Vi hader København - Mungo Park Kolding

Vi hader København Mungo Park Kolding
10
4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR
I filmen Kunsten at græde i kor, der er en filmatisering
af Erling Jepsens roman med samme titel, bekræftes
fordommene om udkantsdanmark, hvor uvidenhed,
overgreb og psykiske problemer går hånd i hånd.
I den indremissionske, sønderjyske familie har de en
usædvanlig form for lørdagshygge. De synger slagere,
tyske som danske, og de slutter af med sange, der er
så sentimentale, at de alle græder. De kaster sig grædende
om halsen på hinanden. Det ser ud til, at de har
det dejligt.
Vi befinder os i 60’erne. Filmens fortæller, Allan, er en
spøjs dreng på 11 år. Han fortæller om faderen, der er
en fremragende taler, især ved begravelser. Ved sine
ords magt kan han få selv granvoksne mænd til at
bryde sammen over kisten.
Allan er med til at forstærke virkningen; han kan et trick
med at lægge hovedet på skrå og lade være med at
blinke indtil en tåre til sidst triller ud ad øjenkrogen.
Faderen har et ismejeri, der går knapt så strygende.
Hvis han har ”performet” godt ved en begravelse, stiger
mængden af kunder et stykke tid, og derfor spekulerer
Allan på, hvordan han kan skaffe nogle flere begravelser.
Han diskuterer en mulig dødsliste med storesøsteren
Sanne.
Sanne sover af og til på sofaen i stuen med faderen.
Allan aner ikke, hvad der foregår, men opfordrer blot
Sanne til at lægge sig med faderen, når han bliver
rasende, i et forsøg på at formilde ham. Faderen har
nemlig ”psykiske nerver” og truer ofte med selvmord.
En dag bliver Sanne sær og sendes til lægen, hvor hun
fyldes med medicin, hvorefter hun indlægges på sindssygeanstalten
Augustenborg.
Moderen er en afmægtig skikkelse, der vender ryggen
til begivenhederne. Tilbage står drengen, som føler sig
som den, der bør få orden på tingene i familien.
Erling Jepsen (f. 1956)
Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Erling Jepsen
en dag skulle blive en anerkendt forfatter. Han
blev født og voksede op i Sønderjylland i en lille
provinsby i 1950’erne og som søn af en mejerist,
var det svært at slippe væk fra det indspiste miljø.
I dag indtager Erling Jepsen en position som
storbymenneske og kosmopolit med et forfatterskab,
som rækker langt ud over landets grænser.
Jepsens bøger, hvoraf flere er blevet filmatiserede,
omhandler særligt livet i provinsen eller i
udkantsdanmark, og der bliver ikke lagt fingre
imellem, når han graver skeletterne frem fra sine
hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og
løgne. I flertallet af romanerne – såsom Kunsten at
græde i kor – er det forfatterens egen provinsielle
hjemstavns fortielser og dramaer, der berettes om.
Jepsens romaner behandler tunge temaer som
incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug,
men han gør det i en distanceret ironisk tone, som
får romanerne til at balancere mellem komedie og
tragedie.
4.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
På hvilken måde skildres udkantsdanmark i filmen?
Beskriv filmens rendyrkede galgenhumor. Hvordan
påvirker humoren filmen?
Lav en personbeskrivelse af filmens primære personer:
søsteren, drengen, moderen og faderen.
Diskuter familiens dysfunktionalitet.
Hvilke problemer oplever de og hvordan løses de
( - hvis de løses)?