Vi hader København - Mungo Park Kolding

More documents

Recommendations

Info

Vi hader København Mungo Park Kolding 5 2.2 FORDOMSKASSEN 1. Jyder elsker gamle vittigheder 2. Københavnere er kvikkere i replikken 3. Københavnere er mere egoistiske end jyder 4. Jyder er gammelkloge, stædige og fordomsfulde 5. Jyder holder på pengene og ejer en trailer 6. Københavnere er narcissistiske (Find selv på flere…) Fordomsfrekvensen Lyt til programmet fordomsfrekvensen på P3 om fejden mellem Jyder og københavnere: www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens Stereotyper, diskriminering og stigmatisering Fordomme og en stereotyp opfattelse af forskellige grupper af mennesker kan fører til diskriminering og stigmatisering. At have en stereotyp opfattelse vil sige, at man generaliserende og unuanceret tillægger andre grupper nogle bestemte egenskaber. Stereotype forestillinger kan udgøre en stor del af vores fordomme om andre grupper, og i sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv handling mod bestemte grupper. Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begrebet stigmatisering i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering vil sige, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse. Dette kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den, der føler sig stemplet.
Vi hader København Mungo Park Kolding 6 3.0 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND Engang var det at eje en gård på landet med mange tjenestefolk lig med prestige og anerkendende blikke. I dag skal man helst eje en stor fed lejlighed midt i byen for at opnå samme beundring. Flytningen fra land til by, emigrationsbølgerne til det forjættede land Amerika, mekaniseringen og teknologiudviklingen - tusind samfundsforandringer, der opløste de gamle traditionelle landbrugssamfund og skabte storbysamfundet, har haft stor betydning for vores liv i dag. Før 1750 var Danmark ligesom de øvrige lande i Europa et landbrugsland. Grundlaget for de fleste menneskers liv var arbejdet med jorden. Tilværelsens faste holdepunkter var familien, kirken og landsbyen. Men fra 1750 til 1800 voksede befolkningen samtidig med, at der gennemførtes store strukturændringer i landbruget, som begrænsede behovet for arbejdskraft. Tabet af Norge i 1815 betød, at Danmark vigtigste kornmarked forsvandt, og samtidig stoppede England al indførsel af korn for at beskytte landets eget landbrug. Derfor søgte de fattige landarbejdere og småbønder, der havde måttet sælge deres jord, til byerne, hvor de fandt arbejde, fordi industriproduktionen voksede. Ny teknologi vandt frem. Blandt andet blev verdens første spindemaskine udviklet, den mekaniske væv og Watts Industrialiseringen gennemførtes primært i Europa, Nordamerika og Japan. Først omkring 1960 er der kommet gang i industrialiseringen i andre dele af verden. F.eks. Sydkorea, Taiwan, Singapore og i slutningen af 1970’erne også Kina. Den største produktion finder dog fortsat sted i de gamle industrilande. Primært i G7-landene (verdens syv største økonomier) Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. dampmaskine. Store fabrikker i byerne kunne give arbejde til langt flere mennesker, og det fik mange til at pakke sydfrugterne og flytte til byen. Fra omkring 1870 kom der virkelig gang i den industrielle udvikling. Nu var det USA og Tyskland, der blev de førende udviklingsområder. Der blev hele tiden udviklet flere og bedre maskiner, men nu var den kemiske industri også blevet en væsentlig faktor. En ny kraftkilde i industrien blev elektromotoren drevet af elektricitet. Informationssamfundet Mange betragter it-teknologien som ligeså epokegørende som jernbanen og elektriciteten i sin tid. Det er først og fremmest mikroelektronikken, der er grundlaget for denne udvikling, dvs., at man kan sende ganske små mængder elektricitet gennem meget små kredsløb (mikochips). Pc’ens fremvækst i 1980’erne og internettet i 1990’erne har medført voldsomme ændringer i samfundet. Denne udvikling har medført, at vi er gået fra industrisamfund til informationssamfund. I dag er det ikke længere industrien, der udgør vores levebrød, men snarere viden, kommunikation og information. Vi lever i et verdenssamfund, hvor kommunikation på tværs af kulturer og landegrænser via bl.a. internettet og massemedierne har åbnet op for en hel anden tilgang til information. Denne udvikling stiller nogle helt andre krav til organisationer, arbejde og levemåde.
Page 1 and 2: Skolemateriale Vi hader København
Page 3 and 4: Vi hader København Mungo Park Kold
Page 5: Vi hader København Mungo Park Kold
Page 15: Vi hader København Mungo Park Kold

Vi hader København - Mungo Park Kolding

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?