www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

More documents

Recommendations

Info

hovedopgave blev udgivelsen af ”Blätter für Religiösen Sozialismus” (1920- 1927). Betegnende nok blev denne kreds kaldt... ”Kairos-Kreis”. Jeg skal til sidst kun minde om, at Tillich 1933 måtte emigrere til USA som resultat af hans modige optræden mod det nazistiske styre. Jeg er klar over, at der findes eminente forskelle mellem Tillich og Munk; men det var mig magtpåliggende at pege på, at begge to havde en – lad os kalde det: – ”eksistentiel” tilgang til teologien samtidig med, at de bekæmpede nazismen og var derfor i bred forstand ”politisk engageret”. I denne deres kamp mod uretten spillede forestillingen om, at det gjaldt at finde Guds time, det rette øjeblik (kairos), en afgørende rolle for begge to. 4. En Kairos-tradition i den politiske kamp mod uretten? Flere eksempler viser, at kairos i nyere tid har været et operativt begreb for en række teologer og har bidraget til at skabe en vis tradition, når der er tale om at bekæmpe en eller anden uret i en given politisk situation. Jeg tænker her først og fremmest på det kendte KAIROS-dokument, der blev publiceret i Sydafrika i september 1985 med over 150 underskrifter af gejstlige og lægmænd, der var engageret i befrielseskampen og modstanden mod apartheidregeringen. Det var det første eksempel på den såkaldte ”kontekstuelle teologi” og ”befrielsesteologien” i denne sammenhæng, og det udløste stærke reaktioner og hidsige debatter over hele verden. I denne teologiske kommentar til landets politiske situation blev ordet kairos opfattet i dets bibelske betydning som et sandhedsøjeblik i en akut krisetid, det tidspunkt hvor en 12 besindelse en radikal omvendelse skulle finde sted i overbevisningen om, at hvis man således gjorde bod, ville det blive efterfulgt af en synlig forandring, og man ville skride til handling. Der var tale om en ”bibelsk teologi som indebærer direkt konfrontation med det ondes kræfter i stedet for en teologi der betyder forsoning med synd og djævel” (Cf. omtalte dokument). Allan Boesak var som bekendt en af dem, der kaldte til et opgør med det onde. Når jeg nævner specielt ham, er det fordi han fandt en kraftig inspiration i Kaj Munks forfatterskab og eksempel. Han havde nemlig fundet en billigbogsudgave af Kaj Munk-prædikener og taler hos en boghandler allerede i 1979 i Holland og havde således stiftet bekendskab med hans liv og virke. Titlen på et foredrag, han holdt så tidligt som i 1984, taler for sig selv: ”A holy rage for justice – Kaj Munk and South Africa”. Året før havde han i sin egenskab af formand for ”World Alliance of Reformed Churches” deltaget i kirkedagene i Silkeborg og i den anledning aflagt et besøg hos Lise Munk i Vedersø. Pastor Paul Honoré var til stede i Silkeborg i sin egenskab af generalsekretær for De samvirkende Menighedsplejer og hørte Boesak i den anledning. Han er nok en af de allerførste, der blev opmærksom på, hvilken betydning Kaj Munk har haft for ham 5 . ”Er det ikke utilladeligt sådan at spænde Kaj Munk for de sortes vogn i 5 Cf. Allan Boesak, Livet værd, Artikler, prædikener og taler fra den sydafrikanske befrielseskamp, Redigeret og indledt af Flemming Behrendt, Gad 1984. Se også Paul Honoré, „Kaj Munk, Allan Boesak og Sydafrika“, in Kaj Munk, Dansk rebel og international inspirator¸ red. af Marc Auchet, med fl., Akademisk Forlag, 1995, s. 198-209
Sydafrika? 6 ” var det retoriske spørgsmål Ricardt Riis dengang sognepræst i Horsens stillede i en piece, der hed ”Kaj Munk om KAIROS-dokumentet” og blev publiceret i Præsteforeningens blad i marts 1986. Det skal understreges med eftertryk, at denne artikel ikke havde spor at gøre med Allan Boesaks besøg i Danmark. Riis refererer i hvert fald ikke til det og oplyser, at han ”tilfældigt fik tilsendt KAIROS-dokumentet lidt før Kaj Munk-udsendelserne vistes i fjernsynet”. Den tv-serie, han nævner her, vakte i øvrigt en del opmærksomhed omkring Vedersøpræsten men fokuserede næsten udelukkende på hans liv og originale personlighed. Det skyldes altså en tilfældighed, at Riis fik øje på ”lighedspunkterne mellem Kaj Munk og KAIROS ikke blot lighedspunkter i situationen også lighedspunkter i teologien”. Nogle måneder efter, at han havde opdaget denne ”overraskende overensstemmelse” mellem digterpræsten og den sydafrikanske befrielsesteologi, fandt han problemstillingen i den grad relevant, at han forfattede en ny artikel denne gang om noget så udæskende som ”Luther og Kairos-dokumentet”. Jeg skal ikke opholde mig ved den grundige teologiske diskussion, disse overvejelser gav stof til. Det var mig om at gøre at dokumentere, at en række grunde indbyder til at opfatte kairos som et centralt begreb for forståelsen af Kaj Munks handlingsteologi. Disse betragtninger vil jeg afslutte med at præcisere, at det sydafrikanske Kairosdokument har inspireret flere tilsvarende tiltag i andre dele af verden. I 1988 blev over hundrede teologer og lægmænd fra 6 Venlig stillet til min rådighed af forfatteren. Elektronisk version. Centralamerika enige om at offentliggøre dokumentet ”Vejen til Damaskus – Kairos og omvendelsen” rettet mod især den amerikanske imperialisme og kolonialisme. Året efter, i 1989, blev det europæiske netværk ”Kairos Europa” oprettet af en del økumeniske grupper, der satte sig som formål at fremme ”et socialt retfærdigt, levedygtigt og demokratisk Europa”. 1996 satte dette netværk en bred diskussion i gang med tanke på udfærdigelsen af et europæisk kairos-dokument. Processen er så vidt jeg ved stadig væk under udvikling. Hermed være sagt, at kairos-begrebet har været og fremdeles er et frugtbart redskab i debatten om, hvorvidt man som kristent menneske er berettiget til at gøre modstand mod øvrigheden. 5. Samson-motivet i Kaj Munks forfatterskab Et af de bedste beviser, på at tanken på martyriet fra ungdommen af hørte med til Kaj Munks kristendomsforståelse, er det gribende digt ”Mester med den tunge Tornekrone”, der som bekendt blev skrevet i 1921. På affattelsestidspunktet var han altså kun 23, han havde ikke afsluttet sin uddannelse som præst og havde hverken kone eller børn. Mester med den tunge Tornekrone / jeg kan ikke følge dig, / naar en Præstegaard, en venlig Kone / og to raske Drenge lokker mig. (Digte, MU, 59) Digtets sidste vers taler for sig selv: Mester med den tunge Tornekrone: / ”Hvo sit Liv vil bjerge, naar det ej!” / Hjælp mig da trods Præstegaard og Kone, / ja, selv Drengene at følge dig. 13
Page 1 and 2: Munkiana nr. 36 2007 11. årgang ww
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Formanden har o
Page 5 and 6: Universitet afholdt i april et semi
Page 7 and 8: fællesmenneskelig historie, der r
Page 9 and 10: kan frigøre sig fra tidligere gene
Page 11: udsprang af en refleksion over live
Page 15 and 16: finder man i slutningen af Mussolin
Page 17 and 18: har til fælles, at deres respektiv
Page 19 and 20: inden Atlantis naaede sin højeste
Page 21 and 22: Efter at Angelika har givet kansler
Page 23 and 24: egen del - i hvert fald i besættel
Page 25 and 26: længere det varer, at denne Feberk
Page 27 and 28: Martyrsind - ikke at de vilde være
Page 29 and 30: for modstandsånden må gå igennem
Page 31 and 32: nemlig det skrøbelige lerkar, der

www.munkiana.dk issn: 1397-7172 nr. 36 2007 11. årgang

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?