www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
for modstandsånden må gå igennem, før<br />
han kan opfylde sit kald.<br />
Jeg er først for nylig blevet opmærksom<br />
på, at der findes 5 forskellige u<strong>dk</strong>ast af<br />
skuespillet Niels Ebbesen 20 . Et vigtigt<br />
spørgsmål er for mig at se, at før stykket<br />
blev trykt i sin endelige form, var det<br />
planlagt, at den tyske soldat Vitinghofen<br />
og Niels Ebbesens datter, Ruth, ikke bare<br />
skulle være forelsket i hinanden men til<br />
og med skulle blive gift, lige før soldaten<br />
døde. I den endelige version glæder<br />
Niels Ebbesen sig til den tid ”da vi og<br />
vor Nabo lever Side om Side hinanden<br />
til Gavn” (Egelykke og andre Skuespil,<br />
MU, s. 260); men netop dette spørgsmål<br />
synes at have spillet en meget større<br />
rolle i tidligere versioner af stykket. Der<br />
er altså al grund til at se nærmere på<br />
tekstens tilblivelseshistorie.<br />
Det fremgår af u<strong>dk</strong>astene, at Niels<br />
Ebbesen var mere ”filosofisk” anlagt<br />
end det er tilfældet i den trykte version.<br />
Han ser, hvorledes en af hans bondekarle<br />
er blevet mishandlet af holstenerne;<br />
men hans kommentar er, at ”det er<br />
ikke Holstenerne, der har gjort ham til<br />
Krøbling [...] Det er Krigen, Gertrud.<br />
Det er den, vi skal ramme.” På samme<br />
måde nægter han at hjælpe Niels Bugge,<br />
der vil rydde grev Gert af vejen. Niels<br />
Ebbesen synes, at det er ikke godt at<br />
bruge vold. ”I vil dræbe et Menneske,<br />
Niels Bugge. Det er efter min Mening<br />
slet ikke noget Værd. (Ja) eller rettere,<br />
det er forkert, det volder Skade for det,<br />
man vil gavne.” Han fortsætter: ”Nej, det<br />
er ikke Kroppen, der skal bekæmpes. Det<br />
20 Ricardt Riis har beskæftiget sig intensivt<br />
med disse og har påbegyndt en afhandling om<br />
dette skuespil. Så vidt jeg kan se, er han specielt<br />
optaget af Niels Ebbesens holdningsskift. Han<br />
mener bl.a., at det ikke kan have været Munks<br />
hensigt at opfordre til væbnet kamp, da han skrev<br />
den første version af skuespillet lige efter 9. april.<br />
er Aand. Derudefra Voldets Aand, det<br />
ondes Aand.” Og når Ove Haase spørger<br />
ham, hvordan man bekæmper ånd, svarer<br />
han : ”Det onde bekæmper man bedst<br />
ved at lade det løbe Linen ud og opløse<br />
sig selv. Og hos os er det Splid(en)s og<br />
Svagheds Aand; den bekæmper man<br />
bedst ved at prøve at vente og holde ud.<br />
Kan man (det) gøre det længe nok saa<br />
tror jeg, man er forvandlet 21 .” Den slags<br />
teoretiske overvejelser er den Niels<br />
Ebbesen, vi kender fra stykkets sidste<br />
version, slet ikke i stand til at formulere.<br />
Han ser ud til at handle mere impulsivt.<br />
Det udløsende moment er, at grev Gert<br />
pludselig vil indrullere hans folk i den<br />
holstenske hær. Det, som fra starten af<br />
ligger ham mest på hjertet, er at bevare<br />
hjemmene.<br />
Hvorom alting er: jeg synes, at<br />
man er tilbøjelig til at undervurdere<br />
fader Lorents’ rolle. Til trods for<br />
sin uværdighed repræsenterer han<br />
kristendommen. To gange byder han<br />
holstenerne trods. Anden gang bliver han<br />
mishandlet af dem. Men det er to rigtige<br />
kairos-oplevelser, han har. Guds kraft<br />
ful<strong>dk</strong>ommes i hans skrøbelighed. I den<br />
for mig at se bedste scene i hele stykket<br />
ser man, hvorledes han opmuntrer Niels<br />
Ebbesen til at dræbe den kullede greve.<br />
Han kommer ham i møde i det rigtige<br />
øjeblik og tilskynder ham til at skride til<br />
handling. Er det måske det, Kaj Munk<br />
fremfor alt ville vise? Når han rækker<br />
Niels Ebbesen hostien, kan han ikke<br />
give nogen teologisk forklaring på<br />
dette ritual; men han finder alligevel<br />
ord, der styrker ”helten” i hans forsæt:<br />
”Det er en Hemmelighed, lad os kalde<br />
den, at Kristus besøger vort Hjerte.”<br />
(s. 248) Både den fordrukne præst<br />
21Håndskrevne manuskripter i Kaj Munk Forskningscentrets<br />
arkiv.<br />
29