Grønt Regnskab - DONG Energy

’04 

Grønt Regnskab 

Elsam Kraft A/S 

Studstrupværket

2 Grønt regnskab 2004 

Basisoplysninger 

Elsam Kraft A/S Studstrupværket 

Navn, beliggenhed og ejerforhold 

Elsam Kraft A/S Studstrupværket ligger på adressen Ny 

Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup. Virksomheden er et af 

de i alt syv centrale vestdanske kraftvarmeværker, der ejes 

og drives af Elsam Kraft A/S. Elsam Kraft A/S er et datterselskab, 

ejet af holdingselskabet Elsam A/S. Begge selskaber 

har hovedkvarter på adressen Overgade 45, 7000 

Fredericia. 

Virksomhedsregistrering og tilsynsmyndigheder 

Elsam Kraft A/S Studstrupværket er registreret som P-enhed 

1.003.065.217 under CVR-nr.: 10-15-31-58. Miljøtilsynsmyndighederne 

er Århus Amt og Århus Kommune. 

Branche og listepunkt 

Studstrupværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg 

med en samlet indfyret effekt på cirka 1.700 MW. Det 

betyder, at virksomheden har: 

• Godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 i bekendtgørelse 

nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse 

af listevirksomhed 

• Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 594 

af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde 

grønt regnskab. 

Hovedaktiviteter 

• Produktion af el til det overordnede el-net under hensyn 

til: 

- Markedsbehovet. 

- Behovet for regulering af effekt og spændingskvalitet. 

- Forsyningssikkerheden. 

• Produktion af fjernvarme til Århus Kommunale Værkers 

fjernvarmenet. 

Væsentligste biaktiviteter 

• Driftsansvarlig for specialdepot i Glatved til mellemlagring 

og deponering af ikke anvendt TASP, flyveaske og 

bundaske fra Elsam Kraft A/S Studstrupværkets hovedaktiviteter. 

Der udarbejdes separat grønt regnskab for 

Glatved depot. 

• Kvalitetssikre tørt afsvovlingsprodukt (TASP), flyveaske 

og bundaske, så produkterne er egnede til industriel anvendelse 

i stedet for deponering. 

• Fremstilling af afsaltet spædevand (deionat) til fjernvarmenettet. 

• Overvågning af de lukkede depoter i Robdrup og Vrold i 

henhold til bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001. 

Virksomhedens personale 

På Studstrupværket er ansat 130 medarbejdere. 

El og varme efterspørges og produceres døgnet rundt. Det 

medfører, at der er behov for døgnbemanding. 

I driftsafdelingen arbejder størstedelen af medarbejderne 

på fast tre-holds skift. 

I brændselsafdelingen er de medarbejdere, der er beskæftiget 

med kul- og halmforsyning, på to-holds skift, medens 

de medarbejdere, der er beskæftiget med udskibning 

af mineralprodukter – tidligere benævnt restprodukter - 

har varierende arbejdstider. I alt er 20 af afdelingens 29 

medarbejdere omfattet heraf. 

Medarbejdere, der er beskæftiget med reparation og vedligehold, 

kan opleve korte perioder med lange arbejdsdage, 

f.eks. ved havari på anlægsdele. 

Af praktiske grunde har 16 medarbejdere, der tilhører andre 

afdelinger i Elsam-koncernen, deres arbejdsplads på 

Studstrupværket. 

I alt er cirka 150 personer beskæftiget på Studstrupværket. 

Gældende miljøgodkendelser 

De væsentligste miljøgodkendelser er: 

• Miljøgodkendelse af 16. december 1993 omfattende 


• Vilkårsændring af 6. oktober 1999 omfattende emissioner, 

spildevand, bundaskelager og endotoxiner. 

• Tillæg af 4. juli 2000 omfattende biomassefyret kedel. 

Stadfæstet af Miljøstyrelsen 29. november 2000. 

• Tillæg af 12. december 2000 omfattende anvendelsen 

af renset spildevand i værkets afsvovlingsanlæg. 

• Tillæg af 2. august 2002 til miljøgodkendelse af 16. december 

1993 omfattende genindfyring af flyveaske 

samt oplagring af bundaske og flyveaske på kulpladsen. 

• Godkendelse af 15. oktober 2002 omfattende etablering 

af benzinanlæg til betjening af Studstrupværkets 

ansatte. 

• Godkendelse af 3. juli 2003 omfattende udvidet tidsrum 

for kørsel med halmtransporter samt oplag af flyveaske. 

• Godkendelse af 29. marts 2004 omfattende fjernelse af 

kulvolde. 

• Regulativ for erhvervsaffald af 2001 fra Århus Kommune. 

Revision af gældende miljøgodkendelser 

Studstrupværkets miljøgodkendelser skal revurderes. Arbejdet, 

der blev påbegyndt i 2003, er en smule forsinket 

i forhold til den oprindelige tidsplan. Imidlertid forventes 

revurderingen at være afsluttet i foråret 2005. Revisionen 

betyder, at alle eksisterende godkendelser samles til 

en godkendelse. 

Indvindings- og udledningstilladelser 

• Tilladelse af 8. februar 1971 til indvinding af grundvand 

fra egne boringer. 

• Tilladelse af 18. februar 1987 til indvinding af vand fra

oringer på matrikel nr. 11, Studstrup by. Tilladelsen 

gælder indvinding af vand til Studstrupværkets afsvovlingsanlæg. 

• Tilladelse af 16. februar 1996 til udledning af spildevand 

til det kommunale spildevandssystem. 

Ansøgninger og afgørelser 

I øjeblikket behandler Århus Amt to miljøansøgninger fra 

Studstrupværket. Den ene vedrører tilladelse til at anvende 

sulfatholdigt spildevand fra andre af Elsam-koncernens anlæg 

i Studstrupværkets afsvovlingsanlæg. Vandet kan herved 

nyttiggøres – og man undgår at sende det til det lokale 

spildevandsrensningsanlæg. 

Den anden ansøgning omhandler Studstrupværkets tilladelse 

til at modtage halm om søndagen. Tilladelsen, der 

bortfalder 1. juli 2005, ønskes opretholdt, idet vi ønsker at 

forøge kapaciteten for indfyring af halm, fra cirka 100.000 

tons pr. år til cirka 140.000 tons pr. år. 

Miljøstyrelsen har færdigbehandlet og godkendt Studstrupværkets 

affaldsplan for havnens modtagelse og håndtering 

af affald fra skibe. 


Grønt regnskab 2004 

Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 

Studstrupværkets råvareforbrug består primært af brændslerne 

kul, halm og svær brændselsolie. Brændt kalk anvendes 

i afsvovlingsanlæggene. Vand anvendes til det interne 

vand-/dampkredsløb og spædning af fjernvarmesystemet. 

Kemikalier anvendes til vandbehandling. I afsvovlingssanlæggene 

anvendes renset spildevand. 

Forbrug og omsætning af råvarer medfører en række miljøpåvirkninger, 

hvoraf de vigtigste er: 

• Røggas med indhold af kuldioxid (CO 2), svovldioxod 

(SO 2), kvælstofilter (NO X), kulilte (CO) støv og tungmetaller. 

• Spildevand til kommunalt rensningsanlæg. 

• Mineralprodukter i form af bundaske samt flyveaske og 

tørt TASP fra røgrensningen. 

• Affald, der indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding 

eller deponering i henhold til regulativer fra Århus 

Kommune. 

• Støj. 

• Lugt fra olielager. 

• Kølevand i form af havvand. 

3


Kul 

Brændselsolie 

Letolie 

Halm 

Kraftværksprocessen på Studstrupværket 

El- og varmeproduktion på Studstrupværket er baseret på 

kul og halm som hovedbrændsler. Brændselsolie anvendes 

ved opstart af kedlerne til Blok 3 og 4. 

Processen, der er vist på tegningen herunder, sker i korte 

træk ved at kulstøv og evt. snittet halm (1) blæses ind i 

kedlens fyrrum (2), hvor det brænder. Forbrændingen opvarmer 

kedelvæggene (3), der består af vandfyldte rør. 

Vandet i rørvæggene fordamper, dampen ledes via overhedere 

til turbinen (4), som derved drives rundt. Generatoren 

(5), der er tilkoblet turbinen, producerer elektricitet til det 

overordnede el-net. Når dampen har afgivet sin energi, ledes 

den til kondensatoren (6), hvor den køles med havvand 

og kondenserer til vand, der igen pumpes ind på kedlen. 

På turbinen findes dampudtag, der gør det muligt at lede 

en del af dampen til separate fjernvarmevekslere (7). Herved 

kan el- og varmeproduktion i stort omfang tilpasses 

det aktuelle behov. Den producerede fjernvarme pumpes 

via to rørpar til Århus Kommunale Værkers fjernvarmenet. 

Akkumulatortanken (8) gør det muligt at producere og lagre 

fjernvarme på tidspunkter, der er uafhængige af behovet 

for varme. Når kul og halm er brændt ud i kedlen, ledes 

røggassen gennem elektrofiltret (9), hvor mere end 99 

procent af flyveasken fanges. 

Luft 

Ferskvand 

Renset 

spildevand 

Kølevand 

Kemikalier 

Råvarer 

11 

 

 

Basisoplysnionger 

Produktionsprocessen på Studstrupværket 

Røggas med indhold af CO2, NOX SO2, CO, 

støv, tungmetaller mv. 

10 

Regn-, spilde- og procesvand til recipient. 

Spildevand til rensningsanlæg 

1 

9 

 

2 

3 

Herefter ledes røggassen gennem afsvovlingsanlægget 

(10), hvor mere end 97 procent af svovlindholdet fanges. 

Bundaske fra forbrændingen tages hovedsageligt ud i bunden 

af kedlen, mens den lette del fanges i elektrofiltret. 

Kombinationen af el- og varmeproduktion 

Studstrupværket fremstiller el og varme i en og samme 

proces – og på en sådan måde, at stor el-produktion medfører 

mindre varmeproduktion og vise versa. Behov for el 

og varme er imidlertid store på samme tid af døgnet. Og da 

fjernvarme til Århus og omegn næsten udelukkende produceres 

på Studstrupværket, har det i nogle situationer været 

nødvendigt at reducere elproduktionen til fordel for varmeproduktionen 

- og omvendt. 

Ved at anvende akkumulatortanken, der egentlig blot er en 

termokande med en volumen på 30.000 m3 vand, opnås, 

at energien og anlæggets produktionskapacitet kan udnyttes 

optimalt. I perioder med mindre behov for el kan 

produceres ekstra varme, som lagres i tanken. I perioder 

med stort behov for både el og varme kan el-produktionen 

maksimeres, fordi fjernvarmeproduktion kan suppleres eller 

erstattes med fjernvarmevand fra tanken. 

6 7 

TASP (Tørt AfSvovlingsProdukt) 

flyveaske og bundaske 

4 5 

8 

6 

Erhvervs-, husholdnings- og 

kemikalieaffald til bortskaffelse 

Elektricitet 

Fjernvarme 

Opvarmet 

kølevand

Miljømæssigt er samproduktion af el og varme en fordel, 

fordi man udnytter brændslet næsten dobbelt så godt, som 

når der kun produceres el. Høj udnyttelse af brændslet betyder 

mindre CO2-udledning og færre forurenende mineralprodukter 

– og dermed mindre miljøbelastning. Akkumulatortanken 

forstærker miljøfordelen, fordi den giver bedre 

driftsbetingelser for Studstrupværket, der kan køre med højere 

brændselsudnyttelse (høj virkningsgrad) døgnet rundt. 

Anvendelse af akkumulatortanken 

Akkumulatortankens system er forbundet til Studstrupværkets 

eksisterende fjernvarmesystem (1). Når tanken 

oplades (opvarmes), sker det ved at pumperne (2) trækker 

koldt vand ud af tankens nederste diffusor (3) og pumper 

det ind i værkets fjernvarmesystem, hvor det opvarmes. 

Herefter ledes vandet via reguleringsventilerne (4) og den 

øverste diffusor (5) tilbage til tanken. Ved afladning trækkes 

varmt vand ud via den øverste diffusor, og koldt vand 

returneres til tanken via den nederste diffusor. 

Diffusorerne forhindrer store strømninger, så en klar adskillelse 

mellem det kolde og det varme lag opretholdes. Skillelaget 

er kun cirka én meter tykt. 

5 

3 



Ud over det ovenfor skitserede er anlægget udstyret med 

et trykholdesystem, som skal opretholde et veldefineret 

tryk i systemet. Endvidere er etableret en dampgenerator, 

som lægger en damppude over vandoverfladen, hvorved 

korrosion af tanken forebygges. 

Endelig er tanken forsynet med sikkerhedsventiler og overløbssystem, 

som sikrer, at tryk og vandstand ikke bliver for 

højt. 

Styring, regulering og overvågning af anlægget foretages 

fra Studstrupværkets kontrolrum. 

Pumper, trykholdesystem, dampgenerator m.v. er placeret 

i et separat pumpehus, hvor også el-anlæg og kontrolsystem 

er installeret. 

Tank Pumpehus Blok 3 og 4 

2 

4 

1 

5



Ledelsens redegørelse 

Overordnede koncern- og markedsforhold 

Grønt regnskab for Elsams produktionsanlæg udgives som 

særskilte regnskaber for de enkelte anlæg. Det giver et 

konkret billede af det enkelte kraftværks miljøaktiviteter 

og -påvirkninger. 

Vil man have et lidt bredere billede af Elsams samlede miljøpåvirkninger 

og -indsats, anbefales det at læse og vurdere 

regnskabet for Studstrupværket ud fra nedenstående 

afsnit om årets vind- og vandkraftsituation, miljøaktiviteter 

på koncernbasis og aktuelle samdriftsforhold. 

Vind- og vandkraftsituationen 

Vandstanden i de norske og svenske vandmagasiner var 

meget lav i 2003 og i de første måneder af 2004. I løbet 

af 2004 steg vandstanden i det nordiske vandkraftsystem 

kraftigt, så den vandkraftbaserede el-produktion ved udgangen 

af året var tilbage på normalt niveau. 

Samtidig var den vestdanske vindkraftproduktion 12% 

større i 2004 end i 2003. Produktionen på Elsams centrale 

kraftværker blev derfor næsten 20% lavere i 2004 

end året før. 

Elsams fælles miljøaktiviteter 

I begyndelsen af 2004 blev arbejdet med at integrere arbejdsmiljøet 

i miljøstyringssystemerne på Elsams produktionsanlæg 

gjort færdigt. Systemerne blev certificerede i 

henhold til OHSAS 18001, og certificeringen i henhold til 

ISO 14001 blev fornyet. 

Arbejdet med certificeringerne og med at gennemføre de 

mange nye handlingsplaner på arbejdsmiljøområdet har naturligvis 

haft en central placering i årets miljøarbejde. Sidst 

på året er arbejdet med indhold og udformning af en fælles 

sikkerhedshåndbog afsluttet, og de fælles sikkerhedsregler 

indføres på de enkelte anlæg primo 2005. 

Indsatsen for at etablere og fastholde medarbejderne som 

den vigtigste faktor i miljøarbejdet blev videreført i 2004. 

Godt 40 medarbejdere er uddannet til at fungere som interne 

auditorer i miljøstyringssystemet. Kvalificeringen af 

medarbejderne og gensidig intern auditering af miljøstyringssystemerne 

på de enkelte anlæg bidrager til, at fokus 

på miljøforbedringer fastholdes. 

I løbet af året er der indført en række ændrede metoder til 

opgørelse og overvågning af CO 2-udledningen fra de største 

af Elsams produktionsanlæg. De nye opgørelses- og 

overvågningsmetoder blev godkendt af Energistyrelsen i 

december som et led i indførelsen af den nye CO 2-kvotelov. 

Ændringerne får betydning for opgørelsen af CO 2-udledningen 

i 2005. 

*) TASP er en forkortelse for Tørt AfSvovlingsProdukt. Hovedbestanddelen er kalciumsulfit (CaSO3). 

Der blev i 2004 indført nye metoder i forbindelse med målinger 

af røggassens indhold af svovldioxid, kvælstofilter og 

støv. De nye metoder giver mere præcise og sikre data for 

disse udledninger. 

Samdrift af produktionsanlæg 

Som et led i Elsams miljøpolitik koordineres driften af både 

produktions- og deponeringsanlæg på en sådan måde, at 

miljøpåvirkningerne reduceres. Miljømæssige prioriteringer 

og inddragelse af miljøomkostninger spiller derfor en vigtig 

rolle, når produktionen fordeles mellem de enkelte anlæg. 

Samtidig forbedres anlæggenes drift og funktion løbende 

for at formindske miljøpåvirkningerne. Det påvirker naturligvis 

de enkelte anlægs miljøpåvirkninger i forskellig grad. 

Følgende miljømæssige prioriteringer og systemforbedringer 

spiller en væsentlig rolle for vurderingerne af tallene i 

Grønt regnskab 2004 for de enkelte anlæg: 

• Produktion på Elsams vindmøller har førsteprioritet - kun 

fare for systemsammenbrud, manglende fjernvarmeforsyning 

eller lignende forhold vægtes tungere. 

• Kombineret produktion af el og varme er prioriteret højere 

end el-produktion uden samtidig fjernvarmeproduktion. 

• På Herningværket, Enstedværket og Studstrupværket 

er produktion baseret på biobrændsler prioriteret højere 

end produktion på øvrige brændsler. 

• De kraftværker, der kan anvende TASP *) fra Fynsværkets 

og Studstrupværkets røggasrensningsanlæg i stedet for 

kalk i deres afsvovlingsanlæg, er prioriteret højt i produktionsfordelingen. 

• I løbet af året er anvendelsen af TASP i stedet for kalk 

som afsvovlingsmiddel også indført på Nordjyllandsværket, 

så TASP nu omsættes til genanvendeligt gips både 

der og på Esbjergværket. 

• Der er indgået en række aftaler, som medfører at mineralprodukterne 

fra afsvovlingsanlæg og afbrænding 

af brændsler kan anvendes til industrielle formål i større 

omfang end tidligere. 

• Afsætningen af TASP til gødningsformål er forøget. 

• De centrale kraftværkers evne til at producere mere 

fjernvarme ved en mindre el-produktion er udnyttet 

bedre end tidligere år. 

Sammen med en række tekniske og styringsmæssige forbedringer 

har ovennævnte forhold bl.a. betydet 

• at Elsams vindkraftproduktion har været stabil på godt 

5% af den centrale kraftværksproduktion - trods tekniske 

problemer med havmøllerne på Horns Rev 

• at andelen af elektricitet produceret sammen med fjernvarme 

er større end sidste år

• at behovet for fjernvarmeproduktion på Fynsværket og 

Nordjyllandsværket i langt højere grad er dækket uden 

produktion på de ældste og mindst miljøvenlige enheder 

• at andelen af biobrændsler i forhold til øvrige brændsler 

er øget 

• at deponering af mineralprodukter - herunder ikke 

mindst TASP - er reduceret. 

Alt i alt er de mange muligheder i forbindelse med samdrift 

og styring af både produktions- og deponeringsanlæg 

i 2004 udnyttet, så miljøpåvirkningerne pr. produceret 

energienhed er faldet på næsten alle anlæg – og dermed 

for Elsam som helhed. 

Studstrupværkets drift og miljøforhold i 

2004 

Blok 1 og 2 

I årets løb er skrotningen af anlæggene gjort færdig og 

den tilknyttede reetablering af bygninger, veje og pladser 

er udført. 

Blok 3 

Blokken har været ude af drift i næsten halvdelen af årets 

timer. 

De væsentligste årsager til den lange udetid har været at: 

• Der blev gennemført en planlagt hovedrevision fra den 1. 

april og fire måneder frem. 

• Blokken har været stoppet på grund af lavt el-behov i 

yderligere cirka 1.000 timer. 

• Indkøring af nyt styringsanlæg har givet en del ufrivillige 

stop. 

De væsentligste opgaver ved hovedrevisionen var: 

• Udskiftning af overhederdele. 

• Revision af roterende luftforvarmer, heriblandt en ombygning. 

• Revision af turbineanlæg, herunder udskiftning af enkelte 

skovlrækker i højtryks- og mellemtryksturbiner. 

• Udskiftning af styrings- regulerings- og overvågningsanlæg 

(SRO) for kedel og turbine inkl. efterfølgende 

idriftsættelse af disse anlæg. 

Blok 4 

Blokken har været i drift hele året. Den har dog været ude 

i korte perioder, blandt andet har der været en lille revision 

i september måned samt korte stop for reparationsarbejder. 

Der har endvidere været enkelte uplanlagte stop på 

grund af fejl. 

Blokkens rådighed i året har været 95 procent. 



Afsvovlingsanlæg Blok 3 og 4 

Rådigheden på anlæggene har været 96,6 procent for blok 

3 og 98,8 procent for Blok 4. 

Den gennemsnitlige afsvovlingsprocent har været 95,6 

procent for Blok 3 og 97,8 procent for Blok 4. 

Der har været problemer med styringen af processen i Blok 

4. Det har medført klumpedannelser i transportsystemer 

og mineralproduktsiloer samt belægninger i skorstensrøret. 

I andet halvår er processen på både blok 3 og 4 optimeret. 

Optimeringen ventes at give en bedre drift af anlæggene 

og en bedre kvalitet af afsvovlingsanlæggets TASP, som 

dermed kan genanvendes endnu bedre end hidtil. 

Blok 5 (nødstartanlæg) 

Driftstiden har været 39 timer med 47 starter. 

SRO-anlægget blev udskiftet i januar. En del af årets starter 

er foretaget i forbindelse med idriftsættelse af det nye 

SRO-anlæg. 

Fjernvarme 

Fjernvarmeleverancen har været opretholdt året igennem 

med undtagelse af afbrydelser i forbindelse med to kedellækager, 

rensning af skorstensrør den 4. juni samt et antal 

kortvarige afbrydelser. 

Genanvendelse af mineralprodukter 

År 2004 har været et godt år for genanvendelse af mineralprodukter 

fra Studstrupværkets produktion. Årets status 

for bundaske er, at hele produktionen, cirka 10.000 tons, 

er afsat til industriel anvendelse. 

Af årets flyveaskeproduktion har det været nødvendigt at 

deponere cirka 8.000 tons, idet flyveaske er en nødvendig 

komponent i stabilisat, der består af TASP, flyveaske og 

vand. Resten, mere end 100.000 tons, er genanvendt. 

Af årets TASP-produktion er cirka 13.000 tons anvendt i 

Nordjyllandsværkets og Esbjergværkets afsvovlingsanlæg. 

Cirka 8.500 tons er anvendt industrielt. De resterende cirka 

11.500 tons har det været nødvendigt at deponere. 

Redegørelse for valg af data og tekst 

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Studstrupværket 

de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion 

af el- og varmeenergi. 

Data og tekst er udvalgt, så regnskabet afspejler indholdet 

i Studstrupværkets miljøgodkendelser og de karakteristiske 

miljøparametre for anlægstypen. 

7

8 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse 

Dertil kommer en række data udvalgt af hensyn til: 

1. Elsams miljøpolitik, der gælder for alle Elsams anlæg inklusive 


2. Generelle lovkrav af betydning for anlæggets miljøpåvirkninger. 

3. Synliggørelse af udledninger til vand, jord og luft. Udledningerne 

er reguleret af grænseværdier, vilkår eller 

eventuelle påbud. 

4. Opgørelse af forbrugte stoffer, som figurerer på Miljøstyrelsens 

senest reviderede liste over uønskede stoffer. 

5. Ønsket om at vise udviklingen i genbrug af mineralprodukter 

fra produktionen, bl.a. flyveaske, bundaske og 

TASP. 

6. Myndighedernes mulighed for at melde de udledte 

mængder ind til det fælleseuropæiske register over 

forurenende udledninger (EPER). 

7. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse 

med drift og vedligehold af Studstrupværket. 

8. Synliggørelsen af resultatet af affaldshåndteringen og 

-sorteringen på Studstrupværket. 

Miljøpolitik 

Hensynet til det omgivende miljø og arbejdsmiljøet på Elsam-ejede 

anlæg varetages både på koncernniveau og på 

de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken fastlægges 

på koncernniveau. Den er udarbejdet med udgangspunkt i 

vores forretningsgrundlag og værdier og er formuleret som 

en samlet politik for arbejdsmiljø og eksternt miljø. Politikken 

gælder for alle produktionsanlæg, der ejes og drives af 

Elsam A/S. 

Den gældende miljøpolitik for Elsam-koncernen – og dermed 

også for Studstrupværket fremgår af faktaboksen 

herunder. 

Miljøpolitik 

I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi: 

• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de 

påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne 

og det omgivende samfund. 

• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det 

daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde. 

• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning 

og investering i nye aktiviteter. 

Miljøkrav til leverandører 

Elsams miljøpolitik og certificeringen i henhold til ISO14001 

og OHSAS 18001 pålægger Elsam Kraft at opstille retningslinier 

for miljøvurdering af leverandører og produkter 

ved indgåelse af samhandelsaftaler på koncernniveau. 

Før en samhandelsaftale indgås, skal leverandøren udfylde 

et spørgeskema, som vedrører leverandørens miljøpolitik. 

Samtidig modtager leverandøren en folder, der beskriver 

Elsam Krafts generelle retningslinier for eksternt miljø, 

arbejdsmiljø og sikkerhed. 

Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Studstrupværket 

så vidt muligt leverandører, der er miljøgodkendt 

som Elsam Krafts samhandelspartnere. Lokale og 

specielle forhold kan gøre det nødvendigt at indgå separate 

leverandøraftaler. Miljøvurdering af sådanne leverandører 

er beskrevet i Studstrupværkets miljøstyringssystem. 

Miljøvurderingen af et firma indgår på lige fod med pris og 

kvalitet, når en lokal aftale indgås. 

• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejdsmiljølovgivning 

og lokale miljøregler. 

• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage miljø- 

og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt. 

• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og offentlighed 

om vores arbejde med bæredygtighed, herunder 

miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Arbejdsmiljøcertifikat 

I foråret 2004 blev Studstrupværkets arbejdsmiljø certificeret 

i henhold til OHSAS 18001. 

Forud for certificeringen havde værkets medarbejdere løst 

en stor opgave med kortlægning og beskrivelse af arbejdsmiljøet. 

Alle medarbejdere var inddraget i opgaven. 

Støjreduktion i halmbygning 

En arbejdsgruppe har i 2004 arbejdet med flere forbedringsforslag 

til reduktion af støjgener fra det støvsugeranlæg 

i halmbygningen, der bruges til støvsugning af halmlastbilernes 

lad. En ændring af støvsugertragte er ikke 

afsluttet, da der endnu ikke er opnået et tilfredsstillende 

resultat. 

Helbreds- og høreundersøgelse 

Hvert tredje år tilbydes alle Studstrupværkets ansatte en 

høreundersøgelse. Alle ansatte med fast natarbejde tilbydes 

tillige en helbredsundersøgelse. Disse undersøgelser 

blev gennemført i det sene efterår 2004 af CRECEA (tidligere 

BST) i Århus. 

99 af Studstrupværkets ansatte tog imod tilbudet om høreundersøgelse, 

29 med natarbejde tog imod tilbudet om 

helbredsundersøgelse. Fra CRECEAs foreløbige rapport kan 

citeres følgende: 

- Om høreundersøgelsen: 

”Der var ingen af dem, der tidligere har været med i undersøgelsen, 

der havde fået væsentlig dårligere hørelse 

siden sidste undersøgelse for tre år siden”. ”Medarbejderne 

har generelt en god holdning til støj. Specielt er de 

yngre konsekvente i brug af høreværn”. 



- Om helbredsundersøgelse ved natarbejde: 

”Medarbejderne lever gennemgående godt med vagtarbejde 

og har en sundere livsstil, end de fleste danskere”. 

Kurser for førstehjælpere og røgdykkere 

Hvert år tilbydes repetitionskurser for samaritter, førstehjælpere 

og røgdykkere. 49 samaritter, 38 førstehjælpere 

og 35 røgdykkere deltog. 

Kurserne, der afholdes af Falck, blev afviklet i efteråret. 

Arbejdsulykker i 2004 

Der har været 10 anmeldelsespligtige arbejdsulykker på 

Studstrupværket i 2004. Alle ulykker bliver analyseret med 

henblik på at undgå lignende ulykker i fremtiden. 

Hvert kvartal udarbejdes til internt brug en ulykkesstatistik. 

Af den fremgår årsagerne til ulykkerne, samt hvor på værket, 

de er sket. 

Desværre må vi igen i år konstatere, at ulykkesfrekvensen 

– trods en ihærdig indsats for at opnå en reduktion – er steget. 

Det positive er, at de anmeldte skader alle kan betegnes 

som mindre hændelser, der ikke giver de ramte personer 

varige gener. 

Der arbejdes fortsat på at reducere ulykkesfrekvensen. 

9


Miljømål, handlingsplaner og resultater 

Arbejdsmiljø 

For 2004 og 2005 er opstillet følgende mål med tilhørende 

handlingsplaner. Oversigten nedenfor viser status ved 

årets afslutning. 

Mål 1 

Ulykkesfrekvensen skal for 2004 reduceres med 

mindst 10 procent i forhold til år 2000. Da var frekvensen 

44. 

• Status: 

Målet blev ikke nået, idet frekvensen for 2004 var 78. 

Mål 2 

Forbrug af kræftfremkaldende stoffer og materialer 

skal substitueres. 

• Status: 

En arbejdsgruppe har ud fra værkets positivliste udfaset 

en stor del af de stoffer og materialer, hvis indhold er 

mærket kræftfremkaldende. 

Mål 3 

Vurdering/undersøgelse af personlige værnemidler. 

• Status: 

En arbejdsgruppe har gennemgået de personlige værnemidler 

og fremført forslag til udskiftning af hjelme, høreværn 

og ørepropper. Forslaget gennemføres primo 

2005. 

Mål 4 

Certificering efter OHSAS 18001. 

• Status: 

Arbejdsmiljøcertifikat blev udstedt den 16. juni 2004 af 

FORCE. 

Mål 5 

Kraner: Måling af støj og vibrationer samt undersøgelse/vurdering 

af kranførernes arbejdsstilling, 

herunder siddekomfort. 

• Status: 

CRECEA har den 26. oktober 2004 udført målinger i alle 

tre kraner. Resultatet viste, at støj og vibrationer ligger 

under Arbejdstilsynets grænseværdier. Der iværksættes 

derfor ingen forbedringstiltag. 

Mål 6 

Dræn fra luftforvarmer og røggaskanaler. Forbedring 

af mulighed for betjening. 

• Status: 

Ved blok 3 er der etableret faste lejdere og gangveje 

til brug ved betjening af ventilerne. Udføres på samme 

måde ved blok 4 i 2005. 

Mål 7 

Installere overvågning af kulmøllernes udkastkasse, 

som bevirker, at der meldes til kontrolrummet, når 

tømning er nødvendig. 

• Status: 

Er udført på alle kulmøller på Blok 3 og 4. 

Mål 8 

Absorbentbygning: Undersøgelse vedrørende brug 

af personlige værnemidler. 

• Status: 

Der er nu opsat skilte med teksten: ”Øjenværn påbudt 

ved arbejde”. Øvrige krav til værnemidler er uændrede i 

forhold til tidligere.

Eksternt miljø 

For det eksterne miljø er nedenstående mål med tilhørende 

handlingsplaner for 2004 og 2005 opstillet. Oversigten 

viser status ved årets afslutning. 

Mål 1 

Udledning af vand fra sedimentationsbassin reduceres. 

• Status: 

Målet er bortfaldet, idet vand fra bassinet ikke skønnes 

egnet til befugtning på grund af et stort indhold af colibakterier. 

Mål 2 

Forøget anvendelse af flyveaske til industrielle formål. 

40.000 tons pr. år 

• Status: 

Målet blev ikke nået. Årsagen er bl.a. at flyveaskeproduktionen 

i 2004 var 27.000 tons lavere end året før. 

Imidlertid blev der i 2004 deponeret cirka 30.000 tons 

mindre end i 2003. Derfor vurderes at der er en klar tendens 

som peger i retning mod målet. 

Mål 3 

CO 2-udslip reduceres ved tilsatsfyring med halm 

• Status: 

Målet er nået. Målet var en reduktion på 140.000 tons 

CO2 ved indfyring af 100.000 tons halm pr. år. Ved udgangen 

af 2004 var der indfyret 123.706 tons halm, 

hvilket medførte en CO2-reduktion på 173.000 tons. 

Mål 4 

Uddannelse i miljøledelse iværksættes. 

• Status: 

Uddannelse pågår. 



Mål 5 

Der gennemføres entydig dataopsamling til miljørapportering 

mm. 

• Status: 

Elsams fælles dataregistreringssystem ”Datashop”, der 

implementeres i 2005, ventes at indfri målet. 

Mål 6 

Det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at vedligeholde 

de to inderste kulkraner i en periode på ti 

år, eller om det kan betale sig at udskifte dem med 

en moderne kran med to kraners kapacitet. 

• Status: 

Teknisk-økonomiske undersøgelser er gennemført. Det 

afklares, om der er behov for yderligere undersøgelser. 

Mål 7 

Frem for at anvende drikkevand til befugtning af 

stabilisat, TASP og kulbunker, søges anvendt vand 

fra sedimentationsbassin. 

• Status: 

Målet er bortfaldet. Årsagen er den samme som ved mål 

nr. 1. 

Mål 8 

Vandskyllende urinaler skiftes til tørre. 

• Status: 

Målet er nået, idet det ønskede antal urinaler nu er skiftet 

til vandfri. 

Mål 9 

Rapportering til myndigheder søges forenklet, så 

specifikke data kun sendes til en instans. 

• Status: 

Når Datashop er implementeret, formuleres et forslag, 

der forelægges relevante myndigheder. 

11


Medarbejderinddragelse og forbedringsforslag 

Studstrupværkets ansatte har det daglige ansvar for værkets 

drift og dermed afgørende indflydelse på miljøpåvirkningerne 

fra anlægget. 

Medarbejderne har desuden ansvaret for de aktiviteter, der 

er nødvendige for at nå de opstillede miljømål. 

Arbejdet med at udvide miljøstyringssystemet til både at 

omfatte arbejdsmiljø og eksternt miljø har styrket medarbejdernes 

involvering yderligere. 

Nedenstående uddrag af årets forbedringsprojekter er i 

stor udstrækning opstået på baggrund af forslag fra Studstrupværkets 

ansatte: 

• Registrering af NH 3-udledning forbedres, så data løbende 

kan vurderes. 

• Det undersøges, om drikkevand til befugtning af aske og 

TASP kan erstattes af vand fra sedimentationsbassinet, 

så drikkevand spares. 

• På lager findes asbestholdige pakninger. Disse er nu 

bortskaffet. 

• Det undersøges, om materiale i halmcontainere kan separeres 

(halm for sig og sten for sig). 

• Havnekajens profil ses ovenfra som en lige linie, med 

nogle udadgående knaster, hvor pullerterne sidder. ”Mellemrum” 

fyldes ud, hvorved kulspild i vandet reduceres. 

• Der arbejdes med helt at erstatte papirudgaven af Miljøhåndbogen 

med den elektroniske udgave. 

• Muligheder for støjdæmpning af støvsugermundstykket 

på halmanlæggets støvsugersystem, der anvendes ved 

rengøring af lastbilernes lad, undersøges. 

• Eksisterende vandskyllende urinaler erstattes med ”tørre” 

urinaler. 

Overholdelse af miljøvilkår 

Århus Amts miljøvilkår er overholdt gennem året, bortset 

fra nedenstående overskridelser. 

Den 4. juni skete der en kraftig overskridelse af grænseværdien 

for støvemission. Overskridelsen er omtalt under 

afsnittet ”Henvendelser og klager fra naboer”. 

Blok 3’s emissionsmålere var ude af drift i hele juli måned 

og blok 4’s støvmåler var ude af drift fire dage i juli måned. 

Århus Amt har overfor Studstrupværket indskærpet, at 

kontinuert registrerende målere på emissioner til stadighed 

skal være i drift. Indskærpelsen er taget til efterretning. 

Henvendelser og klager fra naboer 

I modsætning til de foregående år har der ikke i 2004 været 

klager over lastbiltrafikken på Ny Studstrupvej og støj 

fra kulprammes tensionsspil. I årets løb har der derimod 

været to henvendelser, som begge var udtryk for utilfreds- 

hed med at Studstrupværket lader sit skovområde brede 

sig, så det er vanskeligt for skovens naboer at klippe ydersiden 

af deres hække. Sagen blev løst ved, at Studstrupværket 

har ryddet et bælte mellem skoven og naboerne. 

Det er aftalt, at bæltet fremover ryddes efter behov. 

I december 2003 klagede en nabo til Århus Amt over generende 

olielugt fra værket. Som følge af klagen gennemførte 

Århus Amt i marts 2004 lugtmålinger på Studstrupværket. 

Målingerne viste, at der kan konstateres lugtgener i forbindelse 

med olietanklageret. Det er derfor aftalt med Århus 

Amt, at Studstrupværket i februar 2005 fremlægger en 

plan for, hvordan lugtgenerne kan undgås i fremtiden. 

Ved en enkelt lejlighed har Studstrupværket via skorstenen 

sendt støvflager ud over Studstrup by. Hændelsen fandt 

sted den 4. juni, og der blev reageret hurtigt med kontakt 

til Århus Amt og advisering af Studstrup Beboerforening. 

Nedfaldet var forårsaget af, at fastsiddende støv fra indersiden 

af skorstensrøret på Blok 4 blev revet løs og transporteret 

ud til omgivelserne med røggassen. 

Overskridelsen er ikke registreret i Studstrupværkets miljømålinger. 

Forklaringen er, at støvmålerne sidder 90 meter 

oppe i skorstenen – og da støvflagerne blev revet af højere 

oppe, har de ikke passeret målerne på vejen ud. 

Amtets miljøtilsyn mødte straks op på Studstrupværket og 

deltog i løsningen af det opståede problem. Senere på dagen 

blev Embedslægen koblet på sagen, så vi hurtigt kunne 

orientere naboerne om, hvordan man skulle forholde 

sig med vasketøj der hang ude, sand i børnenes sandkasser 

osv. 

Beboerforeningen reagerede ligeledes hurtigt med at videresende 

meddelelsen til sine medlemmer. 

Sidst på dagen husstandsomdelte vi breve, der fortalte, 

hvad der var gået galt, hvad embedslægen anbefalede, 

samt hvad vi havde sat i værk for at undgå gentagelser. 

Alt i alt var det en kedelig hændelse, der heldigvis ikke medførte 

alvorlige gener – og heller ingen personskader. 

Det var også en hændelse, som i sit forløb demonstrerede 

et godt og effektivt samarbejde mellem Århus Amt og de 

berørte parter. 

Senere på året måtte vi ulejlige vore naboer med en meddelelse 

om, at det i midten af juli var nødvendigt at gennemføre 

en serie dampblæsninger i forbindelse med opstart 

af blok 3’s kedelanlæg efter hovedrevisionen – og at 

man i den forbindelse måtte være forberedt på en del støj. 

Blæsningerne blev imidlertid gennemført anderledes end

sædvanlig, og støjudvikling blev markant lavere end forventet. 

Støjgrænserne blev således kun overskredet i begrænset 

omfang og udblæsningerne resulterede ikke i klager 

fra naboerne. 

Fremtidige miljøforbedringer 

Kapaciteten ved halmtilsatsfyring ønskes øget fra cirka 

100.000 tons til cirka 140.000 tons. I øjeblikket er der tilsatsfyring 

på Blok 4. For at nå den ønskede forøgelse er det 

besluttet også at etablere tilsatsfyring på Blok 3. Den miljømæssige 

fordel er, at CO 2-udledningen, der i 2004 blev 

reduceret med 173.000 tons på grund af halmtilsatsfyring, 

bliver yderligere reduceret. 

Elsams bestyrelse har godkendt etablering af deNO X-anlæg 

på Studstrupværket. Projektet skal gennemføres på 

både Blok 3 og Blok 4. Idriftsættelse er planlagt til det tidlige 

efterår 2006 for Blok 4 og et år senere for Blok 3. 

Formålet med deNO X er at rense røggassen for kvælstofilter, 

kaldet NO X. Når NO X via skorstenen udledes til atmosfæren, 

går det i forbindelse med luftens ilt og kan derved 

bidrage til dannelse af syreregn. Der er valgt en såkaldt 

HIGH-DUST-SCR – løsning. Det vil sige, at røggassen ledes 

til en katalysator, før den renses for flyveaske. 



Når røggassen passerer katalysatoren, tilføres ammoniak, 

som reagerer med røggassens indhold af kvælstofilter. 

Herved dannes kvælstof og vand – altså to kendte, uskadelige 

stoffer, der i forvejen findes i atmosfæren. Ved processen 

renses op til 80 procent NO X ud af røggassen. 

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab 

Grønt regnskab 2004 indeholder generelt de samme datatyper 

som Grønt regnskab 2003. Dog er Miljøstyrelsens 

liste over uønskede stoffer opdateret i 2004, hvilket har 

betydet, at dataskemaet indeholder data for forbrug af en 

række nye stoffer under “Uønskede stoffer i anvendte produkter.” 

Forbruget af de stoffer, Miljøstyrelsen har fjernet 

fra listen i forbindelse med opdateringen i 2004, er samtidig 

fjernet fra Grønt regnskab 2004. På den måde sikres 

overensstemmelse mellem Miljøstyrelsens seneste udmeldinger 

og rapporteringen i det grønne regnskab. Data på 

nye stoffer kendes på, at de ikke tidligere har været beskrevet 

og derfor mangler i skemaerne. 

De arbejdsmiljømæssige risikostoffer er i årets regnskab 

kun opgjort i henhold til den nye gruppering, der blev indført 

i 2003-regnskabet. 

13



Oplysninger om miljøforhold 

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø 

Produktion 2004 2003 2002 2001 2000 

Elproduktion (brutto) GWh 2.896 3.519 2.844 2.692 1.864 M 

Elproduktion (netto) GWh 2.642 3.242 2.618 2.478 1.709 M 

Varmeproduktion (brutto) 1) TJ 9.324 9.347 9.005 9.548 8.663 M 

Egetforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Egetforbrug el (blok) MWh 254.370 277.246 225.989 214.182 155.498 M 

Egetforbrug miljøanlæg MWh 28.666 35.225 29.801 28.092 21.006 M 

Egetforbrug af varme (ikke fjernvarme) TJ 4,7 9 8,5 - - M 

Brændselsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Kul ton 1.076.829 1.295.800 1.086.778 1.060.355 786.167 M 

Kul TJ 26.120 31.922 26.951 26.703 19.232 B 

Svær brændselsolie ton 10.946 9.673 9.683 6.636 5.390 M 

Svær brændselsolie TJ 446 393 393 269 217 B 

Letolie ton 174 134 - - - M 

Letolie TJ 7 6 - - - B 

Halm ton 123.706 96.097 59.470 0 0 M 

Halm TJ 1.880 1.466 889 0 0 B 

Biomasse ton 0 0 0 1.927 0 M 

Biomasse TJ 0 0 0 28 0 B 

Vand tilført 2004 2003 2002 2001 2000 

Råvand af drikkevandskvalitet m 3 321.909 302.529 295.744 262.936 226.280 M 

Overfladevand, renset spildevand m 3 391.005 446.789 369.943 333.521 263.050 M 

Kølevandsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Havvand mio. m 3 588 692 686 611 446 B 

Vandanvendelse 2004 2003 2002 2001 2000 

Til blokanlæg (råvand) m 3 206.727 202.780 175.996 134.267 113.244 M 

Til miljøanlæg (råvand) m 3 4.701 6.242 13.769 29.160 15.255 M 

Til sanitære anlæg (råvand) m 3 3.015 2.091 3.858 4.047 - M 

Til spædning af fjernvarmenet (deionat) m 3 107.466 91.417 102.121 95.462 97.781 B 

Til miljøanlæg (renset spildevand) m 3 391.005 446.789 369.943 333.521 263.050 M 

Processens kemikalieforbrug 2004 2003 2002 2001 2000 

Kalk (CaO) til afsvovlingsanlæg ton 18.084 21.582 16.623 23.469 14.310 M 

NaOH (omregnet til 100% stof) ton 77,7 64 60,8 55 50 M/B 

HCl (omregnet til 100% stof) ton 12,1 96,3 97,8 90 74 M/B 

NH3 (omregnet til 100% stof ) ton 1,7 1,7 1,4 2 0,9 M/B 

Kalk (CaCO 3) anvendt i Robdrup (100%) ton 3 3 3 - - M 

FeSO4 anvendt i Robdrup (100%) ton 2 2 7,3 - - M 

H 2SO 4 anvendt i Robdrup (100%) ton 7 7 M 

H2O2 anvendt i Ropdrup (100%) ton 0,3 0,3 M 

Dieselolie (til brændselshåndteringskøretøjer) ton 74 52,5 75 57 55 M 

Benzin (til øvrige køretøjer) 2) l 3.149 2.030 3.530 13.345 13.524 M




Uønskede stoffer i anvendte produkter 3) 2004 2003 2002 2001 2000 

Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg 0,075 - - - - M 

C9-12-Isoalkaner kg 4,8 - - - - M 

Diethanolamin kg 4,5 - - - - M 

Natriumhypochlorit kg 14,2 26,53 - - - M 

Svovlhexafluorid kg 50,0 50,00 - - - M 

Styren kg 1,2 - - - - M 

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 2004 2003 2002 2001 2000 

- Kemikalier mærket miljøfarlige 4) kg 707 1.456 - - - M 

- Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige 4) kg 1.985 1.276 - - - M 

- Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 4) kg 1.216 1.249 - - - M 

- Kemikalier mærket brandfarlige 4) kg 2.740 3.360 - - - M 

- Sprøjtemidler. Round-up kg 17,5 12,5 4,2 - - M 

Emissioner til luft 5) 2004 2003 2002 2001 2000 

Røggasmængde mio. Nm 3 10.530 11.850 9.937 9.497 6.910 M 

CO2 ton 2.800.000 3.063.713 2.590.937 2.557.790 1.840.000 M 

SO 2 ton 376 425 200 120 152 M 

NOX ton 6.292 7.702 7.091 5.730 3.981 M 

HCl ton 40 34 60 67 23 B 

Kulilte (CO) ton 146,5 337,8 - - - B 

Methan (CH4) ton 5,7 7 - - - B 

Lattergas (N 2O) ton 22,8 27 - - - B 

Ikke-methanholdige flygtige organiske forbindelser 

(NMVOC) ton 5,7 7 - - - B 

Polycycliske aromatiske hydrocarboner (PAH) g 0 38 - - - B 

Total organisk kulstof (TOC) ton 9,7 12 - - - B 

Støv ton 77,6 109,4 120,3 155 57,5 M 

- heraf støvpartikler mindre end 10 µ (PM10) ton 38,1 45,3 - - - M/B 

- heraf støvpartikler mindre end 2,5 µ (PM2,5) ton 29,3 34,8 - - - M/B 

- heraf støvpartikler mindre end 1 µ (PM1) ton 22,2 26,3 - - - M/B 

Støvkoncentration i skorsten (gennemsnit) mg/Nm 3 7,6 9,2 12,1 16,3 8,3 B 

Arsen kg 11,1 13 19 27 10 B 

Berylium kg 4,12 - 7 9 4 B 

Cadmium kg 1,26 1,9 2 3 1 B 

Krom kg 31,9 45,9 43 68 24 B 

Kobber kg 16,9 18,5 22 58 17 B 

Kviksølv kg 21,28 23,4 19 21 16 B 

Nikkel kg 72,3 79,6 80 109 50 B 

Bly kg 27,3 37,3 55 80 30 B 

Selen kg 5,8 - 3 5 3 B 

Zink kg 27,5 0,4 - - - B 

Spildevand til kommunalt spildevandssystem 2004 2003 2002 2001 2000 

Spildevand til kommunalt spildevandssystem i alt m 3 3.180 2.591 4.358 3.726 5.761 M 

Ammoniak til kommunalt spildevandssystem kg 1.310 782 799 691 745 M 

15

16 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold 


Vandudledning til recipient 2004 2003 2002 2001 2000 

Vandudledning til recipient i alt m 3 164.000 145.000 150.000 143.300 126.700 M 

- indhold af total - nitrogen kg 395 364 - - - M 

- indhold af total - fosfor kg 51,9 38,2 - - - M 

- indhold af jern kg 131,5 78,9 - - - M 

- indhold af suspenderende stoffer kg 4.914 3.866 - - - M 

- indhold af ammoniak kg 163 228 - - - M 

- målt iltforbrug, organisk nedbrydning (Bl 5) kg 1.321 1.267 - - - M 

Solgt vand til fjernvarmenet 2004 2003 2002 2001 2000 

Solgt spædevand til fjernvarmenet m 3 107.466 91.417 102.121 95.462 97.781 B 

Kølevand udledt til Kalø Vig 2004 2003 2002 2001 2000 

Havvand mio. m 3 588 692 686 611 446 B 

Temperaturstigning over kondensator °C 3,4 3,5 2,5 2,4 1,6 M 

Udledt varmeenergi TJ 8.260 10.010 7.160 6.150 2.930 M 

Mineralprodukter 

(tidligere benævnt, restprodukter) 2004 2003 2002 2001 2000 

Flyveaske produceret ton 114.947 141.792 138.370 120.823 91.836 B 

Flyveaske anvendt ton 107.959 86.169 88.510 119.723 91.836 M/B 

Flyveaske på mellemlager ton 10.170 11.086 M/B 

Flyveaske deponeret ton 7.904 55.623 49.860 1.100 0 M/B 

Bundaske produceret ton 9.050 12.288 10.010 13.425 10.204 B 

Bundaske anvendt ton 10.130 10.628 3.430 13.245 10.204 M/B 

Bundaske på mellemlager ton 2.920 4.000 5.480 0 0 M/B 

Bundaske deponeret ton 0 1.660 0 0 0 M/B 

TASP produceret ton 38.991 43.599 33.990 48.345 31.314 B 

TASP anvendt ton 21.579 13.363 24.695 46.264 31.021 M/B 

TASP i siloer på SSV ton 5.955 M 

TASP deponeret ton 11.457 30.237 9.295 2.081 293 M/B 

Affald 2004 2003 2002 2001 2000 

Affald til genbrug, i alt ton 277 230 86 62 126 M 

Affald til genbrug, opdelt på væsentlige fraktioner: 

- Jern og metal ton 228 182 - - - M 

- Papir og pap ton 4,5 3,2 - - - M 

- Elektronikaffald ton 4,1 1,1 - - - M 

- Kabelskrot ton 10 5,8 - - - M 

- Spildolie ton 25,1 45,5 - - - M 

- Diverse ton 4,8 9,5 - - - M 

Affald til forbrænding/kommunal ordning ton 516 498 428 42 165 M 

Affald til specialbehandling (f.eks. Kommunekemi) ton 4,9 9,4 10,4 17 8,9 M 

Affald til deponi ton 54,4 32,5 55 76 M


1) Brutto - og nettoproduktionen er lige store, idet Studstrupværket sælger hele sin 

fjernvarmeproduktion. 

2) Benzin er både giftigt og kræftfremkaldende. For at undgå dobbeltregistrering I den 

tidligere gruppering af arbejdsmiljømæssige risikostoffer indgik benzinmængden ikke i 

disse kategorier. 

3) Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste fra 

2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig registreret i det internationale CASregister 

(Chemical Abstracts Service). 

4) Gruppen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende 

retningslinier: 

- Først kontrolleres, om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det kun 

med i denne gruppe. 

- Dernæst kontrolleres, om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, 

tælles det kun med i denne gruppe. 

- Så kontrolleres, om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles 

det kun med i denne gruppe. 

- Brandfarlige stoffer, der ikke samtidig hører til én af de ovenstående grupper, opgøres 

kun som brandfarlige stoffer. 



Arbejdsmiljødata 6) 2004 2003 2002 2001 2000 

Anlæggets normering i alt (ikke-funktionærer) antal 63 

Arbejdstimer for ikke-funktionærer (præsterede) timer 103.161 

Anlæggets normering i alt (alle medarbejdere) antal 133 

Arbejdstimer for alle medarbejdere (præsterede) timer 223.930 

Registrerede arbejdsulykker i alt antal ( 14) 12 7) 18 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 0 dages fravær antal (4) 4 7) 9 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal (5) 4 7) 5 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal (2) 2 7) 4 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal (3) 2 7) 0 - - - M 

- heraf arbejdsulykker med mere end 5 ugers fravær antal (0) 0 7) 0 - - - M 

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal (95) 59 7) 55 - - - M 

Arbejdsulykker med fravær pr. 1.000.000 timer antal (44,7) 78 7) 62 - - - B 

Ikke-ulykkesbetinget sygfravær (alle medarbejdere) dage 1.383 1.722 - - - M 

- beregnet pr. 1000 normerede arbejdstimer timer 48,6 44 - - - B 

“-” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af tidligere års ufuldstændige eller anderledes opgørelser. 

M = Målt, B = Beregnet 

I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer medregnes 

kun stoffer, der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker man også at 

medregne de kemikalier, der indgår i anlæggets hovedprocesser som “arbejdsmiljømæssige 

risikostoffer”, skal forbruget af: 

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige. 

- dieselolie og benzin lægges til forbruget af kemikalier mærket sundhedsskadelige 

eller giftige. 

- NaOH og HCl lægges til forbruget af kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende. 

5) Data for støvpåvirkning gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røggassen. 

Luftbårne miljøpåvirkninger i form af støj, lugt og anden støvudledning er ikke målt i 

2004. 

6) I 2003 blev ulykkesfrekvensen kun beregnet for gruppen af ikke-funktionærer. Fra og 

med 2004 er de tilsvarende tal også beregnet for samtlige medarbejdergrupper. 

7) Tallene i parantes gælder for alle medarbejdergrupper. Tallene uden parantes gælder 

for gruppen af ikke-funktionærer. 

17



Resume af resultaterne af egenkontrollen 

Egenkontrol 

Studstrupværkets produktions-, forbrugs-, udlednings- og 

emissionsdata er, med ganske få undtagelser, alle baseret 

på egenkontrol. 

Det samme gælder i vid udstrækning forbrug af hjælpestoffer, 

produktion og anvendelse af mineralprodukter 

samt bortskaffet affald. 

Studstrupværket rapporterer hver måned til Århus Amt om 

værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. 

En gang årligt sendes en årsrapport, der detaljeret redegør 

for årets miljøforhold. Ovennævnte rapporter indeholder 

en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af 

årets mange kontrolmålinger. 

På nær de afvigelser, der er omtalt i afsnittet ”Overholdelse 

af miljøvilkår”, ligger resultatet af årets kontrolmålinger 

inden for de grænser, der er fastsat i miljøgodkendelsernes 

vilkår. 

Grønt regnskab 2004 indeholder derfor ikke en yderligere 

gennemgang af alle miljøgodkendelsers vilkår med til- 

hørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, 

hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen 

er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden 

kraftigt på grund af den overvældende datamængde. 

Vi skønner, at hovedparten af det grønne regnskabs læsere 

vil føle sig velinformeret med de data, der fremgår af omstående 

”Data for produktion, forbrug og emissioner”. 

Rapporterne og miljøgodkendelserne er offentligt tilgængelige 

papirer, som interesserede kan få aktindsigt i ved 

henvendelse til Århus Amt eller ved henvendelse til den 

miljøansvarlige på Studstrupværket. 

Studstrupværkes adresse m.m. findes på bagsiden. 

Elsamkraft A/S Studstrupværket 

Lars Kronholm Christensen 

Produktionschef

Tilsynsmyndighedens udtalelse 

Udtalelse til grønt regnskab 

Århus Amt har modtaget grønt regnskab fra Elsam Kraft A/S 

Studstrupværket. Regnskabet dækker perioden 1. januar 

2004 til 31. december 2004. 

Ved behandlingen af det grønne regnskab er følgende oplysninger 

i regnskabet vurderet: 


• Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt 

under 

• Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, 

herunder oplysning om recipient for direkte 

udledning af spildevand 

• Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelser 

• Den korte kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- 

og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens 

hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter 


Oplysning om eventuelle vilkårsovertrædelser i regnskabsåret 

samt hvad virksomheden i givet fald har gjort for at 

afhjælpe overtrædelserne og forebygge gentagelser. 


Århus Amts udtalelse til regnskabet 

Det er Århus Amts vurdering, at regnskabet omfatter virksomhedens væsentligste miljø- og ressourcemæssige forhold og 

er i overensstemmelse med kravene i Miljøministeriets bekendtgørelse om grønne regnskaber af 5. juli 2002. 

På baggrund af det kendskab, som er tilvejebragt gennem Århus Amts tilsynsarbejde på virksomheden, vurderes det endvidere, 

at de oplysninger, der indgår i det grønne regnskab, stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens 

miljøforhold. 

Karsten Borg Jensen 

Civilingeniør 

Egenkontrol og myndighedsudtalelse 


• Virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og 

råvarer 

• Væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, 

som 

- indgår i produktionsprocesserne 

- udledes til luft, vand og jord 

- indgår i virksomhedens produkter 

- indgår i virksomhedens affald 

• Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand, 

som udledes 

• Affaldsproduktion og affaldshåndtering, herunder oplysning 

om 

- den samlede affaldsmængde 

- mængden der går til genanvendelse, forbrænding eller 

deponering 

- opdeling af affaldsmængden på væsentlige affaldsfraktioner 

- virksomhedens indsats til sortering af affaldet 

• Virksomhedens støj-, støv- og lugtforhold. 

Resumé af egenkontrol 

Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der 

viser, hvordan måleresultaterne forholder sig til godkendelsens 

krav. 

19


Studstrupværket 

Tekniske hoveddata 

Blok 3 og 4, idriftsat 1984/1985 

Afsvovling, Blok 3 og 4, idriftsat 1989/1990 

Lav-NO X-fyring, idriftsat 1993 

Eleffekt brutto, ekskl. overbelastning 2 × 350 MW 

Fjernvarmeeffekt 2 × 455 MJ/s 

Brændsel Kul/halm/olie 

Energiforbrug 2 × 2.981 GJ/h 

Damptryk 250 bar 

Damptemperatur 540 °C 

Skorstenshøjde 190 m 

Diameter, røgrør 2 × 5,2 m 


Studstrupværket 

Ny Studstrupvej 14 

8541 Skødstrup 

www.elsamkraft.dk 

CVR-nr. 10-15-31-58 

P-enhed: 1.003.065.217 

Tlf. 87 49 17 00 

Fax 76 22 19 69 

Kontaktperson 

Miljøkoordinator 

Erling Høxbro 

eho@elsam.com 

Tlf. 87 49 16 58

Grønt Regnskab - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?