www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

More documents

Recommendations

Info

og modstandsmanden Niels Ebbesen opfylder betingelserne for at opleve hver sin kairos, sin besøgelsestid. 13. Kairos og kaldsbevidstheden Jeg vil afslutte med at pege på en ejendommelighed i Kaj Munks tankegang, som forbinder kairos med kaldsbevidstheden og dermed viser, at det virkelig drejer sig om et nøglebegreb hos ham. I Mest lever vi når vi dør forklarer N. Nøjgaard, at det var en ”oftere forekommende tanke” hos Kaj Munk, at ”en enkelt, kortvarig, tilsyneladende beskeden indsats kan udgøre kvintessensen af et menneskes liv”. I dette tilfælde nævner han Valdemar Rørdam, hvis ”Kongsgave til sit Folk” – i Munks øjne – var ”den knappe linje, der i sig selv alene er hans Liv værd: ’Og aldrig kan et Folk forgaa, som ikke vil det selv’.” (op. cit., s. 76) I Ordets Dyst og Daad formulerer Nøjgaard den sammen tanke lidt anderledes: ”at et Menneske naar sit Livs Bestemmelse i en enkelt kort Handling”. (op. cit., s. 426) Her nævnes Thomas Cranmer, fra Cant, eller Johannes Døberen, som Munk også hentyder til i en prædiken: ”Johannes skal bedømmes efter, ikke hvad han var før eller siden, men hvad han var i den Stund, han øvede sit Livs Daad. Den giver ham evigt Ry...” (ibid., s. 427) Det er også tilfælde med den sang om kong Christian IV, Johannes Ewald skrev i syngespillet Fiskerne. Digterens elskede, Arendse, mener i Munks skuespil Ewalds Død, at denne sang ”skal leve som den eneste lille Smule Evighed i hans Værk.” (ibid.) Meget betegnende betragtede Kaj Munk Niels Ebbesens dåd som en af disse gerninger som havde evighedsværdi. 30 Niels Ebbesen var kun en halv Nat Danmarks Redningsmand og i sine alle andre Nætter en ganske almindelig jydsk Herremand, men dog Danmarks Redningsmand i alle kommende Aarhundreder. (Dagen er inde, MU, 114) Det er afgørende at forstå det, som ligger bag den her skitserede tankegang. Det er nemlig overbevisningen om, at et menneske ikke kan præstere noget af værdi, hvis vedkommende ikke får det af Gud. De store handlinger bliver frembragt af Guds nåde. Derfor skal den menneskelige kraft knuses. Hermed kan Guds kraft ”fuldkommes i Magtesløshed”. Det er betingelsen for at ”Tiden og Evigheden berører hinanden”. Det er i øvrigt noget lignende Munk har villet illustrere med et af sine vanskeligste skuespil, De Udvalgte, hvor det efter eget sigende har været hans agt at levendegøre for Sind af i Dag hin Bibelens uforfærdede Tankegang, at det at være en Menneskehedens Vejviser ikke er lig med at være Expert i det Gode, at en Helgen ikke er et Dydsmønster, men en Sjæl, der tumlende mellem Sejre og Synder, selv de groveste, bærer Vidne for Slægterne om det Navn Gud. (En Digters Vej, MU, s. 82) Det er nok ikke for ingenting at to, ja tre, af hans figurer: biskop Cranmer i Cant, digteren Johannes Ewald i Ewalds Død og i en vis forstand også professor Mensch i Han sidder med Smeltediglen, forenes i det samme billede med tanke på oplevelsen af deres respektive kairos,
nemlig det skrøbelige lerkar, der skal fyldes med Guds kraft. Da skal jeg, sikker ved din Haand, ej frygte Døden mer, men ofre dig min frelste Aand paa dens nedbrudte Ler 22 . Det er i denne ånd, Kaj Munk gik døden – den uafvendelige – i møde. (litteraturlisten til Marc Auchets artikel findes på www.munkiana.dk) 22 Munk citerer her fra et af Ewalds kendte digte ”Udrust dig helt fra Golgatha”. Cf. Egelykke og andre Skuespil, s. 312. Billede fra Lolland Af Jørgen Albretsen På Stiftsbiblioteket i Maribo findes en udmærket Munk-samling med bl.a. litteratur, breve og lærer Westeds scrapbøger. Men bibliotekets specielle Munk-attraktion findes i udlånssalen, som er udsmykket med to smukke friser, udført af kunstneren Poul- Henrik Jensen (1905-1990). På billedet herover ses en del af frisen på den østlige endevæg med personer i Munks skuespil, personificeret ved skuespillere fra opførelserne i 30’erne. Fra venstre mod højre ses fra skuespillet “Ordet”: Henrik Bentzon som Johannes, fra “Cant”: Gunnar Lauring som Henrik d. 8. og fra “En idealist”: Poul Reumert som Herodes, Bodil Ipsen som Cleopatra og Johannes Poulsen som Cæsar Antonius. Et besøg på “Lolland, Lavland, Lerjordsslette” (første linie i “Sangen til vor Ø” / “Lolland”, som Munk skrev i 1934) kan altid anbefales. Besøg kirkerne, hvor Munk prædikede, Maribo, med bl.a. statuen af Kaj Munk på torvet og gravstenen på kirkegården, og Opager, hvor hans barndomshjem lå. 31
Page 1 and 2: Munkiana nr. 36 2007 11. årgang ww
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Formanden har o
Page 5 and 6: Universitet afholdt i april et semi
Page 7 and 8: fællesmenneskelig historie, der r
Page 9 and 10: kan frigøre sig fra tidligere gene
Page 11 and 12: udsprang af en refleksion over live
Page 13 and 14: Sydafrika? 6 ” var det retoriske
Page 15 and 16: finder man i slutningen af Mussolin
Page 17 and 18: har til fælles, at deres respektiv
Page 19 and 20: inden Atlantis naaede sin højeste
Page 21 and 22: Efter at Angelika har givet kansler
Page 23 and 24: egen del - i hvert fald i besættel
Page 25 and 26: længere det varer, at denne Feberk
Page 27 and 28: Martyrsind - ikke at de vilde være
Page 29: for modstandsånden må gå igennem

www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?