Se specialet "Disse Sager er jo særligt for Kvinderne" på kvinfo.dk

debatten. Vi beskæftiger os særligt med én type argumenter, nemlig forskellighedsargumenterne,
som formulerer ideen om kvinders særlige kompetencer. Det er kendetegnende for denne type
argumenter, at de både benyttes af fortalere og modstandere af kvindelig valgret, samt at de også
findes i udtalelser fra de første kvindelige kommunalpolitikere. Ud fra disse argumenter kan vi
udlede indholdet af kvinders særlige kompetencer. På grundlag heraf gives et bud på, hvilke
konkrete politiske arbejdsområder de kvindelige politikere kan tænkes at have, såfremt de handler i
overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer. Den centrale kilde til undersøgelsen i
kapitel 3 er Landsforbundet for Kvinders Valgrets blad, Kvindevalgret, samt citater fra forskellige
værker om kampen for kvindelig valgret. Da målet er at afdække holdninger hos medlemmer af
organisationerne og deltagere i valgretsdebatten, er disse gruppers udtalelser i f.eks.
Rigsdagsdebatter, mødereferater/-resolutioner samt debatter i medlemsbladene gode kilder, da det
netop er enkeltpersoner, der kommer til orde. Det er dog væsentligt at skille menige medlemmer af
Landsforbundet for Kvinders Valgret fra mere prominente medlemmer, som f.eks. nogle af de første
kvindelige kommunalpolitikere, men dette lader sig udmærket gøre i analysen, idet vi har udsagn
fra begge typer medlemmer.
Det er et sigte med kapitlet at tydeliggøre de forskellige holdninger til eksistensen de
særlige, fælles kvindelige kompetencer, og dermed sætte fokus på hvilken rolle de særlige
kvindelige kompetencer spillede dels i valgretskampen og dels for den enkelte kvindelige politiker.
Samtidig kan vi med folketingsmedlem Nina Andersen se et eksempel på, at kvinders politiske
arbejde stadig i 1940´erne i høj grad blev forstået i relation til de særlige kvindelige kompetencer.
Således bliver Nina Andersen et konkret eksempel på, at kvinder stadig i 1940´erne primært blev set
som mødre og husmødre, hvilket ifølge Anne Trine Larsen er et gennemgående syn på kvinder fra
1900tallets start og helt frem til 1960. 34
2.5 Operationalisering: De kvindelige politikeres baggrund og anciennitet
Som nævnt er de særlige kvindelige kompetencer én mulig forklaring på, hvorfor de kvindelige
politikere beskæftigede sig med bestemte arbejdsområder, men vi kan som nævnt også forestille os
andre forklaringsmodeller, nemlig kvindernes baggrund og deres anciennitet i politik. Vi vil i
forbindelse med de kvindelige politikeres baggrund gerne vide, hvor repræsentative de er for danske
kvinder generelt, fordi de særlige kvindelige kompetencer er formuleret som gældende for
34 Anne Trine Larsen, ”Først var kvinden – ligestilling i Danmark 1915-1999”, s. 131-159 i Agnes Arnórsdóttir red.
m.fl., Køn i historien, Gylling 2004, s. 132, 136.
23