Se specialet "Disse Sager er jo særligt for Kvinderne" på kvinfo.dk

kønnene. 185 Det er nemlig karakteristisk, at formandsposterne findes inden for præcis de områder,
hvor kvinderne var meget aktive. Dette tyder altså på, at kvinderne gennem deltagelse inden for de
typiske arbejdsområder opnåede kvalifikationer, der både gjorde dem i stand til at opnå
formandsposterne og til at lede udvalgsarbejdet.
Samlet set findes 55 af de 112 formands- og næstformandsposter inden for
Sociale/forsorgs udvalg, mens 14 findes inden for Kulturelle udvalg og Undervisnings udvalg.
Inden for Formelle/økonomiske udvalg findes 10 formands- og næstformandsposter, der alle er i
legatudvalg. Derudover er der ni formands- og næstformandsposter i skolekommissioner og
ungdomsskolenævn, og 16 formands- og næstformandsposter inden for Øvrige hverv delt mellem
biograftilsyn, tilsyn med børn og plejebørn, børnehjemstilsyn samt kirke/kirkegårdsbestyrelser. De
resterende otte formands- og næstformandsposter er ved første øjekast mere usædvanlige, idet de
ligger inden for Tekniske udvalg. Ser man nærmere på fordelingen, viser det sig dog, at fem af disse
poster ligger i udvalg for lystanlæg og parker, to er i udvalget for badeanstalten i Horsens og en
formandspost ligger i udvalget til gader og vejes benævnelse på Frederiksberg. Der er altså tale om
udvalg, hvor kvinderne som vist ovenfor typisk havde størstedelen af deres udvalgsposter på det
tekniske område. Udvalgene er altså ikke så usædvanlige endda, da mønstret med kvindernes
udvalgsposter i de mindre teknisk betonede af de tekniske udvalg går igen.
Fordelingen af kvindernes formands- og næstformandsposter over tid tyder på, at der
mod periodens slutning er forandringer på vej i kvindernes politiske arbejde. Ud af de kvindelige
kommunalpolitikers 112 formands- og næstformandsposter, findes kun meget få i starten af
perioden og væsentligt flere mod periodens slutning. Således har de kvindelige kommunalpolitikere
ingen formands- eller næstformandsposter i 1909 og 1913 og kun en enkelt i 1917, mens 62 af de
112 formands- og næstformandsposter findes i undersøgelsens tre sidste år 1943, 1946 og 1950. Når
det gælder formands- og næstformandsposter har magtens jernlov altså mindre gyldighed for de
kvindelige kommunalpolitikere mod undersøgelsesperiodens slutning end i dens start.
6.7 Opsamling
Undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikere viste en arbejdsdeling mellem kønnene på tre
måder. For det første stod de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelse i det politiske arbejde
inden for udvalg, kommissioner, nævn og øvrige hverv i perioden 1909-1950 ikke helt i forhold til
185 Se bilag 14.
100