Grønt Regnskab - DONG Energy

More documents

Recommendations

Info

6 Grønt regnskab 2004 Elsam Kraft A/S Studstrupværket Ledelsens redegørelse Overordnede koncern- og markedsforhold Grønt regnskab for Elsams produktionsanlæg udgives som særskilte regnskaber for de enkelte anlæg. Det giver et konkret billede af det enkelte kraftværks miljøaktiviteter og -påvirkninger. Vil man have et lidt bredere billede af Elsams samlede miljøpåvirkninger og -indsats, anbefales det at læse og vurdere regnskabet for Studstrupværket ud fra nedenstående afsnit om årets vind- og vandkraftsituation, miljøaktiviteter på koncernbasis og aktuelle samdriftsforhold. Vind- og vandkraftsituationen Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner var meget lav i 2003 og i de første måneder af 2004. I løbet af 2004 steg vandstanden i det nordiske vandkraftsystem kraftigt, så den vandkraftbaserede el-produktion ved udgangen af året var tilbage på normalt niveau. Samtidig var den vestdanske vindkraftproduktion 12% større i 2004 end i 2003. Produktionen på Elsams centrale kraftværker blev derfor næsten 20% lavere i 2004 end året før. Elsams fælles miljøaktiviteter I begyndelsen af 2004 blev arbejdet med at integrere arbejdsmiljøet i miljøstyringssystemerne på Elsams produktionsanlæg gjort færdigt. Systemerne blev certificerede i henhold til OHSAS 18001, og certificeringen i henhold til ISO 14001 blev fornyet. Arbejdet med certificeringerne og med at gennemføre de mange nye handlingsplaner på arbejdsmiljøområdet har naturligvis haft en central placering i årets miljøarbejde. Sidst på året er arbejdet med indhold og udformning af en fælles sikkerhedshåndbog afsluttet, og de fælles sikkerhedsregler indføres på de enkelte anlæg primo 2005. Indsatsen for at etablere og fastholde medarbejderne som den vigtigste faktor i miljøarbejdet blev videreført i 2004. Godt 40 medarbejdere er uddannet til at fungere som interne auditorer i miljøstyringssystemet. Kvalificeringen af medarbejderne og gensidig intern auditering af miljøstyringssystemerne på de enkelte anlæg bidrager til, at fokus på miljøforbedringer fastholdes. I løbet af året er der indført en række ændrede metoder til opgørelse og overvågning af CO 2-udledningen fra de største af Elsams produktionsanlæg. De nye opgørelses- og overvågningsmetoder blev godkendt af Energistyrelsen i december som et led i indførelsen af den nye CO 2-kvotelov. Ændringerne får betydning for opgørelsen af CO 2-udledningen i 2005. *) TASP er en forkortelse for Tørt AfSvovlingsProdukt. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3). Der blev i 2004 indført nye metoder i forbindelse med målinger af røggassens indhold af svovldioxid, kvælstofilter og støv. De nye metoder giver mere præcise og sikre data for disse udledninger. Samdrift af produktionsanlæg Som et led i Elsams miljøpolitik koordineres driften af både produktions- og deponeringsanlæg på en sådan måde, at miljøpåvirkningerne reduceres. Miljømæssige prioriteringer og inddragelse af miljøomkostninger spiller derfor en vigtig rolle, når produktionen fordeles mellem de enkelte anlæg. Samtidig forbedres anlæggenes drift og funktion løbende for at formindske miljøpåvirkningerne. Det påvirker naturligvis de enkelte anlægs miljøpåvirkninger i forskellig grad. Følgende miljømæssige prioriteringer og systemforbedringer spiller en væsentlig rolle for vurderingerne af tallene i Grønt regnskab 2004 for de enkelte anlæg: • Produktion på Elsams vindmøller har førsteprioritet - kun fare for systemsammenbrud, manglende fjernvarmeforsyning eller lignende forhold vægtes tungere. • Kombineret produktion af el og varme er prioriteret højere end el-produktion uden samtidig fjernvarmeproduktion. • På Herningværket, Enstedværket og Studstrupværket er produktion baseret på biobrændsler prioriteret højere end produktion på øvrige brændsler. • De kraftværker, der kan anvende TASP *) fra Fynsværkets og Studstrupværkets røggasrensningsanlæg i stedet for kalk i deres afsvovlingsanlæg, er prioriteret højt i produktionsfordelingen. • I løbet af året er anvendelsen af TASP i stedet for kalk som afsvovlingsmiddel også indført på Nordjyllandsværket, så TASP nu omsættes til genanvendeligt gips både der og på Esbjergværket. • Der er indgået en række aftaler, som medfører at mineralprodukterne fra afsvovlingsanlæg og afbrænding af brændsler kan anvendes til industrielle formål i større omfang end tidligere. • Afsætningen af TASP til gødningsformål er forøget. • De centrale kraftværkers evne til at producere mere fjernvarme ved en mindre el-produktion er udnyttet bedre end tidligere år. Sammen med en række tekniske og styringsmæssige forbedringer har ovennævnte forhold bl.a. betydet • at Elsams vindkraftproduktion har været stabil på godt 5% af den centrale kraftværksproduktion - trods tekniske problemer med havmøllerne på Horns Rev • at andelen af elektricitet produceret sammen med fjernvarme er større end sidste år
• at behovet for fjernvarmeproduktion på Fynsværket og Nordjyllandsværket i langt højere grad er dækket uden produktion på de ældste og mindst miljøvenlige enheder • at andelen af biobrændsler i forhold til øvrige brændsler er øget • at deponering af mineralprodukter - herunder ikke mindst TASP - er reduceret. Alt i alt er de mange muligheder i forbindelse med samdrift og styring af både produktions- og deponeringsanlæg i 2004 udnyttet, så miljøpåvirkningerne pr. produceret energienhed er faldet på næsten alle anlæg – og dermed for Elsam som helhed. Studstrupværkets drift og miljøforhold i 2004 Blok 1 og 2 I årets løb er skrotningen af anlæggene gjort færdig og den tilknyttede reetablering af bygninger, veje og pladser er udført. Blok 3 Blokken har været ude af drift i næsten halvdelen af årets timer. De væsentligste årsager til den lange udetid har været at: • Der blev gennemført en planlagt hovedrevision fra den 1. april og fire måneder frem. • Blokken har været stoppet på grund af lavt el-behov i yderligere cirka 1.000 timer. • Indkøring af nyt styringsanlæg har givet en del ufrivillige stop. De væsentligste opgaver ved hovedrevisionen var: • Udskiftning af overhederdele. • Revision af roterende luftforvarmer, heriblandt en ombygning. • Revision af turbineanlæg, herunder udskiftning af enkelte skovlrækker i højtryks- og mellemtryksturbiner. • Udskiftning af styrings- regulerings- og overvågningsanlæg (SRO) for kedel og turbine inkl. efterfølgende idriftsættelse af disse anlæg. Blok 4 Blokken har været i drift hele året. Den har dog været ude i korte perioder, blandt andet har der været en lille revision i september måned samt korte stop for reparationsarbejder. Der har endvidere været enkelte uplanlagte stop på grund af fejl. Blokkens rådighed i året har været 95 procent. Ledelsens redegørelse Grønt regnskab 2004 Afsvovlingsanlæg Blok 3 og 4 Rådigheden på anlæggene har været 96,6 procent for blok 3 og 98,8 procent for Blok 4. Den gennemsnitlige afsvovlingsprocent har været 95,6 procent for Blok 3 og 97,8 procent for Blok 4. Der har været problemer med styringen af processen i Blok 4. Det har medført klumpedannelser i transportsystemer og mineralproduktsiloer samt belægninger i skorstensrøret. I andet halvår er processen på både blok 3 og 4 optimeret. Optimeringen ventes at give en bedre drift af anlæggene og en bedre kvalitet af afsvovlingsanlæggets TASP, som dermed kan genanvendes endnu bedre end hidtil. Blok 5 (nødstartanlæg) Driftstiden har været 39 timer med 47 starter. SRO-anlægget blev udskiftet i januar. En del af årets starter er foretaget i forbindelse med idriftsættelse af det nye SRO-anlæg. Fjernvarme Fjernvarmeleverancen har været opretholdt året igennem med undtagelse af afbrydelser i forbindelse med to kedellækager, rensning af skorstensrør den 4. juni samt et antal kortvarige afbrydelser. Genanvendelse af mineralprodukter År 2004 har været et godt år for genanvendelse af mineralprodukter fra Studstrupværkets produktion. Årets status for bundaske er, at hele produktionen, cirka 10.000 tons, er afsat til industriel anvendelse. Af årets flyveaskeproduktion har det været nødvendigt at deponere cirka 8.000 tons, idet flyveaske er en nødvendig komponent i stabilisat, der består af TASP, flyveaske og vand. Resten, mere end 100.000 tons, er genanvendt. Af årets TASP-produktion er cirka 13.000 tons anvendt i Nordjyllandsværkets og Esbjergværkets afsvovlingsanlæg. Cirka 8.500 tons er anvendt industrielt. De resterende cirka 11.500 tons har det været nødvendigt at deponere. Redegørelse for valg af data og tekst Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Studstrupværket de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion af el- og varmeenergi. Data og tekst er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet i Studstrupværkets miljøgodkendelser og de karakteristiske miljøparametre for anlægstypen. 7
Page 1 and 2: ’04 Grønt Regnskab Elsam Kraft A
Page 3 and 4: oringer på matrikel nr. 11, Studst
Page 5: Miljømæssigt er samproduktion af
Page 9 and 10: Arbejdsmiljøcertifikat I foråret
Page 11 and 12: Eksternt miljø For det eksterne mi
Page 13 and 14: sædvanlig, og støjudvikling blev
Page 15 and 16: Data for produktion, forbrug, emiss
Page 17 and 18: Data for produktion, forbrug, emiss
Page 19 and 20: Tilsynsmyndighedens udtalelse Udtal

Grønt Regnskab - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?