Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium

More documents

Recommendations

Info

Klima og en hjort i hegnet Nogle gange er jeg forvirret: Hvad er det jeg vil, og hvor skal undervisningen hen? Og hvad er det eleverne vil? Får de noget ud af alt det her, eller vil de hellere have det anderledes, og er det hele bare ved at være forkert? Sådan har alle det vel nogle gange, og man kan også sagtens være forvirret uden at have elever og undervisning, og man kan sagtens være forvirret over mere vigtige ting. Men så er der andre gange – ikke så få – hvor man bare oplever sollyset strømme ned over Fælledvej. Og det får alting til at skinne inde i Kebab-butikken, og eleverne har været så entusiastiske og glade. Og man spadserer lige ind i en livmoder og sjæl der ligger uden for én. For eksempel var det sådan – hvor væggene i Kebab-butikken, på grund af lyset, blev grønne som en gyngende alge under båden – da jeg gik hjem sent fredag eftermiddag efter International Uge på det frie Gymnasium. Det var her sidste fredag, og som afslutning på ugen stod vi alle sammen i kantinen og en masse elever udklædt som isbjørne og en masse elever udklædt som isbjerge kom ind, og de legede de var lige ved at smelte væk, og isbjørnene havde et skilt rundt om halsen og gik rundt til os og efterlyste et kram og spurgte: - Jeg er en hjemløs isbjørn: har du en fryser jeg må bo i? Er dit køleskab stort nok? International Uge var fire dage fra tirsdag til fredag, hvor vi havde besøg af elever og lærere fra skoler i Belgien, Danmark, England, Frankrig, Holland, Tyskland og Østrig, og hvor undervisningen var fjernet til fordel for en række workshops, der alle kredsede om natur og klima. Jeg var en del af en fantastisk workshop, som handlede om det skiftende syn på naturen i de sidste 250 år i litteratur, filosofi og kunst. Den var fantastisk, fordi der hver morgen i fire dage kom de her elever med entusiasme og ideer. Der var heriblandt fem elever fra skolen Sands i Devon i England: Esme, Iowena, Maya, Zsa-Zsa og Joe. De besøgte Statens Museum for Kunst og tegnede Botanisk Have. Ditte, Phie, Rose og Tine (alle fra 1g) lavede en spektakulær skulptur – baseret på en gine – hvorpå de angav de skiftende syn på naturen fra middelalderen og Descartes, til Rousseau og videre op til vores tid med inddragelse af naturvidenskab, Camus, Luc Ferry og Dan Turell. Lea og Nanna fra 3x lavede collager, og arbejdede med Hemingway og Camus og med Tranströmers haiku-digte. Haiku-digte hører vistnok til i naturen. Man kan ikke skrive dem i
yen. For Haiku-digte afspejler en slags meditativ tilstand af koncentreret sansning, som byens tempo og forandring synes at umuliggøre. Hos Hemingway fulgte vi figuren Nick Adams, der fulgte et flodleje og på den måde fik renset sine krigstraumer. Og hos Camus opdagede vi, hvordan hans barndoms nærhed til og sansning af havet fulgte ham som en våd nærende understrøm i hans voksne liv i Paris. Det vi var en gang, er her stadigvæk, og kan redde os, når vi er ved at synke sammen. Og måske har naturen nogle gange den samme kvalitet. Det smarte ved naturen er, at når vi er ved at være alt for meget os selv, så er den der stadigvæk, og den er ikke noget vi har formet, så den ligner os. Den er altid noget andet. Jeg var på introtur med 1g´erne i Rørvig. Bag kolonien Skansen og bag hybenroserne, imellem huset og klitrækkerne, nærmest i læ under klitterne, lå en fodboldbane. Godt sunket sammen under hybenroser og klitter, lå den dér, algegrøn og skinnende i sollyset, som inde i Kebab-kiosken på Fælledvej. Der var ikke andet at gøre end at gå ud på græsset. Slet ikke når solen skinnede på den måde den eftermiddag. Og vi spillede fodbold, og Louis stod på mål, og vi støttede ham, når de andre en sjælden gang scorede. Rasmus var faldet i søvn ved siden af stolpen, og Asbjørn løb hele tiden, og jeg ved ikke hvordan han gjorde det, og Thomas spillede så godt og lavede alle de rigtige ting, virkelig smukt og effektivt, og Mikkel sled sig op ad banen i det ene løb efter det andet, og når han fik antydningen af en chance, sparkede han mod målet som en slange, og til sidst kom Liv ind og scorede de vigtigste tre mål, så vi vandt. Og ude i det høje græs lå alle pigerne og holdt med os, fordi det var pigerne fra 1a. Imens sank solen lidt, men vi blev høje. Der var også en masse andet godt at sige om den tur. Det var en fin tur. Solen skinnede over sundet imellem Rørvig og Hundested, og klasserne mødte hinanden. Med den her tekst vil jeg gerne byde inden for i medlemsbladet for Støttekredsen. Det er ment som et velkommen til et vindue ind i Det frie Gymnasium. Velkommen til jer der som medlemmer af Støttekredsen er med til at bakke op om skolen. Det her blad er en slags introduktion til livet på Det frie Gymnasium, en samling sansninger af livet som det har foregået her i sensommeren. Jeres kontingent går jo ubeskåret til at støtte elever på skolen, der ellers ikke ville have råd til at deltage på klassens studierejse, og derfor deltager Iben i bladet med sin rejsebeskrivelse. Iben, som sidste år var med 2p i Amsterdam, har sendt os en
Page 4 and 5: sansningsfuld tekst fra byen. Jeg v
Page 6 and 7: Træernes rødder holder jorden und
Page 8 and 9: marker. Det var det samme som i dig
Page 10 and 11: Væver jeg mit net af drømme Tanke
Page 12 and 13: Vandoverfladen krakelerer i små b
Page 14: Julie Bjørnø Kåg 1.z

Syv beretninger fra naturen - Det frie Gymnasium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?