Viden, dialog og netværk - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien 

NETOP NU 

Personaleblad for Psykiatrien i Nordjyllands Amt 

Psykiatrimarked 2006, side 17 

Demensnetværket 

i Nordjylland, side 8 

2006 

3 · årgANg 5 

På torvet... 

på Nettet... 

September 2006 

Internationalt tidsskrift, side 10 

Viden, dialog og netværk 

... og på tværs! 

· Ny psykiatrilov er nu en realitet 

· Status for Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling 

· Afsnit S6: Værdier i spil 

· Træt af mails? Eller sender du for mange af dem? 

· Projekt HUMAN: ”Min og personalets handleplan”

2 

L E D E R 

Klar profil - indadtil og udadtil 

Forberedelserne til 2007 aktualiserer, at vi fokuserer yderligere på kerneopgaver og 

-kompetencer, så vore samarbejdspartnere får et klart billede af, hvad behandlingspsykiatrien 

i Region Nordjylland kan tilbyde. 

Af chefsygeplejerske 

Helle Jørgensen 

Den 1. januar 2007 flyttes der om 

på mangt og meget, både geografisk 

og strukturelt, idet de nye kommuner 

overtager en del af de opgaver, 

der hidtil er løst i amtsligt regi. Det 

medfører mange ændringer, som 

ikke sker af sig selv, og derfor arbejdes 

der på fuld kraft med et hav af 

forberedelser. 

Sundhedsaftaler mellem 

region og kommuner 

Et af de højaktuelle områder for Psykiatrien 

og for hele sundhedsområdet 

er de sundhedsaftaler, der skal indgås 

mellem Region Nordjylland og hver 

af de nye nordjyske kommuner. 

Sundhedsstyrelsen har fastlagt seks 

områder, som aftalerne skal omfatte: 

1) Udskrivningsforløb for svage, ældre 

patienter, 2) Indlæggelsesforløb, 

3) Træningsområdet, 4) Hjælpemiddelområdet, 

5) Forebyggelse og sundhedsfremme 

(herunder patientrettet 

forebyggelse) samt 6) Indsatsen for 

mennesker med sindslidelser. Vedrørende 

sidstnævnte er der nedsat 

en arbejdsgruppe i Psykiatrien, der 

sammen med repræsentanter fra de 

nye nordjyske kommuner skal udarbejde 

en skabelon eller ”prototype” 

for, hvad en aftale skal indeholde. 

Sundhedsaftalerne er nærmere omtalt 

på næste side, hvor det bl.a. 

fremgår, at de skal være på plads og 

godkendes af Sundhedsministeriet 

inden 1. april 2007. 

Gråzoner og uafklarede spørgsmål 

Langt hen ad vejen er det klart nok 

- og i vid udstrækning lovbestemt, 

hvordan opgavefordelingen bliver 

mellem region og kommune og mellem 

behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. 

Der er dog en stor gråzone, 

der skal afklares - fx vedrørende 


Psyk-Infos nuværende forebyggelsesopgaver 

og vedrørende kompetenceudvikling, 

herunder udbydelse 

af psykiatrispecifikke temadage og 

kurser: Hvem skal varetage denne 

vigtige opgave fra 2007? 

I gråzonen befinder sig også populære 

og værdsatte patientrettede 

aktiviteter som KOST, KROP og 

MOTION, Brugernes Dag, Tialoggruppen 

o.a. 

Vi håber, at Psykiatrien fortsat kan få 

vide rammer og muligheder. 

Klar psykiatrifaglig profil 

De ændringer, som Strukturreformen 

medfører, aktualiserer behovet for en 

klar psykiatrifaglig profil. 

Vi véd, at medarbejdere i Psykiatrien 

har en specialiseret kompetence, 

som vore samarbejdspartere efterlyser, 

men måske må vi i højere grad 

end i dag ”samle” vores viden og erfaring 

og være bevidste om, præcis 

hvilke strukturerede behandlings- og 

plejeprogrammer vi skal og kan tilbyde 

patienterne i behandlingspsykiatrien. 

Vi må nøje overveje, hvad 

vi skal - og også, hvad vi ikke skal 

fremover, og fokus må være, hvordan 

vi bruger vores store samlede 

viden på den bedst mulige måde i 

forhold til patienter, pårørende og 

samarbejdsparter. 

Det fordrer, at vi på nogle områder 

flytter os mentalt. Billedligt er det 

måske som at flytte fra et stort, gammelt 

hus til en ny, moderne lejlighed: 

Der skal ryddes ud i gamle ting 

og rutiner, så der kan blive plads, luft 

og rum til det nye. 

Det er en udfordring af de store: Der 

er et vist vemod ved at skille sig af 

med de ”ting”, man har anskaffet 

sig i tidens løb, og som har en unik 

historie, men at smide ud giver også 

overskud og nyt perspektiv på det, 

der står tilbage og på det nye. 

Fælles model for 

undervisning (psykoedukation) 

En af de ”varer”, vi også fremover 

har på hylden - tilmed i forbedret udgave 

- er psykoedukation, undervisning 

om psykisk sygdom. 

Vi skal fremover arbejde ud fra en 

fælles model for psykoedukation, og 

alle patienter og deres pårørende skal 

tilbydes undervisning - som en væsentlig 

del af behandlingsforløbet. 

Psykoedukation skal fremover praktiseres 

ud fra en fælles definition og 

fælles retningslinier, der ligger tæt 

op af de principper, som Det Nationale 

Indikator Projekt (NIP) udstikker 

for området. 

Ifølge NIP skal det psykoedukative 

forløb tilrettelægges ud fra en fælles 

manual og standard, og forløbet skal 

have et fælles indhold - omfattende 

emner som: 

• Sygdommens forekomst, årsag, forløb, 

symptomer og prognose 

• Behandling og pleje 

• Individuel behandling eller gruppebehandling 

• Terapeutisk intervention og medicinsk 

behandling 

• Tidlige advarselstegn og forebyggelse 

af tilbagefald 

• Mestringsstrategier 

• Psykiatriske og sociale rettigheder 

og tilbud. 

Det er afdelingsledelserne og medarbejdere, 

der har til opgave at få 

psykoedukation implementeret, så 

alle får tilbuddet efter Psykiatriens 

uddannelsesmodel. 

I 2008 vil vi foretage en stikprøveundersøgelse 

for at sikre, at vi opfylder 

kvalitetsmålene. Jeg tror dog, 

at det allerede ved næste bruger- og 

pårørendetilfredshedsundersøgelse i 

2007 vil vise sig i positiv betydning.

Kort nyt - ledelsen informerer 

Cheflæge søges til Psykiatrien 

Stillingen som cheflæge i Psykiatrien har været vakant 

siden det tidlige forår 2005. I 2005 var stillingen i opslag, 

men desværre havde vi ikke den gang held med 

at tiltrække den helt rigtige kandidat til stillingen. 

Nu prøver vi så igen! Cheflægestillingen er slået op 

- med ansøgningsfrist den 14. september 2006. 

Det er konsulentfirmaet MUUSMANN fra Kolding, 

der står for annoncering af stillingen og den videre 

ansættelsesprocedure. Ansættelsessamtaler planlægges 

afholdt i løbet af september/oktober 2006. 

Ansættelse er pr. 1. januar 2007 eller snarest mulig. 

Stillingsopslag samt profilmateriale for stillingen som 

cheflæge kan ses på Psykiatriens hjemmeside. 

Sundhedsaftaler mellem region og kommuner 

Region Nordjylland skal indgå særskilt aftale 

med hver af de nye kommuner. Aftalerne skal bl.a. 

omhandle indsatsen for mennesker med sinds- 

lidelser. 

Ifølge Sundhedsloven skal der indgås sundhedsaftaler 

mellem de kommende regioner og kommuner. Formålet 

med aftalerne er at sikre sammenhæng mellem de 

patientforløb, der går ”på tværs” af regioner og kommuner, 

og der skal indgås aftaler vedr. følgende seks 

indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage ældre, 

indlæggelsesforløb, træningsområdet, hjælpemiddelområdet, 

forebyggelse og sundhedsfremme (herunder 

patientrettet forebyggelse) samt indsatsen for mennesker 

med sindslidelser. 

Arbejdsgruppe i efteråret 

Vedrørende sidstnævnte nedsættes der aktuelt en arbejdsgruppe 

med repræsentanter fra Psykiatrien i 

Nordjyllands Amt samt kommunerne og de praktiserende 

læger i den kommende Region Nordjylland. 

Arbejdsgruppen skal i løbet af efteråret udarbejde 

konkret forslag til en sundhedsaftale vedrørende indsatsen 

for mennesker med sindslidelser. 

Regionen skal indgå aftale med hver enkelt af de nye 

kommuner, og ifølge Sundhedsstyrelsen skal hver 

sundhedsaftale vedrøre følgende temaer: 

Ledende overlæge søges 

til Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

afdeling 

K O R T N Y T 

Også stillingen som ledende overlæge er i opslag - 

med ansøgningsfrist den 14. september 2006. Som ved 

cheflægestillingen er konsulentfirmaet MUUSMANN 

involveret i annoncerings- og ansættelsesproceduren. 

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i september/ 

oktober 2006. Ansættelse er snarest mulig. 

Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling 

på side 6, hvor der informeres om den igangværende 

reorganisering af afdelingen. 

• Arbejdsdelingen mellem region og kommune i 

forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser 

- herunder også børne- og ungeområdet 

og mennesker med dobbeltdiagnose 

• Hvordan parterne sikrer koordinering af indsatsen 

- herunder sikrer kommunikation og information 

mellem aktører 

• Hvordan parterne sikrer, at der ved udskrivning 

foretages en tværfaglig og tværsektoriel vurdering 

af patientens samlede behov - herunder koordinering 

af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede 

ydelser 

• Hvordan parterne sikrer, at der foretages en vurdering 

af behov for indsats i forhold til børn i 

familier, hvor der er sindslidelser 

• Hvordan parterne sikrer planlægning og styring 

af kapaciteten 

• Hvordan der følges op på aftalen 

Der kan herudover indgås aftaler på frivillige indsatsområder. 

Aftaler på plads senest 1. april 

Regionsrådet skal senest den 1. april 2007 indsende 

sundhedsaftalerne til Sundhedsstyrelsens godkendelse. 

De indgåede sundhedsaftaler erstatter de eksisterende 

samarbejdsaftaler og gælder frem til udgangen 

af 2009, hvorefter der skal indgås nye aftaler. 

September 2006 3

4 

K O R T N Y T 

DRG - nu også i psykiatrien 

I somatikken har de arbejdet med DRG siden år 2000, nu kommer turen til psykiatrien. Men 

hvad går DRG ud på? - Og hvad er status for indførelsen heraf? 

Af fuldmægtig 

Randi Breinbjerg 

DRG står for Diagnose Relaterede 

Grupper, og DRG-systemet fungerer 

i praksis ved at inddele patienter 

i grupper, der er kendetegnet ved 

ensartede sygdoms- og behandlingsmønstre. 

På grund af denne ensartethed 

vurderes også de gennemsnitlige 

udgifter til behandlingen at være 

ensartet. 

Der har været DRG i somatikken 

siden 2000, og gennem de senere år 

har DRG-grupperinger for psykiatrien 

været under udarbejdelse i Sundhedsstyrelsen. 

DRG-afregning udskudt 

DRG danner bl.a. grundlag for den 

såkaldte DRG-afregning, som egentlig 

var planlagt til at blive indført i 

psykiatrien fra 1. januar 2007, men 

det er nu udsat til 2008. 

DRG-afregning vil betyde, at der 

knyttes et bestemt krone-beløb til 

hver indlæggelse og til hver ambulant 

ydelse. Med DRG-afregning bliver 

der derfor en nøje sammenhæng 

mellem den konkrete behandlingsaktivitet 

og den økonomi, vi har til 

rådighed. 


DRG- værdi og -takster 

Selv om indførelsen af DRG er udsat 

til 2008, kommer vi givet til at 

beskæftige os en hel del med emnet 

det næste års tid, idet der fortsat arbejdes 

på at forbedre og nuancere det 

forslag, som allerede er udarbejdet. 

Desuden kan der meget vel allerede i 

løbet af 2007 komme forskellige opgørelser 

af, hvad den aktivitet, der er 

i psykiatrien i forhold til ambulante 

og indlagte patienter, svarer til i kroner 

og ører, hvis det opgøres ud fra 

en DRG-værdi. 

Som nævnt fungerer DRG-systemet 

i praksis ved at inddele patienter i 

diagnose-relaterede grupper, og de 

gennemsnitlige omkostninger ved at 

behandle en patient i en DRG-gruppe 

danner grundlag for den takst, der 

er tilknyttet hver type behandling 

(DRG-taksten). 

Aktuelt har Sundhedsstyrelsen udarbejdet 

forslag om ca. 35 forskellige 

grupper indenfor psykiatrien 

og børne- og ungdomspsykiatrien. 

Hertil kommer forskellige takster for 

ambulant behandling. 

Grundlag for kommunal 

og statslig medfinansiering 

I somatikken anvendes DRG bl.a. 

til mellemamtslig afregning, aktivi- 

tets- og produktivitetsanalyser samt 

udbetaling af en statslig meraktivitetspulje 

(også kaldet ”Løkke-posen”). 

Det er også DRG-systemet, 

der fra 1. januar 2007 er afgørende 

for den kommunale og statslige aktivitetsbestemte 

medfinansiering på 

det somatiske område. 

For psykiatrien vil denne aktivitetsbestemte 

medfinansiering i 2007 

blive baseret på en ambulanttakst og 

en sengedagstakst, men fra 2008 kan 

den meget vel være baseret på DRGtakster. 

Registrer i PAS 

Indførelsen af DRG betyder ikke, at 

vi skal foretage nye registreringer i 

endnu et system, idet DRG-afregningen 

baserer sig på vores registreringer 

i det patientadministrative system 

(PAS). Kvaliteten af registreringerne 

bliver dog endnu vigtigere, end de 

er i dag, idet registrering af aktionsdiagnoser, 

bidiagnoser, ydelser osv. 

er afgørende for, hvilken DRG-gruppe 

patienten placeres i. 

Der kommer mere information om 

DRG i psykiatrien i løbet af 2007. 

Region Nordjylland: Budgetaftale for 2007 

Regionsrådet er nået til enighed om budgettet for 2007 - det første år med den nye regionsstruktur, hvor de 

økonomiske vilkår er væsentligt ændret. På sundhedsområdet tildeles regionerne fremover midler med udgangspunkt 

i den gennemsnitlige omkostning ved at drive sygehus- og sundhedsservice i Danmark. Midlerne tildeles 

som bloktilskud, der suppleres med kommunale betalinger, heraf en del i form af aktivitetsafhængige tilskud. 

Specifikt vedrørende Psykiatrien indgår følgende i Budget 2007 (helårseffekt af tidligere besluttede tiltag): 

udbygning af distriktspsykiatrien i Vesthimmerland, udbygning og justering af distriktspsykiatriske teams i 

Aalborg, skærmning på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling samt etablering af angst- og depressionsklinik. 

Det er sandsynligt, at en del af de såkaldte satspuljemidler fra Staten vil blive overført til regionernes bloktilskud. 

Sker det, foreslås følgende prioriteret: udvidelse af behandlingskapaciteten i retspsykiatrien, udvidelse af 

plejenormeringen i Afdeling Syd, styrkelse af den ambulante aktivitet samt øget forskningsindsats. 

Forslagene er foreløbige og kræver endelig politisk vedtagelse, når vilkårene om satspuljen kendes. 

Den samlede budgetaftale for kan ses på hjemmesiden www.regionnordjylland.dk.

Ny psykiatrilov er 

nu en realitet 

bred for betydelig skade. Desuden 

kan personlig skærmning 

benyttes, hvis patienten forfølger 

eller på anden lignende måde 

groft forulemper medpatienter 

eller andre. 

7. Aflåsning af døre: Der er kommet 

regler omkring aflåsning af 

døre i afdelingen, herunder også 

en regel om, at aflåsning kan finde 

sted, hvis en patient anmoder 

om det. 

8. Personlig hygiejne under anvendelse 

af tvang: Hvis en patient 

ikke selv er i stand til at 

varetage personlig hygiejne, kan 

personalet anvende tvang til at 

gennemføre personlig hygiejne, 

hvis det er nødvendigt af hensyn 

til patienten selv, medpatienterne 

eller personalet. 

9. Undersøgelse af post, patientstuer 

og ejendele, kropsvisitation 

samt beslaglæggelse og tilintetgørelse 

af genstande m.v.: 

Der er indført regler om, at 

hvis der er begrundet mistanke 

om, at medikamenter, rusmidler 

eller farlige genstande er blevet 

eller vil blive forsøgt indført 

til patienten, kan overlægen beslutte, 

at patientens post skal 

kontrolleres, samt at patientens 

stue og ejendele skal undersøges, 

eller der skal foretages 

kropsvisitation af patienten. 

10. Tvangsprotokol, obligatorisk 

efterprøvelse og ”second opinion”: 

Der er indsat nogle nye 

frister med hensyn til efterprøvelse 

- samt en bestemmelse om, 

at hvis en tvangsfiksering strækker 

sig over mere end 48 timer, 

skal en læge, der ikke er ansat 

på den pågældende patients afdeling 

foretage en vurdering af 

spørgsmålet om fortsat anvendelse 

af tvangsfiksering. Der vil 

af indenrigs- og sundhedsmini- 

L O V Æ N D R I N G 

Folketinget vedtog i juni en række ændringer i psykiatriloven, der alle får virkning fra 

1. januar 2007. 

Af Erik Birn, 

juridisk konsulent 

Ændringerne går i store træk ud på 

følgende: 

1. Lovens titel ændres, så den fremover 

hedder: Lov om anvendelse 

af tvang i psykiatrien. 

2. Der er kommet en ny definition 

af begrebet tvang, der defineres 

som ”foranstaltninger, for hvilke, 

der ikke foreligger et informeret 

samtykke, jf. kapitel 5 i 

sundhedsloven.” For patienter 

under 15 år eller patienter, der 

varigt mangler evnen til at give 

et informeret samtykke, kan 

man under visse omstændigheder 

undlade at indhente samtykke 

fra forældre, nærmeste pårørende 

m.v., jf. lovens § 1, stk. 3 

og 4. 

3. Der skal udfærdiges en skriftlig 

husorden, som skal være tilgængelig 

for patienterne. 

4. Efter ophør af en tvangsforanstaltning 

skal patienten tilbydes 

én eller flere eftersamtaler. 

5. Tvangsbehandling med ECT må 

kun finde sted, hvis patienten opfylder 

betingelserne for tvangstilbageholdelse 

og befinder sig i 

en aktuel eller potentiel livstruende 

situation. 

6. Der er indsat et nyt afsnit om 

personlig skærmning: Ved personlig 

skærmning forstås ifølge 

loven: ”Foranstaltninger, hvor ét 

eller flere personalemedlemmer 

konstant befinder sig i umiddelbar 

nærhed af patienten.” 

Personlig skærmning, som patienten 

ikke samtykker til, må 

kun benyttes i nødvendigt omfang, 

hvis patienten enten agter 

at begå selvmord eller på anden 

vis udsætter sit eller andres hel- 

steriet blive udarbejdet nøjere 

regler om den lægelige vurdering 

efter denne bestemmelse. 

11. Patientrådgivere: Der skal - 

som en konsekvens af de nye 

regler i loven - beskikkes patientrådgivere 

i videre omfang end 

hidtil, bl.a. i tilfælde af personlig 

skærmning, der varer over 

24 timer og i tilfælde af aflåsning 

af døre. 

Der er yderligere en række konsekvensrettelser 

i loven, bl.a. som følge 

af kommunalreformen. 

Den mest kontroversielle ændring, 

nemlig om tvungen ambulant opfølgning 

er ikke blevet vedtaget og 

er således ikke medtaget i loven. 

Loven kan læses på Folketingets 

hjemmeside: www.ft.dk under 

”Dokumenter: Folketingssamlingen 

2005/2006) 

Nyt om skærmning 

Skærmning har de seneste år været 

anvendt som et begreb og en metode, der 

har til formål at forebygge anvendelsen af 

tvang overfor psykiatriske patienter. 

På landsplan har metoderne og begrebet 

været under udvikling, og der har været 

flere drøftelser af, hvordan skærmning 

adskiller sig fra anvendelsen af tvang. I 

den netop vedtagne psykiatrilov bliver 

personlig skærmning nu præcist defineret 

som: 

”foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer 

konstant befinder sig i umiddelbar 

nærhed af patienten. Personlig skærmning, 

som en patient ikke samtykker til, må kun 

benyttes, i det omfang det er nødvendigt for at 

afværge, at en patient 1) begår selvmord eller 

på anden vis udsætter sit eller andres helbred 

for betydelig skade - eller 2) forfølger eller 

på anden lignende måde groft forulemper 

medpatienter eller andre 

En beslutning om personlig skærmning træffes 

af en læge, efter at denne har tilset patienten.” 

De nye bestemmelser medfører, at anvendelsen 

af skærmning i Psykiatrien i 

Nordjylland skal revideres. 

September 2006 5

6 

R E O R G A N I S E R I N G 

Katastrofen er afværget 

på børne- og ungdomspsykiatrisk 

afdeling 

Redningsplan er igangsat, og fremtiden tegner lysere. 

Af 

Psykiatriledelsen 

Baggrund 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling 

(Afdeling A) har gennem 

længere tid været i en vanskelig situation. 

Situationen blev tilspidset i 

foråret, hvilket bl.a. var genstand for 

mediernes bevågenhed. 

Vedvarende lægemangel, ventelister 

og støt stigende henvisningstal har 

gennem længere tid slidt hårdt på 

afdelingens ledelse og personale og 

har i stigende grad haft negativ indvirkning 

på personalets arbejdsmiljø 

og trivsel, eksemplificeret ved bl.a. 

flere langtidssygemeldinger. 

Afdelingen var i foråret i den situation, 

at fem af afdelingens otte speciallæger 

havde meddelt, at de ville 

sige op eller søge orlov, såfremt det 

ikke lykkes at ændre arbejdsforholdene 

afgørende. 

Omfattende reorganisering 

Katastrofen er afværget, og afdelingen 

fortsætter i en ny udgave. Det 

skal ses i lyset af den omfattende reorganisering, 

der er igangsat, og som 

tager udgangspunkt i at: 

• Patienten er i fokus. 

• Lægelige ressourcer udnyttes i videst 

muligt omfang til specialerelevante, 

lægefaglige opgaver. 

• Aktiviteterne i afsnit/enheder tilpasses 

de tilstedeværende ressourcer. 

• Styrkelse af ledelse, samarbejde 

og faglighed samt sikring af en 

fleksibel og dynamisk organisering. 

Afdelingens kapacitet og struktur 

I Afdeling A drives også fremover 


en palette af aktiviteter, der omhandler 

udredning, diagnosticering, 

behandling og pleje indenfor almen 

børne- og ungdomspsykiatri, spiseforstyrrelser 

og neuropsykiatriske 

udviklingsforstyrrelser. 

Omfanget og kapaciteten af aktiviteterne 

er ikke fuldt afklaret, men det 

står klart, at afdelingen i en periode 

vil have en mindre samlet kapacitet. 

Spiseforstyrrelsesområdet organiseres 

indtil videre under området for 

almen børne- og ungdomspsykiatri, 

så der kan opretholdes en vis kapacitet. 

Dermed sikres også de fremtidige 

muligheder for at udvide kapaciteten, 

når afdelingen får tilgang af speciallægelige 

ressourcer til dette område. 

Etablering af et fælles døgnafsnit 

Døgnafsnit A1d og A2d lægges sammen, 

så der pr. 1. september 2006 

drives ét fælles sengeafsnit med otte 

pladser, der udnyttes fleksibelt og 

kun til patienter, der er meget syge, 

samt i det omfang det kan betjenes 

lægefagligt. 

Pladserne er ikke på forhånd dedikeret 

med x antal pladser til bestemte 

aktiviteter som fx spiseforstyrrelser. 

Et fleksibelt sengeafsnit fordrer et 

højt professionelt sygeplejefagligt niveau 

samt retænkning af arbejdsgange, 

strukturer, værdier og holdninger, 

hvilket vil ske i en løbende proces fra 

den 1. september 2006. 

Det nye døgnafsnit er placeret i det 

tidligere A1d, som er nyindrettet 

med skærmningspladser. 

Øvrige markante ændringer 

Ud over ovennævnte ændringer i 

kapaciteten indeholder reorganiseringen 

af Afdeling A også en række 

elementer, der er markant anderledes 

end den tidligere organisering. 

De vigtigste forandringer er: 

• Organisationen, herunder bl.a. ledelsesstruktur,samarbejdsrelationer 

og arbejdsprocesser ændres 

med henblik på effektivt at understøtte 

udførelsen af de patientrettede 

arbejdsopgaver. 

• Lægerne organiseres i et lægeteam 

med fagligt ansvar ud i de specialefaglige 

teams, herunder med ansvar 

for at sikre en målrettet ressourceallokering. 

• Øget fokus på, hvordan arbejdsprocesser 

kan effektiviseres, og 

hvordan ressourcerne udnyttes 

mest hensigtsmæssigt i et fremtidsrettet 

perspektiv. 

• Visitationsproceduren ændres med 

henblik på rationel styring af patientflow 

og effektivisering af relationen 

til henvisere/eksterne samarbejdspartnere. 

Det er hensigten at etablere en afdeling, 

der er så fleksibel, at kapaciteten 

kan udvides, når der kommer 

flere lægelige ressourcer til. 

Ligeledes er der p.t. vakante sygeplejestillinger, 

der er væsentlige at besætte 

i forhold til at drive afdelingen 

optimalt. 

Når den nye organisering er fastlagt 

og ressourceallokeringen er på plads, 

vil det blive klart, i hvilket omfang 

funktionerne kan drives. 

Personalet i Afdeling A har bidraget 

med mange gode forslag til aktiviteter, 

ligeledes er der udtrykt lyst til 

at være med i udviklingsprocessen 

af såvel den nye organisering som 

af evt. kommende aktiviteter. Både 

medarbejdere og ideer vil blive med-

inddraget i den videre udviklingsproces. 

Personalemæssig tilpasning 

Nyetableringen af Afdeling A har 

betydet en personalemæssig tilpasning 

af afdelingen, der har resulteret 

i et mindre overtal af medarbejdere 

på plejesiden. Den personalemæssige 

tilpasning er en konsekvens af sammenlægningen 

af sengeafsnit og ny 

struktur, der har afstedkommet dels 

et behov for færre plejemæssige ressourcer, 

dels at kravene til kompetencer 

ændres. 

Der er indgået aftaler for de otte personer, 

der er berørt af den personalemæssige 

tilpasning. 

For at sikre, at de berørte personer 

har haft mulighed for omplacering 

til et andet arbejdssted i Psykiatrien, 

har der været indført et blødt ansættelsesstop 

i hele Psykiatrien. Det er 

ophævet den 21. august 2006, idet 

ansættelsesforholdene for de pågældende 

personer er afklaret. 

Rettelse til forrige nummer af NETOP NU: 

Ny afdelingsledelse pr. 

1. september 2006 

Overlæge Torben Sørensen Carlsen 

er konstitueret ledende overlæge pr. 

1. september 2006. Stillingen er bragt 

i opslag med henblik på besættelse 

snarest. Den anden halvdel af den 

nye afdelingsledelse består af Bodil 

Bech Winther, der pr. 1. september er 

tiltrådt jobbet som oversygeplejerske. 

Bodil Bech Winther kommer fra en 

stilling som afdelingssygeplejerske i 

Afdeling A. 

Status i forhold til den afgående afdelingsledelse 

er, at Nini Smedegaard 

Olesen er fratrådt stillingen 

som ledende overlæge pr. 1. september 

og er på faglig efteruddannelse 

frem til 30. april 2007. Herefter varetager 

Nini Smedegaard Olesen en 

klinisk funktion i Psykiatrien, der 

ikke har relationer til Afdeling A. 

Karin Kristoffersen, der har været 

konstitueret oversygeplejerske i den 

afgående afdelingsledelse, har ind- 

R E O R G A N I S E R I N G 

gået aftale om lederuddannelsesorlov 

indtil juni 2007. 

Øvrige ledelsesudnævnelser 

Vibeke Hastrup bliver afdelingssygeplejerske 

for det nyoprettede døgnafsnit 

og Irene Tribler for dagafsnittet 

på neuroområdet. 

Fremtiden ser lysere ud 

På trods af, at alle i Afdeling A har 

været trængt, er det lykkedes at gennemføre 

første del af reorganiseringen. 

Da der er tale om en større nyorganisering, 

vil det tage tid før alle forandringer 

har taget form og er forankret 

i ny praksis, men vi har tiltro til, at 

Afdeling A kommer på fode igen. 

Overordnet er der er et meget stort 

ønske om, at Nordjyllands Amt også 

fremover skal have en fuldt udbygget 

børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. 

Rettelse til forrige nummer af NETOP NU: 

Afdeling Syd – Organisationsdiagram for ambulant behandling 

Afdeling Syd - Organisationsdiagram 

for ambulant behandling 

Som de mest skarpsindige læsere har bemærket, havde der i maj-udgaven af NETOP NU indsneget 

sig en beklagelig fejl i artiklen om, hvordan den ambulante behandling i henholdsvis Afdeling Syd 

og Afdeling Nord er organiseret. 

Som de mest skarpsindige læsere har bemærket, havde der i maj-udgaven af NETOP NU indsneget sig en 

beklagelig 

Artiklen indeholdt 

fejl i artiklen 

to ens 

om, 

diagrammer 

hvordan 

- 

den 

omhandlende 

ambulante 

Afdeling 

behandling 

Nord, 

i henholdsvis 

mens diagrammet 

Afdeling 

for 

Syd og Afdeling 

Nord 

Afdeling 

er organiseret. 

Syd ikke var med. Det kommer her! 

Artiklen indeholdt to ens diagrammer - omhandlende Afdeling Nord, mens diagrammet for Afdeling Syd ikke 

var med. Det kommer her! 

Affektive lidelser 

Skizofreni og andre psyk. 

sygdomme 

Nydiagnosticerede skizofrene 

patienter 

Ambulant 

psykiatri Syd 

Distriktspsykiatri Specialklinikker Øvrige ambulatorier 

Klinik for affektive 

sygdomme 

Almen ambulatorium 

Psykoterapeutisk klinik Center for Selvmordsforebyggelse 

Tilsyn 

(ønskes udvidet til liaison-samarb.) 

Dobbeltdiagnose 

(projekt) 

Organisationsdiagram for ambulant behandling i Afdeling Syd 

Billedtekst: 

Organisationsdiagram for ambulant behandling i Afdeling Syd 

Specialklinikker 

og amb. i Nord 

Psykiatrisk 

Skadestue 

Oligofreni 

Gerontopsykiatri 

September 2006 7

8 

D E M E N S 

Netværk - en positiv 

forskel i hverdagen 

Demensnetværket i Nordjylland er et vigtigt samlingspunkt for faglig dialog, sparring og 

udvikling. Netværket giver deltagerne øget energi og motivation, og gennem projektet ”De 

gode historier” holder de hinanden fast på, at den travle hverdag byder på masser af succesoplevelser. 

Vi har nu gennem flere år haft meget 

stor glæde af vores faglige netværk, 

Demensnetværket i Nordjylland, der 

består af demenskoordinatorer fra 

kommunerne, repræsentant fra gerontopsykriatrisk 

afdeling i amtet, 

repræsentant fra den lokale afdeling 

af Alzheimerforeningen, repræsentant 

fra Styrelsen for Social Service 

samt Videnscenter for Demens. 

Demensnetværket blev oprindelig 

etableret med henblik på videns- og 

erfaringsudveksling. Det viste sig 

dog hurtigt, at dette ikke er den ene- 

ste store gevinst ved at 

deltage i et velfungerende 

netværk. Derfor 

vil vi gerne her give 

vores erfaringer videre 

- og håber, at disse kan 

være til inspiration for 

andre, der overvejer at 

arbejde med netværk. 

Argumenter 

for netværk 

Et godt netværk gør 

meget for sine medlemmer, 

både i forhold til videns- og 

erfaringsudveksling, men også på 

andre områder, idet netværket bl.a. 

giver øget motivation og energi. 

Desuden er det ”stedet”, hvor nye 

ideer og projekter fødes. 

På basis af vores erfaringer kan vi 

bl.a. nævne følgende argumenter for 

netværk: 

• Ny viden og nye erfaringer spredes 

hurtigere og bedre via netværk 

- bl.a. med det resultat, at bedre 

måder at gøre tingene på hurtigere 

bliver en del af hverdagen. 

• Netværket giver medlemmerne alternative 

løsningsforslag og ”nye 


vinkler” på lokale problemstillinger, 

som de måske ellers ville gå 

og tumle med alene. 

• Netværket betyder også bedre 

samarbejde og koordinering i hverdagen. 

Gennem netværket får man 

opbygget en indsigt i og forståelse 

for kollegers og samarbejdspartneres 

arbejde, og man får et personligt 

forhold til relevante kontaktpersoner. 

Noget, der i andre sammenhænge 

skaber mulighed for 

større koordinering og bedre samarbejde. 

• Deltagelse i netværket betyder og- 

så øget energi 

og motivation.Medlemmerneforstår, 

hjælper 

og støtter hinanden,hvilket 

er vigtigt 

for, at det enkelte 

medlem 

igen og igen 

kan rumme 

de svære problematikker, 

hun eller han står overfor i arbejdet 

med personer med demens og deres 

pårørende. Eller sagt på en anden 

måde: Netværket giver det enkelte 

medlem et brændstof, noget 

at ”køre videre på”. 

• Den konstruktive dialog i netværket 

gør, at der opstår ideer til nye, 

spændende initiativer og projekter. 

Dermed opstår en positiv synergieffekt, 

idet disse initiativer og projekter 

igen stimulerer og motiverer 

medlemmerne på ovennævnte områder. 

”Medlemmerne forstår, 

hjælper og støtter hinanden 

hvilket er vigtigt for, at det 

enkelte medlem igen og igen 

kan rumme de svære 

problematikker, hun eller han 

står overfor i arbejdet med 

personer med demens og 

deres pårørende.” 

Således kan man finde mange, rigtig 

stærke argumenter for oprettelsen og 

brugen af netværk, og der er grund til 

at understrege, at netværket både direkte 

og indirekte har betydning for 

borgere, der er ramt af demens, idet 

de nyder godt af de kvalitetsforbedringer 

som Netværker hjælper med 

til at frembringe. 

Andet sted her på siden kan man læse 

om vores projekt ”De gode historier”, 

der bekræfter og eksemplificerer 

nogle af netværkets styrker. Projektet 

har hjulpet os til at fokusere på 

de mange positive oplevelser, som 

vores travle hverdag også byder på. 

Hvornår er det 

relevant med netværk? 

Netværk kan være en stor gevinst for 

mange grupper og indenfor mange 

områder. 

Borgere med forskellige lidelser, pårørende, 

frivillige, folk i organisationer, 

på tværs af organisationer - ja, 

alle, som i deres hverdag står overfor 

krævende, komplekse problemstillinger, 

vil kunne opleve en positiv 

forskel i hverdagen med et netværk. 

Foruden vores positive erfaringer 

med vores eget demensnetværk, har 

vi også meget gode erfaringer med 

andre netværksgrupper af forskellig 

slags, bl.a. grupper, hvor deltagerne 

er borgere med demens. De er til stor 

hjælp for både den demensramte og 

dennes pårørende, idet dialogen med 

ligesindede, som forstår de problematikker 

og følelser, man står overfor 

i hverdagen, er uvurderlig. 

Hvordan tilrettelægger 

man netværksarbejde? 

Et velfungerende netværk kommer 

ikke af ingenting. Det kræver bl.a. 

stort engagement af medlemmerne,

men i en travl hverdag kan det være 

svært at prioritere tiden til at planlægge 

netværksarbejdet. Det er vores 

erfaring, at det gør en stor forskel, 

hvis man har mulighed for at operere 

med en faglig tovholder, der fuldt ud 

påtager sig den forpligtigelse og det 

ansvar, det er, at sørge for, at netværket 

holdes i gang. 

I Demensnetværket i Nordjylland 

er det Videnscenter for Demens, der 

løfter denne opgave, hvilket har vist 

sig at være en god løsning. 

Samtidig udgør hjemmesiden www. 

demensportalen.dk et vigtigt sam- 

lingspunkt for demensarbejdet i 

Nordjylland. Her ligger bl.a. generel 

information om demens, oplysninger 

om arrangementer og begivenheder 

i Nordjylland og information 

om tilbuddene for demensramte lokalt 

i kommunerne. 

Vi håber, at denne artikel vil få flere 

til at overveje at gøre netværk til en 

del af deres hverdag. 

Hvis I overvejer at etablere et netværk, 

og har spørgsmål, er I altid 

velkomne til at kontakte Videnscenter 

for Demens (Leder Aase Marie 

Projekt ”De gode historier” 

Inspirerende erfaringsudveksling om det, der dur! 

Demensnetværket i Nordjylland har høstet gode erfaringer 

- bl.a. gennem projektet ”De gode historier”: 

Ideen til projektet opstod i efteråret 2005, og gik i sin 

enkelthed ud på at udveksle og fortælle ”de gode historier” 

fra hverdagen i Nordjylland. 

Lysten til at fortælle ”de gode historier” skal ses i lyset 

af en problemfokuseret hverdag, hvor man næsten 

ikke når at tænke over de rigtig mange gange, hvor 

tingene går godt, og hvor noget er en succes. 

Målgruppen for projektet var både intern og ekstern: 

Vi ønskede både at udveksle erfaringer internt i netværksgruppen 

og fortælle om succeserne til eksternt 

interesserede, således at ”erfaringerne om de ting, der 

virker” blev spredt så vidt omkring, som overhovedet 

muligt. 

Netværket gik til projektet ”med krum hals”, og det 

viste sig at blive meget spændende. Projektet resulterede 

bl.a. i en poster, samt en større pjece, der bl.a. 

blev uddelt på DemensDagene 2006 og sendt ud i 

kommunerne i Nordjylland. 

D E M E N S 

Demensnetværket i Nordjylland - grobund for udvikling og nye initiativer! 

Ottesen, e-mail: aot@psyk.nja.dk, 

Tlf.: 96 35 47 92, www.demensportalen.dk). 

Denne artikel er udarbejdet af: 

Demenssygeplejerske Anette Bro 

Christensen, Aabybro Kommune, 

Kommunikationsmedarbejder Louise 

Gammelholm Poulsen, Videnscenter 

for Demens i Nordjyllands Amt, 

Leder Aase Marie Ottesen, Videnscenter 

for Demens i Nordjyllands Amt 

Både i forhold til den interne og den eksterne målgruppe 

var projektet en succes. Internt i netværket 

blev vi mere bevidste om vores egne og hinandens 

gode erfaringer, og den positive udvikling, der finder 

sted i Nordjylland. Samtidig var det at arbejde på et 

fælles projekt med til at styrke fællesskabet og stimulere 

dialogen i netværket. 

Dermed har Projekt ”De gode historier” både frembragt 

en positiv energi og motivation hos netværkets 

medlemmer, samt øget lysten til at udvikle netværket, 

mødes oftere og udveksle erfaringer omkring de enkelte 

tilbud i kommunerne. 

Eksternt lykkedes det, gennem pjecen og posteren, 

at formidle succesrige erfaringer og løsninger videre 

til kolleger og andre, som måske kan blive inspireret 

heraf. 

Interesserede kan læse pjecen på www.demensportalen.dk 

under ”Reportage fra DemensDagene 2006”. 

September 2006 9

V E J E N T I L V I D E N 

Kender du Acta 

Psychiatrica Scandinavica? 

- Et førende videnskabeligt tidsskrift med redaktion på Aalborg Psykiatriske Sygehus. 

Af Birgitte Christiansen, 

forsknings- og redaktionssekretær, 

Enheden for 

psykiatrisk forskning 

Acta Psychiatrica Scandinavica er 

et internationalt videnskabeligt psykiatrisk 

tidsskrift; det udkommer 

12 gange om året. Det udgives af 

det danske forlag Blackwell Munksgaard, 

der ejes af det engelske internationale 

forlag Blackwell Publishing 

med hovedsæde i Oxford - OG: Det 

redigeres fra Enheden for Psykiatrisk 

Forskning ved Aalborg Psykiatriske 

Sygehus. 

Povl Munk-Jørgensen er ansvarlig for 

det faglige og videnskabelige arbejde 

ved tidsskriftet, mens Birgitte Christiansen 

er ansvarlig for Acta Psychiatrica 

Scandinavicas daglige drift. 

10 


Indhold med klinisk relevans 

Acta Psychiatrica Scandinavica publicerer 

videnskabelige artikler med 

relevans for klinisk forskning, klinisk 

uddannelse og behandlingsarbejde. 

Hvert år er tidsskriftsredaktionen i 

direkte forbindelse med mellem 600 

og 700 forfattere til videnskabelige 

artikler fra hele verden, og da hvert 

manuskript i gennemsnit har 3-4 forfattere, 

bliver det til mere end 2.000 

forfattere, vi i alt er i kontakt med. 

Hvert år får tidsskriftet de tilsendte 

manuskripter bedømt af i alt ca. 700- 

800 internationale bedømmere, alle 

eksperter på hver deres felt. 

Tidsskriftet trykker ca. 120 artikler 

om året, og tidsskriftet står på kontorer 

hos psykiatere og psykologer, på 

universitetsbiblioteker og på psykiatriske 

afdelinger over hele kloden. 

Birgitte Christiansen, ansvarlig for Acta Psychiatrica Scandinavicas daglige drift, og Povl 

Munk-Jørgensen, ansvarlig for det faglige og videnskabelige arbejde ved tidsskriftet 

På verdenskortet 

Som alle moderne tidsskrifter er 

artiklerne elektronisk tilgængelige, 

og det er først og fremmest denne 

metode, læserne benytter. Artikler 

fra Acta Psychiatrica Scandinavica 

blev således i 2005 downloadet i alt 

263.779 gange. 

Det betyder, at mange tusinde af 

verdens førende psykiatere, psykologer, 

forskningssygeplejersker, studerende, 

klinikere og mange andre, 

der på den ene eller den anden måde 

er i kontakt med et manuskript eller 

en artikel i Acta Psychiatrica Scandinavica, 

bliver bekendt med adressen: 

Aalborg Psychiatric Hospital, 

Mølleparkvej 10, DK-9000 Aalborg, 

Denmark. Det er med til at 

gøre Aalborg Psykiatriske Sygehus 

kendt over hele verden. 

Blåstemplet og godkendt 

Psykiatere, sygeplejersker og psykologer 

bliver nysgerrige efter at se, 

hvad vi laver ved sygehuset, bl.a. 

fordi de er bekendte med, at et forlag 

ikke vil lade et tidsskrift redigere fra 

et sygehus, der ikke lever op til internationale 

standarder for et universitetshospital. 

I sin tid skulle forlaget godkende, 

at Acta Psychiatrica Scandinavica 

fik adresse på Aalborg Psykiatriske 

Sygehus, før Povl Munk-Jørgensen 

og Birgitte Christiansen kunne tage 

endelig stilling til deres underskrifter 

på ansættelsesbrevene til sygehuset. 

Internationale netværk 

og muligheder 

Igennem de seneste år har læger, 

psykologer, sygeplejersker og andre 

medarbejdere ved Aalborg Psykiatriske 

Sygehus i rigt mål taget del i 

det danske og internationale samarbejde, 

der er så nødvendigt for at 

udvikle psykiatrien på højeste kvalitetsniveau.

At internationale kapaciteter uden 

tøven siger ja tak, når vi inviterer 

dem til at komme til Aalborg for at 

undervise og holde foredrag, skyldes 

i høj grad det gode netværk, vi har 

udviklet gennem redaktionen af Acta 

Psychiatrica Scandinavica. 

Helt det samme gør sig gældende, 

når vi rejser ud. 

Fx har en af sygehusets overlæger 

været på et 3 måneders studieophold 

ved det berømte Maudsley Hospital, 

der er en del af London University, 

og en af sygehusets psykologer, ph.d. 

studerende ved Enheden for Psykiatrisk 

Forskning, er netop vendt hjem 

fra et studieophold ved Imperial College, 

et af de højest rangerende i den 

seneste bedømmelse af internationale 

universiteter. Også Imperial College 

er en del af London University. 

Allersenest er en anden af sygehusets 

ph.d. studerende, en ung læge, 

blevet inviteret til et studieophold i 

San Diego på et af verdenens førende 

universiteter, hvad angår medicinsk 

behandling af de sværest psykiske 

syge. 

De 3 kollegers faglige og personlige 

kvalifikationer og interesser har 

naturligvis været det bærende, men 

vi tror ikke det skader, at sygehuset 

har de nære personlige kontakter 

igennem tidsskriftsredaktionen. 

Acta i top tre 

Acta Psychiatrica Scandinavica 

er et moderne tidsskrift 

med en lang tradition 

siden etableringen i 1926. 

I mange år afspejlede det 

de nære relationer mellem 

neurologi og psykiatri og 

hed oprindeligt Acta Psychiatrica 

et Neurologica 

Scandinavica. I 1961 blev 

det opdelt i to (ligesom 

neurologien og psykiatrien 

gled fra hinanden): 

Acta Neurologica Scandinavica, 

der nu har en 

selvstændig redaktion, 

og Acta Psychiatrica 

Scandinavica, der som 

nævnt redigeres her fra 

Aalborg Psykiatriske 

Sygehus. 

Acta Psychiatrica Scandinavica 

har udviklet sig til at være 

blandt de højest rangerende af de for 

tiden 90 psykiatriske tidsskrifter, 

som i øjeblikket er godkendt til de 

internationale bibliotekers databaser. 

Det er det tredje højest rangerende 

blandt de europæiske psykiatriske 

tidsskrifter. 

Den internationale konkurrence 

om at få resultaterne af videnskabeligt 

arbejde publiceret i et af de 

bedste internationale tidsskrifter (og 

dermed kvalitetsgodkendt) er tårnhøj. 

Således kan Acta Psychiatrica 

Scandinavica kun trykke 15 %, altså 

mellem hver 5. og hver 6. manuskript 

det modtager. (Til sammenligning 

har det næsthøjest rangerende psykiatriske 

tidsskrift, American Journal 

of Psychiatry, en acceptprocent helt 

nede på 10). 

Jægeren og 

den gode jagthund … 

Universiteter over hele verden er 

meget interesserede i, at de førende 

tidsskrifter bliver redigeret fra deres 

institutter og hospitaler. Oftest ser 

man tidsskriftsredaktioner fremhævet 

i hospitalers og universiteters 

årsberetninger og på deres hjemmesider. 

Lad os i forlængelse af dette slutte 

med et illustrativt eksempel. Povl 

V E J E N T I L V I D E N 

Munk-Jørgensen fik for et par år 

siden tilbudt et professorat ved et 

af Europas førende universiteter; 

han havde en stærk fornemmelse af, 

at det måske ligeså meget var Acta 

Psychiatrica Scandinavica, der fik 

tilbudt stillingen, som han selv - på 

samme måde som den jæger, der har 

en god jagthund, ofte bliver inviteret 

til mange spændende jagtselskaber 

… 

Tidsskriftet 

Acta 

Psychiatrica 

Scandinavica 

• modtog mere end 600 videnskabelige 

manuskripter i 2005 

• fra 49 lande i hele verden 

• Artikler fra Acta Psychiatrica 

Scandinavica blev i 2005 citeret 

i alt 8.077 gange i andre 

videnskabelige artikler. 

• Artikler trykt i Acta Psychiatrica 

Scandinavica i 2005 blev downloadet 

af læsere fra hele verden 

263.779 gange. 

• I 2005 blev 6 artikler fra Danmark 

trykt i Acta Psychiatrica 

Scandinavica. (i 2006 har en artikel 

fra Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus klaret de strenge 

kvalitets- og relevanskrav). 

• Juni 2006 er ca. 1.300 ekspertbedømmere 

tilknyttet Acta Psychiatrica 

Scandinavica. 

• Forlaget Blackwell Munksgaard 

beliggende i København udgiver 

næsten 100 forskellige tidsskrifter 

• Blackwell Publishing med hovedkontor 

i Oxford, der ejer 

Blackwell Munksgaard, udgiver 

mere end 800 videnskabelige 

tidsskrifter 

Hjemmeside: 

www.blackwellpublishing.com/ 

journals/acp 

September 2006 11

V Æ R D I E R I P R A K S I S 

”Ugens dilemma”: 

Vi kommer et spadestik 

dybere hver gang 

Personalegruppen i Afsnit S6 har gode erfaringer med ugentligt at debattere konkrete og 

praksisnære problemstillinger - sat i relation til Psykiatriens fem værdier. 

Inspireret af indlæg fra HSU i majudgaven 

af NETOP NU om ”Værdier 

i praksis” vil jeg her følge op med en 

anden tilgang til arbejdet med Psykiatriens 

værdier, som vi praktiserer 

i Afsnit S6. 

Temadag gav god inspiration 

I S6 fik vi startskuddet til at intensivere 

arbejdet med værdierne fra to 

sociologistuderende, Nanna og Mia 

fra Aalborg Universitet, hvis afgangsprojekt 

var baseret på ”En undersøgelse 

af medarbejdernes kendskab, 

mening og anvendelse af Psykiatriens 

værdier”. 

12 

Af afdelingssygeplejerske 

Gitte Vejby 

Afsnit S6, APS 


De to studerende foretog en indledende 

undersøgelse i Afsnit S6, som 

viste, at vi alle havde kendskab til 

værdierne; halvdelen havde et godt 

kendskab og den anden halvdel havde 

et begrænset kendskab. 

De undersøgte også, hvilke dilemmaer 

vi stod i i vores daglige praksis, 

og ud fra det lavede de et spændende 

program til en halv temadag, 

hvor alle medarbejdere fra afsnittet 

deltog. 

På denne dag fik vi grundigt debatteret 

Psykiatriens værdier - ud fra 

forskellige og meget praksisnære 

eksempler fra vores hverdag. Vi 

hørte nogle meget spændende oplæg, 

og selve temadagen var energisk, 

vedkommende og relevant. 

Charlotte og Sarah lytter opmærksomt, mens ugens dilemma præsenteres for personalegruppen 

Status quo 

Således inspireret gik vi tilbage i 

vores hverdag, og efter et stykke tid 

vendte Nanna og Mia så tilbage for at 

foretage en ny undersøgelse, hvor det 

skulle vise sig, om deres anstrengelser 

havde båret frugt, dvs. om vores 

kendskab og anvendelse af værdierne 

havde flyttet sig i positiv retning. 

Jeg må indrømme, at resultatet af 

målingen var præcis det samme som 

efter den første: halvdelen havde et 

godt kendskab til værdierne, den 

anden halvdel noget kendskab, dog 

havde man fået et bedre billede af 

værdiernes anvendelighed i den daglige 

praksis. 

Ny idé til fælles projekt 

Resultatet fik mig til at tænke på, 

hvordan de meget spændende og 

praksisrelevante oplæg, vi havde fået 

på temadagen, kunne overføres til 

vores hverdag. Det skulle helst ske 

på en måde, så det blev alles projekt 

- ikke kun mit. 

Overvejelserne førte til, at vi nu hver 

uge bruger en halv time på at diskutere 

et dilemma fra dagligdags 

praksis. Og hver gang relateres problemstillingen 

til Psykiatriens værdier. 

Vi kalder aktiviteten for vores 

eget dilemmaspil: 

”Ugens dilemma” 

Opskriften er nem og enkel: 

• Én gang om ugen mellem kl. 12.30 

og 13 samles personalegruppen 

(på et tidspunkt, hvor vi alligevel 

plejer at samles). 

• På hvert møde fremlægger en 

medarbejder et dilemma fra dagligdagen, 

som efterfølgende debat-

teres i gruppen ud fra Psykiatriens 

værdier. 

• Fremlæggelsen må max. varer 10 

minutter, da der skal være tid til 

den efterfølgende debat. 

• Hvem der skal fremlægge aftales 

på forhånd, og opgaven går på 

skift mellem alle i personalegruppen. 

(Vi er ca. 15 i gruppen, så det 

er overkommeligt for den enkelte, 

og jo flere gange vi gør det, jo nemmere 

bliver det). 

• Holdningen i gruppen er, at intet 

eksempel er for banalt til at blive 

drøftet. 

Der er lagt vægt på vedholdenhed 

i dette projekt, så én gang om ugen 

står Outlook og blinker til mig, så det 

er ikke så nemt at komme udenom 

eller ”glemme” opgaven. 

Og så er det spændende! Hver gang 

vi arbejder med et dilemma, viser det 

sig altid, at vi kommer et spadestik 

dybere i vores praksis. Værdierne er 

jo rummelige, når de bringes i spil, 

men det bliver vores praksis også. 

Prøv det! 

Andet sted på siden findes to eksempel 

på dilemmaer - i stil med dem, 

vi ugentligt drøfter i personalegruppen. 

(Af hensyn til patienterne er de 

nævnte eksempler udarbejdet af de 

to sociologistuderende og henviser 

derfor ikke til konkrete episoder fra 

S6, men tværtimod til hverdagskompleksibiliteten). 

Når dilemmaerne debatteres, viser 

det sig jo hurtigt, at man ikke kun 

kan tale ud fra én værdi, men prøv 

selv at sætte de to eksempler i spil i 

jeres afsnit, og se hvad der sker! 

Som ansatte i psykiatrien møder vi 

mange gange svære problemstillinger 

i vores praksis, men på S6 har vi 

oplevet, at vi får noget positivt ud af 

at åbne op for dem og diskutere dem, 

og samtidig har vi opnået, at værdierne 

ikke længere kun er til skue, de 

er blevet værdier i spil. 

Værdierne, som vi før antog, var ubevidste, 

er nu blevet en del af vores 

hverdag. En meget spændende og 

meget relevant del. 

Hvis nogen i Psykiatrien skulle ønske 

at gøre kunsten efter, er I meget velkomne 

til at kontakte mig for yderligere 

oplysninger. Tlf. 96 31 13 06. 

V Æ R D I E R I P R A K S I S 

Charlotte, Sarah, Ole, Erik og Camilla i gang med at debattere ugens dilemma 

Dilemma 1: Indblanding eller ej? 

Der opstår en konfliktsituation mellem to patienter. En af dine kolleger 

skrider ind for at løse denne konflikt. Din kollega har været på afsnittet i 

mange år, og du ved, at han ikke bryder sig så meget om, at andre blander 

sig i hans arbejde, men kollegaen har ikke held med at løse konflikten. 

Tværtimod eskalerer den. 

Nu står du og kan vælge at gribe ind i konflikten og hjælpe med at løse 

den, hvilket kan opfattes som om, du overtager din kollegas opgave - og 

derved risikerer du at træde ham over tæerne. Du kan også vente og tale 

med din kollega bagefter, men så løses konflikten for de to patienter ikke, 

og du risikerer stadig at træde din kollega over tæerne. Endelig kan du 

også bare vælge at blande dig udenom - på trods af din uenighed. 

Hvad gør du ud fra værdien faglighed og hvorfor? 

Dillemma 2: Tavshedspligt 

I har fået en ung pige ind på afsnittet. Hun har vanskeligt ved at skelne 

mellem fantasi og virkelighed. Hun har været indlagt flere gange før og 

har tidligere forsøgt selvmord. Hun ønsker ikke, at nogen i hendes familie 

får at vide, hvor hun befinder sig. 

Moderen, som du ved, er en ressourceperson i pigens liv, ringer grædende 

for at høre, om datteren er hos jer, og om hun er okay. Moderen er 

fortvivlet og oprigtigt bange for, at datteren har taget sit eget liv. 

Du har tidligere haft en god kontakt til moderen, men datteren ønsker 

ikke, at du skal fortælle hende, at hun er indlagt. Hvis du intet røber for 

moderen, vil hun være ude af sig selv, men samtidig har du tavshedspligt 

og ordre fra datteren om ikke at røbe noget. 

Hvad gør du ud fra værdien åbenhed og hvorfor? 

September 2006 13

K O M M U N I K A T I O N 

Træt af mails? Eller sender 

du for mange af dem? 

Er der styr på e-mail-kulturen i Psykiatrien? Her følger nogle gode råd og retningslinier for, 

hvordan vi hver især kan bidrage til at forbedre den. 

”Hjælp! Jeg får så mange 

mails, at jeg ikke orker at 

besvare dem! Mange mails 

sletter jeg efter et stykke tid 

- uden at have læst dem, og 

andre er aldeles uvedkommende, 

og jeg tænker, hvorfor 

er de egentlig sendt til 

mig?!” 

Situationen er sikkert velkendt for 

mange i Psykiatrien, i hvert fald har 

flere gennem længere tid udtrykt stor 

frustration over de mange mails, der 

havner i indbakken. 

Løsningen på problemet er ikke at ignorere 

de mails, man får, idet e-post 

har samme status som anden skriftlig 

kommunikation, hvilket bl.a. indebærer, 

at personer, der henvender 

sig via mail, har krav på et svar. Det 

fremgår af såvel amtets som Psykiatriens 

e-mail politik. 

Undgå e-mail tyranni 

Begge politikker fokuserer mest på 

elektronisk kommunikation mellem 

offentlige myndigheder, at ”det offentlige” 

skal være tilgængelig elek- 

14 


tronisk og kommunikerer mest muligt 

ad den vej. 

Langt mindre fokus er der på e-mail 

som intern kommunikationsform og 

på gængse principper for god kommunikation. 

Som et supplement til 

politikkerne følger derfor her nogle 

gode råd og retningslinier, som kan 

medvirke til at forbedre e-mail-kulturen 

i Psykiatrien. Konkret handler 

det om ”de små ting” vi hver især 

kan gøre for at forhindre, at brug af 

e-mail bliver til e-mail-tyranni. 

At der er grund til at tage sagen alvorligt 

bekræftes af flere undersøgelser 

fra både private og offentlige arbejdspladser. 

De viser, at de mange mails 

- ikke mindst dem, der hober sig ubesvaret 

op i indbakken - ofte udgør en 

alvorlig stress-faktor og dermed en 

belastning for arbejdsmiljøet. 

Men hvad kan du så gøre for at fremme 

hensigtsmæssig brug af e-mails? 

Afsender 

Her følger nogle gode råd og anbefalinger 

til dig, der skal sende en mail: 

• Før du skriver: Overvej en ekstra 

gang, om en mail faktisk er den 

mest hensigtsmæssige kommunikationsform 

i den aktuelle situation. 

Måske er en telefonopringning 

bedre? Eller en personlig 

henvendelse? 

(Tænk ikke kun på, hvad der er 

nemt for dig; tænk også på modtageren). 

• Respekter generelle principper 

for god kommunikation: Skriv 

kort, præcist og målrettet. 

• Udfyld altid mailens emne-felt 

med en præcis og sigende tekst 

som fx: 

Til godkendelse: LSU-referat, september 

2006 

Til videreformidling: Orientering 

om driftsforstyrrelser, Theriak 

Til orientering: Nyhedsbrev fra 

Medicinsk bibliotek. 

• Overvej brugen af ”Cc” (Send 

kopi) en ekstra gang. Erfaringer 

viser, at Cc-modtageren ofte er i 

tvivl om, hvad han eller hun skal 

stille op med mailen. Er den blot 

sendt til orientering? Eller skal der 

handles på den? 

Anvend evt. i stedet Videresendfunktionen 

- med en direkte besked 

til modtager. 

Mail med omtanke 

Betyder alt det her så, at der nærmest ikke må mailes mere? Nej, slet ikke. E-mail er fortsat e 

turlig og hensigtsmæssig kommunikationsform i mange sammenhænge. Men mail med omta 

Tænk fx på hvilke mails, der irriterer dig som modtager. Og beslut dig for, at du vil gøre det 

Informationsmedarbejder Lene Horshol, 

Ledelsessekretariatet 

• Brug kun markeringen ”Høj prioritet”, 

når der reelt er tale om en 

hastesag. 

Overvej om din mail bør suppleres 

med (eller erstattes af) et telefonopkald, 

så modtager tids nok får 

kendskab til, hvad du forventer, at 

han eller hun skal gøre. 

- på foranledning af drøftelser mellem psykiatriledelsen og afdelingsledelserne 

• Nøjes aldrig med at sende en vedhæftet 

fil. Skriv altid kort i selve 

mailen, hvad filen indeholder - 

herunder om der er deadlines eller 

lignende, modtager skal forholde sig 

til. Vær i øvrigt opmærksom på, 

hvor meget de filer, du medsender, 

fylder i KB/MB. Særligt billedfiler 

kan være store og fylder godt 

op i modtagers postkasse. 

• Du har krav på svar på din mail 

- men ikke altid med få timers varsel. 

(Husk, at dagligdagen er varieret 

for mange i Psykiatrien, og 

mange sidder kun kortvarigt (eller 

slet ikke) ved en PC). 

Har du brug for hurtigt svar, så gør 

opmærksom på det allerede i mailens 

emne-felt, og suppler evt. 

med en telefonopringning til modtager 

(eller dennes sekretær).

• Før du skriver en mail til ”Alle 

Outlook brugere i Psykiatrien”: 

Overvej en ekstra gang, om det 

faktisk er alle i Psykiatrien, der 

har brug for din information. Og 

kan de evt. få den via andre kanaler, 

fx via Psykiatriens hjemmeside? 

• Det må godt være sjovt at gå på 

arbejde - men overvej alligevel en 

ekstra gang, inden du sender/videresender 

en mail kun af underholdende 

karakter. Hver mail kræver 

tid og opmærksomhed, der 

nok kan anvendes bedre. 

Vær også opmærksom på, at spredning 

af ”de sjove” filer kan øge 

risikoen for virus-angreb. 

Det henstilles, at der ikke sendes/ 

videresendes kædebrevs-lignende 

mails med opfordring til at støtte 

fx et velgørende formål. 

Modtager 

Her følger nogle gode råd og anbefalinger 

til dig, der modtager mail: 

• Du skal læse og besvare mails 

jævnligt. Som hovedregel bør du 

tjekke dine mails mindst én gang 

om dagen. 

Er du forhindret i det, bør du anvende 

”Ikke-tilstede”-funktionen, 

der så vidt muligt skal indeholde 

oplysninger om, hvem der kan 

kontaktes i stedet for dig, eller oplys 

evt. træffetid, hvor du kan kontaktes. 

• Du har ikke pligt til konstant at 

være ”on line”. Indfør evt. faste 

tider på dagen, hvor du tjekker 

dine mails. 

• Du er ikke forpligtet til at svare 

tilbage på mails, du får fremsendt 

blot til orientering. 

• Afsæt tid til oprydning i dine 

mails, herunder sletning af dem, 

der ikke mere er relevante. Det 

svarer til at rydde op på dit skrivebord, 

inden bunkerne bliver alt 

for høje. 

Ledere i organisationen kan være 

særligt belastet af mange mails. Lederen 

kan evt. lave aftaler med en 

sekretær, der holder øje med indbakken 

og foretager en grovsortering af 

de mails, der kommer ind. Nogle af 

dem kan sikkert besvares af andre 

end lederen selv. 

Mail med omtanke 

Betyder alt det her så, at der nærmest 

ikke må mailes mere? Nej, slet ikke. 

E-mail er fortsat en naturlig og hensigtsmæssig 

kommunikationsform 

K O M M U N I K A T I O N 

Logo for Region Nordjylland 

i mange sammenhænge. Men mail 

med omtanke: Tænk fx på hvilke 

mails, der irriterer dig som modtager. 

Og beslut dig for, at du vil gøre 

det bedre! 

Informationsmedarbejder 

Lene Horshol, 

Ledelsessekretariatet 

- på foranledning af drøftelser 

mellem psykiatriledelsen 

og afdelingsledelserne 

! 

MAIL MED OMTANKE 

Region Nordjylland tager mere og mere form - nu også grafisk, idet der er valgt et logo, som fremover 

skal være regionens kendemærke på brevpapir, hjemmesider, pjecer, skilte m.v. 

Der arbejdes for øjeblikket med en detaljeret plan for implementering af det nye logo, der også skal anvendes 

af regionens sygehuse og Psykiatrien. Nærmere oplysninger herom følger ved en senere lejlighed. 

OBS! Har I pjecer, vejledninger eller andet, der skal genoptrykkes, så hold lidt igen, for inden længe vil 

Regionens nye logo være klar til brug! 

Kontakt evt. informationsmedarbejder Lene Horsholt for yderligere oplysninger, tlf. 96 31 13 28. 

Læs mere om logo og grafisk identitet på 

www.regionnordjylland.dk - under Fakta. 

September 2006 15

O V E R S K U D 

Kost, Krop & Motion 2006 

Glade smil og gode oplevelser! 

Året udgave af KOST, KROP & 

MOTION kaldte smilene frem hos 

både deltagere og arrangører: Dagen 

blev afviklet i en positiv stemning, 

hvor glæden ved aktivitet og det ”at 

være med” var i højsædet. 

Flere nye aktiviteter var på programmet, 

og deltagerne mødt frem fra 

nær og fjern. 

Line dance - en af årets nyheder - var populært 

16 


Opbakning til dagen var der fra bl.a. 

amtsborgmester Orla Hav, der stillede 

op til ”et slaw” badminton med 

flere af deltagerne. 

Tilfredshed over 

hele linien - Ses vi 

til næste år? 

Har jeres familie lyst og overskud 

til at involvere jer i et andet 

menneskes liv? 

Projekt i Aalborg Kommune søger frivillige kontaktfamilier til 

sindslidende, der mangler nære familiære og sociale relationer. 

• En frivillig kontaktfamilie har lyst og overskud til at etablere en 

længerevarende kontakt til en sindslidende. 

• En frivillig kontaktfamilie er parat til at åbne sit hjem, hvor den 

sindslidelse kan komme på besøg og indgå i familiens daglige liv. 

• Familierne tilbydes støtte i forbindelse med etablering af kontaktenHar 

jeres familie lyst og overskud 

og herefter løbende opfølgning. Der kan desuden tilbydes undervisning om sindslidelser. 

Kontakt undertegnede for flere oplysninger om projektet: 

Projektkoordinator Lene Due 

ldu-aeldre@aalborg.dk 

Telefon 99 31 31 26 / Mobil 25 20 31 22 

En anden 

nyhed i år 

var stavgang 

- instruktører 

var Lise 

Stensgaard 

og AnnemetteAppelon 

Kirkskov 

fra Fysioterapien 

Kost, Krop & Motion 2006 

Glade smil og gode oplevelser! 

Året udgave af KOST, KROP & MOTION kaldte smilene frem hos b 

Dagen blev afviklet i en positiv stemning, hvor glæden ved aktivitet o 

højsædet. 

Flere nye aktiviteter var på programmet, og deltagerne mødt frem fra 

Opbakning til dagen var der fra bl.a. amtsborgmester Orla Hav, der st 

badminton med flere af deltagerne. 

Billedtekster: 

Line dance – en af årets nyheder – var populært 

En anden nyhed i år var stavgang – instruktører var Lise Stensgaard 

Kirkskov fra Fysioterapien 

Tilfredshed over hele linien – Ses vi til næste år? 

Nyt emne – opsætning a la annonce: 

til at involvere jer i et andet menneskes liv? 

Projekt i Aalborg Kommune søger frivillige kontaktfamilier til sin 

nære familiære og sociale relationer.

Psykiatrien 

i aktion på Nytorv! 

Solen skinnede gennem skyerne, da 

teltene blev rejst og i alt 15 stande 

gjort klar dette års udgave af Psykiatrimarkedet, 

der fandt sted den 17. 

juni på Nytorv i Aalborg. 

Vanen tro, var der stor opbakning 

fra bruger- og pårørendeorganisationerne: 

SIND, LAP og Bedre Psykiatri. 

I det hele taget var der mange 

frivillige, som gav en hånd med, for 

at få det hele til at klappe. 

Uforpligtende og alsidigt 

- Med vores tilstedeværelse i midtbyen 

gav vi de forbipasserende mulighed 

for at stifte bekendtskab med nogle 

af de mange tilbud og initiativer, der 

arbejdes med i den nordjyske psykiatri. 

Og spørgelysten og interessen 

var stor, fortæller Marianne Lundbye 

Honum, Psyk-Infos projektmedarbejder 

med brugererfaring. 

- Det er en meget uforpligtende måde 

at komme i dialog med borgerne på, 

og samtidig får vi skabt opmærksomhed 

omkring psykiatrien - og får 

vist, at psykiatri ikke kun er noget 

med medicinerede zombier eller 

stive læger og sygeplejersker, men et 

sted, hvor der tænkes nye spændende 

tanker om, hvordan man bedst hjælper 

de sindslidende til en bedringsproces, 

tilføjer Marianne. 

Barrierer brydes med åbenhed 

- Traditionelt er psykiatriverdenen 

blevet anset for meget lukket og 

endda en smule mystisk. Desværre 

har vi ikke til alle tider været gode 

til at nedbryde de barrierer, der har 

været; tværtimod tror jeg faktisk, vi 

nogle gange har bidraget til at holde 

dem vedlige, siger Mari-Ann Jürs, 

projektkoordinator i Psyk-Info. 

- Da vi i Psyk-Info for et par år siden 

spurgte os selv, hvad der ville signalere 

det modsatte af ”lukkethed”, 

opstod ideen med markedet. Markedsstemningen 

er den helt rigtige 

med balloner, musik og markedstelt! 

Den uhøjtidelige stemning gør det 

let for de forbipasserende at komme 

i snak med os. Og det rykker. Markedsdagen 

er en succes og et tilbud, 

vi mener, er vigtigt at bevare og 

udvikle, slutter Mari-Ann og Marianne 

- og takker alle, der bakkede op 

om årets arrangement. 

Ved denne 

stand stod 

læger og 

sygeplejersker, 

der 

til daglig 

arbejder 

med stemmehørere 

og 

mennesker 

med affektive 

lidelser 

D I A L O G O G N E T V Æ R K 

Geraa Engvejs Orkester bidrog 

til den gode markedsstemning 

For tredje år i træk blev der en lørdag i juni afholdt Psykiatrimarked i Aalborg C. 

Spørgelysten og interessen var stor blandt de besøgende. 

Det forventes, at markedsdagen 

gentages i 2007 - måske i et andet 

regi pga. de ændringer, kommunalreformen 

medfører. 

Videns Center for Demens på deres første 

PsykiatriMarked - ved siden af en stand 

fra gerontopsykiatrisk afsnit 

September 2006 17

S O C I A L P S Y K I A T R I 

Projekt HUMAN: 

”Det er både min 

og personalets handleplan” 

Ved hjælp af nye metoder har seks af amtets socialpsykiatriske boformer givet et kvalitetsløft 

til de lovpligtige handleplaner, der i højere grad er blevet et fælles og gensidigt forpligtende 

projekt for beboere og personale. 

18 

Af projektmedarbejder 

Inge Bryde Andersen 

De amtslige socialpsykiatriske boformer 

Toftehøj, Visborggaard, Vestervang, 

Enghuset, Sandtuen og Restup 

Kærvej har gennem to år været 

en del af Projekt HUMAN. Projektet 

har til formål at forbedre kvaliteten i 

arbejdet med beboernes lovbefalede 

handleplaner. 

Fælles metoder og begreber 

Arbejdet har som tilsigtet resulteret 

i, at vi nu indenfor socialpsykiatrien 

i Nordjyllands Amt arbejder ud fra 

fælles metoder og ud fra fælles begreber, 

der er defineret undervejs i 

forløbet. 

Arbejdet har også medført, at der 

nu på hver af boformerne foreligger 

tjeklister og vejledende skriftlige 

pjecer for såvel medarbejdere som 

beboere - samt ”fælles sprogbeskrivelse” 

for arbejdet med planerne. 

Inge Bryde Andersen - projektmedarbejder 

og underviser i forløbet 


Desuden er alle handleplaner blevet 

elektroniske ved hjælp af et videreudviklet 

program - kaldet ”HU- 

MAN”. Medarbejderne er blevet undervist 

i brug af programmet, som de 

via en personlig kode har adgang til 

på amtets fælles server. 

Indflydelse, opfølgning 

og dokumentation 

De valgte og ibrugtagne metoder 

skal sikre, at beboerne bliver hørt 

og får opfyldt deres rettigheder, når 

handleplanerne udarbejdes. Samtidig 

skal det sikres, at der gennem evaluering 

og dokumentation følges op på 

de aftaler, som handleplanerne indeholder. 

Også opfølgningen skal ske i 

samarbejde med den enkelte beboer. 

Fra sur pligt til 

meningsfuldt samarbejde 

Projekt HUMAN blev indledt med en 

række fokusgruppeinterviews blandt 

medarbejdere, ledere og beboere i 

samtlige boformer. Disse interviews 

afdækkede bl.a. holdninger til handleplansarbejdet 

og dannede grundlag 

for den problemformulering, der har 

været anvendt som ledetråd gennem 

projektet. 

I hele processen er der arbejdet med 

bevidsthed om, at der altid er to niveauer 

på spil, når der udfærdiges og 

arbejdes med handleplaner: Beboerens 

personlige plan - med udgangspunkt 

i deres ønsker og drømme og 

så den juridiske § 111 handleplan, 

der er lovbefalet. 

At mange medarbejdere mest har 

opfattet arbejdet med handleplanerne 

som en sur pligt bekræftes bl.a. af 

følgende udtalelse, der er hentet fra 

et fokusgruppeinterview med personale: 

”I mange tilfælde er den nytteløs, 

noget der bliver lavet for at gøre 

kommunen tilpas, noget der bare 

skal overstås en gang om året, tidsspilde 

og uoverkommelige amtslige 

formularer med utallige gentagelser 

- fine ord der bare er gemt væk på en 

hylde”. 

Undervejs er det langt hen ad vejen 

lykkedes at ændre på denne opfattelse 

- og flytte handleplanen til at være 

en synlig, fælles plan for beboere og 

medarbejdere i hverdagen. En plan, 

der er blevet til i et samarbejde mellem 

beboere og personale. 

Kardeks erstattet 

af udvidet handleplan 

I de elektroniske handleplaner gives 

der mulighed for at tilføje”Uddybende 

kommentarer til internt brug” - 

dvs. kommentarer, som ikke videresendes 

til kommunen. Disse interne 

notater er nu flere steder, som tilsigtet, 

på vej til at erstatte det gamle 

”kardeks”, der i flere tilfælde ikke 

har været tilstrækkeligt sammenhængende 

med handleplanen. 

I en af boformerne har man ændret 

”kardeks” til en samarbejdsmappe, 

hvor netop udskrifterne fra handleplanen 

erstatter en stor del af de tidligere 

”kardeks”. 

Flere boformer tilsigter det samme. 

Uddannelse af CAN-instruktører 

”Det, der betyder mest, er, at de lytter 

til mig og har forståelse for, hvad 

der interesserer mig, så oplever jeg 

lyst til at foretage mig noget.” 

Sådan lød en spontan udtalelse fra en 

beboer efter et interview. 

Netop beboernes ønsker og behov 

er i fokus med det ændrede handle-

plansarbejde, og undervejs i forløbet 

er medarbejderne via temadage bl.a. 

blevet undervist i CAN-metoden, der 

er bygget op over menneskerettighederne 

- med anerkendelse og respekt 

for meninger og oplevelser som det 

centrale. 

På tværs af boformerne er der via 

kursusforløb uddannet 47 CAN-instruktører, 

som er blevet trænet i 

dialog og interview med beboere og 

kolleger - med henblik på at afdække 

bl.a. beboernes behov, ressourcer, 

ønsker og drømme. 

Beboerne oplever 

øget involvering 

Efter CAN-interviewet foretages en 

sammenskrivning af samtalens indhold, 

der herefter danner grundlag for 

videre dialog mellem beboer og kontaktperson, 

og udformningen af en 

handleplan kan tage sin begyndelse. 

Her er der hjælp at hente i programmet 

HUMAN, som har indbyggede 

støttespørgsmål, der blandt andet 

lægger op til en tydeliggørelse af, i 

hvor høj grad beboeren deltager i at 

udfærdige sin egen plan. 

Mange beboer udtrykker, at de har 

fået mere indflydelse på deres eget 

liv, og det, at de tydeligvis er blevet 

mere involveret i valg af indsatsområder, 

har stor betydning for de 

fleste. 

Indsatsområder med mål og handlinger 

samt ydelsesbeskrivelser bliver 

tydeliggjort i planen, og som hjælp 

er der i programmet indbygget en 

”reminder”, der udløser en e-mail til 

den ansvarlige, hvis der ikke, som 

aftalt, bliver fulgt op på de enkelte 

indsatsområder. 

Undervisning af beboere 

Tre af de seks boformer har gjort brug 

af mit tilbud om at undervise beboere 

i udarbejdelse af handleplaner. I 

alt har tretten beboere deltaget. 

De øvrige tre boformer takkede nej 

til tilbuddet - begrundet med, at beboerne 

ikke var interesserede. 

Forud for undervisningen udtrykte 

mange medarbejdere bekymring for, 

om beboerne kunne rumme det, men 

som samme medarbejdere efterfølgende 

gav udtryk for, blev disse bekymringer 

gjort til skamme, for de 

fremmødte beboere var både spørgelystne, 

lyttende og medlevende. 

Følgende citat fra en af deltagerne 

bekræfter, at undervisningen førte til 

ny erkendelse: 

”Vil det sige, at der også skal stå i 

handleplanen, hvad vi kan regne 

med, at medarbejderne skal gøre? 

Vi kan altså også holde dem fast på, 

hvad der er besluttet! 

Det er godt for mig at vide, at jeg 

har lov til fortsat at have mine drømme!”. 

”Både min og personalets plan” 

Her følger yderligere eksempler på, 

hvad beboerne mener om det forbedrede 

handleplansarbejde: 

• ”Man kan selv vælge indsatsområder, 

også personalet vælger indsatsområder, 

og så arbejder vi sammen”. 

• ”Det er både min og personalets 

plan”. 

• ”Jeg synes, de pårørende skal inddrages 

mere”. 

• ”Jeg synes, det er blevet meget 

bedre at udarbejde handleplan, 

fordi jeg selv er med.” 

• ”Drømmene bliver ikke taget fra 

os.” 

• ”Jeg er med til at skrive planen 

på pc”. 

Med hensyn til den sidste udtalelse 

er det planen, at det kommer til at 

foregå i større omfang end hidtil - i 

takt med medarbejdernes parathed. 

Nyttigt redskab - godt udbytte 

Afsluttende følger her eksempler på 

medarbejderudtalelser: 

• ”Vi er blevet mere skriftlige, og 

vi er blevet meget mere bevidste 

om vores eget arbejde og om at 

holde hinanden fast på beslutninger 

og aftaler. Det er godt for beboerne, 

som skal kunne regne med 

os”. 

• ”Der er kommet rigtig mange ting 

frem, som vi troede, vi vidste, eller 

mente ikke betød noget”. 

• ”Processen med at lave handleplaner 

er blevet en ressource, det 

at fordybe sig i egen praksis og 

dokumentere den har kvalificeret 

vores indsats”. 

• ”Beboerne udtrykker sig positivt 

om, at de har fået oplevelsen af at 

blive hørt. Når der er lavet aftaler, 

som de har været med til, og 

som de har på papir, så er det noget, 

alle skal leve op til”. 

S O C I A L P S Y K I A T R I 

HUMAN? 

Vi fortsætter yderligere implementering året ud. 

Projektmaterialet vil være at finde på Psykiatriens hjemmeside v 

HUMAN står for: 

”Handleplaner: 

Udvikling af Metode 

og Arbejdsprocesser 

i Netværk”. 

Billedtekst: 

Inge Bryde Andersen - projektmedarbejder og underviser i forløbet. 

Indsæt i ramme: 

HUMAN? 

HUMAN står for: ”Handleplaner: Udvikling af Metode og Arbejdspr 

Indsæt logo: 

• ”Det er en stor hjælp, at vi har 

en metode, som vi alle kender. Det 

kvalificerer vores arbejde, og vi 

får sorteret i, hvad vi skal arbejde 

med, hvad vi skal lade ligge, og 

hvad der eventuelt kan vente”. 

• ”Mon ikke det som ekstra gevinst 

giver mindre stress hos såvel beboerne 

som hos os? - Vi har fået 

et redskab til at hjælpe beboerne 

og os til at sortere”. 

Metoder gør det ikke alene 

For de fleste medarbejdere har det 

vanskeligste i processen nok været, 

at de ikke skulle tolke så meget på 

beboernes udsagn, som vi ellers er 

tilbøjelige til - men i højere grad anerkende, 

hvad beboerne giver udtryk 

for, der for dem giver livet mening. 

Hvis vi altid holder os for øje, at: 

”Ingen metoder sikrer noget i sig 

selv; personalets kvalifikationer/kompetencer 

og etik og ikke mindst ledernes 

vilje til involvering er afgørende 

i arbejdet med handleplaner”, 

så er vi nået langt. 

Vi fortsætter yderligere implementering 

året ud. 

Projektmaterialet vil være 

at finde på Psykiatriens 

hjemmeside ved udgangen 

af september. 

September 2006 19

P H . D . 

Arbejdsmedicinsk 

inspiration fra England 

(London calling) 

Som led i sin ph.d.-uddannelse har 

Anelia Larsen, Enheden for Psykiatrisk 

Forskning, haft et samarbejde 

med Department of Psychological 

Medicine, Division of Neuroscience 

and Mental Health, Imperial College, 

London, og er nu hjemvendt fra 

en måneds studieophold. 

Formålet med ophold af denne type 

i en ph.d.-uddannelse er at få indtryk 

af, hvordan andre forskningsmiljøer 

arbejder, og få inspiration til egen 

forskning og videre udvikling samt 

at udbygge eget forskningsmæssige 

netværk. 

Et andet vigtigt aspekt med opholdet 

har også været at lære det engelske 

sundhedsvæsen nærmere at kende, 

opnå viden om nye udviklingstendenser 

- og skabe kontakter til fremtidige 

forskningsprojekter. 

Fornemmelse for klinisk forskning 

- Jeg deltog under mit ophold bl.a. 

i dataindsamling i en audit, som 

Anelia Larsen 

20 

Af projektmedarbejder 

Thomas Kanstrup 


involverede 10 arbejdsmedicinske 

centre i London og omhandlede registrering 

af data vedrørende psykiske 

problemer på arbejdspladsen, 

primært stress, udbrændthed og psykiske 

forstyrrelser. 

Mine opgaver omfattede journalgennemgang 

af relevante tilfælde, deltagelse 

i afdelingskonferencer samt 

supervision af personale (sygeplejersker 

med speciale i arbejdsmedicin 

”Occupational Health”). 

I tæt samarbejde med en læge fik jeg 

mulighed for at tage del i det kliniske 

arbejde på Hammersmith og West 

Middlesex Hospitals - ved at kigge 

med i hans ambulatorium, fortæller 

Anelia. 

Undervisning er i højsædet 

- En god del af mine studieopgaver 

bestod i deltagelse i psykiatrisk træning 

og relevante forskningsaktiviteter 

samt andre akademiske tilbud på 

universitetet og tilknyttede klinikker. 

Jeg deltog bl.a. i kurset MRCPsych, 

der indgår i det faglige træningsprogram 

for 

speciallæ- 

ger i psykiatri og omfatter udvidelse 

af lægernes teoretiske og forskningsmæssige 

kundskaber og udvikling 

af praktiske/kliniske evner til udredning 

af patienter, (læs evt. mere 

om kurset på hjemmesiden: www. 

cxsmmrcpsych.com). 

Anelia fik under sit ophold besøgt en 

del interessante arbejdsmedicinske 

og psykiatriske steder, centre og institutioner, 

blandt dem: 

• Birmingham: Early Intervention 

Services/Respite Home og Ressource 

Center 

• London: Arbejdsmedicinsk Klinik, 

West Middlesex Hospital og 

Arbejdsmedicinsk Klinik, Hammersmith 

Hospital 

• North East London: John Howard 

Centre (Retspsykiatrisk center). 

• West London: The West Middlesex 

University Hospital NHS 

Trusts Human Relations Department. 

Psykiatriske ydelser - et overblik 

Om West London Mental Health NHS Trust, (der ca. svarer til et amt): 

De integrerede psykiatriske ydelser (distrikts- og sygehuspsykiatri) består af: 

• 4 CMHTs (community mental health teams). 

• Patientoptag 48.000, caseload 1.000. 

• 17 henvisninger pr. uge pr. Læge. 

• Accident & Emergency liason (sygeplejersker med speciale indenfor 

dobbeltdiagnose). 

• Hjemmebehandlings-team (3-4 besøg pr. dag pr. læge). 

• Opsøgende team (dobbeltdiagnose, 12 top caseload, non-compliance). 

• Tidligt interventionsteam (16-32 år, tilknyttet i 3 år). 

• Recovery & Independent living: 2 hostels, 10 group homes. 

• 5 akutte patientafsnit med 17 senge. 

• De ansattes arbejdstid: fra kl. 8/8.30 til kl. 17/18. 

• Forskningsfora og arbejdsgruppemøder typisk i tidsrummet fra kl. 16-18. 

• Hvert sygehus har en arbejdsmedicinsk klinik eller andre stressforebyggende 

ydelser. 

• Der er pengeautomater, kiosker med friske varer samt sikkerhedsfolk (!) 

ved sygehusindgangen. 

• Nogle sygehuse tillader frivillige og kirkelige organisationer at afholde 

loppemarkeder i korridorerne samt hjælpe langtidsindlagte med tøj.

A N E R K E N D E L S E 

Forskningslegat til Brian Pedersen, S14 

Kort før sommerferien uddelte Det 

Obelske Familiefond Familiefond 

legater på i alt knap 5 mio. kr. Heraf 

gik 50.000 kr. til Brian Pedersen 

fra Psykoterapeutisk Afsnit 

S14 - til støtte for afsnittets forskningsprojekt 

om effekten af psykoterapeutisk 

dagbehandling. 

Kongresdeltagelse 

I juni havde Brian Pedersen mulighed 

for at præsentere projektet med 

en på det 13. internationale AEP 

symposium, der blev afholdt i Bordeaux. 

AEP, der står for Association 

of European Psychiatrists, er opdelt i 

ca. 12 sektioner, som udgør rygraden 

i den europæiske psykiatriorganisation. 

Årets tema for AEP-kongressen var 

Prevention and Treatment of Psychiatric 

Disorders, og én af sessionerne 

omhandlede Quality of Life 

and Work Adjustment. Her bidrog 

ph.d.-studerende Anelia Larsen fra 

Aalborg Psykiatriske Sygehus deltager 

i Netværk af forebyggende sygehuse 

i Danmark – samt i WHO’s 

internationale netværk Health Promoting 

Hospitals (HPH), som omfatter 

sygehuse fra i alt 25 lande. 

I maj afholdt det internationale 

netværk sin årlige konference, der 

denne gang fandt sted i Palanga i Litauen. 

Ved den lejlighed blev der uddelt 

priser til konferencens tre bedste 

postere – og 3. prisen gik til to medarbejdere 

fra retspsykiatrisk afdeling 

på Aalborg Psykiatriske Sygehus: 

Susan Allan og Bodil Nørregaard 

Thomsen. 

Posteren omhandlede det rehabiliteringsprogram, 

der anvendes på E2 

- med gode resultater. 

Formålet med posteren var at give en 

kortfattet og alligevel sigende fremstilling 

af programmet, og 3. prisen 

må tages som udtryk for, at det lykkedes 

ganske godt! 

Psykiatriens forskningsenhed 

med et oplæg om 

Occupational Psychiatry: 

Mental Disorders in 

a Danish Working Population. 

I konferencen deltog 

også Heide Borup fra 

Affektiv Klinik, Afdeling 

Syd, og Anne-Marie 

Øland, Enheden for 

Psykiatrisk Forskning - 

begge med posterpræsentationer. 

I alt deltog ca. 250 forskere 

fra hele Europa. 

Brian Pedersen i 

Bordeaux 

International posterpris 

til Bodil og Susan, Afdeling E formål at fremme ansættelse af med- 

På HPH-konferencen deltog Psykiatrien 

i Nordjyllands Amt også med 

en poster om et projekt, der har til 

arbejdere med brugererfaring i psykiatrien, 

det såkaldte MB-projekt. 

Susan Allan og Bodil Nørregaard Thomsen 

September 2006 21

N Y T O M N A V N E 

Sandtuen - 10 år! 

Der var indbudt til Åbent Hus på Sandtuen den 16. 

august, hvor den amtslige socialpsykiatrisk boform 

fejrede sin 10 års fødselsdag. Tillykke! 

Nyt fra FATA 

Psykiatrien NETOP NU 

PERSONALEBLAD FOR PSYKIATRIEN I NORDJYLLANDS AMT 

Redaktion: 

Psykiatrien i Nordjyllands Amt 

Mølleparkvej 10, 

9000 Aalborg 

Att. Informationsmedarbejder 

Lene Horsholt 

Telefon: 9631 1328 

E-mail: lho@psyk.nja.dk 

22 


Der hører god mad og 

drikke til en vellykket 

fødselsdag! 

Sandtuen 

overgår pr. 1. 

januar til Aalborg 

Kommune 

Medlemmerne af FATA, Foreningen af 

Tidligere ansatte i Psykiatrien, var den 15. juni på sommerudflugt 

til egnene omkring Viborg - i strålende sol. 

Første stop var psykiatrimuseet i Viborg, hvor en af 

ildsjælene i forbindelse med etableringen af museet gav 

en grundig og informativ gennemgang af samlingen. 

Herefter var der mulighed for at opleve Viborg på egen 

hånd. Nogle besøgte Domkirken, andre Skovgaardmuseet 

- og en tur på strøget med besøg et ”listigt sted” 

var også en mulighed. 

Frokosten blev indtaget i de smukke Dollerup bakker, 

og næste stop var Mønsted Kalkgruber - også her var 

der sørget for rundvisning, så vi fik indblik i et meget 

spændende stykke erhvervshistorie. 

Herefter startede hjemturen gennem det smukke, 

midtjyske landskab - med stop i Fiskbæk, hvor vi spiste 

middag på ”Det gamle mejeri” - et meget hyggeligt, 

nyåbnet spisested. 

En stor tak til bestyrelsen for et veltilrettelagt program, 

hvor der også var tid til at snakke om ”gamle dage”. 

Ellen Nielsen 

Redaktionsgruppen: 

Per Lund Sørensen, psykiatridirektør 

Lene Horsholt, informationsmedarbejder 

Aino Linkhorst, distriktssygeplejerske, Afdeling Nord 

Anne Grethe Rasmussen, konsulent, 

Kvalitet- og Uddannelsesafdelingen 

Birthe Lund, distriktssygeplejerske, Afdeling Syd 

Jytte Olesen, afdelingssygeplej., Socialpsykiatrien 

Jubilæum - 25 år! 

Afdelingssygeplejerske Helle Karen Jakobsen 

25- års jubilæum 

Den 2. juni fejrede man på Brønderslev Psykiatriske 

Sygehus en 25 års-jubilar, nemlig afdelingssygeplejerske 

Helle Karen Jakobsen, Afsnit N15. Kollegaer 

og samarbejdspartnere var indbudt til reception, der 

fandt sted i den flot pyntede festsal - med god mad fra 

køkkenet og høj stemning blandt de fremmødte, som 

der var mange af. 

Eftermiddagen bød på flere taler - både personale fra 

N15, oversygeplejersken og kollegaer tog ordet, og gav 

Helle mange roser for den måde, hvorpå hun varetager 

sin opgave som leder. 

Helle sluttede af med selv at holde en takketale, hvor 

alle samarbejdspartnere fik pæne ord med på vejen. 

Layout og tryk: 

Rabøl A/S 

Foto: 

Psykiatrien i Nordjyllands Amt, 

(hvor andet ikke er angivet). 

Oplag: 

2000 stk. 

Helle Jakobsen 

lytter til rosende 

ord fra oversygeplejerske 

Jytte Bergen 

Stort 

fremmøde til 

jubilæumsreceptionen 

Bladets målgruppe er alle ansatte i 

Psykiatrien i Nordjyllands Amt. 

Bladet udkommer 4-5 gange om året.

NYANSÆTTELSER MV. APRIL 2006 

Thea Wohlfarth, lægesekretær, Affektiv Klinik, Afd. Syd 

Malene Lyngholm Christensen, sygepl., Visborggaard 

Helle Abildgaard Knudsen, social-/sundhedsass., Solsiden 

Nia Evans, reservelæge, Afdeling Syd 

Jørgen Hermann, afdelingslæge, Afdeling E 

Marianne Poulsen, social- og sundhedsassistent, Solsiden 

Rikke Sigsgaard Andersen, sygeplejerske, Toftehøj 

Janne Mygind Jensen, ergoterapeut, Hedebo 

Lene Linnemann, medarbejder, Sandtuen 

Laila Vinter, ergoterapeut, Boform Brovst 

Susanne Mikkelsen, social- og sundhedsass., Solsiden 

Birgith Jørgensen, rengøringsassistent, Afdeling Nord 

Vivi Marianne Andersen, social- og sundhedsass., Afd. E 

Magitte Lytzen, medarbejder, Vestervang 

Dorte Larsen, social- og sundhedshjælper, Afdeling Nord 

Anette Flak, pædagog, Sandtuen 

Ida Marie Ludvigsen, ernæringsassistent, Visborggaard 

Sabina Bondersholt, ernæringsass., Køk., Brønderslev 

Karina Charlotte Nielsen, ergoterapeut, Afdeling Syd 

Thomas Søndergaard, AC-medarbejder, Afdeling Syd 

Jesper Kjærgaard Petersen, 

omsorgs- og pædagogmedhjælper, Sandtuen 

NYANSÆTTELSER MV. MAJ 2006 

Anna Grandjean Gleerup, ergoterapeut, Hedebo 

Helle Friis Krogfelt, sygeplejerske, Vestervang 

Jannie Leed Egebo, social- og sundhedsass., Afd. Syd 

Liselotte Jensen, social- og sundhedsass., AfdelingSyd 

Anne Sofie Winneche Nielsen, social- og 

sundhedsassistent, Afdeling Syd 

Charlotte Lyngholm Thomsen, social- og 

sundhedsassistent, Visborggaard 

Gitte Nielsen, Løn- og personalemedarbejder, 

Løn- og personalekontoret 

Frits Møller, social- og sundhedsassistent, Visborggaard 

Henriette Schrøder Simonsen, sygepl., Visborggaard 

Anne Marie Rai, lægesekretær, Afdeling Syd, Brandevej 

Susanne Vinther Olsen, sygeplejerske, Afdeling Nord 

Anita Pedersen, social- og sundhedsassistent, 

Afdeling Nord - Frederikshavn 

Svend Aage Jensen, chauffør, Brohovedet, Hobro 

Jonna Fristrup, EPJ-implementeringskonsulent, IT-afd. 

Tina Bentsen Simonsen, social- og sundhedsass., Afd. E 

Jacob Schøler Terp, portør, Serviceafdeling, Aalborg 

Kennith Josepsson Nielsen, social-/sundhedsass., Afd. S. 

Helle Pedersen, social- og sundhedsassistent, Afd. Nord 

Katrine Balle Hansen, lægesekretær, Afdeling Syd 

Line Møller Andersen, social- og sundhedsass., Solsiden 

Jonna Birgit Sørensen, rengøringsassistent, Visborggaard 

Linda Marie Andersen, sygeplejerske, Afdeling Nord 

Anette Vestergaard Thomsen, ernæringsass., Brønderslev 

Jonna Nielsen, social- og sundhedshjælper, Vestervang 

Ole Stærk, social- og sundhedsassistent, Afd. E, Aalborg 

Lillian Vibeke Frederiksen, lægesekretær, Afdeling A 

Janne Nørgaard Andersen, lægesekretær, Afdeling Syd 

Per Aastrup Nielsen, social- og sundhedsass. Afdeling G 

Elisabeth Gorbatiuk, social- og sundhedsass., Solsiden 

Malene Sørensen, sygeplejerske, Afdeling Nord 

NYANSÆTTELSER MV. JUNI 2006 

Kristian Nielsen , pædagog, Toftehøj 

Thomas Tjell Nielsen, portør, Serviceafd., Brønderslev 

Bente Aagaard Kjær, social- og sundhedsass., Afd. Nord 

N Y T O M N A V N E 

Inge Lise Gajhede, social- og sundhedsassistent, Solsiden 

Helle Linn Skyttegaard-Nielsen, social- /sund., Afd. N. 

Pia Rishøj-Andersen, social- og sundhedsass., Afd. Nord 

Gitte Hvidberg Sørensen, social-/sundhedsass., Mariested 

Anne Mette Sørensen, rengøringsassistent, Enghuset 

Kate Zacho Priess, sygeplejerske, Afdeling Syd 

Marlene Skovgaard Emanuelsen, sygeplejerske, Afd. Syd 

Marjo Spetzler, social- og sundhedsassistent, Afd. Syd 

Pia Marian Poulsen, social- og sundhedsass., Afd. Syd 

Kristin Tennes, sygeplejerske, Afdeling Syd 

Ole Hartmann Pedersen, social-/sundhedsass., Mariested 

Helle Herdis Kristensen, rengøringsassistent, Mariested 

Kristian Dalby, social- og sundhedsass., Boform Brovst 

Sivakaran Sivayogajeyam, reservelæge, Afdeling Syd 

Anne Marie Hoplen, social- og sundhedsass., Toftehøj 

Lone Lyng Nielsen, pædagog, Toftehøj 

Liudmila Olegovna Lorenzen, reservelæge, Afd. Nord 

Mitzi Vittendorff, lægesekretær, Afdeling A 

Morten Parmo Krog, medarbejder, Vestervang 

Aase Lassen, assistent, Oplysningen, Aalborg 

Anita Bang Andersen, ernæringsass., Køkkenet, Aalborg 

Mette Kirstine Kragh Jensen, ernæringsass., Køk, Aalborg 

Lene Høyrup, sygeplejerske, Hedebo 

Ditte Charles, psykolog, Afdeling Nord 

Gitte Høngaard Madsen, pædagog, Solsiden 

Inghild Hestholm, reservelæge, Afdeling Nord 

Mette Vagning, sygeplejerske, Hedebo 

Anne-Mette Skovsgaard Mark, rengøringsass., Visborg. 

Maiken Sand Christensen, sygeplejerske, Solsiden 

John Bisgaard Hansen, medarbejder, Restrup Kærvej 

Dorete Annette Kærtof Mogensen, medarb., Vestervang 

NYANSÆTTELSER MV. JULI 2006 

Tanja Friberg Larsen, medarbejder, Solsiden 

Mitzi Gade Ziegler, rengøringsassistent, Afdeling Nord 

Guro Ellisif Wennberg Haugen, sygeplejerske, Afd. Syd 

Charlotte Banke, social- og sundhedsass., Afdeling Syd 

Annette Linnerup Christiansen, 

social- og sundhedsassistent, Mariested 

Jessie Erika Jokumsen Nielsen, pædagog, Boform Brovst 

Tina Emanuelsen, lægesekretær, Afdeling E 

Solveig Greve Bülow, reservelæge, Afdeling Syd 

Elisabeth Garmin, reservelæge, Afdeling Syd 

Eva Carøe Solberg, reservelæge, Afdeling Syd 

Christian Puch Tjagvad, reservelæge, Afdeling Syd 

Christian Ladefoged Jacobsen, reservelæge, Afd. Nord 

Marie Lundholm Dornhoff Christensen, 

rengørinsassistent, Afdeling Nord 

Anna Munch, medarbejder, Solsiden 

Marianne Duncker Porsborg, sygeplejerske, Afdeling E 

Thomas Egon Neumann Knudsen, sygeplejerske, Afd. E 

Henning Nielsen, plejer, Afdeling E 

Morten borup Stoklund, social- og sundhedsass., Afd. E 

Monica Sveistrup, reservelæge, Afdeling Syd 

Lene Olesen, sygeplejerske, Afdeling Nord 

Helle Hedegaard Brader, pædagog, Solsiden 

Doris Elisabeth Andersen, rengøringsass., Brønderslev 

Lis Irene Heidemann Christensen, 

rengøringsassistent, Brønderslev 

Vibeke Anna Hansen, medarbejder, Solsiden 

Anne-Cathrine Holmgaard, social- og sundheds., Hedebo 

Maria Bjørnsholm Mann Sørensen, rengø., Visborggaard 

Rasmus Thomsen, ernæringsass,, Køkkenet, Brønderslev 

Vibeke Nielsen, social- og sundhedsassistent, Afdeling E 

September 2006 23

INDHOLD SIDE 

Leder: Klar profil - indadtil og udadtil ............................................................................ 2 

Kort nyt - Ledelsen informerer ....................................................................................... 3 

DRG - nu også i psykiatrien ............................................................................................. 4 

Ny psykiatrilov nu en realitet .......................................................................................... 5 

Reorganisering, Afdeling A: 

Katastrofen afværget på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling .................................. 6 

Netværk - en positiv forskel i hverdagen ......................................................................... 8 

Videnskabeligt tidsskrift: 

Kender du Acta Psychiatrica Scandinavica? .................................................................... 10 

”Ugens dilemma” - Vi kommer et spadestik dybere hver gang ....................................... 12 

E-mail kultur: 

Træt af mails? Eller sender du for mange af dem? .......................................................... 14 

Kost, krop og motion 2006 .............................................................................................. 16 

Psykiatrien i aktion på Nytorv ......................................................................................... 17 

Projekt HUMAN: 

”Det er både min og personalets handleplan” .................................................................. 18 

Arbejdsmedicinsk inspiration fra England (London calling) ........................................... 20 

Nyt om navne ................................................................................................................... 21 

Psykiatrien i Nordjyllands Amt 

Mølleparkvej 10 

9000 Aalborg 

Tlf. 9631 1200

Viden, dialog og netværk - Psykiatrien - Region Nordjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?