Vi hader København - Mungo Park Kolding

Vi hader København Mungo Park Kolding
12
5.0 KLASSEDELING OG SOCIALE FORSKELLE
Forestillingen VI HADER KØBENHAVN handler om
fordomme jyder og københavnere imellem, men også
om forskellen på bonderøven og byboen. Tendensen er
klar: mennesker med sociale problemer, lavere uddannelse
og færre penge bosætter sig i højere grad på landet,
mens de højtuddannede med pensionsordningen i
orden bosætter sig i storbyerne.
Klasseskel, social lagdeling og ulighed lever i bedste
velgående i Danmark, i hvert fald ifølge danskerne selv.
Man kan tale om, at der er sket noget i det danske land,
hvor den nye underklasse ofte er bosat i yderområderne.
Og disse ”udkants”-mennesker bliver ofte set
ned på. Det er derfor ikke passé at tale om klasseskel
i Danmark. Den danske befolkning kan stadig puttes
i forskellige sociale kasser, som lever med forskellige
livsbetingelser, forskellige normer, værdier og holdninger.
Klasseskel
Klassekampen er langt fra død. Ifølge en meningsmåling
fra centrum-venstre tænketanken Cevea
mener et flertal af danskerne, at der er behov for
øget politisk fokus på klasseskel og ulighed.
68 pct. mener, at der er betydelige klasseskel i
Danmark.
66 pct. mener ikke, at klasseskel er gammeldags
og irrelevant at tale om.
61 pct. mener, at der er behov for politikere, der tør
tale om klassekamp.
63 pct. mener, at politikerne bør gøre mere for at
reducere klasseskellene.
55 pct. mener, at klasseskellene i Danmark er øget
gennem de sidste 10 år.
Undersøgelsen viser også -
-at mellemindkomstgrupperne ser klasseskellene
mest tydeligt.
-at de højtuddannede er mindst enige i, at der er
klasseskel.
-at 50 pct. af de konservatives vælgere synes, at
det er gammeldags at tale om klassekamp – 11,8
af SF vælgere mener det samme.
Kilde: Cevea
Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans
grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i
de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende
klasse som udbytter den arbejdende klasse.
I slutningen af 1800-tallet var der ingen samfundsforskere,
som betvivlede, at samfundet var klassedelt, og
vender vi os mod nutiden, eksisterer der altså stadig en
klassedeling både her i Danmark, men særligt i Indien
med deres kastesystem, i USA og i mange tredjeverdenslande,
hvor forskellen på rig og fattig er massiv.
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (1818-1883) var en tysk økonom,
sociolog, filosof og socialist. Karl Marx er
(sammen med Friedrich Engels) grundlægger af,
hvad Marx selv kaldte for den videnskabelige
socialisme.
Karl Marx betragtede klassekampen som et andet
udtryk for modsætningen mellem produktivkræfter
og produktionsforhold. Han kæmpede for en
kommunistisk stat, hvor alle mennesker kunne
være lige, så alle kunne udfolde deres talenter
og aspirationer frit, og ingen skulle udsættes for
undertrykkelse.
Marx klassekampsteori går ud på, at der findes
udbytning sted klasserne imellem. Der er to hovedklasser
(bourgeoisiet og proletariatet). Bourgeoisiet
ejer produktionsmidlerne og udnytter proletariatet,
fordi de ”stjæler” profitten fra arbejdernes
arbejde. Derfor opfordrede Marks proletariatet til
at gøre oprør og kæmpe for solidaritet.
I 1848 udgav Marx værket ”Det kommunistiske
partis manifest” sammen med Engels.
5.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Oplever I social ulighed og klassedeling i jeres
dagligdag? Hvis ja – hvordan?
På hvilken måde kan man bekæmpe den sociale
ulighed?
Kan man tale om, at der eksisterer klasseskel i
Danmark? Og hvad tror I, der skaber klasseskel?