Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium

yen. For Haiku-digte afspejler en slags meditativ tilstand af koncentreret sansning, som
byens tempo og forandring synes at umuliggøre. Hos Hemingway fulgte vi figuren Nick
Adams, der fulgte et flodleje og på den måde fik renset sine krigstraumer. Og hos Camus
opdagede vi, hvordan hans barndoms nærhed til og sansning af havet fulgte ham som en
våd nærende understrøm i hans voksne liv i Paris. Det vi var en gang, er her stadigvæk,
og kan redde os, når vi er ved at synke sammen. Og måske har naturen nogle gange den
samme kvalitet.
Det smarte ved naturen er, at når vi er ved at være alt for meget os selv, så er
den der stadigvæk, og den er ikke noget vi har formet, så den ligner os. Den er altid noget
andet.
Jeg var på introtur med 1g´erne i Rørvig. Bag kolonien Skansen og bag hybenroserne,
imellem huset og klitrækkerne, nærmest i læ under klitterne, lå en fodboldbane. Godt
sunket sammen under hybenroser og klitter, lå den dér, algegrøn og skinnende i sollyset,
som inde i Kebab-kiosken på Fælledvej. Der var ikke andet at gøre end at gå ud på
græsset. Slet ikke når solen skinnede på den måde den eftermiddag. Og vi spillede
fodbold, og Louis stod på mål, og vi støttede ham, når de andre en sjælden gang scorede.
Rasmus var faldet i søvn ved siden af stolpen, og Asbjørn løb hele tiden, og jeg ved ikke
hvordan han gjorde det, og Thomas spillede så godt og lavede alle de rigtige ting, virkelig
smukt og effektivt, og Mikkel sled sig op ad banen i det ene løb efter det andet, og når han
fik antydningen af en chance, sparkede han mod målet som en slange, og til sidst kom Liv
ind og scorede de vigtigste tre mål, så vi vandt. Og ude i det høje græs lå alle pigerne og
holdt med os, fordi det var pigerne fra 1a. Imens sank solen lidt, men vi blev høje.
Der var også en masse andet godt at sige om den tur. Det var en fin tur. Solen
skinnede over sundet imellem Rørvig og Hundested, og klasserne mødte hinanden.
Med den her tekst vil jeg gerne byde inden for i medlemsbladet for Støttekredsen. Det er
ment som et velkommen til et vindue ind i Det frie Gymnasium. Velkommen til jer der som
medlemmer af Støttekredsen er med til at bakke op om skolen. Det her blad er en slags
introduktion til livet på Det frie Gymnasium, en samling sansninger af livet som det har
foregået her i sensommeren.
Jeres kontingent går jo ubeskåret til at støtte elever på skolen, der ellers ikke
ville have råd til at deltage på klassens studierejse, og derfor deltager Iben i bladet med
sin rejsebeskrivelse. Iben, som sidste år var med 2p i Amsterdam, har sendt os en