Vi hader København - Mungo Park Kolding

Skolemateriale 

Vi hader København

Vi hader København Mungo Park Kolding 

1 

INDHOLD 

2 

4 

6 

9 

12 

14 

1.0 TIL UNDERVISEREN 

1.1 PROLOG 

1.2 FAKTA 

1.3 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN 

2.0 ET FORDOMSLAND 

2.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 

2.2 FORDOMSKASSEN 

3.0 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 


3.2 H.A. BREDEKILDE 


4.0 UDKANTSDANMARK 

4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR 


4.3 UDKANTSDANMARKSANGEN 

5.0 KLASSEDELING OG SOCIALE FORSKELLE 


5.2 RØDBY-PUTTGARDEN 


6.0 KILDER OG BAGGRUND 

6.1 LINKS


2 

1.0 TIL UNDERVISEREN 

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring fem 

hovedtemaer, som både fungerer sammen og hver for 

sig. Som underviser kan man arbejde med forestillingen 

ud fra hele materialet eller bruge de dele, som 

tilgodeser pensum. Arbejdsspørgsmålene lægger op til 

en sammenligning af VI HADER KØBENHAVN og andre 

værker, og derfor anbefales det at se forestillingen 

inden arbejdet med arbejdsøvelserne påbegyndes. 

1.1 PROLOG 

Et svært møde. 

Kampen mellem land og by har stået på så længe, at 

ingen præcist kan datere, hvornår hovedlandet og hovedstaden 

begyndte at mundhugges, eller hvorfor der 

opstod splid mellem provinsen og storbyen. I dag er vi 

alle bekendte med fordommene og har alle en forestilling 

om dem, der bor i Udkantsdanmarks randområde 

eller Selvfedsdanmarks navle. Det er netop disse forestillinger, 

som forestillingen VI HADER KØBENHAVN 

bider skeer med. 

Københavneren bliver jyde og jyden københavner, når 

vi gennemspiller alle klicheerne og fordommene fra 

begge sider af bæltet i en hæsblæsende farce, der 

kun kan køre af sporet og ende lykkeligt på en af Lars 

Tyndskids kornbeklædte marker. 

VI HADER KØBENHAVN er en forsonende omgang 

romantisk stand up-komedie om det umulige møde 

mellem øst og vest i vores lille yndige land. 

Dette undervisningsmateriale ser lidt dybere ind i vores 

fordomsfulde sind og drager nogle mulige perspektiver 

på film, lyrik og læsning, som kan være med til at forstå 

forestillingen om ikke lidt bedre, men så med et mere 

nuanceret blik. 

God læselyst! 

1.2 FAKTA 

Idé: 

Moqi Trolin, direktør for teatret Mungo Park, Kolding 

(han er svensker) 

Manuskript og instruktion: 

Frede Gulbrandsen (nordmand) 

Medvirkende: 

Jesper Riefensthal (fynbo, bor i Kolding) og 

Maja Juhlin (ærkekøbenhavner) 

Co-produktion mellem 

Teater Nordkraft og Mungo Park, Kolding 

FAG: 

Dansk, Samfundsfag, historie, psykologi, 

filmkundskab 

EMNER: 

By og land, fordomme, stigmatisering, klasseskel, 

udkantsdanmark, Karl Marx, Kommunisme


3 

1.3 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN 

Den hypersarkastiske guide ”Jydens håndbog til 

overlevelse i København” inspirerede instruktør Frede 

Gulbransen til at lave forestillingen VI HADER KØBEN- 

HAVN. Bogen tegner et portræt af storbysnopperi og 

assimilation af eksiljyder. 

I guiden til eksiljyderne, forfattet af Jakob Vølvers, afvæbner 

han den nedladende kulturchauvinisme ved at 

gøre det modsatte – han laver en selvironisk ’jydetest’ 

på tilflyttere til Danmarks ´gamle hovedstad. 

Han bruger sig selv. Som assimileret jyde beskriver han 

med en blanding af kulørte karikaturer og antropologisk 

fornemmelse for levet hverdagskultur, hvor angstprovokerende 

og forvirrende det er for jyder at emigrere til 

storbyens inferno af fixerum, hipsterdrenge i cigaretbukser 

og almindelig kultur-snobberi. 

Tarm, Lem og Sæd 

Den første og vigtigste advarsel til den jyske kammerater 

i København er: ”Opfør dig for guds skyld ikke, som 

du ville gøre hjemme i Jylland”. Bogen er et forsøg på 

at afkode de ofte gådefulde livsstilsmarkører, der gemmer 

sig i sproget og adskiller indfødte fra turister. 

For eksempel at afstande i København måles i tid og 

ikke i kilometer, at kirkegårde er det foretrukne udflugtssted, 

og at den fremtoning, som man i provinsen 

opfatter som usoigneret, i København ses som tegn 

på, at man er en meget vigtig person, der arbejder i et 

kreativt miljø og har mange bolde i luften. 

Vølvers skarpeste iagttagelse er, at de mest storbyagtige 

i virkeligheden er jyder i forklædning. Omkring 

’Thomas Helmig Plads’ (Skt. Hans Torv) og i ’Lille 

Århus’ (Vesterbro) er der fyldt med tørklædeindviklede 

skovmandsskjorter, der forsøger at skjule, at de voksede 

op med trailer. 

Som oftest er det de assimilerede jyder og andre kulturradikale 

tilflyttere, der kritiserer København for i dag 

at være blevet alt for jysk, kedelig og forstadsagtig. 

Århusianerne føler sig åndsbeslægtede med storbyindianerne, 

men følelsen er desværre ikke gensidig: 

Københavnerne kan ikke skelne århusianere fra 

griseavlere fra Tarm, Lem og Sæd. Dessuden misunder 

københavnere ikke Århus for at have et musikhus, en 

ældgammel bydel og et hold i 1. division. 

Netop disse skæve anekdoter og betragtninger faldt 

instruktør Frede Gulbransen for. Det måtte man kunne 

lave en skæg og tankevækkende forestilling om, tænkte 

han. 

Frede Gulbransen


4 

2.0 ET FORDOMSLAND 

Man skal ikke være særlig gammel eller særlig skarp, 

før man bliver klar over, at folk fra hovedstaden er nogle 

übersmarte københavnersnuder, og at jyderne er nogle 

bonderøve. Eller sådan lyder i hvert fald den mest udbredte 

fordom, når det kommer til fordomsklassikerne, 

der omhandler de to landsdele. Kultursammenstødet 

og kulturforskellene er tydelige for enhver – også i forestillingen 

Vi HADER KØBENHAVN. 

Den klassiske københavner er snobbet, stresset og 

pessimistisk, mens jyden er lidt naiv, langsom og nærig 

– men som til gengæld er yderst pålidelig. Fordommene 

er så stærke, at jyde-mærkatet endda bliver brugt i 

jobansøgninger eller især af folk, der søger et sted at 

bo. 

Instruktør Frede Gulbransen vil med forestillingen VI 

HADER KØBENHAVN gerne se nærmere på de fordomme 

jyder og kjøwenhavnere har for hinanden: 

”Vi kender alle klicheerne og fordommene og stereotyperne 

om bonderøven og storbytossen. En kliche er 

som en rolle, mennesker kan tage på sig. Det er det, vi 

gør i VI HADER KØBENHAVN. Her gennemspiller vi alle 

klicheerne, og på den måde spejler vi det folk, der har 

brug for at gemme sig bag dem.” 

Som stykkets titel antyder udspringer forestillingen 

af mange danskeres foragt for de små steder i det 

danske land, hvor busserne kun kører en gang hver 3. 

time. Senest har Sønderborg Kommune produceret 

Udkants-Sangen, der skal gøre op med fordomme om 

Udkantsdanmark. 

”Vores stykke udspringer af de opråbstendenser, man 

i øjeblikket ser fra den del af landet, der af departementsrotterne 

i København er blevet kaldt Udkantsdanmark, 

og som retter sig mod det, der er blevet kaldt 

Selvfedsdanmark. Stykket er dog ikke et indlæg til 

fordel for den ene eller anden part. Jeg er interesseret 

i at se, hvorfor det er så svært at mødes,” fortsætter 

Frede Gulbrandsen, som fastslår at hadet ikke kommer 

af forskelle, men at det bunder i en særlig kærlighed til 

hinanden. 

Gulbransen er mere interesseret i at se på de sociologiske 

og psykologiske mekanismer, som er på spil, når 

mennesker skaber fjendebilleder end at portrættere 

forskellene mellem land og by. 

”Det, der er interessant ved fejden mellem land og 

by, er at forstå, hvorfor folk har behov for at rotte sig 

sammen mod hinanden. Hvorfor tror vi, at dem på den 

anden side af bæltet er verdensforskellige fra os selv? 

Måske fordi vi har brug for en anden at definere os 

imod for at skabe vores egen identitet? På den måde 

tager vi en rolle på os og påfører en rolle til en anden. 

Og det er ikke fedt for nogen af parterne. I stedet for at 

slås om, hvem der er udkanten til hvem, så skulle man 

bare tage og drikke en kop kaffe og indse, at jyder og 

Københavnere slet ikke er så forskellige.” 

Måske er der alligevel ikke så langt mellem kærlighed 

og had, og er der ikke noget om, at ”den man tugter, 

elsker man”? 


Hvad tror I er grunden til, at der stadig eksisterer 

utallige fordomme jyder og københavnere 

i mellem? 

Hvorfor tror I, at folk har behov for at rotte sig 

sammen og se ned på andre? 

Hjælper det at nedgøre andre for selv at føle sig 

noget værd? 

Hvilke fordomme er I selv stødt på, og mener I, 

at der er hold i dem? 

Hvilke fordomme bliver behandlet i forestillingen? 

Og hvad tror I forestillingen vil opnå? 

En fordom 

en dom der er fældet på forhånd - er hovedsagelig 

en negativ holdning til et bestemt fænomen eller 

en bestemt gruppe mennesker. Fordomme er især 

knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og 

handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination. 

Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, 

farvede, homoseksuelle og sindslidende.


5 

2.2 FORDOMSKASSEN 

1. Jyder elsker gamle vittigheder 

2. Københavnere er kvikkere i replikken 

3. Københavnere er mere egoistiske end jyder 

4. Jyder er gammelkloge, stædige og fordomsfulde 

5. Jyder holder på pengene og ejer en trailer 

6. Københavnere er narcissistiske 

(Find selv på flere…) 

Fordomsfrekvensen 

Lyt til programmet fordomsfrekvensen på P3 om 

fejden mellem Jyder og københavnere: 

www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens 

Stereotyper, diskriminering og stigmatisering 

Fordomme og en stereotyp opfattelse af forskellige 

grupper af mennesker kan fører til diskriminering 

og stigmatisering. At have en stereotyp 

opfattelse vil sige, at man generaliserende og unuanceret 

tillægger andre grupper nogle bestemte 

egenskaber. Stereotype forestillinger kan udgøre 

en stor del af vores fordomme om andre grupper, 

og i sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv 

handling mod bestemte grupper. 

Inden for samfundsvidenskaberne anvendes 

begrebet stigmatisering i forbindelse med beskrivelse 

af social afvigelse. Stigmatisering vil sige, at 

de, der opleves som afvigende, anses for moralsk 

mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- 

eller stemplingsteorien er, at afvigelse 

ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, 

men snarere som en konsekvens af, at nogen 

stempler personen som generelt afvigende. 

Stemplingen kan medvirke til at fastholde en 

person i en afvigende adfærd, da den indebærer 

forventninger om fortsat afvigelse. Dette kan 

skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste 

konsekvens medføre identitetsændring hos den, 

der føler sig stemplet.


6 

3.0 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 

Engang var det at eje en gård på landet med mange 

tjenestefolk lig med prestige og anerkendende blikke. I 

dag skal man helst eje en stor fed lejlighed midt i byen 

for at opnå samme beundring. 

Flytningen fra land til by, emigrationsbølgerne til det 

forjættede land Amerika, mekaniseringen og teknologiudviklingen 

- tusind samfundsforandringer, der opløste 

de gamle traditionelle landbrugssamfund og skabte 

storbysamfundet, har haft stor betydning for vores liv i 

dag. 

Før 1750 var Danmark ligesom de øvrige lande i Europa 

et landbrugsland. Grundlaget for de fleste menneskers 

liv var arbejdet med jorden. Tilværelsens faste holdepunkter 

var familien, kirken og landsbyen. 

Men fra 1750 til 1800 voksede befolkningen samtidig 

med, at der gennemførtes store strukturændringer i 

landbruget, som begrænsede behovet for arbejdskraft. 

Tabet af Norge i 1815 betød, at Danmark vigtigste kornmarked 

forsvandt, og samtidig stoppede England al 

indførsel af korn for at beskytte landets eget landbrug. 

Derfor søgte de fattige landarbejdere og småbønder, 

der havde måttet sælge deres jord, til byerne, hvor de 

fandt arbejde, fordi industriproduktionen voksede. Ny 

teknologi vandt frem. Blandt andet blev verdens første 

spindemaskine udviklet, den mekaniske væv og Watts 

Industrialiseringen gennemførtes primært i Europa, 

Nordamerika og Japan. Først omkring 1960 er 

der kommet gang i industrialiseringen i andre dele 

af verden. F.eks. Sydkorea, Taiwan, Singapore og i 

slutningen af 1970’erne også Kina. 

Den største produktion finder dog fortsat sted 

i de gamle industrilande. Primært i G7-landene 

(verdens syv største økonomier) Canada, Frankrig, 

Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. 

dampmaskine. Store fabrikker i byerne kunne give 

arbejde til langt flere mennesker, og det fik mange til at 

pakke sydfrugterne og flytte til byen. 

Fra omkring 1870 kom der virkelig gang i den industrielle 

udvikling. Nu var det USA og Tyskland, der blev de 

førende udviklingsområder. Der blev hele tiden udviklet 

flere og bedre maskiner, men nu var den kemiske industri 

også blevet en væsentlig faktor. En ny kraftkilde i 

industrien blev elektromotoren drevet af elektricitet. 

Informationssamfundet 

Mange betragter it-teknologien som ligeså epokegørende 

som jernbanen og elektriciteten i sin tid. Det er 

først og fremmest mikroelektronikken, der er grundlaget 

for denne udvikling, dvs., at man kan sende ganske 

små mængder elektricitet gennem meget små kredsløb 

(mikochips). Pc’ens fremvækst i 1980’erne og internettet 

i 1990’erne har medført voldsomme ændringer i 

samfundet. 

Denne udvikling har medført, at vi er gået fra industrisamfund 

til informationssamfund. I dag er det ikke 

længere industrien, der udgør vores levebrød, men 

snarere viden, kommunikation og information. Vi lever 

i et verdenssamfund, hvor kommunikation på tværs 

af kulturer og landegrænser via bl.a. internettet og 

massemedierne har åbnet op for en hel anden tilgang 

til information. Denne udvikling stiller nogle helt andre 

krav til organisationer, arbejde og levemåde.


7 

Bonden 

Bonden er en person, som dyrker jorden (et landbrug 

eller en bondegård), eller holder og avler dyr. 

Ordet har en gammeldags klang og bruges ofte 

nedsættende med betydningen: ”dum, tilbagestående 

og primitiv”. Deraf kommer også ordet 

”bonderøv”, som tidligere har haft en negativ 

klang, men som har ændret karakter i forbindelse 

med tv-programmet ”Bonderøven”, om den gæve 

jyde, som sværger til at gøre alt på den gammeldags 

manér, når han skal så køkkenhave, pløje 

jorden eller bygge et hønsehus. I det hele taget 

har krisen åbnet øjnene for ”den selvforsynende 

byboer” og langt flere storbyfolk er begyndt på 

den nye dille ”urban-gardening”, hvor man dyrker 

krydderurter, grøntsager og blomster i potter på 

altanen eller terrassen. 

Byboen 

Byboen eller storbymennesket lever som ordet 

antyder i byen. Og med byen menes de store byer 

som Aarhus og København. Byboen kan lide at 

have alt indenfor rækkevidde: kulturtilbud, restauranter, 

butikker og kiosker med døgnåbent. 

Storbymennesket lever ofte et mere hektisk og 

karriere-minded liv end bonderøven, som tager 

tingene mere som de kommer. 


Hvad mener I, er de største udfordringer informationssamfundet 

står over for i dag? 

Diskuter hvordan det kan være, at det er federe at 

bo i byen frem for på landet. Eller er det? Prøv at 

opstille fem punkter for og imod livet i byen og på 

landet. 

På hvilken måde er Jesper Riefensthal (ærkejyden) 

og Maja Juhlin (københavnerterapeuten) forskellige? 

Og hvornår ligner de hinanden? 

På hvilken måde portrætteres bonden (jyden) og 

byboen (københavneren) i forestillingen? Og er I 

enige I den måde fordommene bliver iscenesat på? 

Kan I genkende jer selv I forestillingens personer? 

Er I selv en bondetøs/knægt eller en storbypige/ 

dreng?


8 

3.2 H.A. BREDEKILDE 

H.A. Brendekilde, Hans Andersen Brendekilde ( 1857- 

1942) var en dansk maler. Han hed oprindelig Hans 

Andersen, men tog navn efter sin fødeby Brændekilde 

på Fyn i 1884. Brendekilde var uddannet stenhugger og 

gik på Kunstakademiet 1877-81, hvor han mødte L.A. 

Ring, som han malede sammen med på Fyn i begyndelsen 

af 1880’erne. Brendekilde fandt sin motivverden 

i landsbymiljøerne blandt landbobefolkningens fattigste, 

fx Akssamlere, Raagelunde (1883, Fyns Kunstmuseum), 

og han skildrede dem i et koloristisk raffineret 

formsprog. En dramatisk og socialt engageret billetsprog 

antydes i Udslidt (1889, Fyns Kunstmuseum), 

men senere vendte Brendekilde sig mod den religiøse 

malerkunst fx En landevej (1893, Statens Museum for 

Kunst). Efter århundredskiftet gik Brendekilde over til at 

male mere harmløse billeder, der portrætterede romantisk 

landsbyidyl med stokroser og stråtage. Brendekilde 

arbejdede også med keramik, bl.a. for Kähler i Næstved. 

Mod slutningen af 1800-tallet var der ikke længere så 

yndigt ude på landet. Realismen tog over i malerkunsten 

og illusionerne om nationalromantikken forsvandt. 

I maleriet Udslidt fra 1889 har H.A. Brendekilde malet 

en gammel landarbejder, der er faldet omkuld, og man 

kan næsten høre kvindens afmagts-skrig. 


Brendekilde og værket ”Udslidt” fra 1889 

Trods maleriet Udslidts voldsomme dramatik, 

så vidner det alligevel om en grum virkelighed. 

Udslidt er et bevis på den afmagt, bønderne stod 

over for, da priserne på korn begyndte at falde, 

og mange landmænd derfor ikke kunne hverken 

brødføde sig selv eller familien. 

Hvilken historisk overgang tror I billedet vidner 

om? 

Beskriv malestilen i billedet? 

På hvilken måde bliver landlivet afbilledet? 

Beskriv billedets farvebrug, perspektiv, personer 

og omgivelser. 

Hvad er kendetegnende for den realistiske malestil 

og skrivestil? 

Hvad var afgørende for det folkelige gennembrud i 

malerkunsten?


9 

4.0 UDKANTSDANMARK 

Forestillingen VI HADER KØBENHAVN behandler temaet 

om udkantsdanmark og ser nærmere på forskellene 

og lighederne og den ældgamle fejde mellem dem 

fra storbyen og dem fra landet. 

Betegnelsen udkantsdanmark er ikke ny, men er de 

seneste år blevet brugt flittigt i forbindelse med den 

økonomiske krise, som især har ramt ”udkanten” af 

det danske land. Udkantsbyerne plages af affolkning, 

skolelukninger, butiksdød og mismod, som krisen i høj 

grad kan drages til ansvar for. 

En rådden banan 

Et andet ord for udkantsdanmark er ”den rådne banan” 

og betegner et område af Danmark, hvor udviklingen 

går den forkerte vej. 

Udtrykket opstod i 90’erne, mens arkitekt og PhD i erhvervsøkonomi 

og human geografi Hanne W. Tanvig var 

involveret i at sætte fokus på landdistriktudvikling. På 

det tidspunkt blev der talt meget om The Blue Banana 

i EU. Udtrykket stammer fra 1989, hvor den franske 

geograf Roger Brunet trak en blå banan ned over europakortet 

for at illustrere, at Frankrig stod uden for det 

europæiske vækstcenter. 

Det er dog kun i Danmark, at bananen er rådden. Hanne 

W. Tanvig fandt på udtrykket, fordi der var så meget 

snak om, at de områder, der lå inden for bananerne, var 

vækstområdet. Hun ville sætte fokus på det modsatte, 

nemlig områderne, hvor der manglede vækst. 

Hun kunne se, at den politik, der blev ført, og de investeringer, 

der blev foretaget, ville føre til tilbagegang. 

Derfor ville vi også have en banan, en rådden banan. I 

dag mener hun dog, at modellen er for firkantet. Flere 

af de områder, der bliver dækket af den rådne banan, 

er i udvikling. 

Geografisk strækker udkantsdanmark sig fra Nordjylland, 

langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre 

over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm. 

Naturligvis går det ikke ned af bakke alle steder i Den 

rådne banan. Bananen er også frisk nogle steder. Men 

regionalforskere ser tendenser i retning af et Danmark i 

ubalance. 

Bananquiz 

Test din viden om den rådne banan: 

www.dr.dk/Tema/banan/testdinviden


10 

4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR 

I filmen Kunsten at græde i kor, der er en filmatisering 

af Erling Jepsens roman med samme titel, bekræftes 

fordommene om udkantsdanmark, hvor uvidenhed, 

overgreb og psykiske problemer går hånd i hånd. 

I den indremissionske, sønderjyske familie har de en 

usædvanlig form for lørdagshygge. De synger slagere, 

tyske som danske, og de slutter af med sange, der er 

så sentimentale, at de alle græder. De kaster sig grædende 

om halsen på hinanden. Det ser ud til, at de har 

det dejligt. 

Vi befinder os i 60’erne. Filmens fortæller, Allan, er en 

spøjs dreng på 11 år. Han fortæller om faderen, der er 

en fremragende taler, især ved begravelser. Ved sine 

ords magt kan han få selv granvoksne mænd til at 

bryde sammen over kisten. 

Allan er med til at forstærke virkningen; han kan et trick 

med at lægge hovedet på skrå og lade være med at 

blinke indtil en tåre til sidst triller ud ad øjenkrogen. 

Faderen har et ismejeri, der går knapt så strygende. 

Hvis han har ”performet” godt ved en begravelse, stiger 

mængden af kunder et stykke tid, og derfor spekulerer 

Allan på, hvordan han kan skaffe nogle flere begravelser. 

Han diskuterer en mulig dødsliste med storesøsteren 

Sanne. 

Sanne sover af og til på sofaen i stuen med faderen. 

Allan aner ikke, hvad der foregår, men opfordrer blot 

Sanne til at lægge sig med faderen, når han bliver 

rasende, i et forsøg på at formilde ham. Faderen har 

nemlig ”psykiske nerver” og truer ofte med selvmord. 

En dag bliver Sanne sær og sendes til lægen, hvor hun 

fyldes med medicin, hvorefter hun indlægges på sindssygeanstalten 

Augustenborg. 

Moderen er en afmægtig skikkelse, der vender ryggen 

til begivenhederne. Tilbage står drengen, som føler sig 

som den, der bør få orden på tingene i familien. 

Erling Jepsen (f. 1956) 

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Erling Jepsen 

en dag skulle blive en anerkendt forfatter. Han 

blev født og voksede op i Sønderjylland i en lille 

provinsby i 1950’erne og som søn af en mejerist, 

var det svært at slippe væk fra det indspiste miljø. 

I dag indtager Erling Jepsen en position som 

storbymenneske og kosmopolit med et forfatterskab, 

som rækker langt ud over landets grænser. 

Jepsens bøger, hvoraf flere er blevet filmatiserede, 

omhandler særligt livet i provinsen eller i 

udkantsdanmark, og der bliver ikke lagt fingre 

imellem, når han graver skeletterne frem fra sine 

hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og 

løgne. I flertallet af romanerne – såsom Kunsten at 

græde i kor – er det forfatterens egen provinsielle 

hjemstavns fortielser og dramaer, der berettes om. 

Jepsens romaner behandler tunge temaer som 

incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug, 

men han gør det i en distanceret ironisk tone, som 

får romanerne til at balancere mellem komedie og 

tragedie. 


På hvilken måde skildres udkantsdanmark i filmen? 

Beskriv filmens rendyrkede galgenhumor. Hvordan 

påvirker humoren filmen? 

Lav en personbeskrivelse af filmens primære personer: 

søsteren, drengen, moderen og faderen. 

Diskuter familiens dysfunktionalitet. 

Hvilke problemer oplever de og hvordan løses de 

( - hvis de løses)?


11 

4.3 UDKANTSDANMARKSANGEN 

I udkantsdanmark der bor der bønder 

Der går med træsko og kun sir: MUUH 

Og de der blir’der, er kun de sønner 

Der aldrig får en studenterhu’ 

Det’ er her, de klogeste krager vender 

Det er her, der stinker af dumme svin 

Det er her, den rigtige verden ender: 

Det’ udkants-danmark, en skamskudt ruin 

I udkants-danmark er skolen lukket 

Hver andet hus er nu sat til salg 

Og klokken tyve blir’ lyset slukket 

Og kroen lever af enkebal 

Det’ er her, at indavl er høj’ste mode 

Det her, man stadig ser tyst tv 

Det her, man lever helt uden ho’de 

Det udkants-danmark, hvor intet kan ske 

Ja, så’n beskriver en blegfed bybo’r 

Det udkants-danmark vi lever i 

En masse floskler og dumme fyord 

Der er tilsat hovmod og rent snobberi 

De kloge bybo’r, der er så travle 

Ser til mens livet passer’ forbi 

Men de ved selv, de er verdens navle 

Og det er den navle, de piller sig i 

Fåk det storbysnobberi det’ er så dumt å itt sandt 

Få Dybbel Møll ja den male tumle glant 

Køffenhaunersnuie havneluie æ saie det igen: 

Vos fra Synneborre vi ska NOK få det hen! 

I stakler vakler rundt å hæ alle set en ko 

Hvem ve bou o Nørrebrou dæ jo alle ro 

Vi hæ flot natuu å hæ narko å smog 

Rechte jynnejye harke å så saie de: Fuck! 

De kloge bybo’r, der er så travle 

Ser til mens livet passer’ forbi 

Men de ved selv, de er verdens navle 

Og det er den navle, de piller sig i 

Hør sangen på Mungo Park Koldings hjemmeside: 

www.mungoparkkolding.dk/forestilling.asp?id=1092


12 

5.0 KLASSEDELING OG SOCIALE FORSKELLE 

Forestillingen VI HADER KØBENHAVN handler om 

fordomme jyder og københavnere imellem, men også 

om forskellen på bonderøven og byboen. Tendensen er 

klar: mennesker med sociale problemer, lavere uddannelse 

og færre penge bosætter sig i højere grad på landet, 

mens de højtuddannede med pensionsordningen i 

orden bosætter sig i storbyerne. 

Klasseskel, social lagdeling og ulighed lever i bedste 

velgående i Danmark, i hvert fald ifølge danskerne selv. 

Man kan tale om, at der er sket noget i det danske land, 

hvor den nye underklasse ofte er bosat i yderområderne. 

Og disse ”udkants”-mennesker bliver ofte set 

ned på. Det er derfor ikke passé at tale om klasseskel 

i Danmark. Den danske befolkning kan stadig puttes 

i forskellige sociale kasser, som lever med forskellige 

livsbetingelser, forskellige normer, værdier og holdninger. 

Klasseskel 

Klassekampen er langt fra død. Ifølge en meningsmåling 

fra centrum-venstre tænketanken Cevea 

mener et flertal af danskerne, at der er behov for 

øget politisk fokus på klasseskel og ulighed. 

68 pct. mener, at der er betydelige klasseskel i 

Danmark. 

66 pct. mener ikke, at klasseskel er gammeldags 

og irrelevant at tale om. 

61 pct. mener, at der er behov for politikere, der tør 

tale om klassekamp. 

63 pct. mener, at politikerne bør gøre mere for at 

reducere klasseskellene. 

55 pct. mener, at klasseskellene i Danmark er øget 

gennem de sidste 10 år. 

Undersøgelsen viser også - 

-at mellemindkomstgrupperne ser klasseskellene 

mest tydeligt. 

-at de højtuddannede er mindst enige i, at der er 

klasseskel. 

-at 50 pct. af de konservatives vælgere synes, at 

det er gammeldags at tale om klassekamp – 11,8 

af SF vælgere mener det samme. 

Kilde: Cevea 

Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans 

grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i 

de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende 

klasse som udbytter den arbejdende klasse. 

I slutningen af 1800-tallet var der ingen samfundsforskere, 

som betvivlede, at samfundet var klassedelt, og 

vender vi os mod nutiden, eksisterer der altså stadig en 

klassedeling både her i Danmark, men særligt i Indien 

med deres kastesystem, i USA og i mange tredjeverdenslande, 

hvor forskellen på rig og fattig er massiv. 

Karl Marx 

Karl Heinrich Marx (1818-1883) var en tysk økonom, 

sociolog, filosof og socialist. Karl Marx er 

(sammen med Friedrich Engels) grundlægger af, 

hvad Marx selv kaldte for den videnskabelige 

socialisme. 

Karl Marx betragtede klassekampen som et andet 

udtryk for modsætningen mellem produktivkræfter 

og produktionsforhold. Han kæmpede for en 

kommunistisk stat, hvor alle mennesker kunne 

være lige, så alle kunne udfolde deres talenter 

og aspirationer frit, og ingen skulle udsættes for 

undertrykkelse. 

Marx klassekampsteori går ud på, at der findes 

udbytning sted klasserne imellem. Der er to hovedklasser 

(bourgeoisiet og proletariatet). Bourgeoisiet 

ejer produktionsmidlerne og udnytter proletariatet, 

fordi de ”stjæler” profitten fra arbejdernes 

arbejde. Derfor opfordrede Marks proletariatet til 

at gøre oprør og kæmpe for solidaritet. 

I 1848 udgav Marx værket ”Det kommunistiske 

partis manifest” sammen med Engels. 


Oplever I social ulighed og klassedeling i jeres 

dagligdag? Hvis ja – hvordan? 

På hvilken måde kan man bekæmpe den sociale 

ulighed? 

Kan man tale om, at der eksisterer klasseskel i 

Danmark? Og hvad tror I, der skaber klasseskel?


13 

5.2 RØDBY-PUTTGARDEN 

Helle Helles roman Rødby-Puttgarden er indbegrebet 

af livet i udkantsdanmark og skildrer provins- og 

dagliglivet i al sin enkelhed. I romanen bliver man som 

læser inviteret på fugleflugtsfrikadeller, stikkelsbærgrød 

og sort kaffe. Og en masse isbjerge, som man kun kan 

ane toppen af. 

”Af og til tænkte jeg på mig selv som en silo i udkanten 

af en pløjemark. Jeg vidste ikke, hvad der var indeni. 

Måske var der ingenting.” 

Sådan beskriver fortælleren Jane sig selv i Helle Heles 

roman Rødby-Puttgarden, men som man trænger længere 

og længere ind i hovedet på hovedpersonen Jane, 

kan man ikke give hende ret. 

Hun lever ganske vist en noget ørkesløs provinstilværelse 

i Rødby med sin søster Tine, deres kolleger i 

Parfumen og i erindringen om deres mor og mormor, 

mens man ikke ser meget til mændene. 

Faderen til søster Tines spædbarn er smuttet, og andre 

mænd når ikke at komme mere end lige ind i varmen. 

Jane og Tine må klare sig selv, og det gør de ved at 

holde sammen derhjemme og på det fælles arbejde i 

parfumebutikken på titlens færgeoverfart. 

Alligevel dækker denne sparsomt ophidsende hverdag 

over noget andet og mere. Selv om hovedpersonen 

Jane tilsyneladende ingen udlængsel har, dækker 

stilstanden ikke bare over en provinsiel sløvhed, men 

snarere over nogle psykologiske angstmekanismer og 

identitets-forskydninger. Det mere end antydes, at Jane 

intelligensmæssigt ligger væsentligt over gennemsnittet, 

og hun har da også forsøgt sig med en videregående 

uddannelse i Næstved. Men ensomheden dér, 

utrygheden ved at være væk fra det lollandske miljø, 

fører til en følelse af angst. Hun vender derfor hjem, og 

opgiver helt at bevæge sig uden for ’Solskinsøen’, som 

de lokale ynder at kalde Lolland. 


Helle Helle mestrer antydningens kunst. Indholdet 

i hendes tekster ligger mellem linjerne, og hendes 

romaner stiller derfor krav til læseren om selv at 

lave mellemregningerne. Diskuter, hvorfor I tror, 

Helle Helle bruger undertekst. Hvordan virker det 

på modtageren? 

Hvordan beskrives Jane og Tines liv? Og hvorfor 

kan man kategorisere romanen som en ”udkantsroman”? 

Det siges, at folk jævnligt dør omkring dem i Rødby, 

enten hænger de sig eller tager gift, og den ene 

bonderøv afløser den anden inden for kærlighedslivet, 

uden at tilvejebringe nogen følelsesmæssig 

konstans. Hvad fortæller disse informationer os 

om pigernes miljø? 

Romanen Rødby-Puttgarden er en eksistentialistisk 

roman. Jane kæmper med at finde sig selv 

og med en angst for at tage væk fra den velkendte 

havneby. Hvordan kommer eksistentialismen til 

udtryk? 

Mener I, at man kan tale om klasseskel i Danmark 

og i så fald, hvor ville I placere Jane og Tine?


14 

7.0 KILDER OG BAGGRUND 

”Kunsten at Græde i Kor” 

Erling Jepsen 

” Jydens håndbog til overlevelse i København” 

Jakob Vølver 

”Rødby-Puttgarden” 

Helle Helle 

”Udkantsdanmark-sangen” 

Sønderborg Kommune mfl. 

Karl Marx 

Wikipedia 

H. A. Brendekilde 

Klasseskels-undersøgelse 

Cevea 

9.1 LINKS 

Bananquiz: 

www.dr.dk/Tema/banan/testdinviden 

Fordomsfrekvensen på P3: 

www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens 

Udslidt af H.A. Brendekilde: 

http://laerer.aasg.dk/asgaf/Kunstgalleri/BrendekildeUdslidt.htm 

Mungo Park Kolding: 

www.mungoparkkolding.dk 

Vi Hader København – undervisningsmateriale© 

Mungo Park Kolding, 2012 

Tekst og redaktion: Julie Schlytter, Martin Biil 

Layout: Jon Kort 

Mungo Park Kolding 

Fredericiagade 1 

DK-6000 KOLDING 

mungoparkkolding.dk 

Tlf: 7558 5555 (alle hverdage 10-15) 

info@mungoparkkolding.dk

Vi hader København - Mungo Park Kolding

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?