Kai Jensen fra Willis - SKAGEN Fondene

SKAGEN fondene 10. november 2010
Det kedelige, men nødvendige n dvendige
pensionsforedrag for at få f balance i
hverdagen
i
” pensionernes verden ”

Kai Jensen, Seniorrådgiver Seniorr dgiver Willis
Skilsmisse, Skilsmisse,
ægtepagt gtepagt, , pension og skat. skat
Bare nogle af de ting, som typisk ikke interesserer kvinder.
Men det gør dem ikke mindre vigtige.
Kvinder lever længere, tjener mindre, og er oftest kortere tid på
arbejdsmarkedet end mændene.
Så med mindre, at vi kvinder vil acceptere at leve livet på 3.
klasse når vi rammer vores 3. alder, så skal vi selv tage et
ansvar for at få vores penge til at yngle.

Agenda – Pensionernes verden
Livet
Hvad er der ved at ske på p pensionsområdet
pensionsomr det
Finanskrisen betyder den noget
Offentlige pensioner
Den nye skattereform – ny dagpengereform
Pensionsformer
Ægtepagt gtepagt og testamente
Pensionsoverblik

Livet
Det tager kun 78 år r at
leve i Danmark,
men vi vil så s gerne have,
at I bli´r bli lidt længere. l ngere.

Ok, vi bliver ældre ldre + 0,3 mdr. pr. år r de næste n ste 10 år, r,
det har Anders Fogh lovet !

Befolkningsudviklingen

Depotrenterne i 2010
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
5,11%
3,85%
Depotrenter efter pensionsafkastskat
4,65%
2,75%
4,47%
2,75%
4,46%
2,25%
4,43%
1,50%
4,37%
3,00%
4,14%
2,76%
AP SEB V Nordea Topdk I Skandia PFA Danica
2005-2009 (5 års gennemsnit) 2010

Skal samfundet bevares er dette fremtiden
I 2020 skal alle arbejde til 66 år r ( ved fuld tid fra 62 år) r)
I 2020 skal alle arbejde til 70 år r ( ved halv tid fra 62 år) r)
I 2040 skal alle arbejde til 70 år r ( ved fuld tid fra 62 år) r)
I 2040 skal alle arbejde til 80 år r ( ved halv tid fra 62 år) r)

Samfundet bevares, ja – men af hvem og hvordan skal
det betales ?
I 2010 er vi 1 på p arbejde og 1 på p pension
I 2020 er vi 1 på p arbejde og 2 på p pension
I 2030/40 er vi 1 på p arbejde og 2½ 2 på pension
Ja - det er godt at jeg har det rigtige cpr.nr.

Rolig nu
Historiske kriseperioder og “tiden tiden derefter”… derefter”…..
..
- 65%
1929-1932
1933-1936
+190%
- 17%
1940-1941
Kilder: Standard & Poors & JPMorgan. Markedsafkast repræsenteret ved S&P 500 index* . Afkast er beregnet i US Dollar og i nævnte hele kalenderår, undtagen perioden 31/10 2007
til 22/10 2008.
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
1942-1945
+122%
1975-1976
+66%
- 38% - 38%
1973-1974 2000-2002
S&P 500 Index (beregnet i US Dollar)
2003-2007
"Store Depression" 2. Verdenskrig Olie krisen Internet boblen Kredit krisen
+83%
* S&P 500 index inklusive geninvesterede udbytter. LEHMANN KOLAPS 9 MARTS 2008
Konkurs 15 september 2008
- 56%
2007 -2009
År til dato
2010
40%

Tidsfordelingen nu og fremover
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Nu
Job
Fritid
Sove
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Fremtid
Ny fritid
Fritid
Sove

Risiko – nuværende nuv rende ordninger - sociale elementer – opsparings-
og investeringsønsker investerings nsker og muligheder gennemgås gennemg
Fastrente
Markedsrente
Alder 20 - 30 31 - 40 40 - 55 50 - pensionist
Single / Par
Stor
risikopotentiale
Specifik på udvalgt
geografi eller
sektor
Småbørnsfamilie
Stor
risikopotentiale
Mindre specifik
på geografi eller
sektor
Store børn
Mindre satsning
Robust
risikospredning
Børn flyttet
Stor vægt på
købekraft
Sikkerhed for
opsparede værdier
Pensionsudbetalin
gen skal have
stabilitet som løn

Faktorernes indflydelse på p opsparingen
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
Omk. første 3 år 1,00%
0,23% 0,19% 0,17%
Omk. efter 3 år 1,00%
0,95% 0,98% 1,00%
Risikobonus 20%
3,47% 3,47% 3,47%
Risikopræmie 0,50%
6,09% 6,09% 6,09%
12,40%
Forrentning 1%
16,21%
20,37%
20 år
25 år
30 år

MYTER OM ALDRING

Og så s er der vægten v gten
Lille spejl
på væggen
dér – hvem
er sundest
i verden
her?

ALDRING OG FUNKTIONSTAB
- fra 35-års 35 rs-alderen alderen
Vellykket aldring: 0,5 % /år /
Problemfyldt aldring: 1-2 2 % /år
/

Kosten skal nok tilpasses, ikke ?
Vidste du af al rødvin
der købes,
bruges ca. 80
% indenfor 24 timer

Ugentligt gentligt råderum r derum til
tomme kalorier for kvinder

Ugentligt råderum r derum til
tomme kalorier for mænd m nd

MOTION – 30 min. om dagen +
golfen/børneb
golfen/b rnebørn rn eller dyrk dig selv
Forsinker aldringen
Forebygger sygdomme og
skader
Forbedrer styrke og kondi
Fremmer
- hjernefunktionen
- energien
- søvn vn og appetit

HUSK NATTESØVNEN!
NATTES VNEN!
Motion er naturens sovepille
Natmad, –drinks drinks og stress
forstyrrer REM-søvnen
REM vnen
Hjernens båndoptager b ndoptager
indspiller under REM-søvn REM vn
Hjernens dirigent sover
- men orkestret indstuderer

Tid til spørgsm sp rgsmål, l, altid undervejs

Tiden – optimismen - livet
Hvorfor er pension så vigtigt og hvornår kan jeg gå på pension?
Udskydes pensionsalderen på grund af finanskrisen, ja eller nej ?
Den nye skattereform = Forårspakke 2.0
Vækst, klima, lavere skat
350.000 danskere der slipper for topskat, hvad med den grøn check på
1.300 pr. person og 300,- pr. barn.
max. for 2 børn pr. husstand.
Dagpengereform 2010

Planlæg Planl g tidspunkt for pensionering
Fratrædelse 60 - 62 år
A-dagpenge
Fratrædelse før 60 år
• A-dagpenge
Efterløn (begrænset sats & modregning for
pensioner)
LD og private pensioner
60 år 62 år 65 år
Fratrædelse 62 - 65 år
• A-dagpenge
• Efterløn (fuld sats hvis 2 års regel er opfyldt)
• LD og alle pensioner
Fratrædelse 65 år eller senere
• Skattefrit præmieringsbeløb
• Folkepension
• ATP - SP og LD
• Private pensioner

Hvilke betingelser skal opfyldes ?
1. Være V re fyldt 60 år, r, men ikke 65 år
2. Ikke modtage social pension eller invaliditets-ydelse invaliditets ydelse (dvs. man skal
være re rask)
3. Opfylde betingelserne for ret til A-dagpenge A dagpenge ved ledighed eller modtage
overgangsydelse (til rådighed r dighed for arbejdsmarkedet)
4. Fortsat være v re medlem af A-kassen A kassen i efterlønsperioden efterl nsperioden (dog med nedsat
kontingent)
5. Bopæl Bop l i DK – men der kan ansøges ans ges om udbetaling til andet EØS-land E land
6. Som udgangspunkt skal selvstændig selvst ndig virksomhed afvikles, dog
mulighed for fortsat arbejde med fradrag i efterlønnen. efterl nnen.

Hvordan får f r du efterlønsbeviset efterl nsbeviset ?
A-kassen kassen udsteder automatisk efterlønsbeviset
efterl nsbeviset
Kort før f r din 60 års rs fødselsdag f dselsdag modtager du fra din A-kasse A kasse en
blanket. Blanketten skal udfyldes og sendes til a-kassen a kassen sammen
med de udbedte lønsedler l nsedler
Med efterlønsbeviset efterl nsbeviset erklærer erkl rer A-kassen, A kassen, at du opfylder betingelserne
for efterløn efterl n den dag, hvor beviset udstedes. Når N r efterløns efterl ns-beviset beviset er
udstedt, skal du ikke længere l ngere betale efterlønsbidrag.
efterl nsbidrag.
Vær r opmærksom opm rksom på, p , at efterlønsbeviset efterl nsbeviset tidligst har virkning fra den
dag, hvor A-kassen A kassen modtager din ansøgningsblanket ans gningsblanket retur.
Hvis du først f rst opfylder betingelserne for efterløn efterl n efter din 60 års rs
fødselsdag, dselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor du
opfylder betingelserne.
OBS! Hvis du vælger v lger at udskyde din overgang til efterløn, efterl n, er det
vigtigt, at du får f r udstedt efterlønsbeviset efterl nsbeviset den dag, hvor du er
berettiget til det.

Rettigheder med et efterlønsbevis
efterl nsbevis
Du kan få f udstedt et efterlønsbevis efterl nsbevis selvom du bor i udlandet
Efterlønsbeviset Efterl nsbeviset sikrer dig retten til at gå g på efterløn efterl n på p et hvilket
som helst tidspunkt, selv om du ikke længere l ngere er til rådighed r dighed for
arbejdsmarkedet på p grund af sygdom
Derudover skal du opfylde de almindelige betingelser for ret til
efterløn, efterl n, når n r du vil på p efterløn efterl
At opfylde de almindelige betingelser for ret til efterløn efterl n betyder helt
konkret, at du skal kunne opfylde beskæftigelseskravet, besk ftigelseskravet, dvs. kunne
dokumentere, at have haft mindst 1.924 løntimer l ntimer inden for de
seneste tre år, r, hvis du er fuldtidsforsikret.
Mindst 1.258 løntimer l ntimer inden for de seneste tre år, r, hvis du er
deltidsforsikret

Hvad kan beviset bruges til?
Giver frihed til at holde på p arbejdsmarkedet
hvornår hvorn r man ønsker nsker det fra udstedelsen af
beviset og frem til folkepensionsalderen
Beviset er nødvendigt, n dvendigt, hvis man vil optjene
den skattefri præmie pr mie

Efterlønsregler Efterl nsregler afhængig afh ngig af
alder
Fratrædelse Fratr delse 60 - 62 år
A-dagpenge dagpenge
Efterløn Efterl n (begrænset (begr nset sats &
modregning for pensioner)
LD og private pensioner
60 år 62 år 65 år
Fratrædelse Fratr delse 62 - 65 år
• A-dagpenge dagpenge
• Efterløn Efterl n (fuld sats hvis 2 års rs regel er
opfyldt)
• LD og alle pensioner

Efterløn Efterl n – 2-års rs reglen opfyldes IKKE
Efterlønssats:
Efterl nssats:
91% af lønnen l nnen - max. 91% af højeste h jeste dagpengesats
= max. kr.177.840 (2010) årligt rligt for fuldtidsforsikrede
= max. kr.118.560 (2010) årligt rligt for deltidsforsikrede
Desuden vil der ske modregning for alle pensioner (undtagen
ATP) og evt. arbejdsindkomst
Muligheden for optjening af skattefri præmie pr mie bortfalder

Efterløn Efterl n fra 60 – 65 år
Kr./årligt
Årlig bruttoindkomst
kr. 300.000
Efterløn
kr. 177.840
fra 60-65 år
Alder 50 60 65
2-års rs reglen opfyldes ikke
91% af lønnen l nnen - max. 91% af højeste h jeste dagpengesats:
• max. kr.177.840 (2010) årligt rligt for fuldtidsforsikrede
• max. kr.118.560 (2010) årligt rligt for deltidsforsikrede
ATP
ATP/SP - kr. 5.000
Folkepension
kr. 84.012
67 75
Kr. 20.000

Regler for modregning af pensioner
Regler som anvendes ved overgang til efterløn, efterl n, når n r 2-års 2 rs
reglen ikke er opfyldt :
___________________________________
____________
___________________________________
____________
Alle pensioner, opgjort ved det 60. år, r, modregnes i
hele perioden, uanset om du hæver h ver pensionen eller
ej (dog ikke ATP).
Dog beregnes modregningen først f rst efter, at
bundfradrag er fratrukket, som udgør udg r kr. 13.500
årligt rligt i 2010:

Hvad kan modregnes i efterløn efterl
Løbende bende alderspension (altid)
Alderssum
Livrente
Kapital- Kapital og ratepension
Indefrosne dyrtidsportioner
Indexkontrakter
borgerligt ombud (bestyrelser,
menighedsråd)
menighedsr d)
Feriegodtgørelse
Feriegodtg relse
m.fl.

Indtægter Indt gter uden betydning for efterløn efterl
ægtef gtefællepension llepension
invalidepension
invaliditetsydelse
overskud af egen bolig, udlejningsindtægt
udlejningsindt gt
indtægt indt gt ved salg af ejendom og virksomhed
renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m.
erstatninger – ex. arbejdsskader
efterlevelseshjælp
efterlevelseshj lp
underholdsbidrag
fratrædelsesgodtg
fratr delsesgodtgørelse relse efter funktionærloven.
funktion rloven.

Modregning
Inden 2-års 2 rs regel
ALLE
pensionsordninger
ensionsordninger
modregnes – uanset
om der sker
udbetaling eller ej
(Dog ikke ATP, SP og
efterlevelsespensioner)
efterlevelsespensioner
Efter 2-års 2 rs regel
INGEN modregning
- hvis du ikke får f r
udbetalt løbende l bende
pensionsordninger
fra
ansættelsesforhold
ans ttelsesforhold

Efterlønsregler Efterl nsregler afhængig afh ngig af alder
60 år 62 år 65 år
Fratrædelse Fratr delse 62 - 65 år
• A-dagpenge dagpenge
• Efterløn Efterl n (fuld sats hvis 2 års rs regel er
opfyldt)
• LD og private pensioner

Hvad er 2-års 2 rs reglen?
2-års rs reglen regnes tidligst fra det 60. år r og betyder, at man får f r nogle fordele vedr.
efterløn, efterl n, hvis følgende f lgende betingelser er opfyldt:
Efterløn Efterl n udskydes i mindst 2 år, r, efter man har ansøgt ans gt om sit
efterlønsbevis
efterl nsbevis
OG
Man har arbejde i mindst 3.120 timer (2.496 timer for deltidsforsikrede)
deltidsforsikrede)
efter det 60. år
Disse fordele er :
Mulighed for efterløn efterl n svarende til den maksimale dagpengesats hele
perioden (fuldtidsforsikret)
Lempeligere modregningsregler for pensioner
Mulighed for at optjene timer til brug for skattefri præmie pr mie

Efterløn Efterl n – 2-års rs reglen opfyldes
Når r 2-års 2 rs reglen er opfyldt, udgør udg r efterlønnen efterl nnen
91% af lønnen l nnen - max. højeste h jeste dagpengesats :
= kr. 195.520 (2010) årligt rligt for fuldtidsforsikrede
= kr. 130.260 (2010) for deltidsforsikrede

Regler for modregning af pensioner
Regler som anvendes ved overgang til efterløn, når 2-års reglen
er opfyldt :
________________________________________________
Modregningen (med 55% af udbetalt beløb) bel b) sker KUN hvis:
Pensionstypen ensionstypen er ratepension eller livrente… livrente og
Ordningen rdningen er etableret som led i et ansættelses ans ttelses-forhold forhold… og
Den en kommer til udbetaling i efterlønsperioden
efterl nsperioden
Der sker således s ledes ikke fradrag for kapitalpensioner eller
privat-tegnede privat tegnede ratepensioner/livrenter. Dette gælder, g lder, uanset om
du hæver h ver pensionen eller ej.

Efterløn Efterl n 62 – 65 år
Alder
Kr./årligt
Årlig bruttoindkomst
kr. 300.000
Efterløn
kr. 195.520
fra 62-65 år
50 62 65
2-års rs reglen er opfyldt:
Efterlønnen Efterl nnen udgør udg r 91% af lønnen l nnen - max. højeste h jeste
dagpengesats :
• kr. 195.520 (2010) årligt rligt for fuldtidsforsikrede
• kr. 130.260 (2010) for deltidsforsikrede
ATP
ATP/SP - kr. 5.000
Folkepension
kr. 92.688
67 75
Kr. 20.000

Præmiering Pr miering ved senere pensionering
For ”hver hver gang” gang der arbejdes 481 timer ud
over 2 år, r, efter efterlønsbeviset efterl nsbeviset er udstedt,
optjenes et skattefrit beløb bel b på: p
kr. 11.731 (2010) som fuldtidsforsikret
kr. 7.816 (2010) (2010)
som deltidsforsikret
Man kan højest h jest optjene en præmie pr mie på p kr.
140.772 / 93.792 (12 kvartaler) - udbetales
som skattefri sum ved 65 år. r.

Hvem kan få f Delpension = efterløn efterl
Lønmodtagere nmodtagere
Selvstændige
Selvst ndige
Medhjælpende
Medhj lpende ægtef gtefæller ller

Fælles lles betingelser
Du skal være v re mellem 60 og 65 år
Fyldt 60 år r 1.7.1999 eller senere = født f dt før f r den 1. januar 1959.
Arbejde i Danmark og have fast bopæl bop l i Danmark
Aflevere en opgørelse opg relse over sine pensionsforhold
Ingen ret til efterløn efterl
Ingen krav om dansk statsborgerskab
Hvilken lov : Delpension Lov af 1.okt.1986
Du skal arbejde min. 12 timer pr. uge
Du skal Gns. Gns.
ugentlige arbejdstid skal nedsættes neds ttes med mindst 7 timer ell. ell.
mindst ¼
af den gns. gns.
ugentlige arbejdstid indenfor de sidste 9 mdr.

Sker der modregning ved andre pensioner
Samme modregningsregler som
ved efterlønnen efterl nnen

Fratrædelsesgodtg
Fratr delsesgodtgørelse relse
Udbetaling Overførsel Overf rsel til livrentepension
§ Beløbet Bel bet lægges l gges til din
indkomst i
udbetalingsåret
udbetalings ret
§ Du skal betale skat i
udbetalingsåret
udbetalings ret
§ Skattepligtig beløb bel b kan overføres overf res
skattefrit til livrentepension – men
du skal betale AMB
§ Du skal betale skat af
livrentepension, når n r den bliver
udbetalt – skatten er typisk lavere

Nye A-dagpengeregler A dagpengeregler fra 01.07.2010
VKO halverer ikke kun dagpengeperioden - kravene til optjening af dagpenge skærpes sk rpes og det faglige
kontingent kan ikke længere l ngere fradrages fuldt ud.
Allerede fra 1. juli i år r halveres dagpengeperioden fra fire til to år. r. Personer, der bliver ledige
efter denne dato kan kun få f dagpenge i to år. r.
Dem, der i dag er ledige og modtager dagpenge bevarer retten til at modtage dagpenge i den
periode de hidtil havde forventet - dog maksimalt to år r efter at de nye regler træder tr der i kraft.
Det vil ifølge if lge regeringens beregninger på p sigt øge ge beskæftigelsen besk ftigelsen med 11.000 flere fuldtidspersoner.
Samtidig skærpes sk rpes beregningen af dagpengesatsen, så s den sker på p baggrund af et års rs
beskæftigelse besk ftigelse og ikke som i dag - på baggrund af 13 ugers beskæftigelse
besk ftigelse. .
Beskæftigede Besk ftigede kan heller ikke længere l ngere trække tr kke det fulde faglige kontingent fra på p selvangivelsen.
Der indføres indf res et loft på p 3000 kroner.
Reformen af dagpengesystemet får f r fuld virkning fra 2013.
Set i international sammenhæng sammenh ng er dagpengeperioden i Danmark meget lang.
Med afkortningen kommer dagpengeperioden i Danmark på p linje med andre lande, hedder det i
begrundelsen.

A-dagpenge dagpenge – satser og max. i 2 år
Fuldtidsforsikret:
90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) m neder)
efter amb, dog max. 195.520 årligt. rligt. (2010)
Deltidsforsikret:
90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) m neder)
efter amb, dog max. 2/3 af 195.520, svarende til 130.260
årligt. rligt.

ATP – 1964-ordning
1964 ordning
Egenpension
Udbetales fra det 65 år r (gældende (g ldende folkepensionsalder)
Udbetalingen kan udskydes, længst l ngst til alder 75 år. r.
Udbetales som en livsvarig pension i månedlige m nedlige ydelser og udgør udg r p.t.
kr. 24.200 årligt, rligt, hvis der er betalt fuldt ATP-bidrag ATP bidrag siden 1964
Beskattes som personlig indkomst; der betales dog ikke AMB
Husk at fortsætte forts tte med at betale til ATP ved overgang efterløn efterl
Staten betaler 50 % og du har fradrag for egetbidraget.

Lønmodtagernes nmodtagernes Dyrtidsfond
Indefrosne dyrtidsportioner fra perioden 01.09.77 til
31.08.1979
Beløbet Bel bet udbetales, hvis et af nedenstående nedenst ende kriterier er opfyldt:
Du er blevet tilkendt førtidspension
f rtidspension
Du er fyldt 60 år
Du er tilkendt tjenestemandspension eller tjenestemandslignende
pension i form af egenpension
Du overgår overg r til efterløn efterl
Du er tilkendt alders- alders eller invalidepension fra en godkendt
pensionsordning
Du er tilkendt udenlandsk pension (svarende til ovenstående)
ovenst ende)
Du er flyttet til udlandet for at tage varig bopæl bop l dér d
Beløbet Bel bet kan blive stående st ende til efter det 70. år, r, hvis man ønsker nsker det.

Private pensionsformer
Opsparingsformer :
Kapitalpension
Engangssum
Ratepension
Løbende bende afkortet periode
Indekskontrakter
Løbende bende afkortet periode – (kan kan vvære
re livsvarig)
Livrentepension
Løbende bende livsvarig periode
Løbende bende afkortet periode

Værd rd at vide om kapitalpension
•Du kan tidligst få din kapitalpension udbetalt, på det tidspunkt du når
efterlønsalderen (nyt pr. 1.7.2009)
•Du skal være fratrådt for at du kan få pensionen fra en arbejdsgiver
medmindre din arbejdsgiver accepterer udbetalingen
•Skal være oprettet senest 15 år fra efterlønsalderen (nyt pr. 1.7.2009)
•Du kan indbetale til kapitalpension senest til 15 år fra efterlønsalderen
( nyt pr. 1.3.2009)
•Du kan maksimalt indbetale kr. 46.000,- årligt ekskl. AMB (2010)
•Indbetaling til kapitalpension kan ikke fratrækkes i topskatten
•Afgiften på de 40% skal betales senest 15 år fra efterlønsalderen
•Der kan ikke indbetales mere når først der har været hævet af kontoen

Værd rd at vide om ratepension
•Du kan tidligst få ratepension udbetalt, fra du fylder 60/62 år
•Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning
•Indbetaling til ratepension kan fratrækkes i topskatten
•Beskattes som personlig indkomst uden AMB ved udbetalingen
•Kan udbetales over 10 til 25 år og skal være afsluttet senest 25 år efter
du har nået efterlønsalderen 85/87 år
•Udbetalingen er garanteret i udbetalingsperioden
•Ved dødsfald kan den/de begunstigede kapitalisere de resterende ydelser
og få udbetalt dem som en sum fratrukket en afgift på 40 %
•Loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. årligt (nyt pr.
1.1.2010)
•5 års reglen vil fortsat gælde for selvstændige erhvervsdrivende.(skal
afvente 5 år inden første udbetaling

Værd rd at vide om livrentepension
•Du kan tidligst få livrentepension udbetalt, fra du fylder 60 år
•Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning
•Ingen alderskrav for oprettelse og indbetaling
•Indbetaling til livrentepension kan fratrækkes i topskatten (ophørende
livrenter går under indbetalingen på de 100.000 på raten)
•Kan udbetales livsvarigt eller tidsbegrænset
•Udbetalingen beskattes som personlig indkomst uden AMB
•Kan omfatte ægtefællepension og garanti
•Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med
livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den
enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning
• Ubegrænset indbetaling til Livrenter med livsvarige ydelser.

Værd rd at vide om Selvpension
Kunne oprettes frem til 1985 i et pengeinstitut
Skattefordel på p indbetalingerne frem til 1987
Indbetaling på p max. 2.000 årligt rligt med fradrag
Bindingsperiode mindst 15 år r dog tidligst udbetalt ved
det 60 år r eller ved død/invaliditet
d d/invaliditet
Udbetalingen er skattefri
Finansloven for 2010 giver nu mulighed for at få f udbetalt
selvpensionen uanset alder og bindingsperiode
Forventet mulig forøgelse for gelse af danskernes disponible
indkomst ca. 4. mia. kr. i 2010

Skatteregler - hvis du tager pensionen med til
udlandet
Løbende bende udbetalinger
Danmark og Norden: Du skal betale skat i Danmark
Europa: Afhænger Afh nger af aftale om dobbeltbeskatning
Resten af verden: Afhænger Afh nger af skattesystem og eventuel aftale om
dobbeltbeskatning
Kapitalpension
Du skal betale afgift til den danske stat, uanset hvor du bor
Kan overføres overf res til løbende l bende pension inden flytning

Opsparing ? hvad er der behov
for !
V/
Gage
Med
FP+
ATP
Med
ATP
250.00
0
10,5%
17,6%
Kræver Kr ver blot 60% - grundet sparet amb
I ca. 17 år r (restlevealder for mænd m nd fra alder 65 år r er
ca. 15 år r og for kvinder ca. 18 år) r)
Folkepension (FP) og ATP medregnes
300.00
0
12,0%
18,0%
350.00
0
13,1%
18,3%
Krav til indbetaling*
400.00
0
13,9%
18,5%
450.00
0
14,5%
18,7%
500.00
0
15,0%
18,8%
550.00
0
15,4%
18,9%
600.00
0
15,8%
19,0%
* forudsætninger 2,5% i realrente, 4,0% i omkostninger, 1,0% i forsikringsdækning, 8% i amb - opsparing over 30 år

Nye regler for efterløn efterl n og folkepension
Sådan dan ser det ud efter 1.maj
2007
Din fødselsdato f dselsdato er:
31.12.58 eller før f r = 49
år
01.01.59 – 30.06.59
01.07.59 – 31.12.59
01.01.60 – 30.06.60
01.07.60 – 31.12.62
01.01.63 eller senere
= 44 år
* Kan senere reguleres
Du kan tidsligst gå
på efterløn, når du
er:
60 år
60.½ 60. år
61 år
61½ 61 år
62 år
62 år* r*
Du får folkepension,
når du
er:
65 år
65½ 65 år
66 år
66½ 66 år
67 år
67 år* r*
Berører den nye
regel dig?
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja

Overvejelser
I den 3. alder:
Har man brug for en kapitaludbetaling til at realisere
ønsker nsker om f.eks. nedbringelse af gæld, g ld, rejser m.m.?
Hvad skal man have af løbende l bende indtægt indt gt for at have et
tilstrækkeligt
tilstr kkeligt økonomisk konomisk råderum r derum for den planlagte
tilværelse? tilv relse?
Hvordan hænger h nger de eksisterende pensionsindtægter
pensionsindt gter
sammen med behovene i den 3. alder?

Alt for mange pensionister dør d r for rige!
Udfordring: hvor mange år r skal formuen
række!! kke!!
Ingen ved hvor gamle de bliver
Pejlingspunkter
–Levevis Levevis
–Restlevealderen
Restlevealderen
–For Forældre ldre-alder alder
Frygten for havregrøden
havregr den gør r at
mange holder igen med at bruge pengene

Alt for mange pensionister dør d r for rige!
10 år
Jensen står st r med kr. 2.000.000 på p
pensionskontoen
223.000
De kan bruges med forskellig hast:
12 år
190.000.
15 år
157.500
17 år
142.500
18 år
136.000
Mange vælger v lger de 20 år r p.g.a. havregrødsfrygten
havregr dsfrygten
og en del vil netop dø d med ubrugte midler
20 år
125.000

Design af pensionsudbetaling
Design din egen pension ved pensionsalder og fokuser ikke på p det
antal år r policerne foreskriver - eks. 10 år
Dog skal udbetaling fra Livrenter og Ratepensioner være v re min. 10 år r
Kapitalpensionsordninger kan altid ændres ndres til Rate eller Livrente
Udbetaling
start 10 - år
Udbetaling
start
Afkortede livrenter
Afkortes med 5 år
-til i alt 10 år
Udbetaling
start 10 - år
Livsvarige livrenter kan afkortes til eks. 10 eller 15 år – mod helbredsoplysninger
Forlæng evt. med
5 eller 10 år – til i
alt 15 eller 20 år
15 års
udbetaling
Forlænges
livsvarigt

Planlægning
Planl gning
Arbejdsindt Arbejdsindtægt
gt de sidste år r på p
arbejdsmarkedet
Vil din indkomst være v re uforandret?
Bliver din indkomst nedsat f.eks.
pga. nedsat tid?
Pensionsbidragets størrelse st rrelse - Er det
stort nok?
Har du planlagt dit
pensioneringstidspunkt?
Hævningsplan vningsplan fra valgt pensionsalder
Formueforhold Formueforhold
de sidste år r på p
arbejdsmarkedet
Uforandret forhold, bolig, gæld, g ld,
opsparing m.m.?
Omlægning Oml gning af formue-forhold,
formue forhold,
realisation, nedbringelse af gæld g ld m.m.?
Ekstra indbetaling på p pension?
Hvilke pensionsordninger skal der hæves h ves fra eller er det friværdien friv rdien / fri formue der skal
hæves ves først f rst ?

Folkepension
En ret til personer, der er fyldt 65 år r – under ændring ndring til 67 år
Det er et krav, at man har indfødsret indf dsret og fast bopæl bop l i Danmark
- Kan dog søges s ges fra og udbetales til udlandet, men
beskattes i DK
Folkepensionen består best r af:
Grundbeløb Grundbel
Pensionstillæg
Pensionstill
Alle beløbene bel bene er skattepligtige som personlig indkomst; Der
betales dog ikke AMB
Husk meldepligt til din kommune, hvis du rejser væk v k mere end
2. mdr. udenfor Europa og EØS E S området omr det fra 01. juli 2010.

Folkepension
Pr. 01.01.2010 Grundbeløb Pensionstillæg
Pension Reelt enlige 65.376 67.896
Gifte/samlevende 65.376 32.820
Indtægtsreguleres Nej*) Ja
Skattepligtigt Ja Ja
*) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten
har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og
mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.
Dobbeltbeskatningsaftaler kan give beskatning i udlandet,
Frankrig – Spanien – Italien –Marokko – Schweiz - Tyrkiet

En god pensionsordning og den mulige gevinst
For længe l nge siden, da gamle mænd m nd
bandede og slog i jorden med stokke,
blev det kaldt trolddom.
I dag kaldes det golf.

Hvem skal arve og hvorfor?

Fællesbo llesbo / formuefællesskab
formuef llesskab
Når r man bliver gift, indgår indg r alt, hvad
man ejer, og alt, hvad man herefter
erhverver sig, i:
FÆLLESBOET LLESBOET

Fællesbo/formuef
llesbo/formuefællesskab llesskab
Det betyder ikke: ikke
fælles lles ejendomsret til hus, bil og lign.
Automatisk fælles f lles hæftelse h ftelse for lån l n og anden
gæld ld
Det betyder:
at man selv råder r der over det, man ejer (særr ( rråden den)
at man selv hæfter h fter for egen gæld g ld (særh ( rhæften ften)
at der er særlige s rlige regler for deling af formuen ved
skilsmisse og død
d

Særeje reje-former former
Særeje reje er enten blevet til via ægtepagt gtepagt eller som arv,
der via testamente er tillagt arvingen som særeje s reje
Fuldstændigt Fuldst ndigt særeje s reje
Særeje reje ved skilsmisse
Særeje reje ved død d
Skal skiftes ved dødsfald d dsfald
Skilsmisse-særeje
Skilsmisse reje
Særeje reje ved skilsmisse
Fælleseje lleseje ved død d
Kan overtages som
uskiftet bo

Deling af pensioner
Nye regler fra 1. januar 2007 - ved skilsmisse og separation
• Hver part udtager egne rimelige pensioner.
- indgår indg r ikke længere l ngere i bodelingen.
• Andet kan aftales ved ægtepagt gtepagt
• ”Rimelig Rimelig”
• Arbejdsmarkedspension
• Vurderes i forhold til uddannelse og job

Deling af pensioner
Varighed
Under 5 år
5-15 15 år
Over 15 år
Hver ÆF F udtager som hovedregel
Alle sine pensioner – uanset rimelighed
Alle sine rimelige pensioner.
Der kan ydes fællesskabskompensation
llesskabskompensation, , max 50 % af
forskelsværdien.
forskelsv rdien.
I særlige s rlige tilfælde tilf lde kan der ydes
rimelighedskompensation max 25% af
forskelsværdien.
forskelsv rdien.
Alle sine rimelige pensioner.
Der kan ydes fællesskabskompensation
llesskabskompensation eller
rimelighedskompensation.
rimelighedskompensation

Deling af pensioner
”Urimelig Urimelig”
• ÆF F har mindre opsparing pga. orlov, nedsat tid
o. lign.
- Der kan ydes fællesskabskompensation
llesskabskompensation
• ÆF F stilles urimeligt ringe
- Længerevarende
ngerevarende ægteskaber gteskaber
- Store forskelle i pensionsformuer
- Der kan ydes rimelighedskompensation

Før r og efter
Eksempler på p deling af pensioner:
Nye regler
Gift i 25 år. r.
Ægtef gtefælle lle 1,
Direktør Direkt r og med rimelig pension, opsparet kr. 4.000.000
Ægtef gtefælle lle 2,
Uddannet som Børnehavep
B rnehavepædagog dagog og gået g et hjemme grundet ægtef gtefælles lles job (fællesskabet).
(f llesskabet).
Hvis ægtef gtefælle lle 2, havde brugt sin uddannelse ville der være v re opsparet ca. kr. 800.000
Ægtef gtefælle lle 2, må m siges at være v re dårligere d rligere stillet pensionsmæssigt pensionsm ssigt og har ret til kompensation efter de nye
skilsmisseregler – fællesskabskompensation.
llesskabskompensation.
Som udgangspunkt skal ægtef gtefælle lle 2 have kr. 800.000 i kompensation. Ægtef gtefælle lle 2 kan max få f 50 % af
forskellen på p depoterne altså alts kr. 2.000.000. Men fordi ægtef gtefælle lle 2, blot kunne have sparet kr. 800.000 op i
sædvanligt dvanligt job kan kompensationen højst h jst blive kr. 800.000.
Gamle regler
Efter de gamle regler skulle ægtef gtefælle lle 1, have afleveret halvdelen af sin kapital – eller ratepension – det
vil sige kr. 2.000.000 til ægtef gtefælle lle 2, (efter de nye regler får f r ægtef gtefælle lle 2, kun kr. 800.000 ).
Hvis ægtef gtefælle lle 1, havde haft en løbende l bende pension, ville ægtef gtefælle lle 2, efter gamle regler ikke få f andel i
ægtef gtefælle1,s lle1,s pension; men efter de nye regler får f r ægtef gtefælle lle 2, kompensation.
Hvordan gives kompensation?
Lav ægtepagt. gtepagt.

Testamente
TESTAMENTE
Undertegnede Hr.
Og Fru Hansen bestemmer
herved som
vores sidste vilje at, ….
Hvordan oprettes et
testamente ?
Notartestamente
Helt sikkert (opbevares i
centralregistret)
Vidnetestamenter
Usikkert/anfægtelse
Usikkert/anf gtelse
Nødtestamente dtestamente
Meget usikkert

Skal man tage gift eller oprette testamente

Hvornår Hvorn r er der brug for testamente ?
Når fordelingsreglerne jf. arveloven ønskes ændret, ex.:
Ønsker at begrænse et særbarns andel
Sikre at svigerbørn ikke får arv
Ønsker at ”springe” et led over (arv til børnebørn)
Ønsker at tilgodese én, der ikke arver efter loven
=> fx. samlevere, der ønsker at arve hinanden
Hvis arven skal gøres helt eller delvist til særeje for arvemodtageren
Ugifte samlevere, uden testamente arver samlever intet efter afdøde.
Ægtefæller med fælleseje, hvor der er særbarn på den ene side og ingen
fællesbørn. uden særeje skal særbarn have ¼ del af fælles formue. Med testamente
kan de ændres til 1/16 del.
Ugifte barnløse, hvis ingen nærmere familiearvinger end fætter og kusine tilfalder
arven staten.
Virksomhedsejere med ønske om at sikre, at barnets arv ikke skal deles med
barnets ægtefælle.
Forældre, der har et ønske om at sikre, at barnets arv ikke skal deles med barnets
ægtefælle, hvis barnet bliver skilt: Særejebestemmelse.
Staten forventer ca. 71 mill. grundet manglende testamente samt i alt 3,5
milliarder i arveafgift (boafgift)

5 gode råd r
1. Sørg S rg for at skrive testamente, hvis du ikke har arvinger.
2. Forær For r arven væk v k som afgiftsfrie gaver, mens du lever. I 2010 må m man
forære for re maks. 58.700 kroner per barn, barnebarn eller stedbarn, og 20.500 20.500
kroner per. svigerbarn. svigerbarn.
3. Organisationer med et godkendt almen velgørende velg rende formål form l er fritaget for
arveafgift. De penge, du testamenterer til en velgørende velg rende organisation, går g r
dermed ubeskåret ubesk ret til det formål, form l, du vælger. v lger.
4. Har man ingen tvangsarvinger ¿ ægtef gtefælle, lle, børn, b rn, børneb b rnebørn rn eller oldebørn oldeb rn
¿ er det i visse tilfælde tilf lde en fordel at testamentere til en velgørende velg rende
organisation på p betingelse af, at den betaler de øvrige vrige arvingers boafgift. Så S
kan man støtte st tte et godt formål, form l, uden at familien arver mindre.
5. Brug pengene, mens du lever.

Hvad sker der, når n r den første f rste ægtef gtefælle lle dør? d r?
Der skal tages stilling til, om boet skal skiftes
betingelserne for at sidde i uskiftet bo:
Fælles lles børn b rn
Fælles lles formue
Solvent
Myndig
Hvis betingelserne er opfyldt, er det den længst l ngst levende, der træffer tr ffer
afgørelsen afg relsen - med mindre andet fremgår fremg r af evt. testamente.
En evt. forsikringsudbetaling udbetales i reglen uden om boet direkte direkte
til
den begunstigede.

Skiftet & uskiftet bo
Betingelserne for uskiftet bo betyder omvendt;
At der skal skiftes med afdødes afd des særb s rbørn rn
At særeje s reje skal skiftes
Myndige særb s rbørn rn kan give tilladelse til uskiftet bo
Værge rge kan underskrive for umyndige børn b rn

Skiftet & uskiftet bo
Ulemper
Overtager ansvaret for afdødes afd des gældsforpligtelser
g ldsforpligtelser
Ikke ubetinget fri rådighed r dighed over boet
Mulighed for at oprette testamente begrænses begr nses
Kan ikke indgå indg nyt ægteskab gteskab

Hvem arver egentligt?
”Blodets Blodets bånd b nd”
1. arveklasse:
2. arveklasse:
3. arveklasse:
Børn rn (livsarvinger). Er et barn dødt, d dt, træder tr der børneb b rnebørn rn i hans sted
Forældre. For ldre. Er en forælder for lder død, d d, træder tr der dennes livsarvinger i hans
sted (dvs. søskende s skende og evt. nevø/niece) nev /niece)
Bedsteforældre. Bedstefor ldre. Er en bedsteforælder bedstefor lder død, d d, træder tr der dennes
livsarvinger i hans sted (dvs. moster/morbror/faster/farbror)
Men IKKE fætre/kusiner!
f tre/kusiner!

Arvefordeling – ægtef gtefælle lle & børn b rn
Er der ingen ægtef gtefælle, lle, arver børnene b rnene alt, til lige deling
Er der ingen børn, b rn, arver ægtef gtefællen llen alt
Er der både b de ægtef gtefælle lle og børn, b rn, fordeles arven med 1/2 til
ægtef gtefælle lle og 1/2 til lige deling mellem børnene: b rnene:
Afdødes formue
Børnene rnene skal jf. arvelovens regler arve 1/2, uanset om
de er én n eller mange, og uanset om det er fællesb f llesbørn rn
og/eller afdødes afd des særb s rbørn. rn. De deler lige.
Ægtefælle
Børn

Tvangsarv og testamente
Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde r de
over 3/4 af sit bo, hvis man har ægtef gtefælle lle og/eller
børn/livsarvinger
rn/livsarvinger
Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal tilfalde
tvangsarvinger (= ægtef gtefæller ller og livsarvinger) - og skal
fordeles efter arvelovens regler (1/2 + 1/2)
Friarven kan
testamenteres til ”hvem hvem
som helst” helst
Afdødes formue
Afdødes formue
Ægtefælle
Børn
Friarv

Optimering af arven til f.eks. ægtef gtefælle lle
Friarven kan
testamenteres
til ægtef gtefællen llen
Afdødes formue
Afdødes formue
Ægtefælle
Børn
Friarv

Slægtninge Sl gtninge og nært n rt relaterede, der ikke arver
Samlevere
Ægtef gtefælles lles særb s rbørn rn (dine stedbørn) stedb rn)
Svigerbørn Svigerb rn
Kusiner og fætre f tre og fjernere slægtninge sl gtninge
Samlevere
Barnet arver det hele -
også ogs selvom det er et fællesbarn f llesbarn

Nærmeste rmeste Pårørende P rende og forsikring / pension
2007 1. Ægtef gtefælle lle
2. Børn B rn
3. Testamente
4. Øvrige vrige arvinger
efter arveloven
2008 1. Ægtef gtefælle lle
2. Samlever
3. Børn B rn
4. Testamente
5. Øvrige vrige arvinger efter
arveloven
Krav: Samliv på p fælles lles adresse i ægteskabslignende gteskabslignende forhold
på dødstidspunktet, dstidspunktet, og
Har boet sammen i 2 år r forud for dødstidspunktet
d dstidspunktet
- eller har fælles f lles barn, eller venter/ventede fællesbarn f llesbarn

Samleveres arveforhold
Samlevere har ingen legal arveret, arveret kræver
testamente
Udvidet samlevertestamente (fra 2008)
Samlevere kan arve som ægtefæller
(Kan ikke bestemme fælleseje, særeje osv.)
Betingelser:
Lever sammen på fælles bopæl ved dødsfald, og
a) har/havde eller ventede fælles barn, eller
b) har levet sammen i 2 år på fælles bopæl i
ægteskabslignende forhold

Pensionsoverblik

Nyttige links
www.danmark.dk
Formålet Form let med danmark.dk er at give et hurtigt overblik over det offentlige offentlige
og skabe
mulighed for at finde rundt i hele den offentlige sektor fra ét t sted. danmark.dk viser
vej til den rette myndighed eller de ønskede nskede informationer ved hjælp hj lp af korte,
generelle beskrivelser.
www.netborger.dk
NetBorger.dk er din genvej til offentlig selvbetjening. Med NetBorger NetBorger
får f r du er en
let og brugervenlig indgang til offentlig selvbetjening, hvor du kan gøre g re meget af
det, du ellers ville gøre g re på p kommunekontoret.
www.aeldresagen.dk
Bøgernes gernes bog om den tredje alders nødvendige n dvendige oplysninger.
www.pensionsinfo.dk
På siden kan du bestille et password, som sendes til dig. Herefter kan du ”logge logge”
dig på p og se dine pensionstal fra de pensionsinstitutioner, der har tilsluttet tilsluttet
sig
faciliteten

Få overblik på pensionsinfo.dk

Jeanne Louise Calment
1875 - 1997
1875 - 1997

Nyttige links
www.”pensionsselskab
www. pensionsselskab”.dk .dk
Se dine egne oplysninger
www.atp.dk
Se oplysninger om din opsparing i ATP
Du kan desuden ringe til:
- din A-kasse A kasse
- din kommune
- din pensionsleverandør
pensionsleverand

Willis Pension - og Seniorservice
Kai Jensen Tlf. Tlf.
88139679
Mobil 40599729 E-mail E mail kj@willis.dk
Vi kan hjælpe hj lpe dig
Oprettelse af ægtepagt gtepagt og testamente
Skriv en kort mail til senior@willis.dk med dine ønsker, nsker, så s
tager Willis Forsikringsservice over og kommer med oplæg opl g
på ægtepagt gtepagt og testamente.
Ydelsen består best r af rådgivning r dgivning af kunden, udfærdigelse udf rdigelse af
dokumenter, samt ekspedition og tinglysning.
Seniorøkonomisk Senior konomisk overblik
Personligt møde m de hvor alle aspekter drøftes: dr ftes:
Boligøkonomien
Bolig konomien – friværdien friv rdien -indefrysning
indefrysning
Arv og begunstigelse
Sikring af korrekt udbetaling
Offentlige ydelser
Tilrettelæggelse Tilrettel ggelse af pensioner
Sikring af hævning h vning i den rigtige rækkef r kkefølge lge
Inkl. ægtef gtefællens/samleverens llens/samleverens forhold
Pris min. 1.550 – max. 3.000

Afslutning
Tak for jeres tid J