovedet. En hvid konvolut falder på gulvet. Nervøst skotter han over til faderen,<br />
bukker sig ned og samler den op. Mon faderen så det? - Jo, faderen så det.<br />
- Hvad er det, min dreng?<br />
Faderens stemme er venlig. Han rækker hånden ud efter konvolutten, men Henry skjuler den bag sin ryg.<br />
- Det er ingenting, siger han.<br />
- Lad mig alligevel se, siger faderen.<br />
Han er stadig rar, men Henry viger tilbage fra ham og forsøger at gemme konvolutten bort. - Det er ingenting, far,<br />
siger han igen.<br />
Henry kanter sig rundt om spisebordet og viger længere tilbage i stuen.<br />
- Lad mig se, hvad det er, siger faderen.<br />
Han griber Henry ved den ene hånd og tager konvolutten. Så lukker han den op. Et brev falder ud. Henry står i bar<br />
skjorte og stirrer bange på faderen, mens han læser. Han husker den sætning, som faderen altid siger til folk: - Min<br />
dreng skal være ingeniør. Nu går han jo i mellemskole.<br />
Så runger en helt ny stemme i stuen - en helt ny mand taler, og han taler meget højt. En helt ny far griber en dreng i<br />
bar skjorte. To små forskræmte drengeøjne stirrer håbløst op på en høj mand, der er meget vred. Barnlig gråd fylder<br />
en lille lejlighed i en nørrebrosk sidegade, og en høj stemme skingrer i stuen:<br />
- Jeg skal lære dig, knægt at passe din skole. Jeg skal lære dig at løbe bort. Jeg skal lære dig ...!<br />
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
© Gyldendal 2009
<strong>7.</strong> <strong>klasse</strong> - <strong>Læseprøve</strong> 2<br />
© Gyldendal 2009