Se specialet "Disse Sager er jo særligt for Kvinderne" på kvinfo.dk

Indholdsfortegnelse
Figuroversigt ....................................................................................................................................3
Del I: Specialets udgangspunkt og baggrunden for undersøgelserne af kvindelige politikere............5
af Anna Wowk Andersen og Karen Jermiin Nielsen
Kapitel 1 Problemstilling og litteratur .............................................................................................5
1.1 Indledning ..............................................................................................................................5
1.2 Forskningsoversigt...............................................................................................................10
1.3 Specialets dele......................................................................................................................15
Kapitel 2 Opbygning, metode og operationalisering .....................................................................16
2.1 Specialets opbygning og bagvedliggende kønsforståelse ....................................................17
2.2 Politik og magt.....................................................................................................................18
2.3 Stat og kommune 1909-53 ...................................................................................................20
2.4 Operationalisering: De særlige kvindelige kompetencer .....................................................22
2.5 Operationalisering: De kvindelige politikeres baggrund og anciennitet..............................23
2.6 Operationalisering: De kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem
kønnene ......................................................................................................................................27
Kapitel 3 De særlige kvindelige kompetencer ...............................................................................28
3.1 Valgretsdebatten og de særlige kvindelige kompetencer.....................................................30
3.2 Kvinders politiske arbejdsområder og de særlige kvindelige kompetencer ........................32
3.3 Kvinders erhvervelse af kompetencer..................................................................................37
3.4 Særlige kvindelige kompetencer som politisk strategi?.......................................................39
3.5 Opsamling ............................................................................................................................41
Del II: Kvindelige kommunalpolitikere 1909-50...............................................................................43
af Anna Wowk Andersen
Kapitel 4 Baggrund for undersøgelsen...........................................................................................43
4.1 Litteratur og kilder ...............................................................................................................43
4.2 De kommunale valg 1909-1950...........................................................................................48
4.3 Kvinderepræsentationen i foregangskommunerne...............................................................49
4.4 Udvælgelse af undersøgelseskommuner..............................................................................53
4.5 Kildemateriale i undersøgelseskommunerne .......................................................................54
4.6 Undersøgelseskommunernes størrelse og politiske sammensætning...................................57
4.7 Opsamling ............................................................................................................................60
Kapitel 5 Kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne .......................................................60
5.1 Ulla Wambergs undersøgelse af kvindelige kommunalpolitikeres baggrund .....................61
5.2 Erhvervsfrekvens hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne .....................64
5.3 Erhvervsfordeling og baggrund hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne67
5.4 Kompetencer hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne............................69
5.5 Anciennitet hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne...............................72
5.6 Opsamling ............................................................................................................................75
Kapitel 6 Arbejdsdeling mellem kønnene i undersøgelseskommunerne .......................................76
6.1 Undersøgelsens gruppering af politiske områder.................................................................77
6.2 Kvindelige kommunalpolitikeres aktivitetsniveau...............................................................79
6.3 Kvindelige politikeres deltagelsesgrad og anciennitet i de enkelte kommunalbestyrelser..81
6.4 De kvindelige kommunalpolitikeres arbejdsområder ..........................................................85
6.5 De kvindelige politikeres arbejdsområder i de enkelte kommunalbestyrelser ....................91
6.6 De kvindelige kommunalpolitikeres atypiske arbejdsområder og magtens jernlov ............95
1

6.7 Opsamling ..........................................................................................................................100
Del III: Kvindelige rigsdagspolitikere 1918-53 ...............................................................................103
af Karen Jermiin Nielsen
Kapitel 7 Baggrund for undersøgelsen.........................................................................................103
7.1 Rigsdagen: Folketing og Landsting ...................................................................................103
7.2 Litteratur.............................................................................................................................105
7.3 Kilder .................................................................................................................................108
7.4 Kvinderepræsentation i Rigsdagen ....................................................................................110
Kapitel 8 De kvindelige rigsdagspolitikere..................................................................................113
8.1 Rigsdagskvindernes baggrund ...........................................................................................113
8.2 Rigsdagskvindernes anciennitet.........................................................................................121
8.3 Opsamling ..........................................................................................................................125
Kapitel 9 Arbejdsdeling mellem kønnene i Rigsdagen................................................................125
9.1 Kilder og fremgangsmåde i undersøgelsen af Rigsdagen..................................................126
9.2 Rigsdagskvindernes aktivitetsniveau .................................................................................127
9.3 Undersøgelsens gruppering af politiske områder...............................................................133
9.4 Rigsdagskvindernes arbejdsområder..................................................................................138
9.5 Kvindelige og mandlige politikeres arbejdsområder .........................................................149
9.6 Magtens jernlov..................................................................................................................151
9.7 Opsamling ..........................................................................................................................153
Del IV: Kvindelige politikere i Danmark før og efter 1953 ............................................................155
af Anna Wowk Andersen og Karen Jermiin Nielsen
Kapitel 10 Kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag 1909-53...........................155
10.1 Arbejdsdeling mellem kønnene .......................................................................................155
10.2 Forklaringer på arbejdsdelingen mellem kønnene ...........................................................161
10.3 Opsamling ........................................................................................................................164
Kapitel 11 Politikerroller og køn .................................................................................................165
11.1 Husmoderen .....................................................................................................................167
11.2 Lærerinden .......................................................................................................................169
11.3 Kvindesagskvinden ..........................................................................................................170
11.4 Mønsterbryderen ..............................................................................................................171
11.5 Politiske kønskontrakter...................................................................................................173
11.6 Opsamling ........................................................................................................................175
Kapitel 12 Kvindelige politikere i Danmark efter 1953 ..............................................................176
12.1 Kvinderepræsentation efter 1953 .....................................................................................177
12.2 Kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem kønnene efter 1953....179
12.3 Kvindelig politiker efter 1953..........................................................................................182
12.4 Nye problemstillinger ......................................................................................................183
Kapitel 13 Konklusion .................................................................................................................185
Summary ......................................................................................................................................190
Litteraturliste................................................................................................................................193
Bilagsoversigt...............................................................................................................................203
2

Figuroversigt
Kapitel 4
Figur 4.1 Kvinderepræsentation i samtlige kommuner, i de 85 foregangskommuner og i
foregangskommunerne fordelt på sogne- og bykommuner 1909-50 …………………………….s. 51
Kapitel 5
Figur 5.1 Kvindelige kommunalpolitikeres erhvervsfordeling …………………………………..s. 67
Figur 5.2 Andelen af 24 kvindelige kommunalpolitikere med medlemskaber af foreninger mv. .s. 71
Figur 5.3 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet 1909-1950 …………………………… s. 73
Figur 5.4 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet 1909-1925 og 1929-1950 ...……………s. 75
Kapitel 6
Figur 6.1 Kvindeandel i de otte by- og sogneråd samt kvindeandel af kommunale poster …...…s. 79
Figur 6.2 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad 1909-1950 ………………………...s. 80
Figur 6.3 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de otte by- og sogneråd ….………s. 82
Figur 6.4 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad fordelt på 7 grupper 1909-1950 …..s. 86
Figur 6.5 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de enkelte områder under
Kommissioner/nævn ……………………………………………………………………………..s. 87
Figur 6.6 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i enkelte områder under
Øvrige hverv ……………………………………………………………………………………..s. 89
Figur 6.7 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikeres arbejdsområder ………………………s. 90
Kapitel 7
Figur 7.1 Kvinderepræsentation i Folketing og Landsting 1918-53 ……………………………s. 112
3

Kapitel 8
Figur 8.1 Kvindelige rigsdagsmedlemmers erhvervsfordeling …………………………………s. 115
Figur 8.2 Kvindelige rigsdagsmedlemmers medlemskaber af foreninger mv. …………………s. 120
Figur 8.3 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers gennemsnitlige anciennitet
pr. 1 oktober …………………………………………………………………………………….s. 122
Figur 8.4 Folketingsmedlemmernes gennemsnitlige anciennitet pr. 1. oktober ………………..s. 124
Kapitel 9
Figur 9.1 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg 1918-53 ..s.128
Figur 9.2 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg samt
deres repræsentation i Folketing og Landsting 1918-53 ………………………………………..s. 129
Figur 9.3 Kvindelige folketingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter ………………..s. 131
Figur 9.4 Kvindelige landstingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter ……………….s. 132
Figur 9.5 Kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse i Folketing og Landsting 1918-19 ……......s. 139
Figur 9.6 Kvindelige folketingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper 1918-53 ...s. 141
Figur 9.7 Kvindelige landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper 1918-53 ...s. 144
Figur 9.8 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad inden for Indenrigs- og
socialområdet ………………………………………………………………………….………...s.147
Figur 9.9 Kvindelige og mandlige folketingsmedlemmers arbejdsområder ……………………s. 150
Figur 9.10 Kvindelige og mandlige landstingsmedlemmers arbejdsområder ………………….s. 150
Figur 9.11 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad i magtfulde udvalg ……………..s. 152
Kapitel 10
Figur 10.1 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikeres arbejdsområder …………………....s. 158
Figur 10.2 Kvindelige og mandlige rigsdagsmedlemmers arbejdsområder ……………………s. 158
4

Del I: Specialets udgangspunkt og baggrunden for undersøgelserne af
kvindelige politikere
Kapitel 1 Problemstilling og litteratur
1.1 Indledning
I løbet af det 20. århundrede har danske kvinder fået adgang til flere og flere erhverv, heriblandt
hvervet som politiker. Efter mere end tyve års debat om kvinders politiske rettigheder, fik kvinder i
1908 mulighed for at blive indvalgt i kommunalbestyrelser, og i 1915 fulgte adgangen til
Rigsdagens to kamre Folketinget og Landstinget. I 1909 og 1918 afholdtes valg til henholdsvis
kommunalbestyrelser og Rigsdag, og kvinderne deltog for første gang som kandidater og vælgere.
Her valgtes 127 kommunalpolitikere og 9 rigsdagsmedlemmer, som blev Danmarks første
kvindelige politikere.
Under debatten om gennemførelsen af kvindelig valgret i Danmark formuleredes et
sæt særlige kvindelige kompetencer, som lå inden for omsorg og opdragelse i forlængelse af det
gældende husmoderideal og de dertil knyttede opgaver i hjemmet. Med udgangspunkt i disse
særlige kvindelige kompetencer mente man, at kvinder kunne gøre en særlig indsats i politik på
netop disse områder. Men agerede de første kvindelige politikere reelt i overensstemmelse med de
særlige kvindelige kompetencer, eller lagde de deres politiske arbejde inden for andre områder?
Omdrejningspunktet for dette speciale er spørgsmålet om, hvordan køn og forventninger til køn
havde betydning for kvindelige politikere i første halvdel af 1900-tallet. Deraf følger at vi må
undersøge ikke alene den kvindelige politiker, men også indholdet af de særlige kvindelige
kompetencer.
For at finde ud af om de kvindelige politikere agerede i overensstemmelse med de
særlige kvindelige kompetencer vil vi analysere deres politiske arbejdsområder. Vi vil undersøge,
om der kan påvises en arbejdsdeling inden for politiske fagområder mellem mandlige og kvindelige
politikere, og hvad denne arbejdsdeling består i. Hvis kvinderne handlede i overensstemmelse med
de særlige kvindelige kompetencer, som var blevet formuleret under valgretsdebatten, kan vi
forvente, at der var en arbejdsdeling mellem kønnene, og at omsorg og opdragelse var typiske
kvindeområder. Omvendt kan andre politiske områder vise sig primært at være mandeområder og
således atypiske kvindeområder. Hvis en sådan arbejdsdeling mellem kønnene også findes i
5

fordelingen af magtfulde poster, er de kvindelige politikere måske underlagt magtens jernlov, der
hævder, at ”Hvor magten er, er kvinderne ikke. Hvor kvinder er, er magten ikke.” 1
Imidlertid er de særlige kvindelige kompetencer formuleret på baggrund af den danske
kvinde i almindelighed, mens de kvindelige politikere udgør en gruppe, som måske ikke er
repræsentativ for danske kvinder generelt. Derfor gælder de særlige kvindelige kompetencer ikke
nødvendigvis for de kvindelige politikere. For at afklare om der er en sammenhæng mellem de
særlige kvindelige kompetencer og de kvindelige politikere, må de konkrete kvinders baggrund
undersøges med henblik på at besvare spørgsmålet, om, og i så fald hvordan, kvindelige politikere
adskiller sig fra kvinder i almindelighed.
Idet de særlige kvindelige kompetencer altså ikke nødvendigvis gælder for kvindelige
politikere, vil vi også overveje andre forklaringer på fordelingen af politiske arbejdsområder,
nemlig politisk erfaring og kompetencer fra erhverv og uddannelse. Hvis vi ser fordelingen af
politiske poster som en konkurrence mellem politikerne, er politisk erfaring og
erhvervskompetencer måske afgørende elementer i fordelingen af politiske poster, for så vidt højere
anciennitet og relevante erhvervskompetencer giver flere valgmuligheder til den enkelte politiker.
Hvis erhverv og anciennitet således er afgørende for hvilke poster, en politiker får, har
forventningerne til politikerens køn og særlige kvindelige kompetencer måske kun ringe betydning.
Kønnet vil dog stadig være en vigtig faktor, fordi der samtidigt er nogle generelle kønsforskelle i
f.eks. adgang til erhverv, som giver de to køn forskellige udgangspunkter. Når vi har valgt
anciennitet og erhverv som mulige forklaringsmodeller, skyldes det, at vi har mulighed for at
undersøge dette i vores materiale. Samtidigt nævnes anciennitet i forbindelse med undersøgelser af
politikere og deres adgang til politiske hverv ofte som en faktor af betydning, og vi mener derfor,
det er relevant at teste forklaringsværdien af anciennitet. 2
Konkurrencen om de politiske poster giver sig muligvis ikke kun udslag i hvilke
poster man får, men også hvor mange. Vi vil derfor også undersøge, hvor aktive de kvindelige
politikere er. I relation til dette udgør kvindernes anciennitet et særligt undersøgelsesområde, fordi
vi ønsker at besvare spørgsmålet, om der er sammenhæng mellem graden af politisk aktivitet og
1 Drude Dahlerup, red. mfl., Det uferdige demokratiet, Stockholm 1983, s. 247. Drude Dahlerup, Vi har ventet længe
nok – håndbog i kvinderepræsentation, Stockholm 1988, s. 169.
2 Se bl.a. Erik Damgaard, Folketinget under forandring. Aspekter af Folketingets udvikling, virkemåde og stilling i det
politiske system, København 1977, s. 102f. Elisabeth Refsgaard, Kvinder i Folketinget – den lille forskel?, Speciale ved
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1989, s. 42. Elisabeth Refsgaard, ”Tæt ved toppen”, s. 106-140 i Drude
Dahlerup red., Kvinder på Tinge, Herning 1990, s. 124. Ulrikke Moustgaard, Håndtasken, heksen og de blåøjede
blondiner – danske, kvindelige politikere ifølge pressen – og dem selv, Gylling 2004, s. 47.
6

anciennitet. Derudover er ancienniteten vigtig at undersøge for at kunne inddrage den som
forklaring på kvindernes valg af politikområder.
At besvare spørgsmålet om hvilken betydning køn har for kvindelige politikere, kræver en
undersøgelse af flere forskellige underspørgsmål:
- Hvori bestod de særlige kvindelige kompetencer, som formuleredes under valgretsdebatten,
og hvilke forskellige syn på dem kom til udtryk?
- Udgjorde kvindelige politikere en særlig gruppe i forhold til danske kvinder generelt i kraft
af deres erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige eller sociale baggrund?
- I hvor høj grad deltog de kvindelige politikere i de politiske aktiviteter sammenlignet med
politikere i almindelighed?
- Er der en relation mellem kvindelige politikeres anciennitet og deres politiske deltagelse?
- Var der arbejdsdeling mellem mandlige og kvindelige politikere, og kan der påvises kvinde-
og mandeområder inden for politik?
- Kan vi forklare de kvindelige politikeres arbejdsområder ud fra de særlige kvindelige
kompetencer, de kvindelige politikeres erhvervskompetencer og deres politiske anciennitet?
- Har magtens jernlov gyldighed for kvindelige politikere i perioden 1909-53, således at køn
er en faktor i fordelingen af magtfulde politiske poster?
Disse spørgsmål har vi af flere grunde valgt at besvare gennem analyser af kvindelige politikere i
både lokalpolitik og national politik, konkret i kommunalbestyrelser og i Rigsdag. For det første
mener vi, at analysen skal afspejle en bredere forståelse af kvindelig valgret end den, der begrænser
sig til, at kvindelig valgret opnåedes i 1915 og i øvrigt kun angår Rigsdagen. Et sådant syn
underkender ikke blot, at kvinderne gjorde deres første erfaringer som politikere i kommunerne,
men også kommunernes betydning i første halvdel af 1900-tallet. For det andet formuleredes de
særlige kvindelige kompetencer under ét for kvindelige politikere på begge niveauer, selvom
Rigsdagen og kommunerne har forskellige politiske opgaver. Således er det muligt, at kvindernes
arbejdsopgaver ligger inden for forskellige områder på de to niveauer. For at afdække dette og
sammenligne mellem kommuner og Rigsdag er det derfor nødvendigt at undersøge begge politiske
niveauer. For det tredje er der den relation mellem de to niveauer, at de kvindelige politikeres
tidligste erfaringer fra kommunalpolitik kan være kommet de kvindelige rigsdagspolitikere til gode.
Både fordi flere kvindelige politikere starter i kommunalpolitik og senere ender i Rigsdagen, og
7

fordi kvindelige rigsdagspolitikere ved det første rigsdagsvalg med kvindelig deltagelse i 1918
havde mulighed for at trække på de kvindelige kommunalpolitikeres erfaringer fra tre
kommunalvalg og knap ti år med politisk arbejde. Dette er også grunden til, at analysen af det
kommunale niveau kommer før analysen af Rigsdagen, selvom relationen ofte i andre
sammenhænge ses som en nedsivning fra Rigsdag til kommuner, bl.a. fordi kommunernes
lovgrundlag kommer fra Rigsdagen. Endelig er kvindelige politikeres indsats på det
kommunalpolitiske område i sig selv eller i sammenligning med kvindernes arbejde på Rigsdagen
stort set ikke undersøgt tidligere, hvorfor denne undersøgelse kan bidrage med ny viden om
kvinders politiske arbejde i både kommunalbestyrelser og Rigsdag.
Det er altså en væsentlig pointe ved undersøgelsen, at de to delundersøgelser af
lokalpolitik og national politik kan sammenlignes. Dette skaber forskellige vanskeligheder, bl.a.
fordi Rigsdag og kommunalbestyrelser har forskellige arbejdsopgaver. I store træk beskæftiger
Rigsdagen sig med at lave den overordnede lovgivning, mens kommunalbestyrelserne arbejder med
at udføre lovgivningen på det kommunale område i praksis. Trods disse forskelle kan der etableres
fællestræk mellem det faglige indhold i de to organers arbejde, og vi har derfor inddelt de politiske
arbejdsområder i fire hovedgrupper med fagligt indhold inden for Socialområdet, Undervisning,
Økonomi og Teknik. Denne gruppering indeholder ikke alle politiske områder, hvilket skyldes
forskelle mellem kommunalbestyrelser og Rigsdag. I kommunalbestyrelserne er kulturområdet
f.eks. et selvstændigt område, mens det i Rigsdagen er et underområde under
undervisningsministeren, der ikke umiddelbart kan udskilles. Samtidigt har Rigsdagen flere
arbejdsområder, som kommunalbestyrelserne ikke beskæftiger sig med, som f.eks. udenrigspolitik,
forsvarspolitik og retslige forhold.
Udover de kvindelige rigsdagsmedlemmer og kommunalpolitikere findes der to
grupper af kvindelige politikere, hvis faglige arbejdsområder det kunne være muligt at undersøge,
nemlig kvindelige amtsrådspolitikere og ministre. Amtsrådene, som er det mellemste politiske
niveau i datidens Danmark, er ikke medtaget i denne undersøgelse, fordi kvinderepræsentationen er
så lille, at der ikke er noget analysegrundlag. Indtil 1946 findes kun et eneste kvindeligt
amtsrådsmedlem, som sidder 1916-22. 3 Når der kun er en kvinde, er det simpelthen meningsløst at
analysere de kvindelige amtsrådspolitikeres adfærd som gruppe. Dette gælder også for de
kvindelige ministre, hvoraf Danmark frem til 1947 kun havde haft en, nemlig socialdemokraten
3 Hansine Pedersen i Holbæk Amtsråd. Ulla Wamberg, Kvinders deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i
Danmark 1909-1966 – med en sammenligning med Norge, Specialeopgave ved Statskundskab, Aarhus Universitet
1980, s. 216, 226.
8

Nina Bang, der var undervisningsminister 1924-26. 4 Kvindelige borgmestre og sognerådsformænd
kunne siges at udgøre en tredje undersøgelsesgruppe, men dels findes der kun ganske få kvindelige
sognerådsformænd og borgmestre i vores undersøgelsesperiode, og dels har borgmestre og
sognerådsformænd særlige udvalgsposter i kraft af deres embede. 5 Derfor vil det for denne gruppe
ikke være muligt at skelne mellem arbejdsområder, som skyldes embedet, og arbejdsområder, der
skyldes den kvindelige politiker selv.
Tidsmæssigt er undersøgelsen af kvindelige politikere i kommunalbestyrelserne
afgrænset til perioden 1909-50, mens undersøgelsen af Rigsdagen dækker årene 1918-53.
Undersøgelsen af kommunerne går lige så langt som undersøgelsen af Rigsdagen, idet
undersøgelsen baserer sig på kommunale valgår. Da næste kommunale valgår efter 1950 er 1954,
falder det således udenfor den fælles øvre afgrænsning. Periodens nedre grænse er bestemt af
lovgivningen, idet det først var fra og med kommunalvalget i 1909 og rigsdagsvalget i 1918, at
kvinderne kunne stemme til og indvælges i disse forsamlinger. Den øvre afgrænsning er bestemt af
tre ting. Dels er perioden efter 1953 bedre belyst, hvad kvindelige politikere angår, og behovet for
undersøgelser er dermed mindre. Dels betyder grundlovsændringen i 1953 nedlæggelse af
Landstinget, og analysen af de tre politiske niveauer kan derfor ikke forlænges efter 1953, med
mindre den kun videreføres med Folketinget og kommunalbestyrelserne, hvilket vil vanskeliggøre
sammenligninger over tid og hindre en fælles afgrænsning af analyserne. Dels stiger andelen af
kvindelige politikere i både kommunalbestyrelser og Rigsdag langsomt fra 1946, og dermed
begynder en periode, hvor de kvindelige politikeres vilkår ændres grundlæggende, idet de udgør en
større del af politikerne. Vores undersøgelse vil imidlertid vise, om der allerede i perioden 1909-53
kan ses begyndende tendenser til ændringer i de kvindelige politikeres vilkår.
Generelt er der to årsager til, at vi har valgt denne periode. For det første er kvinder og
politik et meget underbelyst tema for perioden 1909-53. I kølvandet af den ny kvindebevægelse har
forskningen siden slutningen af 1970’erne til i dag arbejdet en del med udviklingen i det 20.
århundredes anden halvdel men kun sparsomt beskæftiget sig med perioden frem til 1950.
Opnåelsen af valgretten har også været genstand for flere undersøgelser, men tiden derefter og frem
til 1953 er kun sjældent blevet undersøgt. Det betyder, at vores undersøgelse vil kunne bidrage til en
mere sammenhængende historieskrivning om kvinder i dansk politik, idet vi vil tage fat i de fyrre
4 Jytte Larsen, Alle tiders danske kvinder, Viborg 2000, s. 189, 194.
5 Hanne Rimmen Nielsen, ”Kreaturtællingen blev delt mellem os alle”, s. 27-50, i Rotunden, 1995.5, s. 38.
Borgmesteren er f.eks. typisk fast medlem af kasse- og regnskabsudvalg og kommunale valgudvalg. Se bl.a. Horsens
Byraads Forhandlinger, 1909-10 s. XIV, XVI, 1917-18 s. XIV, XVI, 1929-30, s. 2, 4, 1937-38 s. XXVI, 1950-51 s.
XXXII.
9

år, hvor kvinder gjorde deres første erfaringer som politikere. Disse år vil måske vise sig at være
formative for kvindelige politikeres arbejde efter 1953.
Årene fra 1909 til 1953 er derudover særligt interessante, fordi de følger umiddelbart
efter formuleringen af de kvindelige kompetencer i valgretsdebatten. Frem til 1909 fandt
italesættelsen af den kvindelige politiker således sted i et tomrum, hvor der ikke fandtes kvindelige
politikere, der kunne inspirere til disse kompetencer. Formuleringen af de kvindelige kompetencer i
politik baserede sig altså i stedet på samfundets opfattelse af kvinders kompetencer i øvrigt, sådan
som de kom til udtryk i den fremherskende kvinderolle som husmoder. Altså er perioden efter 1909
helt central for at belyse forholdet mellem de særlige kvindelige kompetencer og kvindernes
faktiske indsats, fordi det var her, kvinderne fik deres første politiske erfaringer.
1.2 Forskningsoversigt
Forskningen i kvinder og politik i perioden 1909 til 1953 er meget begrænset. Derfor har udvalget
af litteratur været tilsvarende lille. Dette gør sig i særlig grad gældende for det kommunale niveau,
fordi hovedparten af litteraturen om kommunerne har lokalhistorisk karakter og derfor sjældent
tager sigte på et historisk-politisk perspektiv. Medtages dette perspektiv, er køn sædvanligvis
fraværende som analysekategori. Kvinder i by- og sogneråd er således kun behandlet spredt, ofte i
mindre artikler eller som en lille del af samlede byhistorier. 6 Dermed mangler der stadig et stort
arbejde både med at synliggøre de kvindelige kommunalpolitikere og afdække deres repræsentation
og med at sammenligne udviklingen i forskellige kommunalbestyrelser.
Rigsdagen har som politisk organ ofte været genstand for historisk og
samfundsvidenskabelig forskning, dog oftest uden kønsperspektiv, mens der som nævnt savnes
litteratur om den samlede politiske udvikling i de danske kommunalbestyrelser før 1950. Der findes
dog enkelte værker om denne udvikling, bl.a. af Asbjørn Hellum og Søren Villadsen, samt Søren
Kolstrups bog om kommunesocialismen. 7 Ingen af disse forholder sig dog til arbejdsdeling mellem
6 Se f.eks. Birgit Løgstrup, ”Kvinderne og valgretten på Viborgegnen”, s. 7-50 i Fra Viborg Amt, 1990. Birte Broch,
”Da kvinderne i Køge fik valgret”, s. 25-43 i Køge Studier, 1990. Ernst Ellgaard, ”Fra valgbarhed til flertal – fra 1908-
1988; kvinder i Værløse Sogneråd og kommunalbestyrelsen”, s. 30-36 i Witherløse – Historisk Forenings Årsskrift,
2000.52. Jørgen Thomsen m.fl., Odense bys historie – Vækst og vagtskifte Odense 1914-1940, Odense 1987. Jens
Topholm m.fl., Aalborgs historie 5 – Aalborg under stilstand og fremgang 1814 til 1970, Aalborg 1990. Henning
Bender m.fl., Aalborgs historie 6 – Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970, Aalborg 1998. Endvidere den ældre
byhistoriske serie Danske Byer og deres Mænd.
7 Asbjørn Hellum m.fl., ”Politisk styring og den kommunale forvaltning i købstadskommunerne 1869-1970”, s. 65-76 i
Jan Kastrup red. m.fl., Kommunal opgaveløsning 1842-1970, Odense 1990. Søren Villadsen, Lokalpolitisk organisering
– organisation, bevægelser og partier i kommunalpolitikken, Viborg 1985. Søren Kolstrup, Velfærdsstatens rødder – fra
kommunesocialisme til folkepension, Viborg 1996.
10

mandlige og kvindelige politikere. Hvad den overordnede udvikling i kommunalbestyrelsernes
politiske opgaver angår, er Dansk Forvaltningshistorie redigeret af Tim Knudsen et centralt værk
for dette speciale, idet der her er fokus på samspillet mellem kommuner og stat. 8 I forhold til de
enkelte politikere er langt flere kvindelige rigsdagspolitikere end kommunalpolitikere behandlet,
men det er kendetegnende for denne litteratur, at rigsdagskvindernes syn på deres egen virksomhed
er det bærende – der er altså tale om analyse ”indefra”, som kan have udpræget beretnings- eller
erindringskarakter.
Generelt kan udviklingen inden for litteraturen om emnet kvinder og politik beskrives
i tre hovedgrupper med hver deres særtræk. I nogen grad afspejler grupperne også den kronologiske
udvikling.
1. Den første type litteratur, som også er den tidligste, består bl.a. af jubilæumsudgivelser fra
Rigsdagen og danske kvindesagsforeninger samt samleværker om kvindens forhold i
Danmark fra 1940´erne. Mange af forfatterne har tilknytning til de institutioner, som
værkerne udspringer af, mens kun få af værkerne er skrevet af faghistorikere.
Rigsdagsmedlem Nina Andersen var således i to tilfælde i 1940´erne forfatter til artikler om
den kvindelige politikers forhold i Folke- og Landstinget, og hun er dermed et godt
eksempel på den indefra-vinkel, der kendetegner de tidligste værker om kvindelige
politikere på Rigsdagen. 9 Nina Andersen beskæftiger sig som en af de få efter valgrettens
indførelse med relationen mellem særlige kvindelige kompetencer og kvindelige politikeres
faktiske indsats i politik, og hendes artikler kan ses som et eksempel på, at tanken om de
særlige kvindelige kompetencer stadig var i spil i 1940’erne. Aagot Lading har i
jubilæumsværket Den danske Rigsdag 1849-1949 bidraget med artiklen ”Rigsdagen og
kvinderne”, hvor der primært er fokus på de kvindelige politikeres andel af medlemmerne
og udviklingen i kvinders retsstilling. 10 Hun beskæftiger sig således mest med statistiske
forhold og ikke med de kvindelige politikeres arbejdsområder i Rigsdagen, hvorfor hun stort
set ikke kan bidrage til vores undersøgelse. I Den danske Rigsdag 1849-1949 findes der dog
i enkelte artikler afsnit om rigsdagskvinderne, som er brugbare i analysen af de kvindelige
8 Tim Knudsen red., Dansk Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953, København 2000.
9 Nina Andersen, ”Kvinden paa Tinge”, s. 205-240 i Lisbeth Hindsgaul red., Kvinden i Danmark, Odense 1942 og
”Kvinderne og Folkestyret”, s. 280-295 i Johannes Christiansen red. m.fl., Danmarks Folkestyre, bd. II, København
1947.
10 Aagot Lading, ”Rigsdagen og kvinderne”, s. 157-90 i Den danske Rigsdag 1849-1949, bd III, København 1950.
11

politikeres baggrund. 11 Til disse værker kommer den officielle historieskrivning fra den
tidlige kvindebevægelses foreninger, primært Dansk Kvindesamfund. Disse udgivelser er
ikke videre brugbare for dette speciale, men de har spillet en stor rolle som kilde til forløbet
før den nye kvindebevægelses gennembrud. 12 Det eneste samlede værk om kvindernes kamp
for valgretten og deres deltagelse i politik frem til 1960´erne er Kvinderne og valgretten, der
er udgivet i anledning af 50års jubilæet for gennemførelsen af kvindelig valgret til
Rigsdagen i 1965 og redigeret af folketingsmedlem Ellen Strange Petersen. Desværre
mangler værket både litteratur- og kildehenvisninger, men det er det klart bedste bud på en
samlet fremstilling af kvindelige politikeres virke frem til 1965 og er derfor central for flere
dele af specialet, særligt analysen af rigsdagskvinderne. Den seneste jubilæumsudgivelse er
Kvinder på tinge redigeret af Drude Dahlerup i 1990. Bogens fokus er primært at fortsætte
kronologien, hvor Kvinderne og valgretten slap, og bogen koncentrerer sig dermed om en
periode, der udelukkende er interessant som perspektivering til dette speciales
problemstilling. Kvinder på tinge står i overgangen mellem jubilæumsværkerne og den
efterfølgende litteratur, da flere af bogens forfattere har en samfundsvidenskabelig eller
faghistorisk baggrund, og værket i høj grad prioriterer interviews med kvindelige politikere.
2. Den anden type litteratur, som vi her kalder synliggørelsesprojekterne, havde oprindeligt i
tilknytning til den nye kvindebevægelse i 1970’erne til formål at synliggøre kvinders
aktiviteter i bl.a. politik inden for det dengang nye felt kvindehistorie. Som en følge af den
nye kvindebevægelses tilknytning til venstrefløjen kan der i forskningen fra 1970´erne og
1980´erne spores en tendens til, at der var fokus på arbejderkvinderne, hvis vilkår tidligere
havde været mere eller mindre usynlige i historieskrivningen både på grund af deres køn og
deres sociale klasse. 13 Meget af denne litteratur falder dermed udenfor dette speciales emne.
Dertil kommer, at flere af værkerne er mere populære fremstillinger, der primært baserer sig
på Kvinderne og valgretten og derfor ikke bringer megen ny viden. 14 Et nyere eksempel på
denne type er Hanne Faldborgs bog Kvinder & magt fra 2000. Med undertitlen En
samfundskrønike er der lagt op til at trække de usynlige kvinder frem fra glemselens mørke,
hvilket Faldborg søger at gøre gennem fokus på de enkelte kvinder, men Faldborg bidrager
11
F.eks. Victor Elberling, ”Rigsdagsmændenes livsstilling”, s. 349-92 i Den danske Rigsdag 1849-1949, bd. IV,
København 1949.
12
Se bl.a. Gyrithe Lemche, Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 Aar, København 1939 og Aagot Lading, Dansk
Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, København 1939.
13
Se f.eks. Birte Broch m.fl., ”Mellem arbejderbevægelse og kvindebevægelse 1870-1920”, s. 8-57 i Historievidenskab,
1978.16.
14
Se f.eks. Karen Kræmer, Dagligdagens Kvinde, Viborg 1990 og Gretelise Holm, Et hjerteanliggende, 1982.
12

ikke med mange nye oplysninger, og bogen er hovedsageligt anvendelig som en samlet
indgang til Rigsdagskvinderne, fordi den har et par gode oversigter over kvindelige
rigsdagspolitikere.
Af de værker, som er udsprunget af den nye kvindebevægelse fokus på kvinders forhold,
findes der dog også en del mere videnskabelige undersøgelser inden for særligt
statskundskab og historie. Disse værker beskæftiger sig desværre oftest sig med tiden før
eller efter dette speciales tidsramme. Dette gør sig også gældende for Ulrikke Moustgaards
undersøgelse af danske kvindelige politikeres vilkår på Christiansborg og i pressen
Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner – danske kvindelige politikere ifølge pressen –
og dem selv fra 2004. Her er det et vigtigt sigte at sætte fokus på kvindernes egen oplevelse
af særligt pressens omtale af de kvindelige politikere som typer. Indgangsvinklen er
interessant, men desværre går undersøgelsen ikke længere tilbage end til 1960´erne, hvorfor
vi kun kan bruge den til at perspektivere vores egen undersøgelse. Den korte tidshorisont i
interviewlitteraturen om kvindelige politikere er generelt et problem i forhold til dette
speciales afgrænsning. Dette skyldes selvfølgelig, at disse undersøgelser påbegyndtes så
sent, at det i mange tilfælde ikke længere var muligt at interviewe de første kvindelige
politikere. Desværre betyder det, at det er svært at sammenligne de tidligste kvindelige
politikeres opfattelse af deres interne arbejdsvilkår med opfattelsen hos senere kvindelige
politikere – denne type oplysninger er simpelthen ikke tilgængelige. 15
Også Drude Dahlerups undersøgelser af de socialdemokratiske kvinder bidrager til at
synliggøre kvinderne, men idet Dahlerup her fokuserer på kvindernes organisering i internt i
partiets kvindeudvalg, er disse undersøgelser ikke relevante for dette speciale. 16 Dahlerup
undersøger her kvinders aktiviteter uden for de politiske institutioner, mens vi ønsker at se
på kvinders arbejde inden for de politiske institutioner kommunalbestyrelser og Rigsdag.
Dahlerup har dog også derudover beskæftiget sig med forskning i kvinder og politik og har,
selvom hun er uddannet fra Statskundskab, argumenteret for nødvendigheden af et historisk
15 Der er selvfølgelig mulighed for at finde dagbøger, erindringer og breve fra i hvert fald nogle rigsdagskvinder, men
det er langt fra givet, at de forholder sig til disse emner. Derfor ville det være et meget stort materiale at gennemgå i
forhold til det forventede udbytte. For kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne har vi fundet frem
til to trykte erindringer, som stort set ikke indeholder overvejelser om kvindernes arbejdsvilkår, der kan sammenlignes
med de betragtninger, interviewlitteraturen kan få frem gennem direkte spørgsmål.
16 Se f.eks. Drude Dahlerup, ”Kvinders organisering i det danske socialdemokrati 1908-1969. For og imod en
selvstændig kvindebevægelse”, s. 5-35 i Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie, 1979.13.
13

perspektiv på forskning inden for området. 17 Desværre strækker hendes historiske perspektiv
sig ofte ikke helt så langt tilbage, som vi kunne ønske i denne sammenhæng, idet mange af
hendes undersøgelser af kvinder i de politiske institutioner kun går tilbage til omkring 1960.
Dog er hendes undersøgelser af udviklingen i kvinderepræsentation, som er baseret på
statistisk materiale, anvendelige i denne sammenhæng. 18 Det historiske perspektiv i
kønsforskningen har i øvrigt stået ganske stærkt i svensk og norsk forskning, takket været
blandt andre Ida Blom. Hvad kvindernes politiske arbejdsområder før 1950 angår, har vi dog
ikke fundet svenske eller norske analyser, som er relevante for dette speciales
problemformulering.
For afsnittet om kvinderne i kommunalpolitik har Ulla Wambergs speciale fra statskundskab
Kvindernes deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i Danmark 1909-1966 –
med en sammenligning med Norge været af helt afgørende betydning. Wamberg undersøger
oplysninger om kommunalpolitikerne i statistisk materiale fra perioden med henblik på at
undersøge kvinders og mænds politiske aktivitetsniveau, både i forhold til udviklingen over
tid og i forhold til forskelle mellem land og by. 19 Derudover beskæftiger Wamberg sig med
kommunalpolitikernes baggrund, hvilket er yderst relevant i forhold til dette speciales
undersøgelse af de kompetencer, kvinderne bragte med sig ind i politik. 20
For afsnittet om Rigsdagen har Birte Krabbes speciale fra statskundskab Der ønskes en
undersøgelse af de kvindelige medlemmers indsats og karriere i den danske rigsdag og på
baggrund heraf en belysning af væsentlige dele af den herhenhørende debat været central.
Krabbe foretager en undersøgelse af aktivitetsniveauet for de kvindelige rigsdagspolitikere i
perioden 1918-67 og udreder også, hvor stor en del af deres tid, der går med hvilke
arbejdsområder.
3. Den tredje type litteratur har med inspiration fra kønsforskningen inddraget nye
analysemetoder som diskursanalysen, der er inspireret af Michel Fouchault. Emnet kvinder
og politik før 1950 har endnu kun i ringe grad været genstand for denne type analyser. Ann
D. Kristiansen har dog i sit historiespeciale Retten til valg. En analyse af køn, sprog og
seksualitet under debatten for den kvindelige valgret 1880-1915 fra 2004 anvendt
17 Drude Dahlerup, Ambivalenser og strategiske valg - om problemer i kvindebevægelsen og i feministisk teori omkring
forskels- og lighedsbegreber, Aalborg Universitet 2001, s. 2.
18 Se f.eks. Drude Dahlerup, Blomster og spark - samtaler med kvindelige politikere i Norden, Stockholm 1985, og
Dahlerup 1988b.
19 Wamberg 1980, s. 103.
20 Wamberg 1980, kap. III, afsnit C. 3 og C. 5.
14

diskursanalyse på debatten om kvinders valgret og fremvæksten af et nyt syn på kvinden i
offentligheden – bl.a. som politiker. Denne analyse ligger tæt op ad vores undersøgelse af de
postulerede kvindelige kompetencer, og Ann D. Kristiansens analyse kan bidrage med et
bud på, hvordan formuleringen af de særlige kvindelige kompetencer kan ses som en
politisk strategi.
Udover disse tre typer litteratur om kvinder og politik har vi benyttet os af forskellige
opslagsværker. Her er Dansk Kvindebiografisk Leksikon centralt, da det samler oplysninger om de
enkelte kvindelige politikere. Hovedparten af de kvindelige Rigsdagsmedlemmer er biograferet her,
men desværre er det ikke alle. Samtidigt er der kun medtaget et fåtal af de kvindelige
kommunalpolitikere, og flere af disse er biograferet, fordi de også sad i Rigsdagen.
Ser man på forskningen over tid, kan der iagttages en tydelig udvikling fra mere
isoleret kvindehistorie til bredere kønshistorie. Hvor mange tidligere værker trak de enkelte kvinder
frem og så på deres bidrag til det politiske liv i en art biografier, drejer vores undersøgelse sig både
om de kvindelige politikere og de kvindelige politikere i relation til politikere generelt. Dermed
trækker vi både på kvindehistorien, fordi kvindelige politikere, og især kvindelige
kommunalpolitikere, ikke tidligere er undersøgt på denne måde, og på kønshistorien, fordi vi
samtidigt med, at vi fokuserer på kvinderne, forholder os til politikerne som helhed – og hermed
også de mandlige politikere. Således inddrager vi både et mere klassisk kvindeperspektiv og et
kønsperspektiv.
1.3 Specialets dele
Specialet falder i fire dele: Første del, som er udarbejdet i fællesskab, består af kapitlerne 1-3 og
præsenterer de fælles forudsætninger for at undersøge kvinder i lokal og national politik. Dette
indebærer en analyse af de særlige kvindelige kompetencer i kapitel 3, idet denne analyse er
nødvendig for undersøgelserne i del II og III. Andel del af specialet er udarbejdet af Anna Wowk
Andersen og består af kapitlerne 4-6. Her undersøges de kvindelige politikere på lokalt niveau,
nemlig i otte udvalgte kommunalbestyrelser. Tredje del er udarbejdet af Karen Jermiin Nielsen og
består af kapitlerne 7-9. I disse kapitler undersøges de kvindelige politikere på nationalt niveau, dvs.
i Folketing og Landsting. Fjerde del er udarbejdet i fællesskab og består af kapitlerne 10-13. Denne
del afslutter specialet ved at sammenligne anden og tredje del samt trække tråde mellem de tre
første dele. Her afprøves de kvindelige politikeres baggrund, deres anciennitet og de særlige
15

kvindelige kompetencer som mulige forklaringer på arbejdsdelingen mellem kønnene, og vi
undersøger, om magtens jernlov, ifølge hvilken mænd får flere magtfulde politiske poster end
kvinder, har gyldighed for den politiske arbejdsdeling mellem kønnene i vores undersøgelse. De
særlige kvindelige kompetencer bliver i denne del af specialet sat i relation til teoretiske tilgange til
køn for at se på, hvordan vores resultater relaterer sig til dels Carole Patemans teori om kvinder i
politik og dels Patemans og Yvonne Hirdmans teorier om kønsarbejdsdeling. Endelig perspektiverer
vi her undersøgelsen til udviklingen efter 1953 med henblik på, hvordan vores resultater relaterer
sig til tiden efter undersøgelsesperioden.
Undersøgelserne i del II og III er parallelle i den forstand, at de undersøger de samme
områder, nemlig de kvindelige politikeres baggrund, deres anciennitet og deres arbejdsområder. Der
er dog, som vi vil afdække i afsnit 2.3, visse forskelle mellem de to politiske niveauer, som betyder,
at der er forskellige vilkår for de to undersøgelser. En væsentlig forskel mellem Rigsdag og
kommunalbestyrelser er, at mens udvælgelsen af Folketinget og Landstinget til undersøgelsen af
Rigsdagen giver sig selv, så har det været nødvendigt at undersøge kommunalbestyrelserne noget
grundigere for at udvælge en gruppe by- og sogneråd ud til undersøgelsen. Del II indeholder således
en undersøgelse af udviklingen i kvinderepræsentationen i de 85 foregangskommuner, hvor de
første kvindelige kommunalpolitikere blev indvalgt i 1909, som har dannet grundlag for en
udvælgelse af otte sogne- og byråd med kvindelige medlemmer efter alle valgene 1909-1950.
Kapitel 2 Opbygning, metode og operationalisering
For at indløse problemstillingen skal vi som nævnt undersøge tre forskellige hovedområder: de
særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet samt de
kvindelige politikeres arbejdsområder. De særlige kvindelige kompetencer samt de kvindelige
politikeres baggrund og anciennitet undersøges sammen med magtens jernlov i forhold til deres
gyldighed som forklaringsmodel for de kvindelige politikeres arbejdsområder. Herigennem vil vi
besvare specialets hovedspørgsmål, om hvad der havde betydning for kvindelige politikere
arbejdsområder i første halvdel af 1900-tallet.
I analysen af de kvindelige politikeres arbejdsområder har vi valgt at tage
udgangspunkt i kvindernes udvalgsposter, som de ses i konstitueringer i otte udvalgte
kommunalbestyrelser og i Rigsdagens udvalgsnedsættelse. Vi har valgt denne tilgang, dels fordi
kildematerialet til en sådan analyse er af god kvalitet, dels fordi udvalgenes arbejdsområder siger
16

noget om medlemmernes arbejdsområder og dermed også om kvindernes adfærd i politik, og dels
fordi udvalgsarbejdet er en af de væsentligste politiske aktiviteter. 21 Udvalgene er både i
kommunalbestyrelserne og i Rigsdagen ramme om udformningen af de forslag, som bliver sendt til
afstemning, og udvalgsforhandlingerne udgør således en stor del af det konkrete politiske arbejde
inden for et givet fagområde. Et medlem af socialudvalget udfører altså en del politisk arbejde inden
for det sociale område. Dermed kan vi ud fra fordelingen af udvalgsposter se, hvordan mænd og
kvinder deltog inden for de forskellige fagområder, og om der var en arbejdsdeling mellem
kønnene. Derfor tager analysen udgangspunkt i en undersøgelse af, om kvinder er over- eller
underrepræsenterede inden for et bestemt område.
De tre undersøgelsesområder, de særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige
politikeres baggrund og anciennitet og deres arbejdsområder baserer sig på forskelligt
kildemateriale, og vi må derfor anvende forskellig metode og operationalisering i de forskellige
analyser. Derfor har de hver især et afsnit i dette kapitel, som forklarer, hvad vi ønsker at belyse
med de forskellige undersøgelser, og hvordan dette kan gøres. Først vil vi dog beskæftige os med
specialets opbygning, kønsforståelse og politikbegreb samt forholdet mellem stat og kommune i
første halvdel af 1900-tallet.
2.1 Specialets opbygning og bagvedliggende kønsforståelse
De tre undersøgelsesområder falder i den rækkefølge, at vi først undersøger de særlige kvindelige
kompetencer i kapitel 3, og derefter undersøger baggrund/anciennitet og de kvindelige politikeres
udvalgsposter ad to omgange, først for kommunalbestyrelserne i del II og derefter for Rigsdagen i
del III. Der er tre grunde til, at vi først undersøger forudsætningerne for de mulige
forklaringsmodeller og derefter kønnenes arbejdsdeling. For det første ligger valgretsdebattens
formulering af de særlige kvindelige kompetencer kronologisk forud for den undersøgelsesperiode,
som angår de kvindelige politikeres arbejdsområder. For det andet udspringer problemstillingen af
de særlige kvindelige kompetencer, hvorfor analysen af dem danner grundlaget for de efterfølgende
undersøgelser. For det tredje kræver påvisningen af de kvindelige politikeres eventuelle over- og
underrepræsentation inden for forskellige arbejdsområder en viden om de generelle kvindeandele i
kommunalbestyrelser og i Rigsdag. Det er derfor nødvendigt at etablere denne viden inden
analyserne af de politiske arbejdsområder i kapitel 6 og 9. Vi har valgt at placere undersøgelserne af
21 Denne tilgang ses også hos f.eks. Erik Damgaard, der fremhæver aktivitet f.eks. i udvalgsarbejde som et væsentligt
element ved en analyse af politisk deltagelse. Damgaard 1977, s. 23-26.
17

erhverv og anciennitet i tilknytning til undersøgelserne af kvindernes repræsentation, fordi de alle
leverer fakta omkring de kvindelige politikere, som dermed er til rådighed for de efterfølgende
analyser af de kvindelige politikeres arbejdsområder i kommunalbestyrelser og Rigsdag.
I arbejdet med de tre undersøgelsesområder, forholder vi os til køn på forskellig måde. I
undersøgelsen af de særlige kvindelige kompetencer ser vi på kønnet som konstruktion og på,
hvordan kvinder konstrueres som politiske eller ikke-politiske individer med bestemte kompetencer.
I undersøgelsen af de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet er kønnet den kategori, der er
bestemmende for, om en politiker medtages i undersøgelsen eller ej. Vi ser på hvilke karakteristika,
der gælder for en gruppe politikere udover, at de er af kønnet ”kvinde” og på, hvor stor betydning
disse karakteristika har i forhold til hinanden og til køn.
I undersøgelsen af de kvindelige politikeres arbejdsområder fokuserer vi på
arbejdsdelingen mellem kønnene, og derfor må vi nødvendigvis se kvinders udvalgsdeltagelse i
relation til alle politikeres udvalgsdeltagelse i det pågældende politiske organ. Dette sker ud fra en
generel betragtning om, at kønnene bidrager til at skabe hinandens vilkår, idet kønnede personer
interagerer med andre kønnede personer - i konkurrence eller i samarbejde. Konkret skal
udvalgsposterne fordeles mellem både mænd og kvinder, og de er derfor i en slags konkurrence om
dem. Vi må således optælle alle politikeres udvalgsposter, fordi mænds udvalgsposter kan have
afgørende indvirkning på, hvilke poster kvinderne får.
2.2 Politik og magt
Idet dette speciale undersøger udvalgsdeltagelsen, beskæftiger det sig med politik i en snæver
forstand, der f.eks. ikke inddrager opstilling af kandidater eller fremsættelse af lovforslag. I
forlængelse heraf forstår vi politik som de handlinger, der begås af politikere inden for rammerne af
to politiske institutioner, nemlig kommunalbestyrelser og Rigsdag. Vi beskæftiger os altså ikke med
de dele af den politiske proces, som foregår uden for disse institutioner, og heller ikke med
kvindelige politikeres evne til at gennemføre politiske mærkesager eller at sætte den politiske
dagsorden. På den måde er magt forstået som muligheden for at gennemføre en bestemt politik ikke
noget tema i dette speciale. Når magt optræder i specialet refererer det i stedet til kønnenes
arbejdsdeling i forhold til pladser i indflydelsesrige udvalg og højt profilerede tillidshverv i relation
til magtens jernlov. Magtens jernlov er formuleret som, ”Hvor magten er, er kvinderne ikke. Hvor
18

kvinder er, er magten ikke.” 22 Ifølge den kan vi forvente, at kvinder kun i mindre grad har pladser i
indflydelsesrige udvalg, som f.eks. udvalg, der handler om økonomi, og at de har færre højt
profilerede tillidshverv, som f.eks. formand for et udvalg. Magtens jernlov kan dermed ses som
endnu et bud på en forklaringsmodel for arbejdsdelingen mellem kvindelige og mandlige politikere.
Vender vi tilbage til begrebet politik, er det selv i vores snævre ramme ikke helt
præcist. Her kan vi trække på tre samfundsvidenskabelige underbetydninger af politik, som kan
tydeliggøre rammerne for vores undersøgelse. Den første betydning er de politiske handlinger,
politics, som her f.eks. kan være rigsdagsmedlemmernes behandling af et lovforslag eller
kommunalpolitikernes arbejde i et udvalg. Når vi i denne analyse beskæftiger os med kvindernes
udvalgsdeltagelse, er det altså politiske handlinger, politics. Samtidig har de politiske handlinger en
genstand, nemlig lovgivningens indhold – hvilket kaldes policy og er den anden betydning af
politik. Policy kan dække over f.eks. landbrugs- eller socialpolitikken. I denne analyse bruges
policy, når vi forholder os til det faglige indhold af de politiske arbejdsområder, som analyseres
med henblik på kønnenes arbejdsdeling. Endelig er der et tredje begreb, polity, som henviser til det
politiske system. Denne betydning er ikke så central for specialet, idet temaer som Rigsdagens
opbygning eller valglovene kun berøres sporadisk. 23
I specialets udvalgsanalyse kombinerer vi altså politics og policy, idet vi ser på
udvalgsdeltagelse i relation til udvalgenes faglige indhold. Dette gør vi med udgangspunkt i Erik
Damgaard, som i sin doktorafhandling Folketinget under forandring fra 1977 bl.a. analyserer
udvalgsdeltagelsen for Folketingets medlemmer. Central er Damgaards betragtning, at ”dersom
policy-indholdet kan operationaliseres tilfredsstillende, vil det være en potentielt frugtbar
uafhængig variabel til forklaring af variationer i den politiske proces, herunder at medlemmer med
visse karakteristika fortrinsvis deltager i processen vedrørende et givet policy-indhold.” 24 I dette
speciale er ”medlemmer med visse karakteristika” kvinder, og vi kan ud fra udvalgsarbejdet
undersøge, om der findes områder, som er særlige kvindeområder – altså i den forstand, at kvinder
beskæftiger sig mere med disse områder end med andre.
Damgaard gør desværre ikke meget ud af, hvorfor nogle politikere primært
beskæftiger sig med bestemte områder, men han forklarer det generelt med en rationalisering, som
skal løse problemet med en stigende arbejdsbyrde, der skyldes parlamentsopgavernes ”stærkt
22 Dahlerup 1983, s. 247. Dahlerup 1988b, s. 169.
23 Politics, policy og polity efter Jørgen Goul Andersen, Politik og samfund i forandring bd. 1, København 2001, s. 11-
18.
24 Damgaard 1977, s. 27.
19

voksende antal og kompleksitet” fra 1870 og frem. At sende lovforslag i udvalg indebærer således
en rationaliserende specialisering af Rigsdagens arbejde, sådan at ”behandlingen kan ske ved de
personer, der med hensyn til de pågældende områder har særlige forudsætninger i form af viden,
erfaring eller interesser. Udvalgsanvendelse betyder således både en deling og en specialiseret
udførelse af arbejdet”. 25
I dette speciale vil vi gennem undersøgelsen af udvalgsdeltagelsen belyse om denne
specialisering også gør sig gældende i et kønsperspektiv, altså om der er arbejdsdeling mellem
kønnene. Der kan drages paralleller mellem Erik Damgaards tese om udvalgsmedlemmernes
”særlige forudsætninger i form af viden, erfaring eller interesser” og vores undersøgelser af de
særlige kvindelige kompetencer og kvindelige politikeres baggrund og anciennitet. Men mens Erik
Damgaard primært forklarer denne specialisering og arbejdsdeling med rationalisering, vil vi både
inddrage forventninger til kvindernes særlige kompetencer, deres erhverv og anciennitet som
forklaring på kønnenes arbejdsdeling.
2.3 Stat og kommune 1909-53
Som nævnt er Erik Damgaards udgangspunkt Folketinget, men hans betragtninger om
udvalgsanalyse kan overføres til analyser af kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse i både
Folketing, Landsting og kommunalbestyrelser. Dette skyldes, at arbejdsgangen er parallel i de tre
organer. Selvom opgaverne er forskellige, har udvalgene samme funktion i den politiske proces på
både lokalt og nationalt niveau. Generelt var det før 1953 ligesom i dag Rigsdagens opgave at
lovgive på mange forskellige områder, hvoraf nogle angik kommunernes virksomhed, mens
kommunalbestyrelserne implementerede disse love lokalt. I første halvdel af 1900-tallet voksede
statens og kommunernes opgaver væsentligt, f.eks. inden for områder som skolevæsen og social
forsorg. I dette afsnit vil vi se nærmere på, hvordan fordelingen af statens og kommunens opgaver
udviklede sig for at få et overblik over forskelle og ligheder mellem de politiske opgaver på de to
niveauer.
Et mål for størrelsen af de kommunale og de statslige opgaver er deres indtægter og
udgifter. Omkring år 1900 var ca. halvdelen af de offentlige udgifter kommunale. Staten tog sig af
f.eks. forsvar, udenrigstjeneste, erhvervsstøtte og større trafikanlæg, mens kommunerne særligt
25 Damgaard 1977, s. 41ff, 66.
20

havde udgifter inden for alderdomsunderstøttelse, fattigvæsen, skolevæsen, veje og kloakering. 26
Stat og kommune opkrævede begge skatter, men efter hvert sit system. Staten havde desuden en
væsentlig indtægtskilde i told og diverse punktafgifter, mens kommunerne kunne tjene på de
kommunale værker. Forskellen mellem rige og fattige kommuner blev til dels udlignet ved, at staten
refunderede en del af udgifterne, og fra 1933 udlignede man desuden kommunerne imellem. Statens
refusion af bestemte udgifter i kommunerne skulle styre kommunerne gennem finansielle
incitamenter og tilskyndede også til en udvidelse af kommunens aktiviteter. Således kunne staten
herigennem prøve at sikre, at de kommunale ydelser var lige gode over hele landet, og samtidig få
indflydelse på, hvilken standard ydelsen skulle have. 27
Ved århundredeskiftet var der en udvikling i gang, som formaliserede kommunestyret,
og flyttede flere opgaver fra det private til det kommunale område. Dette skete først og fremmest
inden for social-, sundheds- og skolevæsenet, hvor private initiativer tidligere havde spillet en stor
rolle. 28 Flere kommuner kan ses som eksempler på denne udvikling. I Århus tog det
socialdemokratisk ledede byråd f.eks. kampen op med private skoler. På den måde bidrog
investeringer i et moderne skolevæsen ”til at sikre den offentlige skoles position i samfundet og
overflødiggøre de private løsninger.” 29
Særligt det sociale område voksede i den periode, som behandles her.
Forsorgssystemet var under forandring, og de kommunale udgifter på dette område voksede.
Socialområdet er et godt eksempel på, at det varierede meget, hvor specifikt lovgivningen var
udformet, og dermed også hvor meget kommunalbestyrelsen selv kunne bestemme. I nogle tilfælde
var lovgivningen meget stram og bandt derfor kommunerne til en bestemt forvaltning af den. I
andre tilfælde var der vide rammer, hvilket betød, at de enkelte kommuner forvaltede lovgivningen
meget forskelligt. I de fleste tilfælde gik lovgiverne, altså Rigsdagen, ud fra at de lokale
myndigheder var kompetente til at tage sig af sager inden for det sociale område, dog suppleret med
flere halvprivate organisationer. Statens kontrol med lokalforvaltningen var indtil 1933 lille, ud fra
en betragtning om, at kommunalbestyrelserne ”var valgt af og dermed politisk ansvarlige over for
den lokale befolkning.” 30
26
Ingrid Henriksen, ”Finansforvaltningen”, s.199-270 i Tim Knudsen 2000a, s. 210-11.
27
Tim Knudsen, ”Forvaltningen og folkestyret”, s.1-199 i Tim Knudsen 2000a, s. 159-61
28
Villadsen 1985, s. 16-17.
29
Søren Kolstrup betegner denne udvikling i 1900-tallets første fjerdedel som kommunesocialisme og understreger
dermed, at politikken blev ført i de enkelte kommuner, hvor særligt socialdemokratiske kommuner valgte at gribe
muligheden for at sikre standarder inden for områder som skole-, social- og sundhedsvæsen. Kolstrup 1996, s. 55-61,
145-147.
30
Jacob Christensen, ”Socialforvaltningen”, s. 495-526 i Tim Knudsen 2000a, s. 522f.
21

I forlængelse heraf havde kommunalreformer fra midten af 1800-tallet søgt at samle
alle de lokale forvaltningsopgaver hos kommunalbestyrelserne, men omkring 1910 var
kommunernes opgaver igen ved at blive fordelt på flere enheder med f.eks. hjælpekasser og
værgeråd. 31 Gennem socialminister K.K. Steinckes socialreform af 1933, søgte man igen at skabe
sammenhæng mellem administrativ kompetence og økonomisk ansvar, idet kommunerne blev
forpligtet til at oprette et socialudvalg. Socialudvalgsformanden blev herefter aflønnet, med
henvisning til den store arbejdsbyrde. 32 Samtidig strammedes grebet om fortolkningen af loven,
fordi centraladministrationen ikke længere blot forfattede den i et svært forståeligt juridisk sprog,
men byggede fortolkningerne ind i teksten. 33 Fra 1933 øgede staten altså kontrollen med
kommunerne.
Ser man på hovedopgaverne i Rigsdagen og kommunalbestyrelserne, kan der
formuleres fire fælles politiske hovedområder: Økonomi, Teknik, Social- og Undervisningsområdet.
Det økonomiske område dækker f.eks. kommunernes budgetter og Rigsdagens finansområde.
Teknikområdet omfatter f.eks. kommunale værker og statens offentlige arbejder. Socialområdet har
mange fælles områder, som f.eks. fattigdoms- og alderdomsforsorg. Undervisningsområdet er
domineret af skolerne. Indholdet af de fire hovedområdet er som antydet forskelligt på de to
niveauer, hvilket har nogle konsekvenser for, hvordan analyserne af kommunalbestyrelser og
Rigsdag hver især kan udføres. F.eks. falder Rigsdagens opgaver inden for bl.a. udenrigspolitik og
forsvar uden for disse fire kategorier, fordi der ikke findes tilsvarende opgaver på kommunalt
niveau. Det samme gør sig gældende for kulturområdet på lokalt niveau, idet kulturen ikke er
udskilt som et selvstændigt politisk område på nationalt niveau i den undersøgte periode. Generelt
er en sammenligning mellem det lokale niveau og det nationale niveau altså forbundet med visse
praktiske vanskeligheder, som vi har valgt at løse ved at formulere de fire fælles hovedområder
inden for Social-, Undervisnings-, Teknik- og Økonomiområderne.
2.4 Operationalisering: De særlige kvindelige kompetencer
I kapitel 3, hvor de særlige kvindelige kompetencer analyseres, tages der udgangspunkt i Drude
Dahlerups analyse af argumenterne i valgretsdebatten. Denne analyse bidrager med en tredeling af
debattens argumenter, som er meget anvendelig i den efterfølgende analyse af konkrete udsagn fra
31 Christensen 2000, s. 514.
32 Dette kan ses som en professionalisering af kommunens arbejde. Denne udvikling er parallel til tilvæksten i
kommunernes embedsmænd til at løse de nye kommunale opgaver. Hellum 1990, s. 69f og 74f.
33 Christensen 2000, s. 515f.
22

debatten. Vi beskæftiger os særligt med én type argumenter, nemlig forskellighedsargumenterne,
som formulerer ideen om kvinders særlige kompetencer. Det er kendetegnende for denne type
argumenter, at de både benyttes af fortalere og modstandere af kvindelig valgret, samt at de også
findes i udtalelser fra de første kvindelige kommunalpolitikere. Ud fra disse argumenter kan vi
udlede indholdet af kvinders særlige kompetencer. På grundlag heraf gives et bud på, hvilke
konkrete politiske arbejdsområder de kvindelige politikere kan tænkes at have, såfremt de handler i
overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer. Den centrale kilde til undersøgelsen i
kapitel 3 er Landsforbundet for Kvinders Valgrets blad, Kvindevalgret, samt citater fra forskellige
værker om kampen for kvindelig valgret. Da målet er at afdække holdninger hos medlemmer af
organisationerne og deltagere i valgretsdebatten, er disse gruppers udtalelser i f.eks.
Rigsdagsdebatter, mødereferater/-resolutioner samt debatter i medlemsbladene gode kilder, da det
netop er enkeltpersoner, der kommer til orde. Det er dog væsentligt at skille menige medlemmer af
Landsforbundet for Kvinders Valgret fra mere prominente medlemmer, som f.eks. nogle af de første
kvindelige kommunalpolitikere, men dette lader sig udmærket gøre i analysen, idet vi har udsagn
fra begge typer medlemmer.
Det er et sigte med kapitlet at tydeliggøre de forskellige holdninger til eksistensen de
særlige, fælles kvindelige kompetencer, og dermed sætte fokus på hvilken rolle de særlige
kvindelige kompetencer spillede dels i valgretskampen og dels for den enkelte kvindelige politiker.
Samtidig kan vi med folketingsmedlem Nina Andersen se et eksempel på, at kvinders politiske
arbejde stadig i 1940´erne i høj grad blev forstået i relation til de særlige kvindelige kompetencer.
Således bliver Nina Andersen et konkret eksempel på, at kvinder stadig i 1940´erne primært blev set
som mødre og husmødre, hvilket ifølge Anne Trine Larsen er et gennemgående syn på kvinder fra
1900tallets start og helt frem til 1960. 34
2.5 Operationalisering: De kvindelige politikeres baggrund og anciennitet
Som nævnt er de særlige kvindelige kompetencer én mulig forklaring på, hvorfor de kvindelige
politikere beskæftigede sig med bestemte arbejdsområder, men vi kan som nævnt også forestille os
andre forklaringsmodeller, nemlig kvindernes baggrund og deres anciennitet i politik. Vi vil i
forbindelse med de kvindelige politikeres baggrund gerne vide, hvor repræsentative de er for danske
kvinder generelt, fordi de særlige kvindelige kompetencer er formuleret som gældende for
34 Anne Trine Larsen, ”Først var kvinden – ligestilling i Danmark 1915-1999”, s. 131-159 i Agnes Arnórsdóttir red.
m.fl., Køn i historien, Gylling 2004, s. 132, 136.
23

kvindekønnet som helhed. For at vide hvordan disse kompetencer applicerer til de kvindelige
politikere, må vi altså vide, om og hvordan de adskiller sig fra resten af kvinderne. Som Ida Blom
har skrevet, drejer kønshistorie sig også om forskelle inden for kønnene. Vi må altså betragte de
kvindelige politikere ”som individer bestemt ikke alene av kjønn.” 35
Således undersøger vi flere parametre omkring de kvindelige politikere og deres
baggrund for at forstå forbindelsen mellem forestillinger om kvindekønnet som helhed og de
konkrete kvindelige politikere. Vi er nødt til at vide, om der er andre karakteristika end køn, som
kendetegner kvinder i politik. Er det eneste fællestræk for denne gruppe, at de er kvinder, eller har
de fællestræk inden for erhverv, uddannelse, social baggrund og politisk anciennitet? Det er
nødvendigt at undersøge dette for at finde ud af, om køn havde direkte betydning for fordelingen af
arbejdsområder, eller om kønnets betydning kun er indirekte gennem kønsforskelle i uddannelse og
erhverv. I øvrigt er det forventeligt, at kvinderne adskiller sig fra mændene på uddannelses- og
erhvervsområdet, fordi kønnene netop var adskilte på dette område langt op i 1900-tallet.
Undersøgelsen af de kvindelige politikere som gruppe har altså to hovedelementer,
som måske kan forklare, hvorfor kvinder er over- eller underrepræsenterede i udvalg inden for
bestemte politiske områder, nemlig erhverv og anciennitet. Kvindernes erhvervsbaggrund kan give
os oplysninger om, hvilke erfaringer og kompetencer de reelt har. Udøvelsen af et erhverv giver
nogle kompetencer inden for dette erhvervsområde, og det er derfor nærliggende, at der kan være en
sammenhæng mellem en politikers erhverv og hendes/hans politiske arbejdsområde. Denne tanke
har Erik Damgaard også inddraget i sin analyse af folketingsmedlemmernes aktiviteter i starten af
1970´erne, hvor han konkluderer, at medlemmernes erhvervsområde uden for Folketinget har
væsentlig indflydelse på medlemmers virksomhed i Folketinget. 36 Dette er et vigtigt modspil til de
postulerede særlige kvindelige kompetencer. Hvis der er arbejdsdeling mellem kønnene inden for
politik, har det måske i lige så høj grad en sammenhæng med reelle kompetencer som med
forestillinger om særlige kvindelige kompetencer.
Kvindernes anciennitet kan også vise sig at være af betydning, da det er en udbredt
antagelse, at en politikers anciennitet kan være afgørende for, hvilke udvalgsposter han eller hun
får. 37 Imidlertid er forløbet omkring fordelingen af udvalgsposter i både Rigsdag og kommuner
kendetegnet ved at være en mundtlig kultur, som det er svært at komme ind i for en udenforstående
og endnu sværere at spore i vores kildemateriale. Det betyder, at det er svært at vide noget om,
35
Ida Blom, ”Kjønn som analysekategori i historisk forskning”, i s. 13-44 i Arnórsdóttir 2004, s. 27.
36
Damgaard 1977, s. 108, 200.
37
Se bl.a. Damgaard 1977, s. 102f., Refsgaard 1989, Refsgaard 1990, s. 124 og Moustgaard 2004, s. 47.
24

hvordan fordelingen af udvalgsposter foregår. Samtidigt kan forløbet ved fordelingen af
udvalgsposter dog også understøtte antagelsen om betydningen af anciennitet, idet en ny politiker
kun kan lære at begå sig i relation til konstitueringerne ved at få flere erfaringer fra dem. Dermed
skulle anciennitet kunne give politikeren en fordel i forbindelse med indgåelse af
konstitueringsaftaler.
Et af de få vidnesbyrd om betydningen af anciennitet giver Eli Rosenfeldt Hansen, der
var medlem af Odense Byråd fra 1950; ”Besættelsen af udvalgsposter foregik – som det altid gjorde
– på den måde, at de ”gamle” medlemmer, som var mest kendt med tingene, hurtigt overbeviste os
”nye” om, at det var meget vigtigt, at de blev i de udvalg, hvor de tidligere havde været. Vi nye
havde i realiteten ikke ret meget at vælge imellem.” 38 Holder Eli Rosenfeldt Hansens beskrivelse
stik, er anciennitet altså en faktor, der kunne give kommunalpolitikere – kvinder som mænd - flere
valgmuligheder i forhold til udvalgsposter. Et andet eksempel på betydningen af anciennitet er
tildelingen af pladser i Folketingssalen. Her fordeles pladserne ikke blot efter partigrupper, men
også efter medlemmernes anciennitet i tinget. Altså vil et medlem med høj anciennitet teoretisk set
få en bedre plads end en partifælle med lav anciennitet. 39 At fordele pladserne efter anciennitet løser
nok primært et praktisk problem, men anciennitetens betydning på dette område kan indikere, at
anciennitet er et afgørende karakteristika ved en politiker.
Dette har en særlig implikation for dette speciale, fordi vi anvender køn som vores
væsentligste parameter. Det er jo muligt, at de eventuelle kønsforskelle i fordelingen af
udvalgsposter ikke blot skyldes de kvindelige politikeres køn, men også deres anciennitet – vi er
altså nødt til at vide, om de er uprøvede politikere, eller om de har meget erfaring, for at kunne
afgøre om anciennitet har betydning for den kvindelige politikers arbejde.
Af praktiske årsager er undersøgelsen af anciennitet udformet lidt forskelligt i
analysen af kommunerne og analysen af Rigsdagen. I Folketinget er der taget udgangspunkt i den
gennemsnitlige anciennitet, fordi det her er muligt at se, hvordan kvinders gennemsnitlige
anciennitet adskiller dem fra Folketingets medlemmer som helhed. Dette er muligt, fordi
oplysninger om alle Folketingsmedlemmerne er let tilgængelige for alle undersøgelsesår. Dette gør
sig ikke gældende for Landstingets medlemmer, og derfor er den gennemsnitlige anciennitet kun
udregnet for kvinderne i Landstinget. For kommunalbestyrelserne er oplysninger om
38
Eli Rosenfeldt Hansen, ”Fra Nyborgvej til byrådet – en socialdemokrat ser tilbage”, s. 100-117 i Odensebogen 2002,
s. 110.
39
http://www.folketinget.dk/baggrund/00000045/00232618.htm, 19-02-2006 10:53.
25

medlemmernes anciennitet ikke umiddelbart tilgængelige men må konstrueres på baggrund af
konstitueringerne; ancienniteten er derfor kun udregnet for de kvindelige kommunalpolitikere.
I forbindelse med kapitlerne 5 og 8 om de kvindelige politikeres baggrund foretager vi
på begge politiske niveauer en mindre undersøgelse af nogle af kvindernes forenings- og
organisationsmedlemskaber. Dette sker for at teste gyldigheden af Hanne Rimmen Nielsens tese
om, at kvinders aktiviteter i f.eks. filantropiske foreninger kan have ført et politisk engagement med
sig, idet kvinderne her kunne erhverve sig nogle socialpolitiske kompetencer, der var anvendelige i
kommunal- og rigsdagspolitik. Undersøgelserne kan på begge niveauer kun foretages for et
mindretal af de kvindelige politikere, da der mangler oplysninger om deres foreningsaktiviteter, og
denne undersøgelse spiller derfor kun en mindre rolle i afdækningen af de kvindelige politikeres
baggrund.
Endelig vil vi til slut påpege, at undersøgelsen også kunne rumme andre elementer af
de kvindelige politikeres baggrund. Man kunne f.eks. forestille sig, at ægteskab, børn, alder og
partitilhørsforhold havde betydning for en kvindelig politikers udvalgsdeltagelse. Børn og alder
kunne være interessante undersøgelsesparametre sammen med ægteskab, fordi de særlige
kvindelige kompetencer er formuleret på grundlag af husmoderrollen. Kildematerialet siger
imidlertid i langt de fleste tilfælde intet om eventuelle børn, og der er heller ikke mange oplysninger
om kommunalpolitikernes alder, udover at de mindst skulle være 25 år for overhovedet at blive
valgt. 40 I forhold til problemstillingen er alder i sig selv dog næppe særlig interessant, idet
anciennitet er et langt bedre udtryk for politisk erfaring. Gevinsten ved en undersøgelse af
kvindernes ægteskabelige forhold og antallet af børn vil heller ikke være ret stor sammenlignet med
arbejdsindsatsen, da det helt frem til 1960 var en udbredt forventning, at en kvinde skulle være
husmoder, og de fleste kvinder derfor var opdraget til at blive husmødre. 41 Vi ville sandsynligvis
blot finde ud af, at en god del af de kvindelige politikere bevisligt havde erfaring som husmødre.
Med hensyn til kvindernes partitilhørsforhold kunne det være interessant at spore sammenhænge
mellem partitilhørsforhold og særlige arbejdsområder, men da vi gennem arbejdet med analyserne
ikke har kunnet se antydninger af en sådan sammenhæng, har vi valgt ikke at forfølge dette
yderligere. I stedet har vi har valgt at fokusere på erhverv, fordi man umiddelbart kan udlede
40 Birgit Busch, ”Den danske kvindesags historie indtil opnåelsen af den politiske valgret”, s. 9-117 i Ellen Strange
Petersen red., Kvinderne og valgretten, København 1965, s. 84. Man kunne ganske vist opspore de kvindelige
kommunalpolitikere og deres eventuelle børn gennem f.eks. kirkebøger, men igen ville betydningen for dette speciales
problemstilling stå i ringe forhold til arbejdsindsatsen.
41 A. T. Larsen 2004, s. 132, 136.
26

kvindernes hertil knyttede kompetencer og sammenligne dem med udvalgenes policy-indhold, og
på anciennitet, der som nævnt er en udbredt forklaring på fordelingen af politiske poster.
2.6 Operationalisering: De kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem
kønnene
Vi har som sagt valgt at undersøge de kvindelige politikeres arbejdsområder gennem en analyse af
deres udvalgsdeltagelse. Dette skyldes, at udvalgsdeltagelsen er en politisk adfærd, som lader sig
operationalisere til en kvantitativ analyse, hvor vi kan tælle, hvor meget kvinder beskæftiger med de
forskellige politiske områder, og at vi ud fra udvalgenes navne kan udlede deres policyindhold.
Samtidigt er kildematerialet til en sådan udvalgsanalyse af god kvalitet, om end for kommunerne
ikke helt let tilgængeligt.
Udvalgsanalyserne tager udgangspunkt i en optælling af kvindeandelen i de
forskellige udvalg. Det betyder, at optællingen af de kvindelige politikeres udvalgsaktivitet således
inkluderer en optælling af den samlede udvalgsaktivitet. Vi sammenligner altså kvinders
udvalgsaktivitet med den totale udvalgsaktivitet og undersøger, hvorvidt kvindelige politikeres
deltagelse adskiller sig fra gennemsnittet. Idet vi forventer, at de kvindelige politikere har en lige så
stor andel af udvalgsposter, som den andel de har af pladserne i henholdsvis kommunalbestyrelser,
Landsting og Folketing, baserer vi undersøgelsen på, om kvinder er over- eller underrepræsenterede
i udvalgene. Dette gælder dels den totale deltagelse, hvor vi vil undersøge kvindernes generelle
aktivitetsniveau, og deltagelsen inden for de forskellige politiske områder, som vil kunne synliggøre
den faglige arbejdsdeling mellem kønnene.
Det er en væsentlig udfordring ved undersøgelserne af kommunalbestyrelser,
Landsting og Folketing 1909-53 at muliggøre både synkron og diakron sammenligning. Man kan
ikke umiddelbart sammenligne landstingskvindernes andel af udvalgsposterne med
folketingskvindernes, fordi landstingskvinderne udgør en større andel af kammerets medlemmer
end folketingskvinderne. Man kan heller ikke sammenligne de kvindelige
kommunalbestyrelsesmedlemmers andel af udvalgsposterne i Esbjerg kommune i 1909 med deres
andel af udvalgsposterne anno 1950, fordi der ikke er den samme kvindeandel i de to år. For at løse
dette problem indfører vi et begreb, som vi kalder ”deltagelsesgrad”. Begrebet baserer sig på, at vi
forventer, at kvinder alt andet lige har samme andel af udvalgsposter, som de har af pladser i
Rigsdag eller kommunalbestyrelser. Det vil altså sige, at hvis 2,9% af Folketingets medlemmer er
kvinder, så må vi også forvente, at de bestrider 2,9% af udvalgsposterne – dette udtrykkes som en
27

deltagelsesgrad på 100%, nemlig 100% af hvad man kunne forvente. Deltagelsesgraden udregnes
derfor som andel af udvalgsposter divideret med andel af medlemmer. Når kvinder har flere
udvalgsposter, end man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i Rigsdag eller kommune, er
deltagelsesgraden altså over 100%, når der er færre, end man kunne forvente, er den tilsvarende
under. På den måde bliver det muligt at sammenligne mellem kommune, Landsting og Folketing,
også på tværs af år, fordi perspektivet hele tiden er, i hvor høj grad kvinder er over- eller
underrepræsenterede i bestemte udvalgsgrupper i forhold til deres medlemsandel. Når kvinderne er
overrepræsenterede, er mændene følgelig underrepræsenterede, men ikke i så høj grad fordi
kvinderne udgør en meget lille minoritet. Hvis vi udregner mændenes deltagelsesgrad, er den altså
ikke så frygteligt meget under 100%, selvom kvinderne måske har en deltagelsesgrad på 250%.
Udvalgsanalyserne undersøger kønnenes arbejdsdeling på tre måder: For det første
undersøger vi de kvindelige politikeres aktivitetsniveau; altså om de kvindelige politikere samlet set
havde en lige så høj andel af udvalgsposterne, som vi kunne forvente ud fra deres andel af pladserne
i henholdsvis Rigsdag og kommunalbestyrelser. For det andet undersøger vi, om der var politiske
områder, hvor kvinderne var over- eller underrepræsenterede, og vi kan på den måde finde ud af,
hvilke politiske områder der i særlig grad var ”kvindeområder”. For det tredje undersøger vi
gyldigheden af magtens jernlov, idet vi ser på, om kvinder var særligt underrepræsenterede i
magtfulde udvalg som f.eks. skatteudvalg og Finansudvalget. Gælder magtens jernlov, har vi
afdækket en arbejdsdeling mellem kønnene, som fordeler den politiske magt. Undervejs vil vi
undersøge, hvilken værdi de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet samt de særlige
kvindelige kompetencer har som forklaringsmodeller for arbejdsdelingen mellem kønnene. Da de
særlige kvindelige kompetencer udgør et fælles udgangspunkt for undersøgelserne af de kvindelige
politikere, vil vi behandle dem i næste kapitel.
Kapitel 3 De særlige kvindelige kompetencer
I dette kapitel vil vi undersøge, hvori de særlige kvindelige kompetencer, som formuleredes i
tilknytning til valgretsdebatten, bestod, og hvilke forskellige syn der var på dem. Formålet med
dette er at afdække, hvilke områder vi kan forvente, at kvindelige politikere var særligt aktive inden
for, hvis de vel at mærke handlede i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer.
28

Debatten om kvinders valgret fandt sted fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1915,
hvor en grundlovsændring gav kvinder stemme- og valgret til Rigsdagen. I denne debat
formuleredes tanken om nogle særlige kvindelige kompetencer, der blev brugt som argumenter for
henholdsvis behovet for kvinders særlige evner i politik og kvinders manglende evne til at deltage i
politik. Samtidig skal de særlige kvindelige kompetencer ses i sammenhæng med forskellige
opfattelser af den fremgangsmåde, kvinder skulle følge, når de gik ind i politik, idet der igennem de
særlige kvindelige kompetencer pegedes på konkrete politiske områder, hvor kvinder kunne
forventes at yde en særlig indsats. Idet de særlige kvindelige kompetencer netop formuleres under
en politisk debat, findes der forskellige syn på begrebet, som vi vil undersøge her. Derigennem
inddrager vi også overvejelser om, hvorvidt de særlige kvindelige kompetencer kan ses som en
udbredt opfattelse af kvinders kompetencer, og om formuleringen af de særlige kvindelige
kompetencer kan ses som en politisk strategi hos tilhængerne af kvindelig valgret. En strategi hvor
italesættelsen af kvinderollen med en offentlig dimension giver kvinderne mulighed for at gå ind i
politik.
I undersøgelsen af de særlige kvindelige kompetencer trækker vi på forskellig
litteratur om valgretsdebatten. Drude Dahlerups artikel fra 1976, som inddeler argumenter for og
imod kvindelig valgret i tre typer, danner udgangspunkt for dette kapitels undersøgelse af de særlige
kvindelige kompetencer. Derfra vender vi os mod en konkret undersøgelse af de særlige kvindelige
kompetencer. Vi baserer os her i første omgang på Drude Dahlerup og Nina Bisgaard, da begge
giver et bud på, hvori de særlige kvindelige kompetencer består. Dette materiale er dog ikke
tilstrækkeligt i vores sammenhæng, da Dahlerup og Bisgaard primært beskæftiger sig med perioden
frem til 1900. Vi har derfor søgt at supplere med udsagn fra medlemmer af kvindesagsforeningerne
Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret, som kan findes i foreningernes
interne blade Kvinden og Samfundet og Kvindevalgret. Vi har undersøgt bladene fra 1908-1913,
men medlemmernes holdninger til kvinder og politik kommer her kun sjældent til udtryk. I Kvinden
og Samfundet har vi således ikke fundet udsagn, som er relevante i denne sammenhæng, mens der i
Kvindevalgret i årene 1908-09 findes flere indlæg, der drejer sig om kvinder og politik. Disse
indlæg er forfattet af såvel menige medlemmer som nogle af de første kvindelige
kommunalpolitikere og er i høj grad relevante for denne undersøgelse, da der udtrykkes forskellige
holdninger til de særlige kvindelige kompetencer.
Som et eksempel på, at de særlige kvindelige kompetencer gjorde sig gældende
gennem hele vores undersøgelsesperiode, altså frem til 1953, har vi også inddraget Nina Andersens
29

eskrivelser af kvindelige politikeres arbejde fra 1940´erne. Desuden vil vi overveje, hvilken
funktion de særlige kvindelige kompetencer havde for de kvindelige politikere, og hvordan
opfattelsen af nogle særlige kvindelige kompetencer har bidraget til at forme kvindernes indtog i
politik. Her vil vi især trække på Hanne Rimmen Nielsen og Ann D. Kristiansen. Undervejs vil vi
samle op på hvilke arbejdsområder, vi kan forvente hos de kvindelige politikere, hvis de agerer i
overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer.
3.1 Valgretsdebatten og de særlige kvindelige kompetencer
Valgretsdebatten har flere gange været udgangspunkt for analyser af tidens forskellige
kønsopfattelser. Allerede i 1976 påpegede Drude Dahlerup således det givtige i at analysere
valgretsdebattens argumenter. Samtidigt formulerede hun sammenhængen mellem disse argumenter
og holdningerne til hvilken fremgangsmåde, kvinderne efterfølgende skulle følge i deres deltagelse
i det politiske liv. Dahlerups fokus var her diskussionen om, hvorvidt kvinderne skulle danne et
selvstændigt kvindeparti eller gå ind i de allerede eksisterende partier. 42 Dahlerup laver imidlertid
en kategorisering af argumentationstyperne, som også kan bruges i analysen af hvilke politiske
områder, kvinderne kan forventes at tage sig af, såfremt de handler i overensstemmelse med de
særlige kvindelige kompetencer.
Dahlerup beskrev i sin analyse af argumentationstyperne fra stemmeretskampen
argumenterne i tre hovedgrupper. Et lighedsargument, som baserer sig på en opfattelse af, at
kvinder og mænd er født lige og derfor har samme rettigheder, hvoraf følger, at det er uretfærdigt at
udelukke kvinderne fra stemmeretten. 43 Dette argument indebærer interessant nok ikke, at der tages
stilling til, om kvinder og mænd har ens eller forskellige evner, men blot at de er ligestillede. 44 Den
anden gruppe udgøres af forskellighedsargumenter, som er knyttet til et synspunkt om, at kvinder er
forskellige fra mænd og derfor kan bidrage med særlige egenskaber, som er til nytte for hele
samfundet. Disse særlige egenskaber kan ses enten som værende naturgivne og således ”naturligt”
kvindelige eller som stammende fra kønnenes arbejdsdeling og kvinders deraf følgende særlige
42 Drude Dahlerup, Et selvstændigt kvindeparti – den danske kvinderetsbevægelse efter stemmeretten var vundet 1903-
1918. En historie om stadigt bristede forventninger, Aarhus Universitet 1976, s. 5f.
43 Dahlerup 1976, s. 7.
44 Drude Dahlerup bekræfter i en senere artikel denne udlægning; ”Man kan udmærket argumentere for ligestilling
uden nødvendigvis at have afklaret de vanskelige ontologiske spørgsmål om kønnenes natur.” Dahlerup 2001a, s. 8.
Jytte Larsen udlægger i modsætning hertil konsekvensen af dette argument som ”den kvindelige politiker, der frakender
sit køns betydning”. Da dette sker med reference til Dahlerup, må der dog være tale om en fejltolkning. Jytte Larsen,
”Offentlige kvinder – kvindelige politikere i Danmark 1915-1990”, s. 14-28 i Nyt forum for kvindeforskning 1990.1, s.
16.
30

erfaringer som mødre og husmødre. 45 Således har det fremherskende husmoderideal betydning for
indholdet af de særlige kvindelige kompetencer, som vi her undersøger. Den tredje og sidste gruppe
af argumenter, som Dahlerup beskriver, drejer sig om, at kvinderne skal tildeles stemmeret for at
kunne varetage deres egne interesser på lige fod med andre grupper som bønder, arbejdere osv. 46
Argumenter, der baserer sig på en opfattelse af særlige kvindelige kompetencer, findes altså i
gruppen af forskellighedsargumenter. Det er vigtigt at understrege, at selvom argumenterne i denne
gruppe drejer sig om kvinders særlige bidrag til samfundet, så blev forskellighedsargumentet brugt
både af tilhængere og modstandere af kvinders stemmeret. Kvinders særlige bidrag til samfundet
blev nemlig af nogle stemmeretsmodstandere set som noget, der hørte til i den private og ikke den
offentlige sfære.
Ser man på de to underkategorier af forskellighedsargumentet, kan man karakterisere
dem som henholdsvis en essentialistisk kønsopfattelse og en opfattelse af køn som konstruktion.
Den ene type ser således mænd og kvinder som værende i besiddelse af forskellige færdigheder fra
naturens side, mens den anden type fokuserer på forskellige tillærte kompetencer, som er kommet
til via bl.a. uddannelse og opdragelse. Den sidstnævnte type repræsenterer dermed et syn på mænd
og kvinder som havende ens udgangspunkter men forskellige påvirkninger i opvæksten. Dette
element vil være fremherskende, hvis vi i undersøgelserne af kvindelige politikere ser en
sammenhæng mellem kvindernes politiske arbejdsområder og deres kompetencer fra erhverv og
uddannelse.
Det er interessant, at Dahlerup ikke selv sammenkæder argumenterne med kvindernes
reelle kompetencer og erfaringer fra uddannelse og erhverv. I en artikel fra 2001, hvor hun igen
tager fat i argumenttyperne og kvindevalgretsforkæmpernes brug af den, skriver hun, at kravene og
ideologien bag dem ”kun kan forstås ud fra deres samtidige kontekst.”. 47 Det er i klar forlængelse
heraf dette speciales omdrejningspunkt, at der i valgretskampens samtid var nogle givne
kønsrollemønstre, som havde betydning for kvindernes erhvervs- og uddannelsesmæssige
muligheder – og derigennem også for de kompetencer kvinder dels havde mulighed for at tilegne
sig og dels blev tillagt at have. Således mener vi, at grundlaget for argumenterne om kvindernes
særlige kompetencer kan findes i disse kønsrollemønstres betydning for kvinders erhvervede
kompetencer, men dette perspektiv findes ikke hos Dahlerup, selvom der er en rød tråd mellem
Dahlerups indgangsvinkel og vores. Dermed vil vi i dette speciale udvide Dahlerups analyse ved at
45 Dahlerup 1976, s. 7-9.
46 Dahlerup 1976, s. 9.
47 Dahlerup, 2001a, s. 2.
31

afdække sammenhængen mellem de arbejdsområder, som kan forventes ud fra de særlige
kvindelige kompetencer og de områder, hvor de kvindelige politikere reelt var aktive.
3.2 Kvinders politiske arbejdsområder og de særlige kvindelige kompetencer
Udover at give den teoretiske indgang bidrager Dahlerup til at konkretisere kvindernes særlige
kompetencer, som de ifølge Dahlerup tillægges inden for særligt fire områder, nemlig social
bevidsthed, afholdsbevægelsen, fredssagen og beskyttelse af børn. 48 Dette er områder, som i høj
grad dækker kvindernes erfaringer fra omsorgsopgaver i hjemmet og fra deres eventuelle arbejde i
frivillige filantropiske organisationer. Også Nina Bisgaard inddrager i sit speciale fra 1975 om
kvindevalgretskampen 1870-1898 konkrete udsagn omkring kvindernes særlige evner. I lighed med
Dahlerup formulerer Bisgaard kompetencer inden for områder med fokus på social forsorg og
opgaver lig dem, kvinderne havde i hjemmene, ”Omsorgen for de svage og trængende, hjerte,
følelse, forståelse.” 49
Bisgaard går dog et skridt videre og kobler de særlige kvindelige kompetencer med de
områder, hvor kvinderne tidligst kom til at bidrage som arbejdskraft, nemlig inden for det offentlige
skolevæsen, sundhedsvæsen og omsorg – ”Her passede kvinden godt ind med sine traditionelle
færdigheder inden for omsorg, opdragelse og lignende.” 50 Således ser det ud til, at der er en
sammenhæng mellem de særlige kvindelige kompetencer, som de formuleres under
valgretsdebatten, de kompetencer, som kvinderne traditionelt havde erhvervet sig i hjemmet, og de
kompetencer, som de i forlængelse heraf erhvervede sig gennem uddannelse og beskæftigelse. Ud
fra Dahlerup og Bisgaards analyser kan vi altså forvente, at de kvindelige politikere især har deres
arbejdsområder inden for socialpolitik, undervisningspolitik og sundhedspolitik.
Med Dahlerups og Bisgaards analyser har vi således etableret et grundlag for
indholdet af de særlige kvindelige kompetencer, og vi vil nu undersøge, hvordan billedet ser ud,
hvis man går til de samtidige kilder. Det er nemlig ikke givet, at alle havde samme holdning til hvad
der var særlige kvindelige kompetencer, og vi gennemgår derfor nogle forskellige positioner i
debatten. Landstingsmedlem Carl Ploug er medtaget som et eksempel på en modstander af
kvindelig valgret, mens kvindesagskvinden Johanne Meyer og de menige medlemmer af
kvindesagsforeningerne Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for Kvinders Valgret
48 Dahlerup 1976, s. 8.
49 Nina Bisgaard, Kvindevalgretskampen 1870-1898, speciale ved Historisk Institut, Københavns Universitet 1975, s.
38.
50 Bisgaard 1975, s. 11.
32

epræsenterer forkæmperne for kvindelig valgret. Endelig tager vi også fat i, hvordan de kvindelige
politikere selv så de særlige kvindelige kompetencer. Hovedvægten ligger her på de allerførste
kvindelige politikere, nemlig kvindelige kommunalpolitikere i 1909. Som et eksempel på, at de
særlige kvindelige kompetencer ikke kun er et fænomen i starten af vores undersøgelsesperiode,
men stadig er i spil hen imod dens slutning, har vi inddraget Rigsdagsmedlem Nina Andersens
beskrivelse af de særlige kvindelige kompetencer fra 1940’erne. Derved opnås ikke nogen
dækkende gennemgang af synet på kvinders særlige kompetencer frem til 1953, men vi får et bud
på, i hvilken udstrækning de særlige kvindelige kompetencer, der blev formuleret under
valgretsdebatten, forblev en del af den offentlige mening om kvinders kompetencer i vores
undersøgelsesperiode.
I Rigsdagsdebatterne om valgretten ytrede flere politikere sig omkring kvindernes
særlige egenskaber. Modstandere af kvindevalgret, som landstingsmedlem Carl Ploug, brugte
kvinders særlige kompetencer som et vægtigt argument imod kvindevalgret, idet han udelukkende
så disse evner som hjemmehørende i privatlivets sfære. I samfundet som hele så Ploug således
kvindernes opgaver sådan: ”I det store Samfund tror jeg, det tilkommer eller tilhører Kvinden at
besørge det, som jeg med et kjønt Ord vel gjerne kan kalde Hjerteanliggender…jeg tænker paa den
Virksomhed som udspringer af Humanitet og Kristenkjærlighed mod Medborgere og Børn; jeg
tænker paa Opdragelse, Undervisning, Fattigpleie, Sygepleie og meget af samme Art. I denne
Retning er der overordentligt meget at gjøre...Samfundet kan slet ikke være tjent med, at Kvinderne
drages bort fra de Kjærlighedsgerninger, der ligger for dem, for at skjændes med os i en
Valgforsamling eller et Thing.” 51 Kvindernes særlige kompetencer beskrives altså, ligesom i
Dahlerups og Bisgaards fremstillinger, inden for social omsorg og forsorg samt opdragelse. I Carl
Plougs udgave af forskelsargumentet hører disse egenskaber dog ikke hjemme i politik, men skal
udfolde sig inden for hjemmets sfære og det filantropiske område.
Tilhængere af kvindevalgret brugte som nævnt også kvindernes særlige evner som et
argument for kvindevalgretten, i høj grad i forbindelse med et nytteperspektiv hvor der blev lagt
vægt på, at samfundet gik glip af brugbare evner, som det sagtens kunne trænge til i løsningen af
politiske spørgsmål. Johanne Meyer fra Kvindelig Fremskridtsforening talte således på Nordisk
Kvindesagsmøde i 1888 om ”Kvinders specielle Evner, hvad angår Forståelse og Indsigt for Børn,
Syge og Gamle.” 52 Efterfølgende vedtog mødet en resolution med flere begrundelser for
51 Udtalelsen er fra en Landstingsdebat i 1888, efter Busch 1965, s. 66.
52 Bisgaard 1975, s. 56, Inga Dahlsgård red., Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor, København 1975, s. 422.
33

gennemførelsen af kvindevalgret, en af dem var ”Da Kvinden har vist særlige Evner ved
Børneopdragelse, Sygepleje og andre humane Foretagender, og det derfor er en Selvfølge, at hun
faar Bestemmelsesret og Ansvar ved Ordningen af Skolevæsenet, Fattigvæsenet og Omsorgen for
de Syge.” 53 Her angives altså direkte politiske områder, som den kvindelige politiker kan forventes
at beskæftige sig med, nemlig undervisningspolitik, socialpolitik og sundhedspolitik. Disse
arbejdsområder er præcis de samme, som vi kunne udlede af Bisgaards og Dahlerups analyser.
Ser man på opfattelsen af de særlige kvindelige kompetencer hos de kvinder, som var
menige medlemmer af kvindesagsforeningerne Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for
Kvinders Valgret, kommer den kun i mindre grad til syne i de to foreningers interne blade. 54
Imidlertid satte en mandlig læser et meget provokerende læserbrev i oktoberudgaven af
Kvindevalgret fra 1908, der i den grad fik kvinderne til at reagere. L. Chr. Poulsen skriver under
overskriften ”Hvad vil så kvinderne?” om hvad, man kan forvente af de kvinder, som går ind i
politik. Selv er han ikke i tvivl om, at man ”med billighed [kunne] forlange” at kvindebevægelsen
”søgte nye veje til menneskers lykke” og ”gav os nye moralske værdier”. 55 Holder man Poulsens
indlæg op imod Dahlerups tredeling af argumenterne i valgretsdebatten, er det tydeligt, at Poulsen
er tilhænger af forskellighedsargumentet, efter hvilket kvinderne skal gives stemmeretten for at
bidrage med noget særligt kvindeligt til nytte for samfundet. Noget af det, som Poulsen konkret
mener, kvinderne bør kæmpe imod som særligt kvindelige mærkesager, er ”den hele
parlamentariske svindel”, ”brændevinen”, ”den afskyelige ”veldædighed” og meget andet”. 56 Ifølge
Poulsen burde kvinderne altså bl.a. være mere ærlige, afholdende og garanter for reel godgørenhed
samtidigt med, at de bør sætte nye moralske standarder. Disse særlige kvindelige kompetencer er
hos Poulsen knapt så praktisk orienterede, som de hidtil beskrevne, og vi kan derfor ikke
umiddelbart overføre kompetencerne til bestemte arbejdsområder.
Argumenterne i de otte svarindlæg, der efterfølgende bringes i bladet, deler sig i
primært to grupper. Indlæggene i den første gruppe ser det som kvindernes opgave at deltage på lige
vilkår med mændene, mens indlæggene i den anden gruppe er enige med Poulsen om, at kvinderne
kan bidrage med særlige erfaringer og evner, hvilket er eksempler på det, Dahlerup kalder
forskellighedssargumentet.
53 Bisgaard 1975, s. 57.
54 Kvindevalgret og Kvinden og samfundet er gennemgået fra 1908 til 1913, idet vi er gået ud fra, at en debat om
kvindernes særlige kompetencer og deres konkrete anvendelighed i politik er særligt aktuel lige efter opnåelse af
kvindelig, kommunal valgret.
55 Kvindevalgret nr. 10, 1908, s. 7.
56 Kvindevalgret nr. 10, 1908, s. 7.
34

I de fire indlæg med forskelsargumenter er der flere varianter af de særlige kvindelige
kompetencer, men flere af de kvindelige skribenter vender tilbage til de gode resultater, kvinderne
har opnået og vil kunne opnå inden for undervisning, opdragelse, fattighjælp, plejebørn og kvinders
og børns stilling, samtidigt med at kvindernes højere moral fremhæves - til forskel fra mændene vil
kvinderne ”love lidt mindre og udrette lidt mere”. 57 En enkelt kvinde ligestiller samarbejdet mellem
mand og kvinde i hjemmet med samarbejdet mellem mand og kvinde i politik, og en anden går
endda direkte imod partipolitik, som hun ser som en kamp om magten og ikke det samarbejde, som
politik burde være. 58
I de fire indlæg, der går imod særlige kvindelige kompetencer, trækker de fire kvinder
bag dem f.eks. frem, at kvinderne ikke kan ses som en ensartet masse med de samme kompetencer,
og at kvinderne har de samme politiske forpligtelser som mænd. Som Julie Vilstrup formulerer det,
er et fælles program for kvinder ”unaturligt”. 59 Samtidigt nævnes det dog også, at kvinderne vil
kunne bidrage med noget særligt, politisk optimisme, indsats overfor familiepolitik og skolearbejde,
så de særlige kvindelige kompetencer er altså alligevel i spil her. 60
De menige medlemmer, som formulerer sig her, beskriver altså også de særlige
kvindelige kompetencer inden for social- og undervisningsområdet, men det særligt kvindelige ses
også som noget mere diffust i form af højere moral og politisk optimisme. Skal disse kompetencer
overføres til konkrete politiske områder, står vi altså igen med områderne socialpolitik og
undervisningspolitik, idet højere moral og politisk optimisme næppe udmønter sig i særlige
kvindelige arbejdsområder.
Nogle af de allerførste kvindelige politikere var også selv påvirket af tanken om de
særlige kvindelige kompetencer. Bladet Kvindevalgret anmodede de første kvindelige
kommunalpolitikere om at indsende beretninger om deres arbejde. Denne opfordring fulgte flere
kvindelige by- og sognerådsmedlemmer, som var blevet indvalgt ved valget i 1909. Selvom det er
meget forskelligt, hvor udførligt de fortæller om arbejdet, fortæller kvindernes udsagn om deres
opfattelse af arbejdet og deres rolle heri. Mange af kvinderne fortæller i overensstemmelse med
tanken om de særlige kvindelige evner om deres arbejde i udvalg inden for social- og
forsorgsområdet. Udvalg som skoleinspektrice og medlem af Gentofte Byråd Kirstine Sørensen
karakteriserer som ”Udvalg, hvis Arbejde egner sig særligt for Kvinderne” og præciserer som fattig-
57 Kvindevalgret nr. 11, 1908, s. 3ff, s. 6f, nr. 12, 1. december 1908, s. 6f.
58 Kvindevalgret nr. 11, 1908, s. 5- 7.
59 Kvindevalgret nr. 11, 1908, s. 6.
60 Kvindevalgret nr. 11, 1908, s. 5f, nr. 12, 1908, s. 5f.
35

, alderdoms- og skoleudvalg. 61 Også Kirstine Knudsen i Odder Sogneråd giver udtryk for denne
opfattelse, idet hun beskriver de udvalg, som hun og sognerådets andet kvindelige medlem kom i,
nemlig fattigudvalg, skolekommission, alderdomsudvalg og udvalget for børnebogssamlingen, med
ordene ”Disse Sager er jo særligt for Kvinderne”. 62 At flere af kvinderne satte pris på at deltage i
netop disse udvalg, vidner bl.a. senere Rigsdagsmedlem Marie Hjelmers beretning fra hendes virke
i Præstø Byråd om; ”Jeg havde den Glæde at komme netop der, hvor jeg mest ønskede at være,
nemlig Fattigudvalget, Alderdomsunderstøttelsen, Legatudvalget og Skolekommissionen.” 63
Sammenligner man disse områder med de politiske arbejdsområder, som vi udledte af debatten, er
der i høj grad sammenfald, idet kvinderne netop føler et særligt ansvar for og er aktive inden for
sociale og undervisningspolitiske områder. Det sundhedspolitiske område træder dog ikke
umiddelbart frem.
Samtidigt ses der blandt kommunalpolitikerne enkelte kvinder, hvis syn på den
kvindelige politikers opgaver ikke umiddelbart dækkes af forestillingen om de særlige kvindelige
kompetencer. Olga Knudsen, der var byrådsmedlem i Vejle og senere blev valgt ind i Rigsdagen,
opfordrede således ved konstitueringen til, at de to kvindelige byrådsmedlemmer ikke ”stedse blev
valgt ind i de samme Udvalg, da det gjaldt for os at sætte os ind i forskellige Forhold og at hævde
os som Personligheder, og ikke blot som Kvinder.” Følgen af Olga Knudsens opfordring blev, at de
to kvinder i Vejle Byråd kun kom til at sidde sammen i Alderdomsudvalget, mens Olga Knudsen
bl.a. fik et for kvinder atypisk hverv som sygehusets revisor. 64
Margrethe Vest, som var medlem af Vrønding sogneråd, lægger sig opad denne linie,
idet hun ved sognerådets konstituerende møde svarede formanden, at hun ikke følte sig ”særligt
forpligtet til at varetage Kvindernes Interesser mere end andre” og ønskede, at de øvrige
medlemmer ”vilde lade Betragtningen Kvinde-Repræsentant ude og betragte mig som et
Sogneraadsmedlem, der var villig til at gøre et hvilket som helst Arbejde i Sognets Tjeneste”, da
formanden udtalte, at han antog, hun ”særlig vilde varetage Kvindernes Interesser i Sognet.”
Efterfølgende deltog Margrethe Vest blandt andet i listeføringen ved valgene og som indsamler af
døde rotter fra beboerne i hendes distrikt – hun fortæller selv, hvordan ”beboerne heller ikke paa det
Punkt synes uvillige til at skænke mig deres Tillid”, idet ”jeg hidtil har modtaget et betydeligt større
Antal Rotter, end nogen af de andre Sogneraadsmedlemmer.” 65
61 Kvindevalgret nr. 6, 1910, s. 4f.
62 Kvindevalgret nr. 11, 1909, s. 5
63 Kvindevalgret nr. 9, 1909, s. 3f.
64 Kvindevalgret nr. 10, 1909, s. 2f.
65 Kvindevalgret nr. 10, 1909 s. 3.
36

Olga Knudsen og Margrethe Vest er altså to konkrete eksempler på, at ikke alle
opfattede de særlige kvindelige kompetencer som en gældende beskrivelser af, hvad kvinder havde
evner for. Ud fra disse to eksempler kan vi forvente, at vi også vil finde kvindelige politikere, som
ikke agerer i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer. Vi kan altså også vente at
finde kvindelige politikere med arbejdsområder, der ligger uden for social-, sundheds- og
undervisningsområderne, som her f.eks. økonomi, skadedyrsbekæmpelse og valg.
Idet husmoderrollen er den fremherskende kvinderolle helt frem til slutningen af dette
speciales periode, følger det, at de særlige kvindelige kompetencer gjorde sig gældende gennem
hele perioden. 66 Et eksempel på dette er rigsdagsmedlem Nina Andersens artikel i antologien
”Danmarks Folkestyre”. Her optræder kvindernes særlige kompetencer stadig, men deres
oprindelse tilskrives her primært mænd. Således skriver Nina Andersen i sin vurdering af
kvindernes politiske virke i Rigsdagen fra 1918 frem til 1947, at kvinderne ”fuldt og helt har
dækket det område, som mændene ventede, at de vilde beskæftige sig med, og de er gået ud over
det.” 67 Nina Andersen lægger altså her op til, at kvinderne i praksis også gik ind i det politiske
arbejde omkring andre emner, end dem hvor de i kraft af deres køn skulle have særlige evner. De
områder, som kvinderne ventedes at beskæftige sig med, ligger ifølge Nina Andersen inden for
social- og undervisningsområdet, hvilket svarer godt til de særlige kvindelige kompetencer og de
deraf følgende arbejdsområder. 68 I en anden fremstilling om kvinderne i Rigsdagen gentager Nina
Andersen, at kvinderne også har deltaget på områder, som lå uden for det forventede. Her lægger
hun stor vægt på nogle få atypiske ordførerskaber, som f.eks. Finansordfører, og hun betragter ikke
retspleje, kultur og sundhedsvæsen som særligt kvindelige områder. 69 Ifølge Nina Andersen må vi
altså forvente, at kvinderne ikke blot beskæftiger sig med de områder, som ligger i forlængelse af de
særlige kvindelige kompetencer, men også retspleje og kultur.
3.3 Kvinders erhvervelse af kompetencer
Som vist i afsnittet ovenfor, lå de særlige kvindelige kompetencer, der formuleredes i
valgretsdebatten, i umiddelbar forlængelse af kvindens daværende rolle i hjemmet. Disse
kompetencer var altså udgangspunktet, da kvinder fik adgang til politik. Samtidig må man vente, at
kvinders kompetencer udvikler sig under påvirkning af kvinders politiske virksomhed, sådan at
66 A. T. Larsen 2004, s. 132, 136.
67 Nina Andersen 1947, s. 290. Vores kursivering.
68 Nina Andersen 1947, s. 285.
69 Nina Andersen 1942, s. 230.
37

kvinder erhverver kompetencer inden for deres politiske arbejdsområder. Således kan der være en
sammenhæng mellem de offentlige hverv, hvortil kvinderne først fik adgang, som f.eks. værgeråd
og skolekommissioner, og de første kvindelige politikeres arbejdsområder i kommunalbestyrelser
og Rigsdag.
Nina Andersen påpeger, at udviklingen i kvindernes muligheder for politisk deltagelse
før 1915 skete i overensstemmelse med kvindernes daværende kompetencer. Således fik kvinderne
med adgangen til menighedsråd, hjælpekasser, værgeråd og skolekommissioner i første omgang
mulighed for at deltage inden for områder, hvor kvinderne ifølge Nina Andersen ””naturligt” hørte
hjemme.” 70 Kvinderne fik dermed adgang til nogle områder, hvor de i forvejen besad kompetencer
fra omsorgs- og opdragelsesfunktioner i hjemmet, og hvor de måske allerede var aktive uden for
hjemmet gennem filantropisk arbejde. Via deres arbejde i menighedsråd, hjælpekasser, værgeråd og
skolekommissioner kunne kvindernes ”naturlige” kompetencer forenes med erfaringer fra arbejdet
med love og administration - erfaringer som kvinderne senere kunne bruge i sammenhæng med
politisk arbejde i kommunerne og i rigsdagen. 71 Dermed kunne kvindernes kompetencer fra
forskellige slags socialt arbejde kombineres med kompetencer inden for administration og
organisering. Således var det sociale område det første politiske felt, hvor kvinderne kunne have
både forvaltningsmæssige og konkrete erfaringer fra offentligt arbejde. Ud fra dette kan vi forvente,
at undersøgelsen af de kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse vil vise, at de i særlig grad deltog
inden for det socialpolitiske område.
Udviklingen i kvinders adgang til forskellige politiske hverv beskæftiger Hanne
Rimmen Nielsen sig også med i en af de meget få publicerede artikler om kvinders lokalpolitiske
arbejde i årene omkring valgretskampen. 72 Her viser Rimmen Nielsen med flere eksempler fra
forskellige kvinders virke sammenhængen mellem kvindernes adgang til hverv som tilsynsførende
med plejebørn i 1888, menighedsrådsmedlemmer i 1903, værgerådsmedlemmer i 1905 og
hjælpekassemedlemmer i 1907, samtidigt med at hun inddrager de erfaringer, kvinderne kunne have
fra filantropisk eller kirkeligt arbejde. Således tegner Rimmen Nielsen en klar linie gennem
kvindernes muligheder for arbejde med socialt sigte fra 1888 til 1907, hvor kvinderne står på
tærsklen til den kommunale valg- og stemmeret. Tilmed giver Rimmen Nielsen eksempler på
kvinder, der kunne tage deres erfaringer fra filantropisk arbejde eller de tidligere omtalte hverv med
70 Nina Andersen 1947, s. 285.
71 Nina Andersen 1947, s. 285f.
72 Hanne Rimmen Nielsen, ”Socialpolitiske karrierer”, s. 93-107 i Arbejderhistorie, 1996.4.
38

videre ind i kommunalpolitik eller sågar rigsdagspolitik. 73 Således kan der nogle steder iagttages en
god sammenhæng mellem ”indslusningen” af kvinderne i det politiske system, deres særlige
kompetencer og de filantropiske områder, hvor nogle kvinder reelt fik deres første politiske
erfaringer. I denne sammenhæng kan Rimmen Nielsen i sin analyse af kvindernes
kommunalpolitiske deltagelse derfor også pege på to områder hvor kvinderne typisk var aktive,
nemlig skolerne og det sociale område, og på ét område, hvor kvinderne til at begynde med ikke fik
stor indflydelse, nemlig i administrationen af lokalsamfundets økonomiske ressourcer. 74 Der har
altså efterhånden vist sig et meget klart billede af, at vi kan forvente, at de kvindelige politikere var
særligt aktive inden for socialpolitik og undervisningspolitik, mens vi kan vente at se færre kvinder
inden for f.eks. det økonomiske område.
Billedet af kvindernes kompetencer viser sig med Nina Andersen og Hanne Rimmen
Nielsen som et produkt af de konkrete muligheder, kvinderne havde for at deltage i det politiske liv.
Således har kvinder ikke kun kompetencer i kraft af deres rolle som husmødre, men de har også
kompetencer, der er erhvervet gennem deres adgang til offentlige hverv. På den ene side har vi altså
de særlige kvindelige kompetencer, som de formuleredes under valgretsdebatten, mens vi på den
anden side har en gruppe særlige kvindelige kompetencer, der er opnået gennem kvindernes
erhverv, som f.eks. husmodererhvervet, og gennem deres offentlige hverv inden for f.eks.
forsorgsområdet. Som dette afsnit har vist, er der i høj grad sammenfald mellem disse to syn på
kvinders kompetencer, fordi de begge tager udgangspunkt i kvindens samfundsmæssige rolle
omkring 1900, og begge formuleres inden for socialpolitik og undervisningspolitik.
3.4 Særlige kvindelige kompetencer som politisk strategi?
Efter stemmerettens gennemførsel blev spørgsmålet om særlige fælleskvindelige evner indgående
debatteret i forhold til kvindernes politiske strategi – skulle kvinderne arbejde for dannelsen af et
særligt kvindeparti eller gå ind i de etablerede partier? Særlige kvindelige kompetencer blev her
brugt som et argument for oprettelsen af et kvindeparti, idet nogle kvinder mente, at kvinder som
gruppe havde visse fælles værdier. Spørgsmålet om politisk fremgangsmåde blev et centralt
diskussionspunkt i de to største kvindeforeninger Dansk Kvindesamfund og Landsforbundet for
Kvinders Valgret, som dog begge endte med at anbefale kvinderne at gå ind i de politiske partier. 75
73 Rimmen Nielsen 1996, f.eks. s. 96, 104.
74 Rimmen Nielsen 1996, s. 101f.
75 Nina Andersen 1947, s. 289.
39

Dette kan antyde, at begrebet om nogle særlige kvindelige kompetencer strategisk blev sat i spil i
valgretsdebatten for at styrke kvindernes sag. Hvis kompetencerne var en politisk strategi, som det
lykkedes at udbrede i debatten, var de måske ikke helt i overensstemmelse med det, kvinderne selv
så som deres kompetenceområder, ligesom eksemplerne viser.
Blandt de kvinder, som argumenterede for et særligt kvindeparti, var Anne Bruun og
Gyrithe Lemcke fra Dansk Kvindesamfund. Deres udgangspunkt var de særlige kvindelige
kompetencer og den grundholdning, at kvinder kunne bidrage til det politiske liv med noget helt
andet end mændene. Anne Bruun mente således, at kvinderne skulle stemme upolitisk og derved
bringe noget nyt ind i det politiske liv, og Gyrithe Lemcke så det som ”kvindernes største gave til
dansk politik”, at de ikke havde været med til at danne de politiske partier og derfor ikke var bundet
af dem. 76 På den anden side, blandt de der ønskede, at kvinderne skulle gå ind i partierne, stod
kvinder som bl.a. socialdemokraten Nina Bang, der blev Rigsdagsmedlem i 1918. Nina Bang
argumenterede for, at kvinderne ville dele sig efter klasseinteresser og holdninger ligesom mændene
havde gjort det – uden at danne ”et stort barmhjertigt kvindeparti”. 77 At det er en kvinde, som
allerede er partimedlem, der ytrer en sådan holdning, er ikke overraskende, men det siger noget om
de to forskellige samfundssyn, de to sider havde. Hvor Anne Bruun og Gyrithe Lemcke så et
interessefællesskab mellem mere eller mindre alle kvinder, så Nina Bang et interessefællesskab på
tværs af køn defineret af de forskellige socialklasser med hver deres økonomiske råderum. I
længden gik kvinderne ind i partierne, hvilket igen antyder, at de særlige kvindelige kompetencer
blev formuleret for at tjene et særligt formål i valgretsdebatten, og at de ikke nødvendigvis var en
udbredt opfattelse af kvinders kompetencer.
Det særlige formål med formuleringen af de særlige kvindelige kompetencer under
valgretsdebatten og italesættelsen af kvinden som politiker er behandlet af Ann D. Kristiansen, som
i sit historiespeciale fra 2004 på baggrund af en diskursanalyse undersøger både
valgretsmodstanderes og -tilhængeres brug af begrebet. Kristiansen konkluderer, at der i perioden
konstrueres en ny kvindelighed, som hænger sammen med kvindernes ændrede adgang til det
offentlige rum. Disse ændringer ser Kristiansen som kvindesagsforeningernes omformulering af den
traditionelle husmoderrolle til også at indebære offentlige aktiviteter, såsom deltagelse i offentlige
debatter. Derved kan kvindens evner som husmoder for familien udstrækkes til også at gælde hele
folket, og den kvindelige politikers rolle kan dermed formuleres i overensstemmelse med en ny
kvindelighed ”bestående af dels de gamle dyder baseret på reproduktionsevnen dels iblandet et
76 Dahlerup 1976, s. 27-29.
77 Nina Andersen 1947, s. 289.
40

aktivt element og offentligt aspekt.” 78 Mens kvindesagsforeningerne således brugte kvindens rolle i
hjemmet til at formulere hendes rolle i politik, brugte modstandere af kvindevalgret kvindens rolle i
hjemmet til at forsøge at holde fast i et syn på kvinder som en gruppe, der ikke hørte til i
offentligheden og derfor ikke kunne deltage i politik. 79
Ann D. Kristiansen mener, at kvindesagsforeningerne samtidigt udvidede
politikbegrebet, så det også kom til at omfatte ”de omsorgsområder, kvinderne primært stod for.”
Dermed kunne de særlige kvindelige kompetencer ses som noget værdifuldt for samfundet, idet de
kunne bruges politisk. De særlige kvindelige kompetencer fremtræder i dette perspektiv som en klar
politisk strategi, der blev brugt af kvindesagsforkæmperne til at opnå kvindelig valgret. 80
Ser man på de konkrete kompetencer, når Kristiansen også frem til, at
omsorgsområdet var centralt for de særlige kvindelige kompetencer. Ud fra Kristiansens
undersøgelse kan vi altså igen forvente, at kvindelige politikere særligt beskæftigede sig med det
socialpolitiske område.
3.5 Opsamling
De særlige kvindelige kompetencer, som formuleres i ovenstående eksempler, befinder sig
hovedsagligt inden for områder knyttet til den fremherskende husmoderrolle, nemlig opdragelse og
omsorg. Ud fra disse kompetencer kan vi forvente, at de kvindelige politikere særligt er aktive
inden for undervisnings- og socialpolitik. I forlængelse af omsorgs- og socialområdet ligger
sundhedsområdet, som ikke alle nævner som et særligt kvindeområde. Disse tre områder dækker
stort set alle de eksempler på særlige kvindelige kompetencer, som vi har undersøgt i dette kapitel.
Der findes dog også enkelte andre bud på kvinders særlige ansvarsområder, f.eks. højere moral,
men de optræder kun sjældent, og kan ikke umiddelbart overføres til politiske arbejdsområder.
Idet kvindesagsforeningerne relativt hurtigt gik væk fra tanken om et fælles
kvindeparti, som baserede sig på de fælles kvindelige kompetencer, kan man argumentere for, at de
brugte de særlige kvindelige kompetencer som en politisk strategi i kampen for kvinders politiske
rettigheder. Dette støttes endvidere af, at vi i udsagnene fra både menige medlemmer af
kvindesagsforeningerne og fra kvindelige kommunalpolitikere har set eksempler på kvinder, der
ikke opfattede de særlige kvindelige kompetencer som relevante. Samtidigt finder Ann D.
78 Ann D. Kristiansen, Retten til valg. En analyse af køn, sprog og seksualitet under debatten for den kvindelige valgret
1880-1915, Speciale i historie, Aarhus Universitet 2004, s. 40ff og 83f.
79 Kristiansen 2004, s. 32f.
80 Kristiansen 2004, s. 84.
41

Kristiansen i sin undersøgelse af valgretsdebatten belæg for, at argumentet om de særlige kvindelige
kompetencer er konstrueret med henblik på at opnå kvindelig valgret.
Kristiansens opfattelse, at køn kan være konstrueret, passer til dette speciales grundlag
om, at køn og kønsopfattelser er historisk betingede og derfor kan forandre sig. Følgelig kan der ske
et skift i, hvad der på forskellige tidspunkter formuleres som kønsspecifikke kompetencer, men med
Nina Andersen og Anne Trine Larsen ser det ud til, at husmoderrollen er dækkende som den
fremherskende kvinderolle gennem hele perioden. Hvis de særlige kvindelige kompetencer alligevel
ikke viser sig at have lige god forklaringsværdi gennem hele perioden, skyldes det måske, at
kvinders kompetencer er under forandring på grund af udviklingen i kvinders adgang til erhverv. En
ændring i de kompetencer, kvinder kan erhverve sig gennem arbejde og uddannelse, kan derfor
smitte af på hvilke politiske områder, de arbejder inden for.
Idet vi har sat fokus på, at ikke alle kvindelige politikere betragtede de særlige
kvindelige kompetencer som relevante for deres eget politiske virke, kan vi forvente, at der helt fra
periodens begyndelse også er kvinder, hvis deltagelse ligger andre steder end inden for
undervisning, sundhed og socialpolitik. Samtidig kan vi i forlængelse af Hanne Rimmen Nielsens
tese forestille os, at kvinders politiske deltagelse i sig selv udvider deres kompetenceområder, sådan
at vi i stigende grad vil se kvinder, hvis arbejdsområder ligger uden for de oprindelige
kvindeområder. Det er dog stadig sådan, at vi i analysen af de kvindelige politikeres
udvalgsdeltagelse må forvente, at deres primære arbejdsområder ligger inden for undervisning,
sundhed og socialpolitik. Således kan vi vende os mod de empiriske undersøgelser af kvinder i
henholdsvis kommunalbestyrelser og Rigsdag, hvor vi vil undersøge i hvor høj grad, de postulerede
særlige kvindelige kompetencer og erhvervskompetencerne er sammenfaldende med kvindernes
faktiske adfærd i politik.
42

Del II: Kvindelige kommunalpolitikere 1909-50
Kapitel 4 Baggrund for undersøgelsen
I anden del af specialet, som indeholder kapitlerne 4, 5 og 6, vil jeg undersøge kvindelige
kommunalpolitikere og deres deltagelse i det politiske arbejde i otte undersøgelseskommuner,
nemlig Horsens, Odense, Frederiksberg, Esbjerg, Aalborg, Næstved, Odder og Lyngby-Taarbæk.
Kapitel 4 beskæftiger sig først med den litteratur og det kildemateriale, der ligger til
grund for del II. I afsnit 4.2 og 4.3 undersøges udviklingen i kvinderepræsentationen 1909-1950
med særligt henblik på de 85 foregangskommuner, hvor de 127 første kvindelige
kommunalpolitikere blev indvalgt i 1909. Denne undersøgelse er nødvendig for udvælgelsen af de
otte by- og sogneråd 81 , som analysen af kvindelige kommunalpolitikere omfatter, fordi det er en
grundlæggende forudsætning for analysen, at de kommuner, der undersøges, er kommuner, hvor der
overhovedet findes kvindelige kommunalpolitikere. Samtidigt er det nødvendigt at begrænse
undersøgelsen til et overskueligt antal kommuner for at kunne sammenligne mellem kommunerne
og samtidigt have et overblik over dem. I afsnittene 4.4-4.6 præsenteres de otte udvalgte kommuner
og kildematerialet fra by- og sognerådenes konstitueringer, der udgør grundlaget for undersøgelsen
af kommunalpolitikernes arbejdsområder.
I kapitel 5 undersøges de kvindelige kommunalpolitikeres baggrund samt deres
anciennitet, mens jeg i kapitel 6 går over til analysen af de kvindelige by- og sognerådsmedlemmers
generelle politiske deltagelse og deres arbejdsområder i kommunalpolitik.
4.1 Litteratur og kilder
Kun i ganske få kommuner har man systematisk undersøgt kvindernes indsats i kommunalpolitik,
hvorfor der ikke findes megen litteratur om emnet. Ud af de mere end 1000 sogne- og bykommuner,
som fandtes i Danmark før kommunalreformen i 1970, har jeg fundet undersøgelser af de
81 Betegnelsen by- og sogneråd bruges i det følgende på linie med kommunalbestyrelser som fælles betegnelse for den
politiske ledelse i de udvalgte kommuner, selvom det i Frederiksberg kommune hedder Frederiksberg
Kommunalbestyrelse og ikke byråd.
43

kvindelige kommunalpolitikeres arbejde og baggrund før 1953 i blot otte kommuner. 82 Disse
undersøgelser er i forhold til specialets problemstilling behæftet med den generelle svaghed, at de
ikke beskæftiger sig med, hvilke områder kvinderne konkret arbejdede med i by- og sognerådene,
og undersøgelserne er derfor ikke brugbare i denne forbindelse. Dertil kommer at flere af
undersøgelserne er sket i kommuner, hvor der har siddet meget få kvinder i den periode, som jeg
her beskæftiger mig med. 83
Udover den lille gruppe artikler er nogle af de første kvindelige kommunalpolitikere
omtalt i større byhistoriske værker, som f.eks. i Odense, Aalborg og Frederiksberg. 84 I ældre
byhistorier, som f.eks. i serien Danske byer og deres mænd, og i mindre byhistorier er kvindernes
kommunalpolitiske indsats også af og til omtalt, selvom det typisk er ret overfladisk. 85 Endelig har
jeg fundet frem til kortere selvbiografiske beretninger fra to af de kvindelige kommunalpolitikere i
undersøgelseskommunerne, men de to kvinder, Camilla Nielsen fra Frederiksberg og Eli Rosenfeldt
Hansen fra Odense, beskriver primært deres eget arbejde og beskæftiger sig ikke meget med
kommunalbestyrelsen som helhed. Alt i alt er kvinders arbejde og rolle som kommunalpolitikere fra
1909 til 1950 hidtil undersøgt meget sporadisk.
Hanne Rimmen Nielsen har i forbindelse med indsamling af personalhistoriske data
dog beskæftiget sig med nogle af de kvindelige kommunalpolitikere og deres baggrund, dels inden
for uddannelse og erhverv og dels inden for forskellige organisationer og foreninger. Hun kommer i
den forbindelse ind på de områder, hvor kvinderne var aktive, nemlig social- og
uddannelsesområderne. 86 Rimmen Nielsen mener her at kunne se et klart mønster i kvindernes
politiske arbejdsområder, men hendes materiale er knyttet til de enkelte kvinder og omtalen af dem i
f.eks. medlemsbladene Kvinden og samfundet og Kvindevalgret fra Dansk Kvindesamfund og
82 Undersøgelserne findes for Værløse, Viborg, Roskilde, Fladså, Lyngby og Aalborg kommune, hvor Dansk
Kvindesamfund har medtaget en kort gennemgang i deres jubilæumsskrift. I Køge og i Kalundborg er kvindernes
deltagelse i de første kommunalvalg undersøgt i forbindelse med den tidlige kvindebevægelses virke i byerne. Se
Ellgaard 2000, Løgstrup 1990, Broch 1990, Svend Thorsen, ”Den røde bølge over Lyngby”, s. 1-18 i Lyngby-bogen,
1963, Hanne Rimmen Nielsen, ”Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn 1907-15”, s. 59-87 i Fra Holbæk
Amt 1992, Anna-Birte Ravn red. m.fl., 100 års jubilæum, Aalborg 1988, Anne Lise Pallesen, ”Kvinderne i Fladså og
kommunalpolitik 1908-70”, s. 55-64 i Årbog for historisk samfund for Præstø Amt, 1998, Julie Katlev, ”Ryger De også
cigar?”, s. 117-131 i Historisk Årbog for Roskilde Amt, 2004.
83 F.eks. blev den første kvinde i Værløse sogneråd valgt i 1913 men udtrådte samme år. Først i 1950 kom den næste
kvinde ind i sognerådet. Ellgaard 2000, s. 31.
84 Se Thomsen 1987, Topholm 1990, Bender 1998, og Albert Fabritius, Frederiksberg kommunestyre 1857-1957,
Frederiksberg 1957.
85 Se f.eks. N. Gyde m.fl., Danske Byer og deres Mænd – Horsens By, Aarhus 1919, Aage Brunoe m.fl., Danske Byer
og deres Mænd – Næstved By, Aarhus 1917, Otto Schmidt, Næstved 1135-1935, 1935, Bodil Møller Knudsen m.fl., Fra
grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år, Horsens 1992, Verner Bruhn m.fl., Esbjergs historie 3 1910-1998 – havneby
og storkommune, Esbjerg 1998. Sigtet i disse værker er bredt, og kommunalpolitikere fylder derfor ikke meget.
86 Rimmen Nielsen 1995, særligt s. 38. Rimmen Nielsen 1996.
44

Landsforbundet for Kvinders Valgret og ikke til kommunalbestyrelsernes generelle sammensætning
og konstituering. Dette er problematisk, fordi disse kilder kan have sat fokus på bestemte dele af
kvindernes politiske arbejde. Rimmen Nielsens indtryk af social- og uddannelsesområderne som
særlige kvindeområder, passer dog udmærket med de områder, som på grundlag af de særlige
kvindelige kompetencer blev formuleret i kapitel 3.
Som allerede nævnt i del I, har Drude Dahlerup beskæftiget sig en del med kvindernes
kommunalpolitiske arbejde, men da hovedvægten i hendes undersøgelser oftest ligger efter dette
speciales tidsmæssige afgrænsning, er undersøgelserne kun i mindre grad relevante her. 87 De af
Dahlerups undersøgelser af kvindelige kommunalpolitikere, som omhandler første halvdel af
1900tallet, er typisk af mere generel karakter og baseret på materiale fra Statistiske Meddelelser. 88
Dermed er der flere sammenfald mellem Dahlerups arbejde og den opfattende undersøgelse af
kvindelige kommunalpolitikere, som Ulla Wamberg har lavet i sit speciale fra statskundskab fra
1980 Kvindernes deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i Danmark 1909-1966 – med
en sammenligning med Norge. Wambergs undersøgelse er i forbindelse med denne analyse langt at
foretrække, da den dækker hele perioden 1909-1953 og medtager flere oplysninger om f.eks. de
kvindelige kommunalpolitikeres baggrund, som er relevante for analysens fokus på kvindernes
erhvervs- og uddannelsesmæssige kompetencer. Wamberg inddrager dog ikke kvinders
kommunalpolitiske arbejdsområder i sin undersøgelse.
I det statistiske materiale fra kommunalvalgene 1909-1950, som Wamberg baserer sig
på, og som jeg har benyttet til analysen af udviklingen i kvindeandelen i foregangskommunerne,
finder man kun få oplysninger om de kvindelige kommunalpolitikere. Disse oplysninger angår
primært kvinderepræsentationen og dækker antallet af indvalgte kvinder og hvilke lister, de er valgt
på, mens kvindernes navne ikke findes i statistikken. Oplysninger om suppleanter, som er indtrådt
midt i en valgperiode, findes ikke i statistikkerne, idet oplysningerne her hviler på valgresultaterne.
Desværre er de originale indberetningsskemaer, som kommunerne indsendte til Danmarks Statistik,
hvoraf yderligere oplysninger om de indvalgte medlemmer er fremgået, blevet kasseret. 89 Det er
således ikke muligt at finde frem til samlede oplysninger om de kvindelige kommunalpolitikere,
87 Se f.eks. Drude Dahlerup, ”Udviklingslinier i kvinders politiske deltagelse og repræsentation i Danmark”, s. 111-150,
i Mogens N. Pedersen red., Dansk politik i 1970´erne, Viborg 1979, og ”Men kvinderne vil jo ikke selv”. Diskursen
omkring betydningen af køn ved danske kommunalvalg, Aalborg Universitet 2001.
88 Dette gælder særligt for Drude Dahlerup, “Womens entry into politics – The Experience of the Danish Local and
General Elections 1908-20”, s. 139-162 i Scandinavian political studies, 1978.1, bd. 2-3.
89 Rimmen Nielsen, 1995, s. 34.
45

hvis man f.eks. ønsker at vide, hvem der blev indvalgt på hvilken liste i en given
kommunalbestyrelse eller blot vil kende navnene på de første 127 kvindelige kommunalpolitikere.
Det statistiske materiale fra valgene 1909-1950 er dog velegnet til undersøgelsen af
kvinderepræsentationen i de 85 foregangskommuner, hvor de 127 første kvindelige
kommunalpolitikere blev valgt ind, idet sogne- og byrådsmedlemmernes kønsfordeling tydeligt
fremgår. Kommunalpolitikernes kønsfordeling er dog ikke opgjort for valget i 1937, hvorfor dette
valg har måttet udgå af undersøgelsen. Da de statistiske oplysninger kun er brugt til den
overordnede undersøgelse, er dette dog ikke noget problem.
Overordnet set kan kildematerialet til undersøgelserne af de kvindelige
kommunalpolitikere deles i to hovedgrupper. Materiale, der som Statistiske Meddelelser er udgivet
centralt, og materiale, der stammer fra by- og sognerådene selv, som forhandlingsprotokollerne, der
er benyttet som kilde til kommunalbestyrelsernes konstitueringer. Til den første gruppe hører,
udover det statistiske materiale, værket Danmarks kommunale forfatning udgivet omkring 1930,
Kommunal Aarbog udgivet årligt fra 1930 samt forskellige årbøger.
Danmarks kommunale forfatning er et stort anlagt værk, der giver et øjebliksbillede af
samtlige sogne- og byrådsmedlemmer omkring 1930. Værket nævner de enkelte
kommunalpolitikeres baggrund og er dermed centralt som kilde til mere detaljerede oplysninger om
kvindelige kommunalpolitikere omkring 1930. Oplysningerne er meget fyldige og dækker udover
oplysninger om medlemskaber af foreninger og erhverv også personlige oplysninger om f.eks.
uddannelse, ægteskab og ægtefællens forældre. Oplysningerne stammer dermed tilsyneladende fra
den enkelte politiker som førstehåndskilde og skulle som sådan være ganske pålidelige. Der er dog
en mindre risiko for, at kommunalpolitikerne har følt trang til at pynte på oplysningerne, men det
virker temmelig usandsynligt, da langt de fleste oplysninger er af faktuel karakter og dækker
offentlige hverv, som f.eks. ”Formand for Børnehjemmet 1915, medlem af værgerådet og
biblioteksbestyrelsen 1917.” 90 Dermed må man formode, at oplysningerne nogenlunde nemt kunne
tjekkes i samtiden. Samtidigt er det sandsynligt, at de øvrige sogne- eller byrådsmedlemmer ville
komme til at læse beskrivelserne, og der har dermed været en ret stor risiko for, at fejlagtige
oplysninger kunne blive afsløret, hvilket nok har afholdt politikerne fra at bringe forkerte
oplysninger. Således mener jeg ikke, der skal tages forbehold for oplysningerne i værket.
Kommunal Aarbog er udkommet årligt siden 1930 og giver en enestående oversigt
over samtlige by- og sognerådsmedlemmer. Her medtages politikernes baggrund ikke, men årbogen
90 Fra omtalen af Maren Dolleris, Odder Sogneraad, Danmarks kommunale forvaltning 1930a, s. 53.
46

er en central kilde til kvindelige kommunalpolitikere 1930-1950, hvad angår oplysninger om navn,
parti, civilstatus og som oftest også erhverv. Kommunal Aarbog nævner også de udvalg, som den
enkelte kommunalpolitiker er repræsenteret i, og værket burde som sådan være ideelt i forbindelse
med denne undersøgelses problemstilling efter 1930. I forhold til fordelingen af udvalgsposter
kommer værket dog til kort, når man sammenligner med konstitueringerne i de enkelte kommuner.
En sammenligning viser nemlig, at Kommunal Aarbog giver et ufuldstændigt billede af de
kvindelige kommunalpolitikeres arbejde, idet mange udvalgsposter, der findes i konstitueringerne,
slet ikke er medtaget i årbogen. 91 Kommunernes konstitueringsoplysninger udgør således et langt
bedre kildemateriale for undersøgelsen end Kommunal Aarbog. I forhandlingsprotokollerne er
kommunalbestyrelsens konstituering indskrevet efter hvert kommunalvalg, og der er al mulig grund
til at stole på disse kildeudsagn, da forhandlingsprotokollen var et arbejdsredskab, som
dokumenterede politiske beslutninger til brug for kommunalbestyrelsens sagsbehandling.
Kommunal Aarbog er dog uvurderlig som kilde til oplysninger om de kvindelige
kommunalpolitikeres navne, erhverv og partiforhold efter 1930.
Den sidste type centralt udgivne kilder, hvis brugbarhed i forhold til denne
undersøgelse jeg har undersøgt, er årbøger om danske kvinder. Heraf er i perioden udgivet to,
nemlig Kvindernes Aarbog fra 1912 og Kendte danske kvinder fra 1934. Kvindernes Aarbog bringer
fotografier af alle kvindelige kommunalpolitikere i 1912, men der er ikke nogen omtale af
kvindernes baggrund, så årbogen tjener mest til at navngive og vise portrætter af de kvinder, som
var aktive i kommunalpolitik i 1912. Endelig giver værket enkelte oplysninger om de kvindelige
kommunalpolitikeres erhverv, men i forhold til de politikere, som jeg beskæftiger mig med i denne
undersøgelse, bidrager årbogen kun med erhvervsoplysninger på én kvinde. 92 Derfor er Kvindernes
Aarbog kun i ringe grad brugbar i denne sammenhæng. Kendte danske kvinder indeholder
biografier på langt over hundrede kvinder, men fokus er lagt på kvindelige kunstnere,
kunsthåndværkere og skuespillerinder, hvorfor politikere, og særligt kommunalpolitikere, ikke
fylder meget. 93 Værket er derfor ikke anvendeligt i denne sammenhæng.
91 Der er tale om et udbredt problem og ikke bare enkelte fejl. F.eks. har Kathrine Ulkær fra Aalborg Byråd i årbogen
fra 1938 ikke en eneste udvalgspost, selvom hun ifølge konstitueringen bl.a. sidder i alders- og invaliderente udvalget,
børneværnet og biblioteksudvalget, og i årbogen fra 1944 oplyses det, at Marie Nielsen i Horsens Byråd sidder i
socialudvalget, belysnings- og sygehusudvalget, mens hun ifølge konstitueringen også sidder i udvalget for lystanlæg,
hvor hun endda er formand. Kommunal Aarbog 1938 s. 248. Kommunal Aarbog 1944 s. 279. Uddrag af Aalborg
Byraads Forhandlinger, 1937-38 s. Iff. Horsens Byraads Forhandlinger – Horsens Købstads Regnskaber, 1943-44 s.
XXIff, 1946-47.
92 Ivar Hiort, Kvindernes Aarbog 1912, København, s.14-16.
93 Olga Eggers red., Kendte danske kvinder 1934, København 1934.
47

4.2 De kommunale valg 1909-1950
Da kvinderne i april 1908 opnåede valgret og stemmeret til de kommunale forsamlinger, var det
mere end tyve år efter, at socialdemokraten Frederik Bajer første gang havde foreslået Folketinget
kvindelig deltagelse i kommunalbestyrelser. 94 Forud for gennemførelsen af valgretten gik en
længere politisk kamp, men allerede i marts 1909, knapt et år efter gennemførelsen af loven der gav
dem stemmeretten, deltog kvinderne første gang i de kommunale valg. 95 Udover at give kvinderne
valgret ophævede den kommunale valglov af 1908 den privilegerede valgret til byrådene, der ellers
havde sikret højtbeskattede borgere relativ stor indflydelse. Frem til 1919 var byrådene dog stadig
ledet af en kongevalgt borgmester, som deltog i det politiske arbejde sammen med de valgte
medlemmer. Dermed var det først efter kommunalvalget i 1921, at byrådene også skulle vælge en
borgmester ved konstitueringen. 96
Ved kommunalvalget i 1909 gik kvinderne til opgaven på forskellige måder. De fleste
steder blev de opstillet på partilister og på forskellige lokallister ligesom de mandlige kandidater,
men nogle steder opstillede kvinderne særlige kvindelister. 97 Ser man på, hvilke lister de 127 første
kvindelige kommunalpolitikere blev indvalgt på, får man en fornemmelse af bredden. Af de 127
kvinder blev lige over halvdelen, 65 kvinder, indvalgt for et af de fire store partier,
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti (Højre) samt Venstre/Venstre
Reformpartiet. De øvrige 62 kvindelige kommunalpolitikere kom fra lister med mere eller mindre
tydeligt politisk tilhørsforhold. De fleste af disse kvinder, i alt 35, blev indvalgt fra Borgerlister,
Fælleslister og Kvindelister, mens resten blev indvalgt fra forskellige mindre lister. 98
Jeg skal ikke her forsøge at udrede de enkelte listers politiske betydning eller
tilhørsforhold, blot påpege at kvinderne både gik ind i arbejdet i de politiske partier og i de mere
løse lokalt eller erhvervsmæssigt funderede lister. Selve opstillingen og placeringen af kvinderne på
de forskellige lister af var dog af særdeles stor betydning, fordi det først efter en lovændring i 1923
blev muligt at afgive personlige stemmer. Ved valgene i 1909, 1913, 1917 og 1921 afgav man altså
en stemme på listen, hvorefter kandidaterne blev valgt ind i forhold til deres rækkefølge på listen. 99
For at blive valgt skulle kvinderne dermed ikke alene sikre sig en plads på opstillingslisten, de
skulle også have en plads tilstrækkeligt højt oppe på listen til at sikre dem valg.
94
Busch 1965, s. 62. Forslaget gjaldt dog kun Københavns borgerrepræsentation.
95
Busch 1965, s. 84.
96
Hellum 1990, s. 65ff, 72. Kolstrup 1996, s. 180. Udviklingen i borgmesterens status har dog ikke betydning for
undersøgelsen af kvindernes politiske arbejdsområder.
97
Dahlerup 1976, s. 30-37.
98
Wamberg 1980, s. 145.
99
Karl-Henrik Bentzon, Politiseringen af de danske kommunalvalg 1909 til 1966, Aarhus universitet 1972, s. 30f.
48

Opstillingsmetoderne, udviklingen i de to køns stemmeprocenter og diskussionen om,
hvorvidt et egentligt kvindeparti eller en kvindeliste var nødvendigt for at sikre kvinder opstilling på
en valggivende plads, er grundigt belyst i bl.a. Dahlerups forskning om kvindernes indgang i
politik, og jeg vil ikke beskæftige mig yderligere med dette. 100 Problemstillingen for dette speciales
undersøgelse er en anden, idet udgangspunktet er de kvinder, der kom ind i de forskellige
kommunalbestyrelser og Rigsdagen, og deres politiske arbejde.
4.3 Kvinderepræsentationen i foregangskommunerne
Da undersøgelsens omdrejningspunkt er de kvindelige kommunalpolitikere, er det klart, at selve
tilstedeværelsen af kvinder i kommunalbestyrelserne har udgjort en vigtig forudsætning i
udvælgelsesprocessen. Jeg har her taget udgangspunkt i den tese, som bl.a. findes hos Ulla
Wamberg og Kjell Östberg, at kommunalbestyrelser, som tidligt får kvindelige medlemmer,
efterfølgende er mere tilbøjelige til at have en relativt høj kvinderepræsentation. 101 Ifølge tesen
skulle by- og sogneråd, der får kvindelige medlemmer allerede i 1909, dermed kunne ses som
foregangskommuner, hvor der er en større chance for at finde mange kvindelige
kommunalpolitikere efter 1909.
Udvælgelsen af kommuner til undersøgelse af de kvindelige kommunalpolitikere
baserer sig derfor på en analyse af den videre udvikling i de 85 kommuner, hvor de første 127
kvindelige by- og sognerådsmedlemmer blev indvalgt. En sådan undersøgelse er tilsyneladende
ikke tidligere gennemført, og resultatet af den vil derfor indgå her som en del af baggrunden for
udvælgelsen af kommunerne, samtidigt med at undersøgelsen vil vise, om Östberg og Wambergs
tese kan bekræftes. Undersøgelsen baserer sig på det statistiske materiale fra Statistiske
Meddelelser, og dens resultater findes i bilag 1. Før undersøgelsen præsenteres vil jeg kort
gennemgå udviklingen i kvinderepræsentationen i kommunalbestyrelserne generelt.
Efter kommunalvalget i 1909 var der generelt tilfredshed med kvindernes
stemmeprocent på 50%, mens det var gået knap så godt med kvinderepræsentationen i sogne- og
byrådene. 102 Blot 127 kvinder var blevet indvalgt mod 9770 mænd, hvilket svarer til en kvindeandel
på kun 1,3%, og kun 85, ellers 8,5%, af de i alt 1004 kommuner fik kvindelige repræsentanter i
100 Se f.eks. Dahlerup 1976 og 1978.
101 Kjell Östberg, Efter rösträtten – kvinnors utrymme efter det demokratiske gennombrottet, Stockholm 1997, s. 76.
Wamberg 1980, s. 45f og 269. Wamberg beskriver også, hvordan en plads i kommunalbestyrelsen kan ses som en
væsentlig ressource i forbindelse med nyvalg.
102 Busch 1965, s. 87.
49

kommunalbestyrelsen. Dertil kommer at der i langt de fleste tilfælde, nemlig i 54 af de 85
kommuner, kun var tale om en enkelt indvalgt kvinde. 103 Samlet set udgjorde de kvindelige
kommunalpolitikere helt frem til 1943 kun mellem 0,8% og 1,6% af det samlede antal
kommunalpolitikere. Først ved valget i 1946 skete der en større ændring i kvindeandelen, som
øgedes til 3%. 104 Formentlig var stigningen i kvindeandelen på påvirket af den lave
kvinderepræsentation i Folketinget efter valget i 1943, hvor der kun var blevet indvalgt to kvinder.
Flere kvindeorganisationer gik efterfølgende ind i arbejdet for at få flere kvinder valgt ind, i første
omgang særligt ved Folketingsvalget i oktober 1945. Budskabet om at stemme flere kvinder ind
lader dog også til at have påvirket kommunalvalget i 1946, idet antallet af kvindelige
kommunalpolitikere blev mere end fordoblet fra 1943 til 1946. 105
Med en kvindeandel på kun 3,5% i 1950 som periodens højeste, må
kvinderepræsentationen i kommunalbestyrelserne siges at være særdeles lav. Årsagerne til dette kan
være mange; modstand mod at vælge kvinder ind i lokalpolitik, mangel på kvinder, der stiller op,
eller en listeplacering af de opstillede kvinder, som gør det svært for dem at blive valgt ind – også
på trods af eventuelle personlige stemmer. Tager man de netop skitserede argumenter for
pålydende, er det i overensstemmelse med tesen om foregangskommunerne nemt at forestille sig, at
forholdene var anderledes i de 85 kommuner, hvor der blev valgt kvinder ind ved valget i 1909. I
disse kommuner kan en eventuel modstand mod at inddrage kvinder i kommunalpolitik være afløst
af positive erfaringer med de første kvindelige kommunalpolitikere, og kvinderne kan samtidigt
bruge deres erfaringer og øgede synlighed fra den første valgperiode til at blive indvalgt igen eller
til at forberede andre kvinder til det politiske arbejde.
Følger man de 85 foregangskommuner, som består af 49 sognekommuner og 36
bykommuner, i perioden 1909-1950, er indtrykket af en gennemgående høj kvindeandel ikke
entydigt. Allerede ved kommunalvalget i 1913 indvælges ingen kvinder i 35 af de 85
foregangskommuner, og mens den samlede kvindeandel i foregangskommunerne lå helt oppe på
13,5% i 1909, lå den frem til 1950 på mellem 5,3% (i 1929) og 11,9% (i 1950). I alt er der 13
sognekommuner blandt foregangskommunerne, hvor der frem til 1950 ikke indvælges kvinder igen,
og kun i 18 af kommunerne blev der indvalgt kvindelige repræsentanter ved alle kommunalvalgene
i perioden fra 1909-1950. 106
103
Se bilag 1. Statistiske meddelelser 4. række, 31. hæfte, s. 90f. s. 98.
104
Se bilag 1.
105
Kirsten Gloerfelt-Tarp, ”Kvinderne i Rigsdagen”, s. 117-223, i Strange Petersen 1965, s. 163-165.
106 Se bilag 1.
50

Sammenligner man kvinderepræsentationen i de 85 kommuner med
kvinderepræsentationen i alle kommunerne, bliver væsentlige forskelle mellem
foregangskommunerne og de øvrige kommuner dog synlige. Selvom kvindeandelen i
foregangskommunerne falder i perioden, er den ved alle valgene en del højere end kvindeandelen
for hele landet. Dermed kan man konkludere, at foregangskommunerne nok følger den generelle
udvikling i kommunerne med stagnation og fald i kvindeandelen efter 1909, men at de alligevel
gennem hele perioden kan ses som foregangskommuner, hvad kvinderepræsentationen angår.
Dette ses tydeligt i figur 4.1, der viser udviklingen i kvindeandelen for henholdsvis
alle kommunerne og de 85 foregangskommuner. Figuren viser samtidigt, at både sogne- og
bykommunerne blandt foregangskommunerne isoleret set har en højere kvindeandel end alle
kommunerne. De 36 bykommuner blandt foregangskommunerne har dog, bortset fra i 1909, en
højere kvindeandel end de 49 sognekommuner har. Dermed er det tydeligt, at den store gruppe af
bykommuner trækker kvindeandelen i foregangskommunerne som helhed op. Dette skyldes bl.a., at
flere af sognekommunerne efter valget i 1909 ikke fik indvalgt kvinder igen før efter
undersøgelsesperiodens udgang.
Figur 4.1. Kvinderepræsentation i samtlige kommuner, i de 85 foregangskommuner og i
foregangskommunerne fordelt på sogne- og bykommuner 1909-50
Kvindeandel
16,0%
14,0%
12,0%
10,0%
8,0%
6,0%
4,0%
2,0%
0,0%
Kilde: Bilag 1
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1943 1946 1950
51
De 85 foregangskommuner
Bykommuner i
foregangskommunerne
Sognekommuner i
foregangskommunerne
Samtlige kommuner
Fordelingen mellem land- og bykommuner kan også forklare den store forskel mellem
foregangskommunerne og kommunerne som helhed. Mens der i hele landet er 7% bykommuner i

1909 og 93% sognekommuner, er fordelingen blandt de 85 kommuner 58% sognekommuner og
42% bykommuner. 107
Her kan endnu en tese fra Ulla Wambergs speciale inddrages, nemlig et center-periferi
begreb, som deler landet mellem by- og landområder. Center-periferi begrebet beskriver, hvordan
nye ideer og adfærdsmønstre først optages i samfundets centre for senere at blive overført til
periferien, der generelt har tendens til at forsvare det bestående. Wambergs center-periferi opdeling
af kommunerne viser, at de højeste kvindeandele i kommunalbestyrelserne findes i og omkring
byerne. 108 Sammenholdes dette med fordelingen af by- og sognekommuner i gruppen af
foregangskommuner, er det klart, at den relativt høje kvinderepræsentation i de 85
foregangskommuner er præget af gruppens høje andel af bykommuner. Dermed er
foregangskommunerne som gruppe karakteriseret ved at have en fordeling mellem center-periferi
kommuner, som har en langt højere andel af kommuner fra centerområderne, end der er på
landsplan. Dette tydeliggøres af, at der blandt foregangskommunerne ikke findes en eneste
sognekommune fra Bornholm, Aalborg og Hjørring amter og af, at der kun er en enkelt
sognekommune med fra både Viborg og Ringkøbing amter. Geografisk set er disse fem amter
beliggende i landets udkantområder, og de kan dermed, i overensstemmelse med Wambergs
undersøgelser, karakteriseres som periferiområder. 109
Det generelle resultat af undersøgelsen af de 85 foregangskommuner viser altså, at
kommunerne i overensstemmelse med Östbergs og Wambergs tese kan ses som
foregangskommuner gennem hele perioden, når deres kvindeandel sammenlignes med den samlede
kvindeandel for alle kommunalbestyrelser i Danmark. Dermed kan man bekræfte to teser ud fra
udviklingen i foregangskommunerne. Östbergs og Wambergs tese om, at man skulle kunne forvente
flere kvindelige kommunalpolitikere her, ses bekræftet, idet kvindeandelen i foregangskommunerne
ligger højere end kvindeandelen i alle kommunerne. Wambergs tese om forskellen mellem center-
og periferiområder ses ligeledes bekræftet, hvis man kigger på de forskellige kvindeandele i
foregangskommunerne delt på sogne- og bykommuner. Her ses det tydeligt, at
kvinderepræsentationen i bykommunerne ligger højere end i sognekommunerne. Alt i alt skiller
foregangskommunerne sig klart ud fra de øvrige kommuner, samtidigt med at de internt kan deles i
to grupper med bykommunerne som de mest og sognekommunerne som de mindst progressive,
hvad angår kvindeandelen i sogne- og byrådene.
107 Se bilag 1. Statistiske Meddelelser 4. række, 31. bind, s. 87ff.
108 Wamberg 1980, s. 58-62, s. 103-113.
109 Wamberg 1980, s. 110-112.
52

For udvælgelsen af kommuner til undersøgelsen af kvindernes politiske arbejde er det
centralt at være kommet frem til, at kun 18 ud af de 85 foregangskommuner har kvindelige
kommunalbestyrelsesmedlemmer efter alle valgene fra 1909 til 1950. Udvælgelsen af
undersøgelseskommuner kan derfor ske med udgangspunkt i disse 18 kommuner.
4.4 Udvælgelse af undersøgelseskommuner
De 18 kommunalbestyrelser, hvor der er indvalgt kvinder gennem hele perioden 1909-1950, er et
godt grundlag for at vælge kommuner til undersøgelsen, idet der her er kvinder at lede efter i det
politiske arbejde. I forhold til sammensætningen af gruppen af foregangskommuner er det ikke
overraskende, at de 18 kommuner overvejende består af bykommuner, nemlig København,
Frederiksberg, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Helsingør, Hillerød, Horsens, Korsør, Næstved, Odense,
Sorø og Vejle. Dertil kommer to sognekommuner i hovedstadsområdet Gentofte og Lyngby-
Taarbæk samt tre mere landlige sognekommuner Hørsholm i Frederiksborg amt, Kundby i Holbæk
amt og Odder i Aarhus amt.
Den geografiske fordeling af disse 18 kommuner er temmelig ulige, idet Fyn kun er
repræsenteret med Odense, og Sjælland er repræsenteret med 12 kommuner. Samtidigt er der meget
få landkommuner. Dermed tegner der sig et billede af, hvor kvinderne var mest aktive eller måske
havde størst mulighed for at være det - nemlig i de større byer og på Sjælland. Dette mønster
genfindes i Wambergs center-periferi opdeling og ses også i kvindernes stemmeprocent, der ved de
tidligste valg er højest i byerne og i de sjællandske sognekommuner. Dette skyldes ifølge Wamberg,
at de sjællandske landområder grundet afstanden til hovedcentret København er under kraftigere
påvirkning af center-områder end landområderne i resten af landet er. 110 Samtidigt skiller de 18
kommuner sig ud, fordi der i 12 af dem indvælges mere end én kvinde ved valget i 1909. Dermed
får 2/3 af disse kommuner flere kvinder indvalgt i 1909, mens det i de 85 foregangskommuner i alt
kun sker i lidt mere end 1/3 af kommunerne. Således ser det altså ud til, at der kunne være en
sammenhæng mellem indvælgelsen af mere end en kvinde og fortsat kvinderepræsentation.
Min udvælgelse af undersøgelseskommuner ud af disse 18 kommuner har
grundlæggende baseret sig på et forsøg på at sikre en nogenlunde geografisk fordeling mellem
110 Wamberg 1980, s. 77-88. En lignende geografisk fordeling ses for kredsene hos Landsforbundet for Kvinders
Valgret og til dels også for kredsene i Dansk Kvindesamfund. Dermed ser det ud til, at der kunne være en sammenhæng
mellem kvindernes muligheder for at deltage i kvindesagens foreninger og senere i kommunalpolitik. En sådan
sammenhæng må dog undersøges nærmere ved en anden lejlighed. Hanne Nørregaard Hansen, Landsforbundet for
Kvinders Valgret 1907-1915, speciale i historie, Københavns Universitet 1992, s. 38f, bilag B. Lemcke 1939, s. 266.
53

kommunerne, hvor forskellige typer kommuner er repræsenteret. Københavns Borgerrepræsentation
er valgt fra, idet en større del af de kvindelige medlemmer også sidder i Rigsdagen og derfor indgår
i undersøgelsen af det nationale politiske niveau. Endvidere har borgerrepræsentationen i hvert fald
i ét tilfælde afholdt valg asynkront med de øvrige kommunalbestyrelser, hvilket ville give praktiske
problemer med at sammenligne borgerrepræsentationen og de øvrige by- og sogneråd. 111
Tilbage er dermed 17 kommunalbestyrelser, som fordeler sig som fem
sognekommuner og tolv bykommuner. Heraf er fire sognekommuner på Sjælland, en
sognekommune i Jylland, seks bykommuner på Sjælland, en bykommune på Fyn og fem
bykommuner i Jylland. Af sognekommunerne udvalgte jeg i første omgang Lyngby-Taarbæk,
Odder og Kundby kommuner. Lyngby-Taarbæk, som eksempel på en hovedstadsnær
sognekommune, Odder som en jysk og Kundby som en sjællandsk landkommune.
Af de tolv bykommuner har jeg udvalgt Frederiksberg, Næstved, Odense, Aalborg,
Esbjerg og Horsens. Frederiksberg er udvalgt som en københavnsk forstad og efterhånden en del af
København, Næstved som en mindre sjællandsk provinsby, Odense som en fynsk hovedby, Aalborg
som hovedby i en landsdel, der ifølge center-periferi opdelingen er knap så centralt beliggende, og
Esbjerg på baggrund af dens status som socialdemokratisk foregangs- og mønsterkommune. 112
Endelig er Horsens valgt på grund af dens relativt høje antal kvinder gennem hele perioden. Dermed
er der med udgangspunkt i analysen af de 85 foregangskommuner valgt ni undersøgelseskommuner;
Lyngby-Taarbæk, Odder, Kundby, Næstved, Odense, Esbjerg, Aalborg, Horsens og Frederiksberg.
Da Kundby på grund af kildesituationen, som jeg vil behandle i det følgende afsnit, måtte udgå af
analysen, endte antallet af undersøgelseskommuner på otte.
4.5 Kildemateriale i undersøgelseskommunerne
Sammenligner man kildesituationen for de udvalgte kommunalbestyrelser, ses der tydelige
forskelle. I de større bykommuner, Horsens, Aalborg, Frederiksberg og Odense har man løbende
trykt uddrag af byrådets forhandlinger, og i alle fire byer er de trykte forhandlinger umiddelbart
tilgængelige gennem biblioteker, by- og stadsarkiver. I de øvrige kommuner er by- eller sognerådets
forhandlinger ikke trykt men findes i originale håndskrevne forhandlingsprotokoller. Opbevaringen
af forhandlingsprotokollerne varierer en del, og det er måske her en del af grunden til den
111 Hiort 1912, s. 11 og 14.
112 Kolstrup 1996, bl.a. s. 106.
54

forsvindende lille mængde sammenlignende forskning om kommunernes historie skal findes. 113 I
Odder og Lyngby-Taarbæk opbevares protokollerne på rådhuset og kan lånes gennem
lokalarkiverne, mens protokollerne i Esbjerg findes på Byhistorisk Samling. I Næstved er nogle af
protokollerne afleveret til Landsarkivet for Sjælland, mens andre i efteråret 2005 var på vej til at
blive det. Den fysiske placering af by- og sognerådsprotokollerne har dog i praksis ikke givet nogen
problemer i forhold til denne undersøgelse, selvom det har betydet en del rejseaktivitet.
Den væsentligste forskel mellem de trykte og de håndskrevne forhandlinger udgøres
af registrene. F.eks. er registrene i de tidligste forhandlingsprotokoller for Odder Sogneråd
håndskrevne og uden gennemført alfabetisk sortering, og de er derfor ikke helt let tilgængelige.
Registrene er imidlertid uden betydning for brugen af materialet i denne sammenhæng, idet jeg har
brugt kommunalbestyrelsernes konstitueringer efter kommunalvalg. Da datoerne for valgene er
kendte via Statistiske Meddelelser, lokaliseres konstitueringerne uden større problemer i forbindelse
med by- og sognerådenes første møde efter valgene. I de trykte forhandlinger findes
konstitueringsoplysningerne som regel forrest i udgivelserne sammen med oplysninger om f.eks.
kommunalt ansatte.
I næsten alle kommunerne er materialet fra konstitueringerne 1909-1950 komplet. I
Næstved har jeg dog måttet finde konstitueringerne for årene 1946 og 1950 i byens vejviser, da
konstitueringerne ikke var skrevet ind i byrådets forhandlingsprotokol. Det samme gør sig gældende
for konstitueringen i Næstved i 1917, men da der ikke var mulighed for at finde denne konstituering
andetsteds, er 1917 udgået af udvalgsanalysen for Næstved. Undersøgelsen kan dog udmærket
gennemføres alligevel. I Odder var det ikke muligt at finde frem til de tidligste protokoller, hvorfor
konstitueringerne fra 1909 og 1913 mangler. Jeg har dog alligevel valgt at beholde Odder som en
del af undersøgelsen, da jeg mener, det er vigtigt at have en jysk sognekommune repræsenteret. 114
Endelig er også konstitueringerne i Esbjerg Byråd for valgene 1937, 1943, 1946 og 1950 fundet i
byens vejvisere grundet et praktisk problem med fremskaffelsen af de originale
forhandlingsprotokoller.
Kundby sognekommune, der efter kommunalreformen i 1970 blev en del af Svinninge
kommune, har jeg som nævnt måttet lade udgå af undersøgelsen. Idet sognekommunens arkiv er
placeret i en kælder under Svinninge Skole, som frem til 1. oktober 2005 har været under
113 Samme betragtning gør Poul Porskær Poulsen sig. Poul Porskær Poulsen, ”Kommunal historie – lokal historie”, i
Ole Tuxen, Kommunal historie – lokal historie, Viborg 2000, s. 5.
114 Idet Odder er den eneste jyske sognekommune, der har kvinder i sognerådet gennem hele perioden, fandtes der ikke
en oplagt erstatning.
55

enovering, har jeg ikke kunnet få adgang til arkivalierne inden for den tidsramme, der var afsat til
arkivbesøgene. Samtidigt er arkivet ifølge arkivar Trine Dester på Svinninge Lokalarkiv stadig
uregistreret, og det er dermed ikke sikkert, at sognerådets forhandlingsprotokoller overhovedet er
bevaret. Den manglende arkivadgang er ærgerlig for denne undersøgelse, da Kundby Sogneråd ud
fra de indledende undersøgelser fremstår som meget interessant, og en senere undersøgelse af de
kvindelige sognerådsmedlemmers arbejde her er dermed ønskværdig. Kundby har gennem det
meste af perioden mindst en kvinde fra Radikale Venstre i sognerådet, hvilket ifølge Wamberg er et
typisk træk for de sjællandske landkommuner, hvor de radikale stod stærkt, og samtidigt var
Kundby ved valget i 1913 i den atypiske situation, at en fællesliste med hele to kvinder valgtes ved
fredsvalg. 115 Dette er usædvanligt, idet kvindernes andel af de valgte, som Wambergs undersøgelser
viser, ellers ofte var meget lav ved fredsvalg. 116 Desværre fandtes der ikke en oplagt erstatning for
Kundby blandt de øvrige to sjællandske sognekommuner, som havde kvinder indvalgt i hele
perioden 1909-1950. 117
Som kildemateriale er by- og sognerådsprotokollernes kvalitet gennemgående meget
høj på grund af deres funktion som arbejdsprotokol for kommunalbestyrelsen. Konstitueringerne er
besluttet af kommunalpolitikerne selv og skrevet ned af kommunens sekretær i forbindelse med et
by- eller sognerådsmøde, i hvis slutning mødereferaterne endda som regel godkendes med
medlemmernes underskrift. 118 Vejviserne, som skulle informere kommunens borgere om hvilke
politikere, der sad i hvilke udvalg, må også betragtes som værende forholdsvis uproblematiske som
kilder. Selvfølgelig kan der have sneget sig en skrive- eller trykfejl ind, idet vejviserne er en
andenhåndskilde i forhold til selve forhandlingsprotokollen, men oplysningerne stammer
sandsynligvis direkte fra sogne- og byrådenes sekretærer eller administration, som ikke har nogen
interesse i at lave fejl, da det ville besvære kontakten mellem kommunalpolitikerne og borgerne. Jeg
ser derfor ikke nogen grund til at nære betænkeligheder ved at benytte vejviserne som kilde, i de få
tilfælde hvor forhandlingsprotokollerne ikke har været tilgængelige.
Sammenligner man oplysningerne om kvinderepræsentationen fra konstitueringerne i
de enkelte kommuner med de samlede oplysninger i Statistiske Meddelelser, viser der sig enkelte
115 Wamberg 1980, s. 124 og 135. Statistiske meddelelser 31. bind s. 16f, 42. bind s. 16f, 54. bind s. 16f, 62. bind s. 20f,
73. bind s. 68f, 83. bind s. 68f, 96. bind s. 62f, 121. bind s. 34f, 127. bind s. 36f, 140. bind s. 38f.
116 Wamberg 1980, s. 98.
117 Gentofte og Hørsholm har ikke samme repræsentation af kvinder fra Radikale Venstre. Dermed kan ingen af de to
kommuner erstatte Kundby. Statistiske meddelelser 4. række 31. bind s. 10f, 12f, 42. bind s. 10f, 12f, 54. bind s. 10f,
12f, 62. bind s. 12f, 16f, 73. bind s. 60f, 64f, 83. bind s. 60f, 64f, 96. bind s. 54f, 58f, 121. bind s. 22f, 30f, 127. bind s.
24f, 32f, 140. bind s. 24f, 34f.
118 Se f.eks. konstitueringen for Odder Sogneråd 1. april 1937, s. 64-68 i sognerådsprotokollen fra 1936 og frem.
56

forskelle. Disse forskelle skyldes, at suppleanter ikke er medtaget i Statistiske Meddelelser, mens de
er med i konstitueringerne, hvis de blev indsuppleret tidsnok til at deltage i dem. I de otte
undersøgelseskommuner findes tre tilfælde, hvor kvindelige suppleanter er medtaget i
konstitueringerne og ikke i Statistiske Meddelelser. 119 I disse tre tilfælde har jeg brugt to forskellige
sæt tal, et tal for udvalgsfordelingen i konstitueringerne, hvor suppleanterne er med, og et tal i den
generelle undersøgelse af foregangskommunerne, hvor suppleanterne ikke er med. Da det kun er tre
ud af de 85 kommuner, hvor jeg har fundet forskelle mellem konstitueringerne og valgresultaterne,
er det formålsløst at introducere tallene fra konstitueringerne i oversigten i bilag 1, og de to
forskellige tal har ingen betydning for undersøgelserne.
4.6 Undersøgelseskommunernes størrelse og politiske sammensætning
De mest åbenlyse forskelle mellem de otte undersøgelseskommuner findes mellem bykommuner og
sognekommuner, dels i forhold til by og land og dels i forhold til størrelse. Således har Lyngby-
Taarbæk og Odder sognekommuner ved valget i 1929 henholdsvis knap 5500 og knap 2500
vælgere, mens Frederiksberg som den vælgermæssigt største bykommune har mere end 50.000
vælgere. Næstved har som den mindste af bykommunerne kun lige over 4500 vælgere. 120 At
Næstved dermed har færre vælgere end sognekommunen Lyngby-Taarbæk skyldes selvfølgelig, at
Lyngby-Taarbæk som omegnskommune og senere forstad til København er en atypisk
sognekommune, som følger en noget anden udvikling end de øvrige kommuner. Betragter man
udviklingen frem mod 1950, bliver forskellen mellem kommunerne endnu tydeligere. Mens Odders
og Næstveds vækst ved valget i 1950 er begrænset til omkring en fordobling af antallet af vælgere,
femdobles Lyngby-Taarbæks vælgerkorps rundt regnet. 121 Udviklingen og væksten i Københavns
forstadsområde er altså voldsom mellem 1929 og 1950, mens det i sognekommunen Odder og den
mindre provinsby Næstved foregår noget mere behersket.
Af de øvrige fem bykommuner, Horsens, Odense, Esbjerg, Aalborg og Frederiksberg,
er Frederiksberg kommune som nævnt den vælgermæssigt største, mens Odense er næststørst og
Aalborg tredjestørst. Fra midten af 1930´erne følges væksten i vælgerantallet stort set ad i Esbjerg
119 Det drejer sig om Thyra Knudsen i Aalborg Byråd 1933, Anna Jacobsen i Lyngby-Taarbæk Sogneråd i 1913 og
Laura Nielsen i Næstved Byråd i 1946. Uddrag af Aalborg Byraads forhandlinger for 1933-1934, s. II. Lyngby-
Taarbæk Sogneraads Forhandlingsprotokol no. 9, april 1913 s. 329ff. Næstved og omegns telefonnøgle 1947,
mikrofilmkort 1:2. Næstved Byråds forhandlingsprotokol 1. april 1946 s. 398. Arkivar Mie Andersen, Næstvedegnens
Lokalhistoriske Arkiv har oplyst, at Laura Nielsen står som suppleant i Næstved Tidende 13. marts 1946
120 Kommunal Aabog 1930, s. 358, 379, 522, 542.
121 Kommunal Aarbog 1951, s. 272, 430, 449.
57

og Horsens. I 1929 er Horsens dog noget større end Esbjerg, og efter midten af 1940´erne er
væksten i Esbjerg kraftigere end i Horsens, således har Esbjerg i 1950 flere vælgere end Horsens. 122
Politisk er det et klart fællestræk mellem de otte kommunalbestyrelser, at de er delt i
to hovedblokke med socialdemokraterne på den ene side og de borgerlige, primært
konservative/højrefolk, på den anden. Magten i undersøgelseskommunerne har altså været fordelt
mellem disse to grupper. Fordeler man kommunerne mellem de primært socialdemokratiske og de
primært konservative kommuner, er de socialdemokratiske kommuner flest. Esbjerg, Horsens,
Næstved og Lyngby-Taarbæk har således alle en stærk socialdemokratisk tradition. I Esbjerg,
Næstved og i Lyngby-Taarbæk har socialdemokraterne flertal ved samtlige valg fra 1909 til 1950, i
Lyngby dog undtaget valgene i 1909 og 1950, mens socialdemokraterne i Horsens har flertal fra
1917 og frem. 123
I Aalborg får socialdemokraterne også flertal tidligt, allerede i 1906, men den
borgerlige blok tager kort efter over og leder byrådet fra 1909 til 1925, hvorefter
socialdemokraterne igen får flertal. 124 Dermed er Aalborg sammen med Odder i en mellemgruppe,
hvor borgerlige og socialdemokratiske kommunalpolitikere skiftes til at have flertal. Odder
Sogneråd har således et borgerligt flertal fra 1909 til 1929, mens Socialdemokratiet har flertal fra
1933 til 1946. I 1950 får den borgerlige blok i Odder igen flertal. Det politiske billede i Odder
skiller sig i øvrigt ud fra det generelle billede, idet sognerådet gennem hele perioden er
karakteriseret ved, at den borgerlige blok er domineret af forskellige lokallister med mere eller
mindre tydeligt politisk tilhørsforhold, som f.eks. Antisocialisterne, Landbolisten, Fælleslisten og
Bylisten. 125 Dermed er den borgerlige gruppe i Odder mere sammensat end i de øvrige kommuner,
hvilket ifølge Wamberg generelt er karakteristisk for landkommunerne i Jylland. 126
Både i Frederiksberg og Odense kommuner er den politiske ledelse præget af
konservative kræfter. I Frederiksberg Kommunalbestyrelse har de konservative flertal gennem hele
122
Kommunal Aarbog 1930, s. 363, 370, 380, Kommunal Aarbog 1938 s. 252, 260, Kommunal Aarbog 1951 s. 246,
251, 260, 273.
123
Statistiske meddelelser 4. række, 31. bind s. 4f, 10f, 42. bind s. 4f, 10f, 54. bind s. 4f, 10f, 62. bind s. 6f, 12f, 73. bind
s. 54f, 60f, 83. bind s. 56f, 60f, 96. bind s. 50f, 54f, 105. bind s. 60f, 46f, 121. bind s. 26f, 28f, 127. bind s. 26f, 30f,
140. bind s. 28f, 32f.
124
Topholm 1990, s. 359, s. 392ff. Statistiske Meddelelser 4. række 127. bind s. 24f, 140.bind s. 26f.
125
Statistiske meddelelser 31. bind s. 50f, 42. bind s. 52f, 54. bind s. 52f, 62. bind s. 62f, 73. bind s. 112f, 83. bind s.
106f, 96. bind s. 104f, 105. bind s. 84f, 121. bind s. 64f, 127. bind s. 66f, 140. bind s. 68f. Kommunal Aarbog 1930 s.
542, 1934 s. 427, 1938 s. 414, 1951 s. 449. Jens Carl Schjødt red., Socialdemokratiet – socialdemokratisk forening i
Odder 100 års jubilæum 1888-1988, 1988, s. 44.
126
Wamberg 1980, s. 125.
58

perioden, bortset fra ved valget i 1946, og i Odense sidder de konservative på flertallet frem til
1937, hvor socialdemokraterne får flertal, som holder perioden ud. 127
Undersøgelseskommunerne Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Lyngby-Taarbæk,
Næstved, Odder, Odense og Aalborg dækker dermed både socialdemokratiske og konservative
kommuner samt kommuner, hvor det politiske billede er mere blandet. Der er en mindre overvægt
af socialdemokratiske kommuner, men da kommunerne er udvalgt efter det hensyn, at der skulle
være kvindelige kommunalpolitikere at undersøge, og da kvindernes personlige politiske
tilhørsforhold er delt nogenlunde lige mellem den borgerlige og den socialdemokratiske blok, er
denne overvægt ikke problematisk for undersøgelsen. 128
Det er som helhed karakteristisk for kommunerne, at der i byerne er få politikere fra
partiet Venstre. Dette skyldes, at Venstre på dette tidspunkt stadig er et udpræget landparti og endnu
ikke særligt udbredt i byerne, bortset fra i Esbjerg, hvor partiet spiller en atypisk stor rolle i byrådets
borgerlige blok. 129 Venstres rolle som et atypisk byparti bekræftes i øvrigt også af fordelingen af de
ni kvindelige kommunalpolitikere, der er indvalgt for Venstre. I undersøgelsens to største
bykommuner, Odense og Frederiksberg, er ingen kvinder indvalgt for Venstre, mens den højeste
andel af kvindelige kommunalpolitikere fra Venstre netop findes i landkommunen Odder og i
Esbjerg med henholdsvis 25% og lige over 18%.
I gruppen af de otte kommuner finder man altså både små og store byer med større og
mindre vækst, en landkommune, der kun vokser ganske lidt, og en københavnsk forstadskommune i
rivende vækst. Politisk er der også spredning mellem kommunerne, selvom flere af bykommunerne
er socialdemokratisk dominerede. Generelt er den politiske sammensætning i kommunerne præget
af en konservativ og en socialdemokratisk fløj – dog er billedet lidt anderledes i Odder, hvor
lokallister spiller en større rolle og i Esbjerg, hvor partiet Venstre har relativt mange pladser. Alt i
alt repræsenterer de udvalgte kommuner forskellige typer, hvilket understøtter udvælgelsen af dem
til undersøgelsen.
127 Fabritius 1957, s. 32. Thomsen 1987, s. 253f. Statistiske meddelelser, 4. række, 121. bind s. 26f, 127. bind s. 26f,
140. bind s. 28f. I Odense kræver det socialdemokratiske flertal i 1946 og 1950 dog støtte fra DKP.
128 Næsten lige mange kvinder er indvalgt for Socialdemokratiet og Konservative/Højre, nemlig henholdsvis 44% og
39%. 8% af kvinderne er indvalgt for partiet Venstre, mens de resterende 10% er indvalgt for Radikale Venstre, DKP,
Retsforbundet og forskellige borgerlister. Se bilag 2.
129 Dette skyldes muligvis, at Esbjerg er en ung by med stærke forbindelse til oplandet. Kolstrup 1996, s. 112, 180.
59

4.7 Opsamling
Gennemgangen af litteraturen om kvindelige kommunalpolitikere viste, at oplysninger om
kvindernes baggrund ikke kan findes samlet men skal stykkes sammen fra flere steder. Det er
samtidigt fastslået, at by- og sognerådsforhandlingerne og deres oplysninger om konstitueringerne
udgør det bedste kildemateriale til kvindelige kommunalpolitikeres arbejdsområder 1909-1950.
Undersøgelsen af de 85 kommuner, hvor de første 127 kvindelige kommunalpolitikere
blev indvalgt i 1909, viste, at disse kommuner i forhold til alle danske kommuner kan karakteriseres
som foregangskommuner, hvad udviklingen i kvinderepræsentation 1909-1950 angår. Denne
undersøgelses vigtigste resultat var påvisningen af 18 kommuner, som har kvindelige
kommunalpolitikere indvalgt ved alle valgene fra 1909 til 1950. Ud af disse 18 kommuner valgte
jeg otte kommuner til undersøgelserne af de kvindelige kommunalpolitikeres baggrund og
anciennitet samt deres politiske arbejdsområder, som findes i kapitel 5 og 6. Disse otte kommuner
er Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odense, Horsens, Odder, Aalborg og Esbjerg. Samlet
set dækker kommunerne både by- og landkommuner, kommuner i større og mindre vækst og
socialdemokratiske og konservative kommunalbestyrelser.
Kapitel 5 Kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne
I kapitel 5 vil jeg undersøge de kvindelige kommunalpolitikeres baggrund, hvad angår
erhverv/uddannelse, socialt tilhørsforhold og anciennitet. Dette sker med henblik på at besvare
spørgsmålet om og hvordan, de kvindelige by- og sognerådsmedlemmer udgjorde en særlig gruppe i
forhold til danske kvinder generelt. Undersøgelsen af erhverv/uddannelse og social baggrund findes
i afsnit 5.1-5.3. Det er målet herigennem at kortlægge kvindernes kompetencer for at afklare, om de
er sammenfaldende med kvindernes politiske arbejdsområder, som undersøges i kapitel 6. I
forbindelse med opsamlingen på kvindernes kompetencer i afsnit 5.4 foretager jeg en mindre
undersøgelse af nogle af kvindernes forenings- og organisationsmedlemskaber for at se på de mere
uformelle kompetencer, kvinderne havde gennem deres frivillige arbejde. I afsnit 5.5 undersøges
kvindernes politiske anciennitet.
Undersøgelsen af kommunalpolitikernes baggrund er vigtig som forudsætning for at
kunne af- eller bekræfte en sammenhæng mellem de forventninger til de kvindelige politikeres
indsats, der blev formuleret ud fra opfattelsen af de særlige kvindelige kompetencer, og de
60

kompetencer de kvindelige kommunalpolitikere rent faktisk havde i kraft af deres uddannelse eller
erhverv. Samtidigt sker analysen af kvindernes baggrund i kapitel 5 som et led i undersøgelsen af,
hvorvidt erhverv/uddannelse og anciennitet er brugbare forklaringsmodeller i forhold til kvindernes
politiske arbejdsområder, som afdækkes i kapitel 6. Før gyldigheden af de to forklaringsmodeller
kan undersøges, må kvindernes baggrund og anciennitet klarlægges, så sammenfald mellem høj/lav
anciennitet og høj/lav deltagelse samt mellem kvindernes baggrund og deres politiske
arbejdsområder kan påvises.
I de otte kommunalbestyrelser, som er udvalgt til undersøgelsen, findes i
konstitueringerne ved valgene 1909-1950 i alt 108 kvinder. Min undersøgelse af disse kvinders
erhverv og baggrund relaterer sig til Ulla Wambergs tidsmæssigt sammenfaldende undersøgelse.
Wamberg undersøger her alle kvindelige kommunalpolitikeres erhverv og sociale baggrund baseret
på statistisk materiale, og hendes undersøgelse trækkes ind i dette kapitel for at afdække, om de
kvindelige kommunalpolitikere i de otte undersøgelseskommuner har en social og erhvervsmæssig
profil, der ligner profilen for kvindelige kommunalpolitikere generelt.
5.1 Ulla Wambergs undersøgelse af kvindelige kommunalpolitikeres baggrund
Som nævnt i kapitel 4, er oplysninger om kvindelige kommunalpolitikeres erhvervs- og
uddannelsesmæssige baggrund i 1900-tallets første halvdel sparsomme. På grundlag af Statistiske
Meddelelser har Ulla Wamberg dog undersøgt kvindernes erhvervsbaggrund i to perioder, nemlig
1909-1917 og 1925-1937. 130 Da der ikke findes yderligere statistisk materiale om de kvindelige
kommunalpolitikeres erhverv, udgør Wambergs erhvervsundersøgelser et brugbart
sammenligningsgrundlag for min undersøgelse af erhverv, selvom de ikke dækker alle årene 1909-
1950. Ud fra Wambergs undersøgelser kan jeg afgøre, om de kvindelige politikere i
undersøgelseskommunerne har en baggrund, som ligner den, kvindelige kommunalpolitikere
generelt har, eller om det har betydning, at der i gruppen af undersøgelseskommuner er en højere
andel af bykommuner end blandt kommunerne generelt. I dette afsnit vil jeg derfor gennemgå
Wambergs resultater inden for henholdsvis erhvervsfrekvens og erhvervsgrupper for derefter i
afsnit 5.2 og 5.3 at sammenligne med mine resultater fra undersøgelseskommunerne.
Grundlæggende er der indtil 1966 et problem i statistikkens behandling af de
kvindelige kommunalpolitikeres erhvervsoplysninger, idet Statistiske Meddelelser uden at have
130 Først fra 1966 er der fast indsamlet oplysninger om kommunalpolitikernes erhverv. Wamberg 1980 s. 181.
61

elæg for det går ud fra, at alle kvindelige kommunalpolitikere med selvstændigt erhverv er ugifte.
Dette medfører en opdeling i statistikken på to grupper; gifte kvinder uden selvstændigt erhverv og
ugifte kvinder med selvstændigt erhverv. Denne opdeling er, som Wamberg også påpeger, klart
uholdbar, da grupperingen skjuler gifte kvinder med selvstændigt erhverv og ikke medtager ugifte
kvinder uden erhverv. 131
For at rette op på dette problem har Wamberg i sin undersøgelse ændret betegnelsen
for den ene kategori, så kategorierne bliver gifte kvinder uden selvstændigt erhverv og kvinder med
selvstændigt erhverv. Dette tydeliggør, at ugifte kvinder uden selvstændigt erhverv mangler i
undersøgelsen, og at både ugifte og gifte kvinder kunne have erhverv. For at sammenligne mine
resultater med Wambergs, skal jeg således holde ugifte kvinder uden selvstændigt erhverv ude og
samtidigt behandle kvinder med selvstændige erhverv under et – uden hensyn til deres civilstand.
I forhold til gruppen af gifte kvinder uden selvstændigt erhverv, går Wamberg ud fra,
at kvinderne ”helt overvejende var husmødre, medens en del ”medhjælpende hustruer” også kan
være forekommet.” 132 Wamberg har sandsynligvis ret i denne antagelse, men der er alligevel
faldgruber, der kan skjule kvinder med viden og erfaring inden for særlige fagområder, som kan
have haft betydning for deres kommunalpolitiske arbejde. En af faldgruberne er, at kvinderne kan
have haft erhvervsarbejde før deres ægteskab. F.eks. er fruerne Astrid Kristensen og Frida Köster
fra Næstved Byråd uddannet som henholdsvis bogholder og sygeplejerske – hvilket kan være
ganske relevant at vide i forhold til hvilke kompetencer, kvinderne har bragt med ind i
kommunalpolitik. 133 En anden faldgrube er, at kvinder, der optræder som fruer, kan have haft
erhverv på trods af denne angivelse. F.eks. drev Maren Dolleris fra Odder Sogneråd sammen med
sin mand, højskoleforstander Anders Dolleris, Odder Højskole fra 1895 til 1919. 134 At rubricere
Maren Dolleris´ stilling på højskolen som, med Wambergs ord, ”medhjælpende hustru”, synes ikke
rimeligt i forhold til det store arbejde, det givetvis har været for både hende og hendes mand som
forstanderpar. 135
I forhold til min undersøgelse af kvindernes særlige kompetencer ud fra deres
erhvervsmæssige erfaringer, er det således usikkert at konkludere, at betegnelsen frue eller
husmoder betyder, at kvinderne ikke har haft andre erhverv, men det er svært at identificere disse
131 Wamberg 1980, s. 181.
132 Wamberg 1980, s. 189.
133 Danmarks kommunale forvaltning 1928a, s. 219.
134 Inger Margrethe Andersen, Skole for livet – Odder Højskole i hundrede år 1889-1989, Gråsten 1989, s. 13-22.
135 I. M. Andersen beskriver Maren Dolleris´ stilling som højskoleforstanderinde eller ”højskolemor” som indeholdende
opgaver som økonoma samt ”rollen som hygge- og omsorgspædagog”. Idet højskolen var en pigeskole, har Maren
Dolleris nok også været involveret i dele af undervisningsplanlægningen. I. M. Andersen 1989, s. 17, 20.
62

erhverv, da denne type oplysninger kun findes for ganske få af kvinderne. Wambergs undersøgelse
ligger dog mestendels udenfor denne problematik, idet hun beskæftiger sig med de erhverv,
kvinderne havde samtidigt med deres kommunalpolitiske arbejde og altså ikke med de faglige
kompetencer, kvinderne bragte med sig ind i kommunalpolitik. Min indvending skal således mere
ses i relation til kvindernes kompetencer, end i forhold til deres erhvervstilknytning.
I sin undersøgelse af kvindelige kommunalpolitikeres erhverv for 1909-1917 og 1925-
1937 kommer Wamberg frem til nogenlunde homogene resultater, der viser, at en stor del af
kvinderne har selvstændige erhverv, og at enkelte erhvervsgrupper er meget fremtrædende. For
årene 1909 til 1917 er opgørelsen delt mellem land og by. Her ses det klart, at der er flere
kvindelige kommunalpolitikere med selvstædigt erhverv i byerne end på landet. 136 Af de kvindelige
kommunalpolitikere i byerne er mellem 40% og 47% erhvervsaktive i perioden 1909-1917, mens
andelen på landet ligger mellem 22% og 33%. For årene 1925 til 1937 er andelen af kvindelige by-
og sognerådsmedlemmer med selvstændigt erhverv opgjort samlet, og erhvervsfrekvensen er her
mellem 35% og 47%. 137
Sammenligner man disse tal med erhvervsfrekvensen for danske kvinder generelt, ses
det, at kvindelige kommunalpolitikere udgør en særlig gruppe, idet de oftere er erhvervsaktive end
danske kvinder generelt. Erhvervsfrekvensen for danske kvinder ligger således på omkring 25%
mellem 1909 og 1917, og erhvervsfrekvensen i denne periode er dermed lavere end
erhvervsfrekvensen for kvindelige kommunalpolitikere - både i byerne og i de fleste år også på
landet. I perioden 1925-1937 ligger danske kvinders erhvervsfrekvens på mellem 25% og 35%,
hvilket igen er lavere end erhvervsfrekvensen for kvindelige kommunalpolitikere. 138
Ser man på de kvindelige by- og sognerådsmedlemmers erhverv, viser Wambergs
undersøgelse, at den største gruppe udgøres af lærerinder. Andre hyppige erhverv er inden for
handel og erhvervsgrupper som arbejdere, embeds- og bestillingsmænd og andre immaterielle
erhverv, mens kvindelige gårdejere udgør en særlig gruppe i sognerådene. At de kvindelige lærere
136
Wamberg 1980, s. 189. Dette bekræfter også center-periferi teorien, idet byerne også her kan ses som mere
progressive end landområderne.
137
Wamberg 1980, s. 189f.
138
Danmarks Statistik, Befolkningen i 150 år, København 2000, s. 61. Wamberg kommer også frem til det resultat, at
de kvindelige kommunalpolitikere har en højere erhvervsfrekvens end danske kvinder generelt, men hun mangler et
samlet tal for den længerevarende udvikling i kvinders generelle erhvervsfrekvens, hvorfor jeg har inddraget tal fra
Danmarks Statistik. Wamberg 1980, s. 189f.
63

særligt i starten af perioden spiller en stor rolle i kommunalpolitik ses af, at de efter valget i 1909
samlet set udgør hele 30% af de indvalgte kvinder. 139
Wamberg konkluderer, at de kvindelige kommunalpolitikere med selvstændigt
erhverv kommer fra et begrænset antal forskellige erhverv, særligt omkring undervisning, og at en
stor del af de gifte kvinder havde ægtefæller fra veluddannede og bedrestillede grupper. Således er
de kvindelige kommunalpolitikere ifølge Wambergs undersøgelse ikke repræsentative i forhold til
danske kvinder generelt, hverken når man ser på deres erhvervsfrekvens eller deres sociale
tilhørsforhold. De kvindelige kommunalpolitikere har generelt en højere erhvervsfrekvens, en skæv
erhvervsfordeling med en lavere andel af ufaglærte, og de tilhører oftere bedre uddannede og mere
velstillede grupper end danske kvinder generelt. 140 Der tegner sig altså et billede af, at kvindelige
kommunalpolitikere i første halvdel af 1900-tallet samlet set udgør en særlig gruppe blandt danske
kvinder. I det følgende afsnit vil jeg undersøge, om disse tendenser også gør sig gældende for de
kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne.
5.2 Erhvervsfrekvens hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne
For de 108 indvalgte kvinder i undersøgelseskommunerne er undersøgelsen af erhvervs- og
uddannelsesbaggrund sket ud fra to vinkler, idet jeg har undersøgt både kvindernes tidligere
erhverv/uddannelse og den beskæftigelse, som er samtidig med deres kommunalpolitiske hverv.
Årsagen er naturligvis et ønske om at finde frem til de erfaringer og kompetencer, som kvinder
bragte med ind i kommunalpolitik. På dette grundlag kan jeg vurdere, om kvindernes politiske
arbejdsområder kan ses i overensstemmelse med kompetencer erhvervet gennem uddannelse og
beskæftigelse, forestillingen om nogle særlige kvindelige kompetencer eller måske en kombination
af begge dele.
Imidlertid findes der særdeles få oplysninger om kvindernes tidligere erhverv.
Danmarks kommunale forvaltning, Hanne Rimmen Nielsens artikler om kvinder i kommunalpolitik
og forskellige byhistorier er de mest brugbare kilder til kvindernes erhverv, men det er her kun
lykkedes at finde oplysninger om tidligere erhverv for ganske få kvinder, nemlig tre ud af de 108. 141
Dette siger dog sandsynligvis mere om mængden af oplysninger om de kvindelige
139
Wamberg 1980 s. 190-193. Lærerindernes særlige rolle som kommunalpolitikere havde man også blik for i
samtiden, se bl.a. Hiort 1912, s. 30.
140
Wamberg 1980, s. 201.
141
Det drejer sig om tidligere lærerinde Kirstine Jensen i Aalborg Byråd, tidligere bogholder Astrid Kristensen og
tidligere sygeplejerske Frida Köster fra Næstved Byråd. Se bilag 2.
64

kommunalpolitikere, end det siger om tidligere erhverv eller uddannelse blandt dem. Derfor må der
tages det forbehold, at antallet af kvinder med tidligere erhverv eller uddannelse reelt kan være
højere, idet de kvinder, som jeg ikke har kunnet finde oplysninger på, kan have haft
erhvervsarbejde, som ikke kan spores i kilderne.
Undersøgelsen af kvindernes erhvervsfrekvens og erhvervsfordeling er således et
udtryk for, hvilke oplysninger det har været muligt at finde frem til, men resultatet viser alligevel en
klar tendens. Hvad oplysningerne om erhverv angår, har jeg på grundlag af regler om etikette fra
Vor tids skik og brug valgt at gå ud fra, at oplysningerne gælder kvindernes eget erhverv, når
erhvervet nævnes før kvindernes civilstand, som f.eks. viceinspektør fru Dorte Andersen. Her må
erhvervet gælde Dorte Andersen selv, mens man ville have skrevet fru viceinspektør Dorte
Andersen, muligvis med udeladelse af fornavnet eller med ægtefællens fornavn, hvis der havde
været tale om hendes mands erhverv. 142 I undersøgelsen er det kun fru godsbestyrer Th. E. Hansen i
Odense Byråd, der på denne måde tilsyneladende optræder under sin ægtefælles erhverv. Erhvervet
som godsbestyrer er derfor ikke medtaget i analysen.
I alt har jeg, primært i Danmarks kommunale forvaltning og Kommunal Aarbog,
fundet oplysninger om tidligere og nuværende erhverv/uddannelse på 53 af de kvindelige
kommunalpolitikere, hvilket er knap halvdelen af dem. Erhvervsoplysningerne fordeler sig sådan, at
der er knyttet erhverv/uddannelse til 23 frøkener og 30 fruer. Dermed er det muligt at finde
oplysninger om erhverv/uddannelse for næsten alle de 25 ugifte kvinder, nemlig 92%, og for noget
færre af de 83 gifte kvinder, nemlig 36%. Altså er der kun to ugifte kvinder, som alene nævnes som
frøken, mens 53 af de gifte kvinder alene benævnes fru. I alt er der 55 kvindelige
kommunalpolitikere, hvis erhverv/uddannelse jeg ikke har kunnet finde oplysninger om. 143
Som nævnt er der en vis usikkerhed forbundet med umiddelbart at henregne de 53
gifte kvinder uden erhvervsoplysninger til husmødre eller medhjælpende hustruer, selvom det
formodentligt er størstedelens reelle erhverv. For fem af de 53 gifte kvinder er det direkte angivet,
at de er husmødre, men da der ikke er nogen konsekvens i brugen af henholdsvis ”fru” og
”husmoder fru”, kan der ikke konkluderes noget på grundlag af disse oplysninger. 144
142 Vor tids skik og brug beskriver reglen på denne måde; ”Det bemærkes, at ”fru lektor” betyder, at vedkommende
dame er gift med en lektor; ”lektor, fru” angiver derimod at hun er lektor”. Mogens Rud red., Vor tids skik og brug,
København 1967, s. 127. Da korrekt etikette sædvanligvis baserer sig på allerede etableret skik og brug, gælder denne
regel rimeligvis også før 1967.
143 Se bilag 2.
144 Således er der fire gifte kvinder med betegnelsen husmoder og en med betegnelsen fru i Esbjerg Byråd, mens der er
en gift kvinde, der optræder som husmoder, og ti, der optræder udelukkende som fru i Næstved Byråd. Se bilag 2.
65

Når de 50 kvinder, der har erhverv samtidigt med deres kommunalpolitiske hverv,
sættes i forhold til de 108 kvindelige kommunalpolitikere i alt, får man en erhvervsfrekvens på
46%. For at sammenligne dette tal med Wambergs resultat, må der som nævnt ses bort fra de to
ugifte kvinder uden kendt erhverv, sådan så de 50 kvinder i stedet skal ses i forhold til 106
kvindelige kommunalpolitikere i alt. Når de to ugifte kvinder uden kendt erhverv ikke tælles med,
stiger erhvervsfrekvensen for de 50 kvinder med et procentpoint til 47%. Sammenligner man med
Wambergs tal for de kvindelige kommunalpolitikeres erhvervsfrekvens på mellem 22% og 47%, ses
der en god overensstemmelse mellem Wambergs resultat og erhvervsfrekvensen i
undersøgelseskommunerne. Dog ligger andelen af erhvervsaktive i de otte undersøgelseskommuner
i den høje ende af skalaen fra Wambergs undersøgelse, men da Wambergs undersøgelse dækker alle
kommunerne i landet og dermed har en høj andel af landkommuner, hvor kvindernes
erhvervsfrekvens er lavere end i byerne, er dette resultat ikke overraskende. Den høje
erhvervsfrekvens i undersøgelseskommunerne er altså sandsynligvis påvirket af den høje andel af
bykommuner. Sammenligner man med den generelle erhvervsfrekvens i perioden på mellem 20%
og 35%, ses det, at de kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne ligesom de
kvindelige kommunalpolitikere i hele landet har en højere erhvervsfrekvens end danske kvinder
generelt. 145 Dermed viser undersøgelsen af erhvervsfrekvensen, at kvinderne i de undersøgte by- og
sogneråd, ligesom de kvindelige kommunalpolitikere samlet set, oftere har selvstændigt
erhvervsarbejde end danske kvinder generelt.
Deler man erhvervsfrekvensen op på gifte og ugifte kvinder, får man en
erhvervsfrekvens på 92% for ugifte kvinder og på 33% for gifte kvinder. Denne forskel er ikke
overraskende i forhold til, at gifte kvinder som allerede nævnt overvejende var husmødre, men det
er interessant, når man sammenligner med erhvervsfrekvensen for gifte danske kvinder generelt.
Gifte kvinders generelle erhvervsfrekvens ligger nemlig på kun 5% i 1911, 6% i 1930, og 11% i
1940, og det er dermed klart, at de gifte kvindelige kommunalpolitikere i
undersøgelseskommunerne også udgør en særlig gruppe i forhold til gifte danske kvinder
generelt. 146 Således er det både de kvindelige kommunalpolitikere i det hele taget, og de af dem, der
er gift, som har en højere erhvervsfrekvens end danske kvinder generelt. Idet erhvervsfrekvensen
også for gifte kvindelige kommunalpolitikere ligger højere end den generelle erhvervsfrekvens for
gifte kvinder, er kvindernes samlede erhvervsfrekvens i undersøgelseskommunerne altså ikke
udelukkende påvirket af, at de ugifte kvindelige politikere har en høj erhvervsfrekvens.
145 Kvindernes erhvervsfrekvens ligger mellem 20% og 35% fra 1900 til 1950. Danmarks Statistik 2000, s. 61.
146 Nelly Backhausen red., Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1964 – Husmoderens Årbog, København 1963, s. 8.
66

5.3 Erhvervsfordeling og baggrund hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne
Fordelingen af de 53 forskellige erhverv og uddannelser, som er fundet for de kvindelige
kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne, viser et mønster, som tydeligt ligner det,
Wambergs undersøgelse viser. 147 Den klart største gruppe udgøres af lærerinder og
undervisningsrelaterede erhverv, som højskoleforstanderinde, lektor, skolebestyrerinde,
skoleinspektør og viceskoleinspektør. Inden for denne gruppe findes 21 ud af de 53 kendte tidligere
og nuværende erhverv og uddannelser, hvilket giver en samlet andel af kvindelige
kommunalpolitikere inden for undervisningserhvervene på knap 20%. Undervisningserhvervene i
undersøgelseskommunerne ser altså ikke ud til at være helt så dominerende i perioden 1909-1950
som helhed i forhold til de 30%, som lærerinderne udgjorde i 1909. Udover de
undervisningsrelaterede erhverv udgør erhverv inden for kontor/administration og
handel/håndværk/industri, som det ses i figur 5.1, de største grupper blandt kvindernes erhverv.
Figur 5.1 Kvindelige kommunalpolitikeres erhvervsfordeling
Kilde: Bilag 2
3; 6%
10; 19%
8; 15%
11; 21%
21; 39%
67
Undervisning
Kontor/administration
Handel/håndværk/industri
Sundhed
Andre erhverv
Det er iøjnefaldende, at kun ganske få af kvinderne har erhverv inden for sundhedsområdet, nemlig
to læger og en sygeplejerske, men forklaringen skal nok findes i, at professionalisering af denne
type erhverv først sker i løbet af første halvdel af 1900tallet. 148 Kvinderne i kontorgruppen er
primært bogholdere, assistenter eller kontoristuddannede, men her findes også en landsretssagfører,
147 Erhvervsoplysningerne stammer primært fra Danmarks kommunale forvaltning, Kommunal Aarbog,
konstitueringerne og Rimmen Nielsens artikler. Se bilag 2, hvor de præcise henvisninger også findes.
148 Fra 1901 til 1930 blev antallet af kvinder ansat i det offentlige sundhedsvæsen mere end tredoblet fra knap 5000 til
16500. Tim Knudsen, ”Kvindernes indtog i det offentlige – fra den maskuline stat til det feminiserede offentlige”, s.
305-330 i Nordisk Administrativt Tidsskrift 1994.4, s. 323.

en redaktør, en bestyrer af et fæstekontor og to rådmænd, hvis hverv var afledt af deres
kommunalpolitiske virke. Gruppen med handel, håndværk og industrierhverv udgøres af en stor del
småhandlende og selvstændige som bl.a. en kulhandler, en konditorejer og en
klasselotterikollektrice og tidens fremherskende kvindelige håndværk som syerske og
dameskrædderinde. Endvidere er der en enkelt fabriksarbejder i gruppen. I gruppen af andre erhverv
finder man bl.a. en skønlitterær forfatterinde, en fagforeningsformand, en togfører, en
husejer/ejendomsadministrator og en viceinspektør. 149 Erhvervene svarer udmærket til Wambergs
undersøgelse af erhvervsfordeling, og det ses igen, at de kvindelige politikere i
undersøgelseskommunerne udgør en særlig gruppe i forhold til danske kvinder generelt. Således er
der en del højtuddannede kvinder blandt de kvindelige kommunalpolitikere. Der er også
repræsenteret enkelte erhverv, der er atypiske for kvinder før 1950, som f.eks.
husejer/ejendomsadministrator, togfører og redaktør. Dermed bekræfter de kvindelige
kommunalpolitikere fra undersøgelseskommunerne resultatet af Wambergs undersøgelse, idet de,
ligesom kvindelige kommunalpolitikere generelt, ikke er repræsentative for danske kvinder.
Skal undersøgelsen suppleres med ægtefællernes erhverv, sådan som Wamberg har
gjort det, er det igen svært at finde oplysninger om de kvindelige politikere i
undersøgelseskommunerne. På grundlag af Danmarks kommunale forvaltning kan jeg dog lave en
mindre undersøgelse for 13 af de kvindelige kommunalpolitikere, der sidder i
undersøgelseskommunerne omkring 1930. Hovedparten af disse kvinder er i lighed med resultatet
af Wambergs undersøgelse gift med bedrestillede mænd. Kun fem af de 13 kvinder er gift med
arbejdere eller håndværkere, og en enkelt er gift med en togfører. De øvrige syv kvinders ægtefæller
er beskæftiget som henholdsvis højskoleforstander, købmand, direktør, overlæge, overlærer,
amtsforvalter og disponent. 150 Altså er der også i dette lille udsnit af kvindelige kommunalpolitikere
fra undersøgelseskommunerne en klar tendens til, at ægtefællernes erhverv placerer størstedelen af
kvinderne i en gruppe af bedrestillede. Dermed udgør de kvindelige kommunalpolitikere i
undersøgelseskommunerne også på dette punkt en særlig gruppe i forhold til danske kvinder
149
Viceinspektøren er placeret blandt andre erhverv, da det ikke er lykkedes at bekræfte, om der skulle være tale om en
viceskoleinspektør.
150
Danmarks kommunale forvaltning omtaler 17 kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne, heraf er
tre ugifte, mens ægtefællen til Fanny Jensen i Horsens Byråd ikke er omtalt, formodentligt fordi hun var fraskilt.
Danmarks kommunale forvaltning, 1928a, s. 292f, 1928b, s. 219, 1928c s. 198f, 462, 1929b, s. 329f, 1930a, s. 53, 130,
133, 1930b, s. 259, 1930c, s. 37. Dansk kvindebiografisk leksikon.
68

generelt, idet de sammen med deres ægtefæller oftere tilhører en velstillet gruppe i samfundet,
hvilket også var resultatet af Wambergs undersøgelser. 151
Således kan de kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne, lige så
lidt som de kvindelige kommunalpolitikere i det hele taget, siges at være repræsentative for danske
kvinder generelt. De kvindelige kommunalpolitikere har en højere erhvervsfrekvens og tilhører ofte
bedre uddannede eller bedrestillede grupper i samfundet.
5.4 Kompetencer hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne
Ser man på hvilken type kompetencer, kvinderne må forventes at være i besiddelse af i kraft af
deres erhverv og uddannelse, træder undervisningsfaget tydeligt frem. Kun få kvinder er uddannet
med kompetencer inden for sundhedsområdet, ligesom kun tre kvinder besidder kompetencer, der
umiddelbart kunne være relevante i forbindelse med det tekniske område, nemlig husejer og
ejendomsadministrator Camilla Nielsen fra Frederiksberg, lærerinde og exam.polyt. Elisa Petersen
fra Næstved og togfører Anna Pedersen fra Horsens. 152 Inden for kontor, handel og håndværk
områder ses kompetencer knyttet til økonomi og administration. Blandt andre erhverv ses en gruppe
af kvinder med kompetencer inden for kulturområdet, men denne gruppe er meget lille. Således kan
jeg ud fra de kvindelige kommunalpolitikeres erhverv og uddannelser forvente at finde dem inden
for arbejdsområder, der drejer sig om undervisning og administration/økonomi. Det ser samtidigt ud
til, at jeg kun i mindre grad kan forvente at se arbejdsområder for de kvindelige kommunalpolitikere
inden for teknik, kultur og sundhed. Dette stemmer i nogen grad overens med de arbejdsområder,
som i kapitel 3 kunne udledes af de særlige kvindelige kompetencer. Det er dog
bemærkelsesværdigt, at administration/økonomi fylder mere ud fra kvindernes
erhvervskompetencer, end områderne gør i forbindelse med de særlige kvindelige kompetencer.
Sundhedsområdet fylder ikke meget, når man ser på kvindernes erhvervsmæssige kompetencer,
mens det blev nævnt i forbindelse med de særlige kvindelige kompetencer – dog blev
sundhedsområdet ikke nævnt lige så hyppigt som social- og undervisningsområderne.
151 Wamberg 1980 s. 205f.
152 I Camilla Nielsens erindringer beskriver hun, hvordan hun som husejer og ejendomsadministrator stod for
igangsættelse af vedligeholdelsesarbejder mv., Camilla Nielsen, Camilla fortæller – Camilla Nielsens Liv og Arbejde,
København 1932, se f.eks. s. 46. Konsulent Morten Lund fra Danmarks Tekniske Universitet har bekræftet, at Elisa
Petersens studier på Polyteknisk Læreanstalt har forudsat en vis interesse for teknik og viden inden for matematik, fysik
og kemi. Anna Pedersens stilling som togfører må ligeledes i et eller andet omfang være ensbetydende med en vis
indsigt i maskiner.
69

Når man ser bort fra undervisningsområdet er erhvervstilknyttede kompetencer inden
for det sociale eller forsorgsmæssige område sjældne blandt kvindernes formelle erhverv eller
uddannelse, selvom dette område ud fra de særlige kvindelige kompetencer ellers ses som et
kerneområde for kvinder. Årsagen må her findes i, at den offentlige sektors behov for arbejdskraft
inden for dette område først vokser i løbet af 1900tallet, i at arbejdet i perioden primært varetages
som filantropi, og i at en stor del af dette arbejde foregår i hjemmet. Dette afslører, at der også skal
sættes en anden type kompetencer i spil udover de formelle uddannelses- og erhvervsmæssige
kompetencer - nemlig de kompetencer kvinderne besidder i tilknytning til deres beskæftigelse som
husmødre. Disse kompetencer drejer sig netop om forsorg, opdragelse og omsorg, men også om
husholdning og husholdningsøkonomi. Gennem de kvindelige kommunalpolitikeres mere uformelle
kompetencer fra arbejdet i hjemmet kan socialområdet således ses som et område, hvor jeg kan
forvente en høj kvindedeltagelse. Dermed kan de to kvindelige kerneområder, social- og
undervisningsområdet, der blev formuleret på grundlag af de særlige kvindelige kompetencer i
kapitel 3, også i overensstemmelse med kvindernes formelle og uformelle erhvervskompetencer
forventes at være kerneområder for deres politiske arbejde.
Udover formelle og uformelle kompetencer knyttet til erhverv/uddannelse var mange
af kvinderne aktive i forskellige frivillige organisationer både inden for kvindesagen og inden for
filantropi, som givetvis også har givet kvinderne kompetencer på forskellige områder. Hanne
Rimmen Nielsen har som nævnt formuleret den tanke, at kvindernes engagement i foreninger og
tidlige kommunale ombud som hjælpekasser og værgeråd i høj grad udgjorde en værdifuld ballast
for de af kvinderne, som senere gik ind i kommunalpolitik. Rimmen Nielsen ser således kvindernes
deltagelse i de frivillige organisationer og f.eks. værgeråd inden opnåelsen af stemmeretten som en
indgang til arbejde i politik. 153
Det er relevant at forholde sig til Rimmen Nielsens tese, selvom den primært gælder
for de tidligste kvindelige kommunalpolitikere. Ved at folde tesen ud står det nemlig klart, at
kvinderne gennem det frivillige arbejde og arbejdet i hjælpekasser mv. fik både konkrete erfaringer
med organisatorisk arbejde og mødekultur og konkrete faglige erfaringer fra f.eks. socialt arbejde.
Begge dele kan udgøre et solidt udgangspunkt for et engagement i kommunalpolitik. På grund af
kildematerialet er det imidlertid svært at lave en dækkende analyse af de 108 kvindelige
kommunalpolitikeres engagement i foreninger og organisationer. Det er dog muligt gennem Dansk
Kvindebiografisk Leksikon og Danmarks kommunale forvaltning at samle fyldige oplysninger om
153 Rimmen Nielsen 1996, s. 103-5.
70

24 kvinder. For disse kvinder kan der laves en mindre undersøgelse af, hvilke organisationer og
foreninger de deltager i. 154 Denne undersøgelse er udtryk for det muliges kunst, idet der ikke udover
i de nævnte værker findes samlet materiale om de enkelte kvinders medlemskaber af foreninger og
lignende. 155 Undersøgelsen viser dog, hvilke områder kvindelige kommunalpolitikere kunne være
aktive inden for, og det er lykkedes at få repræsenteret alle otte kommuner og dækket hele perioden
1909-1950. Resultatet af undersøgelsen ses i figur 5.2 og bilag 3.
Figur 5.2 Andelen af 24 kvindelige kommunalpolitikere med medlemskaber af foreninger mv.
60%
40%
20%
0%
Kilde: Bilag 3
Kvindesag
50% 50%
Parti
Faglig organisation
29%
Hjælpekasse
25%
25%
Sociale formål
Børn/skole
25%
Sundhed/afholdssag
71
21%
Forsvar
17% 17%
Håndarbejde/husholdning
Kvindeforening i parti
13%
Kirkeligt arbejde
8% 8%
Fredssagen
Som det ses i figur 5.2 er medlemskab af partiorganisationen 156 og kvindesagsorganisationer
hyppige hos de 24 kvindelige kommunalpolitiker og findes hos halvdelen af dem. Faglig
organisering er også temmelig udbredt blandt de 24 kvinder, mens de øvrige områder ligger tættere
på husmoderrollens omsorgs- og opdragelsesfunktioner.
Undersøgelsen viser således i udpræget grad overensstemmelse mellem de
arbejdsområder, der kunne udledes af de særlige kvindelige kompetencer og af kvindernes
formelle/uformelle erhvervskompetencer, og forskellige filantropiske områder, hvor kvinderne var
aktive f.eks. inden for sociale formål, hjælpekasser, børn og sundhed. Følger man Rimmen Nielsens
154 Se bilag 3.
155 Jeg har undladt at bruge kilder som kvindesagsforeningernes interne blade, idet kvindelige kommunalpolitikeres
foreningsmedlemskaber typisk kun omtales her, hvis der er tale om medlemskab af den pågældende
kvindesagsforening. Se f.eks. Kvinden og samfundet, nr. 13, 1909, notat om Hundslund, s. 170.
156 Som medlemskab af partiorganisationen tæller f.eks. bestyrelsesposter. Almindeligt medlemskab af et parti er ikke
talt med.
Øvrige
25%

tanke om, at kvindernes vej ind i politik måske er gået gennem frivilligt arbejde, rejses spørgsmålet
om, hvilke kompetencer kvinderne har fået ud af arbejdet i organisationerne. Her ses socialområdet,
børneområdet og til dels også sundhedsområdet som klare arbejdsområder for kvinderne. Dertil
kommer, at deltagelse inden for parti, kvindebevægelse og faglige organisationer sammen med
muligheden for at drage nytte af forskellige kontakter og opbyggelsen af et netværk kan ses som
kompetencer inden for organisatorisk arbejde. Disse kompetencer er nok vigtige i forhold til politisk
arbejde, selvom de ikke umiddelbart kan omsættes til politiske arbejdsområder. Således må det i
forhold til kvindernes politiske arbejdsområder konkluderes, at deres medlemskaber af
organisationer og foreninger primært gav dem kompetencer inden for social-, børne- og
sundhedsområdet, hvorfor jeg kan forvente en høj kvindedeltagelse inden for områder som social-,
undervisnings- og sundhedspolitik.
Gennem undersøgelserne af de kvindelige kommunalpolitikeres baggrund har der
altså samlet set vist sig flere områder, hvor jeg kan forvente høj kvindedeltagelse, nemlig
socialområdet, undervisningsområdet og det administrative/økonomiske område. På det tekniske
område kan jeg ligesom på det kulturelle område kun forvente en mindre kvindedeltagelse.
Sundhedsområdet viste sig ud fra erhvervsmæssige kompetencer ikke som et særligt udtalt
kvindeområde, men ud fra mere uformelle kompetencer i hjemmet og foreningsaktiviteter lader det
alligevel til at være et område, hvor kvinderne kan forventes at være aktive.
Overføres disse områder til de fire politiske hovedområder, nemlig Teknik, Økonomi,
Undervisning og Socialområdet, er der inden for to områder i udstrakt grad overensstemmelse
mellem resultatet af undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikeres baggrund og de særlige
kvindelige kompetencer. Social- og undervisningsområderne må også efter erhvervsundersøgelsen
forventes at være områder, hvor kvinderne deltager meget, mens kvindernes deltagelse inden for
teknikområdet kan forventes at være lille. Det økonomiske område skulle ud fra kvindernes
erhvervskompetencer inden for handel og kontorområdet og deres mere uformelle kompetencer fra
husholdningsøkonomien kunne give en nogenlunde stor kvindedeltagelse, hvilket ikke ses i
forbindelse med de særlige kvindelige kompetencer.
5.5 Anciennitet hos de kvindelige politikere i undersøgelseskommunerne
Som det blev nævnt i del I, er anciennitet muligvis en vigtig faktor i fordelingen af udvalgsposter i
kommunerne – uafhængigt af den enkelte kommunalpolitikers kompetencer. For at afklare
anciennitets værdi som forklaringsmodel i forhold til fordelingen af udvalgsposter, vil jeg derfor
72

undersøge, hvor længe kvinderne sad i by- og sognerådene. For i kapitel 6 at kunne afdække
forklaringsværdien af anciennitet gennem en sammenligning af kvindernes deltagelsesgrad på
forskellige tidspunkter vil jeg undersøge, om kvindernes anciennitet forandrer sig fra periodens
første til sidste halvdel. Undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet hviler på
en optællingsmetode, hvor jeg tæller en periode for hver af de kvindelige kommunalpolitikere, der
deltager i konstitueringen efter et givet valg. Dermed er kvinder, der eventuelt har forladt
kommunalbestyrelsen midt i en valgperiode, talt med for en hel periode, selvom de reelt kun sidder
en halv, men da det samme princip er brugt hele perioden igennem, og da jeg har valgt benævnelsen
perioder i stedet for år, giver dette ikke væsentlige problemer for undersøgelsen.
Som vist i figur 5.3 over perioden 1909 til 1950 sad knap halvdelen af de kvindelige
politikere i de otte undersøgelseskommuner kun i by- eller sognerådet i en enkelt valgperiode. Lidt
over 40% af kvinderne sad to eller tre perioder, og en tiendedel af kvinderne sad i fire, fem eller
seks perioder. De fleste af kvinderne i undersøgelsen var altså by- eller sognerådsmedlemmer i
kortere tid.
Figur 5.3 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet 1909-1950
Kilde: Bilag 2.
23; 21%
11; 10%
24; 22%
73
50; 47%
Enkelt periode
To perioder
Tre perioder
Fire-seks perioder
For at se om kvindernes anciennitet ændrer sig over tid, deler jeg perioden 1909-1950 op i to
delperioder, nemlig 1909-1925 og 1929-1950. Perioden er i denne optælling delt i midten, så der er
fem kommunalvalg og 52 indvalgte kvinder i perioden 1909-1925 og seks kommunalvalg og 56
indvalgte kvinder i perioden 1929-1950. Dette skyldes, at kvinderne er grupperet efter det første år,
de er indvalgt. Det vil f.eks. sige, at Kirstine Jensen fra Aalborg Byråd, som er indvalgt i seks

perioder fra 1921 til 1943, er placeret i perioden 1909-1925, selvom de fleste af de år, hvor hun
sidder i byrådet, ligger i den anden periode. Dermed er der ud fra optællingsmetoden en vis
sandsynlighed for, at den sidste periode har relativt flere korte by- og sognerådskarrierer, idet
oplysningerne om kommunalpolitikerne ikke går længere end til valget i 1950. 157 Dette er dog ikke
af større betydning for undersøgelsen, idet den jo omhandler kvindernes anciennitet i
undersøgelsesperioden, men grupperingen har en klar betydning for resultatet af sammenligningen
mellem de to perioder. Således kan jeg ud fra opdelingen af perioden forvente en tendens til, at
kvindernes anciennitet er lavere i sidste periode. Trods denne tendens er opdelingen i de to perioder
den bedst mulige, hvis der skal være nogenlunde lige mange kvinder som grundlag for
undersøgelsens to perioder.
Som det ses i figur 5.4, sidder mere end halvdelen af de kvindelige
kommunalpolitikere i perioden 1909-1925 kun i kommunalbestyrelserne i en enkelt periode, mens
det gælder for knap 40% af kvinderne i perioden 1929-1950. Dermed er det i periodens 1909-1925
mere udbredt kun at sidde en enkelt periode, end det er i perioden 1929-1950, hvor kvinderne oftest
sidder i by- eller sognerådet i to eller tre perioder. 1/3 af kvinderne fra 1909 til 1925 sidder således
to eller tre valgperioder, mens det er mere end halvdelen i perioden 1929-1950. Altså sidder
kvinderne længere i byrådet i perioden 1929-1950 end i perioden 1909-1925, selvom tendensen på
grund af opdelingen af perioden skulle være den modsatte.
157 Det betyder bl.a., at Ella Christensen, der sad i Ålborg Byråd fra 1946 og helt frem til 1974, kun optræder med en
anciennitet på to valgperioder i denne undersøgelse, selvom hun i alt var indvalgt i otte valgperioder. Bender 1998, s.
486.
74

Figur 5.4 Kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet 1909-1925 og 1929-1950
9; 17%
9; 17%
Kilde: Bilag 2
6; 12%
Undersøgelsen viser dermed tydeligt, at kvindelige kommunalpolitikere sidder længere i by- og
sogneråd i anden halvdel af perioden 1909-1950. Hvis anciennitet har forklaringsværdi i forhold til
niveauet af kvindernes politiske deltagelse, kan jeg altså forvente, at kvindernes aktivitetsniveau er
højere i perioden 1929-1950 end i perioden 1909-1925.
5.6 Opsamling
1909-1925
28; 54%
14; 25%
Gennem kapitel 5 har jeg undersøgt forskellige baggrundsforhold om de 108 kvindelige
kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg, Horsens,
Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odder og Odense.
De kvindelige kommunalpolitikere her udgør en særlig gruppe i forhold til danske
kvinder generelt, bl.a. fordi deres erhvervsfrekvens, både samlet set og for gifte kvinder, er højere,
og fordi de ofte tilhører bedrestillede samfundsgrupper på grund af deres uddannelse, deres erhverv
og deres ægtefællers erhverv. Undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikeres erhverv viste, at
undervisningsrelaterede erhverv er hyppigst, mens erhverv inden for kontor, handel, håndværk og
industri også er pænt repræsenterede. Disse resultater bekræftes af Wambergs generelle
undersøgelser af kvindelige kommunalpolitikere i perioden.
75
5; 9%
1929-1950
15; 27%
22; 39%
Enkelt periode
To perioder
Tre perioder
Fire-seks perioder

I forhold til de erhvervserfaringer kvinderne bringer med sig ind i politik, er
undervisningsområdet helt centralt, mens kompetencer inden for økonomi og administration også er
hyppige. Inden for teknik-, kultur- og sundhedsområderne kan der kun ses få erhvervsafledte
kompetencer hos de kvindelige kommunalpolitikere. Imidlertid kan sundhedsområdet sammen med
forsorg/omsorg observeres som mere uformelle kompetencer fra kvindernes opgaver som
husmødre. Disse uformelle kompetencer kommer også til udtryk i en mindre undersøgelse af 24
kvindelige kommunalpolitikeres frivillige arbejde. Dermed kan jeg ud fra de kvindelige
kommunalpolitikeres baggrund i undersøgelsen af deres politiske arbejdsområder i kapitel 6
forvente, at de i forhold til de fire hovedarbejdsområder i høj grad er aktive inden for
undervisnings- og socialområderne, i nogen grad inden for økonomiområdet og i mindre grad inden
for teknikområdet. Inden for kulturområdet kan jeg forvente en lav kvindedeltagelse, idet kun
ganske få af de kvindelige kommunalpolitikere har erhverv, som er tilknyttet dette politikområde.
Undersøgelsen af udviklingen i kvindernes anciennitet viste, at kvinderne i perioden
1909-1925 havde en lavere anciennitet og oftest var kommunalpolitikere i én valgperiode, mens de i
perioden 1925-1950 havde en højere anciennitet og hyppigst sad i kommunalbestyrelserne i to eller
tre perioder. Hvis højere anciennitet betyder højere deltagelse, kan jeg i kapitel 6 forvente, at de
kvindelige politikere har en højere deltagelsesgrad i anden halvdel af perioden. Kan en sådan
sammenhæng påvises, må forklaringsværdien af anciennitet siges at være høj, men modsvares
kvindernes højere anciennitet i anden halvdel af undersøgelsesperioden omvendt af lavere
deltagelse, har anciennitet kun lav forklaringsværdi i denne undersøgelse.
Kapitel 6 Arbejdsdeling mellem kønnene i undersøgelseskommunerne
I dette kapitel vil jeg gennem en analyse af kvindeandelen i de otte udvalgte kommuners udvalg,
kommissioner, nævn og øvrige hverv undersøge, hvilke arbejdsområder kvindelige
kommunalpolitikere havde, og om der kan påvises en arbejdsdeling mellem kønnene.
Arbejdsdelingen vil jeg undersøge på tre måder, nemlig i forhold til kvindernes generelle
deltagelsesgrad, fordelingen af arbejdsområder og fordelingen af magt. Gennem undersøgelsen af
de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad vil jeg afdække værdien af kvindernes
anciennitet som forklaringsmodel, mens forklaringsværdien af kvindernes erhvervskompetencer
testes i forhold til deres politiske arbejdsområder. Magtens jernlov inddrages i forbindelse med
76

fordelingen af magt. Først i kapitlet beskæftiger jeg mig med forudsætningerne for undersøgelsen
og præsenterer principperne bag den.
6.1 Undersøgelsens gruppering af politiske områder
I undersøgelsen af fordelingen af arbejdsområder i de otte kommunalbestyrelser har det været
nødvendigt at gøre to ting for at lette arbejdet med det store materiale. 158 Dels er undersøgelsen
begrænset, så den ser bort fra enkelte af by- og sognerådsmedlemmernes politiske poster. Dels har
jeg grupperet de politiske poster i syv forskellige kategorier, som gør det nemmere at få et overblik
over materialet på tværs af kommunerne og sammenligne mellem dem. Kategorierne er
Formelle/økonomiske udvalg, Tekniske udvalg, Sociale/forsorgs udvalg, Undervisningsudvalg,
Kulturelle udvalg, Kommissioner/nævn samt Øvrige hverv. De kommunale poster er altså fordelt på
fem kategorier med udvalg, der er undersøgelsens hovedmateriale, en kategori med kommissioner
og nævn samt en med øvrige hverv, som primært indeholder bestyrelser og forskellig kommunal
tilsynsvirksomhed.
Begrænsningen i undersøgelsen er sket ud fra to overordnede principper. For det
første er kommunale udvalg som udvalgspunkt altid medtaget i analysen, medmindre de er meget
kortsigtede (f.eks. udvalg vedrørende opførsel af konkrete bygninger) eller der ikke kan ses nogen
umiddelbar sammenhæng mellem udvalgets navn og funktion (f.eks. redaktionsudvalget i Esbjerg).
For det andet har jeg begrænset antallet af kommissioner, nævn og øvrige hverv og udvalgt to
grupper til undersøgelsen. Det er sket ud fra to udvælgelseskriterier, der hænger tæt sammen med
behandlingen af udvalgene. Således er de udvalgte kommissioner, nævn og øvrige hverv
kendetegnet ved at være gennemgående over tid og/eller mellem kommunerne, samt ved at det
faglige indhold kan tydes ud fra deres titler.
Det resulterer i en samling af seks kommissioner og tre nævn i kategorien
Kommissioner/nævn, nemlig bolig-, brand-, bygnings-, indkvarterings-, skole- og
sundhedskommission samt bevillings-, ungdoms- og ungdomsskolenævn. I kategorien Øvrige hverv
findes ti forskellige bestyrelser mv., nemlig biograftilsyn, kirke- og kirkegårdsbestyrelse/tilsyn,
sygekassebestyrelse, teknisk skoles bestyrelse, politiråd, session, børnehjem, tilsyn med
varetægtsfanger og tilsyn med plejebørn. Hvad gruppen Øvrige hverv angår, er bestyrelser for
158 Se bilag 4. Undersøgelsen omfatter knap 8200 politiske poster i de otte by- og sogneråd. Betegnelsen kommunale
eller politiske poster bruger jeg om poster samlet set, mens betegnelsen udvalgsposter bruges om poster i de deciderede
udvalg.
77

enkelte legater og stiftelser udeladt, fordi antallet af legat- og stiftelsesbestyrelser med en eller to
lokalpolitikere som medlemmer er meget stort, og fordi der i flere tilfælde findes et reelt
legatudvalg ved siden af, som indgår i undersøgelsen. 159
De fem udvalgsgrupper hviler på en inddeling efter udvalgenes faglige indhold (deres
policy-indhold). Således dækker Formelle/økonomiske udvalg by- og sognerådenes opgaver med
valghandlinger og økonomi, både i forhold til økonomistyring, skat, legater og løn til kommunens
ansatte. Gruppen Tekniske udvalg spænder fra kommunale værker til infrastruktur og
organiseringen af byens fysiske rammer, mens gruppen Sociale/forsorgs udvalg består af udvalg for
bl.a. fattigvæsen, alderdomshjælp og socialvæsen. 160 De sidste to grupper er Kulturelle udvalg og
Undervisningsudvalg, som dækker over henholdsvis kulturområdet, med bl.a. museum, bibliotek og
foredrag, og undervisningsområdet med skole og skolebogssamling. Selvom disse grupper
indeholder færre udvalg end de andre grupper, er de opgjort hver for sig, fordi det derved er muligt
at se på undervisningsområdet for sig selv. Dermed kan undervisningsområdet ses i relation til
lærerindernes arbejdsområder, og de syv kategorier kan nogenlunde uproblematisk overføres på de
fire fælles hovedgrupper, Teknik, Økonomi, Undervisning og Socialområdet.
Således svarer Tekniske udvalg til Teknik, Formelle/økonomiske udvalg til Økonomi,
Social/forsorgsudvalg til Socialområdet og Undervisningsudvalg til Undervisning. Gruppen af
Formelle/økonomiske udvalg indeholder dog ikke udelukkende økonomiske udvalg, da udvalg, som
beskæftiger sig med valg, også findes i denne gruppe. Denne mindre afvigelse har dog ikke nogen
betydning for undersøgelsen, da kvinderne, som jeg senere kommer ind på, kun i ringe grad har
plads i disse udvalg. Kulturelle udvalg, Kommissioner/nævn og Øvrige hverv findes ikke blandt de
fælles hovedgrupper, men da de to sidstnævnte dækker flere fagområder, kan de alligevel vise
arbejdsdeling mellem kønnene.
159 Derudover er der enkelte undtagelser for sorteringsprincippet, idet jeg på grund af sammenfald i det faglige område
har behandlet f.eks. museumsbestyrelser sammen med museumsudvalg for at gøre sammenligninger på området lettere.
Dette gælder bl.a. museumsbestyrelsen i Horsens, et legat for byens forskønnelse i Horsens og fattigkommissionen på
Frederiksberg, som er behandlet sammen med henholdsvis museumsudvalg, udvalg til byens forskønnelse og
fattigudvalg.
160 Gruppen af sociale/forsorgs udvalg indeholder også det kommunale køkken i Aalborg, der også kunne have været
placeret sammen med de øvrige kommunale virksomheder i gruppen af tekniske udvalg. Det kommunale køkken har
dog et tydeligt socialt sigte, som adskiller det fra forsyningsvirksomheder, der leverer f.eks. vand og gas til alle byens
borgere.
78

6.2 Kvindelige kommunalpolitikeres aktivitetsniveau
Som udgangspunkt for analysen af fordelingen af kommunale poster er det vigtigt at have et
overblik over kvindernes andel af by- og sognerådsmedlemmerne i de otte kommunalbestyrelser.
Kvindeandelen vil nemlig kunne fungere som et fingerpeg om, hvor store kvindeandele man vil
kunne forvente at finde i de enkelte udvalg, hvis kvinderne vel at mærke er lige så aktive, som de
kan forventes at være det ud fra deres andel af kommunalpolitikerne.
I figur 6.1 en oversigt over kvindernes andel af by- og sognerådsmedlemmerne og af
de samlede kommunale poster. Kvindeandelen følger den generelle udvikling i perioden med
stagnation og fald i kvindeandelen efter 1909 og frem til valget i 1946, hvor kvindeandelen stiger
markant. I undersøgelseskommunerne ligger kvindeandelen indtil 1946 på 10%-15% og på 15%-
20% ved valgene i 1946 og 1950. Hvis kvindernes politiske deltagelse måles som deres andel af
kommunale poster, vil jeg altså her kunne se en tilsvarende kvindeandel - forudsat at kvindernes
politiske deltagelse stemmer overens med deres andel af kommunalpolitikerne. Denne tese kan
overordnet set af- eller bekræftes ved at se på figur 6.1, som både viser kvindernes andel af
kommunale poster og deres andel af by- og sognerådsmedlemmerne.
Figur 6.1 Kvindeandel i de otte by- og sogneråd samt kvindeandel af kommunale poster
Kvindeandel
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Kvindeandel by- og sogneråd 13,7% 12,5% 12,4% 12,2% 12,2% 10,3% 12,2% 11,4% 13,3% 19,0% 17,3% 13,3%
Kvindeandel kommunale poster 9,9% 9,8% 10,4% 11,6% 10,6% 9,6% 10,1% 11,2% 13,9% 16,8% 16,1% 12,1%
Kilde: Bilag 4
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937 1943 1946 1950
Figur 6.1 viser tydeligt, at kvindernes politiske deltagelse, forstået som deres andel af kommunale
poster, stemmer ganske pænt overens med deres andel af pladserne i kommunalbestyrelserne. Det er
dog en generel tendens, som er særligt udtalt i periodens start, at kvinderne er mindre aktive, end
man kunne forvente ud fra deres andel af by- og sognerådsmedlemmerne. Kun i 1943 overstiger
79
1909-
1950

kvindernes andel af kommunale poster deres andel af pladserne i kommunalbestyrelserne. Det
betyder, at de mandlige kommunalpolitikere i hele perioden, bortset fra 1943, havde en større andel
af kommunale poster end af pladserne i kommunalbestyrelserne.
Afvigelserne mellem kvindeandelen i kommunalbestyrelserne og kvindeandelen af de
kommunale poster er altså størst i første halvdel af perioden, og mindst i anden halvdel, hvor de to
tal nærmer sig hinanden. Overordnet set ligger kvindernes deltagelse dog tæt på deres andel af
kommunalbestyrelsesposterne, hvilket tydeliggøres, hvis man omregner de to tal til deltagelsesgrad,
som er beskrevet i afsnit 2.6. Sætter man således kvindernes andel af pladserne i sogne- og
byrådene som et mål på 100% deltagelse, ligger deres deltagelse i kommunale poster på mellem
72% og 104%, som vist i figur 6.2. Samtidigt viser figuren indirekte de mandlige
kommunalpolitikeres deltagelsesgrad. Idet mændene sidder på de øvrige kommunale poster, vil så
at sige ”resten” af deltagelsen være deres, og dermed betyder en deltagelsesgrad for de kvindelige
kommunalpolitikere på under 100%, at de mandlige kommunalpolitikere er overrepræsenterede.
Omvendt betyder en deltagelsesgrad på over 100% for kvindelige kommunalpolitikere, at de
mandlige kommunalpolitikere er underrepræsenterede.
Figur 6.2 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad 1909-1950
Deltagelsesgrad
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Deltagelsesgrad 73% 79% 84% 95% 87% 93% 83% 99% 105% 89% 93% 89%
Kilde: Bilag 4
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937 1943 1946 1950 Genne
msnit
Som figur 6.2 viser, er de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i 1909 og 1913 under
80%, hvorefter den stiger til mellem 80% og lige over 100% for perioden frem til 1950. Generelt
80

ligger kvindernes deltagelsesgrad altså nogenlunde højt med en gennemsnitlig deltagelsesgrad på
89%, og der er således en pæn overensstemmelse mellem deres andel af kommunale poster og af
pladserne i kommunalbestyrelserne. Det er dog kendetegnende for langt det meste af perioden, at
kvindelige kommunalpolitikere har en mindre andel af de kommunale poster, end man kunne
forvente ud fra deres andel af kommunalbestyrelsesmedlemmerne.
Ser man på, hvordan deltagelsesgraden udvikler sig i løbet af perioden, er det
kendetegnende, at den når de højeste niveauer i periodens anden halvdel. Da anciennitet i
kommunalbestyrelsen er en mulig forklaringsmodel for kvindernes aktivitetsniveau, kan dette
måske forklare forskellen på første og anden halvdel af perioden. I første halvdel af perioden fra
1909 til 1925, hvor kvindernes gennemsnitlige anciennitet er lavest, er kvindernes gennemsnitlige
deltagelsesgrad knap 85%, mens den i perioden fra 1929 til 1950, hvor kvindernes gennemsnitlige
anciennitet er højest, er knap 95%. Dermed kan der her overordnet set konstateres et sammenfald
mellem tidspunktet for kvindernes stigende anciennitet og deres stigende deltagelsesgrad.
Umiddelbart ligner anciennitet altså en udmærket forklaringsmodel, men den generelle tendens kan
ikke nødvendigvis genfindes, når man ser på udviklingen i den enkelte kommunalbestyrelse.
6.3 Kvindelige politikeres deltagelsesgrad og anciennitet i de enkelte kommunalbestyrelser
Ser man på udviklingen i kvindernes deltagelsesgrad i de enkelte kommuner som vist i figur 6.3, er
det tydeligt, at udviklingen i de otte undersøgelseskommuner er forløbet forskelligt. De kvindelige
kommunalpolitikeres gennemsnitlige deltagelsesgrad er som i afsnittet ovenfor udregnet for hele
perioden 1909-1950 samt for de to delperioder 1909-1925 og 1929-1950, og der kan ikke i alle
kommuner ses paralleller til det generelle sammenfald mellem øget anciennitet og øget
deltagelsesgrad i periodens sidste halvdel.
81

Figur 6.3 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de otte by- og sogneråd
Deltagelsesgrad
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Næstved Esbjerg Odder Odense
1909-1950 69% 100% 75% 94% 101% 93% 69% 100%
1909-1925 70% 100% 75% 90% 96% 87% 60% 91%
1929-1950 69% 99% 75% 98% 105% 97% 76% 107%
Kilde: Udregnet på grundlag af bilag 5-12
82
Lyngby-
Taarbæk
Frederiksberg
Horsens Aalborg
Figur 6.3 viser tydeligt, at udviklingen er forløbet forskelligt i de otte kommuner. I Næstved,
Esbjerg og Odder kan der ikke konstateres nogen videre forskel på de kvindelige
kommunalpolitikeres deltagelsesgrad mellem perioden 1909-1925 og perioden 1929-1950, og den
generelle tendens, til at kvindernes deltagelsesgrad stiger i anden halvdel af perioden, ses ikke.
Udviklingen i de øvrige kommuner følger dog den generelle tendens, og kvindernes deltagelsesgrad
her er klart højere i periodens anden del end i dens første del.
Udviklingen i kommunerne er altså ikke ens – selvom der ud fra gennemsnitstallene
kan ses visse fælles tendenser. I hovedparten af kommunerne viser forløbet dog en tendens, der
følger det generelle sammenfald mellem kvindernes højere anciennitet og højere deltagelsesgrad i
periodens sidste halvdel. Ser man nærmere på kommunalbestyrelserne og de enkelte kvindelige by-
og sognerådsmedlemmers anciennitet, vil det imidlertid vise sig, om sammenfaldet mellem høj/lav
anciennitet og høj/lav deltagelsesgrad også kan findes på personniveau. Dermed vil tesen om
ancienniteten som afgørende for kvindelige kommunalpolitikeres aktivitetsniveau endeligt kunne
af- eller bekræftes.
I Odder Sogneråd, hvor der kun sidder fire forskellige kvinder i
undersøgelsesperioden, er det nemt at overskue, hvordan den enkelte kvindes anciennitet påvirker
antallet af udvalgsposter. Maren Dolleris, der er sognerådsmedlem 1917-1937, deltager således
indtil sin sidste valgperiode mindre, end man kan forvente ud fra hendes andel af

sognerådsmedlemmerne. Maren Dolleris´ deltagelsesgrad topper med 100% i hendes sidste
valgperiode, hvilket viser et sammenfald mellem deltagelsesgrad og anciennitet, men i 1921 og
1925 har hun en højere deltagelsesgrad end i 1929 og 1933, og sammenhængen mellem anciennitet
og deltagelsesgrad er dermed ikke entydig. 161
I Horsens Byråd viser udviklingen i kvindernes deltagelsesgrad og deres anciennitet et
noget klarere mønster. Her er deltagelsesgraden i 1909 påfaldende lav med kun lige over 40%.
Dette tal stiger frem mod 1921, hvor deltagelsesgraden er knap 74%, hvorefter der igen ses et fald
indtil 1929, hvor deltagelsesgraden er endnu lavere end i 1909. Sammenligner man med kvindernes
anciennitet, ses det, at i 1921, hvor deltagelsesgraden er høj, er tre ud af fire indvalgte kvinder
nyvalgte, mens det i 1929, hvor deltagelsesgraden er lav, kun er en ud af tre indvalgte kvinder, som
er nyvalgte. 162 Altså kan der ikke påvises et sammenfald mellem anciennitet og deltagelsesgrad –
tværtimod er det næsten omvendt.
I Næstved Byråd er udgangspunktet en høj deltagelsesgrad på knap 85% i 1909, som
falder frem mod 1933, hvor kvindernes laveste deltagelsesgrad nås med kun 21,8%. Herefter stiger
deltagelsesgraden, om end noget ujævnt, frem til 1950, hvor den når over 100%. En sammenligning
med de indvalgte kvinders anciennitet viser igen intet entydigt sammenfald mellem anciennitet og
deltagelsesgrad. De to indvalgte kvinder i 1933 er således valgte for deres anden og tredje periode,
hvilket hænger dårligt sammen med den lave deltagelsesgrad. Omvendt ses en modsatrettet tendens
i 1950, hvor de tre indvalgte kvinder alle er valgt for deres anden periode, hvilket måske kunne tyde
på, at deres anciennitet har betydet flere udvalgsposter. 163
Det er altså et gennemgående træk ved de tre kommunalbestyrelser med lavest
gennemsnitlig deltagelsesgrad gennem perioden som helhed, at der ses store forskelle mellem årene.
Dette kan imidlertid ikke forklares ved forskelle i anciennitet, da der ikke er entydige sammenfald
mellem høj anciennitet og høj deltagelsesgrad og mellem lav anciennitet og lav deltagelsesgrad.
I Aalborg og Esbjerg Byråd, som begge har en høj gennemsnitlige deltagelsesgrad, ses
der dog klare sammenfald mellem deltagelsesgrad og anciennitet. I 1943 og 1946, hvor de
kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i både Esbjerg og Aalborg er næstlavest, er begge
de indvalgte kvinder i Esbjerg og fire ud af seks i Aalborg nyvalgte. I 1929, hvor deltagelsesgraden
topper i begge byråd, er det begge steder sammenfaldende med høj anciennitet hos de kvindelige
161 Se bilag 2 og 5.
162 Se bilag 2 og 6.
163 Se bilag 2 og 7.
83

yrådsmedlemmer. 164 Dermed ser det ud til, at ancienniteten bedre kan forklare udviklingen i
Esbjerg og Aalborg end i Horsens, Næstved og Odder.
Udviklingen i de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i Frederiksberg,
Odense og Lyngby-Taarbæk har mange fællestræk. Som i Esbjerg og Aalborg er den
gennemsnitlige deltagelsesgrad høj, men i Frederiksberg, Odense og Lyngby-Taarbæk er der store
forskydninger mellem enkelte år, som ikke ses i Aalborg og Esbjerg. 165 I Lyngby-Taarbæk ses f.eks.
en lav deltagelsesgrad i 1917 på omkring 60% og en høj deltagelsesgrad på over 100% ved næste
valg i 1921. Sammenligner man disse to år med de indvalgte kvinders anciennitet, ses det, at der i
både 1917 og 1921 er to nyvalgte ud af tre kvindelige kommunalpolitikere. Således er der altså ikke
et klart sammenfald mellem udviklingen i deltagelsesgrad og anciennitet.
Lyngby-Taarbæk kan imidlertid ses som et eksempel på, at andet end ancienniteten
kan spille ind på fordelingen af kommunale poster. Gerda Mundt blev nemlig som den eneste
kvinde indvalgt i sognerådet i 1909 og opnåede en deltagelsesgrad på over 100%, selvom hun var
nyvalgt. Forklaringen på Gerda Mundts høje deltagelsesgrad findes muligvis i, at hun allerede før
valget i 1909 var kendt for sit store frivillige arbejde i lokalområdet. 166
I Odense Byråd ses lave deltagelsesgrader for kvindelige byrådsmedlemmer særligt i
1909 og 1913. I 1909 er alle kvindelige byrådsmedlemmer naturligvis nyvalgte, mens der i 1913 er
en nyvalgt og en genvalgt. I 1917, 1929, 1946 og 1950 ligger de kvindelige byrådsmedlemmers
deltagelsesgrad over 100%, men det falder ikke entydigt sammen med høj anciennitet blandt de
indvalgte kvinder, idet begge indvalgte kvinder i 1917 er valgt ved genvalg, mens begge indvalgte
kvinder i 1929, en ud af fire i 1946 og alle tre indvalgte kvinder i 1950 er nyvalgte. Udviklingen i
de kvindelige kommunalpolitikeres anciennitet er altså heller ikke i Odense sammenfaldende med
udviklingen i deres deltagelsesgrad. 167 Undersøgelsen bekræfter således ikke Eli Rosensfeldt
Hansens erindringer fra konstitueringerne i Odense Byråd, hvor anciennitet tillægges afgørende
betydning for fordelingen af udvalgsposter. 168
I Frederiksberg Kommunalbestyrelse ses der også større udsving i kvindernes
deltagelsesgrad, idet den når over 100% i 1921, 1929, 1937 og 1943. Sammenholdes disse år med
ancienniteten blandt de indvalgte kvinder, ses det, at to ud af tre indvalgte kvinder i 1921, begge
indvalgte kvinder i 1929 og en ud af tre i 1937 er nyvalgte, mens alle tre kvinder i 1943 er valgt ved
164
Se bilag 2, 8 og 9.
165
Se bilag 2, 10, 11 og 12.
166
Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Se bilag 2 og 12.
167
Se bilag 2 og 11.
168
Rosenfeldt Hansen 2002, s. 110.
84

genvalg. 169 Således kan der i Frederiksberg kommunalbestyrelse i 1937 og 1943 ses et vis
sammenfald mellem høj deltagelsesgrad og høj anciennitet, men dette sammenfald er ikke
overbevisende, da den modsatte tendens ses i 1921 og 1929.
Det kan altså konkluderes, at udviklingen i de indvalgte kvinders anciennitet kun
nogle enkelte steder er sammenfaldende med udviklingen i deres deltagelsesgrad. Således har
anciennitet ikke nogen høj forklaringsværdi i forhold til kvindelige kommunalpolitikeres
deltagelsesgrad. Det er dog muligt, at billedet ville se anderledes ud, hvis jeg også havde undersøgt
de indvalgte mænds anciennitet. En sådan undersøgelse ligger dog uden for dette speciales omfang,
da der ikke foreligger en samlet undersøgelse af kommunalpolitikeres anciennitet. Derfor skulle
ancienniteten også for de omkring 500 mandlige kommunalbestyrelsesmedlemmer undersøges ud
fra konstitueringsoplysninger for de enkelte kommunalbestyrelser.
Denne undersøgelse fastslår altså, at selvom de generelle tal tyder på en sammenhæng
mellem anciennitet og deltagelsesgrad, så kan disse sammenfald kun sjældent ses, når man
undersøger enkelte år og enkelte kvinders anciennitet. Som vist ovenfor er det kun i to ud af de otte
undersøgelseskommuner, nemlig Aalborg og Esbjerg, hvor der gennemgående er sammenfald
mellem anciennitet og deltagelsesgrad. Anciennitet har altså ikke nogen større forklaringsværdi for
kvindelige kommunalpolitikeres aktivitetsniveau.
6.4 De kvindelige kommunalpolitikeres arbejdsområder
I afsnit 6.2 tegnede der sig et billede af, at de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelse
nogenlunde følger deres andel af by- og sognerådsmedlemmerne, trods det at der nogle steder var
store forskydninger i kvindernes deltagelsesgrad fra år til år. Deler man de kommunale poster op på
de syv grupper af Formelle/økonomiske udvalg, Tekniske udvalg, Sociale/forsorgs udvalg,
Kulturelle udvalg, Undervisningsudvalg, Kommissioner/nævn og Øvrige hverv, ændrer billedet sig
dog ganske dramatisk og viser en udpræget arbejdsdeling mellem de to køn.
Som det ses i figur 6.4 er der nemlig meget stor forskel på kvindernes deltagelsesgrad
inden for de forskellige arbejdsområder, og flere steder er der endda deltagelsesgrader, der ligger et
godt stykke over eller under periodens generelle deltagelsesgrad i kommunalbestyrelserne på
mellem 72% og 104%.
169 Se bilag 2 og 10.
85

Figur 6.4 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad fordelt på syv grupper 1909-1950
Deltagelsesgrad
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Tekniske udv. 14% 9% 4% 10% 23% 8% 16% 18% 31% 31% 34%
Formelle/økonomiske udv. 26% 62% 59% 59% 40% 44% 73% 68% 56% 46% 60%
Kulturelle udv. 156% 207% 161% 176% 189% 190% 129% 208% 170% 155% 107%
Undervisnings udv. 160% 170% 138% 124% 98% 188% 132% 162% 131% 201% 133%
Sociale/forsorgs udv. 210% 221% 226% 276% 233% 262% 203% 225% 225% 187% 233%
Kommissioner/nævn 54% 25% 41% 59% 75% 60% 61% 74% 92% 69% 69%
Øvrige hverv 100% 126% 134% 153% 128% 151% 104% 88% 130% 121% 113%
Kilde: Bilag 4
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937 1943 1946 1950
Når man ser på de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad fordelt på kategorierne i figur
6.4, danner der sig tydeligt to hovedgrupper. En gruppe, hvor kvindernes deltagelsesgrad ligger
over eller omkring 100%, og en gruppe hvor kvindernes deltagelsesgrad ligger noget under 100%.
Den første gruppe, hvor de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad er høj, består af
Sociale/forsorgs, Kulturelle og Undervisnings udvalg, samt i største del af perioden Øvrige hverv.
Den anden gruppe med lav kvindedeltagelse består af Tekniske og Formelle/økonomiske udvalg
samt Kommissioner/nævn.
Gennem perioden 1909-1950 findes mindre forskydninger, bl.a. idet kvindernes
deltagelsesgrad inden for de tekniske udvalg vokser, men ovennævnte hovedgrupperinger kan
alligevel iagttages gennem hele perioden. Dermed er det tydeligt at se, at kvinderne var
overrepræsenterede inden for Kulturelle, Sociale/forsorgs- og Undervisnings udvalg samt i Øvrige
hverv, mens de mandlige kommunalpolitikere var overrepræsenterede inden for
Formelle/økonomiske udvalg, Tekniske udvalg og Kommissioner/nævn. Altså kan der inden for de
kommunale poster i høj grad iagttages en arbejdsdeling mellem kønnene. Mandlige
kommunalpolitikere beskæftigede sig primært med teknik og økonomi, mens kvindelige
86

kommunalpolitikere hovedsageligt beskæftigede sig med socialvæsen, forsorg, undervisning og
kultur.
Gennem hele perioden, undtaget efter valget i 1946, var kvindernes deltagelsesgrad
højest i gruppen Sociale/forsorgs udvalg. Udover i 1946 ligger kvindernes deltagelsesgrad her på
over 200%, hvilket betyder, at de i udvalgene i denne gruppe gennemsnitligt har mere end dobbelt
så mange poster, som man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i by- og sognerådene.
Allerede fra de første år er kvindernes deltagelsesgrad i gruppen høj, og det er således tydeligt, at de
sociale udvalg gennem hele perioden er et typisk arbejdsområde for kvindelige kommunalpolitikere.
Grupperne Kommissioner/nævn og Øvrige hverv består som nævnt af forskellige
fagområder, og de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad her siger derfor ikke meget om
arbejdsdeling mellem kønnene. Hvis disse områder deles op på de enkelte kommunale poster, som
vist på figur 6.5 og 6.6, kan arbejdsdelingen mellem kønnene imidlertid genfindes.
Deltagelsesgraden er igen regnet ud efter de kvindelige kommunalpolitikeres andel af pladserne i
by- og sognerådene, men denne andel er her reguleret i forhold til, at ikke alle poster inden for
Kommissioner/nævn og Øvrige hverv findes i alle kommunalbestyrelser. 170
Figur 6.5 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i de enkelte områder under
Kommissioner/nævn
Deltagelsesgrad
200%
150%
100%
50%
0%
Kilde: Bilag 13
170 Se bilag 13.
Brandkommission
0% 0% 0%
Bygningskommission
Indkvarteringskommission
Boligkommission
23%
Bevillingsnævn
87
51%
Sundhedskommission
95%
Ungdomsnævn
119%
Skolekommission
146%
Ungdomsskolenævn
182%

Figur 6.5 viser tydeligt, hvordan arbejdsdelingen mellem mandlige og kvindelige
kommunalpolitikere, som blev påvist for udvalgene i figur 6.4, også gælder for
Kommissioner/nævn. Kvindernes deltagelsesgrad ligger over 100% inden for områder, der relaterer
sig til børneforsorg, undervisning og opdragelse (skolekommission, ungdomsnævn og
ungdomsskolenævn), hvilket er helt i overensstemmelse med kvindernes høje deltagelsesgrad inden
for Undervisnings og Sociale/forsorgs udvalgene. Samtidigt er kvinderne helt fraværende inden for
brand-, bygnings- og indkvarteringskommissionerne, hvor de mandlige kommunalpolitikere har
samtlige pladser. Dette hænger dog fint sammen med kvindernes lave deltagelsesgrad i de tekniske
udvalg. Kvindernes deltagelsesgrad på knap 100% inden for sundhedskommissionerne må ses i
sammenhæng med kvindernes store arbejdsområde inden for sociale og forsorgsmæssige udvalg og
deres frivillige arbejde. Deres deltagelsesgrad på lidt over 50% i bevillingsnævnene kan
umiddelbart virke overraskende høj, men forklaringen skal formodentligt findes dels i det sociale
aspekt af borgernes adgang til beværtninger og dels i det engagement i afholdsbevægelsen, som
undersøgelsen af 24 kvindelige kommunalpolitikeres organisations- og foreningsmedlemskaber
viste. Således kan opdelingen mellem kvinde- og mandsdominerede områder i høj grad genfindes
inden for kommissioner og nævn, og ser man på figur 6.6 gør det samme sig gældende for Øvrige
hverv.
88

Figur 6.6 Kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i enkelte områder under
Øvrige hverv
Deltagelsesgrad
500%
400%
300%
200%
100%
0%
Politiråd
Kilde: Bilag 13
0% 0% 0%
Session
Sygekasse
Teknisk skoles bestyrelse
7%
Kirkegårdsbestyrelse
133%
Kirkebestyrelse/inspektion
89
141%
Tilsyn med varetægtsfanger
144%
Biograftilsyn
184%
Børnehjem
241%
Tilsyn med plejebørn
I gruppen af Øvrige hverv er kønnenes arbejdsdeling endnu tydeligere end for Kommissioner/nævn,
idet de kvindelige kommunalpolitikers deltagelsesgrad her ligger enten over 100% eller under 10%.
Igen finder man en høj deltagelsesgrad for kvinderne inden for områder, der drejer sig om social
forsorg, nemlig tilsyn med plejebørn, børnehjem og tilsyn med varetægtsfanger. Derudover har de
kvindelige kommunalpolitikere en høj deltagelsesgrad i kirke- og kirkegårdsbestyrelser og i
biograftilsynet, hvilket kan ses i sammenhæng med deres høje deltagelsesgrad inden for de
kulturelle udvalg og deres arbejde i menighedsråd, som sås i undersøgelsen af 24 kvindelige
kommunalpolitikeres engagement i foreninger og frivilligt arbejde.
Kvinderne er ligesom blandt Kommissioner/nævn, fraværende på flere områder,
nemlig som repræsentanter for kommunalbestyrelsen i politiråd, til session og i sygekasserne – og
var det ikke for lærerinde og senere skoleinspektør Margrethe Hald fra Esbjerg Byråd, ville
kvinderne heller ikke være at finde i bestyrelserne for teknisk skole. De klart mandsdominerede
områder, som ses her, er altså politi, session, sygekasser og tekniske skoler, hvilket nok skal
forklares ud fra, at både militær, politi og mange håndværk langt op i 1900tallet primært var
404%

arbejdspladser for mænd. 171 De mandlige kommunalpolitikeres overrepræsentation inden for
sygekasserne virker umiddelbart som et eksempel på et område, hvor kvindernes dominans på
socialområdet i øvrigt udfordres, men baggrunden for de mandlige kommunalpolitikeres høje
deltagelsesgrad i sygekasserne, skal måske findes i den økonomiske side af sygekassernes virke –
som figur 6.4 viste, var de mandlige sogne- og byrådsmedlemmer nemlig også overrepræsenterede
inden for Formelle/økonomiske udvalg.
Den meget klare arbejdsdeling, som er vist ovenfor, kan yderligere tydeliggøres inden
for udvalgsposterne, hvis jeg i stedet for at vise kvindernes deltagelsesgrad inden for forskellige
arbejdsområder, viser hvordan deres samlede politiske arbejdsområde er sammensat. Opstiller man
således en figur for fordelingen af henholdsvis mandlige og kvindelige kommunalpolitikeres
udvalgsposter, finder man en fordeling af udvalgsposter, som er meget forskellig mellem de to køn,
og som er endnu et udtryk for den udprægede arbejdsdeling. Fordelingen ses i figur 6.7 og baserer
sig på bilag 4.
Figur 6.7 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikernes arbejdsområder
12%
16%
9%
Kilde: Bilag 4
Kvinder
9% Sociale/forsorgsudvalg
54%
Undervisningsudvalg
Kulturelle udvalg
Formelle/økonomiske
udvalg
Tekniske udvalg
Figur 6.7 viser tydeligt arbejdsdelingen mellem de mandlige og kvindelige kommunalpolitikere
inden for de fem udvalgsgrupper. Mens kvinderne har knap 80% af deres udvalgsposter inden for
171 Deltagelse i sessionen var længe forbeholdt mandlige kommunalpolitikere – også i resten af landet. Således
beskriver Eli Rosenfeldt Hansen fra Odense Byråd, hvordan hun så sent som i 1977 blev ”landets første kvindelige
medlem af en sessionskommission.”. Rosenfeldt Hansen 2002, s. 109, 113f.
90
47%
Mænd
17%
23%
5%
8%

Sociale/forsorgs, Kulturelle og Undervisnings udvalg, har mændene til sammenligning kun 30% af
deres udvalgsposter inden for disse udvalg. Omvendt har mændene 70% af deres udvalgsposter
samlet inden for Formelle/økonomiske udvalg og Tekniske udvalg, mens kvinderne kun har lidt
over 20% af deres udvalgsposter inden for disse områder.
Således står det klart, at kvindelige og mandlige politikere havde hver deres
hovedarbejdsområder inden for de kommunale poster – både når man ser på kvindernes
deltagelsesgrader og på fordelingen af mandlige og kvindelige kommunalpolitikernes
udvalgsposter. Kvindernes arbejdsområder er i høj grad i overensstemmelse med deres kompetencer
fra formelle erhverv/uddannelse og fra husmodererhvervet; nemlig når det gælder undervisnings- og
social/forsorgsområdet. Inden for teknikområdet deltager kvinderne meget lidt, ligesom det kunne
forventes ud fra deres meget få erhvervskompetencer inden for dette område. På kulturområdet er
kvindernes deltagelse mere markant, end man ud fra de få kulturtilknyttede erhverv kunne forvente,
men dette skyldes måske, at kulturområdet skal ses i sammenhæng med undervisningsområdet og
kvindernes store indsats her. Omvendt er kvindernes deltagelse inden for Formelle/økonomiske
udvalg mindre, end man kunne forvente det ud fra deres kompetencer fra f.eks. bogholder- og
handelserhverv.
Kigger man nærmere på udviklingen over tid i figur 6.4, ses det, at hovedtrækkene i
arbejdsdelingen mellem kønnene kan iagttages gennem hele perioden 1909-1950. Kvindernes
deltagelsesgrad i Tekniske og Formelle/økonomiske udvalg er dog højere i sidste halvdel af
perioden, hvilket tyder på, at der over tid sker en opblødning af den ellers meget klare arbejdsdeling
mellem kønnene – en opblødning, som måske giver et fingerpeg om udviklingen efter 1950. Andre
tegn på forandringer i arbejdsdelingen mellem kønnene vil jeg komme tilbage til i afsnit 6.6, hvor
jeg vil se på kvindelige kommunalpolitikeres virke som udvalgsformænd og næstformænd samt på
deres atypiske udvalgsposter. Først vil jeg imidlertid undersøge de områder i de enkelte
kommunalbestyrelser, hvor kvindelige kommunalpolitikeres deltagelse afviger fra det generelle
billede, med henblik på at lokalisere de kvinder, som besad de atypiske udvalgsposter, som
undersøges nærmere i afsnit 6.6.
6.5 De kvindelige politikeres arbejdsområder i de enkelte kommunalbestyrelser
Som vist i undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikeres arbejdsområder, er kvindernes
deltagelse generelt set høj inden for de sociale, kulturelle og undervisningsmæssige udvalg, mens
den er lav inden for de tekniske og formelle/økonomiske udvalg. Delundersøgelsen af de fagligt
91

sammensatte grupper Kommissioner/nævn og Øvrige hverv viste, at denne arbejdsfordeling også
gælder for de kommunale poster i disse grupper.
Ser man nærmere på de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad i
udvalgsgrupperne i de enkelte kommuner og sammenligner dem med tallet for alle kommunerne,
får man let øje på afvigelser fra det samlede billede. Således kan der på denne måde sættes fokus på
de atypiske træk, der findes i kvindernes arbejdsområder i de enkelte kommuner. I dette afsnit vil
jeg undersøge de variationer, der kommer til syne i en sammenligning mellem deltagelsesgraden
inden for de fem udvalgsgrupper samlet set og i de enkelte kommuner. 172 Jeg vil ikke gå yderligere
ind i grupperne Kommissioner/nævn og Øvrige hverv, da disse grupper har et blandet fagligt
indhold, der ikke kan overføres til de fire hovedgrupper Teknik, Økonomi, Undervisning og
Socialområdet, og da kvindernes deltagelsesgrad i de enkelte poster inden for disse grupper allerede
er behandlet i afsnit 6.4.
Formelle/økonomiske udvalg
Ser man først på Formelle/økonomiske udvalg, har de kvindelige kommunalpolitikere, som vist i
figur 6.4 samlet set en deltagelsesgrad på mellem 26% og 73% i perioden 1909-1950. Poster i denne
gruppe er dermed som udgangspunkt mindre typiske for kvinderne. I de enkelte
kommunalbestyrelser er der noget større udsving, idet de kvindelige kommunalpolitikeres
deltagelsesgrad her varierer fra 0% til 250%. I alle kommunalbestyrelserne, bortset fra
Frederiksberg, er de kvindelige by- eller sognerådsmedlemmer i et eller flere år helt fraværende
inden for denne udvalgsgruppe.
Forklaringen på udsvingene i kvindernes deltagelsesgrad skal hovedsagelig findes i
kvindernes deltagelse i legatudvalgene, der kan ses som et særligt kvindeområde inden for
Formelle/økonomiske udvalg. Undersøger man således de kvindelige kommunalpolitikeres høje
deltagelsesgrad i denne udvalgsgruppe og ser på, hvilke konkrete poster der ligger bag, viser der sig
en klar tendens til, at høj deltagelsesgrad i Formelle/økonomiske udvalg som helhed skyldes høj
deltagelsesgrad inden for legatudvalget. Omvendt falder lav deltagelsesgrad hos kvinderne i denne
udvalgsgruppe sammen med manglende legatudvalg. Dette kan bekræftes af udviklingen i alle otte
by- og sogneråd bortset fra i Horsens. I Aalborg falder kvindernes deltagelsesgrad i
172 Undersøgelsen baserer sig på resultaterne i bilag 4-12.
92

Formelle/økonomiske udvalg således fra over 70% til 0% fra 1933 til 1937, hvor legatudvalget
nedlægges. 173
Det er dermed tydeligt, at kvindernes deltagelsesgrad i legatudvalgene har en helt
central betydning for deltagelsesgraden i Formelle/økonomiske udvalg, og generelt står de
kvindelige politikeres poster i legatudvalgene da også for knap ¾ af alle deres poster i
Formelle/økonomiske udvalg. 174 Idet kvindernes foretrukne udvalg inden for denne tunge
udvalgsgruppe med økonomi og valg er det eneste udvalg, som har et socialt formål, kan
arbejdsdelingen mellem kønnene også iagttages i fordelingen af udvalgsposter inden for
Formelle/økonomiske udvalg. 175 Af kvindernes store engagement i legatudvalgene følger, at
atypiske kvindeudvalg i gruppen Formelle/økonomiske udvalg skal findes inden for andre udvalg
f.eks. vedrørende økonomi og valg.
Tekniske udvalg
For gruppen af tekniske udvalg viste figur 6.4, at de mandlige kommunalpolitikere var
overrepræsenterede, og kvindelige kommunalpolitikeres poster i denne udvalgsgruppe er altså igen
som udgangspunkt atypiske. Samlet set havde de kvindelige kommunalpolitikere i denne gruppe
udvalg en deltagelsesgrad på mellem 4% og 34%. I de enkelte kommuner og enkelte år kan der igen
ses store forskelle, bl.a. fordi de kvindelige kommunalpolitikere i Odder og Lyngby-Taarbæk
sogneråd ikke har en eneste plads i de tekniske udvalg. Generelt kan den manglende
kvinderepræsentation i de tekniske udvalg dog iagttages i alle kommunerne, særligt i de tidlige år. I
Horsens har de kvindelige kommunalpolitikere dog påfaldende høje deltagelsesgrader i denne
gruppe på over 40% fra 1933 og frem. En så høj deltagelsesgrad ses ellers kun sjældent inden for de
tekniske udvalg og da typisk mod periodens slutning, nemlig i Esbjerg 1950, Odense i 1929, 1946
og 1950, Frederiksberg 1925, 1946 og 1950, og Næstved så tidligt som 1909 og 1913.
Ser man på hvilke konkrete udvalgsposter, der ligger bag de kvindelige
kommunalpolitikeres høje deltagelsesgrad, er der igen udvalg, som træder frem som særlige
arbejdsområder for kvinderne. Det drejer sig særligt om udvalg til byens forskønnelse og udvalg for
parker og lystanlæg, hvilket ses i både Horsens, Odense, Esbjerg, Frederiksberg og Næstved. Disse
udvalg kan karakteriseres som nogle af gruppens knap så teknisk ”hårde” udvalg med fokus på
rekreative arealer og fritid. Det samme gælder for udvalget til gader og vejes benævnelse på
173 Se bilag 5-12.
174 Se bilag 4.
175 Det sociale formål ses i, at legater som regel gives til mindrebemidlede eller andre værdigt trængende.
93

Frederiksberg, hvor de kvindelige kommunalpolitikere også har en høj deltagelsesgrad. Udvalget
for badeanstalt, hvor de kvindelige byrådsmedlemmer i Esbjerg (1950) og særligt Horsens (1933-
1950) har en høj deltagelsesgrad, tilhører delvist de mindre teknisk ”hårde” udvalg, idet der findes
en social vinkel samtidigt med den tekniske. Således er det karakteristisk, at størstedelen af de
tekniske udvalg, som de kvindelige politikere sidder i, har en vinkel på det tekniske område, som
leder tankerne hen på det arbejde, der foregår i særligt de sociale og kulturelle udvalg. Kvindernes
deltagelse i denne type tekniske udvalg kan altså ses i sammenhæng med deres generelt stærke
engagement inden for sociale/forsorgsmæssige og kulturelle/rekreative områder. De tekniske udvalg
hvor kvindelig deltagelse er mere atypisk, er altså udvalg, som er mere rent tekniske som f.eks.
vejvæsen, belysning eller de overordnede tekniske udvalg.
Social/forsorgs-, Kulturelle og Undervisningsudvalg
De kvindelige kommunalpolitikeres deltagelsesgrad inden for Sociale/forsorgs, Kulturelle og
Undervisnings udvalg ligger, som vist i figur 6.4, generelt højt. Kvindernes deltagelse inden for
disse udvalgsgrupper er derfor også høj i hver af de enkelte kommuner og inden for alle udvalgene,
og der ses ikke nogen atypiske udvalgsposter. I gruppen Sociale/forsorgs udvalg i Odder, gruppen
Kulturelle udvalg i Horsens og gruppen Undervisnings udvalg i Odder, Horsens og Frederiksberg er
der dog enkelte år, hvor kvinderne har en atypisk lav deltagelsesgrad. 176
I Odder skal årsagen til den relativt lave deltagelsesgrad i Sociale/forsorgs udvalg
findes i en kombination af to ting; nemlig i at Odder har et lavere antal udvalg i udvalgsgruppen, og
i at kvinder frem til 1937, hvor disse udvalg bliver nedlagt, ikke er repræsenterede i udvalgene for
alderdomsunderstøttelse og fattiggård, hvor der i de øvrige by- og sogneråd ellers er en høj
kvindeandel. I gruppen Kulturelle udvalg i Horsens skyldes kvindernes lavere deltagelsesgrad
simpelthen, at kvinderne i flere år er fraværende i de kulturelle udvalg, selvom disse udvalg generelt
har en høj kvindeandel. Således ses der med de social- og forsorgsmæssige udvalg i Odder
Sogneråd og kulturudvalgene i Horsens Byråd to eksempler på, at kvindelige kommunalpolitikeres
arbejdsområder ikke alle steder fulgte det generelle billede. I Horsens skyldes dette måske, at de
kvindelige byrådsmedlemmer, som tidligere nævnt, havde en relativt høj deltagelsesgrad inden for
de tekniske udvalg og i stedet var aktive der.
176 I Lyngby-Taarbæk er der i perioden 1909-1917 og 1925 kun ganske få udvalgsposter i gruppen af
sociale/forsorgsudvalg. Dette giver nogle dramatiske udsving i deltagelsesgraden bl.a. med 0% i 1917 og 1925. Dette
har jeg dog valgt ikke at gå yderligere ind i, da det tydeligvis skyldes de ganske få udvalgsposter på tidspunktet. Se
bilag 12.
94

Som nævnt findes der atypisk lave deltagelsesgrader for kvindelige
kommunalpolitikere inden for de undervisningsmæssige udvalg i Horsens, Frederiksberg og Odder.
Generelt er det svært at forklare de få kvinder inden for disse udvalg, men en mulig årsag kan være,
at der i disse kommunalbestyrelser ikke er særligt mange udvalgsposter i denne gruppe, hvorfor den
lettere påvirkes af mindre ændringer. I Frederiksberg og Horsens kan årsagen til den relativt lavere
deltagelsesgrad derudover findes i, at selve undervisningsudvalgene er nedlagt i henholdsvis 1929-
1933 og 1937-1950, og i at der i begge kommunalbestyrelser tilsyneladende ikke findes kvinder
med undervisningsrelaterede erhverv efter 1925. I Odder skyldes fraværet af kvindelige
sognerådsmedlemmer i undervisningsudvalgene muligvis, at Maren Dolleris, der er sognerådets
eneste kvindelige medlem i størstedelen af perioden, i stedet har plads i skolekommissionen. Altså
må forklaringen igen skulle findes i, at de kvindelige kommunalpolitikere i Horsens, Odder og
Frederiksberg er aktive på andre områder.
Alt i alt er det et gennemgående træk ved de kvindelige kommunalmedlemmers
deltagelsesgrader inden for de enkelte grupper af kommunale poster, at når kvinderne er aktive
udenfor deres typiske arbejdsområder inden for social- og forsorgsområdet, kultur og undervisning,
sker det i høj grad inden for områder, der er tæt forbundet medkvindernes typiske arbejdsområder.
Gode eksempler er her legatudvalg inden for Formelle/økonomiske udvalg, samt udvalg for
lystanlæg, byens forskønnelse og badeanstalt inden for Tekniske udvalg. Således skal de mest
atypiske arbejdsområder for de kvindelige kommunalpolitikere findes inden for f.eks. budget, kasse
og regnskabsvæsen, løn og valg, når det gælder Formelle/økonomiske udvalg, og inden for f.eks.
vejvæsen, elektricitet og belysning, når det gælder Tekniske udvalg. I det følgende afsnit vil jeg se
nærmere på de kvinder, som var aktive inden for disse atypiske arbejdsområder. Her vil jeg også se
på kvindernes rolle som formænd og næstformænd for udvalg. Magtens jernlov, der hævder, at
kvinder har mindre magt end mænd, vil også blive inddraget.
6.6 De kvindelige kommunalpolitikeres atypiske arbejdsområder og magtens jernlov
Som analysen i afsnit 6.4 og 6.5 viser, må en undersøgelse af de kvindelige kommunalpolitikeres
atypiske kommunale poster nødvendigvis koncentrere sig om Tekniske og Formelle/økonomiske
udvalg, fordi de kvindelige kommunalpolitikere havde færrest poster inden for disse to grupper af
udvalg.
Vender man først blikket mod Tekniske udvalg, kommer man ikke udenom Horsens,
der på dette område adskiller sig fra de andre undersøgelseskommuner, idet de kvindelige
95

yrådsmedlemmer her har relativt mange poster i de tekniske udvalg. Ud af de 69 poster, som de
kvindelige kommunalpolitikere i alt har inden for de tekniske udvalg, skal hele 33 således findes i
Horsens Byråd. Alligevel er kvindeandelen i de tekniske udvalg i Horsens ikke videre påfaldende
med knap 5% mod de øvrige kommunalbestyrelsers andele på mellem knap 2% og 4%. Dette
skyldes, at Horsens Byråd har mere end dobbelt så medlemmer af de tekniske udvalg end de fleste
af de øvrige by- og sogneråd. I Horsens er der i alt knap 700 pladser i de tekniske udvalg fra 1909
til 1950, mens der i Aalborg, hvor antallet er næsthøjest, kun er lidt over 400 pladser. Således kan
det store antal af poster i sig selv måske være grunden til, at flere kvinder i Horsens har haft
atypiske udvalgsposter inden for det tekniske område.
Udover kvindernes allerede omtalte mere typiske poster i udvalg for badeanstalter, er
kvinder fra Horsens Byråd repræsenteret i atypiske udvalg for vandværk, belysning og
skadedyrsudryddelse. Alle tre udvalg er i de øvrige by- og sogneråd udelukkende besat med
mandlige kommunalpolitikere, bortset fra i Næstved, hvor Elisa Petersen i både 1909 og 1913
havde plads i udvalget for elektricitets- og vandværk, og på Frederiksberg, hvor Clara Munch sad i
udvalget for kommunale værker. Elisa Petersen og Clara Munchs baggrunde er temmelig forskellig
og forklarer kun delvist deres plads i disse atypiske udvalg. Elisa Petersen er lærerinde og exam.
polyt, mens Clara Munch er kontoruddannet. Således må man gå ud fra, at Elisa Petersen via sin
uddannelse på Polyteknisk Læreanstalt har haft nogle teknisk relevante kompetencer, mens Clara
Munchs uddannelse ikke umiddelbart giver kompetencer, der sætter hende i stand til at gå ind i
denne type arbejde.
Udover disse to kvinder havde følgende kvinder atypiske poster i gruppen af tekniske
udvalg. Kirsten Langkilde (boligudvalget i Frederiksberg 1917) Fanny Jensen, Marie Jørgensen,
Dagmar Runge og Sofie Jensen (udvalget til udryddelse af oldenborrer 177 i Horsens 1921/1925),
Camilla Nielsen (bolig/ejendomsudvalget i Frederiksberg 1929) Kirstine Jensen (markudvalget i
Aalborg 1929 og udvalget for kommunale bygninger 1937 og 1943) Marie Nielsen
(belysningsudvalget i Horsens 1933-1950) Dorte Andersen (vandværksudvalget i Horsens 1943 og
1946) og Laura Nielsen (udvalget for tekniske anliggender inkl. byplan i Næstved 1950).
Af disse ti kvinder, hvoraf seks er fra Horsens, er der kun i et tilfælde oplagt
sammenfald mellem kvindernes kompetencer fra deres uddannelse/erhverv og det faglige indhold i
udvalget. Camilla Nielsen har nemlig som husejer, udlejer og ejendomsadministrator givetvis et
177 Oldenborrer var fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem et skadedyr, som angreb afgrøder. Oldenborrer bekæmpede
man oftest ved indsamling. Salmonsens konversationsleksikon bind XVIII, København 1924, s. 449f. Udvalget er
derfor, som det ses i bilag 6, rubriceret som skadedyrsudryddelsesudvalg sammen med udvalg til bekæmpelse af rotter.
96

godt indblik i bolig og ejendomsmæssige forhold, der giver hende særligt anvendelige kompetencer
for arbejde i et bolig- og ejendomsudvalg. De øvrige kvinders erhverv ligger inden for
undervisningsområdet og som fabriksarbejder, fagforeningsformand og viceinspektør, hvilket ikke
umiddelbart kan ses som erhvervsområder med teknisk orienterede kompetencer. 178 Dermed kan
der, når det gælder kvindernes atypiske poster inden for de tekniske udvalg, kun i mindre grad ses
en sammenhæng mellem kvindernes erhvervs- eller uddannelsesmæssige kompetencer og deres
politiske arbejdsområder, hvilket dog primært skyldes, at der kun er ganske få af kvinderne, der har
tekniske kompetencer fra erhverv eller uddannelse.
Ser man på gruppen Formelle/tekniske udvalg, findes de for kvinderne atypiske
udvalg blandt de udvalg, som er karakteriserede ved at være vigtige for byrådets virke og derfor
højt profilerede for medlemmerne. 179 Det er kasse- og regnskabsudvalg, budgetudvalg og
skatteudvalg, der styrer kommunens økonomi, samt udvalg der beskæftiger sig med valg.
Valgudvalgene er selvsagt vigtige, fordi det er herfra organiseringen af kommunalvalg foregår, men
også udvalgene vedrørende rigsdagsvalg har haft stor betydning. Udvalgene tog sig nemlig af
berigtigelsen af valglisterne, hvilket betød, at udvalgsmedlemmerne vurderede, om de
skattebetalere, der var opført på listerne, nu også var berettigede til at stemme. 180 Disse udvalg er
karakteriserede ved traditionelt set at være meget magtfulde, og ifølge magtens jernlov skulle man
derfor ikke forvente at finde mange kvinder her.
Der er da også meget få kvindelige medlemmer i disse fem udvalg inden for
Formelle/økonomiske udvalg. Ingen af de kvindelige kommunalpolitikere i denne undersøgelse
opnåede at komme til at sidde i kasse- og regnskabsudvalget, men i Lyngby-Taarbæk og
Frederiksberg kommuner, hvor budgetudvalget er det centrale og gennemgående økonomiske
udvalg, finder man tre kvinder. I Lyngby-Taarbæk Sogneråd er det i 1921 bibliotekar Anna
Jacobsen, mens det i Frederiksberg Kommunalbestyrelse er papirhandler Ellen Branth i 1909 og
lærerinde Karen Ankerstedt i 1913 og 1917. Ellen Branth indvælges i udvalget allerede i sin første
byrådsperiode, hvilket sandsynligvis skyldes hendes baggrund som selvstændig erhvervsdrivende,
hvorfra hun givetvis har haft erfaringer og kompetencer inden for regnskab og økonomi.
Kompetencer fra erhverv og uddannelse virker ikke lige så afgørende for valgene af Karen
178 For fire af kvinderne er det desværre ikke lykkedes at finde oplysninger om erhverv eller uddannelse.
179 Dette ses bl.a. af, at disse udvalg vælges først i forbindelse med konstitueringerne og nævnes først i de trykte
konstitueringer. Se f.eks. Uddrag af Horsens Byraads Forhandlinger 1929-1930 s. 2 eller konstitueringen for Odder
Sogneråd 1. april 1937, Forhandlingsprotokollen for Odder sogneråd for 1936 og frem, s. 64.
180 Valglisterne og klagesager fra dem optræder i kommunalbestyrelsernes forhandlingsprotokoller op til valg,
godkendelsen af vælgere har naturligvis betydet en del for valgresultatet.
97

Ankerstedt og Anna Jacobsen, hvis erhverv som lærerinde og bibliotekar ikke kan ses som
umiddelbart relevante i forhold til økonomi – Karen Ankerstedt kan dog have haft kompetencer
inden for matematik, der har været anvendelige i udvalget.
Heller ikke hvis man ser på erhvervsbaggrunden for de tre kvindelige
kommunalpolitikere, som fik plads i skatteudvalgene, er der en oplagt sammenhæng mellem
erhvervskompetencer og udvalgets faglige indhold. Alvilda Larsen Møller og Anna Barfoed fra
Frederiksberg er henholdsvis kontorist og overassistent, mens jeg ikke har kunnet finde
erhvervsoplysninger for Marie Andersen fra Næstved. Marie Andersen er dog indvalgt i byrådet
som nummer et, da hun får plads i skatteudvalget, og hendes plads i skatteudvalget skal muligvis
ses i relation til dette. For at blive valgt som nummer et har hun enten været nummer et på sit partis
liste eller sprængt listen på grund af personlige stemmer, og som sådan må hun være en højt
profileret kandidat i partiet og/eller en populær kandidat i befolkningen. Begge dele kan være
årsager til, at partigruppen har valgt hende til en magtfuld post i skatteudvalget.
I valgudvalgene er kvinderne i nogle by- og sogneråd bedre repræsenteret end i andre,
nemlig i Odense, Aalborg, Esbjerg og Frederiksberg. Således sidder fru Th. E. Hansen i udvalget
for affattelse af valglister i Odense, Thyra Knudsen i valgudvalget i Aalborg, og Ella Carstensen,
Ingrid Vig Jensen og Karen Nielsen i kommunalvalgsudvalget i Esbjerg. Tre kvinder har haft plads
i udvalget for berigtigelse af valglister i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, nemlig Kirsten
Langkilde, Anna Frydensberg og Alvilda Larsen Møller. Heller ikke disse kvinders erhverv giver
umiddelbart begrundelser for deres udvalgsbesættelse. Der er dog en oplagt sammenhæng mellem
Anna Frydensbergs plads i valgudvalget og hendes post som rådmand fra 1937, og mellem Alvilda
Larsen Møllers plads i valgudvalget og hendes folketingskarriere. Disse to eksempler tyder dog på
en anden type kompetencer, som mere handler om politik og politisk handlemåde end om faglige
kompetencer. Det samme gør sig muligvis gældende for Alvilda Larsen Møllers plads i
skatteudvalget i 1946.
Anciennitet, der viste sig at have meget ringe forklaringsværdi i forhold til kvinderne
deltagelsesgrad, kan heller ikke forklare kvindernes adgang til disse højtprofilerede poster. Fem ud
af disse otte kvinder fik således posten i valgudvalget som nyvalgt, og både Alvilda Larsen Møller
og Anna Barfoed var nyvalgte, da de fik plads i skatteudvalget. 181 Alvilda Larsen Møllers deltagelse
inden for både valgudvalget og skatteudvalget skal muligvis også ses i forbindelse med, at hun var
eneste repræsentant for sit parti i kommunalbestyrelsen. Anciennitet spiller dog tilsyneladende
181 De øvrige nyvalgte var Th.E. Hansen i Odense, Thyra Knudsen i Aalborg, Ella Carstensen og Ingrid Vig Jensen i
Esbjerg samt Kirsten Langkilde i Frederiksberg.
98

ingen rolle for Alvilda Larsen Møllers udvalgsposter, og generelt kan anciennitet ikke forklare
fordelingen af de højtprofilerede udvalgsposter i by- og sognerådene. Anciennitet kan således
opgives som forklaringsmodel.
I forhold til kvindernes rolle som udvalgsformænd er der med magtens jernlov som
udgangspunkt også grund til at forvente få kvinder her. Et kig på undersøgelseskommunernes
øverste ledere, borgmestre, viceborgmestre, sognerådsformænd og næstformænd, bekræfter hurtigt
denne tese - her finder man ikke en eneste kvinde. Kigger man på rådmandsposterne i de tre
kommuner, der har en magistrat, nemlig Frederiksberg fra 1917 samt Esbjerg og Odense fra 1921,
ses det, at kvindernes andel af rådmandsposterne også har været meget lav. 182 I Odense og Esbjerg
sidder der gennem hele perioden udelukkende mandlige kommunalpolitikere som rådmænd, mens
der i Frederiksberg Kommune i to valgperioder er kvindelige rådmænd, nemlig Anna Frydensberg
fra 1943 og Clara Munch fra 1950. I alt har kvinderne to ud af 121 rådmandsposter, hvilket giver en
kvindeandel på kun 1,7%. Kvindeandelen i de tre kommuner er i perioden, hvor
kommunalbestyrelserne har en magistrat, 12,6%, så kvindernes deltagelsesgrad som rådmænd
ligger kun på 13,5%. 183 Kvinderne har altså kun i meget ringe grad haft adgang til de øverste
topposter i kommunalpolitik. Det er dog her værd at lægge mærke til, at de to kvindelige rådmænd
findes mod undersøgelsesperiodens slutning, hvilket muligvis kunne indikere begyndende
forandringer på dette område.
Ser man på formands- og næstformandsposter i udvalgene, opnåede de kvindelige
kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne i alt 112 formands- og næstformandsposter i
undersøgelsesperioden, hvilket er mellem 2,6% og 5,2% af formands- og næstformandsposterne i
perioden. 184 Sammenlignet med den samlede kvindeandel i de otte kommuner fra 1909 til 1950,
som ligger på 13,3%, er kvinderne klart underrepræsenterede som formænd og næstformænd med
en deltagelsesgrad på mellem 20% og 39%. Denne deltagelsesgrad er dog ikke lavere end
kvindernes deltagelsesgrad inden for de tekniske udvalg. Dermed er det mere udbredt, at kvinderne
får en formands- eller næstformandspost, end at de får en plads som menigt medlem af et udvalg
inden for det tekniske område. Kigger man nærmere på de områder, inden for hvilke kvinderne blev
formænd og næstformand, viser der sig endnu et tydeligt vidnesbyrd på arbejdsdelingen mellem
182
I Esbjerg er magistratsmedlemmerne medlemmer af økonomiudvalget. Hellum 1990, s. 72.
183
Se bilag 8, 11, 12.
184
I alt er der 2154 udvalg, kommissioner /nævn samt øvrige hverv i perioden. Da jeg ikke har indsamlet oplysninger
om formands- og næstformandsposter generelt, er procentdelen fremkommet ved en udregning af de 112 formands- og
næstformandsposters del af henholdsvis 2154 formandsposter og 4308 formands- og næstformandsposter. Jeg går her
ud fra, at samtlige udvalg mv. ikke nødvendigvis har haft både en formand og en næstformand, hvorfor det er min
vurdering, at det reelle antal af formands- og næstformandsposter ligger et sted mellem 2154 og 4308.
99

kønnene. 185 Det er nemlig karakteristisk, at formandsposterne findes inden for præcis de områder,
hvor kvinderne var meget aktive. Dette tyder altså på, at kvinderne gennem deltagelse inden for de
typiske arbejdsområder opnåede kvalifikationer, der både gjorde dem i stand til at opnå
formandsposterne og til at lede udvalgsarbejdet.
Samlet set findes 55 af de 112 formands- og næstformandsposter inden for
Sociale/forsorgs udvalg, mens 14 findes inden for Kulturelle udvalg og Undervisnings udvalg.
Inden for Formelle/økonomiske udvalg findes 10 formands- og næstformandsposter, der alle er i
legatudvalg. Derudover er der ni formands- og næstformandsposter i skolekommissioner og
ungdomsskolenævn, og 16 formands- og næstformandsposter inden for Øvrige hverv delt mellem
biograftilsyn, tilsyn med børn og plejebørn, børnehjemstilsyn samt kirke/kirkegårdsbestyrelser. De
resterende otte formands- og næstformandsposter er ved første øjekast mere usædvanlige, idet de
ligger inden for Tekniske udvalg. Ser man nærmere på fordelingen, viser det sig dog, at fem af disse
poster ligger i udvalg for lystanlæg og parker, to er i udvalget for badeanstalten i Horsens og en
formandspost ligger i udvalget til gader og vejes benævnelse på Frederiksberg. Der er altså tale om
udvalg, hvor kvinderne som vist ovenfor typisk havde størstedelen af deres udvalgsposter på det
tekniske område. Udvalgene er altså ikke så usædvanlige endda, da mønstret med kvindernes
udvalgsposter i de mindre teknisk betonede af de tekniske udvalg går igen.
Fordelingen af kvindernes formands- og næstformandsposter over tid tyder på, at der
mod periodens slutning er forandringer på vej i kvindernes politiske arbejde. Ud af de kvindelige
kommunalpolitikers 112 formands- og næstformandsposter, findes kun meget få i starten af
perioden og væsentligt flere mod periodens slutning. Således har de kvindelige kommunalpolitikere
ingen formands- eller næstformandsposter i 1909 og 1913 og kun en enkelt i 1917, mens 62 af de
112 formands- og næstformandsposter findes i undersøgelsens tre sidste år 1943, 1946 og 1950. Når
det gælder formands- og næstformandsposter har magtens jernlov altså mindre gyldighed for de
kvindelige kommunalpolitikere mod undersøgelsesperiodens slutning end i dens start.
6.7 Opsamling
Undersøgelsen af de kvindelige kommunalpolitikere viste en arbejdsdeling mellem kønnene på tre
måder. For det første stod de kvindelige kommunalpolitikeres deltagelse i det politiske arbejde
inden for udvalg, kommissioner, nævn og øvrige hverv i perioden 1909-1950 ikke helt i forhold til
185 Se bilag 14.
100

deres andel af pladserne i by- og sogneråd med en deltagelsesgrad på omkring 70%-100%. For det
andet var der en udpræget arbejdsdeling inden for de forskellige arbejdsområder, idet kvinderne
særligt deltog inden for Sociale/forsorgs, Undervisnings, og Kulturelle udvalg, mens de var mindre
aktive inden for Tekniske og Formelle/økonomiske udvalg, hvor deres mandlige kolleger var
overrepræsenterede. Denne arbejdsdeling mellem kønnene gik igen i undersøgelsen af kvindernes
arbejdsområder inden for de enkelte poster under Kommissioner/nævn og Øvrige hverv, hvor det
viste sig, at kvindernes deltagelse primært lå inden for undervisnings-, kultur- og socialområderne
og kun i ringe grad inden for det tekniske område. For det tredje viste undersøgelsen en
arbejdsdeling mellem kønnene inden for magtfulde poster, hvor kvindelige kommunalpolitikere i
overensstemmelse med magtens jernlov i høj grad var underrepræsenterede, mens mandlige
kommunalpolitikere var overrepræsenterede.
Sammenligningen af den generelle fordeling af kommunale poster og fordelingen i de
enkelte kommuner afslørede, at der inden for Formelle/økonomiske udvalg og Tekniske udvalg
både fandtes typiske og atypiske kvindeposter. Således var kvinderne typisk aktive inden for
områder, der havde tilknytning til social forsorg og kultur/fritid som f.eks. badeanstalter, legater,
byens forskønnelse og parker/lystanlæg. Undersøgelsen af de mest atypiske poster inden for
Formelle/økonomiske og Tekniske udvalg viste, at de enkelte kvinder, som deltog i disse udvalg,
kun i meget få tilfælde havde erhvervskompetencer, der kunne begrunde deres plads i det
pågældende udvalg.
Det var også kun meget få af de kvindelige by- og sognerådsmedlemmer, der deltog i
de traditionelt set magtfulde udvalg inden for det formelle/økonomiske område, og kun en mindre
del af kvinderne blev formænd eller næstformænd for udvalg, kommissioner, nævn og øvrige hverv.
Således bekræfter denne undersøgelse magtens jernlov, idet kvinderne kun i ringe grad er at finde
inden for de traditionelt magtfulde områder. Man kan dog overveje, om kvindernes store
engagement inden for det sociale og forsorgsmæssige område ikke også er udtryk for magt – blot af
en anden type. Det sociale område var, som nævnt i kapitel 2, i denne periode i vækst og stod for en
stadig større del af økonomien. Således ligger der inden for dette område en forbrugende magt, og
på den måde er kvindernes indsats på et område ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke
er nogen magt inden for området. Gyldigheden af magtens jernlov er dermed afhængig af, hvilket
syn på magt, man vælger at anlægge.
I forhold til de fælles hovedgrupper var de kvindelige kommunalpolitikere altså
særligt aktive inden for Undervisning og Socialområdet, mens de i mindre grad var aktive inden for
101

Økonomi og Teknik. Undersøgelsen af de kvindelige rigsdagsmedlemmer vil vise om dette resultat
gælder for periodens kvindelige politikere som helhed eller kun for de kvindelige
kommunalpolitikere.
102

Del III: Kvindelige rigsdagspolitikere 1918-53
Kapitel 7 Baggrund for undersøgelsen
I denne tredje del af specialet vil jeg undersøge rigsdagskvinderne og deres arbejdsområder.
Rækkefølgen i undersøgelserne svarer til specialets anden del om kvinder i kommunalbestyrelserne.
Således vil jeg i dette kapitel indlede med en præsentation af Rigsdagen, i afsnit 7.2 gennemgå den
litteratur, som særligt anvendes i tredje del, mens afsnit 7.3 vil gennemgå de relevante kilder. I
afsnit 7.4 vil jeg undersøge kvindeandelen i Rigsdagen, ikke blot for at jeg i kapitel 9 kan anvende
deltagelsesgrad som mål for kvindernes udvalgsdeltagelse, men også fordi det præsenterer
rammerne for rigsdagskvindernes politiske deltagelse. Når undersøgelsen af kvindeandelen
præsenteres allerede i kapitel 7, selvom det ikke er strengt nødvendigt før kapitel 9, er det for at
overholde samme struktur som del II. I kapitel 8 undersøges forskellige karakteristika ved
rigsdagskvinderne som gruppe. Først undersøges deres uddannelses- og erhvervsbaggrund, derefter
deres anciennitet i afsnit. Dette gøres for at kunne inddrage disse parametre som mulige forklaringer
på den udvalgsaktivitet, som undersøges i kapitel 9.
I kapitel 9 undersøges det, om der er arbejdsdeling mellem kønnene på tre måder:
Først undersøges de kvindelige politikeres totale aktivitetsniveau inden for udvalg og
ordførerskaber, dernæst hvilke arbejdsområder kvinderne især beskæftigede sig med. Kriteriet vil
her være, om kvinderne er over- eller underrepræsenterede i udvalgene totalt og inden for bestemte
udvalgsområder. Til sidst undersøges om magtens jernlov, ifølge hvilken mænd skulle have mere
magt end kvinder, gælder for den danske Rigsdag i perioden 1918-53.
7.1 Rigsdagen: Folketing og Landsting
Da de danske kvinder fik valgret til Rigsdagen med grundloven af 1915, fik de adgang til to
forsamlinger med hver deres særpræg. Siden grundloven af 1849 var det danske parlament ordnet
efter tokammersystemet. Den danske Rigsdag havde således to kamre, Folketinget og Landstinget,
og love skulle vedtages i begge kamre for at have gyldighed. Der var forskellige valgregler for de to
kamre. Landstinget var tænkt som den konservative garant mod et eventuelt ubesindigt Folketing.
Således var der direkte valg til Folketinget og indirekte valg til Landstinget, dvs. at man først valgte
103

en valgforsamling, som så kunne vælge den endelige kandidat. Alle uberygtede mænd over 25 år,
som ikke havde modtaget fattighjælp, havde stemmeret til begge kamre, men valgbarheden til
Landstinget indskrænkedes sådan, at kun mænd over 40 år med en ganske høj indtægt kunne lade
sig opstille. 186 Den reviderede grundlov af 1866 ændrede valgmåden til Landstinget betragteligt,
idet 12 ud af 66 medlemmer nu var kongevalgte, mens resten stadig valgtes af valgmænd.
Valgretten var privilegeret i den forstand, at den ene halvdel af valgmændene valgtes af alle
folketingsvælgerne, mens den anden halvdel repræsenterede de største skatteydere. 187 Denne
privilegerede valgret til Landstinget bortfaldt med grundloven af 1915, og i stedet for at kongen
udpegede en del af medlemmerne, blev de nu valgt af Landstinget selv. I kombination med en
længere valgperiode på otte år og en højere valgretsalder på 35 år forblev Landstinget mere
konservativt end Folketinget, og frem til 1936 havde Venstre og Konservative tilsammen flertal i
Landstinget. Indtil grundloven af 1915 havde man desuden haft flertalsvalg i enkeltmandskredse,
men med den nye grundlov indførtes tillægsmandater, og i 1920 overgik man til forholdstalsvalg. 188
Selvom begge kamre skulle vedtage et lovforslag, havde Folketinget den største
politiske betydning i den periode, som behandles her. Siden systemskiftet i 1901 var det nemlig
almindelig anerkendt, at en regering ikke kunne sidde med et flertal i Folketinget imod sig. Således
kunne det altså forekomme, at en regering kunne have et flertal bag sig i Folketinget, men have
vanskeligt ved at få love gennemført, fordi den ikke også havde flertal i Landstinget. 189 På den ene
side var det altså Folketinget, der var det toneangivende kammer, på den anden side havde
Landstinget en væsentlig sanktionerende magt. Socialdemokratiet, Radikale Venstre og
Konservative forsøgte at afskaffe Landstinget i 1939, men den foreslåede grundlovsændring faldt
ved folkeafstemning, fordi vælgerinteressen var for lille. Grundloven af 1953 afskaffede endelig
tokammersystemet. 190
Således er der i perioden 1918 til 1953 to forsamlinger, som skal undersøges for at
belyse de kvindelige rigsdagspolitikere. Jeg har valgt ikke at analysere dem i hver sit kapitel, men i
stedet at analysere begge kamre sideløbende for at kunne se på Rigsdagen som helhed – kapitel 8
186
Erik Strange Petersen, ”Vækst og demokratisering 1848-1914”, s. 229-286 i Steen Busck red., Danmarks historie - i
grundtræk, Aarhus 2000, s. 237.
187
På landet udgjorde de 1000 største skatteydere halvdelen af valgmændene, mens det i byen var de højstbeskattede,
som valgte halvdelen af valgmændene. Petersen 2000, s. 270.
188
Henning Poulsen, ”Fra krig til krig 1914-1945”, s. 286-336 i Busck 2000, s. 293, Grundloven af 1915 på
http://www.ft.dk/?/samling/20051/MENU/00000002.htm 20-02-2006 17:19.
189
Petersen 2000, s. 275-278.
190
Søren Hein Rasmussen, “Efterkrigstiden 1945-1973“, s. 337-372 i Busck 2000, s. 362.
104

analyserer de kvindelige rigsdagspolitikeres baggrund og anciennitet, og kapitel 9 deres politiske
arbejdsområder.
7.2 Litteratur
Sammenlignet med de kvinder, som deltog i politik på kommunalt niveau, er der skrevet en del
mere om rigsdagskvinderne. Det ligger naturligvis i, at der er skrevet en del om Rigsdagen og
Folketinget, og at kvindernes indtog på Christiansborg er en central del af Rigsdagens historie.
Alligevel findes der ikke overvældende mange analyser af deres politiske indsats i perioden 1918-
53. De første værker er for det meste jubilæumsværker, som f.eks. Den danske rigsdag 1849-1949 i
seks bind i anledning af grundlovens 100-års jubilæum i 1949. I dette værk skriver Aagot Lading et
bidrag om rigsdagskvinderne, Rigsdagen og kvinderne, som primært har fokus på opnåelsen af
kvinders valgret. Artiklen trækker linien udmærket helt fra 1848, og især to aspekter er genstand for
opmærksomhed: For det første hvorledes rigsdagen varetog de ikke-repræsenterede
befolkningsgruppers interesser, herunder kvinders, for det andet betydningen af at Rigsdagen gav
kvinder ret til myndighed og eget erhverv. Konklusionen er, at når kvinderne ikke kunne deltage i
politik, gik det ud over den politiske udvikling, fordi den sociale politik ikke blev udviklet, før
kvinderne gjorde sig gældende i politik. Kun kort berøres det, hvilke politiske områder kvinderne
især beskæftigede sig med, og fokus er især på, hvorledes de kvindelige rigsdagspolitikere har
varetaget kvindens tarv. Konklusion lyder, at ”den egentlige kvindesaglige opgave: at gennemføre
kvindernes lovmæssige ligestilling med mændene inden for familie og stat, i alt væsentligt er
løst”. 191
Næste jubilæum er 50-året for kvindernes opnåelse af valgretten i 1965. I den
forbindelse udkom Kvinderne og valgretten, redigeret af folketingsmedlem Ellen Strange Petersen
og ”udgivet på initiativ af de kvindelige folketingsmedlemmer”, som der står på titelbladet. Den er
stadig helt uomgængelig, når det gælder fremstillinger af kvinders deltagelse i Rigsdagspolitik i
perioden. Især to af bogens afsnit giver en god oversigt over de kvinder, som sad i Rigsdagen, og
deres arbejdsområder. Folketingsmedlem og tidligere formand for Danske Kvinders Nationalråd
Kirsten Gloerfelt-Tarps afsnit ”Kvinderne i rigsdagen” beskriver både de enkelte valg i hele
perioden og beskæftiger sig især med ”pionererne” – dvs. de første rigsdagskvinder, ministrene og
den ene tingsformand. Bogens beskrivelser af kvindernes aktiviteter er egentlig udmærkede, men
191 Lading 1950, s. 186.
105

egentlige optællinger af kvindernes aktiviteter i Rigsdagen foretages ikke for perioden indtil 1953,
kun for tiden efter Landstinget nedlæggelse. Vigtige temaer gennem hele afsnittet er bestræbelserne
på at få flere kvinder i politik, og hvordan kvinderne vinder indpas på Christiansborg. Det andet
interessante afsnit er af journalist Karin Beck: ”Kvindeinteresser i lovgivningen 1915-65”, som
beskriver de særlige kvindelige mærkesager og deres udvikling. Problematikken her er især, hvad
rigsdagskvinderne har gjort for kvindesagen og kvindekønnet. I forhold til ”Kvinderne og
valgretten” kan man altså ønske at brede perspektivet ud til også at omfatte de aktiviteter, som de
kvindelige politikere udførte ud over de kvindesaglige. Samtidig vil det være fordelagtigt at lave
nogle konkrete optællinger på deres aktiviteter i perioden 1918-53. Endelig er bogen også i høj grad
en beretning indefra. Det for dette speciale væsentligste afsnit er forfattet af en veteran på
Rigsdagen, nemlig Kirsten Gloerfelt-Tarp. Synet på, hvad kvinder har gjort og opnået i
Rigsdagspolitik, kan ikke undgå at relatere til, hvad hun følte, de burde have opnået, og hvad deres
opgaver var. Således var disse første værker om danske kvindelige politikere ikke skrevet af
videnskabelig interesse, men stammede fra kvindesagens inderkreds.
Et andet værk, som bruges i udstrakt grad i denne analyse af de kvindelige politikeres
udvalgsdeltagelse er Birte Krabbes speciale, Specialeopgave i statskundskab. Der ønskes en
undersøgelse af de kvindelige medlemmers indsats og karriere i den danske rigsdag og på
baggrund heraf en belysning af væsentlige dele af den herhenhørende debat fra 1968. Krabbe
beskæftiger sig med stort set samme periode som dette speciale, nemlig 1918-67. Den første del af
problemstillingen, undersøgelsen af de kvindelige medlemmers indsats og karriere, har på nogle
punkter været yderst brugbar, mens den på andre har væsentlige metodiske problemer.
Krabbe beskæftiger sig ikke alene med udvalgsdeltagelsen, men også med
ordførerskaber. Kildematerialet er i nogen grad det samme, som anvendes i dette speciales analyse
af Rigsdagen; nemlig Rigsdagstidende, oversigterne hertil og Rigsdagens årbog. Ved optælling har
hun således opstillet tabeller til belysning af de kvindelige medlemmers udvalgsposter og deres
ordførerskaber. Tallene beregnes som årlige gennemsnit for en valgperiode. De første tabeller sigter
på kvindernes totale deltagelse. Derefter analyserer Krabbe, hvorledes det fordeler sig på partierne,
og hun kommer også ind på forskellene mellem Landsting og Folketing. 192
192 Birte Krabbe, Specialeopgave i Statskundskab. Der ønskes en undersøgelse af de kvindelige medlemmers indsats og
karriere i den danske rigsdag og på baggrund heraf en belysning af væsentlige dele af den herhenhørende debat, Århus
1968, Tabel 1 (s. 10) og 2 (s.11), Tabel 4 (s. 16) og 5 (s. 17), Tabel 8-9-10. Udvalgsposterne dækker over ad hoc og
stående udvalg.
106

Derefter undersøger hun, inden for hvilke områder kvinderne især havde
udvalgsposter og ordførerskaber. Denne undersøgelse er ikke helt vellykket, bl.a. pga. af Krabbes
grupperinger af udvalg. 193 Jeg har i stedet foretrukket min egen optælling og analyse, og derfor har
jeg også medtaget min egen optælling af rigsdagskvindernes totale udvalgsdeltagelse, da den var
naturlig at lave i forlængelse heraf, selvom Krabbes også udmærket kunne have været brugt. Jeg
inddrager dog hendes analyse af ordførerskaberne, som jeg kan omregne til dette speciales
gennemgående begreb for deltagelse, nemlig ”deltagelsesgrad” som beskrevet i kapitel 2, fordi
Krabbe her angiver både kvindeandelen af ordførerskaber og kvindeandelen af tingets medlemmer.
I den del af specialet som skal give ”en belysning af væsentlige dele af den
herhenhørende debat”, søger Krabbe at forklare de fundne resultater ved hjælp af ”holdninger til
kvinders rolle i politik” og kvindernes samfundsmæssige stilling i perioden. 194 Hun skelner mellem
to holdninger til kvinders rolle i politik; nemlig den at de har særopgaver, og den at de ikke har. På
den måde foregriber hun i nogen grad Drude Dahlerups artikel fra 1976, som netop skelner mellem
tre argumentstyper som beskrevet i dette speciales kapitel 3. Synet på kvinders særopgaver
underinddeler Krabbe nemlig igen i to: Den ene er, at ”kvinder skal sikre deres egne lige rettigheder
med mænd, og løse de problemer, der særligt angår kvinder”. Den anden er, at de skal beskæftige
sig med spørgsmål, der ”angår hjem, familie og sociallovgivning”. 195 Krabbe savner her den senere
kønsforsknings begrebsapparat til at forklare yderligere, idet hun giver mulige begrundelser for
dette: Enten fordi de opfattes som ”naturlige” for kvinder, det der altså kan kaldes en essentialistisk
kønsopfattelse, eller ”fordi det er de områder, de har forstand på og erfaring i”, dvs. et konstrueret
kønsbegreb. 196 Vi trækker ikke på denne ”forklaringsskitse” i specialet, fordi den desværre ikke
gengiver debatten i andet end grove træk – der er f.eks. ingen citater.
I bogen Det uferdige demokratiet. Kvinner i nordisk politik fra 1983, som er redigeret
af bl.a. Drude Dahlerup, findes et kapitel om kvinder i parlamenterne. Her gives en historisk
oversigt over kvindernes vej ind i parlamentet, og det undersøges, hvilken betydning forskellige
valgsystemer har for kvinderepræsentationen. Kønnenes arbejdsdeling og magtens jernlov er et
centralt tema for hele bogen, men det analyseres desværre kun for perioden omkring 1981 og ikke i
historisk perspektiv. Kvinders særlige arbejdsområder gennemgås ikke særlig indgående, og værket
leverer derfor ikke nogle data, der er relevante for denne undersøgelse. En anden
193 I forbindelse med min egen analyse af de kvindelige politikeres udvalgsposter og arbejdsområder i kapitel 9 skal jeg
komme nærmere ind på hvorfor.
194 Krabbe 1968, Titelblad, s. 59.
195 Krabbe 1968, s. 59.
196 Krabbe 1968, s. 59.
107

samfundsvidenskabelig analyse, som beskæftiger sig med kvindelige folketingspolitikere efter 1953
har været af større betydning for undersøgelsen af de kvindelige rigsdagspolitikere, nemlig
Elisabeth Refsgaards speciale i statskundskab fra 1989 Kvinder i Folketinget – den lille forskel?.
Refsgaard analyserer kvindelige politikeres arbejde i Folketingets stående udvalg og deres
tillidsposter inden for partierne i perioden 1971-88. I undersøgelsen af de kvindelige politikeres
udvalgsposter ønsker hun at finde ud af, om der er arbejdsdeling mellem kønnene, og i
undersøgelsen af tillidsposterne tester hun magtens jernlov. Hendes undersøgelser for 1971-88
svarer således ganske godt til de undersøgelser af perioden 1918-53, som foretages i dette speciales
kapitel 9. I sin undersøgelse af magtens jernlov inddrager hun også anciennitet som parameter for
opnåelsen af poster. Refsgaard undersøger desuden gennem interviews de kvindelige politikeres
eget syn på deres udvalgsposter og disses status omkring 1988, hvilket er muligt for hende, fordi
hun undersøger sin egen samtid. Denne mulighed har vi ikke, og det er heller ikke muligt at
overføre resultaterne af Refsgaards analyse til første halvdel af 1900-tallet, fordi kvinderollen har
forandret sig væsentligt i løbet af 1900-tallet.
Til det allernyeste hører Kvinder & magt af Hanne Faldborg fra 2000. Hun ser selv sin
bog som ”et naturligt supplement til danmarkshistorien 1915-2000”, og det er meningen, at man
skal kunne finde data om samtlige folkevalgte kvinder 1918-2000. 197 Hun er hverken uddannet
inden for historie eller samfundsvidenskab. Bogen bærer i høj grad præg af at være et
synliggørelsesprojekt, som sporadisk biograferer mange kvinder og drysser lidt danmarkshistorie
ned imellem dem. Bogen fremtræder rodet og kommer aldrig længere end til at fastslå politiske
milepæle for kvinderne. En dybere analyse af kvindernes indsatsområder gives ikke. Oversigten
over samtlige kvinder i Landsting og Folketing er dog anvendelig her, idet den kan benyttes som
indgang til videre undersøgelse. Alt i alt er der ikke skrevet ret meget om kvindernes politiske
deltagelse mellem valgrettens opnåelse og den nye kvindebevægelse i 1970’erne.
7.3 Kilder
Kildesituationen er generelt langt mere overskuelig for Rigsdagen end for kommunalbestyrelserne,
idet de centrale kilder for analysen af rigsdagskvindernes virke er udgivet. Oplysninger om de
kvindelige politikeres erhverv og uddannelse kan findes i Rigsdagens medlemmer gennem 100
aar1848-1948 af Victor Elberling, samt supplementet dertil Rigsdagens medlemmer 1949/50-53:
197 Hanne Faldborg, Kvinder & Magt. Samfundskrønike 1915-2000, Odense 2000, s. 3.
108

supplement af Magnus Sørensen. Elberling biograferer alle, som er indtrådt i Rigsdagen indtil 1948,
og supplementet biograferer de, som er indtrådt efter 1948 og udtrådt inden den nye grundlovs
ikrafttrædelse 1953. Disse to værker biograferer således alle de kvindelige politikere på nær to,
nemlig Gertie Wandel og Marie Antoinette von Lowzow. Oplysningerne på disse to kan heldigvis
findes i Dansk Kvindebiografisk Leksikon, som dog ikke har oplysninger om alle Rigsdagskvinder.
Oplysninger om rigsdagsmedlemmernes baggrund som helhed er beskrevet af Victor Elberling i
Rigsdagsmændenes livsstilling i værket Den danske Rigsdag 1849-1949.
Folketingsmedlemmernes anciennitet kan findes gennem en liste i Folketingets arkiv,
Fortegnelse over Folketingets medlemmer, som opregner hvert medlems anciennitet ved
folketingssamlingens start, sædvanligvis 1. oktober. En sådan opgørelse findes ikke for
Landstingets medlemmer, så her har jeg fundet medlemmernes indtrædelsesdato, bl.a. i Elberlings
værk, og selv udregnet deres anciennitet på den ønskede dato.
Grundlaget for analysen af de kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse er
Rigsdagstidende, som er Rigsdagens officielle, årlige udgivelse. På én gang giver denne kilde
oplysningerne ”indefra”, idet det er førstehåndsoplysninger, som noteres i salen og udgives, men
den henvender sig samtidig til offentligheden og politikerne og er derfor underlagt deres kontrol.
Det er svært at forestille sig, at rigsdagsmedlemmerne ikke har gjort og sagt som beskrevet i kilden
– der har allerhøjst sneget sig et par noteringsfejl ind. Undersøgelsen af kvindeandelen baserer sig
på oversigterne forrest i Forhandlinger paa Folketinget eller Forhandlinger paa Landstinget samt
oplysninger om godkendelse af nye medlemmer af tingene. Undersøgelsen af udvalgsdeltagelsen
baserer sig på oversigten over udvalg og deres medlemmer bagest i de samme værker; en ganske
lang liste, idet der ikke blot er tale om stående udvalg, men også udvalg nedsat ad hoc i forbindelse
med bearbejdelse af et lovforslag. I slutningen af den undersøgte periode ophører noteringen af
udvalg bagest i bindene, så for de sidste år må oplysningerne findes i et selvstændigt oversigtsbind.
De oplysninger, jeg har behov for til at analysere kvindeandelen og rigsdagskvindernes
udvalgsdeltagelse, samler sig altså i let tilgængelige oversigter. Her indsniger der sig selvfølgelig et
problem omkring afskrift fra den oprindelige kilde (debatten), hvor det er muligt, at der har
indsneget sig fejl – men generelt sker det sjældent, og udgivelsen korrigeres med et fejlblad om
nødvendigt. Igen er kilden jo netop til offentlighedens kontrol, og jeg har ikke fundet større fejl. 198
198 F.eks. er det forekommet, at der kun er noteret 14 medlemmer i et 15-mandsudvalg. En sådan fejl er let at afsløre og
kan hurtigt korrigeres ved at slå op under den dag, udvalget blev nedsat – her kan man så finde den oprindelige
beskrivelse af udvalgets medlemmer. Jeg kan i øvrigt tælle på en hånd, hvor ofte jeg har fundet sådan en fejl – og det ud
af 877 udvalg, altså ca. 12.000 udvalgsmedlemmer.
109

For det meste har det altså ikke været noget problem at finde kilder til undersøgelserne
i kapitel 8 og 9. Derimod har der været en rigelighed af oplysninger, fordi undersøgelsen af de
kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse ikke kan basere sig udelukkende på stående udvalg, da de
fleste af disse endnu ikke var etableret. I stedet må jeg tage udgangspunkt i de ad hoc nedsatte
udvalg, som der er ganske mange af hvert år. For at begrænse mængden af informationer har jeg
valgt at lade undersøgelsen dække hvert femte år mellem 1918 og 1953. Her må der også tages
hensyn til Rigsdagens stilling under 2. verdenskrig, idet Rigsdagen holdt de sidste møder under
besættelsen d. 2. juli 1943 og ikke samledes igen før efter krigen. 199 Derfor undersøges 1942-43 i
stedet for 1943-44, og der er således et interval på kun fire år. Derefter fortsættes undersøgelsen
efter den nye periodisering, således at det sidste år bliver 1952-53, hvilket desuden er det sidste
inden Landstingets afskaffelse efter den nye grundlovs ikrafttræden.
I valgår forekommer det desuden, at et eller begge af Rigsdagens kamre samles to
gange, fordi årets arbejde endnu ikke er afsluttet ved valget. I disse år falder kammerets arbejde
altså i to såkaldte afdelinger, og jeg har valgt kun at medtage én afdeling i disse tilfælde; nemlig den
med flest nedsatte udvalg. Således har jeg udeladt 2. afdeling i årene 1928-29 (kun Folketinget) og
1942-43 (begge kamre), og 1. afdeling i 1947-48 (kun Folketinget). Dette skyldes, at et valg
medfører udskiftning af medlemmerne, og at kvindeandelen derfor kan være forskellig før og efter
valget. Da udvalgsanalysen baserer sig på, om kvinderne er over- eller underrepræsenterede, er både
kvindeandelen i de to kamre og kvindernes andel af udvalgsposterne nødvendig for at gennemføre
analysen. Det er derfor vigtigt, at der i et undersøgelsesår kun medtages udvalg fra samme afdeling,
som kvindeandelen er udregnet for.
7.4 Kvinderepræsentation i Rigsdagen
Som nævnt i indledningen til dette kapitel er der visse forskelle på Landsting og Folketing som
følge af de forskellige valgregler. En af dem er de noget forskellige kvindeandele, idet Landstinget
gennem hele perioden har en noget højere kvindeandel end Folketinget. Som det også er etableret i
Kvinderne og valgretten, ligger kvindeandelen ret stabilt i de første perioder. Landstinget har et
lavpunkt i 1933-34 og Folketinget et svagt højdepunkt i samme år. Selvom flere kvindeforeninger
arbejdede på at gøre kvinderne politisk mere aktive i tyverne og trediverne, havde det ikke nogen
199 Landstingets formand (Chr. Petersen) i tale til tinget ved dets genåbning 9/5 1945. Rigsdagstidende.
110

videre effekt på kvinderepræsentationen. 200 Ved Folketingsvalget i 1943 nåede
kvinderepræsentationen imidlertid et lavpunkt med kun to indvalgte kvinder. Dette var så grelt, at
flere foreninger øgede agitationen for kvindedeltagelse kraftigt, og efter krigen steg kvindeandelen
stærkt i hele Rigsdagen. 201
Andre tabeller, som f.eks. i Kvinderne og Valgretten 202 , tager udgangspunkt i
valgårene, og dette er naturligvis godt til at beskrive udviklingen i hvor mange kvinder, der blev
stemt ind. I denne sammenhæng ligger fokus i stedet på arbejdet i Rigsdagen, ikke på
valgsituationen. For at få et sammenligningsgrundlag til den efterfølgende udvalgsanalyse har jeg
derfor undersøgt den reelle kvinderepræsentation i Folketing og Landsting i figur 7.1 – dvs. at
tallene ikke bygger på valgresultatet, men på hvem der faktisk sad i tinget i det pågældende år.
Tabellen adskiller sig altså fra f.eks. Kvinderne og Valgretten ved at tage højde for de medlemmer,
som er ind- og udtrådt af Rigsdagen i løbet af en valgperiode. Optællingen er baseret på
oversigterne forrest i Forhandlinger paa Folketinget/Forhandlinger paa Landstinget samt
oplysninger om godkendelse af nye medlemmer af tingene. 203
200 Gloerfelt-Tarp 1965, s. 161-163.
201 Gloerfelt-Tarp 1965, s. 160-67, tabellen s. 221-222.
202 Gloerfelt-Tarp 1965, s. 221-222.
203 Jeg har valgt ikke at tage hensyn til kortere perioder, hvor kvinder har orlov eller indtræder som stedfortrædere. Det
vil for Folketinget sige Inger Merete Nordentofts orlov 21/1-20/4 1948, Gudrun Bjørner der er stedfortræder i 3
måneder fra 18/5 1948 og Inger Gautier Schmits udtræden af Landstinget (til fordel for Folketinget) 15/5 1929.
111

Figur 7.1 Kvinderepræsentation i Folketing og Landsting 1918-53
Kvindeandel
18,0%
16,0%
14,0%
12,0%
10,0%
8,0%
6,0%
4,0%
2,0%
0,0%
1918-
19
1923-
24
1928-
29
1933-
34
1938-
39
112
1942-
43
1947-
48
1952-
53
Folketinget
1918- 1923- 1928- 1933- 1938- 1942- 1947- 1952-
19 24 29 34 39 43 48 53
Antal kvinder 4 3 3 5 3 4 13 14
Antal medlemmer 140 149 149 149 149 149 150 151
Kvindeandel 2,9% 2,0% 2,0% 3,4% 2,0% 2,7% 8,7% 9,3%
Landstinget
1918- 1923- 1928- 1933- 1938- 1942- 1947- 1952-
19 24 29 34 39 43 48 53
Antal kvinder 5 6 6 3 5 6 11 12
Antal medlemmer 72 76 76 76 76 76 76 76
Kvindeandel 6,9% 7,9% 7,9% 3,9% 6,6% 7,9% 14,5% 15,8%
Kilde: Egen optælling på basis af oversigten over Rigsdagens medlemmer i Rigsdagstidende.
Folketinget
Landstinget
Min egen optælling bekræfter resultaterne fra andre optællinger. Kvindeandelen ligger ret stabilt
indtil 2. verdenskrig. ”Katastrofevalget” i 1943 afspejles ikke min optælling, da 1943 på grund af
rigsdagsarbejdets ophør ikke kan medtages i analysen. Derimod ses det tydeligt, hvordan
kvinderepræsentationen øges i 1947-48 og 1952-53.
Mulige forklaringer på den højere kvindeandel i Landstinget, som ses i figur 7.1, er, at
det havde mindre politisk betydning end Folketinget, som det har været foreslået i Det uferdige
demokratiet, eller at de indirekte valg til Landstinget gav partiledelsen større indflydelse på
valgresultatet, som Krabbe har foreslået. 204 Ingen af disse forklaringer er dog underbygget
yderligere. Alt i alt var kvinderne ikke bare en minoritet på Rigsdagen – de var en meget lille
minoritet, selvom kvindeandelen er noget større end i kommunerne. Som udgangspunkt må man
regne med, at kvinderne sidder ganske isoleret som kvinder betragtet, fordi de ofte sidder som ene
204 Dahlerup 1983, s. 79. Krabbe 1968, s. 6.

høne i partikurven i både Folketing og Landsting. Fra 1947 er antallet af kvinder i Rigsdagen mere
end fordoblet, og selvom der stadig er få kvinder, så er de dog flere sammen i den enkelte
partigruppe.
Kapitel 8 De kvindelige rigsdagspolitikere
I kapitel 8 vil jeg undersøge de kvindelige rigsdagspolitikeres baggrund og anciennitet. Som nævnt i
afsnit 2.5 kan det have betydning for de kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse, hvis de som
gruppe har andre karakteristika end deres køn. I afsnit 8.1 vil jeg afdække, hvilke kompetencer
rigsdagskvinderne havde i kraft af deres erhvervs- og uddannelsesbaggrund, fordi dette har
potentiale som forklaring på kvinders politiske arbejdsområder. Herefter vil jeg også undersøge de
kvindelige politikeres forenings- og organisationsdeltagelse, fordi de også kan have væsentlige
erfaringer og kompetencer herfra. 205 I afsnit 8.2 vil jeg undersøge de kvindelige politikeres
anciennitet.
8.1 Rigsdagskvindernes baggrund
Idet hovedformålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvilke kompetencer de kvindelige
politikere havde, tager undersøgelsen ikke udgangspunkt i, hvordan kvinderne benævnes ved deres
indtræden, men i det erhverv de enten er uddannet til eller har bestredet, uanset om de senere er
ophørt med dette. Oplysningerne er derfor hentet i biografier; som nævnt i afsnit 7.2 Victor
Elberlings Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, supplementet hertil og Dansk
Kvindebiografisk Leksikon. Oversigten over Rigsdagens medlemmer forrest i Forhandlinger paa
Landstinget og Forhandlinger paa Folketinget giver også oplysning om rigsdagskvindernes
aktuelle erhverv, men medtager ikke oplysninger om tidligere erhverv. Eftersom mange af
kvinderne lader til at opgive deres tidligere erhverv, enten fordi de bliver husmødre, eller fordi de
har for travlt med deres politiske arbejde, kan man altså ikke basere optællingen af
rigsdagskvindernes erhvervsbaggrund på denne kilde.
Undersøgelsen i dette afsnit har også et yderligere sigte, nemlig at finde ud af i hvor
høj grad rigsdagskvindernes erhvervsbaggrund adskiller sig fra den kvindelige befolkning i øvrigt.
205 Som gennemgået i afsnit 3.3 stammer denne tese fra Hanne Rimmen Nielsen. Se Rimmen Nielsen 1996.
113

Her opstår der en metodisk vanskelighed, fordi grundlaget for at vurdere den kvindelige befolknings
erhverv er opgørelser over kvinders erhvervsfrekvens. Sådanne opgørelser regner altså - i
modsætning til den jeg laver her - ikke kvinders eventuelle tidligere beskæftigelse med, men tager
et øjebliksbillede af de beskæftigede. Derfor må man som udgangspunkt vente, at min undersøgelse
har langt flere beskæftigede og uddannede rigsdagskvinder end sammenligningsgrundlaget.
Et tredje formål med denne erhvervsundersøgelse er at undersøge, hvorledes
rigsdagskvindernes erhvervsbaggrund adskiller sig fra rigsdagsmedlemmerne som helhed. Dette er
muligt at undersøge for Rigsdagen, fordi Victor Elberling i artiklen Rigsdagsmændenes livsstilling
har opgjort forskellige fakta om rigsdagsmedlemmernes baggrund. Denne vinkel, som ser
rigsdagskvindernes erhverv i relation til rigsdagsmedlemmernes som helhed, er særligt interessant,
fordi man derved finder ud af om denne erhvervssammensætning særligt kendetegner kvinderne, og
den derfor kan forklare netop deres adfærd.
Det mest markante ved min undersøgelse af rigsdagskvindernes erhvervs- og
uddannelsesbaggrund er, at i både Folketing og Landsting har langt de fleste kvindelige
medlemmer, omkring 90%, på et eller andet tidspunkt haft et erhverv. Kun for fem ud af 52
undersøgte kvinder er der ikke oplyst noget erhverv – og der er vel at mærke ikke, som de hos
kvindelige kommunalpolitikere, tale om, at det ikke kan findes. De nævnes simpelthen ikke med
noget erhverv i biografier, som ellers medtager dette. Man kan heller ikke umiddelbart antage, at de
var husmødre. F.eks. var Gerda Mundt, som var medlem af Folketinget for de konservative 1932-
45, ugift, og omvendt var mange af kvinderne med oplyst erhverv også husmødre. De kvinder, som
hverken har noget kendt erhverv eller nogen uddannelse, er derfor udeladt af undersøgelsen, fordi
det ikke er muligt at sige noget om, hvilke kompetencer de havde i kraft af deres erhverv – det er
heller ikke muligt at slutte, at disse kvinder alene havde husmoderkompetencer. 206 Undersøgelsen,
hvis resultat fremgår af figurer 8.1, baserer sig således på 26 kvinder i Folketinget og 24 kvinder i
Landstinget. Af disse er tre gengangere mellem de to kamre, fordi de har været medlemmer af
begge, således at undersøgelsen sammenlagt baserer sig på 47 forskellige kvinder, der i alt har
bestredet 50 pladser i Rigsdagen.
I figur 8.1 fordeles kvinderne på fem grupper, der svarer til undersøgelsen af
erhvervsbaggrunden for de kvindelige kommunalpolitikere i afsnit 5.3. Som det ses, er der store
ligheder mellem folketingskvindernes og landstingskvindernes erhvervsbaggrund:
206 De rigsdagskvinder, som ikke er medtaget i undersøgelsen, er Johanne Rambusch (R), Lisbet Hindsgaul (K) og
Nicoline Winther (R) i Landstinget, og Gerda Mundt (K) og Oda Christensen (K) i Folketinget.
114

Figur 8.1 Kvindelige rigsdagsmedlemmers erhvervsfordeling
1; 4%
4; 15%
4; 15%
Folketing
9; 35%
8; 31%
Kilde: Elberling 1950, Sørensen, Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
En tredjedel af kvinderne med kendt erhverv er beskæftiget inden for undervisningsområdet, heraf
er de fleste lærerinder, som er det hyppigste erhverv for rigsdagskvinderne. De øvrige er
skoleinspektører og nogle få er lærerinder på de såkaldt ”højere skoler”. Landstingsmedlem
Ingefred Juul Andersen er udover at være uddannet husholdningslærerinde også gårdejer.
Den næste store gruppe er kontor og administration, som udgør 35% af
folketingskvinderne og 46% af landstingkvinderne. Det er heller ikke så mærkeligt, for denne
kategori spænder endog meget vidt: Kontorassistenter, jurister og journalister. Grunden til dette er,
at det ellers bliver umuligt at lave sammenlignelige kategorier for kommuner og Rigsdag. Selvom
der i begge Rigsdagens kamre er både kontorassistenter og jurister, er det i forskelligt forhold. I
Folketinget er der fire kontorassistenter, tre jurister, én cand. polit., der arbejder som kontorchef, og
én redaktør. I Landstinget er der fire kontorassistenter, to jurister, fire journalister/redaktører, og
endelig én fuldmægtig ved Statsbanerne. Den sidste er Anna Westergaard, som også må siges at
have andre kompetencer end inden for ”kontor/administration”, da hun er uddannet trafikkontrollør
som en af de første kvinder i landet.
0; 0%
2; 8%
3; 13%
11; 46%
Sundhedsgruppen er ganske lille. Den er medtaget, fordi de særlige kvindelige
kompetencer, som beskrevet i kapitel 3, også inkluderer omsorg og pleje, og det er derfor vigtigt at
undersøge hvor mange, der ikke blot havde disse kompetencer i kraft deres køn, men også i kraft af
deres erhverv. I lyset af pleje- og omsorgsopgavernes ringe professionalisering i denne periode kan
115
Landsting
8; 33%
Undervisning
Kontor og administration
Handel/håndværk/industri
Sundhed
Andre erhverv

det ikke undre, at der kun findes en enkelt i sundhedsgruppen i Folketinget, nemlig lægen Kirstine
Ladefoged Jensen (V). 207 I Landstinget findes ingen, men det skal dog nævnes, at Sofie Hansen (S,
1948-53) havde arbejdet som plejerske, indtil hun i 1929 blev kolonialhandlerske. Der er givet
mange kvinder, som har kompetencer inden for sundhed, hygiejne og pleje i kraft af deres
husmodererhverv, men den slags uformelle kompetencer kan ikke fanges ind i en kvantitativ
analyse.
Kolonialhandlersken Sofie Hansen er rubriceret under Handel/håndværk/industri. En
tydelig forskel på Folketing og Landsting er de kvinder, der er rubriceret i netop denne gruppe – i
Folketinget findes tre fabriksarbejdere og en syerske, mens der i Landstinget sad en syerske og en
kolonialhandlerske. Tilsyneladende har kvinder fra de lavere sociale lag kun i ringe grad siddet i
Landstinget.
Inger Gautier Schmit, som sidder i både Landstinget og Folketinget for Venstre, er
rubriceret i Andre erhverv, fordi hun i nogle år var bestyrer og sekretær for Magdalenehjemmet.
Denne stilling er ret svær at rubricere – på den ene side er der lidt undervisning over det, fordi de
faldne unge kvinder skulle lære husgerning, på den anden side sidder Inger Gautier Schmit der ikke
i den kapacitet, men som administrator – og er ikke, ligesom f.eks. en skoleinspektør, kommet op
nede fra undervisningslokalet. I gruppen Andre erhverv findes desuden en exam. polyt. og en
historiker i Landstinget, og en cand. theol., en korpschef og Gertie Wandel, der har læst fransk og
kunsthistorie, i Folketinget. Korpschefen er Marie Antoinette von Lowzow, der vist aldrig fik nogen
uddannelse, men var i smedelære i et halvt år og elektrikeraspirant på et skib. Hun stiftede
”Kvindelige Marinere”, som hun var korpschef for. 208
På basis af rigsdagskvindernes erhvervsfordeling alene kan man altså især vente, at de
beskæftiger sig med undervisning, men også erhvervsliv, arbejdsforhold og justitsområdet ligger i
naturlig forlængelse af deres erhvervskompetencer. Samtidig må man forvente, at nogle af de
kvinder, som er rubriceret i Andre erhverv eller har et bierhverv som f.eks. gårdejer, har
kompetencer inden for områder, der umiddelbart forekommer som atypiske kvindeområder.
Umiddelbart er det ikke muligt at sammenligne de 90% af rigsdagskvinderne, som har
en erhvervsbaggrund, med den andel af danske kvinder i øvrigt, som er erhvervsaktive. Dette
skyldes, at min undersøgelse ikke blot medtager aktuelle erhverv, men også tidligere erhverv og
uddannelse. Det er dog markant, at så mange af rigsdagskvinderne enten er uddannede eller har haft
207 Fra 1901 til 1930 blev antallet af kvinder ansat i det offentlige sundhedsvæsen mere end tredoblet fra knap 5000 til
16500. Tim Knudsen 1994, s. 323.
208 Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
116

arbejde uden for hjemmet, når man betænker, at danske kvinders erhvervsfrekvens i perioden 1918-
53 ikke oversteg 35%. 209
Endelig er det også interessant at vide, hvordan de kvindelige politikeres
erhvervsbaggrund adskiller sig fra rigsdagsmedlemmerne samlet set. Derved bliver det muligt at se,
om de erhvervskompetencer, der blev afdækket i analysen ovenfor, er noget særligt for kvinderne,
og om de i højere grad end medlemmerne som helhed besidder disse kompetencer. Hvis
erhvervsfordelingen for alle rigsdagsmedlemmer er den samme som for kvinderne alene, kan
erhvervsbaggrunden ikke forklare eventuelle særlige kvindelige arbejdsområder. Hvis kvindernes
erhvervsbaggrund derimod er betydeligt anderledes, udgør det et særligt karakteristika ved
kvindelige politikere, som måske kan forklare en eventuel arbejdsdeling mellem kønnene. Heldigvis
har Victor Elberling undersøgt rigsdagsmedlemmernes baggrund i sin artikel om
Rigsdagsmændenes livsstilling, hvor han også levner plads til to sider om rigsdagskvinderne. 210 Det
er ganske vist ikke ret meget; slet ikke når man tager i betragtning, at han ikke leverer de samme
tabeller for rigsdagskvinderne, som han har givet for hele Rigsdagen. Når han således opgør tallene
for alle medlemmerne, kan det bruges i dette speciale til at undersøge, hvorvidt rigsdagskvindernes
baggrund adskiller sig fra de øvrige rigsdagsmedlemmers. Problemet er, at han ikke anvender de
samme kategorier, som jeg gør i ovenstående undersøgelse. Jeg har ikke kunnet opstille min analyse
efter hans kategorier, fordi de er uegnede til at afdække erhvervskompetencer. Følgelig må man
sammenligne Elberlings opgørelser over kvinderne med hans opgørelse over totalen. Jeg har i det
følgende valgt at omregne Elberlings angivelser fra antal til procent, fordi det derved bliver muligt
at se, om kvinderne er over- eller underrepræsenterede inden for en bestemt kategori.
Hvad angår rigsdagsmedlemmernes sociale tilhørsforhold, stammer 41% af kvinderne
fra hvad Elberling kalder et ”højere milieu”, mens dette kun er tilfældet for 22% af alle
rigsdagmedlemmer. 43% af kvinderne kom fra et ”middel milieu”, mens det for totalens
vedkommende er 50%, og 15% af kvinderne kom fra et ”lavere milieu”, mens det var hele 28% af
alle rigsdagsmedlemmerne, der havde denne sociale baggrund. 211 Det er altså tydeligt, at kvinderne
alt i alt kommer fra bedre stillede hjem end mændene i perioden 1918-48.
Med denne sociale baggrund in mente kan det heller ikke undre, at kvinderne er lidt
bedre uddannede end det gennemsnitlige rigsdagsmedlem: 22% af kvinderne (10 kvinder) er
universitetsuddannede, mens det kun er 16% af alle rigsdagsmedlemmer. Hvad angår det, Elberling
209 Danmarks Statistik 2000, s. 61.
210 Elberling 1949, s. 349-392.
211 Elberling 1949, s. 389 og 356.
117

kalder ”videregående uddannelser”, er andelen lige så stor for medlemmerne som helhed som for
kvinderne, nemlig 65%. De, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen, udgør 19% af alle
rigsdagsmedlemmer og kun 13% af kvinderne. 212
Man kunne forestille sig, at når kvinderne ifølge Elberlings opgørelse har højere
uddannelser og kommer fra højere klasser end rigsdagsmedlemmerne som helhed, så hænger det
sammen med Landstingets og Folketingets forskellige størrelser – i en opgørelse af
rigsdagsmedlemmernes sociale forhold vejer Folketinget tungere end Landstinget, fordi det har flere
medlemmer. Procentsatserne for alle rigsdagsmedlemmer er altså tættere på
folketingsmedlemmerne end på landstingsmedlemmerne. Når rigsdagskvinderne derfor er
nogenlunde ligeligt fordelt på Folketing (23) og Landsting (25), bliver procentsatserne for alle
rigsdagskvindernes sociale forhold omtrent midt imellem folketingskvindernes og
landstingskvindernes. Samtidig kan man formode, at landstingsmedlemmer har højere social status
og eventuelt også bedre uddannelse, fordi Landstinget som den ”konservative garant” med flertal af
Venstre og Konservative rekrutterer sine politikere fra en højere samfundsklasse. I kombination
betyder det, at rigsdagskvinderne i gennemsnit vil komme fra højere klasser end
rigsdagsmedlemmerne som helhed, fordi rigsdagsmedlemmerne som helhed trækkes ned af de flere
folketingsmedlemmers formodentligt lavere sociale tilhørsforhold. I den forbindelse er det
påfaldende, at landstingsmedlemmerne omkring 1918 nok hørte til højere sociale klasser end
folketingsmedlemmerne, men at forholdet bliver det modsatte i løbet af perioden. 213
Rigsdagskvindernes gennemsnitligt højere sociale tilhørsforhold og uddannelsesniveau kan derfor
ikke alene forklares af de to kamres forskellige størrelse, men må også være et særkende for de
kvindelige rigsdagsmedlemmer.
Hvad angår erhvervsfordelingen er det vanskeligt at sammenligne Rigsdagens
medlemmer som helhed med rigsdagskvinderne. Elberling opgør nemlig ikke kvindernes erhverv
særskilt, og hans erhvervskategorier er umiddelbart svære at sammenligne med figurerne 8.1 og 8.2.
Et eksempel er jurister, som i Elberlings undersøgelse er fordelt ud på mange forskellige kategorier;
nogle er i ”liberale erhverv”, mens andre er tjenestemænd. Samme problem gælder i nogen grad for
læger, men det er markant, at det ikke kun er blandt kvinderne, denne gruppe er dårligt
repræsenteret: 9 ud af 643 rigsdagsmedlemmer i perioden 1918-48 kategoriseres som ”Læger,
apotekere, dyrlæger”, altså 1,4%. Som Elberling skriver: ”Lægegerningen lader sig dårlig forene
212 Elberling 1949, s. 389 og 356.
213 Elberling 1949, s. 358 og 359.
118

med rigsdagsgerningen”. 214 På basis af min og Elberlings undersøgelser af erhvervsbaggrunden kan
man altså ikke vente noget om, at kvinder enten deltager eller ikke deltager meget inden for
sundhedsområdet.
Derimod kan man vente, at undervisningsområdet er et særligt kvindeområde, fordi en
større andel af kvinderne har erhvervserfaring inden for dette område end rigsdagsmedlemmerne
som helhed. Ifølge Elberlings tal hører 9% af alle rigsdagsmedlemmer i perioden 1918-48 til
undervisningssektoren. 215 I min undersøgelse af rigsdagskvindernes erhvervsfordeling viste det sig,
at lige over 30% af kvinderne i både Folketing og Landsting tilhørte denne kategori, og selv hvis
man tager højde for, at kvinder med uddannelses- og erhvervsbaggrund kun udgør 90% af
rigsdagskvinderne, har en langt større andel af kvinderne erhvervskompetencer fra
undervisningsområdet end rigsdagsmedlemmerne som helhed. Rigsdagskvinderne er så at sige
overrepræsenterede inden for undervisningserhvervet, og man kan derfor vente, at de også er
overrepræsenterede inden for undervisningsrelaterede udvalg.
Erfaringer fra frivilligt forenings- og organisationsarbejde kan også have udviklet
rigsdagskvindernes kompetencer. Som behandlet i afsnit 3.3, kan erfaringerne fra dette arbejde i
forlængelse af Hanne Rimmen Nielsens undersøgelser ses som et springbræt for kvinder ind i
politik. Derfor vil jeg se på, hvilke kompetencer dette arbejde kan have givet kvinderne, med
henblik på om disse kompetencer også kunne have betydningen for deres politiske arbejdsområder.
Figur 8.3 angiver hvor stor en del af rigsdagskvinderne, som arbejdede frivilligt inden for de enkelte
områder. Områderne er de samme som i analysen af de kommunale kvinders frivillige arbejde; blot
har jeg tilføjet Kommunalbestyrelse, fordi mange af rigsdagskvinderne tidligere havde siddet i en
sådan. Oplysningerne er hentet samme sted som erhvervsoplysningerne, nemlig i Elberlings
Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948 og supplementet dertil. Jeg har således
udeladt to kvinder af undersøgelsen, nemlig Gertie Wandel og Marie Antoinette von Lowzow, fordi
de ikke er medtaget i disse værker. Jeg har valgt ikke at søge oplysninger om disse to i andre kilder,
fordi detaljeringsgraden måske er anderledes og opgørelsen derved ville blive fortegnet. Således
bygger undersøgelsen her på 50 rigsdagskvinder.
214 Elberling 1949, s. 385ff.
215 Hvis man forstår Elberlings kategorier ”professorer”, ”Latinskolelærere og andre overordnede i lærerstanden samt
bibliotekarer” og ”Folkeskolen” som den kategori, jeg har kaldt ”Undervisning” i min undersøgelse. Elberling 1949, s.
383.
119

Figur 8.2 Kvindelige rigsdagsmedlemmers medlemskaber af foreninger mv.
Andel af rigsdagskvinder
80%
60%
40%
20%
0%
Parti
64%
Børn/skole
42% 36%
Kvindesag
Kvindeforening i parti
28% 28%
Faglig organisation
Kilde: Elberling 1950, Sørensen 1958.
Kirkeligt arbejde
10%
Håndarbejde/husholdning
8% 6% 6% 6% 2% 0%
Forsvar
120
Hjælpekasse
Sociale formål
Sundhed/afholdssag
Fredssagen
Øvrige
30%
Kommunalbestyrelse
For at blive talt med i en kategori skal man være mere end menigt medlem; man kan f.eks. være
formand eller medlem af bestyrelsen. Som det fremgår af tabellen, er 64% af rigsdagskvinderne
engageret i partiorganisationen, 28% i partiets kvindeforening og 36% i kvindesagsforeninger.
Dette tyder på, at engagement i partiet har stor betydning for en kvindelig politiker og også større
betydning end eventuelle fælleskvindelige mål. Fælles for disse tre er, at de alle må give erfaringer
med debatter i det offentlige rum. En anden stor gruppe udgøres af Børn/skole, hvilket dækker over
både værgeråd, børnehjem og skolekommission. De er rubriceret sammen, fordi det i flere tilfælde
ikke er muligt at adskille børn og skolearbejde. At så mange af kvinderne har kompetencer inden
for dette område, svarer nøje til beskrivelsen af de særlige kvindelige kompetencer og de kvindelige
politikeres erhvervsfordeling i øvrigt. I forhold til de særlige kvindelige kompetencer, som
formuleres i forlængelse af husmoderidealet, engagerer rigsdagskvinderne sig påfaldende lidt i
håndarbejde, husholdning, sundhed og afholdssag. Det er nemlig kun 10% eller derunder, som
udfører frivilligt arbejde af betydning inden for disse områder. Alligevel kan man gå ud fra, at
kvinderne havde erfaringer som husmødre, om end de ikke kan tælles og måles. Selvom det ikke
formelt set er et erhverv, kan man godt tale om, at husmodererhvervet giver nogle uformelle
erhvervskompetencer.
54%

8.2 Rigsdagskvindernes anciennitet
Idet fordelingen af udvalgsposter foregår i en mundtlig kultur, er det svært at afgøre, præcis hvorfor
nogen får en bestemt post. Som beskrevet i afsnit 2.5 er anciennitet en mulig forklaring på
fordelingen af udvalgsposter, og det må derfor undersøges, om rigsdagskvinderne adskiller sig fra
resten af Rigsdagen på dette punkt. I dette afsnit skal det blot afdækkes, hvorvidt
rigsdagskvindernes anciennitet adskilte sig fra resten af Rigsdagen, idet en egentlig analyse af
anciennitetens betydning først foretages undervejs i kapitel 9. På forhånd kan man formode, at
anciennitet ikke er en evigtgyldig regel for fordelingen af udvalgsposter, f.eks. kan
rigsdagsmedlemmet i enkelte tilfælde have så meget erfaring fra arbejde i partiet, at der ses bort fra,
hvor længe vedkommende har været på Rigsdagen. Et godt eksempel på dette er den senere
undervisningsminister Nina Bang (S), som indvalgtes i Landstinget 1918, og allerede fra starten fik
sæde i Finansudvalget, måske netop fordi hun var et mangeårigt medlem af partiets
hovedbestyrelse. Som hovedregel må man dog formode, at jo højere anciennitet, jo mere attraktive
udvalg får man sæde i.
Jeg har valgt at belyse rigsdagskvindernes anciennitet gennem en undersøgelse af
udviklingen i deres gennemsnitlige anciennitet og beregner den for hvert femte år svarende til
udvalgsanalysen i kapitel 9. Derved bliver det muligt at analysere, hvordan den gennemsnitlige
anciennitet spiller ind i forhold til fordeling af udvalgsposter. Ideelt set skal rigsdagskvindernes
anciennitet ses i forhold til alle rigsdagsmedlemmernes anciennitet, idet kriteriet for fordelingen af
attraktive poster netop formodes at være, hvem der har den højeste anciennitet. Dette lader sig gøre
for Folketinget, fordi Folketingets arkiv har en liste, som opregner hvert medlems anciennitet ved
folketingssamlingens start, sædvanligvis 1. oktober. 216 Ved hjælp af denne har jeg udregnet den
gennemsnitlige anciennitet både for Folketingets medlemmer som helhed og for
folketingskvinderne i alle de relevante år, hvilket kan ses i figur 8.4.
En sådan liste findes ikke over Landstingets medlemmer, og det er derfor noget mere
besværligt at udregne den gennemsnitlige anciennitet for denne gruppe. Først må man finde
medlemmernes indtrædelsesår, og på basis af dette kan man udregne den aktuelle anciennitet.
Derefter kan den gennemsnitlige anciennitet udregnes. Da dette er et stort arbejde, har jeg valgt kun
at udregne kvindernes gennemsnitlige anciennitet og ikke landstingsmedlemmernes som helhed. Jeg
har taget udgangspunkt i oplysninger om indtrædelsesdato fra Victor Elberlings værk Rigsdagens
216 ”Fortegnelse over Folketingets medlemmer”, 1918, 1923, 1928, 1933, 1938, 1942 og 1952 pr. 1/10, 1947 pr. 1/11.
Folketingets arkiv og bibliotek, kasse 88.
121

medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, supplementet dertil samt oversigten over rigsdagens
medlemmer i de relevante årgange af Rigsdagsårbog. Dansk kvindebiografisk leksikon er ikke
nogen hjælp i denne sammenhæng, da det kun oplyser året og ikke datoen for indtrædelse. I figur
8.3 kan man se forholdet mellem landstingskvindernes og folketingskvindernes gennemsnitlige
anciennitet.
Som vist i afsnit 7.4 varierer kvindeandelen i Rigsdagen noget over tid, og store
udsving i kvindeandelen påvirker kvindernes gennemsnitlige anciennitet betragteligt. De mange
nyindvalgte efter krigen må nødvendigvis medføre et fald i den gennemsnitlige anciennitet. Dette
ses da også tydeligt af udviklingen i folketingskvindernes gennemsnitlige anciennitet.
Figur 8.3 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers gennemsnitlige anciennitet
pr. 1 oktober
År
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
1918 1923 1928 1933 1938 1942 1947 1952
Folketinget 0,5 5,5 10,5 9,1 6,0 7,6 1,0 5,2
Landstinget 0,4 5,0 7,5 10,4 4,6 4,6 5,3 9,8
Kilde: Elberling 1950, Sørensen 1958, Rigsdagsårbog.
I optællingen er der ikke taget hensyn til, når nogen skifter fra det ene ting til det
andet, hvilket forekommer tre gange. Johanne Dahlerup-Petersen (K) sidder først i Landstinget, og
så i Folketinget, men da det er så kort, hun sidder i Landstinget, er det fuldstændig uden betydning
for optællingen. Karen Ankersted (K) starter i Folketinget, men skifter efter to år til Landstinget –
dette har heller ikke den store betydning. Den eneste, der for alvor kan flytte noget i analysen, er
Inger Gautier Schmit (V), som sidder næsten elleve år i Landstinget, inden hun i 1929 skifter til
Folketinget, hvor hun sidder i 16 år og 6 måneder. Tæller man hendes erfaring fra Landstinget med,
får folketingskvinderne en noget højere gennemsnitlig anciennitet i 1933-34 (11,1), 1938-39 (8,7)
og 1942-43 (9,6). Dette er mest interessant for undersøgelsesåret 1933-34, hvor
122

folketingskvindernes gennemsnitlige anciennitet inkl. Inger Gautier Schmits anciennitet fra
Landstinget således overstiger folketingsmedlemmernes som helhed. I de øvrige år har
folketingskvinderne dog stadig relativt lavere gennemsnitlig anciennitet. Grunden til, at Inger
Gautier Schmits landstingsanciennitet er udeladt i opgørelsen i figur 8.3, er, at hun som alle nye
folketingsmedlemmer skal tilkæmpe sig en plads i Folketingets udvalgsstruktur og derfor ikke
nødvendigvis bare kan overføre sin position fra Landstinget.
I gennemsnit sidder de kvinder, som indvalgtes i perioden 1918-53, 8 år og 11
måneder i Landstinget og 11 år og 6 måneder i Folketinget. Men spredningen mellem dem er
ganske stor: Nina Andersen sidder i 27 år, mens der i hvert kammer er to kvinder, som sidder under
et år. I 1918 er kvindernes anciennitet ganske lav, eftersom valgene i april og maj 1918 var første
gang kvinderne kunne udvælges. Landstingskvindernes anciennitet stiger ganske kraftigt frem til
1933, for derefter at stagnere. Den høje anciennitet i 1952 hænger måske sammen med den nye
Grundlov af 1953; sådan at landstingskvinderne sidder den sidste tid ud og ikke fratræder før
Landstingets afskaffelse. Folketingskvindernes anciennitet svinger langt mere som en følge af den
svingende kvinderepræsentation i fyrrerne.
Det bedste grundlag for at vurdere betydningen af anciennitet er at se på forholdet mellem kvinder
og Rigsdagen som helhed. Som nævnt findes der - men kun for Folketinget - en liste over de enkelte
medlemmers anciennitet ved folketingsårets start. 217 På basis af denne har jeg kunnet udregne den
gennemsnitlige anciennitet for alle folketingsmedlemmer, og jeg har for sammenlignelighedens
skyld også udregnet folketingskvindernes anciennitet på basis af disse tal. Som man vil se, afviger
den en smule fra figur 8.3, hvilket skyldes forskellig måde at udregne et medlems anciennitet på.
217 ”Fortegnelse over Folketingets medlemmer”, 1918, 1923, 1928, 1933, 1938, 1942 og 1952 pr. 1/10, 1947 pr. 1/11.
Folketingets arkiv og bibliotek, kasse 88.
123

Figur 8.4 Folketingsmedlemmernes gennemsnitlige anciennitet pr. 1. oktober
År
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
0,0
1918 1923 1928 1933 1938 1942 1947 1952
Folketingsmedlemmer 7,8 8,5 9,0 10,0 10,5 10,9 7,2 9,6
Kvindelige folketingsmedlemmer 0,4 5,4 10,4 9,0 6,0 7,6 1,0 5,1
Kilde: ”Fortegnelse over Folketingets medlemmer”, 1918, 1923, 1928, 1933, 1938, 1942 og 1952 pr. 1 oktober, 1947
pr. 1 november. Folketingets arkiv og bibliotek, kasse 88.
Det viser sig, at folketingskvinderne allerede efter 10 år i politik opnår at have lige så høj
gennemsnitlig anciennitet som folketingets medlemmer i øvrigt – i 1928 er den endda lidt højere,
nemlig 10,4 år mod totalens 9,0. Helt som man kunne forvente, skyldes den øgede kvindeandel i
1947 mange nyindvalgte kvinder, hvilket igen betyder meget lav gennemsnitlig anciennitet for de
kvindelige medlemmer, 1,0 år mod alle medlemmers 7,2 år. I det sidste undersøgelsesår, 1952-53,
har folketingskvinderne halvvejs indhentet de øvrige medlemmer. Faldet i 1938 skyldes, at de to
sidste ”pionerer” fra 1918, Elna Munch og Helga Larsen er udtrådt (i 1935 og 1937). I langt de
fleste år ligger folketingskvindernes anciennitet noget under Folketingsmedlemmernes i øvrigt. Det
er oplagt, at hvis det holder stik, at høj anciennitet giver bedre chancer for at få sæde i et ønsket
udvalg, så har folketingskvinderne de bedste chancer i 1928, hvor deres gennemsnitlige anciennitet
overstiger Folketingets som helhed, og de dårligste i 1918 og 1947, hvor deres anciennitet er relativt
lavest. 1918 vil dog ikke være noget godt udgangspunkt for en vurdering af anciennitetens
betydning, da al virakken om kvindernes indtog i Rigsdagen dette år muligvis påvirker
udvalgsfordelingen mere end de normale spilleregler.
For perioden 1971-88 har Elisabeth Refsgaard i sit speciale undersøgt forholdet
mellem mænds og kvinders gennemsnitlige anciennitet på basis af tallene i Folketingets Håndbog.
Hendes undersøgelse viser, at kvinder har markant lavere anciennitet end mændene, dels fordi der i
perioden er tilgang af nyvalgte kvinder, dels fordi de simpelthen holder hurtigere op igen, tvungent
124

eller frivilligt. 218 Umiddelbart kan hendes undersøgelse ikke overføres direkte til dette speciales
periode, men der er en interessant pointe: Også kvinder på topposter har lavere anciennitet end
mænd på topposter. 219 Dermed er anciennitet ikke nødvendigvis en afgørende faktor, når
Rigsdagens forskellige poster skal besættes. Kvinder behøver ikke at være ”overkvalificerede” for
at avancere, men avancerer i gennemsnit hurtigere end mændene. Dette er i øvrigt i fuldkommen
modstrid med en norsk undersøgelse, som også kontrollerer for anciennitet. 220
8.3 Opsamling
I dette kapitel har jeg undersøgt, hvad der kendetegner kvinderne som gruppe. Det er sket med
henblik på at afdække, om der er andre faktorer end deres køn alene, som kan forklare den
udvalgsadfærd, som skal undersøges i næste kapitel. I den forbindelse undersøgte jeg også, hvilke
erhvervede kompetencer rigsdagskvinderne har, som eventuelt kan ligge til grund for særlige
kvindelige arbejdsområder. Det viste sig, at rigsdagskvinderne især havde formelle kompetencer
inden for undervisning, men også inden for erhvervsliv, arbejdsforhold og justitsområdet. Enkelte af
kvinderne havde altså også kompetencer inden for områder, der umiddelbart rækker et godt stykke
ud over de særlige kvindelige kompetencer. Dertil kommer nogle uformelle kompetencer fra
arbejde med børn og som husmoder. Rigsdagskvindernes anciennitet blev undersøgt med henblik på
næste kapitel, hvor jeg vil analysere dennes betydning for kvindernes udvalgsdeltagelse.
Kapitel 9 Arbejdsdeling mellem kønnene i Rigsdagen
Dette kapitel skal afdække, om der findes en kønnenes arbejdsdeling i Rigsdagen. Ved dette forstår
vi som tidligere nævnt tre ting. For det første om kønnene deltager i lige høj grad i Rigsdagens
aktiviteter samlet set og derved deler arbejdsbyrden ligeligt imellem sig. For det andet om kønnene
specialiserer sig inden for bestemte arbejdsområder og derved fordeler opgaverne imellem sig efter
deres saglige indhold. For det tredje om kønnene deler magten imellem sig; særligt med henblik på
om kvinder overhovedet får adgang til magten. Analysen af denne problematik tager som beskrevet
i afsnit 2.6 udgangspunkt i en undersøgelse af kvindernes udvalgsdeltagelse i Rigsdagen, hvor over-
og underrepræsentativitet belyst gennem deltagelsesgrad er den centrale parameter for at vurdere
218 Refsgaard 1989, s. 51.
219 Refsgaard 1989, s. 54.
220 Refsgaard 1989, s. 55 (Ottar Hellevik m.fl., Norske kommunestyrer. Plass for kvinner?, Norge 1985).
125

graden af arbejdsdeling. I afsnit 9.1 vil jeg gennemgå kilderne til og fremgangsmåden i optællingen
af udvalgsdeltagelsen. Afsnit 9.2 undersøger rigsdagskvindernes totale aktivitetsniveau i både
udvalg og ordførerskaber med udgangspunkt i min optælling og under inddragelse af anden
litteratur. Formålet er her at finde ud af, om kvinder var lige så aktive som rigsdagsmedlemmerne
som helhed. Derefter tages kønnenes fordeling af arbejdsområder op i tre afsnit: Afsnit 9.3
beskriver, hvordan der kan opstilles en analyse af forskellige arbejdsområder på basis af
udvalgsoptællingen. Afsnit 9.4 undersøger ved hjælp af deltagelsesgrad typiske og atypiske
arbejdsområder for kvindelige politikere. Afsnit 9.5 behandler kønnenes arbejdsdeling med
udgangspunkt i hvor stor en del af henholdsvis mænds og kvinders arbejdsindsats, der lægges i de
forskellige sagsområder. Endelig undersøges i afsnit 9.5 om magtens jernlov gælder for de
kvindelige politikere i Rigsdagen 1918-53.
9.1 Kilder og fremgangsmåde i undersøgelsen af Rigsdagen
Andre undersøgelser af kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse har taget udgangspunkt i
Folketingets stående udvalg, fordi deres undersøgelser beskæftiger sig med perioden efter 1970,
hvor de stående udvalg for de flestes vedkommende var etableret. Dette gælder f.eks. Erik
Damgaards afhandling, som er præsenteret i kapitel 2, og Elisabeth Refsgaards speciale. 221
Dette er imidlertid ikke tilfældet for perioden 1918-53, hvor der kun er meget få
stående udvalg, og en udvalgsanalyse for denne periode må derfor i stedet baseres på de ad hoc
nedsatte udvalg. Sådanne udvalg nedsættes typisk i forbindelse med behandlingen af ét bestemt
lovforslag, men nogle gange behandler et udvalg flere sammenhængende lovforslag.
Udvalgsbehandlingen kan foregå på et hvilket som helst trin i lovbehandlingen, men i perioden
frem til 1953 var det ofte mellem 1. og 2. behandling. 222 Udvalgsposterne besættelse foregik efter
forholdstal, sådan at partigruppernes medlemstal i Rigsdagens kamre blev lagt til grund for
udvalgenes sammensætning. Fra 1915 og frem var et udvalg typisk på 15 medlemmer, hvilket
formentlig skyldtes, at man ønskede, at også mindre grupper skulle have en rimelig
repræsentation. 223
Rigsdagstidende udgør en udmærket kilde til fordelingen af udvalgsposter i Folketing
og Landsting. Udvalgene står for hver rigsdagssamling opført bagest i Forhandlinger paa
221 Damgaard 1977, Refsgaard 1989.
222 Damgaard 1977, s. 66 ff.
223 Jens Møller, ”Tingenes forretningsordener” i Den danske Rigsdag 1849-1949, bd. IV, København 1949, s. 40ff.
126

Folketinget og Forhandlinger paa Landstinget. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i denne oversigt,
sådan at optællingen inkluderer både stående og ad hoc nedsatte udvalg, præsidiet og nogle få
tillidshverv, f.eks. tilsyn med bogsamlingen. Således er der i undersøgelsesårene gennemsnitligt
mere end 100 forskellige udvalg, og jeg har derfor valgt at begrænse undersøgelsen til hvert femte
år. Rigsdagssamlingen begynder sædvanligvis i oktober og løber indtil, man har afsluttet
lovbehandlingen. Det første undersøgelsesår er således 1918-19. Derefter undersøges hvert femte
år; undtagen under 2. verdenskrig, hvor der må laves et interval på fire år, som det er beskrevet i
afsnit 7.3. Fordelt på otte undersøgelsesår har jeg ialt optalt 544 udvalg i Folketinget og 333 udvalg
i Landstinget.
I optællingen noterede jeg udvalgets titel, antal medlemmer, antal kvinder, hvilke
kvinder og hvem der fremsatte forslaget. På baggrund af dette har jeg fremstillet tabellen i bilag 15.
Jeg har valgt ikke at tage hensyn til om udvalgets formand, ordfører eller sekretær er kvinde, da
disse oplysninger ikke er noteret konsekvent i Rigsdagstidende. Der er heller ikke medtaget hverv i
diverse kommissioner og nævn, som også har medlemmer uden for tinget – simpelthen fordi det vil
være for kompliceret at skelne imellem rigsdagsmedlemmer og ikke-medlemmer. De mange råd og
nævn udviklede sig i løbet af perioden da også til, hvad man kan kalde en ”uoverskuelig jungle” 224 .
9.2 Rigsdagskvindernes aktivitetsniveau
Dette afsnit skal undersøge, i hvor høj grad der er arbejdsdeling mellem kønnene hvad angår den
samlede udvalgsdeltagelse. Dette gøres gennem en analyse af de kvindelige rigsdagspolitikeres
aktivitetsniveau. Kriteriet for, om rigsdagskvinderne deltog lige så meget som rigsdagmedlemmerne
som helhed, er, om de har en deltagelsesgrad på 100% i udvalg under Rigsdagen. Begrebet
deltagelsesgrad introduceredes i afsnit 2.6 og sætter kvindernes deltagelsesgrad til 100%, hvis deres
andel af udvalgsposterne svarer til deres andel af pladserne i de to kamre. Kvindernes
aktivitetsniveau i udvalg vil blive vurderet på grundlag af min udvalgsoptælling, og deres andel af
ordførerskaber vil blive analyseret i forlængelse af en undersøgelse, som Birte Krabbe har lavet i sit
speciale.
De kvindelige politikeres aktivitetsniveau er illustreret i figur 9.1, som baserer sig på bilag 15. I
forhold til bilag 15 er kvindeandelen i udvalg her sat i forhold til kvindeandelen i henholdsvis
224 Tim Knudsen 2000b, s.26.
127

Folketing og Landsting, som er undersøgt i afsnit 7.4. Således viser figur 9.1, hvorvidt
rigsdagskvinderne deltager i et omfang, som svarer til deres repræsentation i Rigsdagen.
Figur 9.1: Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg 1918-53
Deltagelsesgrad
140%
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Folketingskvinder 70% 31% 98% 81% 62% 83% 88% 81% 74%
Landstingskvinder 86% 93% 92% 88% 126% 72% 108% 94% 95%
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53 Genne
msnit
Som man kan se, er der hverken i Folketing eller Landsting nogen klar tendens i kvindernes
deltagelsesgrad. Gennemsnittet er derfor det bedste udtryk for kvindernes deltagelsesgrad i
perioden. Gennemsnittet af deltagelsesgraden er beregnet således, at alle undersøgelsesår vægter
lige meget, selvom der er flere udvalg i nogle år end andre.
I perioden som helhed besætter folketingskvinderne altså 74% af de udvalgsposter,
man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i Folketinget; kun i 1928-29 når de op omkring
100%. Det store dyk i folketingskvindernes udvalgsdeltagelse i 1923-24 kan der ses bort fra, da
dette muligvis hænger sammen med det lave antal udvalg i Folketinget dette år (se bilag 15),
hvorfor det statistiske grundlag ikke er ret stort. For landstingskvinderne ser det lidt bedre ud, idet
de i perioden som helhed besætter omkring 95% af de udvalgsposter, man kunne forvente ud fra
deres repræsentation i Landstinget, og i både 1938-39 og 1947-48 har en deltagelsesgrad på over
100%.
Det er påfaldende, at der ikke er nogen tendens til en kronologisk udvikling i
rigsdagskvindernes aktivitetsniveau. Man kunne ellers overveje, om ikke udvalgsdeltagelsen havde
128

en sammenhæng med mængden af kvinder – det har været foreslået, at få kvinder trækker flere med
sig. Således kunne man forestille sig, at når andelen af kvinder i Rigsdagen øges, bliver det muligt
for dem at hjælpe hinanden ind i udvalgsarbejdet. 225 Ved at sætte kvindeandelen og
udvalgsdeltagelsen ind i samme diagram, kan man let sammenligne udviklingen i de to og afsløre
en eventuel afhængighed. I figur 9.2 angiver kurverne udviklingen kvindernes andel i Folketing og
Landsting og aflæses på højre værdiakse, mens søjlerne betegner kvindernes deltagelsesgrad som i
figur 9.1, hvilket aflæses på venstre værdiakse.
Figur 9.2 Kvindelige folketings- og landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i udvalg samt deres
repræsentation i Folketing og Landsting 1918-53
Deltagelsesgrad
Folketingskvinder,
deltagelsesgrad
Landstingskvinder,
deltagelsesgrad
140%
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
70% 31% 98% 81% 62% 83% 88% 81%
86% 93% 92% 88% 126% 72% 108% 94%
Kvindeandel i Folketinget 2,9% 2,0% 2,0% 3,4% 2,0% 2,7% 8,7% 9,3%
Kvindeandel i Landstinget 6,9% 7,9% 7,9% 3,9% 6,6% 7,9% 14,5% 15,8%
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53
Af figuren fremgår det imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem den stigende
kvindeandel i Rigsdagen og kvindernes totale udvalgsdeltagelse. Selvom der i både Folketing og
Landsting er en kraftig stigning i kvinderepræsentationen efter 2. verdenskrig, er der ikke nogen
225 F.eks. har Drude Dahlerup i artiklen ”From a Small to a Large Minority: Women in Scandinavian Politics”, s. 275-
298 i Scandinavian Political Studies, vol. 11, no. 4, 1988, undersøgt betydningen af, at kvindeandelen inden for bl.a.
Folketing og kommunalpolitik øges fra en lille minoritet på under 30%, til en stor minoritet på 30% eller derover.
Undersøgelsen beskæftiger sig mest med forandringer i den politiske kultur. Konklusionen er, at større kvindeandel gør
en forskel, men at man ikke kan kalde de 30% for en kritisk masse, hvorefter politik er forandret for altid.
129
18,0%
16,0%
14,0%
12,0%
10,0%
8,0%
6,0%
4,0%
2,0%
0,0%
Kvindeandel

tendens til, at kvindernes udvalgsdeltagelse øges i forhold til perioden før 1945. Det er altså ikke
sådan, at kvindernes deltagelse i Rigsdagens udvalg ”normaliseres” af, at der kommer flere kvinder
i politik i den periode, der behandles her. I den forbindelse må man imidlertid også overveje, at når
kvindeandelen stiger, er det netop nye, uprøvede rigsdagsmedlemmer, der tegner sig for forøgelsen.
Hvis anciennitet er en afgørende faktor for besættelsen af udvalgsposter, har disse nye
rigsdagsmedlemmer efter 1945 måske lavere udvalgsdeltagelse, og de trækker derfor kvindernes
samlede udvalgsdeltagelse ned i stedet for op.
Anciennitetens betydning for deltagelsesgraden kan også have betydning for de tidlige
år – 1918-19 er jo det første år, de kvindelige politikere kan komme ind på Rigsdagen, så måske
skyldes deres lidt lavere deltagelse i udvalgsarbejdet, at de er mindre erfarne. Undersøgelsen af
rigsdagskvindernes anciennitet i afsnit 8.2 viste, at folketingskvinderne i 1928-29 havde højere
gennemsnitlig anciennitet end folketingsmedlemmerne som helhed. Når kvinderne dette år havde
højere gennemsnitlig anciennitet, kunne man formode, at de også havde bedre chancer for få sæde i
attraktive udvalg. 1928-29 er faktisk også det år, hvor folketingskvinderne ifølge figur 9.1 har den
højeste deltagelsesgrad i udvalg samlet set. Anciennitetsundersøgelsen viste også, at
folketingskvinderne i årene 1918-19 og 1947-48 havde en gennemsnitlig anciennitet, som lå langt
under folketingsmedlemmernes som helhed, og man kunne derfor vente, at kvinderne ville klare sig
meget dårligt i konkurrencen om udvalgsposter i disse år. Sammenligner man med kvindernes
deltagelsesgrad i andre år (jf. figur 9.1 og 9.2), hvor deres gennemsnitlige anciennitet ikke er
markant lavere end de øvrige medlemmers, lader det dog ikke til at være tilfældet. Anciennitet
forklarer altså kun i ringe grad, at rigsdagskvinderne er let underrepræsenterede i udvalgene som
helhed.
Birte Krabbe har i sit speciale lavet en omfattende optælling, som ikke blot omfatter
rigsdagskvindernes udvalgsdeltagelse men også deres politiske ordførerskaber for partierne.
Krabbes undersøgelse af ordførerskaberne er for min undersøgelse den mest interessante del af
hendes speciale, fordi dette er et perspektiv på rigsdagskvindernes aktivitetsniveau, som ellers ikke
anvendes her, mens hendes udvalgsundersøgelse kan bruges som en kontrol af min egen. Jeg har på
grundlag af hendes tal (kvindeandele i udvalg og to kamre) udregnet kvindernes deltagelsesgrad for
udvalg og ordførerskaber i Folketing og Landsting. Krabbe har benyttet sig af en lidt anden metode
end jeg i sin optælling. Hvor jeg har optalt én, hel Rigsdagssamling, altså i praksis ca. ét år hvert
femte år, er Krabbe gået ud fra hele valgperioder. Dette har både fordele og ulemper. Fordelen er, at
130

hun på den måde regner på basis af et endnu større talmateriale, end jeg gør. Derfor kan hendes
optælling af udvalgsposterne bruges til at understøtte min. Ulempen er, at valgperioderne ikke er
sammenfaldende for Rigsdagens to kamre, og det er derfor sværere at sammenligne dem. Jeg har
derfor været nødt til at lave et diagram for både Folketinget og Landstinget, da de ikke kan
indpasses i samme figur på grund af de forskellige kategoriakser. Figurerne 9.3 og 9.4 viser min
omregning af Krabbes optællinger.
Figur 9.3 Kvindelige folketingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter
Deltagelsesgrad
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
1918-20 1920-24 1924-26 1926-29 1929-32 1932-35 1935-39 1939-43 1945-47 1947-50 1950-53 Gennem
snit
Ordførerskaber 34% 30% 75% 20% 45% 37% 32% 27% 57% 38% 75% 43%
Udvalgsposter 66% 60% 120% 75% 105% 89% 68% 64% 78% 70% 83% 80%
Kilde: Krabbe 1968 (tabel 2 s. 11 og tabel 5, s. 17).
Krabbes undersøgelse af folketingskvindernes udvalgsdeltagelse stemmer ganske godt overens med
den, jeg har foretaget i forbindelse med figur 9.1. Det er heller ikke i Krabbes materiale muligt at
påvise nogen tendens i deltagelsesgradens udvikling, så også her er gennemsnittet det bedste udtryk
for de kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse i perioden. Hvor gennemsnittet for mine optællinger
af folketingskvindernes udvalgsdeltagelse, som vist i figur 9.1, var 74%, er det i figur 9.3 80%.
131

Figur 9.4 Kvindelige landstingsmedlemmers ordførerskaber og udvalgsposter
Deltagelsesgrad
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
1918-20 1920-24 1924-28 1928-32 1932-36 1936-39 1939-43 1945-47 1947-51 1951-53 Gennem
snit
Ordførerskaber 25% 34% 45% 43% 54% 42% 58% 67% 44% 69% 48%
Udvalgsposter 68% 106% 85% 86% 74% 118% 97% 102% 97% 94% 93%
Kilde: Krabbe 1968 (tabel 1, s.10 og tabel 4, s. 16).
Også for landstingskvindernes udvalgsdeltagelse svarer Krabbes resultater godt til min
undersøgelse. Heller ikke her er der nogen udviklingstendens, men landstingskvinderne har ifølge
Krabbes tal en gennemsnitlig udvalgsdeltagelse på 93%, mens jeg fandt en gennemsnitlig
udvalgsdeltagelse på 95%.
Særligt interessant er imidlertid rigsdagskvindernes andel af ordførerposterne – ifølge
Krabbes tal deltager de langt under, hvad man kunne forvente ud fra deres repræsentation i
Folketing og Landsting. I Folketinget er deltagelsesgraden helt nede på 43% for perioden som
helhed, mens den i Landstinget er 48%. Ud fra deres andel af pladser i Rigsdagen kunne man altså
forvente, at kvinderne deltog over dobbelt så meget.
Det, der gør forholdet mellem kvindernes andel af ordførerposter og udvalgsposter så
interessant, er, at partiets ordfører som oftest får plads i udvalget, såfremt partiet er berettiget til en
sådan. Hvis man så slutter den anden vej, kan man ud fra Krabbes undersøgelse konkludere, at
kvinder ofte sidder i et udvalg uden at være deres partis ordfører på området – de sidder altså på
”andenpladsen”, idet der er en mere fremtrædende mandlig partifælle, som har den anden
udvalgspost og ordførerskabet. En mulig forklaring kan være, at kvinder gennemsnitligt har lavere
anciennitet end mændene, og at dette har endnu større betydning for ordførerskaber end for
132

udvalgsposter. Det ville i hvert fald forklare situationen efter 1947: I forhold til den foregående
periode øges forskellen mellem kvindernes deltagelsesgrad for ordførerskaber og deres
deltagelsesgrad for udvalgsposter i 1947-50/51 i både Folketing og Landsting. I perioden 1950/51-
53 stiger den igen, sådan at kvindernes deltagelsesgrad er næsten lige så høj for ordførerskaberne
som for udvalgsposterne. Netop 1947 er året, hvor kvindeandelen stiger drastisk i begge ting –
derfor er der mange nyvalgte kvinder uden anciennitet på Rigsdagen, og den gennemsnitlige
anciennitet er som vist i afsnit 8.2 ganske lav. Valgperioden efter er der ikke nær så mange
nyindvalgte, og kvindernes gennemsnitlige anciennitet er derfor højere. De øvrige år er der dog
heller ikke nogen klar sammenhæng mellem høj gennemsnitlig anciennitet og mange
ordførerskaber, eller lav anciennitet og få ordførerskaber.
Der er kun i ringe grad dækning for Krabbes egen karakteristik af udviklingen i de
kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse og ordførerskaber: ”Ligesom i antallet af kvinder i
Folketinget og andel af udvalgsposter for de fire gamle partier betød besættelsestiden et brud med
stærkt øget aktivitet efter 1945”, som hun ellers tillægger de kommunistiske kvinders deltagelse. 226
Overordnet set har rigsdagskvinderne altså et lidt lavere aktivitetsniveau end rigsdagsmedlemmerne
som helhed. Folketingskvinderne har i perioden som helhed en gennemsnitlig deltagelsesgrad på
74%, mens landstingskvinderne når helt op på 95%. I begge kamre er kvinderne kraftigt
underrepræsenterede som ordførere. Anciennitetens forklaringsværdi i forhold til dette er ikke
entydig, i nogle tilfælde er der sammenfald, men det er langt fra en gennemgående tendens.
9.3 Undersøgelsens gruppering af politiske områder
En analyse af arbejdsdeling mellem kønnene angående sagsindholdet kan også laves på baggrund af
udvalgsoptællingen. I litteraturen kaldes dette ofte at undersøge kønnenes arbejdsdeling horisontalt.
For at gøre dette må man gruppere udvalgene på en hensigtsmæssig måde efter policyindhold, og
derefter kan man undersøge, om de kvindelige rigsdagspolitikere er over- eller underrepræsenterede
i udvalg inden for bestemte grupper.
Udvalgsgrupperingen kan foretages på forskellig måde, og derved kan analyserne
blive meget forskellige. Krabbe har også undersøgt den horisontale arbejdsdeling på basis af
rigsdagskvindernes udvalgsdeltagelse. Hun anvender her tretten kategorier, som hun selv opstiller.
226 Krabbe 1968, s. 14.
133

Der er i og for sig ikke noget i vejen med de valgte kategorier, men der er for det første så mange, at
det statistiske materiale udvandes, og for det andet forholder hun sig ikke til nogen metode til
opstilling af kategorierne. 227
Elisabeth Refsgaard anvender i sit speciale i statskundskab fra 1989 en anden
kategoriseringsmetode. Hendes analyse undersøger kvindernes arbejde i Folketingets stående
udvalg i perioden 1971-88, og også her undersøges den horisontale arbejdsdeling. Refsgaard
opdeler de stående udvalg i tre grupper på et teoretisk grundlag hentet fra sociologien: Produktion,
reproduktion og systembevarelse. Udgangspunktet er, at mændene først og fremmest er beskæftiget
med produktionen, og kvinderne med reproduktionen. Det systembevarende har Refsgaard
underinddelt i ”indre” og ”ydre” sikkerhed. Problemet med en gruppering som denne er, at
grupperne opstilles ud fra forudfattede opfattelser af, hvad der er mandligt og kvindeligt. Således
konstrueres analysen sådan, at teorien bliver determinerende for hvilke arbejdsområder, der er
mandlige og kvindelige; det skal blot bekræftes, om der er arbejdsdeling, ikke undersøges, hvori
den består.
Ingen af disse metoder er tilfredsstillende. Hvis man vil undersøge, hvori
arbejdsdelingen mellem kønnene består, er det klart bedst at opstille kategorierne ud fra en
sammenhæng i udvalgenes indhold. Problemet med dette er, at der i denne analyse skal undersøges
så mange udvalg. For det første er lovforslagets navn alene sjældent nok til at vurdere dets indhold,
så der ville ligge en umådelig arbejdsbyrde i at læse alle de fremførte lovforslag igennem. For det
andet har jeg ikke nødvendigvis forudsætningerne for at forstå datidens opfattelse af et lovforslags
indhold: Hører arbejdsløse fiskeres understøttelse under fiskeri eller socialpolitik?
Heldigvis har Rigsdagen selv leveret en kategorisering af lovforslagene, idet et
lovforslag jo fremsættes i tinget af enten et medlem eller en minister. Når forslagets proveniens på
denne måde bliver afgørende for, hvilken gruppe et lovforslag sættes i, opnår man, at
”klassifikationsproblemerne overlades til de politiske aktørers afgørelse”. 228 I første omgang kan
udvalgene altså sorteres efter, hvem der har stillet det forslag, som udvalget angår. Det vil altså sige
ministerier, rigsdagsmedlemmer og endelig udvalg, som ikke nedsættes på grundlag af noget
227 Krabbe er selv inde på problematikken omkring udvanding på s. 28-29. Hendes analyse er i øvrigt ikke anvendelig i
denne sammenhæng, fordi hun opstiller analysen sådan, at de svar, man får, besvarer ’hvor stor en andel af
rigsdagskvindernes tid gik med finansielle spørgsmål i 1920-24’ – hvilket egentlig ikke er særlig interessant, idet svaret
først og fremmest afhænger af antallet af finansielle spørgsmål og ikke af kønsfordelingen. Der undersøges heller ikke,
hvor stor en del af mændenes tid der gik med de bestemte områder, og således kan kvindernes arbejdsområder ikke
sættes i forhold til hverken de mandlige rigsdagsmedlemmer eller rigsdagsmedlemmerne som helhed.
228 Damgaard 1977, s. 122-128, citat s. 128. Da Damgaard, som allerede nævnt, beskæftiger sig med en anden periode,
kan han oven i købet tage udgangspunkt udelukkende i de stående udvalg.
134

lovforslag. Disse tal fremgår af bilag 15, hvor udvalgene er fordelt efter proveniens – er forslaget
stillet af et medlem af Rigsdagen, kategoriseres det som Øvrige, og er der ikke nogen proveniens, er
det ordnet i kategorien Ingen. I stedet for hele tiden at referere til hvilken minister, der har fremsat
lovforslaget, vil jeg fremover referere til det som udvalg under ministerierne – det er muligvis ikke
helt korrekt at omtale dem på denne måde, men jeg henholder mig til, at ministeren ved at stille
forslaget har placeret det under ministeriets ressortområde.
Imidlertid er det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre undersøgelsen med
ministerierne som overordnet kategori, da det ikke er alle ministerier, der findes i alle år. Det ville
desuden give uoverskueligt mange kategorier med et ret lille kildemateriale i hver. Jeg har i stedet
fundet det hensigtsmæssigt at inddele ministerierne i grupper, sådan at f.eks. Arbejdsministeriet,
Arbejds- og Socialministeriet og Socialministeriet kommer til at indgå i den samme gruppe – på den
måde består grupperne af beslægtede ministerier. Derved indfanger man også i nogen grad, at et
politisk område kan flytte sig fra et ministerium til et andet over tid – det lagde jeg af og til mærke
til under udvalgsoptællingen. Ikke alle ministerier lader sig imidlertid indordne alene ud fra de
forskellige konstellationer; nogle må fordeles i grupper efter min vurdering. Jeg har valgt ikke at
benytte mig af andres forudfattede teorier om kønnenes arbejdsdeling. I stedet har jeg valgt en
hermeneutisk tilgang til materialet, hvor jeg i arbejdet med at optælle udvalgene fik nogen indsigt i,
hvad der er de enkelte ministeriers område. Det er i høj grad den erfaring, jeg trækker på i min
inddeling af grupperne. Nogle ministerier hører til flere steder, og det har ikke været simpelt at
indordne dem i bare en gruppe. Jeg har derfor valgt, at hvis ministeriet bl.a. tager sig af sager, som i
særlig grad er kvinderelaterede, såsom retslig eller reel ligestilling, skal det grupperes sammen med
andre med denne relation. Ligeledes gælder det, at har et ministerium ikke sådanne sager inden for
sit område, skal det grupperes med andre, der heller ikke har det. Det vil altså sige, at undersøgelsen
af kønsfordelingen inden for grupperne i høj grad tager hensyn til, om sagen er kvinderelateret, og
at man altså må overveje yderligere, hvorvidt en høj kvinderepræsentation i en gruppe skyldes
kvindernes kompetencer inden for dette felt, eller om kvinder deltager for at sikre kvindernes
interesse. Men kriteriet om ”særlig kvinderelation” har kun været nødvendigt i få tilfælde, som
nedenstående gruppebeskrivelser viser:
Indenrigs- og socialområdet
Det er ganske indlysende, at Arbejdsministeriet, Arbejds- og Socialministeriet og Socialministeriet
må analyseres som en gruppe, og jeg har derfor valgt at sætte dem i gruppe sammen med bl.a.
135

Indenrigsministeriet og Boligministeriet. Jeg lægger her vægt på den sociale dimension af
Indenrigsministeriet, idet andre indenrigsområder tydeligt er udskilt herfra (som f.eks. Ministeriet
for offentlige Arbejder, hvilket kan beskrives som en slags ”Trafikministerium”). Den ”Minister
uden Portefeuille”, der optræder et enkelt år, er Thorvald Stauning. Han blev oprindeligt indsat som
kontrolminister, men fortsætter efter krigen som en slags socialminister, og hører derfor til i den
første gruppe. 229
Kirke- og undervisningsområdet
Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet udspringer begge af Kultusministeriet, som i 1916
deltes op i to. 230 Disse områder blandes ikke sammen med indenrigsforhold på noget tidspunkt i
perioden, og jeg har derfor fundet det rigtigst at analysere dem for sig, om end udvalgsgrundlaget
bliver lidt lille. Derfor må denne gruppe analyseres med forbehold.
Justits- og Statsministerierne
Justits- og Statsministerierne behandles også under ét, idet de begge griber ind i så mange
forskellige områder, at man ikke med rimelighed kan placere dem hos en enkelt anden gruppe. Man
kan overveje, om det samme ikke også gør sig gældende for Finansministeriet, men jeg har valgt i
stedet at placere det i en anden gruppe. Stats- og Justitsministerierne er nemlig helt centrale, hvad
angår særligt kvinderelateret lovgivning, mens Finansministeriet næsten aldrig beskæftiger sig med
dette område. At sætte dem i samme gruppe ville derfor kun give det resultat, at de mange mænd
ville skygge for de få kvinder.
Produktion, handel og infrastruktur
Ministerierne i gruppen Produktion, handel og infrastruktur hører åbenlyst sammen, fordi disse
ministerier opdeles og sammenlægges i diverse kombinationer i hele perioden, hvoraf man kan
konkludere, at samtiden så dem som beslægtede. Samtidig ville analysen ikke være sammenlignelig
over tid, hvis ikke disse betragtes som en gruppe. Det eneste ministerium, som ikke indgår i
forskellige alliancer, er Ministeriet for offentlige arbejder. Det er placeret i denne gruppe, fordi det
bl.a. beskæftiger sig med infrastruktur og derfor relaterer til erhverv og industri, som jo har store
behov i den retning. Alternativt kunne ministeriet have været placeret under Indenrigs- og
socialområdet, men der har jeg netop valgt at lægge vægt på den sociale del; eller det kunne
229 Victor Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede Aar 1848-1948, bd. II., København 1950, s. 210.
230 http://sekr.uvm.dk/historie/min_1_deling.html, 18-09-2005 11:41:05.
136

analyseres alene, men dette ville gøre antallet af udvalg så lille at analysens pålidelighed ville
forringes.
Udenrigs-, finans- og Forsvarsområdet
”Udenrigs-, Finans-, og Forsvarsområdet” er sammensat, fordi alle ministerier i denne gruppe har
noget med relationer til udlandet at gøre. Finansministeriet har ganske vist - ligesom
Statsministeriet og Justitsministeriet - berøring med mange områder, og kunne i den forstand
analyseres sammen med dem. Men Stats- og Justitsministerierne har en anden ting til fælles, nemlig
særligt kvinderelaterede sager, som f.eks. ægteskabslovgivning. Det tiltrækker en høj kvindeandel,
som alle mændene i Finansministeriet så at sige ville ”skygge” for. Derfor denne inddeling.
Øvrige
Denne kategori udgør en gruppe for sig, fordi forslagsstilleren her ikke er en minister, men et
medlem af tinget. Disse udvalg er udeladt af undersøgelserne af den horisontale arbejdsdeling, fordi
der ikke i lovforslagets ophav ligger nogen kategorisering, og i øvrigt beskæftiger sig med mange
forskellige sagsområder.
Ingen
Udvalg, som ikke er nedsat på grund af noget lovforslag, har ikke noget ophav og er derfor
kategoriseret for sig selv. Dette inkluderer f.eks. udvalget for forretningsordenen, lønningsudvalget
og finansudvalget. Også præsidiet er medtaget, selvom det egentlig ikke er et udvalg, fordi udvalget
for forretningsordenen i nogle år inkluderer præsidiet blandt medlemmerne, i andre år ikke. Jeg
fandt det derfor klogest at tilføje præsidiets medlemmer, når de ikke var medtaget. Kategorien Ingen
medtages, ligesom kategorien Øvrige, ikke i analysen af den horisontale arbejdsdeling, men tages
under behandling i et senere afsnit om magtens jernlov.
Grupperne fremgår også af bilag 15, som viser optællingen fordelt på både grupper og ministerier.
Som det fremgår af bilaget, har nogle grupper et ret lille statistisk grundlag – især i årene 1923-24
og 1942-43. Disse år må der simpelthen ses bort fra i analysen. Gruppen Kirke- og
undervisningsforhold er også så lille, at den kun kan behandles i enkelte år – men pga. gruppens
karakter var det heller ikke optimalt at sætte den sammen med andre grupper. I det hele taget er der
jo ikke tale om så mange kvinder og udvalg, at man kan sige, at noget er signifikant for én gruppe i
137

ét år. Men ser man på tendenserne, på grupperinger i ét år eller på en gruppes udvikling over tid, så
er der jo tale om langt flere data tilsammen, og der kan findes værdifulde oplysninger om
kvindernes udvalgsdeltagelse.
Det forekommer ofte, at nye lovforslag henvises til et allerede nedsat udvalg, men
dette tages der ikke hensyn til i analysen – det er alligevel umuligt at vurdere hvor meget arbejde,
der ligger i det enkelte udvalg, og således har jeg valgt en strategi, hvor alle udvalg vægtes lige,
uanset om der er henvist flere lovforslag hertil. De oplysninger, der forelå da udvalget blev nedsat
og således ligger til grund for kvinders eventuelle deltagelse i udvalget, bliver derved det afgørende
for analysen.
9.4 Rigsdagskvindernes arbejdsområder
Resultatet af optællingen fremgår som nævnt af bilag 15, hvor det fremgår hvor mange procent af
posterne inden for et område, der er besat af kvinder. På basis af denne og kvindeandelen i
Rigsdagen, som er behandlet i afsnit 7.4, har jeg beregnet de kvindelige politikeres deltagelsesgrad
inden for de forskellige områder for derved at undersøge, om der findes områder, hvor kvinderne er
over- eller underrepræsenterede. På denne måde vil jeg undersøge, om der findes typiske og
atypiske områder for de kvindelige politikeres deltagelse, og om der er horisontal arbejdsdeling
mellem kønnene. At anvende deltagelsesgrad giver som nævnt den fordel, at man umiddelbart kan
sammenligne på tværs af tid og mellem de to kamre, fordi man ikke er afhængig af de aktuelle
kvindeandele i tinget. Dette afsnit vil vise både forskellen på Landsting og Folketing og udviklingen
i de to kamre over tid.
Kvindernes arbejde på Rigsdagen 1918-19
Figur 9.5 viser de kvindelige politikeres deltagelse inden for de syv grupper, der opstilledes i
foregående afsnit, i både Folketing og Landsting i 1918-19. Det er tydeligt, at der lige fra det første
år, kvinderne var på Rigsdagen, var en tydelig arbejdsdeling mellem kønnene.
138

Figur 9.5 Kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse i Folketing og Landsting 1918-19
Deltagelsesgrad
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Indenrigs- og
socialområdet
Folketinget 72% 156% 171% 15% 0% 78% 0%
Landstinget 78% 154% 192% 32% 32% 77%
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
Kirke- og
undervisningso
mrådet
Justits- og
Statsministerier
ne
Produktion,
handel og
infrastruktur
139
Udenrigs-,
finans- og
forsvarsområde
Øvrige Ingen
Særlige kvindeområder er Kirke- og undervisningsområdet og Justits- og Statsministerierne, hvor
rigsdagskvinderne deltager i langt mere, end man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i
de to kamre. Indenrigs- og socialområdet er nogenlunde med, deltagelsesgraden inden for dette
område ligger ikke så langt fra den totale deltagelsesgrad i Folketinget, mens den for Landstinget er
lidt lavere. Inden for Produktion, handel og infrastruktur og Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet
ligger kvindernes deltagelsesgrad langt under 100%, om end kvinderne i Landstinget deltager noget
mere end kvinderne i Folketinget. I Folketinget er der slet ingen kvinder inden for Udenrigs-,
finans- og forsvarsområdet. I de resterende tre grupper afviger kvindernes deltagelsesgrad ikke så
meget fra deres totale udvalgsdeltagelse på 70% for Folketinget og 86% for Landstinget, jvf. figur
9.1. I Landstinget er der slet ingen udvalg, som er nedsat på forslag fra tingets almindelige
medlemmer (Øvrige).
Den tydeligste forskel på Landsting og Folketing er i gruppen Ingen; altså udvalg, der
ikke er nedsat som følge af et nyt lovforslag. De to kamre har omtrent lige mange udvalg i denne
gruppe, ca. 10, men kun i Landstinget deltager kvinderne inden for dette område, nemlig med tre
udvalgsposter. Det er interessant at se, hvilke udvalg kvinderne får pladser i. Nina Bang (S) får
plads i Finansudvalget – det giver god mening, for hun var et mangeårigt medlem af
Socialdemokratiets hovedbestyrelse og havde gennem sit arbejde med økonomisk historie, bl.a.

Øresundstolden, en faglig baggrund herfor. De to andre, Marie Hjelmer og Olga Knudsen, bliver
begge placeret i udvalget angående Andragender. Sammenlignet med de andre udvalg i gruppen,
hvor de fleste i nogen grad drejer sig om Rigsdagens arbejdsmåde generelt, har de fået plads i
”light-udvalget”, som tager sig af lidt af hvert, som befolkningen ønsker indbragt for Rigsdagen.
Udvalget har ikke nogen entydig faglig profil, og man kan derfor ikke opdyrke et egentligt speciale
inden for dette område. Derfor er det bestemt ikke noget sværvægterudvalg, men derimod et rigtigt
begynderudvalg, som de nye kvinder på Rigsdagen starter i.
Vi kan altså se, at der i kvindernes første år på Rigsdagen var en klar arbejdsdeling
mellem kønnene. Denne arbejdsdeling fandt sted i både Folketing og Landsting, men alligevel var
der forskelle. I det følgende skal vi se på de to kamre hver for sig. For overskuelighedens skyld er
grupperne Ingen og Øvrige udeladt af diagrammerne, da disse grupper ikke siger meget om
udvalgenes policyindhold.
Folketinget
For Folketinget fortsætter den horisontale arbejdsdeling mellem kønnene, som man kan se af figur
9.6, gennem hele perioden. To grupper har markant lavere kvindedeltagelse end de andre, nemlig
Produktion, handel og infrastruktur og Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet. Udenrigs-, finans- og
forsvarsområdet har meget lav kvindedeltagelse gennem hele perioden på nær 1952-53, hvor
kvinderne deltager i rimelig grad - i de syv udvalg er der syv poster, som er besat af en kvinde. Her
har menneskerettigheder en væsentlig rolle, idet fire af kvinderne, Nina Andersen, Bodil Koch,
Marie Antoinette von Lowzow og Kirsten Gloerfelt-Tarp, sidder i et udvalg angående
”Rigsdagsbeslutning om Danmarks ratifikation af Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november
1950, med tilhørende tillægsprotokol, undertegnet i Paris den 20. marts 1952”. Erna Sørensen
beskæftiger sig imidlertid med f.eks. ”Lov om "Nordisk Mineselskab A/S"”, så det er ikke kun i
sager, der handler om fred og respekt mellem mennesker, at kvinderne deltager inden for dette
område. Udover i disse udvalg er der kun få kvinder inden for Udenrigspolitik, finanser og forsvar,
som derfor er et typisk ”mandeområde”. Inden for Produktion, handel og infrastruktur deltager
kvinderne i lidt højere grad, selvom dette område også er mandsdomineret i kraft af kvindernes
underrepræsentation.
140

Figur 9.6 Kvindelige folketingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper 1918-53
Deltagelsesgrad
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Indenrigs- og socialområdet 72% 66% 207% 166% 204% 155% 162% 128%
Kirke- og undervisningsområdet 156% 166% 0% 0% 0% 259% 162%
Justits- og Statsministerierne 171% 0% 221% 179% 32% 166% 47% 29%
Produktion, handel og infrastruktur 15% 0% 55% 7% 22% 55% 38% 38%
Udenrigs-, finans- og
forsvarsområdet
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53
0% 0% 0% 54% 0% 0% 32% 72%
De tre resterende områder har til gengæld en kraftig overrepræsentation af kvinder. Kirke- og
undervisningsområdet har flere år med meget høj kvindedeltagelse; helt op til 2,5 gange så mange
som man kunne forvente. Desværre findes der ikke så mange data inden for denne gruppe, så det er
lidt svært at vurdere, hvor stor vægt man skal tillægge de store udsving. Det er ellers en af de mest
interessante grupper, fordi mange af kvinderne havde erhvervserfaring inden for området. Som
undersøgelsen af rigsdagskvindernes baggrund i afsnit 8.1 viste, havde omkring en tredjedel af
folketingskvinderne en erhvervsbaggrund som lærerinder, hvilket langt oversteg
rigsdagmedlemmernes erfaringer inden for dette område som helhed. Kvinderne har selvfølgelig
ingen formelle erfaringer inden for kirkeområdet, da de i det meste af den her behandlede periode
ikke havde adgang til at blive præster. Til gengæld havde ca. 10% af dem erfaringer fra f.eks.
menighedsråd. På trods af kvindernes svingende deltagelsesgrad og det noget begrænsede statistiske
grundlag er der dog grund til at udpege dette som et typisk kvindeligt arbejdsområde, for som man
kan se af bilag 15, så har kvinderne høj deltagelsesgrad netop i de år, hvor der er flest udvalg, mens
en deltagelsesgrad på 0% kun forekommer i år, hvor der næsten ingen udvalg er, og det statistiske
materiale derfor er ringe.
Justitsministeriet og Statsministeriet har også en høj kvindeandel. Det er interessant,
fordi det er et område med høj diversitet – det er ministerier, som har berøring med mange
141

sagsområder. Et område kan placeres under disse ministerier, enten fordi det netop er af overordnet
karakter, eller fordi man ønsker at give det en særlig høj profil. Det er især her kvindesagens
mærkesager behandles, og det kan derfor ikke undre, at der allerede fra starten er en høj
kvindeandel her. Men det er også interessant, at der senere er år, hvor kvindedeltagelsen ikke er helt
så høj, nemlig i 1938-39, og i de to perioder efter krigen. Ligger kvindesagen stille, eller er der
andre grunde til dette? Der er ikke afvigende få udvalg dette år, hvilket kunne svække materialets
pålidelighed – det er derimod tilfældet i 1942-43, og ser man bort fra dette år, kan man komme på
den tanke, at kvindernes deltagelse generelt faldt inden for dette område fra 1938 og frem. Dette
bestyrkes af Aagot Ladings status over de kvindelige politikeres kvindesaglige engagement fra
1940’erne; nemlig at kvinders ligestilling med mænd inden for lovgivningen på dette tidspunkt stort
set var gennemført. 231
Gruppen Indenrigs- og socialområdet starter ud som en mellemgruppe, idet
deltagelsesgraden i 1918-19 og i 1923-24 ligger i nærheden af folketingskvindernes gennemsnitlige
udvalgsdeltagelse. Senere vokser deres deltagelse inden for dette område voldsomt. Derfor vil et
senere afsnit gå tæt på udviklingen inden for dette område.
Som beskrevet i afsnittene 2.5 og 8.2 betragtes anciennitet almindeligvis som en vigtig
faktor for fordelingen af udvalgsposter. Dette hænger sammen med en betragtning om, at
udvalgsfordelingen er en konkurrence, og at den, der har den største anciennitet, har bedre
muligheder for at opnå plads i de ønskede udvalg. I en analyse af kønnenes horisontale
arbejdsdeling er det derfor vigtigt at undersøge, om anciennitet kan forklare arbejdsdelingen. Hvis
kvindelige politikere har lavere gennemsnitlig anciennitet end tingets medlemmer som helhed,
kommer de måske sidst i køen, når der skal fordeles udvalgsposter. For at finde ud af om det nu
også er kønnenes arbejdsdeling og ikke blot en arbejdsdeling i attraktive/mindre attraktive udvalg,
må vi undersøge forholdet mellem kvindernes anciennitet og deres udvalgsaktivitet.
Som det blev vist i afsnit 8.3, havde folketingskvinderne i 1928 en gennemsnitlig
anciennitet, som oversteg gennemsnittet for rigsdagsmedlemmerne som helhed, og man kan derfor
vente, at udvalgsfordelingen i året 1928-29 svarer bedst til kvindernes egne ønsker. I 1947 var deres
anciennitet derimod kun en syvendedel af medlemmernes gennemsnit i øvrigt, og man kan derfor
formode, at udvalgsfordelingen 1947-48 dårligst udtrykker kvindernes udvalgsønsker. Disse
antagelser bygger naturligvis på, at høj anciennitet er en afgørende faktor for at kunne opnå de
udvalg, man ønsker sig.
231 Lading 1950, s. 186.
142

Man får ikke noget entydigt svar på anciennitetens betydning ved at se på
udvalgsfordelingen for 1928-29 og 1947-48. Inden for Kirke- og undervisningsområdet har
kvinderne en deltagelsesgrad på 0% i 1928-29 og 259% i 1947-48. Deraf kan man dog ikke
konkludere, at kvinderne ikke interesserer sig for Kirke- og undervisningsområdet, for det
statistiske grundlag er ikke ret stort. I 1928-29 blev der kun nedsat et enkelt udvalg, i 1947-48 to.
Således kan man ikke på basis af ancienniteten konkludere, at kvinder ikke ønsker at have med
Kirke- og undervisningsområdet at gøre. Kvindernes deltagelse inden for Indenrigs- og
socialområdet er ikke overvældende forskellig i 1928-29 og1947-48, og man kan derfor konkludere,
at kvinders høje deltagelse inden for dette område hverken forklares af høj eller lav anciennitet.
Folketingskvindernes inden for Justits- og statsministerierne er langt højere i 1928-29 end i 1947-
48. Dette ser dog ud til at være udtryk for en generel tendens; nemlig den at Justits- og
Statsministerierne har størst kvindedeltagelse i 1928-29, men har derefter aftagende betydning som
kvindeområde. Derfor forklarer ancienniteten heller ikke dette område, og udviklingen hænger nok
nærmere sammen med, at man mente, at kvindernes ligestilling var ved at være opnået, og
mængden af særligt kvinderelaterede sager derfor aftog. Det er heller ikke sådan, at kvinder har
bedre muligheder for at komme ind på atypiske områder, når deres anciennitet er højere. I 1947-48
lykkes det faktisk kvinderne at få foden inden for i det ellers mandsdominerede Udenrigs-, finans-
og forsvarsområde, selvom deres gennemsnitlige anciennitet er meget lav. Man kan altså
konkludere, at kvinderne ikke bare beskæftigede sig med de typiske kvindeområder, fordi disse
områder havde lav status og derfor var det eneste folketingsmedlemmer med lav gennemsnitlig
anciennitet, herunder kvinder, kunne få lov at deltage i. Den viste arbejdsdeling i Folketinget går
altså mellem kønnene, og ikke mellem medlemmer med høj og lav anciennitet.
I stedet må forklaringen ligge i, at kvinderne har kompetencer inden for de områder,
de beskæftiger sig med, eller at de i forlængelse af de særlige kvindelige kompetencer forventes at
beskæftige sig med det. Udvalgsposternes fordeling skal ikke blot betragtes som et magtspil, men
også som et spørgsmål om kompetencer. Generationsskiftet efter krigen bragte mange nye kvinder
ind i Folketinget, og disse kvinder kan sagtens have helt andre kompetencer, end de som sad der
tyve år inden. 232 Dette kan måske forklare, at kvinderne efterhånden deltager mere inden for
Udenrigs- finans- og forsvarsområdet i slutningen af perioden, selvom deltagelsesgraden forbliver
langt under 100%. På basis af denne analyse af arbejdsdelingen i Folketinget må det formodes, at
det i højere grad er kompetencer end anciennitet, der kan forklare kønnenes arbejdsdeling.
232 Eksempelvis kommer korpschef for kvindelige marinere Marie Antoinette von Lowzow (K) og cand. polit. Kirsten
Gloerfelt-Tarp (R) ind i Folketinget efter krigen, men der er dog stadig mange lærerinder og kontoruddannede.
143

Landstinget
Som det fremgår af figur 9.7, adskiller Landstinget sig først og fremmest fra Folketinget ved, at
landstingskvinderne noget oftere deltager inden for Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet. Nogle af
årene baserer sig på et noget begrænset statistisk materiale, som det fremgår af bilag 15, men 1928-
29 baserer sig på 75 udvalgsposter, hvoraf de seks er besat af kvinder. Det er især inden for
udenrigsområdet, at kvinderne gør sig gældende, idet der her sidder kvinder i tre ud af fem udvalg. I
to udvalg er der to kvinder; det ene berører handel generelt og det andet voldgiftsaftaler indgået i
udlandet. I det tredje, som angår begræsningen af giftgas i krig, sidder én kvinde. Finansområdets
ene udvalg berører tobaksafgifter og har ingen kvindelige medlemmer. Det eneste udvalg inden for
forsvarsområdet har én kvinde og angår ”Stempelafgift af topografiske Kort”. Således har
kvinderne primært med handel og næring at gøre inden for dette sagsområde. Om man vil betragte
begrænsning af giftgas som en teknisk kompliceret sag, der kræver stor naturvidenskabelig indsigt,
eller som et spørgsmål om fred og menneskerettigheder afhænger af perspektivet – der er sikkert
tale om begge dele. Kun i 1923-24 er der ingen landstingskvinder inden for dette område - en
væsentlig forskel fra Folketinget, hvor fem ud af otte undersøgte år ikke havde kvindedeltagelse
inden for Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet.
Figur 9.7 Kvindelige landstingsmedlemmers deltagelsesgrad i fem udvalgsgrupper 1918-53
Deltagelsesgrad
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Indenrigs- og socialområdet 78% 109% 97% 169% 241% 0% 126% 158%
Kirke- og undervisningsområdet 154% 169% 138%
Justits- og Statsministerierne 192% 144% 190% 211% 86% 113% 154% 86%
Produktion, handel og infrastruktur 32% 77% 63% 20% 72% 0% 75% 42%
Udenrigs-, finans- og
forsvarsområdet
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53
32% 0% 101% 34% 101% 92%
144

Også inden for Produktion, handel og infrastruktur har landstingskvinderne en højere
deltagelsesgrad end folketingskvinderne. Folketingskvinderne havde 55% som højeste
deltagelsesgrad, landstingskvinder har helt op til 77%; desuden havde Landstingskvinderne en
deltagelsesgrad på over 50% i halvdelen af de undersøgte år. I 1942-43 har kvinderne slet ingen
poster, hvilket måske kan hænge sammen med det lavere antal udvalg dette år (hvilket
sandsynligvis skyldes krigen og det parlamentariske arbejdes ophør). En væsentlig faktor i
forskellen på Folketing og Landsting er kvindernes deltagelse i udvalg inden for Ministeriet for
Offentlige Arbejders område. Hvor folketingskvinderne stort set ikke deltager i disse udvalg (kun 2
ud af 407 poster), er landstingskvinderne ganske aktive på dette område (se bilag 15), hvor det
f.eks. er postvæsenet og jernbanerne, der er de centrale områder.
Billedet af Justits- og Statsministeriernes område minder meget om Folketinget, blot
er faldet i landstingskvindernes deltagelsesgrad omkring 1938-39 og frem mindre markant, idet den
svinger omkring de 100%. Der er desværre ikke ret mange udvalg til at beskrive udviklingen inden
for Kirke- og undervisningsområdet, men også her er deltagelsesgraden langt højere, end man
kunne forvente. For Landstingets vedkommende skyldes det næsten udelukkende
undervisningsområdet, idet kirkeministerens forslag sjældent går i udvalg i Landstinget.
Gruppen Indenrigs- og socialområdet starter også i Landstinget ud som en
mellemgruppe, idet man skal huske, at den gennemsnitlige deltagelsesgrad i Landstinget er lidt
højere end i Folketinget. Også i Landstinget vokser kvindernes deltagelse inden for dette område
voldsomt, hvilket vil blive behandlet senere i dette afsnit.
Anciennitetens betydning for fordelingen af udvalgsposter i Landstinget er svær at
afdække, da anciennitetsundersøgelsen ikke kunne sætte landstingskvindernes anciennitet i relation
til landtingsmedlemmernes som helhed. Den gennemsnitlige anciennitet udviklede sig dog parallelt
med folketingskvindernes; blot påvirkedes landstingskvindernes anciennitet ikke på samme måde af
det store nyvalg efter 2. verdenskrig. Da kønnenes arbejdsdeling i Landstinget svarer nogenlunde til
situationen i Folketinget, formoder jeg, at ancienniteten er af samme betydning for arbejdsdelingen i
de to ting. Det tyder altså på, at også arbejdsdelingen i Landstinget hænger sammen med kønnenes
kompetencer inden for forskellige områder.
Kvindelige politikeres arbejdsområder i Folketing og Landsting
I både Folketing og Landsting er der altså en tydelig horisontal arbejdsdeling mellem kønnene, hvad
angår udvalgsarbejdet. Kvinderne deltager langt mere i udvalg angående lovforslag stillet af kirke-,
145

undervisnings-, justits- eller statsministeren end i udvalgene i øvrigt. Grupperne Produktion, handel
og infrastruktur og Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet har til gengæld lav kvindedeltagelse i
udvalget. Kønsfordelingen inden for disse områder er bemærkelsesværdigt ens for Folketing og
Landsting. Landstingets generelt højere deltagelse af kvinder i udvalg slår naturligvis også igennem
her, men begge Rigsdagens kamre har rigtige ”kvindeområder”, og rigtige ”mandeområder”. En
særlig gruppe udgøres af Indenrigs- og sociale forhold, som udvikler sig stærkt i løbet af perioden.
Det ser altså ud til, at rigsdagskvinderne i høj grad kom til at lave de ting, som lå i
forlængelse af de særlige kvindelige kompetencer, og kun i mindre grad beskæftigede sig med
emner, der gik ud over dette. Deres høje repræsentation inden for stats- og justitsområderne skyldes
især de særligt kvinderelaterede tiltag, som hører til inden for dette område. Det var altså i høj grad
kvindernes opgave at gennemføre resten af den retslige ligestilling, som var på vej, og partiets
ordfører i den type sager var typisk en kvinde. Den høje deltagelse inden for Kirke- og
undervisningsområdet skyldes især kvindernes deltagelse i udvalg angående undervisning. Om det
skyldes, at kvinderne har nogle særlige kvindelige kompetencer inden for opdragelse, som kan
overføres til skole og undervisning, er værd at overveje. Det er dog en væsentlig pointe i
forlængelse af dette, at en tredjedel af alle rigsdagskvinder havde formelle kompetencer inden for
dette område i kraft af erhverv og uddannelse, og at endnu flere havde uformelle kompetencer fra
frivilligt arbejde med børn og skole, som det er vist i afsnit 8.1.
Indenrigs- og socialområdet
I forlængelse af figurerne 9.6 og 9.7 må der rettes særlig opmærksomhed mod udviklingen inden for
Indenrigs- og socialområdet på grund af udviklingen i de kvindelige politikeres deltagelsesgrad.
Figur 9.8 viser, hvorledes de kvindelige politikeres deltagelse udviklede sig inden for dette område i
både Folketing og Landsting. Området har i 1918-19 og 1923-24 en kvindedeltagelse, som svarer
nogenlunde til kvindernes totale deltagelsesgrad i udvalg (jf. figur 9.1 74% i Folketinget, 95% i
Landstinget). I de efterfølgende år stiger kvindernes deltagelsesgrad imidlertid voldsomt.
Højdepunktet nås 1938-39, hvor kvindernes deltagelsesgrad i Folketinget er dobbelt så høj som man
kunne forvente, og i Landstinget 2,4 gange så høj. Derefter stagnerer det i underkanten af 150%,
men der er stadig en tydelig overrepræsentation. Året 1942-43 adskiller sig en del; der er f.eks. ikke
særlig mange udvalg det år, så det er i det hele taget bedst at se bort fra det.
146

Figur 9.8 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad inden for Indenrigs- og
socialområdet
Deltagelsesgrad
300%
250%
200%
150%
100%
50%
0%
Folketinget 72% 66% 207% 166% 204% 155% 162% 128%
Landstinget 78% 109% 97% 169% 241% 0% 126% 158%
Kilde: Bilag 15, figur 7.1.
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53
Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor Indenrigs- og socialområdet udvikler sig på denne
måde. Den ene er, at nogle områder bevæger sig fra et ministerium i en gruppe til et andet
ministerium i en anden gruppe – f.eks. fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet. Derfor kunne
en flytning af kvindetunge områder medføre denne forandring – det er dog kun en lille del, der
forklares af dette, for selv om det forekommer, er det dog sjældent. En anden forklaringsmulighed
er, at fokus i de første år lå på at rette op på kvindernes dårligere retsstilling; det vil altså sige
adgangen til tjenestestillinger og hverv, ægteskabslovene osv. Disse ting ligger primært inden for
Statsministeriets og Justitsministeriets områder. Dette må naturligvis følges op i praksis af en
tilsvarende social lovgivning, såsom ”Forslag til Lov om Ændring i Lov Nr. 126 af 13. Juni 1914
om Jordemodervæsenet” i 1938-39. Der er altså en udvikling mod tiltag, som forbedrer kvindernes
forhold, ikke så meget retsligt, men praktisk. Disse tiltag hører under Indenrigs- og socialområdet
og kan være en forklaring på dette områdes vækst. 233
Endelig kan det også skyldes, at kvinderne i det hele taget breder sig lidt ud politisk.
De særlige kvindesager kan stadig få dem op af stolen, men det er ikke så altdominerende som i de
første år. I stedet vender de sig mod anden lovgivning; primært inden for Indenrigs- og
socialforhold. Især de to sidste forklaringer kan være af betydning.
233 Se i øvrigt også Karin Beck, ”Kvinde-interesser i lovgivningen 1915-65”, i Strange Petersen 1965.
147

Set i et lidt bredere perspektiv kan udviklingen i kvindernes deltagelse inden for
Indenrigs- og socialområdet kobles til samfundets generelle udvikling og statens forandrede
opgaver i forbindelse med den begyndende velfærdsstat. Et blik på bilag 15 vil afsløre, at Indenrigs-
og socialområdet er sammensat af et virvar af forskellige ministerier. Indenrigsministeriet findes i
hele perioden, i et enkelt år sammenlagt med Boligministeriet. Efterhånden kommer der flere og
flere ministerier til, som kan varetage specifikke opgaver inden for området. Denne specialisering
passer godt sammen med den vækst, som var undervejs i den offentlige sektor. Denne vækst har
haft stor betydning for udviklingen i kvinders erhvervstilknytning. For de statsansatte betyder de
nye opgaver, at kønsfordelingen ændres. ”Det er først og fremmest en vægtforskydning mellem
sektorerne, der skaber det store ryk i den samlede kønsproportion … det er især de i forvejen
kvindetunge sektorers relativt øgede betydning, der får den samlede balance til at tippe. Tipningen i
kønsbalancen skyldes altså især forskydningen fra ”warfare” til ”welfare”.” 234 Man kan overveje,
om der ikke også eksisterer en sådan sammenhæng for de kvindelige politikere, og at de kvindelige
politikeres arbejdsområder er tæt forbundet med denne specialisering og vækst i Indenrigs- og
socialområdet. Det er under alle omstændigheder tydeligt, at der er et sammenfald mellem høj
kvindeandel og Indenrigs- og socialområdets specialisering. Det er ét af to områder kvinderne går
ind i fra starten, og det er her specialiseringen tager fart ca. ti år efter kvindernes første valgperiode.
Det er nok overdrevet at sige, at det er kvindernes deltagelse, der fremmer udvikling og
specialisering af området, selvom det stemmer nøje overens med deres særlige kvindelige
kompetencer. Som Aagot Lading har udtrykt det: ”Hvordan sammenhængen er mellem kvindernes
udøvelse af deres politiske rettigheder og udviklingen af socialpolitikken, om der kun er et
sammenfald i tid, eller om der er en indre sammenhæng, er vel vanskeligt at fastslå.” 235 Men
kvindernes inklusion i den politiske proces og det sociale områdes vækst/specialisering er måske
udtryk for samme tendens. Måske var fokus allerede på sociale forhold, og måske var det en vægtig
årsag til at inkludere kvinderne og bruge deres kompetencer?
Man kan også overveje, om ikke specialiseringen har betydning for de kvindelige
politikeres muligheder for at få pladser i udvalgene inden for dette område. Noget kunne tyde på, at
den mobilitet, der følger af nye ministeriers oprettelse, er væsentlig. Den gruppe, der sammenlagt
har den laveste kvindeandel er Udenrigs-, finans-, og forsvarsområdet. Disse ministerier findes
uforandret over hele perioden. I gruppen med den næstlaveste kvindeandel, Produktion, handel og
infrastruktur, er der reelt heller ikke store forandringer – ministerierne lægges sammen og deles op
234 Tim Knudsen 2000b, s. 127.
235 Lading 1950, s. 168.
148

på kryds og tværs, men på nær Industriministeriet, som først kommer til i sidste halvdel af perioden,
findes alle ministerierne i denne gruppe i hele perioden, blot i forskellige konstellationer.
Måske er det lettere for de kvindelige politikere at finde vej ind i udvalg og få
ordførerposter inden for områder under forandring. Hvis specialiseringen øges, opstår der nye
politiske områder, inden for hvilke der ikke nødvendigvis allerede er en anden politiker, som er
selvskreven specialist. Hvis en udvalgspost er noget, man gør sig fortjent til gennem en lang politisk
karriere og specialisering, kan man ikke vente, at kvindernes indtog på Rigsdagen fik mændene til
at afgive de poster, de allerede havde. Men hvis der defineres nye sagsområder, har kvinderne
måske bedre mulighed for at komme ind i udvalgene. I kombination med de kvindelige politikeres
uformelle kompetencer som husmødre og fra foreningsarbejde betyder dette, at Indenrigs- og
socialområdet var det sted, de havde de bedste muligheder for at deltage.
9.5 Kvindelige og mandlige politikeres arbejdsområder
En anden måde, at anskueliggøre arbejdsfordelingen mellem kønnene, er at undersøge hvor stor en
del af henholdsvis mænds og kvinders arbejdsindsats, der ligger inden for de forskellige
arbejdsområder. Det er vigtigt, at en sådan undersøgelse foretages for begge køn, da en
undersøgelse udelukkende af kvindernes arbejdsområder i dette tilfælde ville få en overvægt inden
for udvalgstunge grupper. Derved ville man ikke kunne slutte noget som helst om den horisontale
arbejdsdeling. Figur 9.9 er mænds og kvinders arbejdsopgaver i Folketinget fordelt på fem grupper,
figur 9.10 det samme for Landstinget. Således er grupperne Øvrige og Ingen udeladt af denne
undersøgelse, selv om de naturligvis også udgør en andel af mænds og kvinders samlede
udvalgsaktiviteter. Jeg har dog valgt at fokusere på de fem grupper, hvor der kan udledes noget om
policy-indholdet.
149

Figur 9.9 Kvindelige og mandlige folketingsmedlemmers arbejdsområder
16%
13%
Kilde: Bilag 15
Figur 9.10 Kvindelige og mandlige landstingsmedlemmers arbejdsområder
19%
26%
Kilde: Bilag 15
Folketing, kvinder
14%
7%
Landsting, kvinder
5%
8%
50%
42%
Indenrigs- og
socialområdet
Kirke- og
undervisningsforhold
Justits- og
statsministerierne
Produktion, handel og
infrastruktur
Udenrigs-, Finans- og
Forsvarsområdet
Indenrigs- og
socialområdet
Kirke- og
undervisningsforhold
Justits- og
statsministerierne
Produktion, handel og
infrastruktur
Udenrigs-, Finans- og
Forsvarsområdet
Som cirkeldiagrammerne viser, er mændenes udvalgsfordeling nogenlunde ens i Folketing og
Landsting, mens kvinderne har en lidt forskellig udvalgsprofil i de to kamre. Ser man først på
Indenrigs- og socialområdet i Folketinget er arbejdsdelingen mellem mandlige og kvindelige
politikere tydelig: Mens det er omkring en fjerdedel af de mandlige folketingsmedlemmers indsats,
150
36%
38%
Folketing, mænd
15%
Landsting, mænd
9%
18%
16%
26%
30%
5%
7%

som ligger inden for Indenrigs- og socialområdet, er de kvindelige folketingsmedlemmer næsten
dobbelt så aktive som mændene, idet de har 49,5% af deres udvalgsposter inden for dette område. I
Landstinget er forskellen på mænd og kvinders indsats på det sociale område langt mindre.
Kirke- og undervisningsområdet er samlet set det mindste område, men
folketingskvinderne skiller sig alligevel klart ud, idet 13,8% af deres udvalgsposter ligger inden for
dette område. Igen er landstingskvindernes deltagelse tættere på deltagelsen hos de mandlige
politikere i både Folketing og Landsting. Indsatsen inden for Justitsministeriets og Statsministeriets
område er for folketingsmænd, folketingskvinder og landstingsmænd omtrent 15%, mens
landstingskvinderne her skiller sig ud – med 25,6% af deres poster inden for dette område.
Området Handel, produktion og infrastruktur er samlet set det største område, og
næsten en tredjedel af mændenes udvalgsposter ligger inden for dette område. I Landstinget er dette
område halvt så stort blandt kvinder som blandt mænd, mens det i Folketinget er endnu lavere for
kvinderne. Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet tegner sig for en del flere udvalgsposter i
Folketinget end i Landstinget, men området fylder omtrent det samme for de to køn.
Opsamlende kan man altså konkludere, at mændene har omtrent samme udvalgsprofil
i de to kamre, og kvinderne har klart flere opgaver inden for Indenrigs- og socialområdet og i nogen
grad også inden for Kirke- og undervisningsområdet. Det er dog tydeligt, at kønnenes arbejdsdeling
er mere udtalt i Folketinget end i Landstinget.
9.6 Magtens jernlov
I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan kønnene fordeler magten imellem sig, idet magtfordeling er
et særtilfælde af kønnenes arbejdsdeling. Magtens jernlov hævder, som allerede nævnt, at ”hvor
magten er, er kvinderne ikke, og hvor kvinder er, er magten ikke”. Den gruppe, som i bilag 15 er
benævnt ”Ingen”, kan danne grundlag for at undersøge den første præmis i magtens jernlov. De
udvalgsposter, som er talt med i denne gruppe, regnes sædvanligvis for de mest magtfulde poster:
Tingets formand og det øvrige præsidium, udvalget for forretningsordenen, Finansudvalget,
udvalget angående Hypotekbankens regnskab og udvalget angående statsregnskabet.
Finansudvalgets opgave er bl.a. at udforme finanslovsforslag, men har også mange
enkeltopgaver. Både finanslov og øvrige bevillinger blev udformet meget specifikt, og langt mere
konkret end det er tilfældet i dag. Det skyldtes, at Rigsdagen inden systemskiftet 1901, havde
benyttet sig af finansloven til at holde Højreregeringen og centraladministrationen i stramme tøjler,
og denne praksis fortsatte gennem hele den her behandlede periode – først i 1966/67 gennemførtes
151

en rammebevillingsordning. 236 Udvalget angående Hypotekbankens regnskab og udvalget angående
statsregnskabet er ikke af helt så vidtgående betydning, selvom de er Rigsdagens redskaber til
indsigt og kontrol med centraladministrationen.
Derudover findes nogle knap så attraktive udvalg: Udvalget angående andragender,
som laver lidt i øst og lidt i vest, samt Fællesudvalget mellem Folketinget og Landstinget. Endnu to
udvalg har diskutabel status, men jeg er tilbøjelig til at tillægge dem en del magt, nemlig
Lønningsudvalget og udvalget for valgs prøvelse. Udvalget for valgs prøvelse har særligt haft
betydning, når der har været tvivl om valgets udfald. 237
Hvis vi vil undersøge magtens jernlov, kan vi altså se på de kvindelige politkeres
deltagelsesgrad inden for en delgruppe af kategorien Ingen fra bilag 15, hvor de mindst attraktive
udvalg er trukket fra:
Figur 9.11 Kvindelige rigsdagsmedlemmers deltagelsesgrad i magtfulde udvalg
Deltagelsesgrad
150%
100%
50%
0%
1918-19 1923-24 1928-29 1933-34 1938-39 1942-43 1947-48 1952-53
Folketinget 0% 58% 64% 34% 0% 0% 48% 43%
Landstinget 31% 45% 38% 0% 57% 119% 91% 84%
Kilde: Oversigt over udvalg i Folketing og Landsting i Rigsdagstidende de aktuelle år
Det er tydeligt, at kvinderne har langt færre af de mest magtfulde poster end man kunne forvente ud
fra deres repræsentation i tinget. Toppen af rangstigen er naturligvis at være tingsformand, og det er
kun overgået én kvinde, nemlig Ingeborg Hansen (S), der var formand for Landstinget 1950-53.
Selv når man sammenligner med kvindernes totale udvalgsaktivitet (jf. afsnit 9.2), ser man at deres
deltagelse i magtfulde udvalg er langt lavere. Det, der giver gruppen Ingen i bilag 15 så relativt pæn
kvindeandel, er de typiske begynderudvalg – især udvalget for andragender, som ligefrem
236 Tim Knudsen 2000b, s. 30-33.
237 P. Munch, ”Hvorledes arbejder rigsdagen”, s. 119-270 i Den danske rigsdag 1849-1949 bd. IV, København 1950, s.
193ff.
152

opkoncentrerer kvinder. Men det er interessant, at Landstingskvinderne fra 1942-43 har noget
højere deltagelsesgrader. Det skyldes især én kvinde, Ingeborg Hansen, den senere
Landstingsformand, som deltager i mange af disse udvalg. Det sidste år, 1952-53, har hun dog kun
én post, nemlig formandsposten, så her er det flere andre kvinder, som tegner billedet. Én forklaring
er selvfølgelig, at kvinderne i Landstinget har højere anciennitet i de sidste år, og derfor får flere
poster med høj status. En anden forklaring er, at Landstingets magt er stækket, særligt efterhånden
som det bliver klart, at det snart skal afskaffes. Efter dette ræsonnement er en magtfuld post i
Landstinget omkring 1953 ikke helt så magtfuld som den samme post i Folketinget, og den er derfor
nemmere at opnå.
I min undersøgelse af, hvorvidt udvalgsfordelingen forklares af kvindernes relativt
lavere anciennitet, kan man forvente, at folketingskvinderne i 1928-29, hvor de har gennemsnitligt
højere anciennitet end folketingsmedlemmerne som helhed, ville have en deltagelsesgrad på over
100% i de mest magtfulde udvalg i figur 9.11. Det er imidlertid ikke tilfældet, men
deltagelsesgraden er dog højere i dette år end i de andre. I 1947-48, hvor kvinderne har en
gennemsnitlig anciennitet, der er langt lavere end mændenes, deltager de omtrent lige så meget i de
magttunge udvalg som i de andre år. Således har anciennitet ikke væsentlig betydning for kvinders
deltagelse i magtfulde udvalg.
Man kan altså konkludere, at hvis magt defineres som deltagelse i de traditionelt
betragtede magtfulde udvalg, så gælder det, at ”hvor magten er, er kvinder ikke”. Men ud fra dette
kan man ikke sige, at ”hvor kvinder er, er magten ikke”. Problemet er nemlig, at andre grupper end
de her undersøgte også kan betragtes som magtfulde. Selvfølgelig er Finansudvalget vigtigt, men
det samme kan man sige om de ”forbrugende” udvalg, f.eks. de socialpolitiske udvalg som former
den politik pengene fordeles med. Gyldigheden af magtens jernlov afhænger således af, hvordan
magt defineres.
9.7 Opsamling
Rigsdagsanalysen viste, at der var en klar arbejdsdeling mellem kønnene i både Folketing og
Landsting i hele perioden. Folketingskvindernes aktivitetsniveau lå noget under
folketingsmedlemmernes som helhed, idet de havde en deltagelsesgrad for hele perioden på 74%.
Landstingskvindernes aktivitetsniveau lå noget tættere på landstingsmedlemmerne som helhed, idet
de havde en deltagelsesgrad for hele perioden på 95%.
153

Arbejdsdelingen mellem kønnene viste sig også at medføre nogle særlige
arbejdsområder for kvinder. De kvindelige politikeres typiske arbejdsområder var inden for
indenrigs-, social- og undervisningspolitik, og de deltog desuden en del inden for Statsministeriets
og Justitsministeriets områder. Opdelingen mellem kønnenes arbejdsområder var dog ikke så skarp,
at kvinder ikke kunne deltage inden for andre områder end disse. De kvindelige politikere deltog,
om end i ringe grad, også inden for andre politiske områder. En forskel på de kvindelige politikeres
arbejdsopgaver i Folketing og Landsting er landstingskvindernes højere deltagelse inden for f.eks.
trafikområdet og udenrigspolitik. Inden for disse områder deltog folketingskvinderne næsten ikke.
Inden for handel, industri, landbrug og finansområdet deltog kvinderne i begrænset omfang. Således
kan de kvindelige politikeres arbejdsområder ses inden for formuleringen af de særlige kvindelige
kompetencer, nemlig opdragelse/undervisning og omsorg/forsorg, altså undervisning og
socialpolitik. De kvindelige politikere deltog dog også på andre områder, end man kunne forvente
ud fra de særlige kvindelige kompetencer, men undersøgelsen af rigsdagskvindernes baggrund viste
også, at flere af dem har kompetencer inden for helt andre områder.
Det viste sig desuden, at magtens jernlov gælder for kvindelige politikere i Rigsdagen
1918-53. Deres deltagelsesgrad for magttunge udvalg lå langt under deltagelsesgraden for deres
samlede udvalgsaktivitet, og dette havde ikke nogen generel sammenhæng med ancienniteten. Det
viste sig dog, at den enkelte kvinde, som f.eks. Ingeborg Hansen, kunne deltage i mange magttunge
udvalg. Således ser det ud til, at en post i ét magtfuldt udvalg kan trække flere med sig.
Anciennitet havde ikke stor forklaringsværdi for arbejdsdelingen mellem kønnene.
Det kunne ikke påvises, at højere anciennitet medførte flere eller mere magtfulde poster, ligesom
det heller ikke lod til, at kvinderne fik andre arbejdsområder, når deres anciennitet steg.
Forklaringen på arbejdsdelingen mellem kønnene må således findes i de kompetencer,
som kvinder reelt havde eller antoges at have. Rigsdagskvindernes primære arbejdsområder lå i
forlængelse af de særlige kvindelige kompetencer, men disse kunne ikke forklare, hvorfor
kvinderne deltog, om end i mindre grad, inden for områder som handel, industri, landbrug og
finansområdet. Det har i stedet vist sig, at kvindernes formelle og uformelle kompetencer fra
erhverv, uddannelse, frivilligt arbejde og ikke mindst som husmødre er en mere dækkende
forklaring på de kvindelige politikeres udvalgsadfærd. Dette må dog også kombineres med magtens
jernlov for at forklare, hvorfor kvinderne ikke deltog så meget i de mest magttunge udvalg.
154

Del IV: Kvindelige politikere i Danmark før og efter 1953
Kapitel 10 Kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og
Rigsdag 1909-53
I dette kapitel vil vi sammenligne resultaterne af undersøgelserne af de kvindelige politikere på
lokalt og nationalt niveau. Vi vil her koncentrere os om arbejdsdelingen mellem kønnene og
undervejs inddrage de kvindelige politikeres baggrund og anciennitet. Arbejdsdelingen kan ses på
tre måder, nemlig den generelle deltagelsesgrad, fordelingen af de politiske arbejdsområder og
fordelingen af magt. Det er et sigte med kapitlet at vurdere værdien af de opstillede
forklaringsmodeller for kvindernes politiske deltagelse, nemlig erhverv/uddannelse, anciennitet og
de særlige kvindelige kompetencer. Her vil vi også inddrage magtens jernlov og afdække, om den
er relevant for kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag i 1900-tallets første halvdel.
10.1 Arbejdsdeling mellem kønnene
Undersøgelserne af kvindernes udvalgsdeltagelse i kommunalbestyrelser, Folketing og Landsting
afslørede tre varianter af arbejdsdeling mellem kønnene: For det første at de kvindelige politikeres
deltagelse er mindre end de mandliges. For det andet at kønnene i høj grad har forskellige
arbejdsområder. For det tredje at kvinder er underrepræsenterede på magtfulde poster. I det
følgende vil vi gennemgå disse varianter af arbejdsdeling mellem kønnene.
De kvindelige politikeres aktivitetsniveau
De kvindelige politikeres samlede udvalgsdeltagelse ligger generelt mellem 70% og 100% af, hvad
man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i de politiske forsamlinger, dog med enkelte
udsving. Resultaterne er rimeligt ens i kommunalbestyrelser og Rigsdag, hvilket indikerer, at de
kvindelige politikere deltager i lige høj grad på begge niveauer. Dette er måske er et vidnesbyrd om,
at kvinder enten frivilligt eller ufrivilligt får mindre ansvar end mænd, hvilket følger af, at når
kvindernes deltagelsesgrad er under 100%, er mændenes over. På Rigsdagen har
landstingskvinderne gennemsnitligt en lidt højere deltagelsesgrad (95%) end folketingskvinderne
(74%), ligesom der også er forskelle undersøgelseskommunerne imellem. Således ligger den
155

gennemsnitlige deltagelsesgrad i perioden i de fleste kommuner mellem 93% (Frederiksberg
kommunalbestyrelse) og 101% (Lyngby-Taarbæk Sogneråd), mens Næstved, Odder og Horsens
udgør en gruppe, hvor kvindernes deltagelsesgrad gennemsnitligt ligger lidt under 75%. I de otte
undersøgelseskommuner tilsammen udvikler kvindernes deltagelsesgrad sig over tid, idet den er
lavest i de første år, og derefter svagt stigende. Denne udvikling er dog ikke gennemgående, når
man betragter kommunalbestyrelserne hver for sig, og der er ikke basis for at konkludere en sådan
udvikling for Rigsdagens vedkommende.
Sammenholder man de kvindelige politikeres generelle deltagelsesgrad med deres
anciennitet, finder man hverken i kommunalbestyrelserne eller i Rigsdagen entydige sammenfald
mellem høj deltagelse og høj anciennitet og mellem lav deltagelse og lav anciennitet. Anciennitet
har dermed kun ringe værdi som forklaring på de kvindelige politikeres aktivitetsniveau. For
Landstinget og kommunalbestyrelserne kan dette måske skyldes, at det ikke har været muligt at
undersøge de kvindelige politikeres anciennitet i relation til de øvrige politikeres anciennitet. Dette
afkræftes dog af undersøgelsen af relationen mellem kvindernes anciennitet og de øvrige
medlemmers anciennitet i Folketinget, som viste, at anciennitet heller ikke i dette tilfælde kan
forklare kvindelige politikeres aktivitetsniveau.
De kvindelige politikeres arbejdsområder
I Rigsdagen var kvindelige politikere overrepræsenterede inden for Indenrigs- og socialområdet,
Kirke- og undervisningsområdet samt områder under Justits- og Statsministerierne. I de otte
kommunalbestyrelser var kvinderne overrepræsenterede inden for social/forsorgs-, undervisnings-
og kulturområderne. Begge steder udgør undervisnings- og socialområdet altså særlige
kvindeområder, men der er også enkelte forskelle, som til dels skyldes forskelle mellem de to
politiske niveauer.
Således er kulturområdet ikke udskilt som et særligt område i Rigsdagen, mens
Justitsministeriet og Statsministeriet dækker områder med en del kvindespecifik lovgivning, f.eks.
omkring beskatning af gifte kvinder, som ikke findes i kommunalbestyrelserne. På disse to områder
er det derfor kun muligt at kortlægge de kvindelige politikeres aktiviteter på et af de to politiske
niveauer. I kommunalbestyrelserne udgør det kirkelige område ikke et selvstændigt område, sådan
som det gør i Rigsdagen, men i sogne- og byrådene findes det kirkelige område i stedet blandt
Øvrige hverv, hvor en undersøgelse viste, at de kvindelige kommunalpolitikere var særligt aktive
inden for dette område.
156

Alt i alt er det omtrent de samme områder, kvinderne er overrepræsenterede inden for
på begge niveauer. Overføres områderne til de fire hovedgrupper, som vi opstillede i specialet del I,
Undervisning, Teknik, Økonomi og Socialområdet, træder Undervisning og Socialområdet tydeligt
frem som særlige arbejdsområder for kvindelige politikere, mens kvindelige politikere kun i mindre
grad er repræsenterede inden for Teknik og Økonomi.
Undersøgelserne viste således, at de kvindelige kommunalpolitikere var særligt
underrepræsenterede inden for Tekniske og i nogen grad inden for Formelle/økonomiske udvalg,
hvor de mandlige kommunalpolitikere altså var overrepræsenterede. På Rigsdagen var kvinder især
underrepræsenterede inden for Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet samt Handel, produktion og
infrastruktur. Blandt disse politiske områder er der igen områder, som f.eks. udenrigs- og
forsvarsområderne, der kun findes i Rigsdagen og ikke har paralleller i det kommunalpolitiske
arbejde. Overfører vi imidlertid områderne til hovedgrupperne, ses det, at Teknik i store træk kan
dækkes af kommunernes Tekniske udvalg og Rigsdagens udvalg inden for infrastruktur og
produktion. På samme måde kan kommunernes Formelle/økonomiske udvalg overføres til Økonomi
sammen med Finans- og Handelsområderne fra Rigsdagen. Det er altså klart, at de kvindelige
politikere i Rigsdag og kommunalbestyrelser kun i mindre grad deltog inden for Teknik og
Økonomi. Konklusionen underbygges af, at de kvindelige kommunalpolitikere, der var aktive inden
for Formelle/økonomiske og Tekniske udvalg typisk deltog i f.eks. legat- og parkudvalg, som har et
mere socialt end overordnet økonomisk sigte.
Arbejdsdelingen mellem de to køn kan tydeliggøres ved at sammenligne fordelingen
af udvalgsposter hos mandlige og kvindelige politikere i henholdsvis kommunalbestyrelserne og
Rigsdagen på samme måde, som det blev gjort i kapitlerne 6 og 9. Her har vi dog for
overskuelighedens skyld valgt at opgøre Landsting og Folketing sammen, idet fordelingerne for de
kamre ligner hinanden så meget, at det ikke forandrer billedet væsentligt.
Figur 10.1 viser tydeligt arbejdsdelingen mellem de mandlige og kvindelige
kommunalpolitikere inden for de fem udvalgsgrupper. Deler man udvalgsgrupperne op, så
Sociale/forsorgs-, Kulturelle og Undervisningsudvalg opgøres i en gruppe for sig, og Tekniske og
Formelle/økonomiske udvalg opgøres i en anden, ses arbejdsdelingen tydeligt. Mens de kvindelige
kommunalpolitikere har knap 80% af deres udvalgsposter inden for Sociale/forsorgs-, Kulturelle og
Undervisningsudvalg, har de mandlige kommunalpolitikere til sammenligning kun 30% af deres
udvalgsposter inden for disse udvalg. Omvendt har mændene 70% af deres udvalgsposter inden for
157

Formelle/økonomiske og Tekniske udvalg, mens kvinderne kun har lidt over 20% af deres
udvalgsposter inden for disse udvalgsgrupper.
Figur 10.1 Kvindelige og mandlige kommunalpolitikeres arbejdsområder
12%
16%
Kilde: Bilag 4
Figur 10.2 Kvindelige og mandlige rigsdagspolitikeres arbejdsområder
17%
22%
9%
Kilde: Bilag 15
Kvinder
9% Sociale/forsorgsudvalg
Kvinder
54%
Undervisningsudvalg
Kulturelle udvalg
Formelle/økonomiske
udvalg
Tekniske udvalg
6% Indenrigs- og
socialområdet
10%
45%
Kirke- og
undervisningsforhold
Justits- og
statsministerierne
Produktion, handel og
infrastruktur
Udenrigs-, Finans- og
Forsvarsområdet
158
47%
37%
13%
Mænd
Mænd
17%
17%
23%
28%
6%
5%
8%

I Rigsdagen er arbejdsdelingen næsten lige så tydelig som i kommunalbestyrelserne. Indenrigs- og
socialområdet udgør 45% af rigsdagskvindernes udvalgsarbejde, men kun 28% af
rigsdagsmændenes. Kvinderne har også flere af deres udvalgsposter end mændene har inden for
Kirke- og undervisningsområdet og forslag under Justits- og Statsministerierne. Det omvendte er
tilfældet for Produktion, handel og infrastruktur, hvor mændene har 37% af deres udvalgsposter,
mens kvinderne kun har 17%. Samme forhold gælder for Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet,
som udgør en dobbelt så stor andel af rigsdagsmændenes udvalgsarbejde som af
rigsdagskvindernes. Således udgør Indenrigs- og socialområdet samt Kirke- og
undervisningsområdet over halvdelen af kvindernes udvalgsposter, men kun lige godt en tredjedel
af mændenes. Derimod ligger omtrent halvdelen af mændenes udvalgsposter inden for Produktion,
handel og infrastruktur samt Udenrigs-, finans- og forsvarsområdet, hvor kvinderne kun har lidt
under en fjerdedel af deres udvalgsposter.
Sammenligner man de to politiske niveauer, er det altså meget tydeligt, at kvinder og
mænd i perioden 1909-1953 havde hovedparten af deres politiske engagement inden for forskellige
områder. Mens kvinderne i høj grad havde arbejdsområder, der lå i forlængelse af det
fremherskende husmoderideal med opdragelse og omsorg, havde mændene arbejdsområder inden
for teknik, produktion og økonomi. Kvindernes arbejdsområder stemmer således godt overens med
de særlige kvindelige kompetencer, der netop beskrev social- og undervisningsområderne, som
områder hvor kvinder kunne gøre en særlig indsats – også i politik. I forhold til politiske
arbejdsomgaver er der altså en klar sammenhæng mellem husmoderrollen og de særlige kvindelige
kompetencer, idet omsorg kan overføres til forsorg og socialpolitik, mens opdragelse kan overføres
til undervisning. Disse områder hænger dog også sammen med de kvindelige politikeres formelle
og uformelle erhvervskompetencer, som vi både i Rigsdag og kommunalbestyrelser særligt fandt
inden for undervisning og husmodererhvervet samt inden for kvindernes frivillige arbejde.
De kvindelige politikeres formelle kompetencer fra erhverv og uddannelse lå
derudover især inden for kontor og administration samt i mindre grad handel, håndværk og industri.
Disse kompetencer dækker områder indenfor administration og økonomi, og ser vi på de kvindelige
politikeres arbejdsområder, svarer det i nogen grad til kvindernes engagement indenfor Økonomi og
inden for justitsområdet i Rigsdagen. Disse områder var ikke særlige kvindeområder, men vi har
dog både i Rigsdagen og i kommunalbestyrelserne flere eksempler på kvindelige politikere, der
deltog her. Det samme gælder for Teknik, hvor det dog kun var ganske få kvinder, der deltog. Dette
159

kan ses i sammenhæng med, at de kvindelige politikere kun i meget ringe grad havde formelle
erhvervs- og uddannelseskompetencer inden for dette område.
Altså deltog kvinderne også inden for arbejdsområder, som ikke lå i umiddelbar
forlængelse af de særlige kvindelige kompetencer, men i stedet må ses i sammenhæng med deres
erhvervs- og uddannelseskompetencer. Som vist ovenfor dækker kvindernes uformelle og formelle
kompetencer fra erhverv, uddannelse og frivilligt arbejde ikke blot de særlige kvindelige
kompetencer men også områder, der ikke har nogen relation til hverken husmoderrollen eller de
særlige kvindelige kompetencer.
De kvindelige politikeres del i magten
Arbejdsdeling mellem kønnene kan som nævnt også ses i forhold til fordelingen af den politiske
magt. Undersøgelserne af Rigsdag og kommunalbestyrelser gav også her enslydende resultater, som
viste, at kvindelige politikere havde langt færre magtfulde poster end mandlige i forhold til deres
andel af pladser i de politiske forsamlinger. Denne underrepræsentation kan ses på to måder. Den
ene er, at de kvindelige politikere var underrepræsenterede indenfor de traditionelt magtfulde
udvalg på det økonomiske område. Den anden er, at kvinderne kun i ringe grad besad magtfulde
tillidsposter i kommunalbestyrelserne og Rigsdagen. I by- og sognerådene havde kvinderne kun
sjældent poster som rådmænd, udvalgsformænd og næstformænd, og det forekom i
undersøgelsesperioden ikke, at kvinder i de otte kommunalbestyrelser blev borgmestre eller
sognerådsformænd. I Rigsdagen var kvinderne underrepræsenterede som ordførere, og der forekom
kun en enkelt kvindelig tingsformand.
Sammenholdes undersøgelserne af magtfordelingen med anciennitet, er resultatet for
både kommunalbestyrelser og Rigsdag, at anciennitet heller ikke kan forklare denne type
arbejdsdeling. I både kommunalbestyrelser og Rigsdag er der således eksempler på, at nyvalgte
kvinder får plads i magtfulde udvalg, og i Rigsdagen medfører ændringer i kvinders anciennitet ikke
nogen ændringer i deres udvalgsprofil – også selvom deres anciennitet overstiger mændenes.
Dermed er der i høj grad overensstemmelse mellem magtens jernlov og
undersøgelsens resultat – der er kun meget få kvinder, der hvor magten er. Således kan magtens
jernlov være forklaringen på, hvorfor kvinderne på trods af deres tilsyneladende relevante
erhvervserfaringer kun i mindre grad deltager inden for det økonomiske område. I det følgende vil
vi vurdere betydningen af de særlige kvindelige kompetencer, de kvindelige politikeres
160

kompetencer fra erhverv, uddannelse og frivilligt arbejde og magtens jernlov som forklaring på
arbejdsdelingen mellem kønnene.
10.2 Forklaringer på arbejdsdelingen mellem kønnene
Som det er vist ovenfor, er anciennitet ikke stort bevendt som forklaring på hverken de kvindelige
politikeres aktivitetsniveau eller fordelingen af udvalgsposter. Anciennitet er altså ud fra vores
undersøgelser ikke en faktor, der har afgørende betydning for kvinders politiske deltagelse. Følgelig
må man i stedet overveje andre forklaringer på de kvindelige politikeres udvalgsdeltagelse. I dette
afsnit vil vi derfor først se på om, erhverv og uddannelse samt de særlige kvindelige kompetencer
har betydning for de kvindelige politikeres deltagelsesgrad, og derefter afdække hvilken betydning
de har for kvindernes arbejdsområder. Endelige overvejes betydningen af magtens jernlov som
forklaringsmodel.
I forbindelse med valgretsdebatten blev den kvindelige politikers rolle, som nævnt i
indledningen, formuleret ud i et tomrum på basis af særlige kvindelige kompetencer. Formuleringen
tog udgangspunkt i kvindekønnet som helhed, fordi der endnu ikke fandtes kvindelige politikere at
basere sig på. Således kan forskelle mellem danske kvinder generelt og gruppen af kvindelige
politikere betyde, at de særlige kvindelige kompetencer ikke er dækkende for de kvindelige
politikere. Derfor bragte de kvindelige politikere muligvis andre kompetencer end de særlige
kvindelige med sig ind i politik, hvilket kan forklare at de kvindelige politikere deltog inden for
politiske områder, der gik videre end de særlige kvindelige kompetencer.
Undersøgelser af de kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag viste, at
kvindelige politikere adskilte sig fra danske kvinder generelt. Dette gjorde sig gældende på flere
punkter. På begge politiske niveauer er det således karakteristisk, at de kvindelige politikere havde
en højere erhvervsfrekvens end danske kvinder generelt. Undersøgelsen af kommunerne viste, at
dette både gælder for de kvindelige kommunalpolitikere som helhed og for de gifte kvindelige
kommunalpolitikere. De kvindelige politikere udgør altså en særlig gruppe af danske kvinder alene
ud fra det, at de har en højere erhvervsfrekvens, men de kvindelige politikere skiller sig også ud i
kraft af deres konkrete erhvervs- og uddannelsesbaggrund. Kun få af kvinderne er nemlig
beskæftigede med ufaglært arbejde, og mange af kvinderne har et uddannelsesniveau, der gør, at de
tilhører gruppen af bedrestillede i samfundet. Det sidste bekræftes yderligere af, at de gifte
kvindelige kommunalpolitikere har ægtefæller, hvis erhverv også placerer dem i de højere sociale
lag.
161

Undersøgelsen af Rigsdagen viste desuden, at rigsdagskvinderne også udgjorde en
særlig gruppe set i forhold til rigsdagsmændene, fordi kvindernes uddannelsesniveau generelt var
højere, og fordi de samtidigt tilhørte højere sociale lag. Dette afspejler sig dog ikke i, at kvinderne
deltager mere eller inden for mere højt profilerede udvalg end mændene, hvilket antyder, at høj
uddannelse ikke gør det alene, men i et eller andet omfang skal kombineres med praktiske
erfaringer. For kvinder, som har opgivet deres erhverv eller uddannelse for at blive husmødre, har
dette den konsekvens, at de måske nok har formelle uddannelsesmæssige kompetencer inden for et
område, men at de har helt andre praktiske kompetencer fra deres beskæftigelse som husmoder.
Ser man på de kompetencer, som følger af kvindernes erhverv og uddannelse, viste
undersøgelserne klart, at undervisningskompetencer er helt centrale for kvindelige politikere frem
til 1953. Dertil kommer kompetencer inden for kontor og administration, i mindre grad inden for
handel, håndværk og industri. Oveni dette har kvinderne kompetencer inden for omsorgsområdet,
som ikke kan findes gennem en erhvervsanalyse, da dette område kun i ringe grad var
professionaliseret, og primært udøvedes af husmoderen i hjemmet som et uformelt erhverv. Disse
kompetencer ses også afspejlet i undersøgelserne af kvindernes medlemskaber af foreninger og
organisationer. Selvom der kun er få kvinder, som har formelle erhvervskompetencer inden for
sundheds- og omsorgsområdet, betyder det altså ikke, at de kvindelige politikere ikke har denne
type kompetencer.
Overfører man de kvindelige politikeres formelle og uformelle kompetencer til de fire
fælles hovedgrupper, nemlig Teknik, Økonomi, Undervisning og Socialområdet, har de kvindelige
politikere i særlig høj grad kompetencer inden for Undervisning og Socialområdet. Inden for Teknik
har kvinderne kun i meget få tilfælde kompetencer fra deres erhverv/uddannelse, mens de inden for
Økonomi har flere relevante kompetencer, stammende særligt fra kontor og administrationserhverv
men også fra kvindernes erfaringer inden for husholdningsøkonomi.
Som vist ovenfor ligger de faktiske arbejdsområder, hvor kvindelige politikere er
særligt aktive, inden for social- og undervisningsområdet. Kvindernes arbejdsområde er altså i høj
grad i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer inden for opdragelse og
omsorgsfunktioner samt med kvindernes uformelle og formelle erhvervskompetencer. Et af de
steder, hvor der ses en udpræget grad af sammenhæng mellem de kvindelige politikeres
erhvervsmæssige baggrund og en høj grad af deltagelse inden for udvalgsarbejdet, er på det
undervisningsmæssige område. Her har kvindelige politikere en høj deltagelsesgrad, og der er
samtidigt mange af dem, som har en baggrund inden for undervisningserhverv, primært som
162

lærerinder. Kvinderne har kun i ringe grad formelle erhvervskompetencer inden for socialområdet,
men disse kompetencer ses i stedet gennem deres uformelle erhverv som husmødre.
Erhvervskompetencer inden for kontor og administration, som kunne overføres til det økonomiske
arbejdsområde, ses i høj grad blandt kvindernes erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund, men
disse erhvervskompetencer kan ikke spores i en høj deltagelsesgrad inden for det økonomiske
område. I forhold til det tekniske område er der i høj grad sammenfald mellem kvindernes meget få
erhvervsmæssige kompetencer og deres lave deltagelsesgrad inden for dette område.
Ser man udelukkende på formelle erhvervskompetencer, er deres forklaringsværdi
ikke entydig. Inden for undervisnings- og teknikområdet er der i høj grad sammenfald mellem de
kvindelige politikeres erhvervskompetencer og niveauet af deres deltagelse, men dette er kun i ringe
grad tilfældet inden for social- og økonomiområdet. Udvider man erhvervskompetencerne til også
at indeholde kvindernes mere uformelle kompetencer fra deres beskæftigelse som husmødre, er der
dog i meget høj grad sammenfald mellem af de kvindelige politikeres deltagelsesgrad og deres
kompetencer på dette område. Dermed er det kun det økonomiske område, der falder udenfor
forklaringsmodellen, hvilket kan skyldes, at der er særtræk for dette område, som ikke gør sig
gældende for de andre områder. I Rigsdagen kan dette have en sammenhæng med, at nogle kvinder,
der er rubriceret i erhvervskategorien kontor og administration er jurister, og at deres primære
kompetenceområde er retslige forhold. Disse kvinder arbejder særligt med kvinders retslige
ligestilling, og deres indsats ligger især inden for stats- og justitsområdet.
En anden forklaring på at kvinderne er underrepræsenterede på det økonomiske
område på trods af deres tilsyneladende relevante kompetencer er, at det økonomiske område kan
karakteriseres som meget magtfuldt. Det er derfor nærliggende, at kvindernes lave deltagelsesgrad
skyldes magtens jernlov, der som allerede nævnt kan formuleres som ”Hvor magten er, er kvinderne
ikke. Hvor kvinder er, er magten ikke.” Vil man besvare spørgsmålet om, hvorvidt magtens jernlov
gælder for kvindelige politikere 1909-1950, er det vigtigt at definere, hvilken type magt, der er tale
om. Hidtil har vi beskæftiget os med en traditionel forståelse af magt – nemlig den magt man så at
sige finder i toppen af kransekagen. Magt kan dog også forstås som den magt, der udøves gennem
forbrug af store budgetter, som f.eks. på socialområdet. Denne magt kalder vi den forbrugende
magt. Denne definition nuancerer billedet af fordelingen af den politiske magt. Med den
forbrugende magt som præmis har kvinder i kraft af deres engagement på socialområdet altså haft
stor politisk magt. Dette ændrer dog ikke ved, at der, ifølge den traditionelle definition på magt, kan
163

konstateres en klar gyldighed af magtens jernlov, hvor kvindelige politikere kun i meget ringe grad
får plads i magtfulde udvalg og kun opnår få højt profilerede politiske poster.
10.3 Opsamling
De kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag er kendetegnet ved både at udgøre en
særlig gruppe i forhold til danske kvinder generelt gennem deres højere erhvervsfrekvens, højere
uddannelsesniveau og deres baggrund i bedrestillede sociale lag. Undersøgelserne af
udvalgsposterne i kommunalbestyrelser og Rigsdag viste, at der i høj grad er arbejdsdeling mellem
mænd og kvinder. Overføres denne arbejdsdeling til de fire politiske hovedområder Teknik,
Økonomi, Undervisning og Socialområdet, ses det at kvinderne i særlig grad er aktive inden for
undervisnings- og socialområderne, mens de i mindre grad er aktive inden for det økonomiske
område og i ringe grad er aktive inden for det tekniske område. De to sidstnævnte områder er
således typiske mandeområder.
Denne arbejdsdeling mellem kønnene kan ses i relation til både kvindernes formelle
og uformelle erhvervskompetencer, de særlige kvindelige kompetencer og magtens jernlov. Der er
sammenfald mellem dele af erhvervskompetencerne og de særlige kvindelige kompetencer, men
kvindernes erhvervskompetencer er mere bredspektrede end de særlige kvindelige kompetencer,
som ikke formuleres inden for f.eks. justits- og handelsområdet. Således er de særlige kvindelige
kompetencer dækket af kvindernes formelle og uformelle erhvervskompetencer, mens de særlige
kvindelige kompetencer kun dækker en del af kvindernes reelle kompetencer. Derfor kan de særlige
kvindelige kompetencer kun bidrage til en forklaring af kvindernes arbejdsområder i politik, hvis de
kombineres med kvinders formelle og uformelle erhvervskompetencer.
Når magtens jernlov i dens traditionelle forståelse kombineres med kvindernes
uformelle og formelle erhvervskompetencer fås en god og temmelig dækkende forklaringsmodel for
de kvindelige politikeres arbejdsområder. Det er dog interessant, at der er så store fællestræk
mellem de kompetencer, der postuleres som værende særligt kvindelige, og de kompetencer,
kvinderne reelt besidder fra deres beskæftigelse hjemme som ude. Men idet kvinderne også
besidder erhvervskompetencer, som går udenfor de særlige kvindelige kompetencer, ses der
samtidigt et modsætningsforhold mellem kvindernes reelle kompetencer og de postulerede særlige
kvindelige kompetencer. Således vil vi i kapitel 11 se på, om der er eksempler på, at kvindelige
politikere kom i klemme mellem deres reelle kompetencer og de postulerede kompetencer, og på at
164

der måske blev forventet, at kvinderne agerede på en bestemt måde i kraft af deres køn og på en
anden i kraft af deres uddannelse eller erhverv.
Dette speciales problemstilling udsprang af spørgsmålet om, hvorvidt de første
kvindelige politikere agerede i overensstemmelse med de særlige kvindelige kompetencer, som
formuleredes under valgretsdebatten. Svaret på vores indgangsspørgsmål må i forlængelse af
undersøgelserne af de kvindelige politikere i kommunalbestyrelser og Rigsdag være, at kvinderne
agerede i overensstemmelse de særlige kompetencer, idet de kvindelige politikere arbejdede inden
for områder, som kan ses i sammenhæng med de særlige kvindelige kompetencer. Men denne
arbejdsindsats forklares lige så vel af kvindernes formelle/uformelle erhvervskompetencer. Desuden
ligger de kvindelige politikeres arbejdsindsats også, om end i mindre grad, inden for felter, som
ikke kan forklares af de særlige kvindelige kompetencer. De særlige kvindelige kompetencer er
altså ikke tilstrækkelige som forklaringsmodel for kvindernes politiske deltagelse. Dette hænger
måske sammen med, at de særlige kvindelige kompetencer italesætter den kvindelige politikers
opgaver på et tidspunkt, hvor kvinderne endnu ikke havde adgang til at blive politikere. Vi vil
derfor i kapitel 11 se på forskellige kvindelige politikerroller og på, om der kan inddrages
forklaringsmodeller fra feministiske teorier om kvinder og politik. Disse forklaringer kan måske
være med til at besvare spørgsmålet, om hvordan de kvindelige politikere agerede inden for
rammerne af krydsfeltet mellem de særlige kvindelige kompetencer, kvindernes formelle/uformelle
erhvervskompetencer og magtens jernlov.
Kapitel 11 Politikerroller og køn
Vores undersøgelser af de kvindelige politikeres baggrund og udvalgsdeltagelse viste, at der er
forskellige mønstre i de kvindelige politikeres arbejdsområder. På basis af disse mønstre kan vi
gruppere de enkelte kvindelige politikere og deres arbejdsområder i overensstemmelse med fire
gennemgående politikerroller; Husmoderen, Lærerinden, Kvindesagskvinden og Mønsterbryderen.
Det er karakteristisk for disse politikerroller, at de trækker på forskellige kombinationer af vores
forklaringsmodeller. Således kan både de særlige kvindelige kompetencer samt uformelle
erhvervskompetencer ses som baggrund for Husmoderen som politiker, mens Lærerinden som
politiker ofte agerer på baggrund af sine erhvervs- og uddannelseskompetencer inden for
undervisning. Samtidigt er det klart, at de kvindelige politikere nok kan beskrives inden for disse
165

oller i grove træk, men at deres politiske arbejde samtidigt går udover disse roller, sådan så
kvinderne samlet set agerer i en kombination af flere forskellige roller. Vi kan altså her forvente
påvirkning fra forskellige vinkler, hvilket stemmer godt overens med, at langt de fleste af de
kvindelige politikere i undersøgelsen havde udvalgsposter inden for flere politiske områder.
Det er dog også væsentligt at overveje den magtrelation, som de kvindelige politikere
indgår i via deres arbejde i de politiske institutioner, hvor mændene udgør det store flertal. Dette har
vi hidtil undersøgt i forbindelse med magtens jernlov, men vi kan også fra en teoretisk vinkel
undersøge, om det er muligt for kvinder at opnå indflydelse, når mændene er de fleste.
Her kan vi tage udgangspunkt i den feministiske politolog Carole Patemanns teori om
kvinders muligheder for politisk deltagelse. Patemans omdrejningspunkt er, at kvinder i forhold til
politisk deltagelse er fanget i det, hun har kaldt Mary Wollstonecrafts dilemma. Dilemmaet
beskriver, hvordan kvinder for at deltage i det offentlige liv på lige fod med mænd må opgive deres
særlige erfaringer og krav som kvinder og i stedet agere som mænd. Ønsker kvinder omvendt at
bevare deres identitet som kvinder, kan de ikke umiddelbart deltage som ligestillede med mænd i
det offentlige liv. 238 Teorien om Mary Wollstonecrafts dilemma er derfor et bud på de muligheder
og begrænsninger, der findes for kvinders politiske deltagelse.
Det følger altså af Mary Wollstonecrafts dilemma, at kvindelige politikere må vælge
mellem fuld politisk deltagelse og at agere som kvinder. I forlængelse af vores empiriske
undersøgelse, som viste, at kvinder ikke blot deltog inden for typiske kvindeområder, men også
inden for atypiske kvindeområder, lader det dog til, at det ikke er nødvendigt at vælge mellem
kvindelighed og fuld politisk deltagelse. I dette kapitel undersøger vi gennem fire forskellige
politikerroller i hvor høj grad, de kvindelige politikere i perioden 1909-53 måtte vælge mellem
enten at deltage på lige fod med mænd eller at agere i overensstemmelse deres særlige erfaringer og
krav som kvinder. Inden vi vender os mod de fire politikerroller, vil vi først overveje, hvad vi
forstår ved fuld politisk deltagelse.
Hvis vi ved udtrykket at ”deltage på lige fod med mænd” f.eks. forstår en
kvindeandel på 50% i de politiske forsamlinger eller en deltagelsesgrad tæt på 100% samlet set eller
i de enkelte udvalg, deltog kvinderne, ud fra resultaterne af vores undersøgelse, ikke på lige fod med
mænd. Vores undersøgelse viser en kvindeandel i de otte udvalgte kommuner og Rigsdagen på
under 20%, en samlet deltagelsesgrad på mellem 70% og 100% og deltagelsesgrader i de enkelte
udvalgsgrupper, som svinger mellem 0% og langt over 200%. Således viser undersøgelserne
238 Birte Siim, Feministiske bidrag til politisk teori, Aalborg Universitet 2003, s. 3, Det kønnede demokrati – Kvinders
medborgskab i de skandinaviske velfærdsstater, Aalborg Universitet 1994, s. 5f.
166

tydeligt, at kvindelige politikere – ud fra ovennævnte definition - ikke deltager på lige fod med
mandlige, hvilket yderligere underbygges af, at magtens jernlov i dens traditionelle betydning
gælder for kvindelige politikere i vores undersøgelsesperiode.
Opfatter vi derimod deltagelse på lige fod med mænd som muligheden for at deltage
inden for alle de politiske arbejdsområder, må vi i forlængelse af vores undersøgelse af de
kvindelige politikeres arbejdsområder slutte, at kvinder kunne deltage på lige fod med mænd.
Selvom undersøgelsen viste, at kvinder var underrepræsenterede inden for flere politiske områder
og på magtfulde poster, viste den samtidig, at der faktisk var kvinder, som deltog inden for disse
områder. Spørgsmålet er så blot, om det var muligt både at deltage inden for atypiske
kvindeområder og samtidig handle i overensstemmelse med kvinders særlige erfaringer og krav.
Dette vil vi belyse gennem en undersøgelse af nogle af de kvindelige politikere og
deres konkrete politiske arbejde, idet disse kvinder kan ses som eksempler på fire forskellige
politikerroller, nemlig Husmoderen, Lærerinden, Kvindesagskvinden og Mønsterbryderen. Vi
ønsker derigennem at finde ud af om disse roller indebar, at kvinderne i overensstemmelse med
Mary Wollstonecrafts dilemma valgte mellem enten at deltage på lige fod med mænd eller at
beholde deres identitet som kvinder.
11.1 Husmoderen
Husmoderrollen kan ses blandt de kvindelige politikere, som er aktive inden for områder, der
relaterer sig til de kompetencer forbundet med husmodergerningens omsorgs- og
opdragelsesopgaver. Husmoderrollen ses ikke nødvendigvis kun hos de kvinder, som ikke har
erhvervs- eller uddannelsesmæssige kompetencer inden for andre faglige områder. Det kan f.eks.
også være kvinder, der har en helt anden uddannelsesbaggrund, eller kvinder som gennem
lærerindegerningen har professionaliseret kompetencer inden for opdragelse.
Et godt eksempel på husmoderrollen i kommunalpolitik er fru Emilie Billehøj, der
sidder i Næstved Byråd i to perioder fra 1929. Hun er som gift kvinde uden oplysninger på hverken
uddannelse eller erhverv sandsynligvis husmoder ved siden af sit politiske arbejde. I sit politiske
arbejde lagde hun sine kræfter i udvalg inden for de sociale og forsorgsmæssige område med en
udvalgspost i alderdoms- og fattigudvalgene i begge sine byrådsperioder. Emilie Billehøj har
dermed beskæftiget sig med omsorg for en udvidet ”familie” af ældre og fattige. Som tidligere
nævnt delte mange af de kvindelige kommunalpolitikere imidlertid deres politiske arbejde mellem
forskellige fagområder, og Emilie Billehøj er derfor et enestående eksempel, idet hun har alle sine
167

udvalgsposter inden for ét område. På denne måde agerer hun i ”ren” overensstemmelse med
husmoderrollen, og hendes politiske arbejdsområder modsvarer fuldt ud til formuleringerne af de
særlige kvindelige kompetencer. Elementer af husmoderrollen findes dog i langt de fleste
kvindelige kommunalpolitikeres virke. Dette illustreres af, at 96 ud af de 108 kvindelige
kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne har haft plads i udvalg inden for social- og
forsorgsområdet. Knap 90% af kvinderne har altså på et eller andet tidspunkt i deres by- eller
sognerådskarriere siddet i udvalg inden for det sociale område.
Et eksempel på husmoderrollen på Rigsdagen er Gertie Wandel, der sidder i fire
udvalg inden for det sociale område i sit første folketingsår 1952-53. Disse udvalg befinder sig
inden for det udvidede omsorgsområde – og to af dem har særlig relation til børn. Ud over de
sociale udvalg sidder Gertie Wandel i et udvalg vedrørende Statens Husholdningsråd, hvor seks ud
af femten udvalgsmedlemmer er kvinder. Der er ingen tvivl om, at der her netop trækkes på
kvindernes husmoderlige kompetencer. Gertie Wandels baggrund svarer udmærket til disse
udvalgsaktiviteter. Hun læste fransk og kunsthistorie og uddannede sig samtidig i broderi men blev
derefter gift og ”førte stort hus i Gentofte”. 239
Som nævnt er disse to eksempler på kvindelige politikere, der agerer i
overensstemmelse med husmoderrollen, nogle af de mindst komplicerede, idet disse kvinder ikke,
som de fleste andre kvindelige politikere, også var aktive inden for andre områder. I forhold til
Patemans teori deltager disse to kvinder fuldt ud med deres erfaringer som kvinder, men de mange
kvinder med forskellige andre arbejdsområder ved siden af socialområdet antyder, at billedet ikke er
helt så entydigt.
Når man ser på husmoderrollen overfor de kvindelige politikere, findes der udover
disse eksempler, hvor det faglige indhold og kvindernes baggrund i høj grad harmonerer, også
eksempler på det modsatte. Disse ses endda på ministerniveau, hvor normer for kvinder som
husmødre kunne sætte forventninger til de kvindelige ministre.
Fanny Jensen, der i 1943 blev minister uden portefeuille ”med særligt Henblik på
Hjemmenes, Husførelsens og Børnenes Interesser inden for sociale og forsyningsmæssige
Omraader og paa selverhvervende Kvinders Interesser” er ud fra sin ministertitel måske det
allermest oplagte bud på Husmoderen i dansk politik. 240 Således er hun blevet karakteriseret ”som
en typisk repræsentant for den danske husmoder, hyggelig, venlig, hjælpsom og med begge ben på
jorden”. Det interessante her er, at Fanny Jensen baggrund var atypisk, idet hun var fraskilt,
239 Dansk kvindebiografisk leksikon.
240 Jytte Larsen 2000, s. 192.
168

fabriksarbejder og fagforeningsformand i KAD. 241 I hendes tilfælde matchede den private baggrund
nok ikke helt husmoderrollen, men måske blev hun alligevel tildelt husmoderrollen, fordi denne
rolle i så høj grad var i overensstemmelse med hendes faglige arbejdsområde som ”overhusmoder”
for hele Danmark. For Lis Groes, der blev minister i 1953 og på en gang var handelsminister og
mor til ni, blev der skabt en rolle, hvor hun både fremstod som husmoder for sin egen familie og
resten af Danmark lige som Fanny Jensen. 242 Lis Groes´ arbejdsområde ligger dog i udkanten af
husmoderrollen. De to ministerposter er alt i alt eksempler på, at kvindelig identitet godt kan
forenes med magt, for så vidt man ud fra et traditionelt magtbegreb definerer ministerposter som
magtfulde. Mary Wollstonecrafts dilemma kan altså ikke bekræftes ud fra disse eksempler.
11.2 Lærerinden
En anden rolle i politik er Lærerinden, hvis politiske karriere viser et klart sammenfald mellem
faglige kompetencer og sammensætningen af udvalgsposter. Lærerinden kan på samme måde som
Husmoderen sagtens deltage i andre typer af udvalg, og der er også kvindelige politikere uden
undervisningsrelateret erhverv eller uddannelse inden for undervisningsområdet. I Odense Byråd
findes imidlertid et meget klart eksempel på Lærerinden som politiker, nemlig lærerinde/overlærer
Dagmar Carlsen-Skiødt, der var indvalgt i fire perioder fra 1937. Dagmar Carlsen-Skiødts
byrådsarbejde er centreret om fagområder, der ligger tæt opad hendes uddannelse som lærerinde, og
hun har således plads i skolekommissionen, skoleudvalget, udvalget for den kommunale
skolebogssamling, udvalget for populære foredrag, biblioteksudvalget og kirkegårdstilsynet. Hun er
altså et godt eksempel på sammenhæng mellem faglige kompetencer og politiske arbejdsområder.
Selvom Dagmar Carlsen-Skiødt er det reneste eksempel på Lærerinden, der findes i materialet,
deltager hun ikke udelukkende inden for undervisningsområdet. Hun deltager således også inden for
dele af kulturområdet, der kan ses i forlængelse af undervisningsområdet, og i det kirkelige arbejde,
som ligger uden for dette. Det er altså klart, at de kvindelige politikere kun sjældent agerer
udelukkende i overensstemmelse med en af de fire roller for kvinder i politik, men i stedet deltager
inden for flere områder.
På Rigsdagen er der også gode eksempler på kvinder, der agerede i overensstemmelse
med lærerinderollen, nemlig folketingsmedlemmerne Karen Ankersted og Elna Munch, der i 1918-
241 Dansk kvindebiografisk leksikon.
242 Se bl.a. Billedbladet 16/10 1953, s. 6 ff. ”En mor med ni børn fik en taburet” og 24/11 1953, s. 14f. ”Vant til at styre
er Lis Groes, der har 9 børn hjemme og endnu flere embedsmænd i Handelsministeriet”.
169

19 var repræsenterede i størstedelen af de undervisningsrelaterede udvalg. Elna Munch, der var
cand. mag. i matematik og lærerinde ved ”højere skoler”, sad således i 6 af 11 udvalg inden for
undervisningsområdet, mens kommunelærerinde Karen Ankersted sad i to udvalg inden for
undervisningsområdet. Desuden deltog de f.eks. i udvalg vedrørende arbejdsforhold, kommuneskat
og jernbanedrift.
Generelt beskæftigede lærerinderne sig altså ikke kun med undervisningsområdet,
men der blev i temmelig høj grad trukket på deres erhvervskompetencer, når der var behov for det.
Dette ses særligt i Folketinget, mens det i kommunalbestyrelserne ikke kun var lærerinderne, der
deltog i de undervisningsrelaterede udvalg. I kommunalbestyrelserne trak man altså i højere grad på
en kombination af lærerindernes erhvervskompetencer og de husmoderlige kompetencer knyttet til
opdragelse og dermed indirekte til uddannelse. Lærerinderollen kan ses som en måde at deltage i
politik på baggrund af faglige kompetencer samtidigt med, at det er i overensstemmelse med de
husmoderlige kompetencer. Samtidigt viser lærerinderollen, hvordan kvinderne kombinerer
deltagelse inden for forskellige områder, og den bliver dermed en måde, hvorpå kvindelige
politikere i første halvdel af 1900-tallet kunne slippe uden om Mary Wollstonecrafts dilemma.
11.3 Kvindesagskvinden
Den tredje type af kvindelige politikere findes stort set kun på Rigsdagen. Det skyldes, at
kommunalbestyrelsernes arbejdsområde ikke dækker kvindesagsområdet udover indirekte i
forbindelse med f.eks. socialforsorg for enker eller sundhedspleje for spædbørn. Går en kvindelig
kommunalpolitiker ind for kvindesag, vil hun derfor, ligesom vi så det i undersøgelsen af
foreningsmedlemskaberne, typisk være aktiv i kvindesagsforeninger, hvilket ikke sætter sig spor i
hendes kommunalpolitiske arbejdsområder. Kvindesagsområdet på Rigsdagen ses primært inden for
det juridiske område med behandlingen af kvinders retslige ligestilling med mænd.
Stort set alle kvinder på Rigsdagen har deltaget i de udvalg, som særligt relaterer til
kvindesagen, og kvindernes deltagelsesgrad i disse udvalg overgår langt 100%. Et godt eksempel er
et udvalg i Folketinget i 1947-48 omkring barselsregler. Her er over halvdelen af de 17 medlemmer
kvinder, selvom kvindeandelen i hele Folketinget er under 10%. Igen er kvindernes baggrund for at
vælge disse udvalgsposter svær at gennemskue. Måske interesserede de kvindelige politikere sig
netop for dette, måske forventedes det at de interesserede sig for dette, måske så de sig selv som
særligt kvindernes repræsentanter, eller måske ville mændene ikke have med området at gøre.
170

I forhold til Patemans teori bekræfter kvindesagskvinderne, at de i denne rolle deltager
i politik i overensstemmelse med deres køn, men samtidigt benytter de sig både af denne og af
andre roller. Kvinderne er altså ikke begrænsede til politisk deltagelse inden for det kvindesaglige
område, tværtimod er det kvindesaglige område nærmest et, der lægges oveni de kvindelige
politikeres øvrige områder. Dermed går også denne rolle for de kvindelige politikere imod
Patemans teori, fordi deres deltagelse både dækker særlige kvindekrav og andre områder. Disse
kvinder deltager altså i politik både som kvinder og som politikere i bredere forstand. Således findes
der her kvinder, som deltager uden for de typiske kvindeområder, samtidigt med at de er aktive i
kvindesagen. I kraft af disse kvinders virke for kvindesagen må de siges at agere i
overensstemmelse med de kvindelige krav, men kvinderne deltager også inden for andre områder
og kombinerer derved deres engagement i særlige kvindelige krav med bred politisk deltagelse.
11.4 Mønsterbryderen
I forhold til Patemans teori er mønsterbryderen særligt interessant; her er der nemlig mange
eksempler på kvinder, der både deltager inden for typiske mandeområder og typiske
kvindeområder. Denne type både-og politikere kan ikke indpasses i Patemans teori.
Undersøgelsen af kvindernes poster i kommunalbestyrelserne viste flere eksempler på
kvinder med atypiske poster. En kvinde skiller sig dog særligt ud, nemlig fagforeningsformand
Marie Nielsen, der sad i Horsens Byråd i fem perioder fra 1933. Marie Nielsen havde i løbet af sin
politiske karriere 29 forskellige kommunale poster, hvoraf 14 var inden for det tekniske område, 12
var inden for social/forsorgsområdet, to var inden for det formelle/økonomiske område, og én post
var inden for kulturområdet. Således er Marie Nielsens udvalgsposter fordelt temmelig atypisk, idet
hun har flest poster inden for tekniske udvalg – ydermere har hun i denne gruppe fire
formandsposter, en i udvalget for badeanstalter og tre i udvalget for kommunens skov, parker og
anlæg. Samtidigt med at Marie Nielsens formandsposter ligger i de udvalg inden for det tekniske
udvalg, hvor det ovenfor er vist, at kvinderne oftere deltog, har hun også, gennem hele sin
byrådskarriere, plads i belysningsudvalget, der er et meget atypisk arbejdsområde for kvindelige
kommunalpolitikere.
Udover sit engagement inden for det tekniske område er Marie Nielsen også aktiv
inden for social- og forsorgsudvalgene, hvor hun har plads i udvalget for sygehuset, fattigudvalget,
socialudvalget og udvalget for spædbørnssundhedspleje. Det sidste udvalg er bemærkelsesværdigt,
idet Marie Nielsen var ugift og dermed formodentligt ikke var mor, og samtidigt har hun ud fra de
171

tilgængelige erhvervs- og uddannelsesoplysninger ikke faglige kompetencer til at gå ind i dette
område. Når hun alligevel har fået plads i udvalget, skyldes det derfor muligvis, at det ud fra hendes
køn er blevet forventet, at hun havde kompetencer inden for dette område, hvilket støttes af, at
udvalget er et rent kvindeudvalg. Marie Nielsens politiske arbejde viser hende som en klar
mønsterbryder, der deltager både inden for de typiske kvinde- og mandeområder.
I Rigsdagen er Nina Bang, Anna Westergaard og Marie Antoinette von Lowzow de tre
mest interessante eksempler på kvinder, der havde atypiske udvalgsposter. Nina Bang sad i
Landstinget 1918-28 og var mønsterbryder på flere planer: Hun beskæftigede sig med flere politiske
emner, hvor kvinderne ellers kun deltog lidt, og hendes baggrund adskilte sig også fra det gængse
kvindeideal. Nina Bang havde læst historie og indgående beskæftiget sig med Øresundstolden. Hun
var medlem af Finansudvalget og havde sin politiske styrke inden for økonomi og handel. I de
første år i Landstinget beskæftigede hun sig en del med undervisningspolitik, men hun kom også
ind på andre områder, f.eks. inden for landbrug og handel. 243 I Social-Demokraten skrev hun især
om udenrigspolitiske og økonomiske forhold, og samtidigt gik hun på Folketingets talerstol
angående skolepolitiske forhold eller forhold relateret til kvinder. Selv om Nina Bang således var en
mønsterbryder, beskæftigede hun sig dog også med typiske kvindeområder. Fra sin indtræden i
Rigsdagen sad hun i flere udvalg angående undervisning, og muligvis i forlængelse heraf blev hun
undervisningsminister 1924-26. På den måde deltog Nina Bang altså på et område, hvor der var
brug for det, Pateman kalder kvinders særlige erfaringer, samtidig med at hun som mønsterbryder
deltog på lige fod med mænd.
Den radikale Anna Westergaard, som sad i Landstinget 1939-53, brød ikke blot
kvindernes udvalgsmønster, men også de traditionelle kønsroller: ”Hun var en enestående og
farverig personlighed … med både humor og skarphed i replikken. Samtidig så hun ud som det,
man kaldte en blåstrømpe: kortklippet som en mand, røg cigarer og cerutter og sås ofte i skjorte,
slips og jakke.” 244 En væsentlig del af hendes politiske arbejde koncentrerede sig om kvinders
erhvervsmæssige ligestilling, men hun deltager også flittigt inden for de politiske områder, som
ovenstående analyse har vist primært behandles af mænd, f.eks. udvalg for jernbanedrift. Dette
hænger sammen med hendes professionelle baggrund, idet hun var uddannet trafikkontrollør og ved
sin indtræden i Rigsdagen var fuldmægtig hos statsbanerne.
Det er en vigtig pointe, at det ikke blot var Det radikale venstre og Socialdemokratiet
der havde disse mønsterbrydere, selvom det er let at nævne flere fra disse to partier og
243 Karsten Faurholt, Nina Bang. Mennesket og politikeren, Odense 1997 s. 52-64.
244 Dansk kvindebiografisk leksikon.
172

kommunisterne. Også de konservative havde en sådan prominent mønsterbryder, om end først i
slutningen af perioden. Marie Antoinette von Lowzow sad i Folketinget fra 1950 og beskæftigede
sig især med udenrigspolitik, økonomi og forsvar. Hendes baggrund var også ganske speciel, idet
hun var i gang med at uddanne sig til elektronikingeniør, da hun giftede sig og opgav projektet.
Inden da var hun i smedelære og elektrikeraspirant på et skib. Efter krigen var hun aktiv i
hjemmeværnet gennem ”Kvindeligt Marinekorps”, som hun var korpschef for. 245 Marie Antoinette
von Lowzow beskæftiger sig dog også med kvindespecifik lovgivning ved siden af udenrigspolitik,
økonomi og forsvar.
Mønsterbryderne er altså eksempler på kvinder, der kombinerer flere forskellige
roller. Samtidig med, at de deltager inden for mange forskellige områder, og derfor, som tidligere
nævnt, kan siges at deltage på lige fod med mænd, deltager de som oftest også inden for de gængse
kvindeområder, hvor de netop kan trække på deres særlige erfaringer som kvinder. Man kan dog
overveje, om Anna Westergaard på grund af sin ydre fremtoning muligvis kan ses som eksempel på
en kvindelig politiker, der efterligner den mandlige politikerrolle. Ifølge Carole Patemans teori om
Mary Wollstonecrafts dilemma skulle Anna Westergaard gennem denne tilgang til køn kunne
deltage på mere lige fod med mænd end andre kvindelige politiker. Ud fra hendes øvrige politiske
karriere skiller hun sig dog ikke signifikant ud fra de øvrige kvindelige politikere.
I forhold til de fire roller, som kvindelige politikere kombinerer deres arbejdsområder inden for, er
det tydeligt, at Patemans teori om Mary Wollstonecrafts dilemma kommer til kort, idet kvinderne er
mere alsidige, end de ifølge teorien skulle have mulighed for. De kvindelige politikere holder sig
kun i ganske få tilfælde til én politikerrolle, og mønsterbryderne viser i allerhøjeste grad hvor
mange områder, kvindelige politikere kan sprede sig over. Således ser det ud til, at de kvindelige
politikere i lige høj grad har ageret som politikere og som kvinder.
11.5 Politiske kønskontrakter
Carole Pateman har dog også et andet teoretisk bud på forholdet mellem mænd og kvinder, som kan
overføres til politik. Denne teori omhandler kønskontrakten mellem mænd og kvinder i samfundet
generelt. Pateman karakteriserer her forholdet mellem de to køn som et kontraktforhold, hvor
kvinder, når de gifter sig, bliver afhængige af deres mænd i juridisk og økonomisk forstand. Således
245 Dansk kvindebiografisk leksikon.
173

er kønskontrakten ensbetydende med et udadrettet medborgerskab for mænd, som forsørgere,
”citizen-the-solidier”, og et andet indadrettet for kvinder, der handler om varetagelsen af hjemmet
og opdragelsen af børnene, ”citizen-the-mother”. 246 Pateman beskriver altså ligesom de særlige
kvindelige kompetencer den fremherskende husmoderrolle med dens velkendte omsorgsopgaver i
hjemmet. I modsætning til valgretsdebatten ser hun dog ikke umiddelbart disse opgaver, som noget
man anså som havende værdi i offentligheden.
Selvom beskrivelsen af de to typer medborgerskaber ligger tæt opad formuleringen af
de særlige kvindelige kompetencer, vi har afdækket i kapitel 3, er der altså en helt klar forskel i, at
kvindernes særlige kompetencer blev set som noget, der kunne udøves i offentligheden. Ifølge Birte
Siim forholder Pateman sig i teorien om kønskontrakten og den deraf følgende arbejdsdeling
mellem mænd og kvinder ikke til, at denne kønskontrakt kan overføres til arbejdsdelingen mellem
mænd og kvinder i politik. Vores undersøgelse af arbejdsdelingen viser, at kønskontrakten i et vist
omfang er en dækkende forklaring for forskellen mellem mænd og kvinders primære
arbejdsområder i politik, og teorien kunne således have forklaringsværdi i vores sammenhæng, hvis
den ikke den udelukkede et offentlighedsaspekt ved kvinderollen. Patemans kønskontrakt taber også
forklaringsværdi over tid, idet den ikke tager højde for ændringer i kontraktens indhold, f.eks. i
forbindelse med, at gifte kvinders erhvervsmuligheder ændres.
Bedre forklaringsværdi har den kønskontrakt, som den svenske historiker Yvonne
Hirdman formulerer. Her rettes der på flere punkter op på manglerne ved Patemans teori. Til forskel
fra Pateman ser Hirdman nemlig kontrakten mellem mænd og kvinder ud fra et historisk synspunkt;
nemlig i relation til den skandinaviske velfærdsstats udvikling. Hun beskriver således en
husmoderkontrakt omkring 1930-1960 og en ligheds-kontrakt omkring 1965-1975/80. Ligheds-
kontrakten er karakteriseret ved kvinders økonomiske uafhængighed af mænd – i modsætning til
husmoderontrakten, der er parallel til Patemans kønskontrakt med manden som udadvendt forsørger
og kvinden hjemme. 247 Hirdman ser altså en udvikling i kontrakten mellem kønnene, hvilket er
vigtigt, idet det åbner op for ændringer i opfattelsen af kvinders kompetencer. Dermed kan vi med
Hirdmans teori se en forbindelse mellem ændringer i kvinders erhvervsstruktur, som er grundlag for
den økonomiske uafhængighed i lighedskontrakten, og generelle opfattelser af kvinders
kompetencer. Der er altså mulighed for at se en sammenhæng mellem de kompetencer, man opfatter
som kvindelige, og kvinders erhvervsprofil. Hirdmans husmoderkontrakt er således den teori, som
246 Siim 2003, s. 7-9. Siim 1994, s. 5.
247 Yvonne Hirdman, ”Genussystemet”, s. 73-116 i Demokrati och makt i Sverige – Maktudredningens huvudrapport,
Stockholm 1990, s. 84-94. Siim 1994, s. 15f.
174

edst beskriver forholdet mellem de to køn på en måde, som vi mener, er dækkende for vores
periode. Det er her helt centralt, at Hirdman ser en sammenhæng mellem kvinders erhverv og
kvinderollen, fordi vi i undersøgelsen har set sammenfald mellem de kvindelige politikeres formelle
og uformelle erhvervskompetencer og deres arbejdsområder i politik. Dermed kan vi udlede den
konsekvens af Hirdmans teori, at når kvinder har andre erhverv end husmodererhvervet, kan det
betyde, at kvinderollen også før 1960 indeholder andre kompetencer end husmoderkompetencer.
Heraf følger, at kvinders deltagelse i politik også kan trække på disse erhvervskompetencer, og at
kvindelige politikere derfor kan være aktive på et bredere felt end Husmoderens.
Således er Hirdman mere dækkende end Pateman i forhold til specialets
problemstilling. Dette kan ikke undre, da hendes teori er baseret på en historisk udvikling, som er
parallel til danske forhold, og også tidsmæssigt ligger ret tæt på specialet. De to kønskontrakter kan
dog begge ses i forlængelse af den arbejdsdeling, som ligger i de særlige kvindelige kompetencer.
Således må konsekvensen af Patemanns to borgerbegreber og Hirdmanns kønskontrakt være en
arbejdsdeling mellem kønnene, hvor kvinden som mor og husmoder står for arbejdet i hjemmet,
mens manden som soldat og forsørger har de udadvendte opgaver. Ud fra dette har kvinder som
husmødre altså spidskompetencer inden for opgaver relateret til hjemmet og familien, som omsorg
og opdragelse, hvilket svarer til de særlige kvindelige kompetencer.
11.6 Opsamling
Kapitel 11 viste gennem eksempler, at kvindelige politikere i høj grad trækker på både erhvervs-,
uddannelses- og husmoderrelaterede kompetencer i forhold til, hvilke arbejdsområder kvinderne
lægger deres politiske arbejde inden for.
I starten af kapitlet introducerede vi Carole Patemans begreb om Mary
Wollstonecrafts dilemma som en måde at se kvindernes politiske deltagelse på. Hvis man tolker
vores undersøgelse sådan, at de kvindelige politikere kunne deltage på lige fod med de mandlige,
burde det følge af Mary Wollstonecrafts dilemma, at de kvindelige politikere havde svært ved at
agere som kvinder i overensstemmelse med deres kvindelige erfaringer.
Analysen af eksemplerne på de fire politikerroller Husmoderen, Lærerinden,
Kvindesagskvinden og Mønsterbryderen viste, at vores undersøgelse ikke giver belæg for at stille
dilemmaet så skarpt op, som Pateman gør ifølge Siim. Pateman ser i dette dilemma kun to løsninger
på spørgsmålet om kvinders deltagelse i politik: Enten deltager kvinder på lige fod med mænd,
hvorved de må agere som mænd og har svært ved at inddrage kvindelige kompetencer og erfaringer,
175

eller også agerer de i overensstemmelse med deres kvindelige erfaringer, men har svært ved at
deltage på lige fod med mænd. Vores undersøgelse af de fire politikerroller viser, at de kvindelige
politikere ofte spredte sig over både typiske kvindeområder og typiske mandeområder, hvilket ikke
er i overensstemmelse med dilemmaet. Samtidigt viser de kvindelige politikeres arbejdsområder, at
en karakteristik af kvinderollen i perioden 1909-1953 ikke kan begrænse sig til den fremherskende
husmoderrolle, da de kvindelige politikere ikke udelukkende agerer i overensstemmelse med denne
rolle. Dermed kan vi konstatere begyndende ændringer i kvinderollen i første halvdel af 1900-tallet,
der går ud over den kønsopfattelse, som Anne Trine Larsen i relation til husmoderrollen ser som
dominerende frem til 1962. 248
I forhold til arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder er Pateman og Hirdmans
kønskontrakter relevante. Hirdmans historisk baserede kønskontrakter er dog langt mere
anvendelige som forklaringsmodel end Patemans, fordi Hirdman tager hensyn til samspillet mellem
uformelle/formelle erhvervskompetencer og arbejdsdeling. Således giver Hirdman teoretisk
opbakning til en vekselvirkning mellem kvindernes beskæftigelse og italesættelsen af kvindens rolle
og særlige kompetencer. Denne vekselvirkning er måske særligt relevant for sidste del af vores
undersøgelsesperiode, idet der er mindre forandringer på vej, som f.eks. en større spredning af de
kvindelige politikeres arbejdsområder og den øgede kvindeandel på begge politiske niveauer fra 2.
verdenskrigs slutning.
Kapitel 12 Kvindelige politikere i Danmark efter 1953
Som undersøgelserne har vist, kan der i løbet af specialets undersøgelsesperiode ses tilløb til
ændringer i den kvindelige politikers rolle. Således gik flere kvinder ind i politik, flere kvindelige
politikere deltog indenfor atypiske arbejdsområder som Økonomi og Teknik, og flere kvindelige
kommunalpolitikere blev formænd og næstformænd for udvalg, kommissioner, nævn og øvrige
hverv. Når vi betragter perioden efter 1953 og frem mod i dag, ser vi to hovedtendenser, som kan
relateres til undersøgelserne i dette speciale. Dels er der en stigende andel af kvindelige politikere,
og dels har danske kvinders erhvervs- og uddannelsesprofil generelt set ændret sig voldsomt i løbet
af den sidste halvdel af 1900-tallet. Hvis resultatet af vores undersøgelse af tiden frem til 1953 kan
overføres på tiden efter 1953, kan vi med sammenhængen mellem erhvervs-/uddannelsesmæssige
kompetencer og politiske arbejdsområder forvente forandringer i kvinders politiske arbejdsområde.
248 A.T. Larsen 2004, s. 132, 136.
176

Heraf følger måske, at også forventningerne til den kvindelige politiker og kvinderollen ændrer sig i
takt med både kvindernes adgang til arbejdsmarkedet og det fokus på ligestilling og kønsroller, der
fulgte i kølvandet på den nye kvindebevægelse omkring 1970.
For at afdække om resultaterne af vores undersøgelser frem til 1953 er relevante for
perioden efter 1953, vil vi i dette kapitel kort berøre tre områder, som relaterer til forandringer i
kvinders politiske deltagelse efter i 1953. I afsnit 12.1 gives et udblik til kvinderepræsentationens
udvikling efter 1953, i afsnit 12.2 behandles den kvindelige politikeres arbejdsopgaver efter 1953,
og i afsnit 12.3 ser vi på billedet af den kvindelige politiker. Desuden vil vi i afslutningen af kapitlet
samle op på de nye spørgsmål, som dette speciales resultater rejser.
12.1 Kvinderepræsentation efter 1953
I kommunerne var der på landsplan ved undersøgelsesperiodens slutning 3,7% kvindelige politikere
(valget 1954), mens der i Folketinget var 9,5% (valget i 1953 efter Landstingets afskaffelse ). 249 På
omkring fyrre år med valgret havde kvinderne altså ikke opnået en særligt ligelig fordeling af
kvinder og mænd i de politiske forsamlinger, selvom der fra 1945 ses en relativt stor stigning.
Gennem 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne gik kvinderepræsentationen fremad, om end det gik
langsomt. Således nåede andelen af kvinder i Folketinget et foreløbigt højdepunkt i 1971 og 1977
med 17%. I kommunalbestyrelserne, hvor kvindeandelen startede en del lavere end i Folketinget,
gik udviklingen relativt hurtigere, og i 1978 nåede kvindeandelen her 17,7%. 250 Dermed lå
kvinderepræsentationen i Folketinget og kommunalbestyrelser i slutningen af 1970´erne på samme
niveau.
I løbet af 1980´erne nåede kvindeandelen over 25% i både kommunalbestyrelserne og
i Folketinget. 251 Frem mod i dag nåede kvindeandelen i kommunalbestyrelserne et foreløbigt
højdepunkt i 1993 med 27,9%. Dette gælder stadig, idet Kommunernes Landsforeningen angiver
kvindeandelen efter det seneste kommunalvalg i 2005 til omkring 27%. 252 Kvindeandelen i
Folketinget fulgte nogenlunde kvindeandelen i kommunalbestyrelserne i 1980´ernes første halvdel,
men allerede i 1988 nåede kvindeandelen i Folketinget over 30%, hvor den har ligget siden med et
249 Dahlerup 1985, s. 347f.
250 Dahlerup 1985, s. 347f.
251 Dahlerup 1985, s. 347, Tina Kjær Bach, Kvinder i kommunalpolitik – en rapport udarbejdet for
Ligestillingsafdelingen, 2005, FREIAs Skriftserie nr. 57, s. 4.
252 Oplyst af pressekonsulent Jonas Heltberg ved Kommunernes Landsforening 30. januar 2006.
177

foreløbigt højdepunkt i 2001 på 38%. Efter valget i 2005 nåede kvindeandelen i Folketinget 36,9%,
hvilket er knap 10 procentpoint mere end kvindeandelen i kommunerne. 253
Udviklingen i kvinderepræsentationen i dansk politik kan dermed beskrives i tre
overordnede perioder. Den første periode frem til 1945 hvor kvindeandelen på begge niveauer er
lav og ret konstant. Den anden periode fra 1945 og frem til 1980´erne hvor kvindeandelen i både
Folketinget og kommunalbestyrelserne er stærkere stigende og nærmer sig hinanden med omkring
25% i 1980´erne. Den tredje periode fra midt i 1980´erne og frem til i dag, hvor kvindeandelen i
kommunalbestyrelserne stagnerer, mens stigningen i Folketinget fortsætter. Kvindeandelen i
Folketinget overstiger derfor atter kvindeandelen i kommunalbestyrelserne.
At kvindeandelen i Folketinget og kommunalbestyrelserne i tredje periode udvikler
sig forskelligt er ganske tankevækkende. Muligvis skyldes det de forskellige arbejdsforhold i
henholdsvis Folketing og kommunalbestyrelser, som gør det sværere for kvinder at være politisk
aktive i kommunalbestyrelserne. Dette forstærkes måske af, at kommunalpolitikere oftere end
folketingspolitikere har erhvervsarbejde ved siden af deres politiske arbejde. I forlængelse af dette
kan man overveje, om de politiske arbejdsforhold i kommunalbestyrelserne måske ændrer sig i takt
med en stigende kvindeandel. Hvis dette er tilfældet, gælder Kjell Östbergs og Ulla Wambergs tese
om, at kommunalbestyrelser, der tidligt får kvindelige medlemmer, også efterfølgende har en høj
kvindeandel, måske stadig? 254 En måde at afdække dette på er, at se på om foregangskommunerne
fra 1909 stadig kan ses som foregangskommuner, hvad kvindeandelen angår. Dette ser ud til at
være tilfældet, når man ser på de kommunalbestyrelser, som opnåede den højeste
kvinderepræsentation efter det seneste kommunalvalg. Således kan de tre kommunalbestyrelser med
højest kvindeandel efter kommunalvalget i november 2005 findes i gruppen af foregangskommuner
fra 1909. Horsens ligger her på andenpladsen med 48,4% og Frederiksberg på tredjepladsen med
48% efter Gentofte, der opnåede en kvindeandel på hele 52,9%. 255 Det skal her bemærkes, at
Gentofte var en af de 18 kommunalbestyrelser med kvindelige medlemmer efter alle valgene fra
1909 til 1950, som de otte undersøgelseskommuner blev valgt ud fra. Det ser altså ud til, at der kan
være en sammenhæng mellem høj kvindeandel i dag og en høj kvindeandel historisk set.
253 http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm, under valg, informationsark – valg og tendenser
20.02.06 kl. 19.05. Valg og tendenser. Information fra Folketinget 13. januar 2006 (ark 9).
254 Se afsnit 4.3. Östberg 1997, s.76. Wamberg 1980, s. 45f og 269.
255 Pressemeddelelse fra Dansk Kvindesamfund 18.11.05, http://www.kvindesamfund.dk/pressemed.htm. 20.02.06 kl.
19.23.
178

En del af forklaringen på denne tendens skal måske findes i, at politikere oftest vælges
ved genvalg. 256 Det betyder, at det er sværere for kvinderne at slå igennem, men samtidigt skulle det
også betyde, at kvinderne skulle få nemmere ved at ”bide sig fast”, når de først er blevet indvalgt.
Dette er i fin overensstemmelse med udviklingen i Folketinget, hvor kvindeandelen har været
nogenlunde stabilt stigende, men genvalgstesen kan ikke forklare, hvorfor kvindeandelen i
kommunerne har været støt faldende siden 1993.
Hvilken betydning man skal tillægge den øgede kvindeandel har bl.a. været overvejet
af Drude Dahlerup i artiklen From a Small to a Large Minority: Women in Scandinavian Politics.
Dahlerup undersøger her betydningen af, at kvindeandelen i politik overstiger 30%. Baggrunden for
undersøgelsen er, at kvindelige politikere er blevet kritiseret for ikke at forandre politik, men blot at
deltage på mændenes vilkår. Kvinders svar på denne kritik har ifølge Dahlerup været, at først når
kvindeandelen overstiger 30%, kan kvinder forandre politik. Dahlerup konkluderer, at
kvindeandelens størrelse selvfølgelig har en vis betydning, men at der ikke kan tegnes en fast
grænse ved 30%, hvor kvinderne, når deres andel overskrider denne grænse, får større muligheder i
politik. 257 Vores undersøgelser giver et godt eksempel på gyldigheden af denne konklusion, idet de
kvindelige folketingspolitikere, på trods af at de i perioden 1918-1953 kun udgjorde maksimalt
9,3% af folketingsmedlemmerne, var med til at gennemføre store lovkomplekser, der sikrede
kvinders retslige ligestilling med mænd indenfor f.eks. ægteskab. 258 Vi vil dog ikke her beskæftige
os yderligere med betydningen af den øgede kvindeandel, men blot komme kort ind på
forandringerne i de kvindelige politikeres arbejdsopgaver i perioden.
12.2 Kvindelige politikeres arbejdsområder og arbejdsdeling mellem kønnene efter 1953
Ser man på undersøgelser af kvinders politiske arbejdsområder efter 1953, er det karakteristisk, at
der også efter 1953 findes arbejdsdeling mellem mandlige og kvindelige politikere. En undersøgelse
af kvindernes udvalgsaktiviteter i Folketinget i 1984 viser, at kvinderne primært var aktive i udvalg
nedsat under Statsministeriet, Socialministeriet og Kulturministeriet med kvindeandele i udvalgene
på mellem 44% og 26%, mens de kun i ringe grad var aktive i udvalg nedsat under Ministeriet for
offentlige arbejder, Landbrugsministeriet og Fiskeriministeriet med kvindeandele i udvalgene på
256 Dahlerup 1988b, s. 55f. Wamberg 1980, s. 45f og 269.
257 Dahlerup 1988a.
258 Se figur 7.1.
179

mellem 1% og 3 %. 259 Kvindernes arbejdsområder, som ses her, ligner i høj grad dem, vores
undersøgelse viste. I den første gruppe udvalg ligger deltagelsesgraden således mellem 97% og
164% og i den anden gruppe mellem 12% og 4%. 260 Sammenligner vi disse tal for
deltagelsesgraden med resultatet af vores undersøgelse, ser det dog alligevel ud til, at kvinderne i
1984 deltog bredere end tidligere – de højeste deltagelsesgrader er blevet noget mindre, hvilket
indikerer en lavere grad af specialisering. En undersøgelse af kvindeandelen i Folketingets udvalg i
2004 viser samme tendens til en knap så udtalt arbejdsdeling mellem kønnene, men andelen af
kvinder er dog fortsat højest i socialudvalget og indenfor områder som uddannelse/forskning og
sundhed. 261 Dermed er det tydeligt, at de kvindelige politikeres arbejdsområder kun forandrer sig
langsomt.
Som vi tidligere har beskæftiget os med, kan man stille spørgsmålstegn ved, om
kvinderne har valgt en bestemt type politisk arbejde, eller om de kun er blevet tilbudt udvalgsposter
indenfor bestemte områder. Det er som nævnt svært at konkludere noget om dette emne, da
besættelsen af udvalg både i kommuner og Folketing foregår som en intern proces, der ikke sætter
sig mange spor i kildematerialet. I erindringer og andre beretninger kan der findes beskrivelser af
begge tilgange, men dette hænger sandsynligvis lige så meget sammen med den enkeltes opfattelse
af forløbet, og det er således svært at konkludere noget samlet på. Dette ses bl.a. af, at to
socialdemokratiske borgmestre så sent som i 1988 kunne udtale sig helt forskelligt om dette
spørgsmål. Asbjørn Jensen fra Sallingsund Kommune beskrev således, hvordan ”pigerne går efter
socialudvalget og kulturelle udvalg”, sådan så man skal ”lokke” dem over i teknisk udvalg, mens
Henning Jensen fra Horsens Kommune har hæftet sig ved, ”at man i det politiske system satte
kvinder til noget bestemt, nemlig skole- og socialområdet”. 262
Ved at se på de områder hvor kvinderne har været aktive som ministre, kan vi
yderligere kvalificere billedet af, om virkefeltet for kvindelige politikere er udvidet. Indtil 1953
havde der kun været fire kvindelige ministre i Danmark; undervisningsminister Nina Bang, minister
uden portefeuille for hjem og familie Fanny Jensen, kirkeminister Bodil Koch og justitsminister
Helga Pedersen. 263 Udover justitsminister Helga Pedersen er disse kvindelige ministre alle
beskæftiget indenfor områder, hvor kvindelige politikere - som vist i undersøgelserne af kvindernes
259 Dahlerup 1988b s. 152.
260 Udregnet efter Bach, der angiver kvindeandelen i Folketinget i 1984 til 26,9%. Bach 2005 s. 6.
261 Moustgaard 2004, s. 73f. Formændene for de fire omtalte udvalg (Socialudvalget, Uddannelsesudvalget, Udvalget
for Videnskab og Teknologi samt Sundhedsudvalget) var alle i 2004 kvinder.
262 Lise Togeby m.fl., De gamle førerhundes tid er forbi – kvinder i kommunalpolitik, Viborg 1988, s. 4f.
263 Jytte Larsen 2000, s. 189, 191 og 194.
180

politiske arbejde i kommunerne og på Rigsdagen - generelt var særligt aktive. Justitsområdet havde,
til dels på grund af arbejdet for kvinders retslige ligestilling, også en rimelig høj kvindedeltagelse,
men det er i øvrigt et område, hvor mænd og kvinder deltog ligeligt. Helga Pedersens udnævnelse
som netop justitsminister kan derfor ikke ses i forlængelse af de politiske områder, hvor de
kvindelige politikere var særligt aktive.
Ser man på antallet af kvindelige ministre fra 1953 og fremefter, viser der sig en
tydelig forskel, idet samtlige regeringer dannet i denne periode har haft en eller flere kvindelige
ministre. Færrest kvinder var der i bl.a. regeringerne H.C. Hansen II, Kampmann I og II samt Krag
I, hvor der kun var én kvinde blandt ministrene. Flest kvinder findes i regeringen Nyrup Rasmussen
IV, hvor der sad ni kvindelige ministre, da der sad flest. 264 De kvindelige ministre har haft mange
forskellige ansvarsområder. Således har der både været kvindelige ministre indenfor felter, der i
overensstemmelse med vores undersøgelse er mere typiske kvindeområder indenfor politik, nemlig
social-, kirke- undervisnings-, familie- og kulturområderne, og felter, der er mere atypiske
kvindeområder, nemlig økonomi, trafik, handel og industri. 265
Trods disse eksempler på at kvinders arbejdsområder i politik er under forandring i
anden halvdel af 1900-tallet, kunne Drude Dahlerup i midten af 1980´erne stadig se en kvinderolle i
politik, der minder om Husmoderen. I en interviewbog med nordiske politikere beskrev Dahlerup
således tre politikerroller som tidstypiske, nemlig ”den traditionelle kvindelige politiker, der lægger
vægt på omsorg, børn og komplementære roller mellem kønnene”, ”aktive feminister” samt
kvinder, ”som ser ”feminisme” som et skældsord.” 266 Disse roller blev opstillet for 1980´erne, men
de kan i nogen grad også beskrive de roller, kvindelige politikere kunne agere indenfor i 1900-
tallets første halvdel. Således kan Dahlerups ”traditionelle kvindelige politikere” overføres til rollen
som husmoder, mens ”aktive feminister” kan findes i rollen som kvindesagskvinde. Denne parallel
mellem 1980’ernes kvindelige politikere og de tidligste kvindelige politikere viser, at kvinders rolle
i politik lige som deres politiske arbejdsområder kun langsomt forandres.
264 Hanne Rasmussen m.fl., Danmarks historie bind 8 – Tiden efter 1945, Danmark 1990, s. 459-474. Folketingets
information http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm under historiske beskrivelser,
regeringerne efter Grundloven af 5. juni 1953, 20.02.06 kl. 20.12. Regeringen Nyrup Rasmussen IV havde flest
kvindelige ministre efter en ministerrokade i februar 2000. Bemærk at der her er tale om det reelle antal kvinder og ikke
om kvindeandelen.
265 Jytte Larsen 2000, s. 194.
266 Dahlerup 1985, s. 12f.
181

12.3 Kvindelig politiker efter 1953
På trods af at kvindelige politikere siden 1950´erne og frem til i dag har deltaget indenfor flere
områder, der ligger udenfor de traditionelle kvindeområder, som kan ses i vores analyser, er det dog
stadig sådan, at der også i denne periode kan iagttages et særligt billede af kvindelige politikere.
Således viser Ulrikke Moustgaards undersøgelse fra 2004, at omtalen af kvindelige politikere i den
danske presse i flere tilfælde bygger på stereotype kvindeopfattelser, som vi ikke kan finde før
1953. Siden slutningen af 1960’erne er der f.eks. dukket en ny type kvindelig politiker op i og med,
at flere unge kvinder er gået ind i politik. Denne type, som medierne ifølge Moustgaard beskriver
som ”blåøjede blondiner”, kan ikke umiddelbart genfindes blandt de kvindelige politikere fra 1909-
1953, simpelthen fordi der var færre unge kvinder i politik. 267
Samtidigt må man også gøre sig klart, at der er sket et skred i måden, hvorpå pressen
omtaler kvindelige politikere. Der er således meget stor forskel på Valdemar Koppels henførte
lovprisning af rigsdagspioneren Mathilde Hauschultz´ dejlige vinrøde sjal og på det negative
mediebillede, der blev tegnet af folketingsmedlem Lene Bro, efter at Billed-Bladet i 1969
fotograferede hende i Folketingssalen iført hotpants og lange støvler. 268 Samtidigt er der dog også
fællestræk, for mens kvindelige politikere helt fra starten har fået knyttet kommentarer til deres
udseende (om det så er et sjal eller et par hotpants) har dette ikke i samme grad gjort sig gældende
for mandlige politikere. Også de kvindelige politikeres kolleger bidrager til at karakterisere
kvinderne på basis af deres udseende. Således må kvindelige politikere finde sig i udtalelser, som
næppe ville blive hæftet på mandlige politikere, som f.eks. folketingsmedlem Frank Jensens
udtalelse; ”Foreløbig har vi jo kun set et kønt ansigt, men ingen handling”, i anledning af
udnævnelsen af Connie Hedegaard til miljøminister i 2004. 269 Alt i alt har kvinder i dag noget andre
vilkår i pressen end deres mandlige kolleger, men dette kan også vendes til noget positivt, f.eks.
fordi kvinderne i kraft af deres køn kan få mere direkte adgang til kvindelige vælgere gennem
medierne. 270
267 Moustgaard 2004, s. 9 og 97f. Gennemsnitsalderen for de første 11 kvinder på Rigsdagen var i 1920 49 år, mens den
ved Folketingsvalget i 2005 var 44 år. Samtidigt fordeler de kvindelige politikere sig i dag over flere aldersgrupper.
Således var den yngste af de første kvindelige Rigsdagsmedlemmer i 1920 34 år og den ældste 60 år, mens det yngste
kvindelige Folketingsmedlem ved valget i 2005 var 21 år og det ældste 65 år. Udregnet på grundlag af oplysninger fra
Gloerfelt-Tarp 1965, s. 130-133 og efter oplysninger om de enkelte politikere på
http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm under Folketingets sammensætning mv., medlemmer
efter partier, 20.02.06 kl. 20.25. Oplysninger om udviklingen i kommunalpolitikernes alder er ikke tilgængelige, idet
Statistiske Meddelelser først i 1962 opgør kommunalpolitikernes alder på køn. Wamberg 1980, s. 182.
268 Gloerfelt-Tarp 1965, s. 147, Moustgaard 2004, s. 12f.
269 Moustgaard 2004, s. 25, 88.
270 Moustgaard 2004, s. 61ff.
182

I sammenligningen af vilkårene for kvindelige politikere før og efter 1953 kunne vi se
flere træk af en udvikling hen imod en mindre skarp arbejdsdeling mellem kønnene. Således er
kvinderepræsentationen generelt steget, kvinderne har bredt sig mere over de forskellige politiske
arbejdsområder, og som ministre har kvinder fået flere magtfulde poster både indenfor de områder,
som vores undersøgelse viser som traditionelle kvindeområder, og indenfor områder, hvor kvinder
kun i meget begrænset omfang deltog før 1953. Kvindernes rolle som ministre er et område, hvor vi
desuden ser en udfladning af magtens jernlov. I 1998, hvor kvindeandelen i Folketinget som helhed
var 37,7%, udgjorde kvinder således 35% af ministrene. Således ligger deltagelsesgraden i 1998
over 90%, hvilket er højt i forhold til den lave deltagelsesgrad indenfor magtfulde positioner,
kvinderne havde i vores undersøgelse. Kvindelige politikeres rolle som borgmestre bekræfter dog
kun i mindre grad denne udfladning af magtens jernlov, idet andelen af kvindelige borgmestre indtil
nu er toppet med kun 10,2% i 1997. 271
12.4 Nye problemstillinger
Med sammenligningen af kvindernes vilkår som politikere i første og anden halvdel af 1900-tallet
har vi sat fokus på nogle af de perspektiver, hvis lange linier kan undersøges i forhold til resultatet
af dette speciale. Samtidigt er der også en anden type spørgsmål, som vi kan stille i forlængelse af
vores undersøgelser. I dette speciale har vi belyst vigtige vinkler ved kvindelige politikeres virke i
første halvdel af det tyvende århundrede, men vores undersøgelser afslører, at emnet også kan
belyses fra flere andre vinkler.
En pointe i vores undersøgelse af de kvindelige politikeres kompetencer er, at de
særlige kvindelige kompetencer har rod i kvindernes reelle kompetencer. Det er altså sådan, at
italesættelsen af den kvindelige politiker har en betydning for hendes politiske deltagelse, men at
dette er uadskilleligt fra betydningen af de kvindelige politikeres faktiske kompetencer. Vi finder, at
en afdækning af relationen mellem italesættelse og virkelighed er en frugtbar problemstilling, og at
man med udgangspunkt i dette kunne foretage flere interessante undersøgelser, som ville belyse den
kvindelige politiker yderligere.
Vores speciale tager udgangspunkt i, hvordan de kvindelige politikere agerede i
forhold til den italesættelse af den kvindelige politiker, der formuleredes under valgretsdebatten. En
anden undersøgelse kunne afdække, hvordan de kvindelige politikeres adfærd, som er beskrevet i
271 Bach 2005, s. 6f.
183

dette speciale, undervejs vekselvirker med italesættelsen af den kvindelige politiker. Skaber nogle
af de mønsterbrydere, som deltager indenfor atypiske kvindeområder et nyt billede af den
kvindelige politiker? For at belyse denne vekselvirkning kunne en diskursanalyse af den kvindelige
politiker frem til 1953 være givtig, særligt hvis den forholder sig til samspillet mellem diskurs og
virkelighed. 272 I lyset af den relation mellem italesættelsen af kvinders kompetencer og deres reelle,
erhvervede kompetencer, som vi har fundet gennem vores undersøgelser, mener vi at kunne se, at
diskursen og virkeligheden vil hinanden noget. Diskursen om den kvindelige politiker kan påvirke
kvinders politiske deltagelse, men kvinders politiske deltagelse kan også påvirke italesættelsen af
den kvindelige politiker. Med det for øje kan dette speciale danne afsæt for en diskursanalytisk
undersøgelse af den kvindelige politiker i første halvdel af 1900-tallet og derved bidrage til at
afklare, om kvinders politiske deltagelse forandrer synet på den kvindelige politiker. I et endnu
videre perspektiv kunne det være interessant at få en mere indgående undersøgelse af, hvilken
betydning den ændrede erhvervsstruktur i 1900-tallets anden halvdel har for kønnenes politiske
arbejdsdeling, og hvordan dette spiller sammen med synet på den kvindelige politiker.
Forskningsfeltet kvinder og politik i første halvdel af 1900-tallet er altså langt fra
udtømt. Vi kan også forestille også, at en mere tilbundsgående undersøgelse af de kvindelige
politikeres organisationsarbejde kan give et frugtbart resultat med henblik på den sammenhæng,
som Hanne Rimmen Nielsen har anslået mellem kvinders frivillige arbejde og deres politiske
karrierer. I specialet er vi kun kommet kort ind på forenings- og organisationsarbejdet, men vores
undersøgelser antyder, at det frivillige arbejde, har en vis betydning for en kvindelig politikers
videre karriere i første halvdel af 1900-tallet, hvilket det er oplagt at undersøge nærmere.
Da undersøgelserne i dette speciale har begrænset sig til otte kommunalbestyrelser, er
det også nærliggende at lave tilsvarende undersøgelser for flere by- og sogneråd, bl.a. fordi vores
undersøgelser ikke udtømmende har kunnet vise, hvordan sogneråd adskiller sig fra byråd. I
forlængelse af den center-periferi tankegang, som blev introduceret i specialet del II, kunne man
forestille sig, at arbejdsdelingen mellem kønnene var mere udpræget i sogneråd end i byråd, fordi
landområder i overensstemmelse med center-periferi tesen skulle være mindre progressive end
byområder. Oveni dette vil det være oplagt at undersøge flere kommunalbestyrelser med henblik på,
om der kan observeres dannelsen af en særlig lokal kultur omkring kvinders politiske deltagelse. Et
eksempel er her Horsens Byråd, som ikke alene har en høj kvindeandel gennem en lang periode,
272 Som Drude Dahlerup har påpeget må diskurser ”ses som en del af samfundsstrukturen, ikke som noget løsrevet
herfra.” Drude Dahlerup, “Ligestilling i dødvande – den ulidelige modstilling af lighed og forskel“, s. 26-52 i Anette
Borchorst red. m.fl., Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Frederiksberg 2003, s. 45.
184

men som også har tradition for relativt mange kvinder i de tekniske udvalg. Vi kan forestille os
muligheden af, at man gennem analyser af flere kommunalbestyrelser kan finde en slags ”indre
dynamik” i kvindelige politikeres deltagelse, sådan at én kvinde trækker flere med sig – på samme
måde som det ser ud til at være sket i Horsens.
Kapitel 13 Konklusion
I forbindelse med debatten om kvinders valgret omkring år 1900 blev et sæt særlige kvindelige
kompetencer formuleret i forlængelse af den fremherskende kvinderolle som husmoder. De særlige
kvindelige kompetencer blev brugt i debatten af både tilhængere og modstandere af kvindelig
valgret, men begge grupper formulerede de særlige kvindelige kompetencer inden for de samme
områder. Kompetencerne drejede sig således primært om omsorg og opdragelse, hvilket af
valgretsforkæmperne blev brugt til at argumentere for nytten af kvinder inden for politiske områder
som social forsorg og undervisning. I kvindesagsforeningerne er der både eksempler på kvinder,
som tilsluttede sig betydningen af de særlige kvindelige kompetencer som relevante beskrivelser af
kvinders kompetencer, og på enkelte kvinder, som frakendte sig deres betydning. Specialets
udgangspunkt har i forlængelse heraf været at undersøge, om kvindelige politikere i første halvdel
af 1900-tallet i praksis agerede i overensstemmelse med disse særlige kvindelige kompetencer og
primært var aktive inden for social- og undervisningsområderne, og om der således kan ses en
arbejdsdeling mellem kønnene.
Dette spørgsmål har vi besvaret gennem undersøgelser af kvindelige politikeres
udvalgsposter i otte kommunalbestyrelser (Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Lyngby-Taarbæk,
Næstved, Odder, Odense og Aalborg) samt i Folketinget og Landstinget. Trods forsamlingernes
forskellige politiske opgaver har resultaterne af undersøgelserne i høj grad været sammenfaldende.
Således viste undersøgelserne både i Rigsdagen og i kommunalbestyrelserne, at der kunne ses
arbejdsdeling mellem kønnene på tre måder.
For det første var der en overordnet arbejdsdeling mellem kønnene, hvor kvindelige
politikere fik færre poster og dermed havde et lavere aktivitetsniveau, end man kunne forvente ud
fra deres andel af pladserne i kommunalbestyrelser og Rigsdag. Omvendt fik mandlige politikere
lidt flere poster, end man kunne forvente ud fra deres andel af pladserne i de politiske forsamlinger.
Kvindelige politikere deltog altså mindre end mandlige politikere gjorde, idet kvinderne var
underrepræsenterede på politiske poster og havde en samlet deltagelsesgrad på under 100%. For det
185

andet var der en faglig arbejdsdeling mellem kønnene, som hver især havde deres primære politiske
arbejdsområder. For det tredje var der en arbejdsdeling mellem kønnene i forhold til fordelingen af
politisk magt. De kvindelige politikere var således underrepræsenterede og de mandlige politikere
overrepræsenterede på højt profilerede poster og inden for traditionelt set magtfulde udvalg.
I forhold de fire fælles hovedgrupper Undervisning, Socialområdet, Teknik og
Økonomi var den faglige arbejdsdeling mellem kønnene stort set uændret gennem hele perioden.
Arbejdsdelingen bestod i grove træk i, at kvindelige politikere havde de fleste af deres
udvalgsposter indenfor Undervisning og Socialområdet, mens mandlige politikeres udvalgsposter
primært lå inden for Teknik og Økonomi. Undervisning og Socialområdet var således typiske
kvindeområder, mens Teknik og Økonomi var atypiske kvindeområder. Umiddelbart er der altså
god sammenhæng mellem de politiske arbejdsområder, som formuleres i forlængelse af de særlige
kvindelige kompetencer, og de kvindelige politikeres arbejdsområder. Imidlertid er billedet af de
kvindelige politikeres arbejdsområder mere nuanceret end som så, og de særlige kvindelige
kompetencer kan ikke forklare, hvorfor nogle af de kvindelige politikere også deltager inden for
kultur-, justits-, økonomi- og teknikområderne.
Her viste vores analyse af de kvindelige politikeres baggrund sig til gengæld at have
høj forklaringsværdi. Kvindernes formelle uddannelses- og erhvervskompetencer går nemlig ud
over de særlige kvindelige kompetencer, og inddrager man også kvindernes uformelle kompetencer
fra husmodererhvervet og frivilligt arbejde, fås et dækkende bud på en forklaring af de kvindelige
politikeres arbejdsområder. På et punkt er der dog uoverensstemmelse mellem kvindernes reelle
kompetencer og deres politiske arbejdsområder, idet kvinderne har nogle kompetencer på det
økonomiske og administrative område, som ikke afspejler sig i udvalgsposter inden for økonomi og
ledelse.
Inddrager man imidlertid magtens jernlov, der hævder at ”Hvor magten er, er
kvinderne ikke, og hvor kvinder er, er magten ikke”, er det muligt at forklare denne
uoverensstemmelse. Undersøgelserne viser nemlig, at magtens jernlov i høj grad gælder for de
kvindelige politikere i perioden 1909 til 1953 – både når man ser på højt profilerede poster som
tingsformand, rådmand, ordfører, borgmester og udvalgsformand, og når man ser på udvalgsposter i
traditionelt magtfulde udvalg som finansudvalg, økonomiudvalg, budgetudvalg og valgudvalg. I
begge tilfælde er kvindelige politikere kraftigt underrepræsenterede. At der er andre spilleregler
omkring denne type poster antydes af, at det for de kvindelige kommunalpolitikere ser ud til, at
tildelingen af disse poster handler om noget andet end umiddelbart synlige kompetencer. De
186

kvindelige kommunalpolitikere, som opnår de mere magtfulde og højt profilerede poster, har
nemlig kun i få tilfælde umiddelbart relevante erhvervskompetencer, der kunne begrunde deres
arbejdsområder af denne type.
I forlængelse heraf kunne man fristes til at tro, at høj anciennitet i
kommunalbestyrelsen, Folketinget eller Landstinget kan være afgørende faktorer for tildelingen af
de højt profilerede og magtfulde poster. Anciennitetsundersøgelser for både kommunalpolitikere og
rigsdagspolitikere viser dog, at dette ikke er tilfældet. Høj anciennitet medfører ikke en større
chance for at opnå denne type poster, og høj anciennitet er heller ikke ensbetydende med, at de
kvindelige politikere får flere udvalgsposter i det hele taget. Således er der hverken i
kommunalbestyrelser eller Rigsdag konstateret entydige sammenfald mellem høj anciennitet og høj
deltagelsesgrad eller mellem lav anciennitet og lav deltagelsesgrad. Anciennitet har altså ikke i
større grad værdi som forklaring på arbejdsdelingen mellem kønnene, hverken i forhold til
kvindernes samlede aktivitetsniveau eller i forhold til fordelingen af magtfulde poster.
Som nævnt er det de kvindelige politikeres formelle kompetencer fra erhverv og
uddannelse samt deres uformelle kompetencer fra frivilligt arbejde og fra husmodererhvervet i
kombination med magtens jernlov, der giver den mest dækkende forklaring på arbejdsdelingen
mellem kønnene. De særlige kvindelige kompetencer, som formuleredes inden for opdragelse og
omsorg og kan overføres til de politiske områder social forsorg og undervisning, dækkes til fulde
ind af kvinderne beskæftigelse som husmødre og som lærerinder, samt af deres frivillige arbejde.
De særlige kvindelige kompetencer tilføjer altså ikke noget nyt til kvindernes reelle kompetencer, så
selvom man nok kan sige, at kvinderne deltager inden for arbejdsområder, der er i
overensstemmelse med dem, kan disse arbejdsområder lige så vel ses i forlængelse af kvindernes
faktiske kompetencer som husmødre og lærerinder, som de kan ses i forlængelse af postulatet om
særlige kompetencer knyttet til kvindekønnet.
Analyserne af de kvindelige politikeres baggrund viste altså, at de havde kompetencer
som gik videre end de særlige kvindelige kompetencer. Årsagen til dette er sandsynligvis, at de
kvindelige politikere både i kommunalbestyrelser og Rigsdag adskilte sig fra danske kvinder
generelt ved både at have en højere erhvervsfrekvens og et højere uddannelsesniveau. Selvom de
kvindelige kommunalpolitikeres reelle kompetencer var bredere end de særlige kvindelige
kompetencer, kommer man dog ikke uden om, at de reelle kompetencer faktisk indeholder de
områder, som også følger af de særlige kvindelige kompetencer, nemlig social- og
undervisningsområderne. Dermed er der en sammenhæng mellem formuleringen af de særlige
187

kvindelige kompetencer og de kvindelige politikeres reelle kompetencer, som må skyldes, at
husmoderrollen i større eller mindre gjaldt for alle kvinder, og at lærerindeerhvervet var et af de
første selvstændige erhverv, som kvinder fik adgang til. De særlige kvindelige kompetencer er altså
ikke blot et postulat, men afspejler to konkrete elementer af kvindens funktion i samfundet, nemlig
husmoder- og lærerindegerningen.
Det er dog afgørende, at rollen som kvindelig politiker udmærket kunne udvides til i
praksis også at indeholde andre områder, end de, der blev formuleret ud fra de særlige kvindelige
kompetencer. Hvis formuleringen af de særlige kvindelige kompetencer oprindeligt var en politisk
strategi for tilhængerne af kvindelig valgret, havde de således ikke så faste rammer, at de blokerede
for ændringer i politikerrollen.
Udvidelsen af kvinders rolle i politik kan ses i sammenhæng med Yvonne Hirdmans
opfattelse af udviklingen af kønskontrakter mellem mænd og kvinder. Således er Hirdmans
husmoderkontrakt en dækkende beskrivelse af den fremherskende arbejdsdeling, vi har fundet i
perioden 1909-53, men Hirdman er samtidig opmærksom på forandringer i kønskontrakten, som
bl.a. knytter an til kvinders erhvervsmuligheder. Ser man disse forandringer som noget, der foregår
gradvist, kan Hirdmans forskellige udgaver af kønskontrakterne forklare, at kvindelige politikere
kan agere i overensstemmelse med andre politikerroller end husmoderens. En sådan mulighed
findes ikke i Carole Patemans kønskontrakt, der derfor virker statisk og dårligt beskriver de
ændringer, som ses både før og efter 1953. Patemans teori om Mary Wollstonecrafts dilemma kan
dog bruges til at synliggøre de forskellige muligheder, kvindelige politikere i vores periode havde
for at agere i politik.
Således kan vi med Mary Wollstonecrafts dilemma vise, hvordan kvindelige politikere
kunne trække på forskellige politikerroller og dermed havde mulighed for at deltage som andet end
husmødre, selvom dette var tidens gældende kønsopfattelse af kvinder. Som eksemplerne viser
deltog de kvindelige politikere inden for forskellige arbejdsområder og kombinerede den
fremherskende politikerrolle Husmoderen med elementer fra andre politikerroller som Lærerinden,
Kvindesagskvinden og Mønsterbryderen. Da der altså er eksempler på kvindelige politikere, som
deltager uden om husmoderrollen, må vi konstatere, at kvinderne gjorde brug af muligheden for at
beskæftige sig med andre politiske områder end dem formuleringen af de særlige kvindelige
kompetencer satte op.
Med de kvindelige politikeres øgede andel generelt, deres højere deltagelse inden for
atypiske kvindeområder og deres større andel af udvalgsformandsposterne i kommunalbestyrelserne
188

viser vores undersøgelse således, at rammerne for kvindernes politiske deltagelse begyndte at
udvides. Muligvis medfører dette også en opblødning af den fremherskende kvindeopfattelse af
kvinden som husmoder, som igen kan vekselvirke med kvinders muligheder inden for erhverv,
uddannelse og politisk deltagelse. I hvert fald kan følger af disse begyndende ændringer ses i
kvinders politiske deltagelse i perioden efter 1953, hvor kvindelige politikere har deltaget endnu
bredere både som menige politikere og som ministre. Det er dog tydeligt, at udviklingen på nogle
punkter er gået ganske langsomt, f.eks. blev den første kvindelige kommunalpolitiker medlem af en
sessionskommission i slutningen af 1970´erne, og i 2004 var de kvindelige folketingspolitikere
stadig bedst repræsenteret i socialudvalget. Arbejdsdelingen er dog blevet mindre skarp, og når man
ser på kvindelige ministre, er gyldigheden af magtens jernlov på dette område tilsyneladende
aftagende. I dag har kvinder altså helt andre muligheder for politisk deltagelse, end de første
kvindelige politikere havde.
189

Summary
Through studies of women politicians in Danish municipal councils and parliament this thesis has
tried to answer the question of division of labour between female and male politicians in the period
1909-1953. This question originates from the political debates preceding the passing of woman
suffrage in Denmark in 1908 (municipal councils) and 1915 (parliament). In these debates both
supporters and opponents of woman suffrage referred to an idea of “special feminine qualifications”
related to women’s prevailing role as housewives. The supporters of women suffrage used this idea
as a way of emphasizing the benefit of women in political areas such as education and social
services while the opponents used the idea to maintain that the role of women in society was to be
played at home and not in public. As woman suffrage was passed and women took part in the
political work of the municipal councils and the parliament we once again saw the relevance of the
question of special feminine qualifications. Did the first women in Danish politics in fact work
within the areas of education and social services which were related to their experiences of child-
rearing and care and connected with the traditional role of a housewife? And does this mean that
male and female politicians shared the different political areas between them so that different areas
were typical areas of work to each of the two sexes?
During the four main parts of the thesis we first investigated the idea of special
feminine qualifications. In part two Anna Wowk Andersen carried out a series of studies of the
women politicians in municipal councils and in part three Karen Jermiin Nielsen examined the
women politicians in parliament. Part two and three consequently deal with women in respectively
local and national politics in Denmark in the first half of the 20 th century. In part four we summed
up the results found in the studies of part two and three. The local and national political levels were
compared and different explanations were tested. In the end of part four we looked at the
development after 1953 and applied different theories of women in politics and division of labour
between the sexes to our results.
The study of the special feminine qualifications and the debate in which they were
expressed showed that the areas of education and social services were very common in regard to
which political areas women were seen to be useful in. Some of the early women politicians in the
municipal councils clearly supported this idea, but others saw themselves as primarily politicians
and secondly as women. Therefore, it is likely that the idea of special feminine qualifications was
used by supporters of women suffrage as a way of formulating women as useful public persons.
190

As the idea of the special feminine qualification thus can be seen as a clever way to
reach the passing of votes for women, we have to consider other explanations for the division of
labour between female and male politicians. We have considered three possible explanations which
we were able to investigate via our material: the politicians´ background (their education and work
experience), their political experience and the so-called “iron law of power” which states; “Where
there is power there are no women. Where there are women there is no power”.
In order to investigate these explanations we studied women in eight municipal
councils 1909-1950 and in parliament 1918-1953. The eight municipal councils were Horsens,
Aalborg, Frederiksberg, Esbjerg, Næstved, Odder, Odense and Lyngby-Taarbæk. Here, and in the
two chambers of parliament, we carried out a study of the division of labour between female and
male politicians as it could be seen in the distribution of seats in political committees. In the
political work of municipal councils and parliament we established four major areas of politics that
could be found on both political levels; economics, education, social services and technical matters
– consisting of e.g. infrastructure and supply of electricity, water and heating.
The study of women’s political participation showed that division of labour between
the sexes could be found in three forms. First of all women politicians did not get as many seats in
committees etc. as they could be expected to based on their part of seats in the political assemblies.
Secondly the studies very clearly showed that there were different areas where respectively female
and male politicians were mainly active. In the municipal councils women were especially active in
political areas regarding social services, education and culture, while men especially took part in the
political work in committees on economy, elections and technical matters. In parliament a very
similar tendency could be seen. Here women especially took part in the political work in areas
concerning domestic, social and education policies while they rarely participated in committees on
foreign, fiscal and defence policies or in committees on production, trade and infrastructure. The
women politicians in parliament were reasonably active in committees in areas under the Prime
Minister and the Minister of Justice, especially when the committees regarded areas on equality
between men and women. This area however constitutes a difference between the local and national
political level because these issues are not on the local political agenda. Thirdly the studies showed
a very significant division of labour when it came to the powerful committees. Although we can
find women who are members of these committees there are only very few and we must conclude
that “the iron law of power” in our experience applies to women politicians in Denmark 1909-1953.
Generally the division of labour in politics is very similar in both municipal councils and
191

parliament. Women mainly participate within areas of education and social services, some
participate in economics and very few participate in technical matters.
We also examined the background and political experience of women politicians. The
results in local and national politics were very similar. Women politicians were higher educated
and were often self employed compared to Danish women in general. From their education and
work many of the women politicians had qualifications within bookkeeping, law, trade and
especially teaching, which was the single most common occupation among the women politicians.
From these qualifications we could expect women politicians to participate within economic,
administrative and education areas. Besides these formal qualifications we need to take into
consideration that women politicians also had informal qualifications, primarily from their work as
housewives. These qualifications are similar to those originating from the debate about women
suffrage but the special feminine qualifications formulated here do not cover the areas of economics
and law. When the formal qualifications from work and education are combined with the informal
from the work in the household, we can expect the women politicians to be active in political areas
concerning administration, economics, education and social services.
The studies of the women’s seniority in politics showed that women politicians in the
municipal councils were elected fewer times in the first part of the period than in the second. In
parliament this trend could not be found. To test political experience as an explanation of women’s
political participation we examined whether or not there could be seen a match between high
seniority and a high level of political participation and vice versa between low seniority and a low
level of political participation. Neither in the municipal councils nor in parliament could an
unequivocal match be seen, we must therefore conclude that our study does not show that seniority
in politics can be seen as a general explanation of political behaviour.
In all we concluded that there was a division of labour between the sexes and that
women participated mainly in education and social services. The division of labour was primarily
explained through a combination of the background characteristics of the female politicians and the
“iron law of power”. The special feminine qualifications had explanatory value to the extent which
they coincided with the background characteristics of women politicians, but these are difficult to
distinguish from each other.
192

Litteraturliste
Andersen, Inger Margrethe, Skole for livet – Odder Højskole i hundrede år 1889-1989, Gråsten
1989.
Andersen, Jørgen Goul, Politik og samfund i forandring, bd. 1, København 2001 (1.udg. 1998)
Andersen, J. Moreau, Danske Byer og deres Mænd – Odense by, Aarhus 1915
Andersen, Nina, ”Kvinden paa Tinge” s. 205-240 i Hindsgaul, Lisbeth red., Kvinden i Danmark,
Odense 1942.
Andersen, Nina, ”Kvinderne og Folkestyret”, s. 280-295 i Christiansen, Johannes red. m.fl.,
Danmarks Folkestyre, København 1947, bd 2.
Andersen, Oluf m.fl., Danske Byer og deres Mænd – Lyngby, Taarbæk og Søllerød Kommuner,
Aarhus 1919.
Bach, Tina Kjær, Kvinder i kommunalpolitik – en rapport udarbejdet for Ligestillingsafdelingen,
januar 2005, FREIAs Skriftserie nr. 57. Her er brugt internetudgaven på
http://www.lige.dk/files/Images/kvinder_i_ledelse/kik/Kvinder-i-kommunalpolitik.pdf 22.02.06, kl.
21.25.
Backhausen, Nelly red., Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1964 – Husmoderens Årbog, København
1963.
Beck, Karin, ”Kvinde-interesser i lovgivningen 1915-65”, i Ellen Strange Petersen red., Kvinderne
og valgretten, København 1965.
Bender, Henning m.fl., Aalborgs historie 6 – Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970, Aalborg
1998.
Bentzon, Karl-Henrik, Politiseringen af de danske kommunalvalg 1909 til 1966, Institut for
statskundskab, Aarhus universitet 1972.
Bigum, Christian, Danske byer og deres mænd – Aalborg by, Aarhus 1915.
Bisgaard, Nina, Kvindevalgretskampen 1870-1898, speciale ved Historisk Institut, Københavns
Universitet 1975.
Blom, Ida, ”Kjønn som analysekategori i historisk forskning”, s. 13-44 i Arnórsdóttir, Agnes red.
m.fl., Køn i historien, Gylling 2004.
Bro, Henning, Fra landsby til storby – historiens lange linier på Frederiksberg, Frederiksberg u.å.
Broch, Birte m.fl., ”Mellem arbejderbevægelse og kvindebevægelse 1870-1920”, s. 8-57 i
Historievidenskab, 1978.16.
193

Broch, Birte, ”Da kvinderne i Køge fik valgret”, s. 25-43 i Køge Studier 1990.
Bruhn, Verner m.fl., Esbjergs historie 3 1910-1998 – havneby og storkommune, Esbjerg 1998.
Brunoe, Aage m.fl., Danske Byer og deres Mænd – Næstved By, Aarhus 1917.
Busch, Birgit, ”Den danske kvindesags historie indtil opnåelsen af den politiske valgret”, s. 9-117, i
Ellen Strange Petersen, red., Kvinderne og valgretten, København 1965.
Christensen, Jacob, ”Socialforvaltningen”, s. 495-526 i Tim Knudsen red., Dansk
Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953. København 2000.
Dahlerup, Drude, Et selvstændigt kvindeparti – den danske kvinderetsbevægelse efter stemmeretten
var vundet 1903-1918. En historie om stadigt bristede forventninger, Institut for statskundskab,
Aarhus Universitet 1976.
Dahlerup, Drude, “Womens entry into politics – The Experience of the Danish Local and General
Elections 1908-20”, s. 139-162 i Scandinavian political studies, 1978.1, bind 2-3.
Dahlerup, Drude, ”Kvinders organisering i det danske Socialdemokrati 1908-69. For og imod en
selvstændig socialistisk kvindebevægelse”, i Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens
historie, nr. 13 1979, s. 5-35. (Dahlerup 1979a)
Dahlerup, Drude, ”Udviklingslinier i kvinders politiske deltagelse og repræsentation i Danmark”, s.
111-150, i Mogens N. Pedersen red., Dansk politik i 1970´erne, Viborg 1979. (Dahlerup 1979b)
Dahlerup, Drude red. m.fl., Det uferdige demokratiet, Stockholm 1983.
Dahlerup, Drude, Blomster og spark – samtaler med kvindelige politikere i Norden, Stockholm
1985.
Dahlerup, Drude, “From a Small to a Large Minority: Women in Scandinavian Politics”, i
Scandinavian Political Studies, vol. 11, no. 4 1988, s. 275-298. (Dahlerup 1988a)
Dahlerup, Drude, Vi har ventet længe nok – håndbog i kvinderepræsentation, Stockholm 1988.
(Dahlerup 1988b)
Dahlerup, Drude red. m.fl., Kvinder på tinge, Herning 1990.
Dahlerup, Drude, ”Ambivalenser og strategiske valg” – om problemer i kvindebevægelsen og i
feministisk teori omkring forskels- og lighedsbegreber, Aalborg Universitet 2001. (Dahlerup 2001a)
Dahlerup, Drude, ”Men kvinderne vil jo ikke selv” Diskursen omkring betydningen af køn ved
danske kommunalvalg, Aalborg Universitet 2001. (Dahlerup 2001b)
Dahlerup, Drude, ”Ligestilling i dødvande – den ulidelige modstilling af lighed og forskel”, s. 26-
52 i Anette Borchorst m.fl. (red.) Ligestillingspolitik som diskurs og praksis, Frederiksberg 2003.
194

Dahlsgård, Inga red., Kvindebevægelsens hvem-hvad-hvor, København 1975.
Dam, Hanne, På trods – 100 års kvindehistorie Danske Kvinders Nationalråd 1899-1999, Viborg
1999.
Damgaard, Erik, Folketinget under forandring. Aspekter af Folketingets udvikling, virkemåde og
stilling i det politiske system, København 1977.
Danmarks kommunale forvaltning, Kommunalforvaltning – Indenrigsministeriet – København –
Frederiksberg, 1928, trykkested i.o. (Danmarks kommunale forvaltning 1928a)
Danmarks kommunale forvaltning, Maribo Amt – Præstø Amt, 1928, trykkested i.o. (Danmarks
kommunale forvaltning 1928b)
Danmarks kommunale forvaltning, Frederiksborg Amt – Københavns Amt – Bornholms Amt, 1928,
trykkested i.o. (Danmarks kommunale forvaltning 1928c)
Danmarks kommunale forvaltning, Holbæk Amt – Sorø Amt, 1929, trykkested i.o. (Danmarks
kommunale forvaltning 1929a)
Danmarks kommunale forvaltning, Hjørring Amt – Thisted Amt – Aalborg Amt, 1929, trykkested
i.o. (Danmarks kommunale forvaltning 1929b)
Danmarks kommunale forvaltning, Aarhus Amt – Vejle Amt, 1930, trykkested i.o. (Danmarks
kommunale forvaltning 1930a)
Danmarks kommunale forvaltning, Ringkøbing Amt - Ribe Amt, 1930, trykkested i.o. (Danmarks
kommunale forvaltning 1930b)
Danmarks kommunale forvaltning, Odense Amt – Svendborg Amt, 1930, trykkested i.o. (Danmarks
kommunale forvaltning 1930c)
Danmarks Statistik, Befolkningen i 150 år, København 2000.
Dansk Kvindebiografisk Leksikon, her er anvendt den netbaserede udgave på
www.kvinfo.dk/side/170/ 23.02.06 kl. 20.45 gennem opslag på de kvindelige politikeres navne.
Eggers, Olga red., Kendte danske kvinder 1934, København 1934.
Elberling, Victor: ”Rigsdagsmændenes livsstilling”, s. 349-392 i Den danske Rigsdag 1849-1949,
bd. IV, København 1949.
Elberling, Victor, Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar 1848-1948, København 1950.
Ellgaard, Ernst, ”Fra valgbarhed til flertal – fra 1908 til 1988; kvinder i Værløse Sogneråd og
kommunalbestyrelsen”, s. 30-36 i Witherløse, 2000.52.
195

Esbjerg Byraad, Esbjerg 1868-1943, Esbjerg 1943.
Fabritius, Albert, Frederiksberg kommunestyre 1857-1957, Frederiksberg 1957.
Faldborg, Hanne, Kvinder & magt. Samfundskrønike 1915-2000, Odense 2000.
Faurholt, Karsten, Nina Bang. Mennesket og politikeren, Odense 1997.
Gloerfeldt-Tarp, Kirsten, ”Kvinderne i Rigsdagen”, s. 117-223, i Ellen Strange Petersen red.,
Kvinderne og Valgretten, København 1965.
Gyde, N. m.fl., Danske Byer og deres Mænd – Horsens By, Aarhus 1919.
Hansen, Eli Rosenfeldt, ”Fra Nyborgvej til byrådet – en socialdemokrat ser tilbage”, s. 100-117 i
Odensebogen 2002.
Hansen, Hanne Nørregaard, Landsforbundet for Kvinders Valgret 1907-1915, speciale i historie,
Københavns Universitet, 1992.
Hellum, Asbjørn m.fl., ”Politisk styring og den kommunale forvaltning i købstadskommunerne
1869-1970”, s. 65-76 i Kastrup, Jan red. m.fl., Kommunal opgaveløsning 1842-1970, Odense 1990.
Henriksen, Ingrid, ”Finansforvaltningen”, s.199-270 i Tim Knudsen red., Dansk
Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953. København 2000.
Hiort, Ivar red., Kvindernes Aarbog 1912, København.
Yvonne Hirdman, Genussystemet, s. 73-116, i Demokrati och makt i Sverige – Maktudredningens
huvudrapport, Stockholm 1990.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1930, København 1930.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1934, København 1934.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1938, København 1938.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1944, København 1944.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1947, København 1947.
Hjorth-Nielsen, H. red. m.fl., Kommunal Aarbog 1951, København 1951.
Holm, Gretelise, Et hjerteanliggende, 1982.
Jensen, Andreas K., Danske Byer og deres Mænd – Esbjerg By og Fanø, Århus 1916.
Katlev, Julie, ”Ryger De også cigar?”, s. 117-131 i Historisk Årbog for Roskilde Amt 2004.
196

Knudsen, Bodil Møller m.fl., Fra grubehus til grillbar – Horsens i 1000 år, Horsens 1992.
Knudsen, Tim, ”Kvindernes indtog i det offentlige – fra den maskuline stat til det feminiserede
offentlige”, s. 305-330 i Nordisk Administrativt Tidsskrift 1994.4.
Knudsen, Tim red., Dansk Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953.
København 2000. (Tim Knudsen 2000a)
Knudsen, Tim: ”Forvaltningen og folkestyret”. s.1-199 i Tim Knudsen red., Dansk
Forvaltningshistorie bd. II. Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953. København 2000. (Tim
Knudsen 2000b)
Kolstrup, Søren, Velfærdsstatens rødder – fra kommunesocialisme til folkepension, Viborg 1996.
Krabbe, Birte, Specialeopgave i statskundskab. Der ønskes en undersøgelse af de kvindelige
medlemmers indsats og karriere i den danske rigsdag og på baggrund heraf en belysning af
væsentlige dele af den herhenhørende debat, Århus, 1968.
Kristiansen, Ann. D., Retten til valg. En analyse af køn, sprog og seksualitet under debatten for den
kvindelige valgret 1880-1915, speciale i historie, Aarhus Universitet 2004.
Kræmer, Karen, Dagligdagens kvinder, Viborg 1990.
Lading, Aagot, Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, København 1939.
Lading, Aagot: ”Rigsdagen og kvinderne”, s. 158-190 i Den danske rigsdag 1849-1949, bd. III,
København 1950.
Larsen, Anne Trine, ”Først var kvinden – ligestilling i Danmark 1915-1999”, s. 131-159 i
Arnórsdóttir, Agnes red. m.fl., Køn i historien, Gylling 2004.
Larsen, Jytte, ”Offentlige kvinder – kvindelige politikere i Danmark 1915-1990”, s. 14-28 i Nyt
forum for kvindeforskning 1990.1.
Larsen, Jytte, Alle tiders danske kvinder, Danmark 2000.
Lemche, Gyrithe, Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar, 2. udgave København
genoptrykt 1939 (1. udgave 1912).
Løgstrup, Birgit, ”Kvinderne og valgretten på Viborgegnen”, s. 7-50 i Fra Viborg Amt 1990.
Moustgaard, Ulrikke, Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner – danske, kvindelige politikere
ifølge pressen – og dem selv, Gylling 2004.
Munch, Elna, Kampen om kvindernes valgret, København u.å.
Munch, P, ”Hvorledes arbejder rigsdagen”, s. 119-270 i Den danske rigsdag 1849-1949 bd. IV,
København 1950.
197

Møller, Jens, ”Tingenes forretningsordener” i Den danske Rigsdag 1849-1949, bd. IV, København
1949.
Nielsen, Camilla, Camilla fortæller – Camilla Nielsens Liv og Arbejde, København 1932.
Nielsen, Hanne Rimmen, ”Kvindevalgretsforeningen for Kalundborg og Omegn 1907-15”, s. 59-87
i Fra Holbæk Amt 1992.
Nielsen, Hanne Rimmen, ”Kreaturtællingen blev delt imellem os alle”, s. 27-50 i Rotunden 1995.5.
Nielsen, Hanne Rimmen, ”Socialpolitiske karrierer”, s. 93-107 i Arbejderhistorie 1996.4.
Nørlund, Louise, Kvindevalgrettens historie herhjemme i korte træk fra 1887-1910, Svendborg u.å.
Pallesen, Anne Lise, ”Kvinderne i Fladså og kommunalpolitik 1908-70”, s. 55-64 i Årbog for
historisk samfund for Præstø Amt 1998.
Petersen, Ellen Strange red., Kvinderne og valgretten, København 1965.
Petersen, Erik Strange, ”Vækst og demokratisering 1848-1914”, s. 229-286 i Busck, Steen red.,
Danmarks historie - i grundtræk, Aarhus 2000.
Poulsen, Henning, ”Fra krig til krig 1914-1945”, s. 286-336 i Busck, Steen red., Danmarks historie
- i grundtræk, Aarhus 2000.
Poulsen, Poul Porskær, ”Kommunal historie – lokal historie”, i Tuxen, Ole red., Kommunal historie
– lokal historie, Viborg 2000.
Rasmussen, Hanne m.fl., Danmarks historie bind 8 – Tiden efter 1945, Danmark 1990.
Rasmussen, Søren Hein, “Efterkrigstiden 1945-1973“, s. 337-372 i Busck, Steen red., Danmarks
historie - i grundtræk, Aarhus 2000.
Ravn, Anna-Birte red. m.fl., 100 års jubilæum – historien og erfaringerne som afsæt for visioner
om fremtiden, Aalborg 1988.
Refsgaard, Elisabeth, Kvinder i Folketinget – den lille forskel?, speciale ved Institut for
Statskundskab, Aarhus Universitet 1989.
Refsgaard, Elisabeth, ”Tæt ved toppen”, s. 106-140 i Dahlerup, Drude red., Kvinder på Tinge,
Herning 1990.
Rud, Mogens red., Vor tids skik og brug, København 1967.
Salmonsens konversationsleksikon, København 1924.
198

Schjødt, Jens Carl red., Socialdemokratiet – socialdemokratisk forening i Odder 100 års jubilæum
1888-1988, 1988.
Schmidt, Otto, Næstved 1135-1935, 1935.
Siim Birte, Det kønnede demokrati – Kvinders medborgerskab i de skandinaviske velfærdsstater,
FREIA, Aalborg Universitet 1994.
Siim, Birte, Feministiske bidrag til politisk teori, FREIA, Aalborg Universitet 2003.
Smith, Otto, Næstved 1135-1935, 1935.
Sørensen, Magnus, Rigsdagens medlemmer 1949-50 – 1953, Supplement. København 1958.
Thomsen, Jørgen m.fl., Odense bys historie – Vækst og vagtskifte Odense 1914-1940, Odense 1987.
Thorsen, Svend, ”Den røde bølge over Lyngby – erindringer fra og studier omkring sognerådsvalget
i 1913, da Socialdemokratiet vandt flertal”, s. 1-18 i Lyngby-bogen 1963.
Togeby, Lise m.fl., De gamle førerhundes tid er forbi – kvinder i kommunalpolitik, Viborg 1988.
Topholm, Jens m.fl., Aalborgs historie 5 – Aalborg under stilstand og fremgang 1814 til 1970,
Aalborg 1990.
Villadsen, Søren, Lokalpolitisk organisering – organisation, bevægelser og partier i
kommunalpolitikken, Viborg 1985.
Wamberg, Ulla, Kvinders deltagelse i de kommunale og amtskommunale valg i Danmark 1909-
1966 – med en sammenligning med Norge, specialeopgave ved Statskundskab, Aarhus Universitet,
1980.
Östberg, Kjell, Efter rösträtten – kvinnors utrymme efter det demokratiske gennombrottet,
Stockholm 1997.
Trykte kilder
Rigsdagstidende 1918-19, 1923-24, 1928-29, 1933-34, 1938-39, 1942-43, 1947-48, 1952-53.
Adressebog og vejviser for Odder kommune 1937-38 (s. 2ff), Odder u.å.
Billedbladet 16.10 og 24.11 1953.
Esbjerg Vejviser 1940 (s. 26ff), 1944 (s. 26-31), 1946-47 (s. 27-31), 1950 (s. 33ff), u.å. Esbjerg.
Frederiksberg Kommunalbestyrelses forhandlinger i:
Kommunalbestyrelsens forhandlinger og beslutninger, Frederiksberg Kommune, 1925-26
(unummererede sider forrest), 1929-30 (unummererede sider forrest), 1933-34 (unummererede sider
forrest), 1937-38 (unummererede sider forrest), 1943-44 (unummererede sider forrest), 1946-47
199

(unummererede sider forrest), 1950-51 (unummererede sider forrest), Frederiksberg 1926,
1929,1933, 1937,1944, 1947, 1951.
Kommunalrepræsentationens offentlige forhandlinger, Frederiksberg Kommune 1909-10 (s. 1ff),
1913-14 (s. 3ff), 1917-18 (s. 6ff), 1921-22 (unummererede sider forrest), Frederiksberg 1910, 1914,
1918, 1922.
Horsens Byråds forhandlinger i:
Horsens Byraads Forhandlinger – Horsens Købstads Regnskaber, 1937-38 (s. XXVff), 1943-44 (s.
XXIff), 1946-47 (s. XXVIIff), Horsens 1939, 1945, 1947.
Horsens Byråds Forhandlinger - Horsens Købstads Regnskaber 1950-51 (s. XXXIff), Horsens
1951.
Uddrag af Horsens Byraads Forhandlinger samt Horsens Købstads Kommunale Regnskaber i
regnskabsåret fra 1909-1910 (s. XIIIff), 1913-14 (s. XIIIff), 1917-18 (s. XIIIff), 1921-22 (s. XIVff),
1925-26 (s. 1ff), 1929-30 (s. 1ff), 1933-34 (s. XVIIff), Horsens 1911, 1914, 1920, 1924, 1927,
1931, 1935.
Horsens Vejviser 1938, 1944, 1948, Horsens 1938, 1944, 1948.
Kvinden og samfundet, 1908-1913, udgivet af Dansk Kvindesamfund.
Kvindevalgret, 1908-1913, udgivet af Landsforbundet for Kvinders Valgret.
Næstved og omegns telefonnøgle 1947, mikrofilmkort 1:2, s. 10-81 (enkelte sidetal er ikke oplyst),
Næstvedegnens Lokalhistoriske arkiv.
Næstved og omegns telefonnøgle 1951, mikrofilmkort 1:2, s. 2-89 (enkelte sidetal er ikke oplyst),
Næstvedegnens Lokalhistoriske arkiv.
Odense Byråds forhandlinger i:
Uddrag af Odense Byraads Forhandlinger for Aaret 1909-10 (s. 1ff), 1913-14 (s.1ff), 1917-18
(s.1ff), 1921-22 (s. 1ff), 1925-26 (s. 1ff), 1929-30 (s. 1ff), 1933-34 (s. 1ff), 1937-38 (s. 1ff), 1943-
44 (s. 1ff), Odense 1910, 1914, 1918, 1922, 1926, 1930, 1934, 1938, 1944.
Uddrag af Odense Byraads Forhandlinger 1946-47 (s. 11ff), Odense 1947.
Uddrag af Odense Byraads Forhandlinger 1950-51 (s. 13ff), trykkested og år i.o.
Skattebog og vejviser for Odder kommune 1934-35 (s. 3ff), 1943-44 (s. 11ff), 1946-47 (s. 11ff),
1952-53 (s. 11ff), Odder u.å.
Statistiske meddelelser 4. række, 1909 31. bind 5. hæfte, 1913 42. bind 2. hæfte, 1917 54. bind 3.
hæfte, 1921 62. bind 5. hæfte, 1925 73. bind 5. hæfte, 1929 83. bind 1. hæfte, 1933 96. bind 1.
hæfte, 1937 105. bind 2. hæfte, 1943 121. bind 2. hæfte, 1946 127. bind 4. hæfte, 1950 140. bind 3.
hæfte.
200

Uddrag af Aalborg Byraads Forhandlinger for 1909-10 (s. Iff), 1913-14 (s. Iff), 1917-18 (s. Iff),
1921-22 (s. Iff), 1925-26 (s. Iff), 1929-1930 (s. Iff), 1933-1934 (s. Iff), 1937-38 (s. Iff), 1943-44 (s.
Iff), 1946-47 (s. Iff), 1950-51 (s. Iff), Aalborg 1912, 1914, 1921, 1923, 1927, 1930, 1934, 1938,
1944, 1948, 1952.
Utrykte kilder
Esbjerg Byraads Forhandlingsprotokol 1909-1934, Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
(Forhandlingsprotokol nr. 2, s. 678ff, Forhandlingsprotokol nr. 3, s. 447ff, Forhandlingsprotokol nr.
4, s. 56ff, 507ff, Forhandlingsprotokol nr. 5, s. 80ff, 358ff, 671ff)
”Fortegnelse over Folketingets medlemmer”, 1918, 1923, 1928, 1933, 1938, 1942 og 1952 pr. 1
oktober, 1947 pr. 1 november. Folketingets arkiv og bibliotek, kasse 88.
Lyngby Sogneraads Forhandlingsprotokoller 1909-1951, Lyngby-Taarbæk Byhistoriske Arkiv.
(Forhandlingsprotokol nr. 8, s. 437ff, Forhandlingsprotokol nr. 9, s. 329ff, Forhandlingsprotokol nr.
10, s. 312ff, Forhandlingsprotokol nr. 11, s. 571ff, Forhandlingsprotokol nr. 13, s. 319ff,
Forhandlingsprotokol nr. 15, s. 208f, Forhandlingsprotokol nr. 16, s. 586ff, Forhandlingsprotokol
nr. 18, s. 532ff, Forhandlingsprotokol nr. 21, s. 567ff, Forhandlingsprotokol nr. 23, s. 221ff,
Forhandlingsprotokol nr. 25, s. 303ff.)
Næstved Byråds forhandlinger i:
Forhandlingsprotokoller for Næstved Byråd 1894-1932, bind 2-4, arkivnr. BB-009 Næstved
Købstadskommune, Landsarkivet for Sjælland. (Forhandlingsprotokol nr. 2, s. 597ff,
Forhandlingsprotokol nr. 3, s. 1ff, s. 222ff, s. 533ff, Forhandlingsprotokol nr. 4, s. 95ff, s. 488ff, )
Forhandlingsprotokoller for Næstved Byråd 1932-1953, Næstvedegnens Lokalhistoriske arkiv.
(Forhandlingsprotokol 28.11.1932-22.3.1943 s. 43ff, s. 387ff, Forhandlingsprotokol 15.6.1935, s.
25ff, s. 396ff, Forhandlingsprotokol 25.4.1949-9.3.1953 s. 225ff)
Odder Sogneråds Forhandlingsprotokoller1914-1950, Odder Kommune.
(Div. unummererede forhandlingsprotokoller; konstitueringerne 1917 s. 126ff, 1921 s. 14ff, 1925
252ff, 1933 s. 95ff, 1937 s. 64ff, 1943 s. 297ff, 1946 s. 175ff, 1950 s. 256ff. Konstitueringen fra
valget i 1929 er fundet i protokollen fra 1932, 3ff, hvor sognerådets udvalg blev genvalgt 23. marts.
Valgene her afspejler således konstitueringen i 1929)
Internetsider
Dansk Kvindesamfund, Pressemeddelelse 18.11.2005,
http://www.kvindesamfund.dk/pressemed.htm, 20.02.06 kl. 19.23.
Folketingets information.http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm, under
valg, informationsark – valg og tendenser 20.02.06 kl. 19.05. Valg og tendenser. Information fra
Folketinget 13. januar 2006 (ark 9).
201

Folketingets information. http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm under
historiske beskrivelser, regeringerne efter Grundloven af 5. juni 1953, 20.02.06 kl. 20.12
Folketingets information. http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000004.htm under
Folketingets sammensætning mv., medlemmer efter partier, 20.02.06 kl. 20.25.
Grundloven af 1915 på http://www.ft.dk/?/samling/20051/MENU/00000002.htm 20-02-2006
http://sekr.uvm.dk/historie/min_1_deling.html, 18-09-2005 11:41:05.
http://www.folketinget.dk/baggrund/00000045/00232618.htm, 19-02-2006 10:53.
202

Bilagsoversigt
Bilag 1: Udviklingen i kvinderepræsentationen i de 85 foregangskommuner og i alle kommuner
ved kommunalvalgene 1909-1950 (3 s.) ………………………………………………………...s.204
Bilag 2: De kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne (4 s.) ……………....s. 207
Bilag 3: 24 kvindelige kommunalpolitikeres foreningsmedlemskaber (2 s.) …………………..s. 211
Bilag 4: Oversigt over konstitueringer 1909-1950 Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Lyngby-
Taarbæk, Næstved, Odder, Odense og Aalborg kommuner (6 s.) ...……………………………s. 213
Bilag 5: Konstitueringer i Odder Sogneråd 1917-1950 (2 s.) …………………………………..s. 219
Bilag 6: Konstitueringer i Horsens Byråd 1909-1950 (4 s.) ……………………………………s. 221
Bilag 7: Konstitueringer i Næstved Byråd 1909-1913 og 1921-1950 (2 s.) ……………………s. 225
Bilag 8: Konstitueringer i Esbjerg Byråd 1909-1950 (4 s.) …………………………………….s. 227
Bilag 9: Konstitueringer i Aalborg Byråd 1909-1950 (4 s.) …………………………………....s. 231
Bilag 10: Konstitueringer i Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1909-1950 (4 s.) …………….s. 235
Bilag 11: Konstitueringer i Odense Byråd 1909-1950 (4 s.) …………………………………...s. 239
Bilag 12: Konstitueringer i Lyngby-Taarbæk Sogneråd 1909-1950 (4 s.) ……………………..s. 243
Bilag 13: Fordeling af poster i Kommissioner/nævn og Øvrige hverv i Esbjerg, Frederiksberg,
Horsens, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odder, Odense og Aalborg (2 s.) ……………………....s. 247
Bilag 14: Kvindelige kommunalpolitikeres poster som udvalgsformænd mv. (3 s.) …………..s. 249
Bilag 15: Kvindelige rigsdagsmedlemmers udvalgsdeltagelse 1918-53 (3 s.) …………………s. 252
203

Bilag 1 Udviklingen i kvinderepræsentationen i de 85 foregangskommuner og i alle kommuner ved kommunalvalgene 1909-1950.
Bykommuner
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1943 1946 1950
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Esbjerg 1 19 5,3 1 19 5,3 1 19 5,3 1 25 4,0 1 25 4,0 1 25 4,0 2 25 8,0 2 25 8,0 5 25 20,0 5 25 20,0
Fredericia 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 0 19 0,0 0 19 0,0 0 19 0,0 1 19 5,3 1 19 5,3 2 19 10,5 2 19 10,5
Frederiksberg 3 15 20,0 3 15 20,0 3 19 15,8 3 19 15,8 3 19 15,8 2 19 10,5 3 19 15,8 3 19 15,8 5 19 26,3 5 19 26,3
Helsingør 3 19 15,8 3 19 15,8 3 19 15,8 4 19 21,1 3 19 15,8 2 19 10,5 2 19 10,5 3 19 15,8 3 19 15,8 3 19 15,8
Hillerød 1 9 11,1 1 9 11,1 2 11 18,2 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 3 13 23,1 3 13 23,1
Holbæk 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 2 15 13,3
Holstebro 2 9 22,2 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 1 13 7,7 1 13 7,7
Horsens 4 19 21,1 2 19 10,5 2 19 10,5 4 25 16,0 4 25 16,0 3 25 12,0 3 25 12,0 4 25 16,0 4 25 16,0 4 25 16,0
Kerteminde 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0 1 11 9,1 1 11 9,1
Kolding 1 15 6,7 4 19 21,1 1 19 5,3 1 19 5,3 0 19 0,0 0 19 0,0 1 21 4,8 2 21 9,5 2 21 9,5 1 21 4,8
Korsør 2 9 22,2 2 13 15,4 1 13 7,7 1 13 7,7 3 13 23,1 2 13 15,4 2 13 15,4 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7
København 7 42 16,7 13 55 23,6 11 55 20,0 12 55 21,8 11 55 20,0 11 55 20,0 13 55 23,6 14 55 25,5 13 55 23,6 15 55 27,3
Køge 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 15 0,0 2 15 13,3 4 15 26,7
Nakskov 1 15 6,7 0 15 0,0 0 15 0,0 0 21 0,0 1 21 4,8 1 21 4,8 3 21 14,3 0 21 0,0 4 21 19,0 4 21 19,0
Nyborg 1 13 7,7 0 13 0,0 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 1 13 7,7 0 13 0,0
Nykøbing F 1 13 7,7 3 15 20,0 2 15 13,3 1 17 5,9 1 17 5,9 0 17 0,0 2 17 11,8 1 17 5,9 1 17 5,9 2 17 11,8
Nykøing M 1 9 11,1 1 13 7,7 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 1 13 7,7
Næstved 3 13 23,1 2 13 15,4 1 13 7,7 2 15 13,3 2 15 13,3 2 15 13,3 2 15 13,3 1 15 6,7 1 15 6,7 3 15 20,0
Odense 2 19 10,5 2 19 10,5 2 19 10,5 2 25 8,0 3 25 12,0 2 25 8,0 2 25 8,0 4 25 16,0 4 25 16,0 3 25 12,0
Præstø 1 7 14,3 1 7 14,3 2 9 22,2 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 1 11 9,1 2 11 18,2
Randers 1 19 5,3 0 19 0,0 1 19 5,3 0 19 0,0 0 19 0,0 1 19 5,3 1 19 5,3 0 19 0,0 1 19 5,3 2 19 10,5
Ribe 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0
Roskilde 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 2 19 10,5 3 19 15,8 5 19 26,3
Rudkøbing 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 13 0,0 0 13 0,0 1 13 7,7 1 13 7,7 0 13 0,0
Rønne 2 15 13,3 2 15 13,3 1 15 6,7 1 17 5,9 0 17 0,0 0 17 0,0 0 17 0,0 0 17 0,0 1 17 5,9 1 17 5,9
Skive 3 13 23,1 1 13 7,7 1 13 7,7 0 13 0,0 0 17 0,0 0 17 0,0 0 17 0,0 2 17 11,8 2 17 11,8 2 17 11,8
Sorø 1 7 14,3 1 7 14,3 2 9 22,2 2 11 18,2 2 11 18,2 2 11 18,2 1 11 9,1 1 11 9,1 2 11 18,2 1 11 9,1
Side 1 af 3
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder

1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1943 1946 1950
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Stege 2 11 18,2 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 2 11 18,2 2 11 18,2 2 11 18,2 2 11 18,2 3 11 27,3
Struer 2 9 22,2 0 9 0,0 0 9 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 13 0,0 2 13 15,4 2 13 15,4
Svendborg 1 15 6,7 3 15 20,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 17 0,0 1 17 5,9 1 17 5,9 3 17 17,6
Thisted 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 0 15 0,0 1 15 6,7 1 15 6,7 2 15 13,3 2 15 13,3
Vejle 2 17 11,8 2 17 11,8 3 17 17,6 3 17 17,6 4 17 23,5 1 17 5,9 1 17 5,9 2 17 11,8 3 17 17,6 2 17 11,8
Vordingborg 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 15 6,7 2 15 13,3 3 15 20,0
Aakirkeby 1 7 14,3 1 7 14,3 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Aalborg 2 19 10,5 2 19 10,5 2 19 10,5 3 21 14,3 3 21 14,3 3 21 14,3 3 21 14,3 4 21 19,0 6 21 28,6 3 25 12,0
Aarhus 2 19 10,5 1 19 5,3 1 19 5,3 1 21 4,8 1 21 4,8 1 21 4,8 2 21 9,5 3 21 14,3 3 21 14,3 2 21 9,5
Bykommuner i alt 64 497 12,9 59 528 11,2 49 540 9,1 48 600 8,0 48 604 7,9 41 608 6,7 54 612 8,8 61 624 9,8 87 624 13,9 93 628 14,8
Sognekommuner
Birkerød 3 11 27,3 2 15 13,3 2 15 13,3 2 15 13,3 1 15 6,7 2 15 13,3 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 0 15 0,0
Dalum
Dronningborg
1 7 14,3 0 9 0,0 0 9 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 2 11 18,2
Landsogn
Frederiksborg
1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3 0 7 0,0
slotssogn 2 7 28,6 1 7 14,3 1 7 14,3 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1 0 9 0,0 1 9 11,1 2 9 22,2
Føns-Ørslev 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Gentofte (Gentofte-
Ordrup-Hellerup) 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 1 15 6,7 2 15 13,3 2 15 13,3 2 15 13,3 1 15 6,7 2 15 13,3
Glostrup 1 11 9,1 2 11 18,2 2 11 18,2 2 11 18,2 0 11 0,0 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1
Grinderslev-Grønning 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0
Hover 2 9 22,2 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 2 9 22,2 1 9 11,1 2 9 22,2
Hundslund 1 11 9,1 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0
Hvilsager-Lime 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Hørsholm 1 9 11,1 1 9 11,1 1 11 9,1 1 11 9,1 2 11 18,2 2 11 18,2 1 11 9,1 2 15 13,3 4 15 26,7 3 15 20,0
Kastrup 2 5 40,0 1 5 20,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0
Kjølstrup-Agedrup 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 16 0,0 0 16 0,0 0 16 0,0 0 16 0,0 0 16 0,0
Krogsbølle 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1
Kundby 2 11 18,2 2 11 18,2 2 11 18,2 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 2 11 18,2 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1
Kværkeby 1 7 14,3 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3
Ljørslev-Ørding 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0
Lyngby- Taarbæk 1 13 7,7 2 13 15,4 3 13 23,1 3 13 23,1 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 2 15 13,3 2 15 13,3 3 15 20,0
Malt-Folding 1 9 11,1 0 12 0,0 1 12 8,3 0 12 0,0 0 12 0,0 0 12 0,0 0 12 0,0 0 12 0,0 2 12 16,7 0 12 0,0
Nebsager-Bjerre 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Nyord 1 5 20,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0
Side 2 af 3
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder

1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1943 1946 1950
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Nørre Alslev 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 9 0,0
Odder 2 13 15,4 2 13 15,4 2 13 15,4 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7 1 13 7,7 2 13 15,4 2 13 15,4
Ormslev-Kolt 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0
Ousted-Allerslev 2 9 22,2 0 9 0,0 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1 1 9 11,1 2 9 22,2 1 9 11,1
Raklev 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1
Rerslev-Vindinge 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 2 9 22,2
Ringe 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0 3 11 27,3 1 11 9,1
Rønninge-Rolfsted 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 14 0,0 0 14 0,0 0 14 0,0 1 14 7,1 0 14 0,0 0 14 0,0 0 14 0,0
Sankt Jørgensbjerg 2 11 18,2 1 11 9,1 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 Udgået.
Slagslunde-Gandløse 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 2 9 22,2
Slangerup bykommune 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0 1 7 14,3 1 7 14,3
Stenlille 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3
Stenløse-Veksø 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1
Sæby-Gjershøj 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Tamdrup 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0
Tranderup 1 5 20,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0 0 5 0,0
Vallekilde-Hørve 1 9 11,1 1 9 11,1 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 1 9 11,1 1 9 11,1 2 9 22,2
Varpelev 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3 1 7 14,3
Vejen 2 9 22,2 1 9 11,1 1 9 11,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 3 11 27,3
Vejlby 1 9 11,1 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0 0 9 0,0
Vemmelev-
Hemmershøj 2 11 18,2 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 1 11 9,1 0 11 0,0
Vestenskov 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0
Vestervig-Agger 1 11 9,1 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0 0 11 0,0
Vig-Asmindrup 1 11 9,1 2 11 18,2 2 13 15,4 1 13 7,7 1 11 9,1 1 11 9,1 1 11 9,1 0 11 0,0 1 11 9,1 1 11 9,1
Ølsted 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0
Øster Alling - Vester
Alling 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0
Aale 2 7 28,6 1 7 14,3 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0 0 7 0,0 0 7 0,0 1 7 14,3 1 7 14,3 0 7 0,0
Sognekommuner i alt 63 443 14,2 28 452 6,2 26 458 5,7 17 467 3,6 11 465 2,4 16 470 3,4 21 470 4,5 19 465 4,1 31 465 6,7 37 467 7,9
I alt 127 940 13,5 87 980 8,9 75 998 7,5 65 1067 6,1 59 1069 5,5 57 1078 5,3 75 1082 6,9 80 1089 7,3 118 1089 10,8 130 1095 11,9
I hele landet 127 9897 1,3 136 10038 1,4 114 10166 1,1 98 10403 0,9 90 11329 0,8 93 11403 0,8 135 11425 1,2 164 10569 1,6 348 11488 3,0 404 11499 3,5
Oplysningerne i statistiske meddelelser fra valget i 1937 opgøres ikke på køn, hvorfor 1937 ikke er medtaget.
Antal medlemmer markeret med fed skrifttype betegner medlemstallet i alt i sogneråd, der efter 1909 er blevet delt i to.
Kilde: Statistiske meddelelser 4. række, 1909 31. bind 5. hæfte, 1913 42. bind 2. hæfte, 1917 54. bind 3. hæfte, 1921 62. bind 5. hæfte
1925 73. bind 5. hæfte, 1929 83. bind 1. hæfte, 1933 96. bind 1. hæfte, 1943 121. bind 2. hæfte, 1946 127. bind 4. hæfte, 1950 140. bind 3. hæfte.
Side 3 af 3
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder
Antal kvinder
Antal
medlemmer
Andel
kvinder

Bilag 2 De kvindelige kommunalpolitikere i undersøgelseskommunerne.
Kvinder i by- og sognerådskonstitueringerne Indvalgt år Parti/liste Fru
Aalborg
Christensen, Fru Agnes 1943, 1946, 1950 Konservativ 1 1
Christensen, Fru Ella 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1
Jensen, Fru Kirstine tidl. lærerinde 1921, 1925, 1929
1933, 1937, 1943,
Komm. vælgerforening,
venstre, borgerlig
fællesliste 1 1 1
Jensen, syerske Fru Kristine
1946
1921, 1925, 1929
Socialdemokratiet 1 1 1
Jensen, Fru Marie
1933, 1937, 1943 Socialdemokratiet 1 1
Johansen, Fru Sigrid 1946 DKP 1 1
Kirk, Lærerinde fru Karen 1909 Socialdemokratiet 1 1 1
Knudsen, fru Thyra 1933 Konservativ 1 1
Larsen, Fru Ingrid 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1
Lassen, Fru L. Mathilde 1917 Borgerliste 1 1
Poulsen, Lærerinde frk. M. 1909 Højre 1 1 1
Simonsen, Fru Else 1913 Socialdemokratiet 1 1
Storck, Fru C. Jensen
1913, 1917, 1921,
1925, 1929
Frk.
Borgerliste, borgerlig
fællesliste, komm.
vælgerforening 1 1
Ulkær, Redaktionssekretær/ redaktør fru Kirstine 1933, 1937, 1943 Konservativ 1 1 1
Vandborg, Landsretssagfører frk. Gertrud 1946 Venstre 1 1 1
Antal borgerliste, fællesliste mv. 2 Sum 13 2 1 2 0 3 0 1 5 9
Antal venstre 2
Antal socialdemokrater 6
Antal konservative/højre 4
Antal DKP 1
Antal kvinder 15
Esbjerg
Carstensen, husmoder Ella 1946 DKP
Venstre/kommunal
1 1 1
Christensen, Frk. M. 1913, 1917 vælgerforening 1 1
Espelund, Lærerinde Frk. Marie 1933, 1937 Konservativ 1 1 1
Hald, kommunelærerinde/skoleinspektør frk. Margrethe 1943, 1946, 1950 Konservativ 1 1 1
Hansen, Fru Marie 1909 Socialdemokratiet 1 1
Jensen, overbibliotekar frk. Ingrid Vig 1950 Radikale venstre 1 1 1
Jepsen, restauratrice/ægpakkerske frk. Helga 1937 Socialdemokratiet 1 1 1
Nielsen, husmoder Agnes V. 1946, 1950 Venstre 1 1 1
Nielsen, lærerinde frk. Karen M. 1946, 1950
1921, 1925, 1929,
Socialdemokratiet 1 1 1
Petersen, husmoder fru Frederikke
1933 Socialdemokratiet 1 1 1
Sæderup, husmoder Ingrid 1943, 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1 1
Antal DKP 1 Sum 5 6 1 0 0 3 1 0 5 6 4
Antal Venstre/kommunal vælgerforening 2
Antal konservative 2
Antal socialdemokrater 5
Antal Radikale Venstre 1
Antal kvinder 11
Side 1 af 4
Handel/håndværk/industri
Kontor/administration
Sundhed
Undervisning
Andre erhverv
Heraf tidligere erhverv i alt
Heraf nuværende erhverv i alt
Uden kendt erhverv
Uden kendt erhverv omtalt som husmødre

Frederiksberg
Ankersted, kommunelærerinde fru Karen 1909, 1913, 1917 Højre 1 1 1
Barfoed, overassistent frk. Anna 1950 Konservativ 1 1 1
Branth, papirhandler frk. Ellen 1909 Højre 1 1 1
Bøggild, fru Dagmar 1913 Konservativ 1 1
Børresen, assistent frk Marie 1946 Socialdemokratiet 1 1 1
Christensen, fru Mathilde 1909 Socialdemokratiet 1 1
Dalsgaard-Nielsen, dr. med. fru Ester 1950
1929, 1933, 1937,
Konservativ 1 1 1
Frydensberg, rådmand/fru A.J.
1943 Konservativ 1 1 1
Gjerding, frk. kommunelærerinde A.M. 1921, 1925 Konservativ, Højre 1 1 1
Hansen, cand. Jur. Frk. Ellen 1921 Højre 1 1 1
Husman, enkefru A.C.E. 1933, 1937, 1943 Konservativ 1 1
Jensen, fru Johanne 1933 Socialdemokratiet 1 1
Johansen, kommunelærerinde fru. H.I. 1913 Socialdemokratiet 1 1 1
Langkilder, lektor, cand.mag. Frk Kirsten 1917, 1925
1937, 1943, 1946,
Konservativ, højre 1 1 1
Leisner, fru Jospeha
1950 Socialdemokratiet 1 1
Munch, rådmand/fru Clara kontoruddannet 1946, 1950 Konservativ 1 1 1
Møller, kontorassistent/kontorist fru Alvilda Larsen 1946, 1950
1917, 1921, 1925,
DKP 1 1 1
Nielsen, husejer/ejendomsadministrator fru Camilla 1929 Socialdemokratiet 1 1 1
Rigelsen, fru Olga 1946 Konservativ 1 1
Antal konservative/højre 12 Sum 13 6 1 6 1 4 1 0 13 6
Antal socialdemokrater 6
Antal DKP 1
Antal kvinder 19
Horsens
Andersen, viceinspektør fru Dorthe 1943, 1946 Socialdemokratiet 1 1 1
Bendsen, fru Marie 1909, 1913, 1917 Socialdemokratiet 1 1
Buchwald, lærerinde fru Sørine 1909 Venstre 1 1 1
Hansen, fru Jensigne 1909 Socialdemokratiet 1 1
Hein, fru Elise 1921 Socialdemokratiet 1 1
Jensen, fabriksarbejderske fru Fanny (fraskilt) 1921, 1929 Socialdemokratiet 1 1 1
Jensen, fru Kirstine 1925 Socialdemokratiet 1 1
Jensen, fru Sofie 1925 Socialdemokratiet
Højre, antisocialisterne,
1 1
Johansen, lærerinde frk. Dagmar 1917, 1921, 1925 konservativ 1 1 1
Jørgensen, fru Marie 1921 Socialdemokratiet 1 1
Lund, fru Marie 1937 Konservativ 1 1
Meldgaard, frk. Anna 1950
1933, 1937, 1943,
Venstre 1 1
Nielsen, formand for lokalafd. af KAD frk. Marie 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1 1
Pedersen, togfører fru Anna 1933 Konservativ 1 1 1
Rasmussen, fru Emilie 1943, 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1
Rasmussen, syerske fru Anna 1929, 1933, 1937 Socialdemokratiet 1 1 1
Runge, fru Dagmar 1925, 1929 Konservativ 1 1
Sørensen, fru Kristine 1943, 1946, 1950 Konservativ 1 1
Winde, fru J. 1909, 1913 Højre 1 1
Antal socialdemokrater 11 Sum 16 3 2 0 0 2 3 0 7 12
Antal Højre/konservative/antisocialister 6
Antal venstre 2
Antal kvinder 19
Lyngby-Taarbæk
Atlund, fru Mary 1937 Socialdemokratiet 1 1
Christensen, fru Gunna 1943, 1946, 1950 Socialdemokratiet
Højreliste eller
1 1
Christensen, fru J.M. 1917
højre/venstre liste 1 1
Henriksen, fru Henriette 1929, 1933 Socialdemokratiet 1 1
Hoffmann, forfatterinde fru Eline 1921 Borgerliste 1 1 1
Hoffmeyer, kommunelærerinde frk. Cordula 1921, 1925, 1929 Borgerliste, konservativ 1 1 1
Jacobsen, bibliotekar frk Anna 1913, 1917, 1921 Socialdemokratiet 1 1 1
Larsen, fru Jensigne 1925 Socialdemokratiet 1 1
Side 2 af 4

Mundt, cand. Phil. Frk. Gerda 1909, 1913
Antisocialisterne,
borgerliste 1 1 1
Nielsen, fru Dorthea 1913 Socialdemokratiet 1 1
Nielsen, fru Elvira 1933, 1937, 1943 Konservativ
Højreliste eller
1 1
Rump, lærerinde frk Ingeborg 1917
højre/venstre liste 1 1 1
Schach, fru Karen 1946, 1950 Konservativ 1 1
Starche, fru Lis 1950 Retsforbundet 1 1
Antal socialdemokrater 6 Sum 10 4 2 3 5 9
Antal højre/konservative/borgerliste/antisocialisterne 7
Retsforbundet 1
Antal kvinder 14
Næstved
Andersen, fru Marie 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1
Billehøj, fru Emilie 1929, 1933 Socialdemokratiet 1 1
Hansen, fru Marie driver fæstekontor 1913 Højre/moderate venstre 1 1 1
Jacobsen, fru Signe, dameskrædderinde 1909 Socialdemokratiet 1 1 1
Kristensen, tidl. bogholder fru Astrid 1925, 1929, 1933 Konservativ 1 1 1
Köster, tidl. sygeplejerske fru Frida 1921, 1925
Venstre,
venstre/erhvervspartiet 1 1 1
Møller, fru Gerda 1943, 1950 Konservativ 1 1
Nielsen, fru Laura 1946, 1950 Radikale Venstre 1 1
Petersen, fru 1921 Socialdemokratiet
Venstre, højre/moderate
1 1
Petersen, fru Elisa, lærerinde exam. polyt. 1909, 1913 venstre 1 1 1
Schimmel, husmoder fru Anna 1937 Socialdemokratiet 1 1 1
Skjold, skolebestyrerinde fru Margrethe Jensen 1909 Højre 1 1 1
Antal socialdemokrater 5 Sum 12 1 2 1 2 0 2 4 6 1
Antal Højre-Moderate venstre/konservative 4
Antal Venstre/Erhvervspartiet/Højre-Moderate venstre 2
Antal Radikale venstre 1
Antal kvinder 12
Odder
Dolleris, højskoleforstanderinde/højskolemor fru Maren
1917, 1921, 1925
1929, 1933, 1937
Fællesliste, borgerliste,
borgerlig gruppe, venstre 1 1 1
Knudsen, fru Kirstine 1917 Arbejderpartiet 1 1
Mejlbjerg, fru Sigrid 1943, 1946, 1950 Borgerliste 1 1
Nielsen, fru Signe 1946, 1950 Socialdemokratiet 1 1
Antal Borgerliste/venstre/fællesliste 1 Sum 4 1 1 3
Borgerliste 1
Antal socialdemokrater/arbejderparti 2
Antal kvinder 4
Odense
Andersen, læge frk. Clara Corydon 1943 Socialdemokrat 1 1 1
Andersen, lærerinde fru Christiane Boye 1946
1937, 1943, 1946,
DKP 1 1 1
Carlsen-Skiødt, lærerinde/overlærer frk. Dagmar 1950 Konservativ 1 1 1
Hansen, fru godsbestyrer Th. E. 1925 Konservativ 1 1
Hansen, fru Mathilde K. 1913 Socialdemokrat 1 1
Hansen, fuldmægtig fru Eli Rosenfeldt 1950 Socialdemokrat 1 1 1
Jacobsen, fru Else 1950 Konservativ 1 1
Jensen, lærerinde frk Kathrine 1909, 1917, 1921 Socialdemokrat 1 1 1
Jensen, (tidl. bogholder) konditoriejer fru Helga 1929 Konservativ 1 1 1
Jervelund, kulhandler (handelsuddannet) frk. Karen 1929, 1933, 1937 Konservativ 1 1 1
Jørgensen, fru Sofie
1909, 1913, 1917,
1921, 1925
Konservativ, borgerliste,
højre 1 1
Pedersen, syerske fru Sofie 1937, 1943, 1946 Socialdemokrat 1 1 1
Petersen, klasselotterikollektrice fru Emilie 1925, 1933 Socialdemokrat 1 1 1
Rasmussen, viceskoleinspektør fru Ella 1943, 1946 Konservativ 1 1 1
Antal socialdemokrater 6 Sum 10 4 4 1 1 4 0 10 4
Antal DKP 1 I alt 83 25 10 11 3 21 8 3 50 55 5
Antal konservative/Borgerliste/Højre 7
Antal kvinder 14
Side 3 af 4

Socialdemokrater i alt 47 43,52
Konservative/højre/borgerlister i alt 42 38,89
Venstre i alt 9 8,33
DKP i alt 4 3,70
Radikale venstre i alt 2 1,85
Retsforbundet i alt 1 0,93
Borgerliste uden politisk benævnelse i alt 3 2,78
Kvinder i alt 108 100,00
Fruer i alt 83 75,9
Frøkener i alt 25 24,1
Kvinder i alt 108 100,0
Andel i procent
Erhvervsfrekvens Antal Procent
Kvinder uden kendt erhverv 55 50,9
Kvinder med nuværende erhverv 50 46,3
Kvinder med tidligere erhverv (alle fruer) 3 2,8
I alt 108 100,0
Kvinder uden kendt erhverv/med tidligere erhverv 58 53,7
Kvinder med tidligere/nuværende erhverv 53 49,1
Frøkener med nuværende erhverv 23 21,3
Frøkener uden kendt erhverv 2 1,9
Fruer uden kendt erhverv 53 49,1
Fruer uden kendt erhverv/med tidligere erhverv 56 51,9
Fruer med nuværende erhverv 27 25,0
Fruer med tidligere/nuværende erhverv 30 27,8
Kvinder, hvis navne er markeret med fed, er medlemmer af Rigsdagen.
Kvinder, som er indvalgt i listeforbund, er placeret hos det parti, der nævnes først, medmindre de senere indvælges for det sidstnævnte.
Kilder: by- og sognerådsprotokoller, vejvisere (Odder, Næstved, Esbjerg), Danmarks kommunale forvaltning, fra og med 1929 Kommunal Aarbog
Kilder derudover er:
Barfoed, Anna, Bøggild, Dagmar, Johansen H.J., og Munch, Clara, A. Fabritius, Frederiksberg Kommunestyre 1857-1957, s. 40, 45 og 264f.
Buchwald, Sørine, Hanne Rimmen Nielsen "Socialpolitiske karrierer" i Arbejderhistorie nr. 4 1996, s. 103
Buchwald, Sørine, Jensen, Katrine, Jensen-Skjold Margrethe, Petersen, Emilie, Rump, Ingeborg, Hanne Rimmen Nielsen, "Kreaturtællingen delte vi
imellem os", i Rotunden, Statsbiblioteteket, s. 38, 40.
Christensen, Mathilde, Kvinden og Samfundet nr. 6 1909 s. 66.
Dolleris, Maren, I.M. Andersen, Skole for tivet - Odder højskole i hundrede år, s. 20.
Hansen, Marie, Danske Byer og deres mænd - Næstved, s. 49.
Hoffmann, Eline opslag på forfatternavn på www.bibliotek.dk afslører, at EH har udgivet skønlitterære værker som romaner og digtsamlinger.
Jacobsen, Signe, Kvindernes Aarbog, red. Ivar Hiort, København 1912, s. 16.
Jacobsen, Signe, Skjold, Margrethe Skjold, fru Winde, Kvinden og Samfundet nr. 9 1909 s. 112ff
Jensen, Fanny, Petersen, Elisa Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Jensen, Kirstine, Kirk, Karen og Poulsen M., Jens Topholm m.fl, Aalborgs historie 5. bind s. 364.
Jensen-Skjold, Margrethe desuden Otto Schmidt, "Næstved 1135-1935", s. 259f.
Nielsen, Marie, Horsens Vejviser 1938, s. 27, 1944 s. 24, 1946 s. 38 (fagforeningsregister)
Pedersen, Sofie, Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem hundrede Aar 1848-1948.
Side 4 af 4

Bilag 3 24 kvindelige kommunalpolitikeres foreningsmedlemsskaber
Kvinder i by- og sognerådskonstitueringerne Indvalgt år Parti/liste Fru Frk. Kvindesag
Aalborg
Organisationernes indhold
Jensen, Fru Kirstine tidl. lærerinde 1921, 1925, 1929
1921, 1925, 1929,
Komm. vælgerforening,
venstre, borgerlig
fællesliste 1 1 1
Jensen, Fru Marie
1933, 1937, 1943 Socialdemokratiet 1 1 2 1 4
Storck, Fru C. Jensen
Esbjerg
Petersen, husmoder fru Frederikke
Frederiksberg
1913, 1917, 1921,
1925, 1929
Sundhed/afholdssag
Parti
Kvindeforening i parti
Borgerliste, borgerlig
fællesliste, komm.
vælgerforening 1 1 2 2 5
1921, 1925, 1929,
1933 Socialdemokratiet 1 1 1 1 2
Ankersted, kommunelærerinde fru Karen 1909, 1913, 1917 Højre 1 1 3 1 1 1 1 1 8
Branth, papirhandler frk. Ellen 1909
1929, 1933, 1937,
Højre 1 2 4 2 1 9
Frydensberg, rådmand/fru A.J.
1943 Konservativ 1 3 2 2 1 1 1 1 1 12
Langkilder, lektor, cand.mag. Frk Kirsten 1917, 1925 Konservativ, højre 1 1 1 3 2
Møller, kontorist fru Alvilda Larsen 1946, 1950
1917, 1921, 1925,
DKP 1 3 1 4
Nielsen, husejer fru Camilla
1929 Socialdemokratiet 1 2 1 3 1 4 1 1 13
Horsens
Jensen, fabriksarbejderske fru Fanny 1921, 1929 Socialdemokratiet 1 1 8 1 10
Rasmussen, syerske fru Anna 1929, 1933, 1937 Socialdemokratiet 1 1 1 6 1 9
Runge, fru Dagmar 1925, 1929 Konservativ 1 2 1 2
Lyngby-Taarbæk
Atlund, fru Mary 1937 Socialdemokratiet 1 1 1 2
Henriksen, fru Henriette 1929, 1933 Socialdemokratiet 1 1 1
Side 1 af 2
Hjælpekasse
Sociale formål
Faglig organisation
Forsvar
Børn/skole
Kirkeligt arbejde
Håndarbejde/husholdning
Fredssagen
Øvrige
I alt
Gennemsnitligt antal poster

Hoffmeyer, kommunelærerinde frk. Cordula 1921, 1925, 1929 Borgerliste, konservative
Antisocialisterne,
1 1 2 3
Mundt, cand. Phil. Frk. Gerda 1909, 1913 borgerliste 1 1 1 3 5
Næstved
Kristensen, tidl. bogholder fru Astrid 1925, 1929, 1933 Konservativ
Venstre, venstre-
1 1 1 1 3
Köster, tidl. sygeplejerske fru Frida 1921, 1925 erhvervspartiet
Venstre, højre-moderate
1 1 1 2
Petersen, fru Elisa 1909, 1913 venstre 1 3 2 5
Odder
Dolleris, højskoleforstanderinde fru Maren
Odense
1917, 1921, 1925,
1929, 1933, 1937
Fællesliste, borgerliste,
borgerlig gruppe, venstre 1 1 1 3 1 5
Jensen, tidl. bogholder konditoriejer fru Helga 1929 Konservativ 1 1 1 1 2
Jervelund, kulhandler frk. Karen 1929, 1933, 1937 Konservativ 1 2 2
Pedersen, fru Sofie 1937, 1943, 1946 Socialdemokrat 1 1 1 2
Antal kvinder 24 2 1 12 5 12 3 6 6 7 4 6 2 4 2 6 24
Antal poster 17 9 19 3 10 6 23 5 11 4 4 2 8 121 5,04
Andel af kvinder med poster 50 21 50 13 25 25 29 17 25 8,3 17 8,3 25
Kilder til kvindernes organisationsmedlemsskaber er:
Kvindebiografisk Leksikon (Karen Ankerstedt, Ellen Branth, Anna Frydensberg, Kirsten Langkilde, Alvilda Larsen-Møller, Camilla Nielsen, Fanny Jensen, Anna Rasmussen
Mary Atlung, Gerda Mundt, Elisa Petersen, Sofie Pedersen)
Danmarks Kommunale Forvaltning (Cordula Hoffmeyer, Henriette Henriksen, Astrid Kristensen, Frida Köster, Camilla Nielsen, Anna Frydensberg
Helga Jensen,Karen Jervelund, Maren Dolleris, Marie Jensen, C. Storch-Jensen, Kirstine Jensen, Fanny Jensen, Anna Rasmussen, Dagmar Runge, Frederikke Petersen)
Kvindesag
Side 2 af 2
Sundhed/afholdssag
Parti
Kvindeforening i parti
Hjælpekasse
Sociale formål
Faglig organisation
Forsvar
Børn/skole
Kirkeligt arbejde
Håndarbejde/husholdning
Fredssagen
Øvrige
Ialt
Gennemsnitligt antal poster

Bilag 4 Oversigt over konstitueringer 1909-1950 Esbjerg, Frederiksberg, Horsens, Lyngby-Taarbæk,
Næstved, Odder, Odense og Aalborg kommuner.
By-/sognerådsmedlemmer
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Esbjerg 19 1 5,3 19 1 5,3 19 1 5,3 25 1 4,0 25 1 4,0 25 1 4,0
Frederiksberg 15 3 20,0 16 3 18,8 19 3 15,8 19 3 15,8 19 3 15,8 19 2 10,5
Horsens 19 4 21,1 19 2 10,5 19 2 10,5 25 4 16,0 25 4 16,0 25 3 12,0
Lyngby-Taarbæk 13 1 7,7 15 3 20,0 13 3 23,1 13 3 23,1 13 2 15,4 13 2 15,4
Næstved 13 3 23,1 13 2 15,4 15 2 13,3 15 2 13,3 15 2 13,3
Odder 13 2 15,4 13 1 7,7 13 1 7,7 13 1 7,7
Odense 19 2 10,5 19 2 10,5 19 2 10,5 25 2 8,0 25 3 12,0 25 2 8,0
Aalborg 19 2 10,5 19 2 10,5 19 2 10,5 21 3 14,3 21 3 14,3 21 3 14,3
Gruppen i alt 117 16 13,7 100,0 120 15 12,5 100,0 121 15 12,4 100,0 156 19 12,2 100,0 156 19 12,2 100,0 156 16 10,3 100,0
Formelle/økonomiske
udvalg
Esbjerg 9 0 0,0 13 1 7,7 22 1 4,5 15 1 6,7 10 1 10,0 10 1 10,0
Frederiksberg 17 2 11,8 17 3 17,6 32 4 12,5 21 2 9,5 23 2 8,7 23 2 8,7
Horsens 18 0 0,0 18 0 0,0 22 0 0,0 27 0 0,0 30 0 0,0 36 1 2,8
Lyngby-Taarbæk 8 0 0,0 8 0 0,0 10 1 10,0 15 4 26,7 6 0 0,0 11 0 0,0
Næstved 6 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0
Odder 16 2 12,5 9 0 0,0 9 0 0,0 9 0 0,0
Odense 14 0 0,0 14 1 7,1 17 1 5,9 26 2 7,7 19 2 10,5 19 1 5,3
Aalborg 13 1 7,7 15 2 13,3 18 1 5,6 20 1 5,0 20 1 5,0 20 1 5,0
Gruppen i alt 85 3 3,5 25,8 91 7 7,7 61,5 137 10 7,3 58,9 139 10 7,2 59,0 123 6 4,9 40,0 134 6 4,5 43,5
Tekniske udvalg
Esbjerg 16 0 0,0 31 0 0,0 35 0 0,0 29 0 0,0 29 0 0,0 24 0 0,0
Frederiksberg 12 0 0,0 18 0 0,0 22 1 4,5 16 0 0,0 15 1 6,7 18 0 0,0
Horsens 35 0 0,0 45 0 0,0 47 0 0,0 62 2 3,2 71 4 5,6 73 0 0,0
Lyngby-Taarbæk 17 0 0,0 14 0 0,0 19 0 0,0 19 0 0,0 21 0 0,0 19 0 0,0
Næstved 22 3 13,6 29 2 6,9 20 0 0,0 22 0 0,0 20 0 0,0
Odder 19 0 0,0 19 0 0,0 19 0 0,0 22 0 0,0
Odense 19 0 0,0 18 0 0,0 24 0 0,0 29 0 0,0 27 1 3,7 25 0 0,0
Aalborg 33 0 0,0 31 0 0,0 29 0 0,0 45 1 2,2 42 1 2,4 37 2 5,4
Gruppen i alt 154 3 1,9 14,2 186 2 1,1 8,6 195 1 0,5 4,1 239 3 1,3 10,3 246 7 2,8 23,3 238 2 0,8 8,2
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Side 1 af 6
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad

Sociale/forsorgs
udvalg
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Esbjerg 11 1 9,1 11 1 9,1 14 3 21,4 13 2 15,4 15 2 13,3 18 2 11,1
Frederiksberg 15 5 33,3 12 4 33,3 21 7 33,3 21 8 38,1 21 8 38,1 16 6 37,5
Horsens 12 4 33,3 16 6 37,5 16 6 37,5 20 9 45,0 12 4 33,3 20 4 20,0
Lyngby-Taarbæk 1 1 100,0 1 1 100,0 2 0 0,0 8 4 50,0 1 0 0,0 8 3 37,5
Næstved 8 3 37,5 8 2 25,0 3 1 33,3 6 1 16,7 6 3 50,0
Odder 14 2 14,3 14 2 14,3 14 2 14,3 14 2 14,3
Odense 9 4 44,4 9 3 33,3 8 3 37,5 11 4 36,4 10 4 40,0 10 3 30,0
Aalborg 10 1 10,0 19 4 21,1 25 7 28,0 23 8 34,8 23 8 34,8 23 8 34,8
Gruppen i alt 66 19 28,8 210,1 76 21 27,6 221,1 100 28 28,0 225,8 113 38 33,6 275,6 102 29 28,4 233,0 115 31 27,0 261,7
Kulturelle udvalg
Esbjerg 1 0 0,0 1 0 0,0 3 0 0,0 4 0 0,0 3 0 0,0 4 0 0,0
Frederiksberg 3 2 66,7 7 4 57,1 10 1 10,0 7 2 28,6 4 1 25,0 6 1 16,7
Horsens 1 0 0,0 1 0 0,0 2 0 0,0 2 0 0,0 2 0 0,0 5 0 0,0
Lyngby-Taarbæk 4 1 25,0 8 3 37,5 8 1 12,5 5 2 40,0 3 1 33,3 3 1 33,3
Næstved 3 1 33,3 3 1 33,3 3 0 0,0
Odder
Odense 3 0 0,0 3 0 0,0 17 7 41,2 11 2 18,2 14 4 28,6 14 4 28,6
Aalborg 2 0 0,0 7 0 0,0 10 1 10,0 10 2 20,0 10 2 20,0 11 3 27,3
Gruppen i alt 14 3 21,4 156,4 27 7 25,9 207,4 50 10 20,0 161,3 42 9 21,4 175,6 39 9 23,1 189,2 46 9 19,6 190,0
Undervisningsudvalg
Esbjerg 4 0 0,0 5 1 20,0 7 1 14,3 4 0 0,0 5 0 0,0 5 0 0,0
Frederiksberg 5 1 20,0 3 1 33,3 5 1 20,0 5 1 20,0 8 0 0,0
Horsens 7 3 42,9 7 1 14,3 7 1 14,3 8 1 12,5 8 1 12,5 5 1 20,0
Lyngby-Taarbæk 3 1 33,3 5 2 40,0 5 2 40,0 5 2 40,0 5 2 40,0
Næstved 5 2 40,0 5 1 20,0 5 2 40,0 5 1 20,0 5 1 20,0
Odder 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0
Odense 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0 3 0 0,0
Aalborg 5 0 0,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 2 40,0
Gruppen i alt 32 7 21,9 159,7 33 7 21,2 169,7 35 6 17,1 138,2 33 5 15,2 124,2 42 5 11,9 97,6 31 6 19,4 187,9
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Side 2 af 6
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad

Kommissioner/
nævn
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Esbjerg 8 0 0,0 15 0 0,0 20 0 0,0 19 0 0,0 20 1 5,0 17 1 5,9
Frederiksberg 8 0 0,0 17 0 0,0 19 1 5,3 9 0 0,0 11 0 0,0 10 1 10,0
Horsens 12 1 8,3 15 0 0,0 10 1 10,0 11 2 18,2 19 2 10,5 21 0 0,0
Lyngby-Taarbæk 4 1 25,0 4 1 25,0 4 1 25,0 4 0 0,0
Næstved 13 2 15,4 15 2 13,3 21 1 4,8 18 2 11,1 18 1 5,6
Odder 3 1 33,3 3 1 33,3 3 1 33,3 10 1 10,0
Odense 11 0 0,0 9 0 0,0 19 0 0,0 21 0 0,0 22 1 4,5 23 1 4,3
Aalborg 16 2 12,5 24 1 4,2 23 1 4,3 24 3 12,5 23 3 13,0 26 3 11,5
Gruppen i alt 68 5 7,4 53,7 95 3 3,2 25,3 98 5 5,1 41,1 112 8 7,1 58,5 120 11 9,2 75,1 129 8 6,2 60,2
Øvrige hverv
Esbjerg 8 1 12,5 7 1 14,3 9 1 11,1 10 1 10,0 10 1 10,0 10 1 10,0
Frederiksberg 10 1 10,0 4 0 0,0 8 2 25,0 13 2 15,4 14 1 7,1 13 2 15,4
Horsens 6 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0 6 2 33,3 14 3 21,4 9 1 11,1
Lyngby-Taarbæk 5 1 20,0 9 3 33,3 8 3 37,5 9 3 33,3 8 2 25,0 8 2 25,0
Næstved 3 1 33,3 3 1 33,3 4 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0
Odder 4 1 25,0 2 0 0,0 1 0 0,0 1 0 0,0
Odense 7 1 14,3 14 1 7,1 13 1 7,7 16 1 6,3 16 0 0,0
Aalborg 12 2 16,7 15 2 13,3 11 2 18,2 18 5 27,8 14 5 35,7 14 6 42,9
Gruppen i alt 44 6 13,6 99,5 51 8 15,7 125,5 60 10 16,7 134,4 75 14 18,7 153,0 83 13 15,7 128,4 77 12 15,6 151,3
I alt pr år 463 46 9,9 72,5 559 55 9,8 78,7 675 70 10,4 83,6 753 87 11,6 94,7 755 80 10,6 86,9 770 74 9,6 93,3
Kilde: bilag 5-12
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Side 3 af 6
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1933 1937 1943 1946 1950 1909-1950
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
25 2 8,0 25 2 8,0 25 2 8,0 25 5 20,0 25 5 20,0 257 22 8,6 Esbjerg
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
By-/sognerådsmedlemmer
19 3 15,8 19 3 15,8 19 3 15,8 19 5 26,3 19 5 26,3 202 36 17,8 Frederiksberg
25 3 12,0 25 3 12,0 25 4 16,0 25 4 16,0 25 4 16,0 257 37 14,4 Horsens
13 2 15,4 15 2 13,3 15 2 13,3 15 2 13,3 15 3 20,0 153 25 16,3 Lyngby-Taarbæk
15 2 13,3 15 1 6,7 15 1 6,7 15 2 13,3 15 3 20,0 146 20 13,7 Næstved
13 1 7,7 13 1 7,7 13 1 7,7 13 2 15,4 13 2 15,4 117 12 10,3 Odder
25 2 8,0 25 3 12,0 25 4 16,0 25 4 16,0 25 3 12,0 257 29 11,3 Odense
21 4 19,0 21 3 14,3 21 4 19,0 21 6 28,6 25 3 12,0 229 35 15,3 Aalborg
156 19 12,2 100,0 158 18 11,4 100,0 158 21 13,3 100,0 158 30 19,0 100,0 162 28 17,3 100,0 1618 216 13,3 100,0 Gruppen i alt
12 2 16,7 16 2 12,5 16 1 6,3 18 2 11,1 18 4 22,2 159 16 10,1 Esbjerg
Formelle/økonomiske
udvalg
23 2 8,7 20 1 5,0 21 2 9,5 20 1 5,0 20 3 15,0 237 24 10,1 Frederiksberg
22 2 9,1 22 3 13,6 22 2 9,1 24 4 16,7 20 1 5,0 261 13 5,0 Horsens
8 0 0,0 5 0 0,0 5 0 0,0 5 0 0,0 5 0 0,0 86 5 5,8 Lyngby-Taarbæk
6 0 0,0 6 0 0,0 5 0 0,0 10 0 0,0 13 1 7,7 70 1 1,4 Næstved
9 0 0,0 6 0 0,0 6 0 0,0 7 0 0,0 4 0 0,0 75 2 2,7 Odder
21 2 9,5 19 2 10,5 23 3 13,0 21 3 14,3 16 2 12,5 209 19 9,1 Odense
22 3 13,6 10 0 0,0 10 0 0,0 10 0 0,0 10 0 0,0 168 10 6,0 Aalborg
123 11 8,9 73,3 104 8 7,7 67,5 108 8 7,4 55,7 115 10 8,7 45,8 106 11 10,4 60,0 1265 90 7,1 53,5 Gruppen i alt
39 1 2,6 37 0 0,0 39 0 0,0 46 3 6,5 48 4 8,3 373 8 2,1 Esbjerg
Tekniske udvalg
20 0 0,0 18 0 0,0 19 1 5,3 18 2 11,1 25 3 12,0 201 8 4,0 Frederiksberg
66 4 6,1 70 4 5,7 71 7 9,9 73 7 9,6 71 5 7,0 684 33 4,8 Horsens
19 0 0,0 15 0 0,0 14 0 0,0 15 0 0,0 10 0 0,0 182 0 0,0 Lyngby-Taarbæk
22 0 0,0 22 0 0,0 12 0 0,0 20 0 0,0 14 1 7,1 203 6 3,0 Næstved
22 0 0,0 15 0 0,0 22 0 0,0 21 0 0,0 14 0 0,0 173 0 0,0 Odder
28 0 0,0 29 0 0,0 31 1 3,2 31 2 6,5 30 2 6,7 291 6 2,1 Odense
37 0 0,0 35 1 2,9 35 1 2,9 35 1 2,9 45 0 0,0 404 7 1,7 Aalborg
253 5 2,0 16,2 241 5 2,1 18,2 243 10 4,1 30,9 259 15 5,8 30,5 257 15 5,8 33,7 2511 68 2,7 20,4 Gruppen i alt
Side 4 af 6

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1933 1937 1943 1946 1950 1909-1950
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
25 3 12,0 23 4 17,4 29 5 17,2 26 11 42,3 20 7 35,0 205 41 20,0 Esbjerg
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Sociale/forsorgs
udvalg
13 4 30,8 19 7 36,8 20 7 35,0 19 7 36,8 20 9 45,0 197 72 36,5 Frederiksberg
22 4 18,2 23 5 21,7 26 10 38,5 28 9 32,1 26 11 42,3 221 72 32,6 Horsens
8 3 37,5 16 5 31,3 14 4 28,6 10 3 30,0 17 7 41,2 86 31 36,0 Lyngby-Taarbæk
8 2 25,0 9 1 11,1 9 1 11,1 14 4 28,6 14 6 42,9 85 24 28,2 Næstved
14 2 14,3 12 2 16,7 10 2 20,0 7 2 28,6 9 4 44,4 108 20 18,5 Odder
16 4 25,0 16 4 25,0 16 5 31,3 15 3 20,0 13 3 23,1 133 40 30,1 Odense
23 10 43,5 30 10 33,3 30 12 40,0 30 14 46,7 20 9 45,0 256 91 35,5 Aalborg
129 32 24,8 203,3 148 38 25,7 225,2 154 46 29,9 224,6 149 53 35,6 187,2 139 56 40,3 232,9 1291 391 30,3 227,7 Gruppen i alt
4 0 0,0 6 1 16,7 6 0 0,0 6 3 50,0 7 3 42,9 45 7 15,6 Esbjerg
Kulturelle udvalg
5 2 40,0 10 2 20,0 14 5 35,7 11 4 36,4 14 3 21,4 91 27 29,7 Frederiksberg
5 0 0,0 5 2 40,0 5 0 0,0 5 0 0,0 8 2 25,0 41 4 9,8 Horsens
3 1 33,3 3 1 33,3 3 1 33,3 4 1 25,0 4 1 25,0 48 14 29,2 Lyngby-Taarbæk
3 0 0,0 3 0 0,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 1 20,0 30 5 16,7 Næstved
2 1 50,0 2 0 0,0 2 0 0,0 3 0 0,0 9 1 11,1 Odder
20 2 10,0 19 4 21,1 15 4 26,7 16 5 31,3 17 3 17,6 149 35 23,5 Odense
11 3 27,3 11 3 27,3 12 3 25,0 12 4 33,3 12 0 0,0 108 21 19,4 Aalborg
51 8 15,7 128,6 59 14 23,7 208,1 62 14 22,6 169,8 61 18 29,5 155,3 70 13 18,6 107,3 521 114 21,9 164,5 Gruppen i alt
Undervisningsudvalg
5 1 20,0 5 1 20,0 7 1 14,3 5 1 20,0 5 2 40,0 57 8 14,0 Esbjerg
6 1 16,7 5 0 0,0 5 3 60,0 5 1 20,0 47 9 19,1 Frederiksberg
5 0 0,0 47 8 17,0 Horsens
5 2 40,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 1 20,0 5 1 20,0 48 15 31,3 Lyngby-Taarbæk
5 0 0,0 5 1 20,0 5 1 20,0 40 9 22,5 Næstved
3 0 0,0 3 1 33,3 3 0 0,0 3 1 33,3 3 0 0,0 27 2 7,4 Odder
3 0 0,0 3 0 0,0 3 2 66,7 3 2 66,7 3 1 33,3 33 5 15,2 Odense
5 2 40,0 35 8 22,9 Aalborg
31 5 16,1 132,2 27 5 18,5 162,4 23 4 17,4 130,8 21 8 38,1 200,5 26 6 23,1 133,4 334 64 19,2 144,1 Gruppen i alt
Side 5 af 6

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1933 1937 1943 1946 1950 1909-1950
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
23 1 4,3 26 1 3,8 22 1 4,5 33 6 18,2 39 5 12,8 242 16 6,6 Esbjerg
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Samlet deltagelsesgrad
Kommissioner/
nævn
14 1 7,1 4 1 25,0 14 1 7,1 13 1 7,7 13 1 7,7 132 7 5,3 Frederiksberg
20 1 5,0 22 1 4,5 24 2 8,3 34 2 5,9 26 3 11,5 214 15 7,0 Horsens
5 0 0,0 9 1 11,1 11 2 18,2 11 3 27,3 9 2 22,2 61 11 18,0 Lyngby-Taarbæk
19 0 0,0 19 1 5,3 18 1 5,6 24 1 4,2 18 4 22,2 183 15 8,2 Næstved
10 1 10,0 11 0 0,0 19 2 10,5 19 2 10,5 16 1 6,3 94 10 10,6 Odder
25 2 8,0 22 2 9,1 34 5 14,7 32 5 15,6 22 1 4,5 240 17 7,1 Odense
31 5 16,1 30 5 16,7 37 8 21,6 40 7 17,5 34 4 11,8 308 42 13,6 Aalborg
147 11 7,5 61,3 143 12 8,4 73,6 179 22 12,3 92,4 206 27 13,1 69,0 177 21 11,9 68,6 1474 133 9,0 67,8 Gruppen i alt
12 2 16,7 15 0 0,0 15 1 6,7 19 2 10,5 19 2 10,5 134 13 9,7 Esbjerg
Øvrige hverv
14 1 7,1 5 1 20,0 9 2 22,2 9 3 33,3 9 3 33,3 108 18 16,7 Frederiksberg
9 1 11,1 9 1 11,1 9 1 11,1 10 2 20,0 9 1 11,1 93 12 12,9 Horsens
8 1 12,5 7 0 0,0 7 1 14,3 7 2 28,6 7 2 28,6 83 20 24,1 Lyngby-Taarbæk
6 0 0,0 6 1 16,7 6 0 0,0 40 3 7,5 Næstved
3 0 0,0 4 0 0,0 4 1 25,0 4 1 25,0 23 3 13,0 Odder
17 0 0,0 17 1 5,9 17 2 11,8 18 2 11,1 14 2 14,3 149 11 7,4 Odense
13 5 38,5 8 3 37,5 20 8 40,0 20 8 40,0 20 5 25,0 165 51 30,9 Aalborg
79 10 12,7 103,8 70 7 10,0 87,7 87 15 17,2 129,6 87 20 23,0 121,0 82 16 19,5 112,8 795 131 16,5 123,9 Gruppen i alt
813 82 10,1 82,7 792 89 11,2 98,6 856 119 13,9 104,5 898 151 16,8 88,5 857 138 16,1 93,1 8191 991 12,1 91,0 I alt pr år
Side 6 af 6

Bilag 5 Konstitueringer i Odder Sogneråd 1917-1950.
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1917 1921 1925 1929 1933
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Byrådet 13 2 15,4 100 13 1 7,69 100 13 1 7,69 100 13 1 7,69 100 13 1 7,69 100
Formelle/økonomiske udvalg
Dyrtid 7 2 28,6 186
Kasse/regnskab 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommunalvalg 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Rigsdagsvalg 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 16 2 12,5 81,2 9 0 0 0 9 0 0 0 9 0 0 0 9 0 0 0
Tekniske udvalg
Belysning 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Bolig/bygge/bygning 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Brolægning 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Byplan/bebyggelse
Elektricitet 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Husmandsbrug 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommunale bygninger
Mark/vej 3 0 0 0 3 0 0 0
Rotteudryddelse
Vej/gade 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Gruppen i alt 19 0 0 0 19 0 0 0 19 0 0 0 22 0 0 0 22 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Børneværn 1 1 100 649 1 1 100 1300 1 1 100 1300 1 1 100 1300 1 1 100 1300
Fattiggård 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Fattigvæsen 5 1 20 130 5 1 20 260 5 1 20 260 5 1 20 260 5 1 20 260
Social
Gruppen i alt 14 2 14,3 92,8 14 2 14,3 186 14 2 14,3 186 14 2 14,3 186 14 2 14,3 186
Kulturelle udvalg
Bibliotek
Gruppen i alt
Undervisnings udvalg
Skole 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommissioner/nævn
Brand 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Bygning
Skole 2 1 50 325 2 1 50 650 2 1 50 650 4 1 25 325 4 1 25 325
Sundhed 5 0 0 0 5 0 0 0
Ungdomsnævn
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 3 1 33,3 216 3 1 33,3 433 3 1 33,3 433 10 1 10 130 10 1 10 130
Øvrige hverv
Biograftilsyn
Kirkegaardsbestyrelse 1 0 0 0
Kirkebestyrelse/ inspektion 3 1 33,3 216
Sygekasse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Gruppen i alt 4 1 25 162 2 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
I alt 59 6 10,2 66 50 3 6 78 49 3 6,12 79,6 59 3 5,08 66,1 58 3 5,17 67,3
Oplysninger for 1909 og 1913 mangler. Skoleudvalg 1925, 1929, 1933, 1937 er inkl. badeanstalt og børnebogssamling
Børneværn i 1917, 1921, 1925, 1929, 1933 er værgeråd. Sundhedskommision 1929, 1933 er ang. sundhedsvedtægt
Fra 1937 er bestyrelsen for kommunal og rigsdagsvalg fælles og opført under rigsdagsvalg
Kilde: Odder Sogneråds Forhandlingsprotokoller 1914-1950, Vejviser 1934-35, 1943-44, 1946-47, 1952-53, Odder Kommune
Side 1 af 2
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
13 1 7,69 100 13 1 7,69 100 13 2 15,4 100 13 2 15,4 100 117 12 10,3 100 Byrådet
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
7 2 28,6 277 Dyrtid
Formelle/økonomiske udv.
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 24 0 0 0 Kasse/regnskab
15 0 0 0 Kommunalvalg
3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 29 0 0 0 Rigsdagsvalg
6 0 0 0 6 0 0 0 7 0 0 0 4 0 0 0 75 2 2,67 25,9 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
3 0 0 0 18 0 0 0 Belysning
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 27 0 0 0 Bolig/bygge/bygning
3 0 0 0 3 0 0 0 21 0 0 0 Brolægning
7 0 0 0 7 0 0 0 Byplan/bebyggelse
10 0 0 0 Elektricitet
3 0 0 0 18 0 0 0 Husmandsbrug
5 0 0 0 5 0 0 0 Kommunale bygninger
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 18 0 0 0 Mark/vej
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 9 0 0 0 Rotteudryddelse
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 40 0 0 0 Vej/gade
15 0 0 0 22 0 0 0 21 0 0 0 14 0 0 0 173 0 0 0 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
25 0 0 0 Alderdomsunderstøttelse
3 1 33,3 433 3 1 33,3 433 4 2 50 325 15 9 60 583 Børneværn
15 0 0 0 Fattiggård
25 5 20 194 Fattigvæsen
9 1 11,1 144 7 1 14,3 186 7 2 28,6 186 5 2 40 260 28 6 21,4 208 Social
12 2 16,7 217 10 2 20 260 7 2 28,6 186 9 4 44,4 289 108 20 18,5 180 Gruppen i alt
2 1 50 650 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 9 1 11,1 108 Bibliotek
Kulturelle udvalg
2 1 50 650 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 9 1 11,1 108 Gruppen i alt
3 1 33,3 433 3 0 0 0 3 1 33,3 216 3 0 0 0 27 2 7,41 71,9 Skole
Undervisnings udvalg
3 1 33,3 433 3 0 0 0 3 1 33,3 216 3 0 0 0 27 2 7,41 71,9 Gruppen i alt
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 9 0 0 0 Brand
3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 15 0 0 0 Bygning
7 0 0 0 7 1 14,3 186 7 1 14,3 92,8 35 7 20 194 Skole
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 25 0 0 0 Sundhed
Kommissioner/nævn
4 0 0 0 4 0 0 0 Ungdomsnævn
2 1 50 650 2 1 50 325 2 1 50 325 6 3 50 485 Ungdomsskolenævn
11 0 0 0 19 2 10,5 137 19 2 10,5 68,4 16 1 6,25 40,6 94 10 10,6 103 Gruppen i alt
Øvrige hverv
2 0 0 0 3 0 0 0 3 1 33,3 216 3 1 33,3 216 11 2 18,2 177 Biograftilsyn
1 0 0 0 Kirkegaardsbestyrelse
3 1 33,3 324 Kirkebestyrelse/ inspektion
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 8 0 0 0 Sygekasse
3 0 0 0 4 0 0 0 4 1 25 162 4 1 25 162 23 3 13 127 Gruppen i alt
52 4 7,69 100 66 4 6,06 78,8 63 6 9,52 61,8 53 6 11,3 73,5 509 38 7,47 72,5 I alt
Side 2 af 2

Bilag 6 Konstitueringer i Horsens Byråd 1909-1950.
Horsens 1909 1913 1917 1921 1925 1929
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Byrådet 19 4 21,1 100,0 19 2 10,5 100 19 2 10,5 100 25 4 16 100 25 4 16 100 25 3 12 100
Formelle/økonomiske udvalg
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Dyrtid 4 0 0 0
Kasse/regnskab 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Kommunalvalg 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Legat 5 1 20 167
Løn/pension 7 0 0 0 10 0 0 0 11 0 0 0
Rigdagsvalg 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Skat 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Gruppen i alt 18 0 0 0 18 0 0 0 22 0 0 0 27 0 0 0 30 0 0 0 36 1 2,78 23,1
Tekniske udvalg
Badeanstalt 5 0 0 0
Belysning 3 0 0 0
Brolægning/vejvæsen 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Byens forskønnelse (legat) 4 0 0 0 4 0 0 0
Byplan/bebyggelse 10 0 0 0 9 0 0 0
Elektricitet 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Gasværk 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Havn 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Jernbane 3 0 0 0 6 0 0 0 4 0 0 0
Kommunale/offentlige bygninger 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Lystanlæg 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 2 40 250 5 0 0 0
Mark 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Renholdning 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Skadedyrsudryddelse 2 0 0 0 2 0 0 0 7 2 28,6 179 7 2 28,6 179 10 0 0 0
Slagtehus 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vandværk 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vej/gade 5 0 0 0
Vejkryds
Gruppen i alt 35 0 0 0 45 0 0 0 47 0 0 0 62 2 3,23 20,2 71 4 5,63 35,2 73 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 4 1 25 118 4 2 50 476 4 2 50 476 5 2 40 250 5 1 20 167
Børneværn
Fattigvæsen 4 2 50 237 4 1 25 238 4 1 25 238 5 3 60 375 5 1 20 167
Forsorgsudvalg 7 3 42,9 268
Social
Antal medlemmer
Side 1 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Spædbørnssundhedspleje
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Sygehus 4 1 25 118 4 1 25 238 4 1 25 238 5 1 20 125 5 1 20 125 5 0 0 0
Understøttelse af børn af enker 4 2 50 476 4 2 50 476 5 3 60 375 5 2 40 333
Gruppen i alt 12 4 33 158 16 6 37,5 357 16 6 37,5 357 20 9 45 281 12 4 33,3 208 20 4 20 167
Kulturelle udvalg
Bibliotek 3 0 0 0
Museum 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Musik
Gruppen i alt 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 5 0 0 0
Undervisnings udvalg
Kommunal skolebogsamling 3 2 67 316 3 1 33,3 317 3 1 33,3 317 3 0 0 0 3 0 0 0
Skole 4 1 25 118 4 0 0 0 4 0 0 0 5 1 20 125 5 1 20 125 5 1 20 167
Gruppen i alt 7 3 43 203 7 1 14,3 136 7 1 14,3 136 8 1 12,5 78,1 8 1 12,5 78,1 5 1 20 167
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 4 0 0 0 3 1 33,3 317 5 1 20 125 5 1 20 125 5 0 0 0
Bolig
Brand 3 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Bygning 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Indkvartering 2 0 0 0 2 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Skole 2 1 50 237 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0
Sundhed 3 0 0 0 2 0 0 0 1 0 0 0 2 1 50 313 3 1 33,3 208 3 0 0 0
Ungdomsnævn
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 12 1 8 39 15 0 0 0 10 1 10 95,2 11 2 18,2 114 19 2 10,5 65,8 21 0 0 0
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 1 33,3 208 3 1 33,3 278
Kirkebestyrelse/inspektion 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 2 100 625
Sygekasse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Tilsyn med plejebørn 5 2 40 250
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0 2 0 0 0
Gruppen i alt 6 0 0,0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 6 2 33,3 208 14 3 21,4 134 9 1 11,1 92,6
I alt 91 8 8,8 42 108 7 6,48 61,7 110 8 7,27 69,3 136 16 11,8 73,5 156 14 8,97 56,1 169 7 4,14 34,5
1929, 1933, 1937 markudvalg er kommunens jorder. 1937, 1943, 1946, 1950 gade/vej er gade/vej/kloak
Kilde: Horsens Byraads Forhandlinger 1909-1950, Horsens Vejviser 1938, 1944, 1948.
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Side 2 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1933 1937 1943 1946 1950 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
25 3 12 100 25 3 12 100 25 4 16 100 25 4 16 100 25 4 16 100 257 37 14,4 100 Byrådet
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
4 0 0 0 Dyrtid
Formelle/økonomiske udvalg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 55 0 0 0 Kasse/regnskab
30 0 0 0 Kommunalvalg
5 2 40 333 5 2 40 333 5 2 40 250 7 3 42,9 268 5 1 20 125 32 11 34,4 239 Legat
12 0 0 0 12 1 8,33 69,4 12 0 0 0 12 1 8,33 52,1 7 0 0 0 83 2 2,41 16,7 Løn/pension
27 0 0 0 Rigsdagsvalg
3 0 0 0 30 0 0 0 Skat
22 2 9,09 75,8 22 3 13,6 114 22 2 9,09 56,8 24 4 16,7 104 20 1 5 31,3 261 13 4,98 34,6 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
5 2 40 333 5 2 40 333 5 2 40 250 7 3 42,9 268 5 1 20 125 32 10 31,3 217 Badeanstalt
7 1 14,3 119 7 1 14,3 119 7 1 14,3 89,3 7 1 14,3 89,3 6 1 16,7 104 37 5 13,5 93,8 Belysning
22 0 0 0 Brolægning/vejvæsen
4 0 0 0 4 1 25 156 4 1 25 156 20 2 10 69,4 Byens forskønnelse (legat)
12 0 0 0 12 0 0 0 11 0 0 0 11 0 0 0 12 0 0 0 77 0 0 0 Byplan og bebyggelse
23 0 0 0 Elektricitet
23 0 0 0 Gasværk
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 55 0 0 0 Havn
13 0 0 0 Jernbane
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 52 0 0 0 Kommunale bygninger
5 1 20 167 5 1 20 167 5 2 40 250 5 2 40 250 5 2 40 250 52 10 19,2 134 Lystanlæg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 7 0 0 0 5 0 0 0 54 0 0 0 Mark
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 52 0 0 0 Renholdning
28 4 14,3 99,2 Skadedyrsudryddelse
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 48 0 0 0 Slagtehus
5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 125 7 1 14,3 89,3 5 0 0 0 50 2 4 27,8 Vandværk
7 0 0 0 7 0 0 0 7 0 0 0 7 0 0 0 7 0 0 0 40 0 0 0 Vej/gade
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 6 0 0 0 Vejkryds
66 4 6,06 50,5 70 4 5,71 47,6 71 7 9,86 61,6 73 7 9,59 59,9 71 5 7,04 44 684 33 4,82 33,5 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
5 1 20 167 27 9 33,3 231 Alderdomsunderstøttelse
9 2 22,2 185 9 3 33,3 208 9 2 22,2 139 9 3 33,3 208 36 10 27,8 193 Børneværn
7 1 14,3 119 29 9 31 216 Fattigvæsen
7 3 42,9 298 Forsorgsudvalg
9 2 22,2 185 9 3 33,3 208 9 3 33,3 208 9 4 44,4 278 36 12 33,3 231 Social
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1933 1937 1943 1946 1950 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
3 3 100 625 3 3 100 625 3 3 100 625 9 9 100 694 Spædbørnssundhedspleje
5 1 20 167 5 1 20 167 5 1 20 125 7 1 14,3 89,3 5 1 20 125 54 10 18,5 129 Sygehus
5 1 20 167 23 10 43,5 302 Understøttelse af børn af enker
22 4 18,2 152 23 5 21,7 181 26 10 38,5 240 28 9 32,1 201 26 11 42,3 264 221 72 32,6 226 Gruppen i alt
3 0 0 0 3 1 33,3 278 3 0 0 0 3 0 0 0 3 1 33,3 208 18 2 11,1 77,2 Bibliotek
2 0 0 0 2 1 50 417 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 20 1 5 34,7 Museum
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
3 1 33,3 208 3 1 33,3 231 Musik
Kulturelle udvalg
5 0 0 0 5 2 40 333 5 0 0 0 5 0 0 0 8 2 25 156 41 4 9,76 67,8 Gruppen i alt
Undervisnings udvalg
15 4 26,7 185 Kommunal skolebogssamling
5 0 0 0 32 4 12,5 86,8 Skole
5 0 0 0 47 8 17 118 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
3 0 0 0 3 1 33,3 208 3 0 0 0 2 1 50 313 33 5 15,2 105 Bevillingsnævn
3 0 0 0 2 0 0 0 2 1 50 313 7 1 14,3 99,2 Bolig
4 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 6 0 0 0 4 0 0 0 36 0 0 0 Brand
3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 6 0 0 0 4 0 0 0 34 0 0 0 Bygning
3 0 0 0 3 0 0 0 16 0 0 0 Indkvartering
4 1 25 208 7 1 14,3 119 7 1 14,3 89,3 7 1 14,3 89,3 7 1 14,3 89,3 45 6 13,3 92,6 Skole
3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 5 1 20 125 2 0 0 0 31 3 9,68 67,2 Sundhed
3 0 0 0 3 0 0 0 6 0 0 0 Ungdomsnævn
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 6 0 0 0 Ungdomsskolenævn
20 1 5 41,7 22 1 4,55 37,9 24 2 8,33 52,1 34 2 5,88 36,8 26 3 11,5 72,1 214 15 7,01 48,7 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 1 33,3 278 3 1 33,3 278 3 0 0 0 3 1 33,3 208 3 1 33,3 208 21 6 28,6 198 Biograftilsyn
8 2 25 174 Kirkebestyrelse/inspektion
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 1 0 0 0 12 0 0 0 Sygekasse
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 33 0 0 0 Teknisk skoles bestyrelse
5 2 40 278 Tilsyn med plejebørn
2 0 0 0 2 0 0 0 2 1 50 313 2 1 50 313 2 0 0 0 14 2 14,3 99,2 Tilsyn med varetægtsfanger
9 1 11,1 92,6 9 1 11,1 92,6 9 1 11,1 69,4 10 2 20 125 9 1 11,1 69,4 93 12 12,9 89,6 Gruppen i alt
149 12 8,05 67,1 151 16 10,6 88,3 157 22 14 87,6 174 24 13,8 86,2 160 23 14,4 89,8 1561 157 10,1 69,8 Alle udvalg, kommissioner mv.
Side 4 af 4

Bilag 7 Konstitueringer i Næstved Byråd 1909-1913 og 1921-1950
Næstved 1909 1913 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Byrådet 13 3 23,1 100,0 13 2 15,38 100 15 2 13,3 100 15 2 13,3 100 15 2 13,3 100 15 2 13,3 100
Formelle/økonomiske udvalg
Kasse/regnskab 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Skat
Valg 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0
Tekniske udvalg
Brolægning 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Byens forskønnelse 3 2 67 289 3 1 33,33 216,5
Elektricitet/vand 4 1 25 108 4 1 25 162,3 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gasværk 4 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Havn 2 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Kloak 5 0 0 0
Kommunale/offentlige bygninger 3 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommunale virksomheder
Lystanlæg
Mark/vej 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Rotteudryddelse
Slagtehus 2 0 0 0 2 0 0 0
Tekniske anliggender
Gruppen i alt 22 3 14 59 29 2 6,897 44,78 20 0 0 0 22 0 0 0 20 0 0 0 22 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 3 1 33 144 3 1 33,33 216,5 3 1 33,3 250,6 3 2 66,7 501,3 3 1 33,3 250,6
Børneværn
Fattigvæsen 5 2 40 173 5 1 20 129,9 3 1 33,3 250,6 3 0 0 0 3 1 33,3 250,6 5 1 20 150,4
Social
Sygehus
Gruppen i alt 8 3 38 162 8 2 25 162,3 3 1 33,3 250,6 6 1 16,7 125,3 6 3 50 375,9 8 2 25 188
Kulturelle udvalg
Bibliotek 3 1 33,3 250,6 3 1 33,3 250,6 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 3 1 33,3 250,6 3 1 33,3 250,6 3 0 0 0 3 0 0 0
Undervisnings udvalg
Skole 5 2 40 173 5 1 20 129,9 5 2 40 300,8 5 1 20 150,4 5 1 20 150,4 5 0 0 0
Gruppen i alt 5 2 40 173 5 1 20 129,9 5 2 40 300,8 5 1 20 150,4 5 1 20 150,4 5 0 0 0
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 5 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0
Bolig
Brand 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Bygning 2 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Indkvartering 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Skole 2 0 0,0 0 2 1 50 324,7 2 1 50 375,9 3 1 33,3 250,6 3 1 33,3 250,6 3 0 0 0
Sundhed 3 2 67 289 4 1 25 162,3 3 0 0 0 2 1 50 375,9 2 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 13 2 15,4 67 15 2 13,33 86,58 21 1 4,76 35,8 18 2 11,1 83,54 18 1 5,56 41,77 19 0 0 0
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kirkebestyrelse/inspektion 3 1 33,3 144 3 1 33,33 216,5 1 0 0 0
Sygekasse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 1 0 0 0
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Gruppen i alt 3 1 33,3 144 3 1 33,33 216,5 4 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0
I alt 57 11 19,3 84 66 8 12,12 78,71 62 5 8,06 60,64 66 5 7,58 56,96 64 5 7,81 58,74 69 2 2,9 21,79
1921, 1925, 1929, 1933, 1937 brolægning er inkl. kloak og renovation. 1943, 1946, 1950 tekniske anliggender er inkl byplan
1921, 1925, 1929, 1933, 1937 elektricitet og vand er også inkl. badeanstalt. 1929, 1933, 1937 mark/vej udvalg er inkl. lystanlæg.
Side 1 af 2
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
15 1 6,67 100 15 1 6,67 100 15 2 13,3 100 15 3 20 100 146 20 13,7 100 Byrådet
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Formelle/økonomiske udvalg
3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 36 0 0 0 Kasse/regnskab
3 1 33,3 166,7 3 1 33,33 243,3 Skat
3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 31 0 0 0 Valg
6 0 0 0 5 0 0 0 10 0 0 0 13 1 7,69 38,46 70 1 1,429 10,43 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
3 0 0 0 21 0 0 0 Brolægning
6 3 50 365 Byens forskønnelse
3 0 0 0 23 2 8,696 63,47 Elektricitet/vand
3 0 0 0 22 0 0 0 Gasværk
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 4 0 0 0 45 0 0 0 Havn
5 0 0 0 Kloak
3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 32 0 0 0 Kommunale/offentlige bygninger
5 0 0 0 5 0 0 0 Kommunale virksomheder
0 0 0 0 Lystanlæg
3 0 0 0 21 0 0 0 Mark/vej
0 0 0 0 Rotteudryddelse
2 0 0 0 2 0 0 0 8 0 0 0 Slagtehus
5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 100 15 1 6,667 48,66 Tekniske anliggender
22 0 0 0 12 0 0 0 20 0 0 0 14 1 7,14 35,71 203 6 2,956 21,57 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
15 6 40 292 Alderdomsunderstøttelse
7 2 28,6 214,8 7 3 42,9 214,3 14 5 35,71 260,7 Børneværn
24 6 25 182,5 Fattigvæsen
7 1 14,3 214,2 7 1 14,3 214,2 7 2 28,6 214,8 7 3 42,9 214,3 28 7 25 182,5 Social
2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0 Sygehus
9 1 11,1 166,6 9 1 11,1 166,6 14 4 28,6 214,8 14 6 42,9 214,3 85 24 28,24 206,1 Gruppen i alt
3 0 0 0 5 1 20 299,9 5 1 20 150,4 5 1 20 100 30 5 16,67 121,7 Bibliotek
Kulturelle udvalg
3 0 0 0 5 1 20 299,9 5 1 20 150,4 5 1 20 100 30 5 16,67 121,7 Gruppen i alt
5 1 20 299,9 5 1 20 100 40 9 22,5 164,2 Skole
Undervisnings udvalg
5 1 20 299,9 5 1 20 100 40 9 22,5 164,2 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
4 0 0 0 4 0 0 0 3 1 33,3 250,6 3 1 33,3 166,7 31 2 6,452 47,09 Bevillingsnævn
7 0 0 0 3 0 0 0 10 0 0 0 Bolig
3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 29 0 0 0 Brand
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 32 0 0 0 Bygning
3 0 0 0 21 0 0 0 Indkvartering
4 1 25 374,8 5 1 20 299,9 5 0 0 0 6 2 33,3 166,7 35 8 22,86 166,8 Skole
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 1 50 250 25 5 20 146 Sundhed
19 1 5,26 78,91 18 1 5,56 83,29 24 1 4,17 31,33 18 4 22,2 111,1 183 15 8,197 59,83 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 1 33,3 499,8 3 0 0 0 15 1 6,667 48,66 Biograftilsyn
7 2 28,57 208,6 Kirkebestyrelse/inspektion
1 0 0 0 1 0 0 0 5 0 0 0 Sygekasse
1 0 0 0 Teknisk skoles bestyrelse
2 0 0 0 2 0 0 0 12 0 0 0 Tilsyn med varetægtsfanger
6 1 16,7 249,9 6 0 0 0 40 3 7,5 54,74 Gruppen i alt
70 4 5,71 85,67 55 3 5,45 81,78 73 6 8,22 61,8 69 14 20,3 101,4 651 63 9,677 70,64 I alt
Kilde: Forhandlingsprotokoller for Næstved Byraad 1909-1950, Næstved og omegns telefonnøgle 1947, 1951. (Oplysninger fra konstitueringen 1917 mangler.)
Side 2 af 2

Bilag 8 Konstitueringer i Esbjerg Byråd 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Byrådet 19 1 5,3 100,0 19 1 5,3 100,0 19 1 5,3 100,0 25 1 4 100 25 1 4 100 25 1 4 100 25 2 8 100 25 2 8 100
Formelle/økonomiske udvalg
Budget 4 0 0 0
Dyrtid 5 0 0,0 0,0 5 0 0 0
Kasse/regnskab 2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0
Kommunalvalg 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0
Legat 2 0 0 0 2 1 50 950 3 1 33,3 633,3 2 1 50 1250 2 1 50 1250 2 1 50 1250 2 2 100 1250 3 2 66,7 833
Løn/pension 5 0 0 0
Rigsdagvalg 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Rådmænd 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0
Gruppen i alt 9 0 0 0 13 1 7,7 146,15 22 1 4,55 86,36 15 1 6,67 167 10 1 10 250 10 1 10 250 12 2 16,7 208 16 2 12,5 156
Tekniske udvalg
Badeanstalt 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 1 20 250 5 0 0 0
Byens forskønnelse 5 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Byplan
Færdselsikring 2 0 0 0 2 0 0 0
Gasværk 2 0 0 0
Havn 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Jernbane 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Kommunale bygninger
Lystanlæg 5 0 0 0
Mark/vej 5 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Slagtehus 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Tekniske anliggender 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Trafik 5 0 0 0 5 0 0 0
Vej/gade 5 0 0 0 7 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Gruppen i alt 16 0 0 0 31 0 0 0 35 0 0 0 29 0 0 0 29 0 0 0 24 0 0 0 39 1 2,56 32,1 37 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 3 1 33 627 3 0 0 0 3 1 33,3 633,3 3 1 33,3 833 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0
Børneværn 7 2 28,6 357
Fattigvæsen 5 0 0 0 5 1 20 380 5 1 20 380 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0
Forsorgsudvalg
Social 9 1 11,1 139
Sygehus 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 7 0 0 0 7 1 14,3 179
Antal kvinder
Side 1 af 4
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Sygepleje 2 1 50 1250 3 1 33,3 833 3 1 33,3 417
Understøttelse af børn af enker 3 1 33,3 628,9 3 1 33,3 833 3 1 33,3 833 3 1 33,3 833 5 2 40 500
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Gruppen i alt 11 1 9 172 11 1 9,1 172,7 14 3 21,4 404,3 13 2 15,4 385 15 2 13,3 333 18 2 11,1 278 25 3 12 150 23 4 17,4 217
Kulturelle udvalg
Bibliotek 1 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 1 25 313
Museum 2 0 0 0
Offentlig læsestue 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Gruppen i alt 1 0 0 0 1 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 6 1 16,7 208
Undervisnings udvalg
Kommunal skolebogssamling 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Skole 4 0 0 0 5 1 20 380 7 1 14,3 269,5 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 1 25 313 5 1 20 250
Gruppen i alt 4 0 0 0 5 1 20 380 7 1 14,3 269,5 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 250 5 1 20 250
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0
Brand 2 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Bygning 2 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0
Indkvartering 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Skole 2 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 4 1 25 625 4 1 25 625 4 1 25 313 5 1 20 250
Sundhed 2 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0
Ungdomsnævn
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 8 0 0 0 15 0 0 0 20 0 0 0 19 0 0 0 20 1 5 125 17 1 5,88 147 23 1 4,35 54,3 26 1 3,85 48,1
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 0 0 0
Børnehjem 1 0 0 0
Kirkegaardsbestyrelse 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Kirkebestyrelse/inspektion 1 0 0,0 0,0 2 0 0 0
Politirådet 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Session 2 0 0,0 0,0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Sygekasse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Tilsyn med plejebørn 3 1 33 633 3 1 33,3 633,33 3 1 33,3 628,9 3 1 33,3 833 3 1 33,3 833 3 1 33,3 833 5 2 40 500
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0
Gruppen i alt 8 1 13 238 7 1 14,3 271,43 9 1 11,1 209,6 10 1 10 250 10 1 10 250 10 1 10 250 12 2 16,7 208 15 0 0 0
I alt 57 2 3,5 67 83 4 4,82 91,566 110 6 5,45 102,9 94 4 4,26 106 92 5 5,43 136 88 5 5,68 142 120 10 8,33 104 128 9 7,03 87,9
Fra 1913 deles mark og vej udvalget i to, der fortsætter som mark/vej- og vej/gadeudvalg. 1909 bibliotek er kommunal bogsamling
Antal kvinder
Side 2 af 4
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
25 2 8 100 25 5 20 100 25 5 20 100 257 22 8,56 100 Byrådet
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
4 0 0 0 Budget
10 0 0 0 Dyrtid
Formelle/økonomiske udvalg
8 0 0 0 Kasse/regnskab
5 1 20 100 5 2 40 200 31 3 9,68 113 Kommunalvalg
3 1 33,3 417 5 1 20 100 5 2 40 200 31 13 41,9 490 Legat
5 0 0 0 10 0 0 0 Løn/pension
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 29 0 0 0 Rigsdagsvalg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 36 0 0 0 Rådmand
16 1 6,25 78,1 18 2 11,1 55,6 18 4 22,2 111 159 16 10,1 118 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
5 0 0 0 5 3 60 300 5 2 40 200 40 6 15 175 Badeanstalt
2 0 0 0 2 1 50 250 37 1 2,7 31,6 Byens forskønnelse
5 0 0 0 5 0 0 0 10 0 0 0 Byplan
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 10 0 0 0 Færdselssikring
2 0 0 0 Gasværk
2 0 0 0 2 0 0 0 14 0 0 0 Havn
23 0 0 0 Jernbane
5 0 0 0 5 0 0 0 Kommunale bygninger
7 0 0 0 5 0 0 0 7 1 14,3 71,4 24 1 4,17 48,7 Lystanlæg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 44 0 0 0 Mark/vej
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 43 0 0 0 Slagtehus
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 52 0 0 0 Tekniske anliggender
5 0 0 0 5 0 0 0 20 0 0 0 Trafik
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 49 0 0 0 Vej/gade
39 0 0 0 46 3 6,52 32,6 48 4 8,33 41,7 373 8 2,14 25,1 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
23 3 13 152 Alderdomsunderstøttelse
8 2 25 313 4 2 50 250 19 6 31,6 369 Børneværn
32 2 6,25 73 Fattigvæsen
5 3 60 300 5 3 60 701 Forsorgsudvalg
9 1 11,1 139 9 3 33,3 167 9 2 22,2 111 36 7 19,4 227 Social
7 1 14,3 179 5 1 20 100 5 1 20 100 51 4 7,84 91,6 Sygehus
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
5 1 20 250 7 4 57,1 286 2 2 100 500 22 10 45,5 531 Sygepleje
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
17 6 35,3 412 Understøttelse af børn af enker
29 5 17,2 216 26 11 42,3 212 20 7 35 175 205 41 20 234 Gruppen i alt
4 0 0 0 4 2 50 250 5 2 40 200 34 5 14,7 172 Bibliotek
2 0 0 0 2 1 50 250 2 1 50 250 8 2 25 292 Museum
Kulturelle udvalg
3 0 0 0 Offentlig læsestue
6 0 0 0 6 3 50 250 7 3 42,9 214 45 7 15,6 182 Gruppen i alt
Undervisnings udvalg
3 0 0 0 Kommunal skolebogsamling
7 1 14,3 179 5 1 20 100 5 2 40 200 54 8 14,8 173 Skole
7 1 14,3 179 5 1 20 100 5 2 40 200 57 8 14 164 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
5 0 0 0 5 1 20 100 5 1 20 100 43 2 4,65 54,3 Bevillingsnævn
5 0 0 0 29 0 0 0 Brand
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 46 0 0 0 Bygning
3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 30 0 0 0 Indkvartering
5 0 0 0 5 0 0 0 8 0 0 0 44 4 9,09 106 Skole
4 1 25 313 5 2 40 200 5 2 40 200 36 5 13,9 162 Sundhed
4 2 50 250 4 1 25 125 8 3 37,5 438 Ungdomsnævn
4 1 25 125 2 1 50 250 6 2 33,3 389 Ungdomsskolenævn
22 1 4,55 56,8 33 6 18,2 90,9 39 5 12,8 64,1 242 16 6,61 77,2 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 0 0 0 3 2 66,7 333 3 1 33,3 167 12 3 25 292 Biograftilsyn
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 4 0 0 0 Børnehjem
3 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 100 24 1 4,17 48,7 Kirkegaardsbestyrelse
3 0 0 0 Kirkebestyrelse/inspektion
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 8 0 0 0 Politirådet
3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 30 0 0 0 Session
5 0 0 0 Sygekasse
2 1 50 625 2 0 0 0 2 0 0 0 17 1 5,88 68,7 Teknisk skoles bestyrelse
23 8 34,8 406 Tilsyn med plejebørn
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 8 0 0 0 Tilsyn med varetægtsfanger
15 1 6,67 83,3 19 2 10,5 52,6 19 2 10,5 52,6 134 13 9,7 113 Gruppen i alt
134 9 6,72 84 153 28 18,3 91,5 156 27 17,3 86,5 1215 109 8,97 105 I alt
Kilde: Esbjerg Byraads Forhandlingsprotokol 1909-1933, Esbjerg Vejviser 1940, 1944, 1946-47, 1950
Side 4 af 4

Bilag 9 Konstitueringer i Aalborg Byråd 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Byrådet 19 2 10,5 100,0 19 2 10,5 100 19 2 10,5 100 21 3 14,3 100 21 3 14,3 100 21 3 14,3 100 21 4 19 100
Formelle/økonomiske udvalg
Kasse/regnskab 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Legat 5 1 20 190 5 2 40 381 5 1 20 190 5 1 20 140 5 1 20 140 5 1 20 140 5 2 40 211
Løn/pension 2 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Valg 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 7 1 14,3 75,2
Gruppen i alt 13 1 8 73 15 2 13,3 127 18 1 5,6 52,9 20 1 5 35 20 1 5 35 20 1 5 35 22 3 13,6 71,8
Tekniske udvalg
Badeanstalt 5 0 0 0 8 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Belysning 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Bolig
Byplan/bebyggelse
Gasværk
Havn 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 7 0 0 0
Jernbane 5 0 0 0
Kommunale bygninger 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Lystanlæg 4 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 140 5 1 20 140 5 1 20 140 5 0 0 0
Mark/vej 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 140 5 0 0 0
Rotteudryddelse 5 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Slagtehus 6 0 0 0 6 0 0 0 6 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Tekniske anliggender 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vandværk/vandforsyning
Vej/gade
Gruppen i alt 33 0 0 0 31 0 0 0 29 0 0 0 45 1 2,22 15,5 42 1 2,38 16,7 37 2 5,41 37,8 37 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 3 0 0 0 5 1 20 190,5 5 1 20 190 5 2 40 280 5 2 40 280 5 1 20 140 5 2 40 211
Børneværn
Fattigvæsen 5 1 20 190 5 1 20 190,5 5 1 20 190 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 140 5 1 20 105
Forsorgsudvalg
Kommunalt køkken 5 2 40 381 5 3 60 420 5 3 60 420 5 3 60 420 5 3 60 316
Social
Sygehus 2 0 0 0 4 0 0 0 5 1 20 190 5 1 20 140 5 1 20 140 5 1 20 140 5 2 40 211
Understøttelse af børn af enker 5 2 40 381 5 2 40 381 3 2 66,7 466 3 2 66,7 466 3 2 66,7 466 3 2 66,7 351
Gruppen i alt 10 1 10 95 19 4 21,1 200,5 25 7 28 267 23 8 34,8 243 23 8 34,8 243 23 8 34,8 243 23 10 43,5 229
Antal medlemmer
Side 1 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Kulturelle udvalg
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Bibliotek 2 0 0 0 2 0 0 0 5 1 20 190 5 1 20 140 5 1 20 140 5 2 40 280 5 3 60 316
Museum 1 0 0 0 1 0 0 0
Offentlig læsestue 5 0 0 0
Teater 5 0 0 0 5 1 20 140 5 1 20 140 5 1 20 140 5 0 0 0
Gruppen i alt 2 0 0 0 7 0 0 0 10 1 10 95,2 10 2 20 140 10 2 20 140 11 3 27,3 191 11 3 27,3 144
Undervisnings udvalg
Skole 5 0 0 0 5 1 20 190,5 5 1 20 190 5 1 20 140 5 1 20 140 5 2 40 280 5 2 40 211
Gruppen i alt 5 0 0 0 5 1 20 190,5 5 1 20 190 5 1 20 140 5 1 20 140 5 2 40 280 5 2 40 211
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 105
Bolig
Brand 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0
Bygning 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Indkvartering 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0
Skole 3 1 33,3 317 5 1 20 190,5 4 1 25 238 6 2 33,3 233 6 2 33,3 233 7 2 28,6 200 10 3 30 158
Sundhed 4 1 25 238 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 140 4 1 25 175 4 1 25 175 5 1 20 105
Ungdomsnævn
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 16 2 12,5 119 24 1 4,17 39,68 23 1 4,35 41,4 24 3 12,5 87,4 23 3 13 91,2 26 3 11,5 80,7 31 5 16,1 84,9
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 1 33,3 233 3 1 33,3 233 3 2 66,7 466 3 2 66,7 351
Børnehjem 2 0 0 0 2 0 0 0 2 1 50 350 2 1 50 350 2 0 0 0
Kirkegaardsbestyrelse 4 1 25 238 4 1 25 238,1 3 1 33,3 317 3 1 33,3 233
Kirkebestyrelse/inspektion 6 1 16,7 159 6 1 16,7 158,7 3 1 33,3 317 3 1 33,3 233
Politirådet 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Session 1 0 0 0 1 0 0 0
Sygekasse 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Tilsyn med plejebørn 2 2 100 699 2 2 100 699 2 2 100 699 2 2 100 526
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0 2 1 50 350 2 1 50 350 2 1 50 263
Gruppen i alt 12 2 16,7 159 15 2 13,3 127 11 2 18,2 173 18 5 27,8 194 14 5 35,7 250 14 6 42,9 300 13 5 38,5 202
Alle udvalg, kommissioner mv. 91 6 6,6 63 116 10 8,62 82,1 121 13 10,7 102 145 21 14,5 101 137 21 15,3 107 136 25 18,4 129 142 28 19,7 104
Fra 1937 deles mark og vej udvalget i to.
Kilde: Uddrag af Aalborg Byraads Forhandlinger 1909-10 til 1950-51.
Antal medlemmer
Side 2 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
21 3 14,3 100 21 4 19 100 21 6 28,6 100 25 3 12 100 229 35 15,3 100 Byrådet
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Formelle/økonomiske udvalg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 49 0 0 0 Kasse/regnskab
35 9 25,7 168 Legat
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 47 0 0 0 Løn/pension
37 1 2,7 17,7 Valg
10 0 0 0 10 0 0 0 10 0 0 0 10 0 0 0 168 10 5,95 38,9 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
23 0 0 0 Badeanstalt
20 0 0 0 Belysning
5 0 0 0 5 0 0 0 Bolig
5 0 0 0 5 0 0 0 Byplan og bebyggelse
5 0 0 0 5 0 0 0 Gasværk
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 57 0 0 0 Havn
5 0 0 0 Jernbane
5 1 20 140 5 1 20 105 5 0 0 0 5 0 0 0 45 2 4,44 29 Kommunale bygninger
5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 69,9 5 0 0 0 53 4 7,55 49,3 Lystanlæg
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 49 1 2,04 13,3 Mark/vej
9 0 0 0 Rotteudryddelse
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 58 0 0 0 Slagtehus
35 0 0 0 Tekniske anliggender
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 15 0 0 0 Vandværk/vandforsyning
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 20 0 0 0 Vej/gade
35 1 2,86 20 35 1 2,86 15 35 1 2,86 9,99 45 0 0 0 404 7 1,73 11,3 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
5 2 40 280 5 2 40 211 5 3 60 210 48 16 33,3 218 Alderdomsunderstøttelse
3 2 66,7 466 3 1 33,3 175 3 2 66,7 233 3 2 66,7 556 12 7 58,3 381 Børneværn
35 5 14,3 93,4 Fattigvæsen
5 1 20 140 5 1 20 105 5 2 40 140 15 4 26,7 174 Forsorgsudvalg
5 1 20 140 5 2 40 211 5 2 40 140 5 3 60 500 45 22 48,9 320 Kommunalt køkken
7 2 28,6 200 7 3 42,9 226 7 3 42,9 150 7 2 28,6 238 28 10 35,7 233 Social
5 2 40 280 5 3 60 316 5 2 40 140 5 2 40 333 51 15 29,4 192 Sygehus
22 12 54,5 357 Understøttelse af børn af enker
30 10 33,3 233 30 12 40 211 30 14 46,7 163 20 9 45 375 256 91 35,5 232 Gruppen i alt
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
5 2 40 280 5 2 40 211 5 2 40 140 5 0 0 0 49 14 28,6 187 Bibliotek
Deltagelsesgrad
1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 9 0 0 0 Museum
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kulturelle udvalg
5 0 0 0 Offentlig læsestue
5 1 20 140 5 1 20 105 5 2 40 140 5 0 0 0 45 7 15,6 102 Teater
11 3 27,3 191 12 3 25 132 12 4 33,3 117 12 0 0 0 108 21 19,4 127 Gruppen i alt
35 8 22,9 149 Skole
Undervisnings udvalg
35 8 22,9 149 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
5 1 20 140 4 2 50 263 5 2 40 140 5 1 20 167 49 7 14,3 93,4 Bevillingsnævn
3 0 0 0 3 0 0 0 Bolig
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 43 0 0 0 Brand
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 41 0 0 0 Bygning
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 32 0 0 0 Indkvartering
7 2 28,6 200 7 2 28,6 150 7 3 42,9 150 8 2 25 208 70 21 30 196 Skole
5 2 40 280 5 2 40 211 5 1 20 69,9 5 1 20 167 52 11 21,2 138 Sundhed
3 1 33,3 117 3 0 0 0 6 1 16,7 109 Ungdomsnævn
8 2 25 132 4 0 0 0 12 2 16,7 109 Ungdomsskolenævn
30 5 16,7 117 37 8 21,6 114 40 7 17,5 61,2 34 4 11,8 98 308 42 13,6 89,1 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 2 66,7 466 3 3 100 526 3 2 66,7 233 3 1 33,3 278 24 14 58,3 381 Biograftilsyn
5 2 40 211 5 2 40 140 5 2 40 333 25 8 32 209 Børnehjem
7 2 28,6 150 7 3 42,9 150 7 1 14,3 119 35 10 28,6 187 Kirkegaardsbestyrelse
18 4 22,2 145 Kirkebestyrelse/inspektion
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 8 0 0 0 Politirådet
2 0 0 0 Session
8 0 0 0 Sygekasse
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 21 0 0 0 Teknisk skoles bestyrelse
8 8 100 654 Tilsyn med plejebørn
2 1 50 350 2 1 50 263 2 1 50 175 2 1 50 417 16 7 43,8 286 Tilsyn med varetægtsfanger
8 3 37,5 262 20 8 40 211 20 8 40 140 20 5 25 208 165 51 30,9 202 Gruppen i alt
124 19 15,3 107 144 32 22,2 117 147 34 23,1 80,9 141 18 12,8 106 1444 227 15,7 103 Alle udvalg, kommissioner mv.
Side 4 af 4

Bilag 10 Konstitueringer i Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Byrådet 15 3 20,0 100,0 15 3 20 100 19 3 15,8 100 19 3 15,8 100 19 3 15,8 100 19 2 10,5 100 19 3 15,8 100
Formelle/økonomiske udvalg
Budgetudvalg 5 1 20,0 100,0 5 1 20 100 5 1 20 127 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Dyrtid 5 0 0 0
Kasse/regnskab 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0 3 0 0 0
Legat 3 1 33,3 166,7 3 2 66,7 333 3 2 66,7 422 3 2 66,7 422 3 2 66,7 422 3 2 66,7 635 3 1 33,3 211
Rådmænd 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Skatteudvalg 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Udvalgsbesættelse 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0 3 0 0 0
Valg 5 1 20 127 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 127
Gruppen i alt 17 2 12 58,8 17 3 17,6 88,2 32 4 12,5 79,1 21 2 9,52 60,3 23 2 8,7 55 23 2 8,7 82,8 23 2 8,7 55
Tekniske udvalg
Badeanstalt
Belysning 3 0 0 0 5 0 0 0
Bolig/bygge 7 1 14,3 90,4 5 0 0 0 5 1 20 127 5 0 0 0 5 0 0 0
Elektricitet 3 0 0 0 3 0 0,0 0
Færdelssikring 2 0 0 0
Gasværk 2 0 0 0,0 2 0 0 0 2 0 0,0 0 3 0 0 0
Kommunale/offentlige bygninger 5 0 0 0,0 5 0 0 0 5 0 0,0 0
Kommunale værker 5 0 0 0 5 0 0 0
Rotteudryddelse 3 0 0 0
Tekniske anliggender 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vej/gade benævnelse af 5 0 0 0,0 5 0 0 0 5 0 0,0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 12 0 0 0,0 18 0 0 0 22 1 4,55 28,8 16 0 0 0 15 1 6,67 42,2 18 0 0 0 20 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 3 2 67 333,3 2 1 50 250 3 1 33,3 211 3 1 33,3 211 3 1 33,3 211
Børneværn
Fattigvæsen 2 1 50 250,0 2 1 50 250 5 2 40 253 5 2 40 253 5 2 40 253
Forsorgsudvalg 3 1 33,3 317 3 1 33,3 211
Social
Sygehus 5 1 20 100,0 5 1 20 100 5 1 20 127 5 1 20 127 5 1 20 127 5 1 20 190 5 2 40 253
Tilskud til sociale formål 5 1 20 100,0 3 1 33,3 167 5 1 20 127 5 2 40 253 5 2 40 253 5 2 40 381 5 1 20 127
Understøttelse af børn af enker 3 2 66,7 422 3 2 66,7 422 3 2 66,7 422 3 2 66,7 635
Gruppen i alt 15 5 33 166,7 12 4 33,3 167 21 7 33,3 211 21 8 38,1 241 21 8 38,1 241 16 6 37,5 357 13 4 30,8 195
Antal medlemmer
Side 1 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Kulturelle udvalg
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Bibliotek 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Kommunal børnebogssamling 3 1 33,3 211 3 1 33,3 211
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kulturelle formål 5 1 20 190 5 2 40 253
Museum 3 0 0 0
Offentlige sommerkoncerter 3 2 67 333,3 3 2 66,7 333 3 0 0 0 3 1 33,3 211 3 1 33,3 211
Offentlig læsestue 3 2 66,7 333
Sport/idræt
Gruppen i alt 3 2 67 333,3 7 4 57,1 286 10 1 10 63,3 7 2 28,6 181 4 1 25 158 6 1 16,7 159 5 2 40 253
Undervisnings udvalg
Gratis læremidler/kommunal
skolebogssamling 3 0 0 0
Oplysningens fremme 5 1 20 100,0 3 1 33,3 167 5 1 20 127 5 1 20 127 5 0 0 0
Skole
Gruppen i alt 5 1 20 100,0 3 1 33,3 167 5 1 20 127 5 1 20 127 8 0 0 0
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 4 0 0 0 7 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0
Brand 2 0 0 0,0 3 0 0 0 2 0 0 0
Bygning 2 0 0 0,0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Skole 2 0 0,0 0,0 4 0 0 0 4 1 25 158 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 4 1 25 158
Sundhed 2 0 0 0,0 3 0 0 0 4 0 0 0 4 0 0 0 4 1 25 238 5 0 0 0
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 8 0 0,0 0,0 17 0 0 0 19 1 5,26 33,3 9 0 0 0 11 0 0 0 10 1 10 95,2 14 1 7,14 45,2
Øvrige hverv
Biograftilsyn 6 1 16,7 105 6 1 16,7 159 6 0 0 0
Kirkegaardsbestyrelse/begravelsesv
æsen 3 0 0 0,0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Kirkebestyrelse/inspektion 6 1 16,7 83,3 7 2 28,6 181 7 2 28,6 181
Politirådet 2 0 0 0 2 0 0 0
Sygekasse 1 0 0 0,0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 2 0 0 0 2 0 0 0
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0 1 1 100 952 2 1 50 316
Gruppen i alt 10 1 10,0 50,0 4 0 0 0 8 2 25 158 13 2 15,4 97,4 14 1 7,14 45,2 13 2 15,4 147 14 1 7,14 45,2
Alle udvalg, kommissioner mv. 70 11 15,7 78,6 78 12 15,4 76,9 117 17 14,5 92 92 15 16,3 103 96 13 13,5 85,7 86 12 14 133 89 10 11,2 71,1
1909 vejudvalget indeholder også kloak og vandværk. 1937 gratis læremidler skifter navn til kommunal skolebogsamling. 1913, 1929 er bibliotek kommunal bogsamling.
Vejudvalg er gader og vejes benævnelse årene 1929, 1933, 1937, 1943, 1946, 1950. Kilde: Kommunalbestyrelsens forhandlinger, Frederiksberg Kommune, 1909-10 til 1950-51.
Antal medlemmer
Side 2 af 4
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
19 3 15,8 100 19 3 15,8 100 19 5 26,3 100 19 5 26,3 100 201 36 17,9 100 Byrådet
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 55 3 5,45 30,5 Budget
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
5 0 0 0 Dyrtid
Formelle/økonomiske udvalg
9 0 0 0 Kasse/regnskab
21 12 57,1 319 Legat
5 0 0 0 5 1 20 127 5 0 0 0 5 1 20 76 45 2 4,44 24,8 Rådmænd
5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 76 5 1 20 76 47 2 4,26 23,8 Skat
9 0 0 0 Udvalgsbesættelse
5 1 20 127 6 1 16,7 105 5 0 0 0 5 1 20 76 46 5 10,9 60,7 Valg
20 1 5 31,6 21 2 9,52 60,3 20 1 5 19 20 3 15 57 237 24 10,1 56,6 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
1 0 0 0 5 2 40 152 6 2 33,3 186 Badeanstalt
8 0 0 0 Belysning
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 47 2 4,26 23,8 Bolig/bygge
6 0 0 0 Elektricitet
2 0 0 0 4 0 0 0 Færdselssikring
9 0 0 0 Gasværk
15 0 0 0 Kommunale bygninger
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 1 20 76 30 1 3,33 18,6 Kommunale værker
3 0 0 0 Rotteudryddelse
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 40 0 0 0 Tekniske anliggender
3 0 0 0 3 1 33,3 211 3 2 66,7 253 3 0 0 0 33 3 9,09 50,8 Vej/gade benævnelse af
18 0 0 0 19 1 5,26 33,3 18 2 11,1 42,2 25 3 12 45,6 201 8 3,98 22,2 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
14 6 42,9 239 Alderdomsunderstøttelse
5 2 40 253 6 2 33,3 211 5 2 40 152 5 1 20 76 21 7 33,3 186 Børneværn
19 8 42,1 235 Fattigvæsen
6 2 33,3 186 Forsorgsudvalg
9 3 33,3 211 9 3 33,3 211 9 3 33,3 127 10 5 50 190 37 14 37,8 211 Social
5 2 40 253 5 2 40 253 5 2 40 152 5 3 60 228 55 17 30,9 173 Sygehus
33 10 30,3 169 Tilskud til sociale formål
12 8 66,7 372 Understøttelse af børn af enker
19 7 36,8 233 20 7 35 222 19 7 36,8 140 20 9 45 171 197 72 36,5 204 Gruppen i alt
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
5 1 20 127 5 2 40 253 5 2 40 152 5 1 20 76 25 6 24 134 Bibliotek
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kulturelle udvalg
1 1 100 633 1 0 0 0 1 0 0 0 9 3 33,3 186 Kommunal børnebogssamling
5 1 20 127 5 2 40 253 5 2 40 152 5 1 20 76 30 9 30 168 Kulturelle formål
3 1 33,3 127 6 1 16,7 93,1 Museum
15 6 40 223 Offentlige sommerkoncerter
3 2 66,7 372 Offentlig læsestue
3 0 0 0 3 0 0 0 Sport/idræt
10 2 20 127 14 5 35,7 226 11 4 36,4 138 14 3 21,4 81,5 91 27 29,7 166 Gruppen i alt
1 1 100 633 4 1 25
Undervisnings udvalg
Gratis læremidler/kommunal
140 skolebogssamling
23 4 17,4 97,2 Oplysningens fremme
5 0 0 0 5 0 0 0 5 3 60 228 5 1 20 76 20 4 20 112 Skole
6 1 16,7 105 5 0 0 0 5 3 60 228 5 1 20 76 47 9 19,1 107 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
5 0 0 0 5 0 0 0 4 0 0 0 44 0 0 0 Bevillingsnævn
7 0 0 0 Brand
9 0 0 0 Bygning
4 1 25 158 3 1 33,3 211 2 0 0 0 3 0 0 0 32 4 12,5 69,8 Skole
4 0 0 0 4 1 25 95,1 4 0 0 0 34 2 5,88 32,9 Sundhed
2 0 0 0 2 0 0 0 2 1 50 190 6 1 16,7 93,1 Ungdomsskolenævn
4 1 25 158 14 1 7,14 45,2 13 1 7,69 29,2 13 1 7,69 29,2 132 7 5,3 29,6 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 0 0 0 3 1 33,3 127 3 1 33,3 127 27 4 14,8 82,8 Biograftilsyn
Kirkegaardsbestyrelse/begravelsesvæ
1 0 0 0 2 1 50 316 2 1 50 190 2 1 50 190 23 3 13 72,9 sen
0 20 5 25 140 Kirkebestyrelse/inspektion
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 12 0 0 0 Politirådet
9 0 0 0 Sygekasse
4 0 0 0 Teknisk skoles bestyrelse
2 1 50 316 2 1 50 316 2 1 50 190 2 1 50 190 13 6 46,2 258 Tilsyn med varetægtsfanger
5 1 20 127 9 2 22,2 141 9 3 33,3 127 9 3 33,3 127 108 18 16,7 93,1 Gruppen i alt
82 13 15,9 100 102 18 17,6 112 95 21 22,1 84,1 106 23 21,7 82,5 1013 165 16,3 91 Alle udvalg, kommissioner mv.
Side 4 af 4

Bilag 11 Konstitueringer i Odense Byråd 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Byrådet 19 2 10,5 100,0 19 2 10,5 100 19 2 10,5 100 25 2 8 100 25 3 12 100 25 2 8 100 25 2 8 100
Formelle/økonomiske udvalg
Dyrtid 7 1 14,3 179
Kasse/regnskab 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommunalvalg 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Legat 3 0 0 0 3 1 33,3 317 3 1 33,3 317 3 1 33,3 417 3 1 33,3 278 3 1 33,3 417 5 2 40 500
Løn/pension 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Rigdagsvalg 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 1 33,3 278 3 0 0 0 3 0 0 0
Rådmænd 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Gruppen i alt 14 0 0 0 14 1 7,14 68 17 1 5,9 56 26 2 7,69 96,2 19 2 10,5 87,7 19 1 5,26 65,8 21 2 9,52 119
Tekniske udvalg
Badeanstalt 3 0 0,0 0
Bolig 4 0 0 0
Byens forskønnelse 3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0,0 0 5 0 0 0 5 1 20 167 5 0 0 0 5 0 0 0
Elektricitet 3 0 0 0
Færdselssikring 2 0 0 0 2 0 0 0
Havn 5 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Kommunale bygninger 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Mark 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Rotteudryddelse 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Slagtehus 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Tekniske anliggender 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 6 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vandværk/vandforsyning
Gruppen i alt 19 0 0 0 18 0 0 0 24 0 0 0 29 0 0 0 27 1 3,7 30,9 25 0 0 0 28 0 0 0
Sociale/forsorgs udvalg
Alderdomsunderstøttelse 4 2 50 476 4 2 50 476 3 2 66,7 635 4 2 50 625
Børneværn 5 2 40 500
Fattigvæsen 3 1 33 317 2 1 50 476 2 1 50 476 4 1 25 313
Forsorgsudvalg 4 2 50 417 4 1 25 313 5 2 40 500
Social
Sygehus 2 1 50 476 3 0 0 0 3 0 0 0 3 1 33,3 417 3 1 33,3 278 3 1 33,3 417 3 0 0 0
Sygepleje 3 1 33,3 278 3 1 33,3 417 3 0 0 0
Gruppen i alt 9 4 44 423 9 3 33,3 317 8 3 37,5 357 11 4 36,4 455 10 4 40 333 10 3 30 375 16 4 25 313
Side 1 af 4
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Kulturelle udvalg
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Bibliotek 3 0 0 0 3 1 33,3 417 5 0 0 0
Børnebogssamling 5 2 40 381 6 2 33,3 417 6 3 50 417 6 2 33,3 417 8 2 25 313
Museum 2 1 50 476
Offentlig/kommunal læsestue 5 2 40 381
Populære foredrag 5 2 40 381 5 0 0 0 5 1 20 167 5 1 20 250 7 0 0 0
Sport
Teater 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 3 0 0 0 3 0 0 0 17 7 41,2 392 11 2 18,2 227 14 4 28,6 238 14 4 28,6 357 20 2 10 125
Undervisnings udvalg
Skole 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Gruppen i alt 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Kommissioner/nævn
Bevillingsnævn 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 7 0 0 0
Bolig
Brand 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Bygning 3 0 0 0 1 0 0 0 6 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0
Indkvartering 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Skole 4 0 0 0 7 1 14,3 119 6 1 16,7 208 7 2 28,6 357
Sundhed 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Ungdomsnævn
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 11 0 0,0 0 9 0 0 0 19 0 0 0 21 0 0 0 22 1 4,55 37,9 23 1 4,35 54,3 25 2 8 100
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 1 33,3 278 3 0 0 0 3 0 0 0
Børnehjem 3 1 33,3 317 3 1 33,3 317 4 1 25 313
Kirkegaardsbestyrelse 4 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Politirådet 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 2 0 0 0
Session 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0
Sygekasse 3 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skoles bestyrelse 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Tilsyn med varetægtsfanger 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0
Gruppen i alt 7 1 14,3 136 14 1 7,14 68 13 1 7,69 96,2 16 1 6,25 52,1 16 0 0 0 17 0 0 0
Alle udvalg, kommissioner mv. 59 4 6,8 65 63 5 7,94 75,6 102 12 11,8 112 114 9 7,89 98,7 111 13 11,7 97,6 110 9 8,18 102 130 10 7,69 96,2
1921 populære foredrag er inkl kommunal læsesal. 1925, 1929, 1933, 1937, 1943 sygepleje er inkl kommunale bade.
Side 2 af 4
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
25 3 12 100 25 4 16 100 25 4 16 100 25 3 12,0 100 257 29 11,3 100 Byrådet
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
7 1 14,3 126,4 Dyrtid
Formelle/økonomiske udvalg
9 0 0 0 Kasse/regnskab
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 55 0 0 0 Kommunalvalg
3 2 66,7 556 7 3 42,9 268 5 3 60 375 3 2 66,7 556 41 17 41,5 366,9 Legat
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 27 0 0 0 Løn/pension
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 30 1 3,33 29,5 Rigsdagsvalg
5 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 40 0 0 0 Rådmænd
19 2 10,5 87,7 23 3 13 81,5 21 3 14,3 89,3 16 2 12,5 104 209 19 9,09 80,45 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
3 0 0 0 6 0 0 0 Badeanstalt
4 0 0 0 Bolig
5 0 0 0 7 1 14,3 89,3 5 2 40 250 5 2 40 333 52 6 11,5 102,1 Byens forskønnelse
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 15 0 0 0 Elektricitet
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 10 0 0 0 Færdelssikring
5 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 47 0 0 0 Havn
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 27 0 0 0 Kommunale bygninger
3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 35 0 0 0 Mark
2 0 0 0 10 0 0 0 Rotteudryddelse
15 0 0 0 Slagtehus
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 56 0 0 0 Tekniske anliggender
3 0 0 0 3 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 14 0 0 0 Vandværk/vandforsyning
29 0 0 0 31 1 3,23 20,2 31 2 6,45 40,3 30 2 6,67 55,6 291 6 2,06 18,25 Gruppen i alt
Sociale/forsorgs udvalg
15 8 53,3 472 Alderdomsunderstøttelse
5 2 40 333 5 2 40 250 4 2 50 313 5 2 40 333 24 10 41,7 368,7 Børneværn
11 4 36,4 321,8 Fattigvæsen
13 5 38,5 340,4 Forsorgsudvalg
5 2 40 333 5 2 40 250 5 1 20 125 5 1 20 167 20 6 30 265,5 Social
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 32 4 12,5 110,6 Sygehus
3 0 0 0 3 1 33,3 208 3 0 0 0 18 3 16,7 147,5 Sygepleje
16 4 25 208 16 5 31,3 195 15 3 20 125 13 3 23,1 192 133 40 30,1 266,2 Gruppen i alt
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
1937 1943 1946 1950 1909-1950
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
5 0 0 0 7 2 28,6 179 5 3 60 375 5 2 40 333 33 8 24,2 214,5 Bibliotek
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kulturelle udvalg
9 2 22,2 185 40 13 32,5 287,6 Børnebogssamling
3 0 0 0 5 1 20 177 Museum
5 2 40 354 Offentlig læsestue
5 2 40 333 5 2 40 250 6 2 33,3 208 6 1 16,7 139 49 11 22,4 198,7 Populære foredrag
3 0 0 0 5 0 0 0 3 0 0 0 11 0 0 0 Sport
6 0 0 0 Teater
19 4 21,1 175 15 4 26,7 167 16 5 31,3 195 17 3 17,6 147 149 35 23,5 207,9 Gruppen i alt
3 0 0 0 3 2 66,7 417 3 2 66,7 417 3 1 33,3 278 33 5 15,2 134,1 Skole
Undervisnings udvalg
3 0 0 0 3 2 66,7 417 3 2 66,7 417 3 1 33,3 278 33 5 15,2 134,1 Gruppen i alt
Kommissioner/nævn
5 0 0 0 7 1 14,3 89,3 4 0 0 0 4 0 0 0 47 1 2,13 18,83 Bevillingsnævn
5 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 12 0 0 0 Bolig
3 0 0 0 3 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 36 0 0 0 Brand
3 0 0 0 4 0 0 0 3 0 0 0 1 0 0 0 34 0 0 0 Bygning
3 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 30 0 0 0 Indkvartering
6 2 33,3 278 7 2 28,6 179 7 3 42,9 268 5 1 20 167 49 12 24,5 216,7 Skole
2 0 0 0 3 1 33,3 208 4 0 0 0 23 1 4,35 38,48 Sundhed
2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0 Ungdomsnævn
2 1 50 313 2 2 100 625 1 0 0 0 5 3 60 531 Ungdomsskolenævn
22 2 9,09 75,8 34 5 14,7 91,9 32 5 15,6 97,7 22 1 4,55 37,9 240 17 7,08 62,68 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 21 1 4,76 42,14 Biograftilsyn
10 3 30 265,5 Børnehjem
5 1 20 167 5 2 40 250 5 2 40 250 5 2 40 333 46 7 15,2 134,7 Kirkegaardsbestyrelse
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 13 0 0 0 Politirådet
3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 20 0 0 0 Session
6 0 0 0 Sygekasse
2 0 0 0 2 0 0 0 3 0 0 0 2 0 0 0 19 0 0 0 Teknisk skoles bestyrelse
2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 2 0 0 0 14 0 0 0 Tilsyn med varetægtsfanger
17 1 5,88 49 17 2 11,8 73,5 18 2 11,1 69,4 14 2 14,3 119 149 11 7,38 65,33 Gruppen i alt
125 13 10,4 86,7 139 22 15,8 98,9 136 22 16,2 101 115 14 12,2 101 1204 133 11 97,76 Alle udvalg, kommissioner mv.
Kilde: Uddrag af Odense Byraads Forhandlinger 1909-10 til 1950-51.
Side 4 af 4

Bilag 12 Konstitueringer i Lyngby-Taarbæk Sogneråd 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Byrådet 13 1 7,7 100 15 3 20 100 13 3 23 100 13 3 23 100 13 2 15 100 13 2 15 100 13 2 15 100 15 2 13 100
Formelle/økonomiske
udvalg
Budget 5 0 0,0 0,0 5 0 0 0 5 0 0 0 6 1 17 72,2 6 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Distriktsforstandere 9 3 33 144 3 0 0 0 3 0 0 0
Dyrtid 5 1 20 86,6
Kasse/regnskab 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0
Pension 3 0 0 0
Gruppen i alt 8 0 0,0 0,0 8 0 0 0 10 1 10 43,3 15 4 27 115 6 0 0 0 11 0 0 0 8 0 0 0 5 0 0 0
Tekniske udvalg
Badeanstalt 3 0 0 0
Belysning/elektricitet 5 0 0,0 0,0 5 0 0 0
Bolig 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Brandvæsen 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 6 0 0 0
Gasværk 5 0 0 0 5 0 0 0 6 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Havn 1 0 0,0 0,0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Kommunale/offentlige
bygninger 3 0 0,0 0,0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Tekniske anliggender 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0
Vej/kloak/vandværk 5 0 0,0 0,0 5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 6 0 0 0
Gruppen i alt 17 0 0,0 0,0 14 0 0 0 19 0 0 0 19 0 0 0 21 0 0 0 19 0 0 0 19 0 0 0 15 0 0 0
Sociale/forsorgs
udvalg
Alderdomsunderstøttelse
1 1 100,0 1298,7 1 1 100 500 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 3 1 33 251
Børneværn 3 1 33 251
Fattigvæsen 6 3 50 216
Forsorgsudvalg 5 2 40 260 5 2 40 260 7 2 29 215
Social
Sygepleje 1 0 0 0 2 1 50 325 2 1 50 325 3 1 33 251
Værgeråd 1 1 100 433
Gruppen i alt 1 1 100,0 1298,7 1 1 100 500 2 0 0 0 8 4 50 216 1 0 0 0 8 3 38 244 8 3 38 244 16 5 31 235
Andel kvinder i %
Side 1 af 4
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Kulturelle udvalg
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Bibliotek 5 2 40 200 5 1 20 86,6 5 2 40 173 3 1 33 216 3 1 33 216 3 1 33 216 3 1 33 251
Museum 4 1 25,0 324,7 3 1 33 167 3 0 0 0
Gruppen i alt 4 1 25,0 324,7 8 3 38 188 8 1 13 54,1 5 2 40 173 3 1 33 216 3 1 33 216 3 1 33 216 3 1 33 251
Undervisnings
udvalg
Skole 3 1 33,3 432,9 5 2 40 200 5 2 40 173 5 2 40 260 5 2 40 260 5 2 40 260 5 1 20 150
Gruppen i alt 3 1 33,3 432,9 5 2 40 200 5 2 40 173 5 2 40 260 5 2 40 260 5 2 40 260 5 1 20 150
Kommissioner/ nævn
Bygning
Skole 4 1 25 108 4 1 25 108 4 1 25 162 4 0 0 0 5 0 0 0 9 1 11 83,5
Sundhed
Ungdomsskolenævn
Gruppen i alt 4 1 25 108 4 1 25 108 4 1 25 162 4 0 0 0 5 0 0 0 9 1 11 83,5
Øvrige hverv
Biograftilsyn 3 2 67 433 3 1 33 216 3 0 0 0
Kirkebestyrelse/
inspektion 3 0 0,0 0,0 5 1 20 100 3 1 33 144 4 1 25 108 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0 3 0 0 0
Sygekasse 1 0 0,0 0,0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Teknisk skole 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0
Tilsyn med plejebørn/
plejehjem 1 1 100,0 1298,7 3 2 67 333 3 2 67 289 3 2 67 289 3 2 67 433
Gruppen i alt 5 1 20,0 259,7 9 3 33 167 8 3 38 162 9 3 33 144 8 2 25 162 8 2 25 162 8 1 13 81,2 7 0 0 0
I alt 38 4 10,5 136,7 45 9 20 100 56 8 14 61,8 60 14 23 101 48 6 13 81,2 58 8 14 89,6 56 7 13 81,2 60 8 13 100
1950 budgetudvalget er inkl. skat
Kilde: Lyngby Sogneraads Forhandlingsprotokoller 1909-1951.
Andel kvinder i %
Side 2 af 4
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1943 1946 1950 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
15 2 13 100 15 2 13 100 15 3 20 100 153 25 16 100 Byrådet
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 57 1 1,8 10,76 Budget
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Formelle/økonomiske
udvalg
15 3 20 122,7 Distriktsforstandere
5 1 20 122,7 Dyrtid
6 0 0 0 Kasse/regnskab
3 0 0 0 Løn/pension
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 86 5 5,8 35,67 Gruppen i alt
Tekniske udvalg
3 0 0 0 Badeanstalt
10 0 0 0 Belysning
3 0 0 0 3 0 0 0 15 0 0 0 Bolig
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 47 0 0 0 Brandvæsen
26 0 0 0 Gasværk
1 0 0 0 2 0 0 0 10 0 0 0 Havn
Kommunale/offent-lige
15 0 0 0 bygninger
5 0 0 0 5 0 0 0 5 0 0 0 30 0 0 0 Tekniske anliggender
26 0 0 0 Vej/kloak/vandværk
14 0 0 0 15 0 0 0 10 0 0 0 182 0 0 0 Gruppen i alt
10 3 30
Sociale/forsorgs
udvalg
Alderdoms-
184 understøttelse
4 1 25 188 7 3 43 214 14 5 36 219,1 Børneværn
6 3 50 306,7 Fattigvæsen
17 6 35 216,5 Forsorgsudvalg
7 2 29 215 7 2 29 215 7 2 29 143 21 6 29 175,3 Social
3 1 33 251 3 1 33 251 3 2 67 333 17 7 41 252,6 Sygepleje
1 1 100 613,5 Værgeråd
14 4 29 215 10 3 30 226 17 7 41 206 86 31 36 221,1 Gruppen i alt
Side 3 af 4

Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
1943 1946 1950 1909-1950
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
3 1 33 251 3 1 33 251 3 1 33 167 36 12 33 204,5 Bibliotek
1 0 0 0 1 0 0 0 12 2 17 102,2 Museum
Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder i %
Deltagelsesgrad
Kulturelle udvalg
3 1 33 251 4 1 25 188 4 1 25 125 48 14 29 178,9 Gruppen i alt
5 1 20 150 5 1 20 150 5 1 20 100 48 15 31 191,7 Skole
Undervisnings
udvalg
5 1 20 150 5 1 20 150 5 1 20 100 48 15 31 191,7 Gruppen i alt
Kommissioner/
nævn
2 0 0 0 2 0 0 0 Bygning
9 2 22 167 7 2 29 215 46 8 17 106,7 Skole
2 1 50 376 7 2 29 143 9 3 33 204,5 Sundhed
2 0 0 0 2 0 0 0 4 0 0 0 Ungdomsskolenævn
11 2 18 137 11 3 27 205 9 2 22 111 61 11 18 110,6 Gruppen i alt
Øvrige hverv
3 1 33 251 3 1 33 251 3 1 33 167 18 6 33 204,5 Biograftilsyn
Kirkebestyrelse/
3 0 0 0 3 1 33 251 3 1 33 167 36 5 14 85,21 inspektion
7 0 0 0 Sygekasse
1 0 0 0 1 0 0 0 1 0 0 0 9 0 0 0 Teknisk skole
Tilsyn med
13 9 69 424,7 plejebørn/plejehjem
7 1 14 107 7 2 29 215 7 2 29 143 83 20 24 147,8 Gruppen i alt
59 9 15 115 57 10 18 132 57 13 23 114 594 96 16 99,15 I alt
Side 4 af 4

Bilag 13 Fordeling af poster i Kommissioner/nævn og Øvrige hverv i Esbjerg,
Frederiksberg, Horsens, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Odder, Odense og Aalborg.
Frederiksberg er forkortet Frdb. Lyngby-Taarbæk er forkortet Lyngby-T. Kvindeandel i by- og sogneråd 1909-1950 er
udregnet efter de relevante kommuner, dvs. dem der er repræsenterede i den enkelte gruppe.
Kommissioner/nævn Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder
Kvindeandel i by/sogneråd 1909-1950
Kvindernes deltagelsesgrad
Øvrige hverv Antal medlemmer
Bevillingsnævn, Esbjerg 43 2 4,7 8,6 54,3 Biograftilsyn, Esbjerg 12 3 25,0 8,6 292,1
Bevillingsnævn, Frdb. 44 0 0,0 17,9 0,0 Biograftilsyn, Frdb. 27 4 14,8 17,9 82,8
Bevillingsnævn, Horsens 33 5 15,2 14,4 105,2 Biograftilsyn, Horsens 21 6 28,6 14,4 198,4
Bevillingsnævn, Næstved 31 2 6,5 13,7 47,1 Biograftilsyn, Lyngby-T 18 6 33,3 16,3 204,5
Bevillingsnævn, Odense 47 1 2,1 11,3 18,8 Biograftilsyn, Næstved 15 1 6,7 13,7 48,7
Bevillingsnævn, Aalborg 49 7 14,3 15,3 93,4 Biograftilsyn, Odder 11 2 18,2 10,3 176,5
I alt/gennemsnit 247 17 6,9 13,5 50,9 Biograftilsyn, Odense 21 1 4,8 11,3 42,1
Bolig, Horsens 7 1 14,3 14,4 99,2 Biograftilsyn, Aalborg 24 14 58,3 15,3 381,3
Bolig, Næstved 10 0 0,0 13,7 0,0 I alt/gennemsnit 149 37 24,8 13,5 184,4
Bolig, Odense 12 0 0,0 11,3 0,0 Børnehjem, Esbjerg 4 0 0,0 8,6 0,0
Bolig, Aalborg 3 0 0,0 15,3 0,0 Børnehjem, Odense 10 3 30,0 11,3 265,5
I alt/gennemsnit 32 1 3,1 13,7 22,9 Børnehjem, Aalborg 25 8 32,0 15,3 209,2
Brand, Esbjerg 29 0 0,0 8,6 0,0 I alt/gennemsnit 39 11 28,2 11,7 240,7
Brand, Frdb. 7 0 0,0 17,9 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Esbjerg 3 0 0,0 8,6 0,0
Brand, Horsens 36 0 0,0 14,4 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Frdb. 20 5 25,0 17,9 139,7
Brand, Næstved 29 0 0,0 13,7 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Horsen 8 2 25,0 14,4 173,6
Brand, Odder 9 0 0,0 10,3 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Lyngby-T 36 5 13,9 16,3 85,2
Brand, Odense 36 0 0,0 11,3 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Næstved 7 2 28,6 13,7 208,6
Brand, Aalborg 43 0 0,0 15,3 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Odder 1 0 0,0 10,3 0,0
I alt/gennemsnit 189 0 0,0 13,1 0,0 Kirkebestyrelse/inspektion, Aalborg 18 4 22,2 15,3 145,2
Bygning, Esbjerg 46 0 0,0 8,6 0,0 I alt/gennemsnit 93 18 19,4 13,8 140,5
Bygning, Frdb. 9 0 0,0 17,9 0,0 Kirkegaardsbestyrelse, Esbjerg 24 1 4,2 8,6 48,7
Bygning, Horsens 34 0 0,0 14,4 0,0 Kirkegaardsbestyrelse, Odder 3 1 33,3 10,3 323,6
Bygning, Lyngby-T 2 0 0,0 16,3 0,0 Kirkegaardsbestyrelse, Odense 46 7 15,2 11,3 134,7
Bygning, Næstved 32 0 0,0 13,7 0,0 Kirkegaardsbestyrelse, Aalborg
Kirkegaardsbestyrelse/ begravelsesvæsen,
35 10 28,6 15,3 186,7
Bygning, Odder 15 0 0,0 10,3 0,0 Frdb. 23 3 13,0 17,9 72,9
Bygning, Odense 34 0 0,0 11,3 0,0 I alt/gennemsnit 131 22 16,8 12,7 132,5
Bygning, Aalborg 41 0 0,0 15,3 0,0 Politirådet, Esbjerg 8 0 0,0 8,6 0,0
I alt/gennemsnit 213 0 0,0 13,5 0,0 Politirådet, Frdb. 12 0 0,0 17,9 0,0
Indkvartering, Esbjerg 30 0 0,0 8,6 0,0 Politirådet, Odense 13 0 0,0 11,3 0,0
Indkvartering, Horsens 16 0 0,0 14,4 0,0 Politirådet, Aalborg 8 0 0,0 15,3 0,0
Indkvartering, Næstved 21 0 0,0 13,7 0,0 I alt/gennemsnit 41 0 0,0 13,3 0,0
Indkvartering, Odense 30 0 0,0 11,3 0,0 Session, Esbjerg 30 0 0,0 8,6 0,0
Indkvartering, Aalborg 32 0 0,0 15,3 0,0 Session, Odense 20 0 0,0 11,3 0,0
I alt/gennemsnit 129 0 0,0 12,7 0,0 Session, Aalborg 2 0 0,0 15,3 0,0
I alt/gennemsnit 52 0 0,0 11,7 0,0
Side 1 af 2
Antal kvinder
Andel kvinder
Kvindeandel i by/sogneråd 1909-1950
Kvindernes deltagelsesgrad

Kommissioner/nævn fortsat Antal medlemmer
Antal kvinder
Andel kvinder
Kvindeandel i by/sogneråd 1909-1950
Kvindernes deltagelsesgrad
Øvrige hverv fortsat Antal medlemmer
Skole, Esbjerg 44 4 9,1 8,6 106,2 Sygekasse, Esbjerg 5 0 0,0 8,6 0,0
Skole, Frdb. 32 4 12,5 17,9 69,8 Sygekasse, Frdb. 9 0 0,0 17,9 0,0
Skole, Horsens 45 6 13,3 14,4 92,6 Sygekasse, Horsens 12 0 0,0 14,4 0,0
Skole, Lyngby-T 46 8 17,4 16,3 106,7 Sygekasse, Lyngby-T 7 0 0,0 16,3 0,0
Skole, Næstved 35 8 22,9 13,7 166,8 Sygekasse, Næstved 5 0 0,0 13,7 0,0
Skole, Odder 35 7 20,0 10,3 194,2 Sygekasse, Odder 8 0 0,0 10,3 0,0
Skole, Odense 49 12 24,5 11,3 216,7 Sygekasse, Odense 6 0 0,0 11,3 0,0
Skole, Aalborg 70 21 30,0 15,3 196,1 Sygekasse, Aalborg 8 0 0,0 15,3 0,0
I alt/gennemsnit 356 70 19,7 13,5 146,0 I alt/gennemsnit 60 0 0,0 13,5 0,0
Sundhed, Esbjerg 36 5 13,9 8,6 162,3 Teknisk skoles bestyrelse, Esbjerg 17 1 5,9 8,6 68,7
Sundhed, Frdb. 34 2 5,9 17,9 32,9 Teknisk skoles bestyrelse, Frdb. 4 0 0,0 17,9 0,0
Sundhed, Horsens 31 3 9,7 14,4 67,2 Teknisk skoles bestyrelse, Horsens 33 0 0,0 14,4 0,0
Sundhed, Lyngby-T 9 3 33,3 16,3 204,5 Teknisk skoles bestyrelse, Lyngby-T 9 0 0,0 16,3 0,0
Sundhed, Næstved 25 5 20,0 13,7 146,0 Teknisk skoles bestyrelse, Næstved 1 0 0,0 13,7 0,0
Sundhed, Odder 25 0 0,0 10,3 0,0 Teknisk skoles bestyrelse, Odense 19 0 0,0 11,3 0,0
Sundhed, Odense 23 1 4,3 11,3 38,5 Teknisk skoles bestyrelse, Aalborg 21 0 0,0 15,3 0,0
Sundhed, Aalborg 52 11 21,2 15,3 138,3 I alt/gennemsnit 104 1 1,0 13,9 6,9
I alt/gennemsnit 235 30 12,8 13,5 94,8 Tilsyn med plejebørn, Esbjerg 23 8 34,8 8,6 406,3
Ungdomsnævn, Esbjerg 8 3 37,5 8,6 438,1 Tilsyn med plejebørn, Horsens 5 2 40,0 14,4 277,8
Ungdomsnævn, Horsens 6 0 0,0 14,4 0,0 Tilsyn med plejebørn, Aalborg 8 8 100,0 15,3 653,6
Ungdomsnævn, Odder 4 0 0,0 10,3 0,0 Tilsyn med plejebørn/plejehjem, Lyngby-T 13 9 69,2 16,3 424,7
Ungdomsnævn, Odense 4 0 0,0 11,3 0,0 I alt/gennemnsit 49 27 55,1 13,6 404,0
Ungdomsnævn, Aalborg 6 1 16,7 15,3 108,9 Tilsyn med varetægtsfanger, Esbjerg 8 0 0,0 8,6 0,0
I alt/gennemsnit 28 4 14,3 12,0 119,3 Tilsyn med varetægtsfanger, Frdb. 13 6 46,2 17,9 257,8
Ungdomsskolenævn, Esbjerg 6 2 33,3 8,6 389,4 Tilsyn med varetægtsfanger, Horsens 14 2 14,3 14,4 99,2
Ungdomsskolenævn, Frdb. 6 1 16,7 17,9 93,1 Tilsyn med varetægtsfanger, Næstved 12 0 0,0 13,7 0,0
Ungdomsskolenævn, Horsens 6 0 0,0 14,4 0,0 Tilsyn med varetægtsfanger, Odense 14 0 0,0 11,3 0,0
Ungdomsskolenævn, Lyngby-T 4 0 0,0 16,3 0,0 Tilsyn med varetægtsfanger, Aalborg 16 7 43,8 15,3 285,9
Ungdomsskolenævn, Odder 6 3 50,0 10,3 485,4 I alt/gennemsnit 77 15 19,5 13,5 144,0
Ungdomsskolenævn, Odense 5 3 60,0 11,3 531,0 Øvrige hverv i alt 795 131 16,5 13,1 125,6
Ungdomsskolenævn, Aalborg 12 2 16,7 15,3 108,9
I alt/gennemsnit 45 11 24,4 13,4 181,9
Kommissioner/nævn i alt 1474 133 9,0 13,2 68,6
Kilde: bilag 5-12
Side 2 af 2
Antal kvinder
Andel kvinder
Kvindeandel i by/sogneråd 1909-1950
Kvindernes deltagelsesgrad

Bilag 14 Kvindelige kommunalpolitikeres poster som udvalgsformænd mv.
1917 1921 1925 1929 1933 1937 1943 1946 1950 I alt
Formænd udvalg mv. 1 8 6 5 8 12 14 10 18 82
Næstformænd udvalg mv. 1 6 2 1 8 6 6 30
I alt 1 9 6 11 10 13 22 16 24 112
Suppleanter til rådmænd 1 1 1 1 4
Distriktsforstandere 2 2
Rådmand 1 1 2
Udvalgstype 1917 1921 1925 1929 1933 1937 1943 1946 1950 I alt
Social/forsorg
Alderdomsunderstøttelse 1 1 2
Alderdomsunderstøttelse og
understøttelse af børn af enker 1 1
Alders og invaliderente 1 1 2
Børneværn 1 1 3 3 8
Fattigvæsen 1 1 2
Kommunalt køkken 1 1 2 2 1 2 2 11
Social forsorg 1 1 2
Socialudvalg 1 1 2 3 7
Spædbørnssundhedspleje 1 2 3
Sygehus 1 1 1 1 1 2 7
Sygepleje/kommunale bade 1 1
Understøttelse af børn af enker 3 1 3 2 9
Social/forsorgs udvalg i alt 55
Tekniske udvalg
Badeanstalt 1 1 2
Gaders og vejes benævnelse 1 1
Lystanlæg/skov, parker, anlæg 1 1 1 2 5
Tekniske udvalg i alt 8
Kulturelle udvalg
Biblioteket 1 1 2 3 7
Kulturelle formål 1 1 2
Populære foredrag 1 1
Kulturelle udvalg i alt 10
Undervisningsudvalg
Skoleudvalg 1 1 2 4
Undervisningsudvalg i alt 4
Øvrige hverv
Biograftilsyn 1 1 2 1 1 6
Børnehjem 1 1 1 1 4
Kirke/kirkegård 2 2
Plejebørn 1 1
Tilsyn med børn 1 2 3
Øvrige hverv i alt 16
Kommissioner/nævn
Skolekommission 2 2 3 1 8
Ungdomsskolenævn 1 1
Kommissioner og nævn i alt 9
Formelle/økonomiske udvalg
Legatvæsen 1 2 1 1 2 3 10
Formelle/økonomiske udvalg i alt 10
Alle områder 1 9 6 11 10 13 22 16 24 112
Side 1 af 3

Liste over kvindelige kommunalpolitikere med formands- og næstformandsposter
NFM er næstformand, øvrige er formænd
År Sted Formands/næstformandspost og navn
1917 Odense Alderdomsunderstøttelse, frk. Kathrine Jensen
1921 Aalborg Kommunalt køkken, fru Kirstine Jensen
Plejebørn, fru Kirstine Jensen
Sygehus, fru Jensen Storch
Understøttelse af børn af enker, fru Kirstine Jensen
Understøttelse af børn af enker, fru Marie Jensen (NFM)
Horsens Understøttelse af børn af enker fru Jensen
Lyngby-Taarbæk Distriktsforstandere 3/9 fru Hoffmann og frk. Hoffmeyer
Odder Fattigvæsen, fru Dolleris
Odense Alderdomsunderstøttelse, frk. Kathrine Jensen
Understøttelse af børn af enker, frk. Kathrine Jensen
Børnehjem, fru Sofie Jørgensen
1925 Aalborg Kommunalt køkken, fru Marie Jensen
Tilsyn med børn, fru Marie Jensen
Understøttelse af børn af enker, fru Marie Jensen
Odense Legatvæsen, fru Hansen
Suppl. for rådmand, fru Sofie Jørgensen
Sygehus, fru Sofie Jørgensen
Sygepleje/komm. bade, fru Sofie Jørgensen
1929 Aalborg Bibliotek, fru Kirstine Jensen (NFM)
Kommunalt køkken, fru Marie Jensen, fru Kirstine Jensen (NFM)
Skoleudvalg, fru Jensen Storch
Sygehus, fru Jensen Storch
Tilsyn med børn, fru Marie Jensen, fru Kirstine Jensen (NFM)
Understøttelse af børn af enker, fru Marie Jensen
Understøttelse af børn af enker, fru Kirstine Jensen (NFM)
Horsens Alderdomsunderstøttelse, fru Jensen
Understøttelse af børn af enker, fru Jensen
1933 Aalborg Bibliotek, fru Marie Jensen
Biograftilsyn, fru Marie Jensen
Kommunalt køkken, fru Marie Jensen, fru Ulkær (NFM)
Understøttelse af børn af enker, fru Ulkær (NFM)
Horsens Legatvæsen, fru Rasmussen
Understøttelse af børn af enker, fru Rasmussen
Odder Fattigvæsen, fru Dolleris
Odense Legartvæsen, frk. Jervelund
Social forsorg, frk. Jervelund
1937 Aalborg Alders og invaliderente, fru Marie Jensen (NFM)
Bibliotek, fru Marie Jensen
Biograftilsyn, fru Marie Jensen
Kommunalt køkken, fru Kirstine Jensen
Skolekommission, fru Marie Jensen
Frederiksberg Bibliotek, fru Frydensberg
Kulturelle formål, fru Frydensberg
Stedfortræder for rådmand, fru Frydensberg
Horsens Badeanstalt, frk. Nielsen
Kommunens skove, parker og anlæg, frk. Nielsen (FM)
Legatvæsen, fru Rasmussen
Skolekommission, fru Rasmussen
Odder Børneværn, fru Dolleris
Socialudvalg, fru Dolleris
Side 2 af 3

1943 Aalborg Bibliotek, fru Marie Jensen, fru Ulkær (NFM)
Biograftilsyn, fru Marie Jensen, fru Ulkær (NFM)
Børnehjem, fru Ulkær (NFM)
Børneværn, fru Ulkær (NFM)
Kommunalt køkken, fru Kirstine Jensen, fru Christensen (NFM)
Skolekommission, fru Marie Jensen
Social forsorg, fru Ulkær (NFM)
Sygehus, fru Ulkær (NFM)
Ungdomsskolenævn, fru Marie Jensen
Frederiksberg Bibliotek, fru Frydensberg
Gaders og vejes benævnelse, fru Husman
Kulturelle formål, fru Frydensberg
Rådmand, fru Frydensberg
Horsens Lystanlæg, frk. Nielsen
Spædbørnsundhedspleje, Fru Rasmussen
Odder Socialudvalg, fru Mejlbjerg (NFM)
Odense Legatvæsen, fru Sofie Pedersen
Populære foredrag, fru Sofie Pedersen
Skolekommission, fru Sofie Pedersen
Skoleudvalg, fru Sofie Pedersen
1946 Aalborg Alders og invaliderente, fru K. Jensen (NFM)
Biograftilsyn, fru K. Jensen
Børnehjem, fru K. Jensen (NFM)
Børneværn, fru K. Jensen (NFM)
Skolekommission, fru K. Jensen (NFM)
Sygehus, fru A. Christensen (NFM)
Frederiksberg Rådmandssuppl, fru Leisner
Horsens Badeanstalt, fru Andersen
Børneværn, fru Rasmussen
Legatvæsen, fru Andersen
Skolekommission, fru Rasmussen
Skov, parker, anlæg, frk. Nielsen
Næstved Børneværn, fru Andersen
Socialudvalg, fru Andersen
Odder Socialudvalg, fru Mejlbjerg (NFM)
Odense Legatvæsen, fru Sofie Pedersen
Skolekommission, fru Sofie Pedersen
1950 Aalborg Biograftilsyn, fru E. Christensen
Kilde: konstitueringsoplysninger, se bilag 5-12
Børnehjem, fru A. Christensen (NFM)
Kommunalt køkken, fru E. Christensen, fru A. Christensen (NFM)
Sygehus, fru Larsen, fru A. Christensen
Esbjerg Legatvæsen, fru Nielsen
Skoleudvalg, frk Hald
Socialudvalg, fru Nielsen
Frederiksberg Rådmand, fru Munch, stedfortræder fru Dalsgaard-Nielsen
Horsens Børneværn, fru Rasmussen, fru Sørensen (NFM)
Legatvæsen, fru Sørensen
Lyngby-Taarbæk Kirke, fru Christensen
Lystanlæg, frk. Nielsen, fru Sørensen (NFM)
Spædbørnsundhedspleje, Fru Rasmussen, fru Sørensen (NFM)
Næstved Børneværn, fru Andersen
Socialudvalg, fru Andersen
Odder Socialudvalg, Sigrid Mejlbjerg
Odense Kirkegaard, Dagmar Carlsen-Skiødt
Legatvæsen, Eli Rosenfeldt Hansen
Skolekommission, Dagmar Carlsen-Skiødt
Skoleudvalg, Dagmar Carlsen-Skiødt
Side 3 af 3