1 - Brande Historie

BRANDE JUL
Udsendes gratis i 6250 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne
16. ar gang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening - Julen 1958
JULENS KA:RNE
"Og ordet blev kr1d og tog bolig iblandt oJ."
Mens vi nu atter forbereder os til at fejre julcns store hojtid
- bade inden for hjemmets hygge og ved menighedens festlige
gudstjenester - sa kan man ikke lade vrere med nu og da
at standse op over for dette sporgsmaI: Ja, men hvad var det
nu, der var det egentlige - det helt ekstraordinxre ved det
barn, som blev fodt i stalden i Bethlehem for de mange hunclrede
h siden? Hvordan gik clet dog til, at han, som jo kun
var her pa jorden i ca. 33 ar, kunne srette sa dybe spor i
historien, at kirkeklokker nu snart atter vii kime julen ind og
kalde sammen til gudstjenester i kirker og katedraler med
salmesang og orgelbrus til hans lov og pris? Han havde jo
lkke noget af det, som ellers gor en mand beromt i denne
verdens ojne. Han var ikke statsmand, ikke forfatter, var
fattig pa denne verdens gods, blev ringeagtet og forhanet og
dode til sidst som en foragtet forbryder pa et kors. AIle andre
store navne i historien glemtes som sneen, der faldt i fjor;
men hans navn - Jesu navn - tilbedes, elskes og pakaldes af
flere og flere udover hele jordens kreds. Hvordan?
Sa vidt jeg kan se, ligger svaret gemt i ovenstaende sretning
fra Johannes' juleevangelium - "Og ordet blev kod og tog
bolig iblandt os." (Johs. 1,14). Det er jo en vending, som er
moderne sprogbrug helt fremmed. Men prover man ved hja:lp
af en ordbog at srette sig ind i den betydning, disse ord havde,
da de blev nedskrevet forste gang - omkring 90 ar efter den
fo te julenat, sa er det una:gtelig et helt overvreldende indhold,
der moder os i denne korte sretning. Den udsiger nemlig
intet mindre end, at Gud - him lens og jordens skaber ­
selv blev et menneske og helt gik ind under de vilkh, som er
os mennesker beskiiret her pa jorden.
At den almregtige Gud i egen person bojer sig helt ned til
os, som lever, glredes. lider og dor her pa jorden, for derved
at hele alt det. som gik i stykker i vort liv, for at sprede Iys
og glrede i de hjerter, hvor morke og angst var kommet til at
dde, det er dette, som er krernen i julens frydefulde budskab,
og som ogsa i 1958 er forklaringen pa Jesu enestaende stilling
i menneskesla:gtens historie. Atter og atter er det denne hovedtanke,
der har inspireret julens salmeforfattere og kaldt dem
frem til lovsang:
Vel·den gar i dit ledeb!md,
dig dog svebte ell kvilldes hlJJ1d,
du, som htl!" skabt og styrer alt,
blev dog ptl sked barnlille kaldt.
0 , G'ld ske lot,!
Det er dette julens gla:delige budskab. der gor, at kristendommen
er det helt enest:l.ende. Vel - de store verdensreligioner
har trenkt fine, skonne og ophojede tanker om Gud
og er i sig selv et gribende vidnesbyrd om menneskesindets
lrengsel mod Gud; men ingen andre steder end i det kristne julebudskab
stilles vi over for den modsatte lrengsel - Guds lrengsel,
Guds bevregelse imod mennesket, der er kommet i syndens
og dodens void. Hele vor bibel er een lang betagende beret­
ning om denne Guds Ia:ngsel, men ingen steder kommer vel
denne hans ka:rlige frelservilje skonnere til udtryk end i
englenes sang den forste julenat: "Frygt ikke, thi se jeg forkynder
eder en stor gla:de, som skal va:re for hele folket. Thi
eder er i dag en frelser fodt, som er den Herre Kristus i
Davids by."
Martin Luther hentyder i et af sine skrifter til en gammel
beretning om, hvorledes dja:velen engang var i kirke, da den
forste del af Johannesevangeliet blev Ia:st op: "I begyndelsen
var ordet, og ordet var hos Gud." Helt ubeva:gelig stod han
og Iyttede til. Men da pra:sten under opla:sningen kom til det
sted: "Og ordet blev kod -," da flygtede han. Og Luther
fojer til: "Om det end er en digtet beretning, sa er det dog
sandt, at dja:velen rna fly for den, som af hjertet og i tro
betragter dette ord." Det samme stlIfa:rdige vidnesbyrd afla:gges
af evangeliernes beretning om Jesu liv og gerning og af
utaIlige ma:nd og hinder i kirkens hi storie lige op til yore
dage. Hvor ordet blev kod, hvor Gud i Jesus Kristus gik ind
i menneskesla:gtens liv og stiIlede sig ved siden af os som vor
broder - det er virkelig sandt, at der matte dja:velen og hans
onde andeha:r flygte fra mennesker. De blev frigjorte, der kom
en hel ny rejsning og frimodighed over deres liv. Gla:de, hab
og tro indtog nu den pi ads, som for havde va:ret opfyldt af
bekymring, angst og fortvivlelse. Se bare den lange ra:kke af
mennesker, som er tegnet os klart for oje i det nye testamente
- mennesker, som blev draget ind i Jesu Kristi folgeskab og
derved ligesom blev fodt pany - aUe afla:gger de eenstemmige
vidnesbyrd: "Han har gjort aUe ting vel!"
Men midt i sin gla:de ved at forta:lIe om alt det vidunderlige,
der skete den forste julenat, kan Johannes ikke undertrykke
et liHe suk ved tanken pa de mange, som vendte sig fra
Jesus i vantro og forargelse: "Han kom til sit eget, men hans
egne tog ikke imod ham," - i samme ojeblik er det dog
gla:den, der atter ba:rer ordene: "Men sa mange, som tog
imod ham, gay han magt til at blive Guds born, dem, som
tror pa hans navn."
Og se her er vi ved det ord, der bygger bro melJem for tid
og nutid - det ord, der betyder, at julen kan blive en lige sa
levende og glxdelige virkelighed for os i dag som for hyrderne
ude pa Bethlehems marker. For evighedsordet fra Gud blev
ikke blot kod og tog bolig iblandt os i dette bestemte menneske
Jesus fra Nazareth i de 33 ie, han vandrede her, men det
tog ogsa bolig blandt os i den menighed, Gud ved sin go de
helligand pa pinsedagen skabte her pa jorden. Det tog bolig i
dabens heHige vand, i nadverens yin og brod, og det forkyndte
ord - helt svarende til hans egen forja:ttelse, at hvor
to eller tre er forsamlet i hans navn, der vii han va:re midt
iblandt os. Sa na:r er han os altsa - julens hoje ga:st! Han er
stadigvxk det sta:rkeste udtryk her pa jorden for Guds Ia:ngsel
efter os - hans fortabte menneskesla:gt. Lad os da ikke unddrage
os ham! Lad ikke de mange ydre tegn pa julen hindre os i
at finde ind til den store hojtids ka:rne; thi sa mange, som tog
imod ham, gay han magt til at blive Guds born."
A. BLICHFELDT-J0RGENSEN
I

2
Kaj Johansens
Alfred Z. Ovesen fEg-forretning
K0BMAND
Brande - Telefon 185
BRANDE - TELEFON 192 ALTID H0JESTE DAGSPRIS
Nrermeste opklilber eller regsamler anvises
]uLegaver
Drik stassaniseret Slildmrelk SKO TIL ALLE
langkcer Mejeri
TELEFON 33
Brilleglas
slibes fra time til time, savel efter
lregerecept som efter egen synsprlilve
P. Nissen
Urmager og optiker
St oregade - B r a nde - T elefon 135
Altid 1. klasses
K0D FLiESL . pALfEG
Bestillingel' pa gres og render modtages
B0"RGE ANDERSEN
Slagtermestel'
Brandlundvej 1 - Telefon 187
Fagmandens garanti for kvalitet og pasform
far De i
Victor Jepsens Skot0jsforretning
Telefoll 132
Aile raske drenges julelilnske er et par
LOCKEY-fodboldst0vler
TLF.368

VED ET 75 ARS JUBILJEUM
Samtale om en forretnings
og en bys udvikling
Den 20. september 1883 nedsatte manufakturhandler Charles
Jorgensen sig som kobmand i Brande. Ved 75 ars jubilreet har
der vreret anledning til at fremdrage mange interessante trrek
fra forretningslivet i Brande pa den tid, da byen endnu kun
var i sin vorden. Charles Jorgensen kom til at betyde meget
for byen og egnen og fik ganske naturligt betroet en lang
rrekke tillidsposter, som han rogtede pa en glimrende made.
Den jubilerende forretning f0res nu videre af S0nnen,
manufakturhandler Ka; J0rgensen, som har indvilget i at
fortrelle "Brande Jul" lidt om forretningens historie og om
udviklingen, som den har formet sig, set fra en handlendes
standpunkt. For Brande by har langt tilbage i tiden vreret et
naturligt samlingssted for beboerne ikke blot fra sognet men
ogsa fra nabosognene. Ganske vist kom man i "gamle" dage
ikke sa ofte til byen, men sa meget st0rre var omsretningen,
nar man endelig var kommet her til for at forsyne sig med
dagliglivets forn0denheder.
Et samfund, hvor b0nderne var i Hertal.
Jeg kan selvfolgelig ikke imine erindringer ga aile 75 ar
tilbage, siger Kaj J0Igensen. Min far var 23 :lr, da han
etablerede sig her i Brande, og de f0rste 10 if var han ung·
karl. En af forretningens gamle kunder har fortalt om tante
Andrea, som passede husholdningen for far. Hun havde gode
evner til at omgas bade mennesker og dyr, og den gamle
kunde kan berette om, hvordan tante Andrea en dag glk over
gaden til k0bmand M0l1ers for at hente nogle Yarer. Hunden,
katten og aile honsene kom trippende efter hende over gaden
til kobmandens, og bagefter gik hele optoget i hrelene pa hende
hjemad. De vidste, at tante Andrea altid havde noget godt til
dem. Dengang var der heller ikke sa stor trafik i gaden. Men
def boede heller ikke mange folk her.
Lars S0ndertoft, som er en af de gamle, der har kendt min
far meget godt, fortreller, at der boede nresten ikke andet end
bonder i Brande. Der udover var der prresten og degnen, kobmand
M0l1er og Charles J0rgensen. Dengang var det ualmindeligt
med gardiner for vinduerne pa landet. En kone fra nordsognet
kom en gang hjem og fortalte sin mand, at naboens
havde fact gardiner, og at hun ogsa ville kobe den slags. Handelen
foregik hos Charles Jorgensen, hele regningen blev pa
20 kroner, men konen havde ingen penge med. Forovrigt
havde manden heller ingen kontanter netop i de dage, og da
han ikke ville skylde den nye manufakturhandler penge, lante
han hos en af sine naboer, idet han sagde: Jeg viI nodig have,
at han krrever mig! Lars Sondertoft mindes ogsa, at kebmand
Moller havde advaret Charles J0rgensen mod at give for
langstrakt kredit. "Det bliver man ikke rig af!" Forovrigt
var der pa den tid en kone, Ann Sivebrek, som gik rundt og
handlede med ting, som hjemmene havde brug for. Hun syntes,
det var meningslost, at folk handlede i en forretning ­
men folk viUe nu engang derhen, hvor man kunne fa et bedre
udvalg end det, den omvandrende kone kunne prresentere.
Thomas Skrerlund, 0sterholm, har i forbindelse med jubilreet
Iigeledes fremdraget minder fra den f0rste tid. Der var
efterhanden fire forretninger, som sorgede for folks fornoden-
Charles
Jorgensen
heder: N . 1. M0Jler, Chr. Jepsen, Brrendgaard og Charles Jorgensen.
Kolonialvarer, fodt0j (de uundvrerlige trresko) og toj
blev i mange tilfrelde oms at ved byttehandler. B0nderne kom
til byen med deres produkter og fik i stedet for, hvad de
havde brug for.
V.:eltepetere og studek0ret0jer h0rte til i gadebilledet.
- Min far har i ledige stunder fortalt meget interessant
om hans forste tid i Brande, fortreller Kaj Jorgensen. Han
holdt sit indtog i byen pa en vreltepeter, som han kun kunne
komme op pol. ved hjrelp af vejstenene. Koret0jet havde trrefrelge
og fast gummi, sa det var tungt at fa i gang. Desvrerre
er dette minde om fars forste tid her ikke bevaret. lnd i gade·
billedet horte ogsa studekoretojer, og pa de store markedsdage
blev der handlet ikke blot in de i butiken, men ogsa i telt ude
pol. gaden og pa markedspladsen.
Denne markedshandel blev bevaret til langt op i arene. Nu
er de store markeder i Brande en saga blot. Pa markedsdagene
fik far altid assistance fra Herning. Tre-fire unge mennesker
havde nok at gore med at betjene de mange kunder, som
dengang trrengtes ved forretningen. Jeg husker, at en af medhjrelperne,
buntmager Borgelin, som forovrigt var fra Finland,
pa en markedsdag i teltet havde en omsretning pa 165 kr.,
mens der inde i butiken kun blev omsat for omtrent det dob·
belte. I teltet solgtes udelukkende hatte og kasketter til 25 og
50 me stykket. Det h0rte sig simpelthen til, at aile markedsgrester
skulle have et nyt hovedtoj.
Bortset fra markedsdagene var min far i de forste :l.r alene
om at passe butiken. Omsretningen var heller ikke lige stor,
men behovet svarede dertil. Min mor, Mathilde Jorgensen,
som var forretningsvant, kunne yde far mangen god handsrrekning
siden hen. Men der kom da ogsa medhjrelpere. En af
de forste var den senere boghandler Jens Christensen, der var
uddannet som urmager, men som godt kunne bista inden for
manufakturbranchen. Jens Christensen var en hyggelig mand.
Han rog ustandseligt pa sin lange pibe - undtagen n :1r han
tog sin middagssovn pa de store ruller tvistlrerred. I nogle ar
havde vi en kvindelig medhjrelper, frk. Soby, en gardmands·
datter fra Lind. Far har siden fortalt mig, at han i en vanske·
lig situation Jante penge af hende. Hun havde faet en storre
3

arv hjemmefra, men fOf0vrigt passede hun godt pa sine penge.
Hun blev siden storejendomsbesidder i Kabenhavn og benyttede
ogsa sin rigdom til at se sig om i alverdens lande.
Den store blandede handel.
- Hvad handlede man med i "gamle dage?"
- Faktisk alt muligt. Af de gamle regnskabsbager kan jeg
se, at det var en stor, blandet handel, og det var almindeligt i
den tid. Man var nodt til at have lidt af hvert. Der var juletr:espynt,
dukker, legetoj fra Tyskland, lommeure, voltakors
og meget andet. Voltakors var et metalkors, som stod i forbindelse
med et lille batteri. Det skulle beskytte b:ereren mod
sygdom - altsa kunne man spare l:egeudgiften. Jeg husker
ogsa, at vi solgte betydelige m:engder Hamoes harvand. Vi
havde eneforhandling, og kunderne kom langvejs fra for at
sikre sig dette vidundervand, der fremmede harv:eksten. am
der var s:erligt mange skaldede m:end pi den tid, husker
jeg ikke.
I forretningen kunne man ogsi kabe kranse, stukne med
perler og med et religiast motiv under glas.
Men i hovedsagen handledes der med manufakturvarer.
Lagenl:erred og tvist1:erred blev afsat i hele ruller. Dengang
n0jedes man ikke med at kabe nogle fa meter. Der var ogsi
kjolestoffer afmilt i 10 eller 12 alen, alt efter kundens starrelse.
Til disse stoffer var lagt foer, kantebind, h.r:gter, tdd
og iavrigt alt, hvad der skulle bruges til kjolens syning. Det
var noget i retning af selvbetjening. Her i forretningen blev
der ogsi handlet med galanterivarer og med cykler. Min far
havde ogsi i mange ar Tuborg aldepot, og der blev handlet
med cigarer. Kroen for eksempel k0bte hele sit forbrug her.
Af de gamle bilag kan jeg se. at cigarerne dengang kostede
5-7 0re, de allerfineste gik op i 10 are - ja, det var dengang.
01depotets blanketter som regninger.
Far var en meget sparsommelig mand. I mange ar brugte
man s:'!.ledes Tuborg fabrikernes sma blanketter som notaer i
forretningen. Under det faste hoved: "Drik Tuborg 01" skrev
man sa de yarer, kunderne kobte. Og man tog ikke hensyn
til, om det tilf:eldigt var en afholdsmand, der siledes fik en
lidt m:erkelig opfordring med sig hjem.
Ingen reklame for forretningen.
Iavrigt var min far i mange henseender en m:erkelig mand,
furts:etter Kaj Jorgensen. Han ville siledes ikke reklamere for
forretningen. At jeg s:elger mine kunder gode yarer er mlO
bedste reklame, sagde far. End ikke firmaskilt kom op - far
i 1922 et skilt forkyndte, at her havde "Magasin" til huse.
Der matte ikke sta Charles J0rgensen.
Ved siden af de mange repr:esentationer havde far ogsa
Varelotteriets kollektion, han var forretningsf0rer for Hedeselskabets
lokale afdeling i 30 ar, repr:esentant for forsikringsselskabet
Danmark i 26 :lr. Lotteriet og forsikringen
styrede han pi en m:erkelig made. Han n:ennede saIedes ikke,
at nogen lodseddel gik tilbage til hovedkontoret, si ville han
hellcrc selv beholde den. Nar en forsikringstager opsagde forsikringen,
gay han ikke meddelelse videre til forsikringssel-
Charles Jergensens forretningsejendom
skabet, men betalte selv pr:emiebelobet -- for at selskabets
portef01je ikke skulle dale! - Far var ogs:'!. i flere perioder
medlem af sogneddet, medlem af bestyrelsen for Handv:er·
kerforeningen og i godt 30

SKOLEMINDER
AI Aksel J. Knudsen
Nar redaktionen af Brande Jul opfordrer en nylig pensioneret
skolemand til at yde et bid rag til heftet, og nlir samtidig den
realskoleform, han har vreret knyttet til i 41 ar (bortset fra en
5-arig periode i udlandet og som foredragsholder i indlandet),
Hr nye rammer om sit dagligliv, kan man vente en beretning,
der dels er personlig og dels saglig, saledes at de personlige
oplevelser i den gamle, nu afgaende skoleform belyser de saglige
for hold inden for denne. Lad da den personlige og den
saglige skildring smukt ga hand i h

10
I=> .-i I" ca !5i
Den brerer sit navn med relte . . . det er en star, flat 21"
luksusmodtager med fine distanceegenskaber, skon tone
og et vreld af tekniske fortrin, sam vi gl:eder as til
at srette Oem ind i' Oet sm ukke mabel har dobbel te,
aftagelige dore. Leveres i matslebet noddetrre eller mahogni.
c:I E'! I LJ >< E'!
v. Ulbrichsen
RADIO - FOTO - FJERNSYN
Brande - 1 ele/on 112
Vi yder Dem virkelig sagkyndig betjening. Vort mod erne og til fjernsyn
specialudrustede vrerksted, star altid med faguddannet arbejdskraft til Deres
disposition

1 2
EGNENS BANK Interessentskabet
BRANDE
FILSKOV THYREGOD
En dobbelt pia st.icbeha ndlet dug i Illodel'ne
monster
BRANDE ELV.,tERK
Telefon 43
BRANDE
KAR TOFFELHANDEL
Se v ort udvalg i Lager og sorteringscentral ved markedspla dsen
Anneberg duge
D e e!' kmekfrie, de k a n evt, stryges pa.
bagsiden, og de lever'es i smukke gave­
!Esker'
S e udstillingen pa byen s hjor nc l-Ielge Andreasen
CENTRUM
LangbaUe & H j ,rsing
TELEFON 400
Herning"ej 25 - TpJafon 26;

Spejlets fange
Et borneeventyr af
/age Erling Fischer
Hvordan Helle korn ind i spejlet
Lege Erling Fischer, Vodskov, har fornylig pa forlaget AROS
fact udgivet en borne bog ..Spejlets fange", eventyret om Helles
mrerkdige rejse. Bornebogen er skrevet i Brande for 11 :1r
siden, da Erling Fischer va r lxge pa Brande sygehus.
Med forfatterens tilladclse bringer vi her et lille afsnit af
bogen. historien om, hvordan Helle kom ind i spejlet:
Helle boede i en villa i Helle-cup. Mar havde sagt. at byen
var kaldt op efter hen de. Det var Helle meget stolt af.
N u sad mor og heste eventyr for H lIe. Hun lxste om en
lille pige, der legede i en have-stue, og det sj ove ved det val',
:It dtn stue val' akkurat sam den stue, Helle og mor sad i. Dec
var en stor dor ud til haven og et spejl pii den mod-s att.: "xg.
Den lille pige i eventyret hed Alice, og hun krob ind i
"pejlet. D t kunne Helle nu ikke forsta, hun kunne, for spejlet
var d.l hardt som st n_
Men ikke nok med det. D a pigen va r inde i spejlet, gik
h Ull videre del inJ gennem doren og ud i haven.
Ocr ude var der en hoj, hun ville op pa. - Men sa lob
hun helt vitd. Nar bun ville ga hen imod hojen, kom hun i
den mad-satte retning - for i spejl-Iand er alting lige mods at
af, IlV ad det er i virkelig-heden.
Helle sad helt stille og horte pa mO[, for det var dog det
mest ,jove eventyr, hun nogensincle havde 110rt. ­
M n hun sad ogsa og sa hen til spejlet. - Mon man kunne
komme ind i det? Bare mor dog ville hold.: op med at Ixsc
og ga ud i kokkenet, sa Helle kunne prove.
Hun begyndte at fl ytte pa sig, mens mor I.este videre. Det
lod til, at mor var lige sa spxndt pa, hvordan det gik Alice
i spejlet, sam Helle var sp::endt pa sely at opleye sadan et
eventy! .
Pludsellg sa mor pi klokken.
- Ih du milde, er den sa mange - sa ma jeg ud og stege
bof, til far kommer hjem. Kan du lege pxnt med din bamse,
Helle!
- Ja, det skal jeg nok, sagde Helle, men sa snart mar var
ude af doren, flaj hun hen til spejlet, kmb op pa en stol og
stirrede loenge ind i det.
Det var jo hgesom, der var en rigtig stue dec inde_- Ja,
5e, der Iii bamse henne pa sofaen - hun rakte ud efter den,
men stodte hinden mod spejlet. S:l. stod hun og stirrede igen.
Det var nu, som om man kunne ga lige ind i spejl-stuen, og
hun' skulle netop til 'at gii der !l1d. men sa blev hun pludselig
bange, lob hea til kakken-d0ren og dbte ud til mor:
- Mar, hvordan kommer man ud af spejlet igen, n:l.r man
f",rst er kommet dec ind?
- All, din ille pjat-gas, svarede mor, man kan da ikke
komme ind i spejlet, det er da bare i eventyret, man kan det.
Mcn Helle syntes nu, det var et helt eventyr at sta og kigge
ind i spejlet - og nlr det var et eventyr, sa kunne man vel
gs komme dec ind. Hun krob op pa stolen igen og stod og
kiggede pa' sine egne ojne der inde. Hun opdagede, at hun
nne se sig selv en gang til inde i ojnene i spejlet - der sad
hu n jo sa lille, lille, bitte inde i det sorte af ojnene.
Hun glemte alt andet omkring sig. Var det virkelig Helle
den lille, bitte prik? - Ja men, hvis det var hende, sa havde
den Helle )0 ogsa ojne. - Ja men, det var Helle. - - Det var
lige, som hun kunne mxrke, hun sad derinde. Hun blev helt
sxr til mode - for i ojnene pii den lille, lille, bitte Helle
matte dec jo sidde en til lille, lille, bitte, bitte Helie. - Hun
kunne ligefrem moerke, at hun blev mind[e end den mind-ste
prik, man kunne toenke sig. Sold an en lille Helle kunne da sagtens
smutte ind i spejlet. - Det var, Som um hun sad inde i
sine egne ojne i spejlet og kiggede ud p:l sig selv,
Hun blev helt forskroekket, - fo r nu va r hun jo inde i
spej let.
Hun kunIle m::erke. h ordan det bankede ind i bry t t pa
hende. Det bankede s.i stxrkt, at hun var bange for, et sklille
sla spejlet i stykker, og sa Yllle mar vel nok blive gaL
Hun h

32
B"RGE TOFT KRISTENSEN
K0d - Flresk - Piilreg
Viadukten 8 Telefon 475
JOHS. PEDERSEN
Torvets peiser
Leget0j til jul - sa. ind til
ANNA HANSEN
Telefon 327
Galanteri_ og papirhandel
ERLING ANDERSON
Tandlrege
Storegade 36 - Brande - Telefon 79
- ogs! sygekassepraksis
LAURIDS RAHN
Kolonial - Delikatesse
Telefon 128
LAURITS MADSEN
T0mrermester
Herningvej 6 Telefon 221
BRANDE MASKINFABRIK
TELEFON 27
H. OVERGAARD
Prey min kaffe
Frugt - Konserves - Bisquit
Storegade 66 Telefon 446
KOLONIAL - DELIKATESSE
Bred - Moolk - Is
ELLEN og eHR. GJESING
0rbookvej - Telefon 438 - Brande
TUBORG-DEPOTET
vI H. Rauff Nielsen
Torvegade Telefon 163
ST"T KRA:FTENS BEKA:MPELSE
TRICOTAGEHUSET
vI Ejnar Larsen
Alt i trikotage, babyudstyr og smli.ting
A. REINHOLT ANDERSEN
Snedkermester
Telefon 246 - Brande
M0bel- og bygningssnedker
CARLSBERG DEPOT
vI O. Albrechtsen
Brandlundvej, Brande Telefon 316
Flere og flere k0ber kaffe p A. Brandlundvej hos
ERNA KNUDSEN
Telefon 257
Mine kunder i by og pA. land 0nskes
en glredelig jul og et godt nytar -
P. A. PEDERSEN
M0belforretningen
Storegade 68 - Telefon 75

K0b julegaven III
Frakker
Kio/er Duge
Jakker Tcepper
1 god tid, III Nederde/e Kimonoer
B/user Lommetark/ceder
medens udvalget Handsker Handk/ceder
III
T ark/ceder Dynebetrcek
er st0rst
III Stramper Lagener
Leopold Thaarup Telefon 7
Sa matte vi erkende, at vor sidste, hele dag pa "Malmahed"
var forlobet. Godnat pa svensk for sidste gang.
L0RDAG
Lordagen stod i hjemrejsens tegn. Straks efter at vi var blevet
vrekket, begyndte en larmen med pakning af kufferter
o. lign. Pa grund af det mest skrrekkelige regnvejr - vi havde
ellers haft ualmindelig fint vejr de ovrige dage - blev flaghejsningen
og trreningen stroget af programmet. Efter morgenmaltidet
besluttede den danske trio derfor at vende nresen mod
Danmark sa hurtigt som muligt. Vi tog afsked med alle
trrenerne og lederne, og da turen kom til min meget dygtige
instruktor, Helge Antlind, var jeg helt bevreget. Ved den
officielle afsked med den overste ledelse fik vi tre danskere
hver overrakt en stander med et svensk flag.
Derpi startede vi den lange rejse p i na:sten 600 ken til
Kobenhavn, da det var meningen, vi skulle na dertil pa een
dag. Det gik ogsa udmrerket. Olesen holdt i Linkobing, hvor
vi spiste middag og gjorde nogle indkl?lb.
Da vi var kommet over til Danmark, nemlig til Helsingl?JC,
var kl. ca. 19,30. Det var jo ikke for tidligt at fa aftensmad.
Nu oprandt en Iyksalighed si stor, sa stor: Vi skulle have en
dansk bl?lf!!! En uge i Sverige havde gjort os til gourmand'er
Alle vi danskere ved udmrerket, at der i andre lande ikke
spises sa god mad som i Danmark, og dette fik jeg yder-
36
Vejle JlmtsTolkeblad
ligere bekrreftet pa denne tur. Jeg kan give et eksempel pa,
hvordan jeg har savnet den danske mad. Da vi rejste til
"Volvoernes land", kunne jeg holde mine bukser oppe uden
livrem, hvorimod det var nl?ldvendigt for mig at have en pi
pa hjemrejsen.
Dette sidder jeg og skriver pa hotel "Cosmopolite" i K0benhavn.
Efter festmiddagen pa "Frergegarden" i Helsingor fortsatte
vi til Kabenhavn, hvor Birger blev "hreldt ud" ved
Hovedbanegarden. Olesen og jeg korte derefter til nrevnte
hotel.
Jeg har sagt farvel til hr. Olesen, som vii tage af sted i
morgen tidlig, og er som falge heraf overladt til mig selv. Det
er memngen, at jeg skal med tog til Jylland k1. 9,40, hvis jeg
ellers kan komme op til tiden, da jeg er meget trret efter den
lange kl?JCetuc. Godnat for allersidsle gang.
S0NDAG
Det lykkedes Illig virkelig at komme op, sa jeg bade kunne
na at fa morgenmad og vrere i god tid pi Kobenhavn H. Jeg
gad nok vide, hvordan det skete? Fra Hovedbanegarden reJste
jeg med eksprestog kl. 9,40 og naede Brande H. - uden at
have haft srerlige rejsevanskeligheder - engang midt pa eftermiddagen.
Denne Sveriges-tur viI stii for mig som et minde, jeg altid
med glrede kan se tilbage pa, og den vii aldrig nogensinde ga
i glemmebogen, for ih, hvor var det en pragtfuld og udbytterig
tur. Jeg lrerte nye kammerater at kende, kom under
fremmede forhold og kom i tra:ning til fodboldsresonen. Thi
det var under ingen omstrendigheder en ferie. Der skulle
arbejdes hardt, og jeg var da ogsa dodtrret hver aften, nar
det var tid at se dyner. Kent Olscl1.

andels- og Landbrugsbanken
BRANDE
Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab
T elefon 90 og 180
Kontortid kl. 10- 1 2 og 14 - 16, 10rdag kl. 9 - 1 2
Fredag tillige fra kl. 19 - 20
Konlorer :
Blaah t og Thyregod
Bankens aktiekapital kr. 1.500.000 - reserver ca. 4.125.000
rUt£: Alflji Fe. '