www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

More documents

Recommendations

Info

en rolig Flamme af Tro, Haab og Kærlighed i det daglige Liv 18 ...” (s. 308) Meningen med denne hurtige gennemgang var at finde ud af, hvordan Kaj Munk opfattede kairos-tiden. Ventetiden skulle i hvert fald bruges til at gå i sig selv, til bod og bedring, sådan at noget nyt kunne komme. En grundigere analyse at Munks journalistik i denne periode ville nok bekræfte det indtryk, jeg har prøvet at formidle: der findes en udviklingslinie i disse tekster, tonen skærpedes tydeligt eftersom tiden gik. Der var til at begynde med tale om passiv modstand; men det endte med, at der skulle gribes til mere håndfaste handlinger. 11. Munks prædikener – Fra Ved Babylons Floder til Med Ordets Sværd og I Guds Bismer Der kan heller ikke være tale om en egentlig analyse af Munks prædikensamlinger i dette bidrags snævre ramme. Men jeg vil påstå, at det også kunne lønne sig at tage dem under luppen i deres kronologiske orden. Det er kun Ved Babylons Floder (1941), Med Ordets Sværd (1941-1942) og I Guds Bismer (udg. posthumt i 1946, men holdt i de sidste måneder af KMs liv), der er relevante her. Titlerne antyder ligeledes en vis stigning i tonen: Ved Babylons Floder minder om salme 137, nærmest en klagesang, hvor salmisten husker, hvordan Israel led og græd, mens det var i fangenskab i Babylon. Med Ordets Sværd røber en afgjort krigersk holdning, mens I Guds Bismer er en 18 Han nævner også sin yndlingssalme: ”Jeg venter dig, Herre Jesus, til Dom, / Hvert Øjeblik, jeg ser mig om. – Hastig du komme kan og brat / I hver en Time ved Dag og Nat. – Lad brænde mit Hjertes Lampe bered, / I Tro, i Haab og i Kærlighed!” 26 meget alvorlig og højtidelig mindelse 19 om, at dommedag kommer ufravigeligt. Gud vil veje vore handlinger og kræve, at vi aflægger regnskab for dem. Hvorom alting er: alle disse tekster blev skrevet i kairos-tiden, og de har til hensigt at vække danskerne, at få dem til at besinde sig, at føre dem så at sige til bodsbænken. Jeg vil her kun bringe nogle citater, hvor Munk definerer martyriet og dets betydning. Under datoen 7. søndag efter Trinitatis i 1942 holdt han en prædiken med den megetsigende titel: ”Forankret i det usynlige”. Der skriver han, at ”fra Sandhedens Tronsæde lyder [Jesu] Røst til os om ikke at frygte dem, der slaar Legemet ihjel, men som maaske ved denne Dødelse af Legemet blot opnaar at give Evighed til Sjælen.” (Prædikener, MU, s. 320) Han afslutter med denne utvetydige erklæring: Vort Kald, vor Kamp er, uden Frygt for, om Legemet skulde styrtes, kun med Frygt for, om Værket skal mislykkes og Sjælen gaa under i Mørket, at være vor Herre følgagtig og se paa vor Mester, saa hver enkelt af os kan klare sit Svendestykke. (Ibid.) I den modige og gribende tale han holdt i Frue Kirke i København 5. december 1943 ca. en måned før sin død, forklarer han at det dyrebareste, det er Krisus selv; men det næstdyrebareste det er Martyrsindet, de Kristnes 19 Det skal imidlertid tages hensyn til, at denne sidste samling blev udgivet posthumt, sådan at titlen ikke stammer fra forfatteren, dvs. den er hentet i en af prædikenerne men blev ikke valgt af Kaj Munk selv.
Martyrsind – ikke at de vilde være Helte og var bidt af den Ærgerrighed, ikke at de var sjælesyge og fandt Fornøjelse i Selvpinsel, men at de elskede Kristus saadan, at intet Offer til ham var dem for stort. Med dette Martyrsind overvandt vi engang Verden, og uden det vil Verden overvinde os. Romerne troede, at blot man slog dem ihjel, saa var de døde. Men de Kristnes Blod var en Udsæd. (s. 351) Når man så ser på den prædiken, han holdt på Kristi Himmelfartsdag 2. maj 1940 nogle uger efter 9. April, ser man, at der er sket meget i kairos-tiden. Teksten er blevet trykt under titlen ”Oppebie” og Munk erklærer dér, at ”eet har der været krævet af Guds Folk til alle Tider og maatte [Jesus] altsaa ogsaa kræve af sine: at de kunde vente.” (s. 301) Denne prædikenen indeholder hans handlingsteologi i en nøddeskal. Han understreger nemlig med eftertryk, at disciplerne var i sig selv uduelige; men at deres kraft kom ovenfra. ”Man kunde ægges til at sige, at skulde de have bestaaet nogen Eksamen, saa skulde det have været en Eksamen i Uduelighed.” (s. 300) Men denne ”lille Folk, som der slet ikke var noget ved [...] men som havde været gennem al Nedværdigelse og Ydmygelse og var gaaet i sig selv og vendt om, oplevede efter den lange, svære Venten, at Gud sendte Bud til dem: Nu er Tiden inde. Og de stod op, og en ny Kraft bar dem, og hans Finger viste dem Vej, og fortrøstningsfulde gik de i Gang med Arbejdet, at bygge det nye Rige.” (s. 303) Det, jeg lige har påpeget ved dette citat, går som en rød trød gennem hele Kaj Munks liv og forfatterskab. Skal et menneske være i stand til at gribe det gunstige øjeblik, skal det forstå Guds time, må dets kraft og hovmod først knuses. 12. Han sidder ved Smeltediglen og Niels Ebbesen To af de allersidste skuespil vi har fra Kaj Munks hånd beskriver også typiske kairos-situationer og den proces, et menneske med et kald er nødt til at gå igennem, før det er i stand til at øve stordåd. Vi ved, at Han sidder ved Smeltediglen blev nedskrevet på rekordtid i januar 1938 på en rejse til Paris og Berlin. Forfatterens hensigt var at tage stilling til jødeforfølgelserne i Nazi-Tyskland. Titlen er hentet fra en af Ingemanns salmer og giver en sammentrængt formulering af stykkets centrale idé. ”Den store mester kommer / fuldkærlig er han id, / han sidder ved smeltediglen / og lutrer sølvet med flid, / det øjeblik han venter / og agter kærlig på, / når klarlig hans eget billed / vil dybt i sølvspejlet stå.” Selve billedet er hentet fra Malakias 3, 2-3. Skuespillet blev trykt med et motto, der kaster lys over forfatterens intention, sidste del af det 9. vers i kapitel 12 i Paulus’ andet brev til korinthierne: ”Min Kraft fuldkommes i Magtesløshed”. Titlen og mottoet tydeliggør, hvad der sker i løbet af skuespillet: professor Mensch bliver ”smeltet”, sådan at han kan blive et dueligt redskab i Guds hænder. Der kunne siges meget om dette skuespil; men jeg vil dog begrænse mig til det for kairos-problematikken relevante. Det karakteristiske potteskår-motiv minder faktisk om et slags puslespil. Da frøken Schmidt i begyndelsen af stykket kommer tilbage fra sin ferie, 27
Page 1 and 2: Munkiana nr. 36 2007 11. årgang ww
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Formanden har o
Page 5 and 6: Universitet afholdt i april et semi
Page 7 and 8: fællesmenneskelig historie, der r
Page 9 and 10: kan frigøre sig fra tidligere gene
Page 11 and 12: udsprang af en refleksion over live
Page 13 and 14: Sydafrika? 6 ” var det retoriske
Page 15 and 16: finder man i slutningen af Mussolin
Page 17 and 18: har til fælles, at deres respektiv
Page 19 and 20: inden Atlantis naaede sin højeste
Page 21 and 22: Efter at Angelika har givet kansler
Page 23 and 24: egen del - i hvert fald i besættel
Page 25: længere det varer, at denne Feberk
Page 29 and 30: for modstandsånden må gå igennem
Page 31 and 32: nemlig det skrøbelige lerkar, der

www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?