www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Martyrsind – ikke at de vilde<br />
være Helte og var bidt af den<br />
Ærgerrighed, ikke at de var<br />
sjælesyge og fandt Fornøjelse<br />
i Selvpinsel, men at de elskede<br />
Kristus saadan, at intet Offer til<br />
ham var dem for stort. Med dette<br />
Martyrsind overvandt vi engang<br />
Verden, og uden det vil Verden<br />
overvinde os. Romerne troede, at<br />
blot man slog dem ihjel, saa var<br />
de døde. Men de Kristnes Blod<br />
var en Udsæd. (s. 351)<br />
Når man så ser på den prædiken, han<br />
holdt på Kristi Himmelfartsdag 2. maj<br />
1940 nogle uger efter 9. April, ser man,<br />
at der er sket meget i kairos-tiden.<br />
Teksten er blevet trykt under titlen<br />
”Oppebie” og Munk erklærer dér, at<br />
”eet har der været krævet af Guds Folk<br />
til alle Tider og maatte [Jesus] altsaa<br />
ogsaa kræve af sine: at de kunde vente.”<br />
(s. 301) Denne prædikenen indeholder<br />
hans handlingsteologi i en nøddeskal.<br />
Han understreger nemlig med eftertryk,<br />
at disciplerne var i sig selv uduelige;<br />
men at deres kraft kom ovenfra. ”Man<br />
kunde ægges til at sige, at skulde de have<br />
bestaaet nogen Eksamen, saa skulde det<br />
have været en Eksamen i Uduelighed.”<br />
(s. 300) Men denne ”lille Folk, som der<br />
slet ikke var noget ved [...] men som<br />
havde været gennem al Nedværdigelse<br />
og Ydmygelse og var gaaet i sig selv<br />
og vendt om, oplevede efter den lange,<br />
svære Venten, at Gud sendte Bud til<br />
dem: Nu er Tiden inde. Og de stod op,<br />
og en ny Kraft bar dem, og hans Finger<br />
viste dem Vej, og fortrøstningsfulde gik<br />
de i Gang med Arbejdet, at bygge det<br />
nye Rige.” (s. 303)<br />
Det, jeg lige har påpeget ved dette citat,<br />
går som en rød trød gennem hele Kaj<br />
Munks liv og forfatterskab. Skal et<br />
menneske være i stand til at gribe det<br />
gunstige øjeblik, skal det forstå Guds<br />
time, må dets kraft og hovmod først<br />
knuses.<br />
12. Han sidder ved Smeltediglen og<br />
Niels Ebbesen<br />
To af de allersidste skuespil vi har fra<br />
Kaj Munks hånd beskriver også typiske<br />
kairos-situationer og den proces, et<br />
menneske med et kald er nødt til at<br />
gå igennem, før det er i stand til at<br />
øve stordåd. Vi ved, at Han sidder<br />
ved Smeltediglen blev nedskrevet på<br />
rekordtid i januar 1938 på en rejse til<br />
Paris og Berlin. Forfatterens hensigt<br />
var at tage stilling til jødeforfølgelserne<br />
i Nazi-Tyskland. Titlen er hentet fra<br />
en af Ingemanns salmer og giver en<br />
sammentrængt formulering af stykkets<br />
centrale idé. ”Den store mester kommer<br />
/ ful<strong>dk</strong>ærlig er han id, / han sidder ved<br />
smeltediglen / og lutrer sølvet med flid,<br />
/ det øjeblik han venter / og agter kærlig<br />
på, / når klarlig hans eget billed / vil<br />
dybt i sølvspejlet stå.” Selve billedet er<br />
hentet fra Malakias 3, 2-3. Skuespillet<br />
blev trykt med et motto, der kaster<br />
lys over forfatterens intention, sidste<br />
del af det 9. vers i kapitel 12 i Paulus’<br />
andet brev til korinthierne: ”Min Kraft<br />
ful<strong>dk</strong>ommes i Magtesløshed”. Titlen og<br />
mottoet tydeliggør, hvad der sker i løbet<br />
af skuespillet: professor Mensch bliver<br />
”smeltet”, sådan at han kan blive et<br />
dueligt redskab i Guds hænder.<br />
Der kunne siges meget om dette skuespil;<br />
men jeg vil dog begrænse mig til det<br />
for kairos-problematikken relevante.<br />
Det karakteristiske potteskår-motiv<br />
minder faktisk om et slags puslespil.<br />
Da frøken Schmidt i begyndelsen af<br />
stykket kommer tilbage fra sin ferie,<br />
27