Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium

marker. Det var det samme som i digtet ’kystlandet’: ”elmetræerne og poplerne vendte
deres rygge til. Langs den rumlende station vi fulgte skinnerne”. For det gjorde vi. Vi kørte
bare for fuldt drøn hen ad de uendelige jernbaneskinner.
Inden vi gik i seng, sad vi udenfor på bænkene og drak te. Jeg frøs en anelse. Jeg kunne
mærke teen, som varmede mig indvendigt – kun indvendigt. Det føltes, som om der blev
hældt dejlig, lunt vand på mit skelet, mine organer. Det varme vand løb, som blod rundt i
kroppen på mig. Det nåede bare ikke ud i mine iskolde fingre og min røde næse. Vi lagde
os på bordet og kiggede op på de helt ufattelig klare stjerner. Aldrig før havde jeg set dem
så tydeligt. Himlen var kulsort og alle de tusindvis af stjerner lyste op, som en masse
ildfluer eller lange lyskæder forbundet rundt om hele verdenen. Det var et uendeligt syn,
og jeg kunne ikke tænke andet, end at det nok var noget af det smukkeste jeg nogensinde
havde set.
Morgenen efter vågnede jeg tidligt, sammen med Iben. Vi havde aftalt at stå tidligt op og
gå i bad, så vi kunne blive friske. Jeg orkede næsten ikke. Da jeg vågnede følte jeg mig i
hvert fald ikke frisk! Jeg følte mig træt og ville egentlig bare sove videre. Men efter badet
følte jeg faktisk, at jeg genopstod, som et nyt menneske. Jeg følte mig frisk, fri og fuld af
glæde. Glæde over at endnu en ny, spændende dag ville begynde.
Amalie Aggergaard (1a)
2
Min tur til Rørvig
Så er vi her sgu’, i Rørvig er vi landet
Suger på en cecil, imens jeg stirrer på vandet.
Bydreng i naturen
Korrespondancen er tydelig
Her er kun skov og vand
Trangen er sygelig
Hvor er min by, med bilos og med had?
Intet finder sted her