Vi hader København - Mungo Park Kolding

More documents

Recommendations

Info

Vi hader København Mungo Park Kolding 9 4.0 UDKANTSDANMARK Forestillingen VI HADER KØBENHAVN behandler temaet om udkantsdanmark og ser nærmere på forskellene og lighederne og den ældgamle fejde mellem dem fra storbyen og dem fra landet. Betegnelsen udkantsdanmark er ikke ny, men er de seneste år blevet brugt flittigt i forbindelse med den økonomiske krise, som især har ramt ”udkanten” af det danske land. Udkantsbyerne plages af affolkning, skolelukninger, butiksdød og mismod, som krisen i høj grad kan drages til ansvar for. En rådden banan Et andet ord for udkantsdanmark er ”den rådne banan” og betegner et område af Danmark, hvor udviklingen går den forkerte vej. Udtrykket opstod i 90’erne, mens arkitekt og PhD i erhvervsøkonomi og human geografi Hanne W. Tanvig var involveret i at sætte fokus på landdistriktudvikling. På det tidspunkt blev der talt meget om The Blue Banana i EU. Udtrykket stammer fra 1989, hvor den franske geograf Roger Brunet trak en blå banan ned over europakortet for at illustrere, at Frankrig stod uden for det europæiske vækstcenter. Det er dog kun i Danmark, at bananen er rådden. Hanne W. Tanvig fandt på udtrykket, fordi der var så meget snak om, at de områder, der lå inden for bananerne, var vækstområdet. Hun ville sætte fokus på det modsatte, nemlig områderne, hvor der manglede vækst. Hun kunne se, at den politik, der blev ført, og de investeringer, der blev foretaget, ville føre til tilbagegang. Derfor ville vi også have en banan, en rådden banan. I dag mener hun dog, at modellen er for firkantet. Flere af de områder, der bliver dækket af den rådne banan, er i udvikling. Geografisk strækker udkantsdanmark sig fra Nordjylland, langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm. Naturligvis går det ikke ned af bakke alle steder i Den rådne banan. Bananen er også frisk nogle steder. Men regionalforskere ser tendenser i retning af et Danmark i ubalance. Bananquiz Test din viden om den rådne banan: www.dr.dk/Tema/banan/testdinviden
Vi hader København Mungo Park Kolding 10 4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR I filmen Kunsten at græde i kor, der er en filmatisering af Erling Jepsens roman med samme titel, bekræftes fordommene om udkantsdanmark, hvor uvidenhed, overgreb og psykiske problemer går hånd i hånd. I den indremissionske, sønderjyske familie har de en usædvanlig form for lørdagshygge. De synger slagere, tyske som danske, og de slutter af med sange, der er så sentimentale, at de alle græder. De kaster sig grædende om halsen på hinanden. Det ser ud til, at de har det dejligt. Vi befinder os i 60’erne. Filmens fortæller, Allan, er en spøjs dreng på 11 år. Han fortæller om faderen, der er en fremragende taler, især ved begravelser. Ved sine ords magt kan han få selv granvoksne mænd til at bryde sammen over kisten. Allan er med til at forstærke virkningen; han kan et trick med at lægge hovedet på skrå og lade være med at blinke indtil en tåre til sidst triller ud ad øjenkrogen. Faderen har et ismejeri, der går knapt så strygende. Hvis han har ”performet” godt ved en begravelse, stiger mængden af kunder et stykke tid, og derfor spekulerer Allan på, hvordan han kan skaffe nogle flere begravelser. Han diskuterer en mulig dødsliste med storesøsteren Sanne. Sanne sover af og til på sofaen i stuen med faderen. Allan aner ikke, hvad der foregår, men opfordrer blot Sanne til at lægge sig med faderen, når han bliver rasende, i et forsøg på at formilde ham. Faderen har nemlig ”psykiske nerver” og truer ofte med selvmord. En dag bliver Sanne sær og sendes til lægen, hvor hun fyldes med medicin, hvorefter hun indlægges på sindssygeanstalten Augustenborg. Moderen er en afmægtig skikkelse, der vender ryggen til begivenhederne. Tilbage står drengen, som føler sig som den, der bør få orden på tingene i familien. Erling Jepsen (f. 1956) Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Erling Jepsen en dag skulle blive en anerkendt forfatter. Han blev født og voksede op i Sønderjylland i en lille provinsby i 1950’erne og som søn af en mejerist, var det svært at slippe væk fra det indspiste miljø. I dag indtager Erling Jepsen en position som storbymenneske og kosmopolit med et forfatterskab, som rækker langt ud over landets grænser. Jepsens bøger, hvoraf flere er blevet filmatiserede, omhandler særligt livet i provinsen eller i udkantsdanmark, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når han graver skeletterne frem fra sine hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og løgne. I flertallet af romanerne – såsom Kunsten at græde i kor – er det forfatterens egen provinsielle hjemstavns fortielser og dramaer, der berettes om. Jepsens romaner behandler tunge temaer som incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug, men han gør det i en distanceret ironisk tone, som får romanerne til at balancere mellem komedie og tragedie. 4.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL På hvilken måde skildres udkantsdanmark i filmen? Beskriv filmens rendyrkede galgenhumor. Hvordan påvirker humoren filmen? Lav en personbeskrivelse af filmens primære personer: søsteren, drengen, moderen og faderen. Diskuter familiens dysfunktionalitet. Hvilke problemer oplever de og hvordan løses de ( - hvis de løses)?
Page 1 and 2: Skolemateriale Vi hader København
Page 3 and 4: Vi hader København Mungo Park Kold
Page 9: Vi hader København Mungo Park Kold
Page 15: Vi hader København Mungo Park Kold

Vi hader København - Mungo Park Kolding

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?