www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

More documents

Recommendations

Info

At digteren hermed havde ”martyrkronen” i tanke er hævet over enhver tvivl. Han skriver nemlig bl.a. om ”de mørke Blodspor til [Jesu] Grav”, som ”vidner, at [han] ogsaa stiller Krav!” Forestillingen, om at et idyllisk liv i et harmonisk hjem kunne hindre en mand med et kald i at fuldføre den gerning, Gud har forudset for ham, forekommer bl.a. i flere af Munks skuespil, for eks. i et utrykt og ufuldendt drama Saul, i Niels Ebbesen eller i det sidste skuespil, vi har fra hans pen, Alverdens-Urostifterne. Der findes imidlertid et andet – mere grundlæggende – motiv i Kaj Munks forfatterskab, som med al tydelighed beviser, at han på et meget tidligt tidspunkt var klar over, ”at døden i sig selv bliver livets afgørende indsats”, eller som det står i digtet til de finske helte: ”mest lever vi, naar vi dør 7 ”. Jeg tænker på Samson-motivet et yndlingstema hos ham, som forekommer i nogle af hans breve og flere steder i hans forfatterskab. Hans ”aabne Brev til en Minister” i Den Skæbne ej til os (1943) er ofte blevet citeret: ”Og aldrig bli’r Samson Filister. / Før sprænger han Tempelets Hvælv / for Fjenden at knuse, Minister, / om saa han skal knuse sig selv.” (Digte, MU, 275). Hvor relevant billedet af den blinde Samson var for digterpræsten i besættelsens sammenhæng, fremgår også af den modige prædiken, han holdt på nytårsdagen i 1943. Dette sit forsøg på at få danskerne til at ”tænke stort” afslutter han med det opråb: 14 Før os, Kors i vort Flag, før os til at kæmpe paa Linje med det lænkede Norge og det blødende Finland i Nordens Kamp mod 7 Cf. Niels Nøjgaard, Mest lever vi når vi dør, Syv skitser om Kaj Munk, 1973, s. 59. den Ide, der er modsat alle vore, før det gamle Danmark frem til dets nye Aand. (Prædikener, MU, 340) Det er vel at mærke netop Samsonmotivet, der i denne forbindelse faldt ham ind, da han skulle forklare, hvad han på det tidspunkt forventede af danskerne. ”Lad os faa Mod til at vende tilbage til Troskab mod det, vi tror paa, om saa Fængslerne skal fyldes, til de sprænges. De, der villigt har ladet sig barbere i Nakken til Ære for Filistrene, maa jo kunne dreje Kværnen i Gaza saa længe for dem, at Haaret igen en Dag er vokset ud.” (Prædikener, MU, 340- 341) Kaj Munk var tydeligt fascineret af to hovedaspekter i Samson-motivet: hans ydmygelse – han er blind og drejer kværnen i Gaza – og hans stordåd i dødsøjeblikket, da templet falder sammen. Det samme billede finder man igen i Havet og menneskene (1929), et skuespil der efter min mening fortjener en større opmærksomhed, end det ofte er tilfælde. Jeg vil her kun fremhæve, at stykkets kvindelige diktator-figur – Alma Jensen – udtrykkeligt sammenligner sig selv med Samson og beslutter så at dø med ”filistrene” dvs. hendes fjender i sognet. (Cant og andre skuespil, MU, 66, 70, 87) Det gør hun, idet hun fuldtstændig identificerer sig med den stormflod, der river alt med sig i slutscenen, hvor det altopslugende hav – Vesterhavet – til syvende og sidst bliver symbol på kærligheden og på Guds barmhjertighed. Idéen bag dette er, at døden bliver Alma Jensens måde at sejre på og det totale sammenbrud en åben dør mod en evig ordning. En lignende brug af Samson-motivet
finder man i slutningen af Mussolinistykket, Sejren (19<strong>36</strong>). Kansleren refererer til et konkordat, som en kardinal tvang ham til at skrive under og udbryder i et anfald af storhedsvanvid: Kan De huske, De rulled den sammen, sylespids. De stak mine Øjne ud med den, Herr filister. Siden har jeg trukket Kværnen i Mørke. Rundt og rundt. Men nu – nu vælter vi Templet [...] Kan De se, jeg kan løfte Dem? For jeg er Guden for Brutalitet [...] Samson den Blinde. Giv mig Haandfæstningen tilbage. De vægrer Dem. Saa kaster jeg Dem over Balkonen som et Offer for Dagon. (Cant og andre Skuespil, MU, s. 297) Han får godt nok det ønskede dokument tilbage og river det i stykker; men han straffes for sit hovmod. Hans fromme kone myrder ham for at frelse ham fra forhærdelsen, og paven udtaler sit ”Vobiscum Pax!” over ham som tegn på, at hans synder er ham forladt. Som Alma Jensen i Havet og Menneskene er kansleren villig til at ofre sig selv for at sejre over sine fjender. At sejren i afgørende kampe kræver livet som indsats var en naturlig tanke for Kaj Munk. 6. Kairos i skuespillet Samson Første gang, Samson dukker op i forfatterskabet, er imidlertid i skuespillet af samme navn, der sandsynligvis blev skrevet i juleferien 1917 kort tid efter det allerførste drama, vi har fra Kaj Munks hånd, Pilatus. Niels Nøjgaard kalder det med rette et ”profetisk Blik ind i Digterens egen Fremtid”. (Pilatus og andre Skuespil, MU, s. 96) På dette tidspunkt – ca. 3 år før det allerede omtalte digt ”Mesteren med den tunge Tornekrone” – havde Munk lige påbegyndt sit teologistudium. Samson er således det allerførste bevis, vi har i hans dramatik, på den fascination martyrtanken øvede på hans sind. Det er hermed et tungtvejende argument mod dem, der mener, at hans død i januar 1944 må tilskrives hans sindstilstand i krigssituationen. Hvilken rolle hans indremissionske baggrund har kunnet spille i denne sammenhæng, skal jeg ikke prøve at analysere. Det afgørende er at slå fast, at hovedskikkelsen i et af hans allerførste dramatiske værker var ikke en diktator men en martyr. Det skal bemærkes, at stykket har to kvindelige hovedfigurer. Den ene er Dalila, som ventelig var; men den anden er den frit opfundne Rebekka, som optager en stor og afgørende plads i stykkets to sidste akter. I de to første forelsker hun sig i Samson, og den unge helt forbliver ikke uberørt af hendes yndige væsen. Men så snart han får øje på Dalila, vender han den unge jødiske pige ryggen. Hun dukker op igen i slutningen af 2. akt, efter at Dalila er død; men hun har gennemgået en forunderlig forvandling, idet hun er blevet en af filistrenes stormænds hustru. I næste akt er hendes mand avanceret til konge, således at hun ender som filisterdronning. I virkeligheden har hun frivilligt prostitueret sig for at påvirke Israels fjender til fordel for Samson og sit folk. 3. akt består næsten udelukkende af en dramatisk dialog mellem Samson og Rebekka. Handlingen foregår i Gaza i et fængsel ,hvor Samson ustandseligt trækker en kværn. Helten er gået igennem en dyb 15
Page 1 and 2: Munkiana nr. 36 2007 11. årgang ww
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Formanden har o
Page 5 and 6: Universitet afholdt i april et semi
Page 7 and 8: fællesmenneskelig historie, der r
Page 9 and 10: kan frigøre sig fra tidligere gene
Page 11 and 12: udsprang af en refleksion over live
Page 13: Sydafrika? 6 ” var det retoriske
Page 17 and 18: har til fælles, at deres respektiv
Page 19 and 20: inden Atlantis naaede sin højeste
Page 21 and 22: Efter at Angelika har givet kansler
Page 23 and 24: egen del - i hvert fald i besættel
Page 25 and 26: længere det varer, at denne Feberk
Page 27 and 28: Martyrsind - ikke at de vilde være
Page 29 and 30: for modstandsånden må gå igennem
Page 31 and 32: nemlig det skrøbelige lerkar, der

www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?