Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium
Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium
Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sansningsfuld tekst <strong>fra</strong> byen. Jeg var også med på turen, og jeg tror at kanalerne og<br />
træerne, som tabte gult løv ud i luften, stadig sidder i os.<br />
De første måneder på <strong>Det</strong> fri har stået i klimaets og <strong>naturen</strong>s tegn. Som en del<br />
af medlemsbladet får I en collage af 1a-elevers oplevelse af <strong>naturen</strong> på hytteturen til<br />
Rørvig. Kunne de klare at blive omplantet, borte <strong>fra</strong> den københavnske hverdag? Hvad<br />
oplevede de i vildnisset? Læs ”<strong>Syv</strong> <strong>beretninger</strong> om <strong>naturen</strong>”.<br />
Man kan have så travlt, at man ikke mærker skyggen <strong>fra</strong> cyklisten eller hjorten i hegnet.<br />
Men mine damer og herrer: livet er godt, og livet på <strong>Det</strong> <strong>frie</strong> <strong>Gymnasium</strong> er godt. Man kan<br />
blive meget glad for sine elever, og nogle gange interesserer de sig for noget fornuftigt.<br />
Hvad er det for et liv der fylder dem? <strong>Det</strong> ved jeg ikke. Jeg er ved at være en gammel ræv,<br />
der ikke rigtigt er i live længere. Men prøv at se hvad de skriver i det her blad. Prøv f.eks.<br />
at se hvad de skriver om Rørvig eller Amsterdam, følg f.eks. 1a og deres sansninger. I<br />
deres tekster kan vi komme ind til dem.<br />
John Toldsted (gymnasielærer)<br />
Et lysshow<br />
Gult<br />
Midt i et trafikkryds der splitter Tagensvej <strong>fra</strong> Blegdamsvej og lader den løbe videre over<br />
søerne, som Fredensgade, skifter den grønne lygte om til gul, og vi løber alle sammen ud<br />
til den lille ø midt i det hele, for ikke at blive kørt ned før den skifter til rød. Her i tusmørket<br />
står så en lille flok mennesker, som ikke kender hinanden, kun parate til at løbe videre i<br />
forskellige retninger.<br />
Jeg kigger op på et kæmpe stort ur, der lyser med store røde digitale numre, og så er jeg<br />
faldet i staver.<br />
Jeg tænker på en historie om en dreng, der engang var kravlet op til uret. Tallene havde<br />
været så store, at de havde været højere end ham selv. Han havde kunne se hele<br />
København. Eller i hvert fald noget af den. Jeg tænker på om man mon egentlig kan se<br />
uret om dagen. Pludselig lægger jeg mærke til, at resten af den lille flok, allerede er ude på<br />
de hvide felter. Sådan går det tit.