Fucking ÅmÅl - MIX Copenhagen
Fucking ÅmÅl - MIX Copenhagen
Fucking ÅmÅl - MIX Copenhagen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
C O P E N H A G E N<br />
G A Y & L E S B I A N<br />
FilmFESTiVAl<br />
2 0 0 8<br />
<strong>Fucking</strong> <strong>ÅmÅl</strong><br />
Et undervisningsmateriale af<br />
Karen Ewers, Bonnie Vittrup<br />
og Cecilie Nørgaard.
TIL LÆREREN<br />
lærErVEjlEdning Til <strong>Fucking</strong> <strong>ÅmÅl</strong><br />
Undervisningsmaterialet til filmen <strong>Fucking</strong> Åmål<br />
er differentieret således, at det er muligt for<br />
eleverne at arbejde med opgaverne efter at have<br />
set filmen en enkelt gang og stille spørgsmål til<br />
filmen ud fra nogle elementære filmanalytiske<br />
redskaber. Opgaverne beskæftiger sig dels med<br />
filmen, men også mere specifikt med de eksistentielle<br />
perspektiver filmen udstikker omkring seksualitet,<br />
køn og identitet. Ved de fleste opgaver<br />
er det op til læreren og klassen at vurdere, om<br />
de skal løses individuelt, i par, i grupper eller i<br />
plenum, og hvorvidt de skal løses som skriftlige<br />
eller mundtlige opgaver. Læreren og klassen kan<br />
vælge, om alle skal arbejde med samtlige opgaver<br />
eller om opgaverne skal deles imellem sig<br />
og fremlægges for hinanden til fælles diskussion<br />
og eftertanke.<br />
inTrodukTion Til <strong>Fucking</strong> <strong>ÅmÅl</strong><br />
<strong>Fucking</strong> Åmål er en populær svensk ungdomsfilm<br />
af instruktøren Lukas Moodysson fra 1998. På<br />
trods af sin efterhånden lange levetid er filmen<br />
stadig aktuel med sin nutidige, populære æstetik<br />
og eksistentielle tematikker om blandt andet<br />
unge og seksuel identitet. Gennem filmen og det<br />
efterfølgende filmanalytiske arbejde åbnes der<br />
for unges identifikation, refleksion og dannelse.<br />
Filmen omhandler en moderne indre konflikt:<br />
Spændingen mellem det anderledes og individuelle<br />
overfor almindelighed og konformitet. Konflikten<br />
kommer til udtryk gennem hovedpersonerne,<br />
Agnes og Elins, seksuelle relation. Agnes er<br />
ny i byen, hun er flyttet til Åmål med sin mor,<br />
far og lillebror for halvandet år siden, og er ikke<br />
faldet til endnu. Den eneste hun taler med er<br />
filmens anden marginaliserede person, Victorie,<br />
der ekskluderes fra det sociale fællesskab på<br />
grund af hendes fysiske habitus; hun er fysisk<br />
handicappet og kører i rullestol. Agnes bliver<br />
forelsket i Elin i skolen, men betror sig ikke<br />
til nogen – foruden sin computer. Alligevel får<br />
hendes eneste såkaldte ven nys om Agnes´ seksuelle<br />
orientering, og røber Agnes´ hemmelighed<br />
overfor klassekammeraterne i håb om selv at<br />
vinde agtelse herigennem. Åmål er en lille svensk<br />
provinsby, hvor traditionelle forventninger og<br />
fordomme hersker – også til køn og seksualitet.<br />
Samfundet er tydeligvis intolerant og traditionsbåret,<br />
hvilket blandt andet kommer til udtryk<br />
gennem de øvrige klassekammerater og deres<br />
traditionelle måder at opfatte køn og seksualitet<br />
på. En pige er en pige, og en dreng er en dreng,<br />
og der stilles ikke spørgsmålstegn, hverken ved<br />
det faktum(!) eller ved, at deres begær rettes<br />
mod det modsatte køn. De to hovedpersoners<br />
indre og ydre kamp for retfærdiggørelse og<br />
accept af dem selv, hinanden og fra andre udspiller<br />
sig i disse rammer.<br />
Filmens perspektiver handler om minoriteter, ungdomskultur, seksualitet og identitet<br />
– og at turde at stå ved den, man er.<br />
2
TIL LÆREREN<br />
Til “kArAkTEriSTik AF pErSonErnE”<br />
Agnes og Victorie repræsenterer dem i filmen,<br />
der ikke lever op til normerne. Agnes er tilflytter,<br />
hun er indadvendt, klæder sig drenget og er<br />
lesbisk. Victorie sidder i kørestol. Konsekvensen<br />
af ikke at leve op til normerne er, at de bliver<br />
holdt udenfor og mobbet. Agnes føler sig marginaliseret,<br />
både i forhold til at hun er tilflytter<br />
og har svært ved at få venner, og fordi hun er<br />
forelsket i Elin og kan se på de andre i skolen,<br />
at det falder udenfor normen om, at piger og<br />
drenge forelsker sig i hinanden. Hun kommer ud<br />
for følelsesmæssige, bitre sammenstød i forhold<br />
til kammeraterne, forældrene og især Elin på<br />
grund af hendes seksuelle orientering, som hun<br />
stilfærdigt kæmper for.<br />
Elin er populær, går udfordrende klædt og udstråler<br />
en kropslig modenhed. Hun svinger mellem<br />
at være oprørsk og sige fra overfor normalitetens<br />
traditionelle forventninger til hende,<br />
samtidig med at hun afprøver dem ved at indlede<br />
et forhold til den generte, forelskede Johan<br />
- for endelig at acceptere sin seksuelle identitet<br />
og afklaret følge den ud i livet.<br />
Elins mor er alene med Elin og den lidt ældre<br />
søster Jessica. Hun arbejder meget og ser ellers<br />
TV lotto uden kuponer og tager tydeligvis ikke<br />
sin datter alvorligt.<br />
Elins søster, Jessica, er mere tilpasset normerne,<br />
end Elin er, men reflekterer i ny og næ over<br />
kæresten, som optræder afstumpet og ureflekteret<br />
og spreder løgne om Elin. Hun får tilsyneladende<br />
varme følelser for Johan, som er ulykkeligt<br />
forelsket i Elin.<br />
Agnes mor forsøger anmassende at få datteren<br />
til at passe ind i normaliteten og insisterer på<br />
fødselsdagsfesten uden blik for Agnes’ kvaler<br />
og personlighed. Men moren vil gerne have, at<br />
Agnes betror sig til hende, da hun har læst dagbogen,<br />
hvilket ikke lykkes.<br />
Agnes far er mere diskret i sine gentagende<br />
forsøg på at få Agnes til at åbne sig. Han roser<br />
og opmuntrer Agnes og prøver at støtte hende,<br />
men er ikke konkret nok i sin tilgang og får<br />
derfor ikke hjulpet hende.<br />
Til <strong>ÅmÅl</strong> og normEr<br />
I byen Åmål er det tydeligt, hvilke normer der<br />
gælder – også på skolen. Piger forventes at<br />
være kæreste med drenge, og drenge med piger<br />
og hver især skal de leve op til traditionelle<br />
maskuline eller feminine diskurser. Byen Åmål<br />
er et billede på det store samfund. Den gruppe<br />
af unge på skolen, som er in, repræsenterer de<br />
gældende normer. De er smukke, smarte, har<br />
kærester, holder fester og har tjek på, hvad der<br />
”in” og hvad der er ”yt.”<br />
3
TIL LÆREREN<br />
Til “FilmiSkE VirkEmidlEr”<br />
Til “Opbygning/ bereTTermOdel”:<br />
Berettermodellen/ Hollywoodmodellen er den<br />
struktur, de fleste film følger. Ved at formulere<br />
modellens punkter får eleverne illustreret<br />
fortællingens komposition, og hvordan spænding-<br />
en i fortællingen konstrueres omkring problemstillingerne<br />
og personerne.<br />
1. Anslag: Agnes skriver dagbog på computeren.<br />
2. præsentation: Elin, Jessica og moren præsenteres.<br />
Og Agnes familie med mor, far og lillebror,<br />
samt miljøet præsenteres.<br />
3. Uddybning: Skolen hvor Agnes drømmer om<br />
Elin, mens Elins venner snakker om kærester,<br />
driller mm. Agnes skal holde fødselsdag, men<br />
ved på forhånd, at ingen vil komme udover Victorie,<br />
som heller ingen venner har.<br />
4. point of no return: Elin kysser Agnes på<br />
værelset som led i et væddemål, men får dårlig<br />
samvittighed, og ukendte følelser spirer frem.<br />
Agnes vil begå selvmord, da Elin efterfølgende<br />
løber væk og afviser hende.<br />
5. Konfliktoptrapning: Elin undgår Agnes og<br />
prøver at være kæreste med Johan. Agnes er<br />
frustreret og opsøger Elin og giver hende en lussing.<br />
Elin er også frustreret og erkender undervejs,<br />
at det ikke er Johan, hun er forelsket i.<br />
6. Klimaks: Elin trækker Agnes med ind på toilettet<br />
og bekender sin kærlighed til Agnes, som<br />
langsomt begynder at have tillid til hende igen.<br />
7. Konfliktløsning: De åbner toiletdøren og<br />
bekender sammen deres kærlighe for alle på<br />
skolen.<br />
8. Udtoning: De går smilende hånd i hånd gennem<br />
mængden af elever, lærere og venner.<br />
Til “Anmeldelse, FOrOmTAle, inTerview<br />
eller rOllespil”:<br />
Opgaverne er tænkt som evaluerende på forløbet<br />
og lægger op til meddigtning som en analyserende<br />
tilgang til problemstillingerne, hvor eleverne<br />
får mulighed for at bruge egne følelser og erfaringer<br />
og forholde sig til deres viden og indsigt i<br />
enten de skriftlige opgaver udformet i forskellige<br />
genrer eller i dramaøvelsen. Evt. fremlægges de<br />
skriftlige opgaver og elevernes overvejelser over<br />
processen.<br />
Til “AFslUTTende evAlUering”:<br />
Afslutningsvis arbejder eleverne med to mindmaps<br />
om homoseksualitet og normalitet og<br />
sammenligner dem med de mindmaps, som de<br />
udarbejdede indledningsvist inden filmvisningen<br />
– og diskuterer hvorvidt de har fået ny viden<br />
og indsigt, og hvad der har gjort størst indtryk i<br />
forløbet, og hvor deres forforståelser har rykket<br />
sig osv.<br />
linKs:<br />
www.bedreseksualundervisning.dk<br />
www.dfi.dk<br />
www.dr.dk/kortfilm<br />
www.lbl.dk<br />
www.scoop.mb.dk<br />
4
TIL ELEVEN<br />
<strong>Fucking</strong> <strong>ÅmÅl</strong>
TIL ELEVEN<br />
inTrodukTion Til <strong>Fucking</strong> <strong>ÅmÅl</strong><br />
Løs opgaven og diskuter<br />
RESUMÉ<br />
- Lav i fællesskab et resumé af filmen <strong>Fucking</strong> Åmål fx hvem, hvad og hvor.<br />
Start evt. i den ene ende af klassen, og supplér hinandens fortælling på tur.<br />
Skift tur løbende, således at alle får sagt noget, og korrigerer hinanden, hvis noget skulle<br />
glemmes i farten.<br />
Løs opgaverne og diskuter<br />
KARAKTERISTIK AF PERSONERNE<br />
- Sæt filmens personer i den varme stol.<br />
Forbered spørgsmål til de forskellige personer fra filmen.<br />
Sæt en stol i midten af klassen, og sæt jer på skift i den varme stol.<br />
Indtag rollen som en person fra filmen, og svar som personen fra filmen ville svare på klas<br />
sens spørgsmål.<br />
- Lav en ydre og en indre personkarakteristik af de to piger.<br />
- Lav efterfølgende en liste over deres forskelle og ligheder.<br />
- Diskutér hinandens lister.<br />
2
TIL ELEVEN<br />
Løs opgaven og diskuter<br />
ÅMÅL OG NORMER<br />
- Karakterisér med tillægsord byen Åmål. Diskutér og begrund efterfølgende jeres mening<br />
med replikker og situationer fra filmen:<br />
Hvilke uskrevne regler/ normer er in i Åmål?<br />
Hvordan forventer man, at pigerne henholdsvis drengene gør og er?<br />
Hvem sætter normerne/ laver de udskrevne regler for, hvad der er normalt i filmen?<br />
Hvem lever ikke op til de gældende normer og hvorfor?<br />
Agnes´ lillebror har hørt, at Agnes er lesbisk og spørger deres mor, hvad det er, og om hun<br />
så skal på hospitalet. Hvordan kommer det i øvrigt til udtryk i filmen, at den eneste rigtige<br />
seksualitet i Åmål er heteroseksualitet?<br />
Hvordan ville normerne og konflikterne have set ud, hvis historien udspillede sig i en storby?<br />
Hvorfor?<br />
3
TIL ELEVEN<br />
AT SpringE ud<br />
Læs teksten<br />
”At springe ud” betyder, at man fortæller andre, at man er homoseksuel. Det kan være,<br />
at man fortæller det til sine forældre, til en ven, eller i skolen. Om man har lyst til at<br />
fortælle eksempelvis sine forældre om det, afhænger ofte af, hvilket forhold man i øvrigt<br />
har til sine forældre. Snakker man sammen om personlige ting til hverdag, eller vil man<br />
helst have en del af sit liv og sin seksualitet for sig selv?<br />
For de fleste unge betyder det at springe ud en masse tanker om, hvem de er, og hvordan<br />
de vil leve deres liv. Ind i mellem kræver det, at man gør op med det, som de har lært<br />
er det rigtige eller det normale.<br />
Det kan være meget forskelligt, hvordan forældre og omgivelser reagerer, når man springer<br />
ud som homoseksuel. De allerfleste forældre har brug for tid til at vænne sig til tanken, og<br />
de skal også igennem alle de spørgsmål, som den unge selv har været igennem.<br />
Løs opgaven og diskutér<br />
OPGAVER AT SPRINGE UD<br />
- Vælg mellem:<br />
a) Beskriv Agnes’ tanker og følelser i brevform til en fortrolig ven eller veninde.<br />
b) Skriv en fiktiv samtale som replikker mellem Agnes og faren, hvor hun betror ham sine<br />
problemer.<br />
- Diskutér efterfølgende:<br />
Er det forståeligt, at Agnes er fortvivlet? Forklar.<br />
Er det acceptabelt, at Agnes er fortvivlet? Forklar.<br />
Hvordan prøver faren at hjælpe? Og moren?<br />
På hvilke måder kunne Agnes´ forældre have hjulpet hende ud af fortvivlelsen?<br />
Hvilke forventninger føler Agnes, at moren har til hende?<br />
Kunne Agnes have handlet anderledes? Forklar.<br />
4
TIL ELEVEN<br />
kærlighEd<br />
Læs teksten<br />
Den mest grundlæggende uskrevne regel indenfor kærlighed er, at den er mellem en pige<br />
og en dreng. I film, reklamer, børnebøger, i børnehaven, skolen, alle steder udstilles denne<br />
regel. Prøv engang selv at lægge mærke til, hvor ofte det er.<br />
At være homoseksuel betyder, at man bliver tiltrukket af en person af sit eget køn. Det<br />
kan være en følelsesmæssig eller en seksuel tiltrækning. Nogle oplever det første gang som<br />
børn eller teenagere, andre senere i livet. Éns seksualitet udvikler sig ofte i løbet af hele<br />
livet, og mange vil opleve, at det kan skifte, hvad og hvem man forelsker sig i og bliver<br />
tiltrukket af. Det gælder både heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle.<br />
Løs opgaven og diskuter<br />
OPGAVER<br />
- Agnes og Elin kysser hinanden 2 gange i filmen. Beskriv i stikordsform de to kys:<br />
Hvor og hvornår kysser de første gang?<br />
Hvem tager initiativ til kysset?<br />
Hvordan har de det hver især bagefter?<br />
Hvor og hvornår kysser de anden gang?<br />
Hvem tager initiativ til det andet kys?<br />
Hvordan reagerer de hver især bagefter?<br />
- Diskutér deres forhold og begrund din mening med replikker og situationer fra filmen:<br />
Hvad bliver Elin i første omgang fascineret af ved Agnes?<br />
Hvad kan/ har Agnes, som Elin også ønsker at kunne/ have?<br />
Hvorfor siger Elin om Agnes´ homoseksualitet: ”Jeg synes, det er sejt - det vil jeg også<br />
være.”<br />
Hvorfor tror du, at Elin alligevel har svært ved at vælge Agnes til?<br />
Hvad finder de hos hinanden?<br />
5
TIL ELEVEN<br />
FilmiSkE VirkEmidlEr<br />
Læs teksten<br />
De filmiske virkemidler styrer vores interesse og nysgerrighed, fordi de opbygger den<br />
særlige måde filmens historie fortælles på. Såvel indretningen af rummet (location), hvor<br />
der filmes, som hver enkelt rekvisit har en særlig betydning for vores forståelse af filmens<br />
historie og tema. Form og indhold hænger ofte nøje sammen:<br />
- Der er fx mange nærbilleder af Agnes og Elin, så vi får mulighed for at komme tæt på<br />
og få øje på detaljer som fx tårer eller små smil. Jo tættere på vi er, jo mere nysgerrig<br />
er vi efter detaljerne.<br />
- I skolen er flere af scenerne totalbilleder af kantinen eller skolegangene. På den måde<br />
skærpes forskellene mellem de andre og Agnes, og vi får en tydelig fornemmelse af<br />
de vanskeligheder og forhindringer, hun står over for. Jo længere væk vi er, jo mere<br />
interesserede bliver vi i helheden.<br />
Klipning<br />
Filmens mindste del er klippet eller en indstilling, som henviser til kameraets placering.<br />
Flere klip sammensættes til en scene, som både er afgrænset af tid og sted. Flere<br />
scener sammensættes til en sekvens, som er en større sammenhængende del af filmens<br />
historie. Fx er Elin og Jessicas kamp om kakaomælken en scene. Mens scenerne, hvor<br />
Agnes og forældrene venter på fødselsdagsgæsterne til Elin og Jessica løber derfra er<br />
en sekvens.<br />
lys<br />
Lyset kan være et virkemiddel, vi umiddelbart ikke lægger mærke til, men det har en<br />
stor betydning for stemningen - om den er romantisk, uhyggelig eller trist. Lyset er med<br />
til at bestemme, hvor vi fokuserer og viser, hvis der er noget vigtigt, vi skal bemærke<br />
i filmen.<br />
lyd<br />
Lyden som underlægningsmusik eller som baggrund har en stor betydning for oplevelsen<br />
af filmen og styrer vores opfattelse af de forskellige scener i filmen. Den synkrone lyd<br />
hører til det, der sker på billederne, fx er replikkerne og Agnes musik på anlægget, den<br />
synkrone lyd. Den asynkrone lyd hører ikke til det, der sker på billederne og er lagt på<br />
efter optagelserne. Fx er underlægningsmusikken og soundtracket til slut, hvor Agnes<br />
og Elin forlader toilettet hånd i hånd den asynkrone lyd, som øger effekten af vores<br />
oplevelse af scenen og skaber en særlig stemning.<br />
symbolik<br />
Symbol stammer fra symbolon = et tegn på græsk. Symboler viser sig som noget konkret<br />
med en abstrakt betydning og rummer en anden eller større betydning end tegnet i sig<br />
selv udtrykker. Fx repræsenterer plakaterne af henholdsvis Casablanca og Romeo og<br />
Julie på værelserne mere end bare filmplakater: de henviser til nogle af (film)historiens<br />
største kærlighedshistorier - og virker derfor som en slags skjult kommentar til filmens<br />
handling eller budskab.<br />
6
TIL ELEVEN<br />
opbygning/bErETTErmodEl<br />
Læs teksten<br />
berettermodellen: kaldes også Hollywood-modellen, fordi mange film følger den samme<br />
fortællestruktur:<br />
Anslaget: den situation, der sætter filmens handling i gang.<br />
præsentationen: vi føres ind i filmens miljø og præsenteres for hovedpersonerne.<br />
Uddybningen: vi får mere at vide og kommer tættere på hovedpersonerne, så vi bedre<br />
kan interessere os for dem og forstå dem.<br />
point of no return: historiens foreløbige højdepunkt. Hovedpersonerne træffer nogle<br />
vigtige beslutninger og handler på dem - der er ingen vej tilbage. Vi begynder at forstå<br />
konfliktens omfang, og ønsker at se slutningen for at finde ud af, hvordan konflikten<br />
løses.<br />
Konfliktoptrapning: spændingen stiger, der ”kæmpes” forskellige kampe, og alt kan ske.<br />
Klimaks: højdepunktet hvor konflikten løses eller afklares, og en vinder eller taber er<br />
fundet.<br />
Udtoning: afrunder konflikten, og enten etableres en ny orden eller den gamle orden<br />
genopstår.<br />
Løs opgaven<br />
OPGAVE TIL BERETTERMODEL<br />
- Udfyld to og to berettermodellen og få både de store linier og konkrete detaljer med.<br />
7
TIL ELEVEN<br />
gEnrETræk<br />
Løs opgaven<br />
OPGAVER TIL GENRETRÆK<br />
- Diskutér, hvilke elementer fra filmen, der definerer dens genre:<br />
Adskiller <strong>Fucking</strong> Åmål sig fra en traditionel kærlighedshistorie? Forklar.<br />
Adskiller filmen sig fra en traditionel ungdomsfilm? Forklar.<br />
Hvilke andre eksempler på film, der minder om <strong>Fucking</strong> Åmåls genre kan du komme<br />
i tanker om - fx filmens opbygning og tema?<br />
8
TIL ELEVEN<br />
locATion, lyS og TiTEl<br />
Løs opgaverne og diskuter<br />
OPGAVER TIL LOCATION , LYS OG TITEL<br />
- Hurtigskriv om 3 af de forskellige rum/ locations - med så mange detaljer og associationer,<br />
du kan nå:<br />
a) Agnes’ hjem/ værelse<br />
b) Elins hjem<br />
c) Skolen<br />
d) Festen<br />
e) Åmål<br />
f) Gyngerne<br />
g) Broen<br />
- Diskutér locations og dekorationernes betydning:<br />
Hvilke væsentlige ting kan de forskellige locations fortælle om filmens historie og hovedpersonerne?<br />
Hvordan har locations og dekorationerne betydning for forståelsen og oplevelsen af filmen?<br />
Hvilken betydning har det for os som seere, om man kender rummet i forvejen som fx spillereglerne<br />
i en provinsby?<br />
- Lav en collage med billeder, farver, lys og tekst, der beskriver en stemning. Sæt 3 tillægsord<br />
på din collage med relation til stemningen eller brug replikker fra filmen. Vælg<br />
mellem:<br />
a) Kysset mellem Elin og Johan<br />
b) Kysset mellem Agnes og Elin i bilen<br />
c) Agnes og Elin i slutscenen på toilettet<br />
- Fortæl om din collage og forklar dine overvejelser om lyssætningen og farvernes betydning:<br />
Hvad viser din collage?<br />
Hvad skal lyset eller fraværet af lys rette vores opmærksomhed mod?<br />
Hvilke følelser og stemninger skaber farverne?<br />
Hvordan kan lyssætningen og farverne spille en rolle for vores forståelse af film?<br />
- Skriv 5 associationer til filmens titel <strong>Fucking</strong> Åmål.<br />
Hvad betyder <strong>Fucking</strong> Åmål, og hvorfor er det valgt som filmens titel?<br />
Giv et bud på hvilke andre titler, filmen kunne have haft?<br />
9
TIL ELEVEN<br />
AnmEldElSE, ForomTAlE, inTErViEw EllEr rollESpil<br />
Vælg en af følgende opgaver<br />
OPGAVER TIL FOROMTALE, INTERVIEW ELLER ROLLESPIL<br />
a) Anmeldelse:<br />
Lav en kort overskrift, der siger noget vigtigt om filmen<br />
Brug tillægsord i anmeldelsen som fx ”stemningsskabende”, “rørende”, “velspillet”, ”sørgelig”.<br />
Hvorfor var historien god eller ikke god?<br />
Hvordan spillede skuespillerne? Passede de til rollerne?<br />
b) Foromtale:<br />
c) interview:<br />
d) rollespil:<br />
Lav en kort overskrift, der kan sælge filmen.<br />
Skriv om filmens historie og skuespillere i rosende vendinger, så filmen sælges.<br />
Beslut jer hver især for at være én af personerne i filmen - det kan være søsteren, en af<br />
vennerne, kæresterne, forældrene eller Elin eller Agnes. Sæt jer ind i personen, forestil jer,<br />
hvordan det er at være dem. Hvad tænker de? Hvad mener de? Hvad føler de?<br />
Planlæg et fiktivt interview med din makkers person fra filmen om deres forhold til filmens<br />
hovedtema: homoseksualitet.<br />
1) Forbered korte hv-spørgsmål.<br />
2) Vær præcis i dine spørgsmål. Tag udgangspunkt i filmens handling, sted, tid og personer.<br />
3) Spørg ikke om noget, som den interviewede kan svare ja eller nej til.<br />
4) Lad ikke dine egne meninger komme til syne i spørgsmålene.<br />
Gennemfør interviewene og fremlæg det evt. for klassen.<br />
Planlæg og fremfør et rollespil om, hvordan de andre i Åmål (fx forældrene, vennerne,<br />
skolelærerne, eleverne) reagerer på Agnes’ og Elins forhold - og overvej om de uskrevne spill<br />
eregler, fordomme og forventninger vinder over accepten og respekten for forholdet eller om<br />
Elin og Agnes’ mod og kærlighed forandrer spillereglerne og evt. fører til nye.<br />
10