download pdf: 1,5 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

BULLETIN 

Nr. 69 Oktober 2003 

1

Bulletin 

Bulletin udkommer 2 gange om året. 

Medlemmer af nkf-dk får bladet tilsendt. 

Henvendelser om medlemsskab 

(både associeret og ordinært) skal ske til 

medlemmer af bestyrelsen. 

Ansvarshavende redaktør: 

Susan Ritterband 

Gungevej 13 

2650 Hvidovre 

bulletin@nkf-dk.dk 

Øvrig redaktion: 

Christina Henningsen 

fru_henningsen@hotmail.com 

Karin Wegener Tams 

karin.wegener@tams.dk 

Martin Bernsted 

m.bernsted@mobilixnet.dk 

Indlæg til Bulletin sendes uformateret på 

diskette, CD, eller via e-mail til den ansvarshavende 

redaktør. 

Hjemmesider: 

www.nkf-dk.dk 

Fællesnordisk hjemmeside: 

www.nordiskkonservatorforbund.org 

IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard 

postmaster@nkf-dk.dk 

Oplag:400 

Skrifttype: Century Schoolbook 

Tryk Nørrebros Bogtryk og Grafisk Center 

Næste deadline 1. februar 2004. 

Opfordring! Tilmeld dig nkf-dk’s 

mailingliste og bliv løbende informeret 

(fremgangsmåde er beskrevet på hjemmesiden 

www.nkf-dk.dk). 

Følg også med på den fælles nordiske 

hjemmeside: 

www.nordiskkonservatorforbund.org 

Opfordring! Brug hjemmesiden og følg 

med i vores faglige univers. 

Husk at fortælle, at du har set annoncen 

i Bulletin, når du handler hos vores 

annoncører! 

2 

nkf-dk´s bestyrelse 

Michael Højlund Rasmussen, formand. 

Vejle Amts konserveringsværksted 

H.O.Wildenskovsvej 22 

Brejning, 7080 Børkop 

Tlf. 7662 1155 

formand@nkf-dk.dk 

Karen Borchersen, næstformand 

Konservatorskolen 

Esplanaden 34 

1263 København K. 

Tlf. 3374 4705 

naestformand@nkf-dk.dk 

Vivi Lønborg Andersen, kasserer 

Arbejdermuseet 

Rømersgade 22 

1362 København K. 

Tlf. 3393 2575 

kasserer@nkf-dk.dk 

Susan Ritterband, ansvarshavende 

redaktør af Bulletin 

Gungevej 13 

2650 Hvidovre 

Tlf. 3649 7049 

bulletin@nkf-dk.dk 

Maj Ringgaard 

Frilandsmuseet 

Højskolevej 19 

2800 Kgs. Lyngby 

tlf. 3347 3493 

arrangement@nkf-dk.dk 

Suppleanter: Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk 

Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk 

Repræsentant i ECCO: Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk 

Redaktør af „Meddelelser om Konservering“: Maj Stief Aistrup, 

maj.stief@get2net.dk 

Revisorer: Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk 

nkf-dk’s nkf bestyrelse

Indholdsfortegnelse Leder 

Indholdsfortegnelse 

Leder 3 

Formandens beretning 4 

Generalforsamling, referat 6 

nkf-dk’s arrangement på biblioteket, referat 9 

Arbejds-og strategiplan 10 

Ny formand til NKF 12 

nkf-dk’s arrangement til Baltikum 12 

nkf-dk’s arrangement til Politihistorisk museum 13 

Besøg på filminstituttet, referat 14 

Besøg på Frilandsmuseet 14 

Kongres i Island, referat 16 

Arbejdstrupper under nkf-dk 17 

Tekstilemnegruppen, referat og nyt møde 17 

Klima-udstilling og transportgruppen,referat 22 

Udregning om bevaring af kulturarven, anmeldelse 24 

Nye initiativer på bevaringsområdet 28 

Kursus om farver 29 

Emnedag om poluyesterstoffer 29 

EnCore 30 

Meddelelser om Konservering 31 

3 

Hvor står faget nu? 

Formand, Michael Højlund Rasmussen 

Det er en besynderlig tid, vi lever i. På den 

ene side oplever vi for første gang i mange år 

en offentlig interesse og politisk debat om 

bevaringen af kulturarven – og på samme tid 

oplever vi de værste nedskæringer på 

området. Når man har deltaget i debatten og 

med tilfredshed har kunnet konstatere, at 

vore synspunkter er blevet hørt og 

politikerne har erkendt et offentlig ansvar 

overfor bevaringen af museernes samlinger, 

er det beskæmmende på samme tid at opleve 

resultatet af regeringens besparelser, der 

som bekendt har resulteret i fyringer og en 

værkstedsnedlæggelse. Det er glædeligt og 

trist på samme tid. 

Nedskæringerne har vi omtalt tidligere, og 

det eneste vi kan gøre er fortsat at påpege 

behovet for at få fyldt de huller, som 

afskedigelserne har efterladt. Institutionerne 

har brug for al den vidensressource, de kan 

få. Behovet for indsigt, forskning og handling 

er ikke faldet i takt med bevillingerne. 

Men hvad er det for positive ting, der er sket 

på det sidste, og som får mig til at se lysere 

på fremtiden end der hidtil har været grund 

til? 

Rapporten om bevaring af kulturarven har 

fået en positiv modtagelse af såvel kolleger, 

museumsfolk som politikere (se anmeldelsen 

side 20). Der er oveni købet politisk enighed 

om at udmønte en del af anbefalingerne 

allerede fra finansloven 2004 for så vidt 

angår den præventive bevaring på de 

statslige institutioner. Det er godt. 

Derudover har en række partnere under den 

europæiske standardiseringsorganisation 

CEN taget initiativ til at udarbejde 

standarder for bevaring af kulturarv. Fra 

dansk side deltager vi aktivt, og nkf-dk har 

besluttet at slutte sig til den arbejdsgruppe, 

som er blevet nedsat af en række kolleger og 

med hjælp fra Dansk Standard. Danmark 

kommer således til at indtage en ledende 

rolle i det kommende europæiske 

standardiseringsarbjede på 

bevaringsområdet (se side 24).

Endelig er der rektor, René 

Larsens tanker om oprettelse af 

et kompetencecenter, der skal 

samle og formidle al viden og 

kompetence indenfor 

bevaringsområdet til såvel 

offentlige institutioner, 

styrelser, organisationer og 

private. Et sådant center giver 

fornyet håb om, at 

konservatorerne endelig kan 

træde ud af rollen som 

servicepersonale og markere en 

selvstændig profil i forhold til 

de partnere vi samarbejder 

med. 

Formandens beretning 2002-2003 

Af Michael Højlund Rasmussen 

Efter generalforsamlingen 2002 

konstituerede bestyrelsen sig 

på følgende måde: Michael 

Højlund, formand; Karen 

Borchersen, næstformand og 

sekretær; Vivi Lønborg 

Andersen, kasserer, Susan 

Ritterband, redaktør af 

Bulletin. Jens Aagaard, der 

efter en årrække som 

bestyrelsesmedlem trådte 

tilbage fortsætter som ITansvarlig 

og web-master. I 

stedet blev Maj Ringgaard 

indvalgt som nyt medlem. 

Robert Larsen og Camilla 

Bastholm Jensen blev valgt 

som suppleanter. Revisorerne 

Karin Wegener Tams og Lin 

Spaabæk blev genvalgt. 

Bestyrelsen har udpeget Helle 

Strehle som foreningens 

repræsentant i E.C.C.O. 

Bestyrelsens arbejde 

- Også i år kan foreningen 

notere sig et overskud, der dels 

skyldes en øget medlemstilgang 

Et andet initiativ der støtter 

denne udvikling er lanceringen 

af de to netværksgrupper under 

DKM, som netop er ved at blive 

dannet. Det er et vigtigt skridt 

fremad for de mange 

museumstilknyttede 

konservatorer, der ofte har 

været henvist til at se 

bevaringen nedprioriteret i 

forhold til museernes øvrige 

opgaver. Nu bliver der 

mulighed for en seriøs og 

løbende dialog mellem de 

samlingsansvarlige og de 

udøvende bevaringsfolk. 

og dels begyndende 

tilbagebetaling af lånet til 

Meddelelser om Konservering. 

Til gengæld budgetteres der til 

næste år med tilsvarende 

udgifter. Vivi Lønborg vil 

orientere nærmere. 

Arbejds- og strategiplanen 

følges så vidt det er muligt 

afhængigt af den løbende 

prioritering af emnerne: 

- Igen i år har vi oplevet 

nedskæringer med 

afskedigelser af kolleger til 

følge – ikke mindst på 

Nationalmuseet. Vi har ikke 

taget til genmæle, da vi dels 

tidligere har ytret os i 

forbindelse med nedlæggelsen 

af Statens Arkivers værksted 

(senest ved et møde med 

afdelingschef, Steen Kyed, 

Kulturministeriet), og dels 

fordi mange andre debattører 

og journalister i pressen har 

understreget betydningen af 

vores virksomhed. Sagen vakte 

stor opmærksomhed i vore 

internationale organisationer, 

der sendte protestskrivelser til 

4 

Nu er der jo i første omgang 

ikke mange nye stillinger at se 

frem til i de nævnte initiativer, 

men de viser ganske tydeligt, at 

bevaringen er på dagsorden, og 

at konservatorerne bliver hørt, 

når vi tager positive og 

fremadrettede initiativer. Og 

det er et godt udgangspunkt for 

det videre arbejde. Det gælder 

derfor om at fastholde 

initiativet og udnytte de 

muligheder, der gives – det vil 

være forudsætningen for at 

tilbageerobre, hvad der nylig er 

tabt! 

Kulturministeren. Den er nu 

rent politisk, og vi kan ikke 

gøre mere. 

Spørgsmålet om 

konsekvenserne af nuværende 

og tidligere nedskæringer er 

blevet behandlet i den nyligt 

udkomne Rapport om 

Kulturarven (om bevaringen af 

den fysiske kulturarv og den 

elektroniske kulturarv), som 

fremover vil udgøre et 

fundament for de politiske 

dispositioner på 

bevaringsområdet. Det er en 

bedrift at vores arbejdsområde 

endelig er kommet på den 

kulturministerielle dagsorden.. 

Jeg har i årets løb deltaget i en 

arbejdsgruppe under 

Kulturministeriets udvalg til 

udredning af 

bevaringsforholdene for den 

fysiske kulturarv, og 

bestyrelsen har med tilfredshed 

noteret sig, at mange af de 

problemstillinger og 

anbefalinger, som vi har 

bidraget med er blevet nævnt i 

rapporten. En stor tak rettes til

Konservatorskolens rektor, 

René Larsen for på bedste vis 

at have repræsenteret 

bevaringsområdet i 

udvalgsarbejdet Rapporten er 

et godt redskab for den 

fremtidige planlægning af 

bevaringsindsatsen på 

institutionerne. 

- Arbejdet med 

minimumsstandarderne er nu 

kommet i skred – men ikke 

mere end at der stadig arbejdes 

på formuleringer i nært 

samarbejde med 

Kulturarvsstyrelsen (KUAS). 

Hvordan de tænkes 

implementeret er fortsat 

uafklaret. 

- På Dansk Kulturhistorisk 

Museumsforenings (DKM) 

årsmøde på Fulgsø i november 

2002 fik vi lejlighed til at 

fremlægge enkelte af de 

vigtigste punkter i 

anbefalingerne til Rapport om 

Kulturarven samt et indlæg om 

amtskonserveringernes rolle i 

lyset af strukturkommissionens 

arbejde med en fornyelse af det 

lokale selvstyre. Det blev 

endvidere understreget, at nkfdk 

gerne ville indgå i et 

netværkssamarbejde vedr. 

bevaring under DKM. 

- De statslige nedskæringer har 

også påvirket 

efteruddannelsestilbudene, og 

Konservatorskolen og Dansk 

Konserveringspersonales 

Fællesudvalg (DKF) har måttet 

vente længe på tilkendegivelser 

om, hvorvidt de kunne 

gennemføre deres kurser. Det 

er nu blevet udmeldt, at 

bevillingerne fortsætter om end 

i begrænset omfang – en sejr 

som må tilskrives massive 

protester fra brugerne. nkf-dk 

er blevet spurgt, om vi vil 

udpege en repræsentant til 

Konservatorskolens 

efteruddannelsesudvalg, og vi 

er i gang med at finde en 

person, der vil det. 

- For ganske nylig har KUAS 

fremsendt spørgeskemaer til en 

undersøgelse af behovet for 

efteruddannelse på museerne, 

og vi har indleveret et 

høringssvar. 

- Desværre har vi p.g.a. af den 

aktuelle bevaringsdebat måttet 

skubbe enkelte punkter i 

baggrunden. Det gælder 

opfordringen til et tættere 

samarbejde med de nordtyske 

kolleger fra VDR’s 

Ländergruppe i Schleswig- 

Holstein, hvor vi har haft 

konkrete planer for en 

invitation til et møde i det 

sønderjyske. Det vil blive 

gennemført engang i efteråret, 

såfremt der er tilslutning til 

det. 

- På samme måde har vi måttet 

udskyde nedsættelsen af et 

optagelsesudvalg for ordinære 

medlemmer. Det var et punkt, 

der blev lovet gennemført i 

forbindelse med 

vedtægtsændringerne sidste år. 

Vi har behandlet årets 

ansøgninger i bestyrelsen, og vi 

vil som noget af det første få 

sammensat udvalget, så det 

kan fungere fra det nye år. 

Derudover er reformen af vores 

vedtægter udsat, og arbejdet 

med introduktionsfolderen er 

udsat til en mere målrettet 

hvervekampagne i forbindelse 

med næste afgang på 

Konservatorskolen. 

Bulletin 

Susan Ritterband fortsætter 

ufortrødent arbejdet med 

udgivelsen af Bulletin – og nu i 

et større format. Det har visse 

oplagte fordele, da der nu bliver 

plads til mere tekst og større 

billeder. Der udgives fortsat to 

Bulletin om året. Susan og 

hendes redaktionelle team 

takkes igen i år for deres 

indsats. 

5 

Nordisk Konservatorforbunds 

Forbundsråd (FR) 

De største landvindinger i det 

fælles nordiske samarbejde er 

nok, at der er blevet lavet en 

fælles nordisk hjemmeside med 

støtte fra Nordisk Kulturfond. 

De enkelte sektioner har også 

bidraget økonomisk – nu 

mangler bare, at medlemmerne 

bruger den. 

Der har for nylig været afholdt 

et møde mellem 

Forbundsrådsordfører, Eva 

Ringborg og redaktørerne af 

Meddelelser om Konservering 

(MoK), hvor også jeg var til 

stede. Her blev der indgået 

aftale om en række praktiske 

og økonomiske forhold vedr. 

udgivelsen af bladet. 

På det seneste 

forbundsrådsmøde i Oslo 

september 2002, måtte vi 

desværre udsætte den endelige 

afgørelse af publikationssprog – 

vores holdning er fortsat, at vi 

bør gå tilbage til skandinavisk. 

Desuden blev der forespurgt, 

om der er nogen fordel i at 

udgive MoK som elektronisk 

tidsskrift. Begge punkter 

forventes afgjort på det 

kommende FR-møde. 

På FR-mødet i Oslo blev der 

endelig vedtaget en køreplan 

for afviklingen af det danske 

lån til MoK. Over en 5 års 

periode de øvrige sektioner 

samlet tilbagebetale halvdelen 

af lånet ifølge indbyrdes aftale. 

E.C.C.O 

Helle Strehle varetager på 

bedste vis vore interesser i 

E.C.C.O. Her har hun i marts 

2003 deltaget i den årlige 

generalforsamling i Bruxelles. 

Der arbejdes fortsat med 

opgradering af de professionelle 

retningslinier. Et andet vigtigt 

punkt er forslaget om en 

europæisk standard (CEN) for 

bevaring, som der netop er 

taget initiativ til. Her forventes

E.C.C.O at bidrage. Helle vil 

orientere nærmere om E.C.C.O. 

Arrangementer 

- Arbejdsgrupperne fungerer 

mere eller mindre aktivt. Der 

har kun været referater i 

Bulletin fra Klima, Transport 

& Udstillingsgruppen samt 

Tekstilgruppen. Der er også 

andre grupper, der har været 

aktive, men de har ikke leveret 

noget referat – og så er det jo 

svært at vide, hvad der foregår. 

- Magasingruppen afholdt i 

august 2002 et meget velbesøgt 

og veltilrettelagt seminar om 

erfaringer og aktuelle planer 

for fælles magasiner. Mødet 

blev arrangeret af Lone 

Petersen i Randers og må 

betegnes som en udpræget 

succes. 

- Derudover har der været 

afholdt 2 arrangementer i løbet 

af efteråret 2002. Et besøg i 

Sct. Olai Kirke, Helsingør med 

Robert Larsen og Stephanie 

Noerbel som rundvisere. Siden 

talte Jørgen Vinther om 

varmedesinfektion på 

Flynderupgård. Det blev også 

til et sidste besøg på Statens 

Arkivers 

Konserveringsværksted, 

København ved Leif Mortensen. 

Begge arrangementer var godt 

besøgte. Forårets 

arrangementer bliver afholdt 

umiddelbart efter 

generalforsamlingen. 

Rejsen til Baltikum er stadig 

under planlægning. Desværre 

kunne den ikke afholdes i 

foråret og vil formentligt finde 

sted omkring 2.uge i 

september. Maj Ringgaard 

orienterer nærmere. 

Det har været et meget aktivt 

år, hvor det politiske arbejde 

har været i front, og hvor mere 

nære aktiviteter har måttet 

vige. Det er både godt og skidt. 

Selvom det er vigtigt at være 

med, når der sker noget på det 

politiske plan, så må det ikke 

gå ud over de aktiviteter, der 

binder os sammen – det faglige 

fællesskab. For bestyrelsen har 

der været lidt for meget at se til 

i betragtning af, at NKFarbejdet 

er baseret på en 

frivillig indsats. Det har været 

hårdt at se kolleger blive 

afskediget og i det hele taget 

konstatere en mærkbar 

fortvivlelse blandt 

medlemmerne. Selvom der på 

det politiske område kan 

skimtes nogle lyspunkter langt 

fremme, så oplever vi ikke 

desto mindre, at der fortsat 

skal kæmpes for en øget 

synlighed og respekt for vores 

ekspertise. Det kan vi opnå på 

mange måder men først og 

fremmest gennem fagligt 

sammenhold og øget selvværd. 

Medlemstallet primo april 2003 

er: 235 ordinære, 

57 associerede, 

6 æresmedlemmer, 

21 institutioner. 

Referat af generalforsamlingen 

d.26-4-2003 

Af Karen Borchersen 

Antal deltagere 17 heraf 16 

ordinære medlemmer 

Dagsorden: 

0. Valg af dirigent 

1. Formandens beretning 

E.C.C.O 

Arrangementer 

2. .Regnskabsaflæggelse og 

budget 

3. Forslag fra bestyrelse eller 

medlemmer – optagelse af 

ordinære medlemmer 

4. Valg af formand og øvrige 

bestyrelsesmedlemmer samt én 

suppleant. På valg er formand, 

6 

Michael Højlund Rasmussen 

(modtager genvalg), Vivi 

Lønborg Andersen & Susan 

Ritterband (modtager begge 

genvalg), suppleant, Robert 

Larsen (modtager ikke 

genvalg). 

5. Valg af to revisorer og én 

revisorsuppleant 

6. Meddelelser om 

Konservering 

7. Nordisk Videreuddannelse 

8. Eventuelt 

Ad 0) Som dirigent blev Lise 

Ræder Knudsen valgt med 

akklamation. 

Ad 1) Michael Højlunds 

formandsberetning ses andet 

sted i bladet. Karen Stemann 

kommenterede at 

Nationalmuseets ledelse har 

været medvirkende til den 

store pressedækning på vores 

fag. 

Michael tilføjede at han havde 

været til et møde med 

kontorchef Steen Kyed bl. a. 

omkring NKF’s rolle i 

forbindelse med høringer på 

bevaringsområdet. 

Kuas (Kulturarvsstyrelsen) har 

i foråret iværksat en 

undersøgelse af behovet for 

efteruddannelse på museernes 

område, nkf-dk er blevet hørt. 

Foreningens høringssvar kan 

læses i Bulletin. 

Herefter kunne formandens 

beretning vedtages med 

akklamation. 

Herefter kunne Helle Strehle 

berette fra ECCOs 

generalforsamling. E.C.C.O har 

for tiden en bestyrelse som er 

meget aktiv bl. a. i EU og 

Europarådet, omkring kultur 

og uddannelse, herunder 

europæiske standarder. Der er 

nedsat en bevaringskomite med 

E.C.C.O som bisidder. Et af 

målene er at lave en standard 

for hvem der må udføre 

konservering.

Man diskuterede også ECCOs 

guidelines, og fik vedtaget at 

kravene til hvad man kan 

kalde en konservator skal være 

en 5-årig uddannelse. Dette er 

retningsgivende og skal 

bruges i arbejdet på at få et EU 

direktiv omkring en definition 

af vores profession med 

henblik på en autorisation. 

Maj Ringgaard fremlagde 

arrangementskomiteens 

planlagte tur til Baltikum som 

er placeret i uge 37 som er den 

2. uge i september måned. Man 

arbejder med en pris på 4500 til 

5000 kr. Der er omkring 20 

danske medlemmer der har 

ytret interesse for turen. Men 

der arbejdes på at skaffe flere 

deltagere fra de andre 

medlemslande. 

Bestyrelsens arbejds- og 

strategiplan blev delt ud. Den 

er meget lang (se andet steds i 

bladet) hvilket skyldes at 

bestyrelsen har sat sig mange 

mål. Et nyt mål på planen er at 

arrangere en emnedag omkring 

professionen – herunder 

alternativ brug af 

konservatorer. 

Ad 2) Vivi fremlagde 

regnskabet og budgettet som 

var publiceret i Bulletin. 

I 2002 havde foreningen et 

overskud på 20.503, 82 kr., 

dette er bl.a. opstået på grund 

af flere nye medlemmer. 

Det skal dog anføres at Bulletin 

er blevet dyrere og at ECCOs 

jubilæumsnummer var meget 

dyrt at sende ud. 

Regnskabet blev godkendt med 

akklamation. 

Bestyrelsen har valgt at 

budgettere med underskud i år, 

da vi har en slat på 

kistebunden. Da årets kongres 

ligger på Island må påregnes 

større udgifter end normalt 

(Der er kongres hvert 3. år). 

Det skal anføres at den fælles 

nordiske hjemmeside 

regnskabsteknisk er lagt hos 

den danske afdeling, men at 

der er indgået skriftlig aftale 

med forbundsrådsordførende 

Eva Ringborg om at et evt. 

underskud skal deles 

solidarisk. 

Budget blev vedtaget – 

uændrede 

kontingenttakster. 

Ad 3) Karen Borchersen 

fremførte bestyrelsens forslag 

til tilføjelse til vedtægternes 

paragraf 2. 

„Det tillades kun ordinære 

medlemmer at titulere sig som 

medlem af nkf-dk. Misbrug vil 

medføre eksklusion.“ Efter en 

kort diskussion blev forslaget 

vedtaget med en 

formuleringsændring idet vil 

blev erstattet med kan, således 

at formuleringen blev: „Det 

tillades kun ordinære 

medlemmer at titulere sig som 

medlem af nkf-dk. Misbrug kan 

medføre eksklusion.“ 

Michael Højlund Rasmussen 

forklarede at bestyrelsens løfte 

om at nedsætte et 

bedømmelsesudvalg ikke var 

blevet indfriet, og at 

bestyrelsen derfor selv havde 

set på ansøgernes materiale. På 

den baggrund kan følgende 

medlemmer indstilles til 

ordinært medlemsskab: Karen- 

Marie Henriksen, Silje Nome, 

Ulla Bøgvad Kejser, Mette 

Marie Aaes, Trine Sørensen, 

Michel Malfilâtre, Vibeke Eir; 

Katrine Minddal, Ion 

Meyer,Ornella Marin Scarpa, 

Mette Sørensen og Torsten 

Meinert Jensen – hvilket blev 

vedtaget. 

Yderligere to medlemmer 

havde søgt om ordinært 

medlemskab indenfor 

tidsfristen men kunne ikke 

indstilles. Dette blev ligeledes 

godkendt af 


8 

Ad 4) Formanden Michael 

Højlund stillede op og blev 

genvalgt med akklamation. 

Vivi Lønborg og Susan 

Ritterband blev ligeledes 

genvalgt. Som suppleant 

nyvalgtes Martin Bernsted i 

stedet for Robert Larsen der 

trådte ud efter mange års tro 

tjeneste. 

Ad 5) Valg af revisorer og 

revisorsuppleant. De 

nuværende revisorer Karin 

Tams og Lin Spåbæk samt 

revisorsuppleant, Maj Stief blev 

alle genvalgt. 

Ad 6) Maj Stief fortalte at 

sproget efter næste 

forbundsrådsmøde skal tilbage 

til skandinavisk. 

„For øvrigt mener vi at 

karthago bør ødelægges“ Den 

danske generalforsamling 

udtrykte at sproget skal 

tilbage til skandinavisk, 

med engelsk resume. 

Maj fremførte herefter sine 

argumenter for at Meddelelser 

stadig skal udgives som et trykt 

blad. Generalforsamlingen 

støttede dette. 

Ad 7) I 2004 skal nordisk 

videreuddannelse finde sted i 

Danmark. Magasingruppen 

som holdt et meget vellykket 

arrangement i efteråret 2002 

foreslog at magasiner/ 

præventiv konservering blev 

emnet hvilket blev vedtaget. 

Ad 8) Eventuelt: 

Helle Strehle fortalte om 

problemerne i Irak. Hvad kan 

Unesco gøre og hvad kan 

Danmark gøre (man må i den 

forbindelse huske at vi er 

krigsførende nation).

Arrangement 

inden generalforsamlingen. 

A38 og KVIC 

Referat af Susan Ritterband. 

A38 er godt for fordøjelsen. I 

hvert fald når kunsthistoriker 

fra konservatorskolen 

Elisabeth Kofod-Hansen 

fortæller om A38’s 

bygningshistorie. Det gjorde 

hun umiddelbart før vores 

generalforsamling den 26.april. 

A38 ligger i Amaliegade 38, og 

er det helt nye bibliotek på 

konservatorskolen. Elisabeth 

Kofod-Hansen fortalte med stor 

indsigt og på en så fængslende 

måde, at alle deltagerne var 

tilbage i slutningen af 1700 

tallet. Bygningen er enestående 

som et lærdommens tempel. 

Det er det første offentlige 

tilgængelige bibliotek i 

Danmark. Den 

første samling af 

bøger, som dette 

bibliotek havde, 

blev grundlagt af 

Johan Frederik 

Classen (død i 

1792). 

Lillebroderen 

tegnede 

bygningen, der 

skulle huse 

brormands bøger 

af overvejende 

naturvidenskabelig 

art. Som 

amatørarkitekt 

opførte han en 

tung 

nyklassicistisk 

bygning på en bar 

plet mellem andre 

eksisterende 

bygningsværker. Interiøret er i 

tidens løb blevet ændret, så det 

kom til at fremstå noget lettere 

end det oprindelige. Som det 

smukke rum ser ud i dag, har 

det stået siden midten af 1800tallet. 

Bygningen har været 

anvendt som 

universitetsbibliotek, og mens 

Diamanten var under opførelse 

brugte Det kgl. Bibliotek stedet. 

9 

Lise Marie Kofod er den meget 

charmerede og hjælpsomme 

bibliotekar, som hellere end 

gerne vil bistå med sin 

kompetente assistance. Hun 

fortalte om ”KVIC” 

(konserveringsfaglig 

videnscenter). Enhver kan 

ringe (3374 4720) eller maile 

til hende (bibliotek@kons.dk) 

eller komme forbi med 

spørgsmål af (næsten) enhver 

art. Hun og hendes kollegaer 

kan hjælpe med at skaffe 

artikler, søge på nettet, 

fotokopiere, finde udlåns bøger 

på andre biblioteker, lave 

emnelister til faglige 

temadage, sende 

nyhedsservice hver 2. eller 3. 

måned (man skal selv melde 

sig til), SPOT - specifik 

emneovervågning mm. Hun vil 

gerne være med til at oprette 

læsekredse, hvor tidsskrifter 

cirkulerer. Har DU nogle ideer 

til hvordan biblioteket ellers 

kan bruges, så må du endelig 

kontakte Lise Marie. 

Åbningstider: mandag – 

fredag kl.9-16, torsdag kl.9-18. 

BRUG BIBLIOTEKET for din 

egen skyld og for det 

økonomiske tilskuds skyld.

Arbejds- og strategiplan 

for nkf-dk 2003-2004. 

Af bestyrelsen 

Bestyrelsen har her opstillet en 

række emner og projekter 

hvoraf nogle allerede er i gang. 

De er inddelt i målsætninger 

vedrørende Forbundet og Den 

Danske Afdeling, som tillige er 

underdelt i emner. 

De enkelte emner og projekter 

udtrykker bestyrelsens ønsker 

til det fremtidige arbejde – et 

arbejde som bestyrelsen gerne 

ser realiseret i et tæt 

samarbejde med medlemmerne. 

Den kursiverede tekst er nye 

formuleringer. 

Løbende overordnede 

målsætninger i forhold til 

Nordisk 

Konservatorforbund: 

- Der skal stadig arbejdes 

for, at nordiske fællesskab i 

foreningen fortsat skal styrkes 

med fællesinitiativer og bedre 

kontakt sektionerne imellem. 

- Vi vil fremover arbejde 

stærkere for, at foreningen 

bliver en egentlig faglig 

interesseorganisation eller en 

brancheforening. Det skal dels 

ske som et led på vejen til en 

højere grad af 

professionalisering af faget og 

dels som en styrkelse af 

foreningen generelt. Vi ønsker 

at følge tendensen i E.C.C.O., 

der netop arbejder for disse 

mål. 

- Fremover vil foreningen 

være rettet lige så meget mod 

Europa som mod Norden – 

sådan er verden lige nu, og 

derfor må vi engagere os mere i 

de problemstillinger, der 

formuleres via organisationer 

som E.C.C.O., ENCoRE m.fl. 

- Akademiseringen af faget 

er en realitet som nkf-dk 

støtter udfra tanken om fælles 

standarder for uddannelse af 

konservatorer i EU. Omvendt 

må der arbejdes for at fastholde 

kontakten med 

restaureringshåndværket og 

støtte initiativer til opgradering 

og videreuddannelse indenfor 

dette. Akademiseringen må 

ikke føre til en 

uhensigtsmæssig opsplitning af 

faggrupper. 

- Den fælles nordiske nkf 

hjemmeside er nu en realitet. 

Der vil fortsat være behov for 

ændringer som f.eks. en engelsk 

version. 

- NKF skal fortsat udgive 

bladet „Meddelelser om 

Konservering“. Det skal hvile 

økonomisk i sig selv, og 

finansieringen skal deles 

ligeligt mellem de nordiske 

lande og ikke som nu hvile på 

fortrinsvis danske bidrag. 

Arbejdsplan for Nordisk 

Konservatorforbund – Den 

Danske Afdeling: 

Administrativt: 

- Vedtægterne skal ændres 

med henblik på at optimere 

formålsparagraffen, 

optagelseskriterierne for 

ordinære medlemmer samt 

overveje 

eksklusionsparagraffer. 

- Vi skal have formuleret en 

forretningsorden, der udover at 

fastlægge retningslinier for 

bestyrelsesarbejdet tillige 

fastholder bestyrelsen på 

tidligere vedtagne principper og 

holdninger, som ikke tydeligt 

fremgår af vedtægterne. 

10 

- Der skal hurtigst muligt 

nedsættes et optagelsesudvalg 

(til behandling af ordinære 

medlemskaber) i henhold til 

vedtægterne. 

- Bestyrelsen vil snarest 

udpege en repræsentant til 


efteruddannelsesudvalg. 

- Vi skal have indarbejdet 

det nye logo i brevpapir, 

kuverter og hjemmeside. Vi 

skal også have fundet et 

passende engelsk navn til 

foreningen, der skal 

koordineres med de andre 

medlemslande. 

Kontakten til 

medlemmerne: 

- Fortsat arbejde på at 

udvikle hjemmesiden, og få 

flere til at bruge den. Vi skal 

også have medlemmerne til at 

bruge debatsiden noget mere, 

og vi opfordrer 

arbejdsgrupperne til at lægge 

referater af deres møder ind på 

hjemmesiden, så alle kan se, 

hvad de arbejder med. 

Aktiviteter: 

- Der skal fortsat være 1-2 

årlige medlemsmøder med et 

fagligt indhold. 

- Vi opfordrer til, at der 

holdes gang i de nuværende 

faglige arbejdsgrupper og hilser 

nye initiativer velkommen. Der 

ydes fortsat støtte til 

arbejdsgrupperne – således 

giver vi p.t. årligt 500 kr. pr. 

gruppe. 

- Vi skal indlede 

planlægningen af Nordisk 

videreuddannelseskursus 2004. 

Arbejdet er i gang.

- Der arbejdes på at 

arrangere en medlemsrejse til 

de baltiske landes hovedstæder, 

hvor vi skal besøge udvalgte 

konserveringsværksteder. 

Arbejdet er i fuld gang. 

- Der arbejdes på at skabe 

tættere kontakt til VDR 

Landesgruppe Scleswig- 

Holstein konkret ved 

planlægning af et besøg på to 

sydjyske værksteder i løbet af 

året. 

- Der arbejdes på at 

arrangere en emnedag om 

konservator-professionen set i 

lyset af professionsdebatten. 

Konservatorernes øvrige 

kompetencer og værdi på det 

private arbejdsmarked ønskes 

belyst efter afskedigelserne i 

staten. Alternativ anvendelse 

eller en decideret omskoling af 

konservatorer? 

Økonomi: 

- Vi vil arbejde for, at 

foreningens økonomi stadig er 

sund og at vi har en rimelig 

arbejdskapital, der muliggør 

computeropgraderinger, øget 

aktivitet, afholdelse af møder 

m.m. 

Bulletin: 

- Fortsat udgivelse af 

Bulletin med en netbaseret 

opsamlingsudgave. 

Kommentarer og en løbende 

debat kan ske på Forum under 

NKF’s hjemmeside. Det nye 

„look“ og format samt mængden 

af debatskabende stof skal 

fastholdes. 

- Der skal satses på at få 

mere refererende stof om 

konservering bragt i Bulletin. 

Der foreslås referater (og 

annoncering) af DKF-kurserne 

og Konservatorskolens 

videreuddannelseskurser. Der 

satses på faste tilbagevendende 

sider med referater fra emnegrupperne. 

Politik og lobbyarbejde: 

- Der skal fortsat arbejdes 

politisk med at påvirke 

lovgiverne og andre til at 

inddrage konservatorerne og 

vores holdninger, i sager der 

vedrører bevaringen af 

kulturarven, uddannelsen af 

konservatorer eller forhold 

vedrørende udøvelsen af vores 

erhverv. 

- Oplægget til 

minimumsstandarder 

viderebehandles, efter at 

Kulturarvsstyrelsen nu har 

meldt tilbage, med 

kommentarer til oplægget. 

Derefter skal det ud i åben 

høring på værkstederne samt 

11 

museumsorganisationerne, før 

det igen overdrages til KUAS. 

- Der skal søges et tættere 

samarbejde med Dansk 

Kulturhistorisk 

Museumsforening (DKM) i 

forbindelse med nedsættelsen af 

netværksgrupper under DKM, 

hvor konserveringsfaglige 

spørgsmål bliver diskuteret 

(som foreslået på Fuglsømødet 

2002). 

- Vi skal i samarbejde med 

fagforeningerne og 

museumsforeningerne arbejde 

for at museerne ikke sætter 

langtidsledige til at udføre 

konservering. 

- Sagen om Statens 

Arkivers 

Konserveringsværksted anses 

for at være afsluttet, så længe 

der ikke er politisk vilje til at 

ophjælpe situationen yderligere.

Nordisk Konservatorforbund 

skal have valgt 

ny forbundsrådsformand. 

Af Michael Højlund Rasmussen. 

Det samlede nordiske NKF 

ledes som bekendt af en 

forbundsrådsformand, der er 

valgt af et af de nordiske landes 

sektioner. For tiden beklædes 

posten af Eva Ringborg (NKF- 

S), men hendes 3-årige periode 

udløber med dette år 2003- 

2004. Forbundsrådsformanden 

er formand for Forbundsrådet, 

der består af repræsentanter 

for de 5 nordiske sektioner. 

Som formand har man til opgave 

at koordinere fælles opga- 

I juli 2003 var vi ca. 35 

tilmeldte fra Island, Norge, 

Sverige og Danmark til nkfdk’s 

studietur til Baltikum, 

hvilket var fuldt tilstrækkeligt 

til at kunne gennemføre turen i 

september 2003. 

Arrangementsgruppen var dog i 

mellemtiden løbet ind 

forskellige problemer, blandt 

andet manglende fondsstøtte, 

der ikke gjorde det muligt at 

afholde rejsen indenfor det 

anslåede budget. Vi gav derfor 

de tilmeldte muligheden for at 

beslutte, hvorvidt rejsen skulle 

afholdes i september 2003 eller 

i foråret 2004, hvilket gav os 

endnu en mulighed for at opnå 

Arrangementer der afholdes i 

Bulletin´s udgivelsesperiode, 

medtages ikke i Bulletin. I 

stedet udsendes oplysninger via 

ver og tiltag. Således er 

Forbundsrådsformanden sammen 

med redaktøren, Maj Stief 

ansvarlig forudgivelsen af 

„Meddelelser om Konservering“ 

og økonomisk ansvarlig for 

driften af den fælles hjemmeside. 

Derudover tager 

Forbundsrådsformanden initiativ 

til afholdelse af det årlige 

forbundsrådsmøde - NKF’s 

generalforsamling. 

Posten som forbundsrådsformand 

får på skift mellem 

de enkelte sektioner - og 

det er nu blevet Danmarks tur. 

Vi skal have valgt en dansk 

konservator, medlem af NKF - 

gerne med nogle års erfaring i 

Nyt om nkf-dk’s studietur til Baltikum 

fondsstøtte. Der var et klart 

flertal blandt de tilmeldte til at 

udskyde turen til foråret 2004. 

nkf-dk’s arrangementsgruppe 

har derfor valgt at udskyde 

turen til foråret 2004. Vi har 

informeret vore værter i 

Baltikum om beslutningen og 

vender tilbage med yderligere 

information om turen og en 

dato for ny tilmelding i 

november 2003. Af hensyn til 

de, der får rejsen betalt af en 

institution lægges 

tilmeldingsfristen i december 

2003, således at institutionens 

økonomi for 2004 kendes. Vi 

Arrangementer via mailinglisten 

nkf-dk’s mailingliste. 

Den 1.oktober 2003 afholdtes et 

arrangement om „Arbejderboligens 

farvevalg“. 

12 

branchen og kendskab til fagets 

problemer og udfordringer. 

Posten er ulønnet, men rejser 

betales af Forbundet. Medlemmer 

af bestyrelsen kan ikke 

beklæde posten. 

Alle opfordres hermed til at 

komme med forslag til personer, 

der menes at være egnede 

til posten. Forslag mailes, 

sendes eller telefoneres til 

bestyrelsen inden 1. november 

2003. 

I løbet af efterår/vinter vil 

bestyrelsen opstille en 

kandidatliste, som siden forelægges 

Forbundsrådet til vedtagelse 

(jvf. de fælles vedtægter 

„Stadgar“). Yderligere oplysninger 

fås hos formanden. 

opfordrer naturligvis alle 

interesserede til at tilmelde sig. 

Informationen om turen – 

herunder de præcise datoer for 

afholdelse og tilmelding - vil 

blive sendt ud via nkf-dk’s 

mailingliste og direkte til de 

allerede forhåndstilmeldte til 

turen. Datoerne for turen og 

tilmeldingsfristen vil også blive 

annonceret på www.nkf-dk.dk 

kalenderen. Er man ikke koblet 

på nkf-dk’s mailingliste kan det 

ske på www.nkf-dk.dk. 

Information kan også fås hos 

Maj Ringgaard på 3347 3493 

eller Camilla Bastholm 

på 3583 7407. 

Betragt dette som endnu et 

påskud til at tilmelde dig 

mailinglisten straks på 

www.nkf-dk.dk

nkf-dk arrangement: 

Kom og se: 

Der ligger en gammel 

politistation på Fælledvej i 

København - Station 6 står der 

på den grønne lygte, der 

hænger udenfor. I gamle dage 

var her et leben uden lige. 

Fulderikker lå og sang i 

detentionen, prostituerede talte 

deres sag for den vagthavende. 

Der blev ført protokol - og den 

er der faktisk endnu! Du kan se 

den i det gamle politikontor fra 

år 1900. Her sad betjentene og 

grublede over mystiske 

mordgåder og svigefuld svindel. 

Alt det kan du høre mere om, 

hvis du tager med på nkf-dk’s 

rundvisning på Politihistorisk 

Politihistorisk Museum 

Museum. Du kan høre og se om: 

Mord 

Svindel 

Kunstbedrageri 

Opklaringsarbejde 

Uniformer 

Våben 

Færdsel 

Natteliv 

Besættelsestiden 

Og meget andet… så tag med på 

den guidede rundvisning, der er 

arrangeret for os. 

Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 

Onsdag d. 26 nov. Kl. 

17:00 

Rundvisningen vil vare godt 2 

timer. 

Tegningsskabe 

til plancher, plakater 

og kalker 

SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning 

til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store 

komplette indretninger. 

Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme 

rum til det færdige magasin – kontakt os for yderligere information. 

STÅLREOLER ApS 

Højvangsvej 11 ● 4340 Tølløse 

Tlf: 59186363 ● Fax: 59186614 

E-post: scan-flex@mail.tele.dk ● Hjemmeside: www.scan-flex.dk 

13 

Storfagsreoler 

i et eller flere plan til 

opbevaring af store genstande 

Pris for besøg og guidning er 

35 kr. pr person, hvis vi bliver 

mindst 10 personer. 

Efter arrangementet vil vi gå 

hen og spise på en af de 

hyggelige cafeer på St. Hans 

Torv, som ligger lige ved siden 

af museet. 

Ses vi d. 26 nov. Kl. 17 på 

Fælledvej 20??? 

Tilmelding (med oplysning om 

man vil med ud at spise 

bagefter) til 

maj.ringgaard@natmus.dk 

inden d. 19.11.023 

Mobil-Reoler 

til malerier og 

arkivalier mm.

Besøg på Det 

danske Filminstitut. 

Ar Vivi Lønborg Andersen 

8.maj 2003 mødtes 10 

veloplagte konservatorer på 

Naverland i Glostrup. Vi havde 

alle besvær med at finde ind, 

men det lykkedes at finde 

Jesper Stub Johnsen, Michael 

Bro, og Katja Rie Glud, som 

skulle gelejde os gennem 

eftermiddagen. 

Jesper lagde ud med en 

præsentation af forhistorien, 

hvor filmarkivet har haft til 

huse på Bagsværd Fort. Der løb 

vandet bogstavelig talt ned af 

væggene, så det kunne kun 

blive bedre. Det har taget 4 års 

hårdt benarbejde før det er 

lykkedes at få det nye magasin 

Af Annemette Bruselius Scharff 

En dejlig solskinsdag slut i maj, 

besøgte en lille udvalgt skare 

Frilandsmuseets nye 

brugsforening 

med tilhørende uddelerbolig, 

lager og forsamlingshus. Det er 

det første hus i museets nye 

andelslandsby, som nu, efter 

ca. 5 år, står færdig, og som 

både indvendigt og udvendigt 

er genskabt, som det så ud i 

1930- og 40-erne. Huset lå 

oprindelig i Sundby på Falster, 

hvor det blev bygget til 

formålet i 1908. Vi blev vist 

rundt af museumsinspektør 

Rikke Ruhe, som gav os indblik 

i det omfattende projekt det har 

været at genskabe butik, lager 

og bolig, således som det så ud 

nkf-dk´s arrangementer, referater 

op at stå, for 10 mil. Fundet for 

de penge, viste det sig efter 

rundvisningen. 

Jesper viste os rundt i 

magasiner som varierede i 

temperatur fra –5 gr, + 5 +8 

til + 15 og med en RH på 30%. 

Alt var bygget så det kan 

flyttes et andet sted hen, da 

lokalerne kun er lejet for en 10 

års periode. 

Der er blevet lavet store 

opgørelser over, hvor lang tid 

filmene kan holde sig, og de 

viser med al tydelighed, at ved 

at forbedre magasinforholdene 

kan man forlænge films levetid 

fra 25 i alm. kontormiljø over 

Bagsværd fort hvor de kan 

holde 75 år til 500 år i 

Naverland, og det betyder at en 

film fremover vil koste 127 kr.// 

Stadager brugsforening d. 28 maj 2003 

for over 50 år siden. Etablering 

af det omfattende og 

varierede varesortiment fra 

perioden med bl.a. ATA 

skurepulver og Madam Blå 

14 

året ( 63.000 kr. / 500år) at 

holde i live under ordentlige 

forhold, hvorimod det ville 

koste 150.000 kr. / film at lave 

en konservering og kopiering, 

som så oveni købet også skal 

opbevares til en sum oveni. 

Dette argument kunne ingen 

bevilgende myndigheder stå 

for, og godt for det. 

Magasinerne var meget 

delikate, og der er også 

indrettet konserveringsrum og 

rum registrering, kopiering og 

gennemsyn. Vi havde 

fornøjelsen af en krympet 

tegnefilm med 

ballonmennesker! Og en falmet 

reklamer med Keld og Dirch. 

Sjovt. 

Vi sluttede en spændende 

eftermiddag af med pizzaer. 

kaffekander samt tidstypiske 

børster, sodavand og vinflasker 

mm har taget sin tid. Etiketter 

er blevet scannet og 

farvekopieret, kaffekander er

levet retoucheret så de ser 

helt nye ud og nye børster er f. 

eks blevet fremstillet til 

formålet. Boligen er også ført 

tilbage til samme tidsperiode. 

Det har bl.a. medført at der er 

blevet tykt tidstypiske tapeter i 

limfarve samt fremstillet nye 

gardiner, der er en tro kopi af 

den tids populære trykte vistra 

gardiner (celluld). 

Interesserede kan læse mere 

om tekstilfremstillingen til 

Stadager Brugs på 

nationalmuseets hjemmeside: 

http://www.natmus.dk/ 

sw979.asp. Turen blev afsluttet 

med kage og kaffe i 

forsamlingshuset – hvad kan 

være mere oplagt. Mange tak 

til Maj Ringgaard og Rikke 

Ruhe for et godt og informativt 

arrangement. 

15

Kunstforfalskninger, kongres i Reykjavik, Island, 

den 4-7. juni 2003 

Af Susan Ritterband. 

Pas på næste gang du beundrer 

et pragtfuldt maleri og er dybt 

imponeret over kunstnerens 

kompositoriske evner og 

gennemtænkte farvevalg. 

Måske er der slet ikke noget at 

beundre. Det kan sagtens være 

en forfalskning! 

Så er maleriet lige pludselig 

ikke længere genialt endsige 

unikt – tværtimod. Nu er det 

udtryk for efterabning, 

manglende iderigdom og falsk 

udtryk for den samtid den 

prætenderer at være fra. Det er 

uærligt og misvisende. Det kan 

godt være, det er teknisk 

dygtigt udført og sindrigt 

udtænkt, men det er ikke 

kunst. Autentisk kunst viser 

noget om menneskets kulturarv 

– er et vidnesbyrd og en kilde 

til dokumentation af 

menneskets udvikling og 

kunnen. Dette billede bliver 

mudret af forfalskninger. 

Derfor er indsatsen for at 

afdække forfalskninger vigtig. 

Det nyeste eksempel på 

forfalskninger er „Den Store 

Forfalskningssag“ i Island, der 

verserer for øjeblikket, og har 

gjort det de sidste 5 år. En 

privat konservator bemærkede, 

at der var temmelig mange 

suspekte malerier af kendte, 

afdøde islandske kunstnere i 

omløb og henvendte sig til 

politiet. Politiet har beslaglagt 

ca. 170 malerier, og retssagerne 

kører stadigvæk. Foreløbig er 

der afsagt en dom i 1999 med 

fængselsstraf til ejeren af et 

galleri og et auktionshus for 

hans rolle i svindlen. Jon 

Stefansson, en af Islands 

største malere, er blandt de 

forfalskede kunstnere. 

Malerierne viser sig at være 

malet af hans danske samtidige 

Wilhelm Wils, og han har 

signeret dem med sit eget navn 

„Wils“. Så langt så godt. Et af 

malerierne kan spores til en 

auktion i Vejle, hvor maleriet af 

Wils blev solgt for kr.1600.- og 

10 dage senere i Island 

dukkede samme maleri op 

under navnet „Jon Stefansson“ 

og blev solgt for kr.50.000.- 

Forfalskeren havde brugt tiden 

på at skrabe/slibe Wils’ 

signatur væk, dække området 

med en klat farve, og da farven 

ikke lige modsvarende andre 

farver i maleriet – nå ja, så 

plettede han denne farve flere 

steder, så det kunne se rigtigt 

originalt ud. Derefter tilføjede 

han „Jon Stefansson“ og solgte 

malerierne i dyre domme til 

godtroende islændinge. 

Suspekte malerier blev 

undersøgt ved hjælp af 

mikroskopiering og kalker, og 

man fandt tydelige spor af 

signaturen, der var skrabet 

væk. De nye farveklatter blev 

desuden analyseret ved hjælp 

af Fourier Transform Infrarød 

spektografi (FTIR) 

(mikroskopering med infrarød), 

og man fandt alkyd, hvilket 

ikke fandtes i originalfarven på 

Wils’ maleri. Alkyd bruges i 

bindemidler for at accelerere 

hastigheden af 

optørringsprocessen af 

oliefarven. 

Til afdækning af falsknerier er 

det i mange tilfælde 

overordentligt vigtigt at have 

solidt referencemateriale for at 

kunne lave en holdbar 

komparativ analyse. Det nytter 

f.eks. ikke at ens referencer 

enten er snævert geografisk 

afgrænset eller kun fra en 

enkelt periode af en kunstners 

oeuvre. En analyse af en 

metalgenstand fundet i 

16 

Spanien blev ved 

sammenligning med andre fund 

fra Spanien fundet falsk. 

Senere blev metalgenstanden 

analyseret i forhold til samme 

slags europæiske genstande og 

erklæret original. Ligeledes 

kan en kunstner gennem sit liv 

sagtens ændre både stil, teknik 

og materialer. 

Nogle såkaldte originale 

værker er lette at afsløre som 

falske ganske enkelt, fordi de er 

dårlige efterligninger. Men det 

argument kan ikke bruges i 

retten. Her kræves håndfaste 

resultater af analyser. Og det 

kan til tider være svært. Hvis 

forfalskningen er fremragende 

malet på et lærred fra samtiden 

og med pigmenter fra samtiden, 

kommer vi til kort med vores 

gængse afdækningsmetoder 

som farvesnitsananlyser, 

røntgen, og infrarøde 

spektogrammer. Det er derfor 

nødvendigt at supplere med 

kemiske analyser af f.eks. 

bindemidlets sammensætning, 

af forureningsmaterialer i både 

bindemiddel og pigmenter, af 

grunderingens indhold m.v. 

Ovenstående er en 

sammenfatning af nogle de over 

20 indlæg, der blev holdt på 

NKF-islandske’s konference om 

kunstforfalskninger i juni 2003 

i Reykjavik. Vi var ca. 90 

deltagere fra alle de nordiske 

lande samt enkelte fra andre 

lande. Ud over det faglige var 

der udflugter rundt i Islands 

meget fascinerende og 

enestående natur. 

For interesserede kan preprints 

købes ved henvendelse til 

Halldora Asgeirsdottir, 

halldora@natmus.is .

Vi har i øjeblikket 7 grupper 

som laver et meget værdifuldt 

arbejde. Hvis du har lyst til at 

deltage i dette arbejde kan du 

bl.a. henvende dig til nedenstående 

personerne og høre nærmere. 

Arkæologigruppen 

Dorthe Gramtorp 

Bevaringsafdelingen ved 

Odense Bys Museer 

Claus Bergsgade 3 

500 Odense C 

6614 8814* 4601 

Ramme 

Berit Møller 

Bommen 4 

2680 Solrød Strand 

tlf. 5614 1244 

beritogbent@hotmail.com 

Referat fra møde i 

tekstilgruppen mandag d. 5. 

Maj 2003. Mødet blev afholdt i 

Den Gamle By i Århus. 

Fremmødte var: Camilla 

Bastholm, Mette Humle 

Jørgensen, Mette Jensen, 

Signe Nygaard (ref.), Marianne 

Rasmussen, Maj Ringgård, 

Nina (finsk praktikant fra 

Nationalmuseet), Annemette 

Scharff og Karen Woer. 

Mødets emne var laminering af 

tekstiler og lime anvendt 

indenfor tekstilkonservering. 

Alle var blevet opfordret til at 

fortælle om deres erfaringer og 

eventuelt komme med et 

indlæg. Desuden ville der blive 

lejlighed til at se Karen Woer’s 

nye tekstilværksted i Den 

Gamle By. 

Arbejdsgrupper under nkf-dk 

Møbler 

Poul Rasmussen 

Bevaringsafdelingen ved 

Odense Bys Museer 

Claus Bergsgade 3 

500 Odense C 

6614 8814* 4601 

Klima, udstilling og transport 

Maj Stief Aistrup 

Bevaringsafdelingen 

Nationalmuseet 

Brede 2880 Lyngby 

Tlf. 3347 3583 

maj.stief@get2net.dk 

Tekstiler 

Maj Ringgaard 



Brede, 2800 Lyngby 

maj.ringgaard@natmus.dk 

nkf-dk’s Tekstil emnegruppe 

Der blev en spændende og 

udbytterig dag, hvor ideer og 

erfaringer fløj gennem luften 

og ud af mange tangenter. 

Mødet var en smule autonomt 

og derfor svært at referere. 

Nedenstående er derfor forsøgt 

opdelt i emner. 

Erfaringer med laminering 

af tekstiler – materialer 

På de forskellige værksteder er 

silkecrepeline og 

polyestercrepeline de mest 

benyttede materialer til 

laminering. 

Silkecrepeline er nem at 

indfarve og har ikke så stor 

styrke som polyester. 

Polyestercrepeline er svær at 

indfarve og er meget stærkt. 

17 

Papir 

Henriette Berg 



Brede, 2800 Lyngby 

Henriette.berg@natmus.dk 

Magasin 

Lone Petersen 

Kulturhistoriske Museum 

Stemannsgade 2 

8900 Randers 

8642 8655 

lp@khm.dk 

Vi har desværre ikke mulighed 

for at kompensere økonomisk 

for folks 

deltagelse i arbejdet, men der 

er mulighed for at få refunderet 

op til 500 kr.pr.år til møderne 

mod at gruppen afleverer 

mindst 1 referat til Bulletin om 

året. 

Herefter fulgte en diskussion 

af materialerne silke og 

polyester. Det blev diskuteret, 

hvorvidt polyesterens styrke 

var ønskværdig i 

konserveringssammenhæng. 

Silke er som tråd nemmere at 

sy med end polyester. 

Marianne Rasmussen havde 

erfaring med at bruge en 

kraftig tråd med en kerne af 

polyester belagt bomuld til 

nedlagt syning og påsyning af 

velcrobånd i forbindelse med 

konservering af gobeliner. 

Tråden var svær at arbejde 

med (den snoede sig). 

Ved sidste møde havde vi hørt 

om Eva Anthonsens 

indfarvningsforsøg med 

polyester, hvor farven males på 

støttestoffet og fikseres i en

trykkoger. Tekstilværkstedet i 

Brede havde en kopi af 

opgaven med: 

Eva Vibeke Anthonsen: 

Farvning af polyester med fokus 

på mulighederne for at opnå 

stabile indfarvninger vha. 

dampfiksering af 

dispersionsfarvestoffer: 

Semesteropgave, KH hold 13, 

2003. 

Mette Jensen havde erfaringer 

med at bruge meget fin silketyl 

på forsiden af genstande, da 

den pga. den mere åbne 

struktur slører overfladen 

mindre end crepeline gør det. 

Samtidig har den derfor færre 

bindepunkter, hvilket kan 

være en ulempe. Bagsiden af 

genstanden kan lamineres med 

crepeline, således at det kun er 

på forsiden, man har færre 

bindepunkter. 

Silketyl kunne tidligere fås i 

England eller Frankrig; Mette 

Jensen og Marianne 

Rasmussen lå inde med navne 

på producenter (som måske 

stadig eksisterede). 

Nylontyl har en meget dårlig 

ældningsbestandighed og 

bruges derfor ikke i 

konserveringssammenhæng. 

På Nationalmuseet havde Joy 

Boutrup bestilt prøver af 

polyester, som lignede 

japanpapir i strukturen. Pga. 

omstruktureringerne på 

Nationalmuseet havde man 

endnu ikke lavet 

lamineringsforsøg med 

materialet, men formodentlig 

vil det sløre overfladen mindre 

end crepeline. Produktet 

hedder HOLYTEX 492-3251 og 

er bestilt til Nationalmuseet i 

tykkelsen 17 g/m2. 

En loddekolbe med spids kan 

bruges til at skære polyester. 

Ved rette temperatur kan man 

desuden varmeforsegle 

polyesteren. Joy Boutrup 

havde lavet forsøg med en 

speciel varmepen, som kan 

købes hos Panduro Hobby. 

Pennen har den ulempe, at 

man ikke kan styre 

temperaturen. 

I forbindelse med diskussion af 

valg af materialer fortalte 

Marianne Rasmussen, at de i 

Brede havde fået den 

farvemaskine, som vi hørte 

stod på ønskelisten ved forrige 

møde. Farvemaskinen kan 

farve 6 prøver ad gangen i 

nuancer. Desuden har 

farvemaskinen kapacitet til at 

farve større stykker enkeltvis. 

Erfaringer med laminering 

af tekstiler – lime 

Eva Lilja fra skind- og 

læderværkstedet i Brede har 

været på kursus omhandlende 

laminering i USA. Pia 

Christensson, som arbejder på 

Frederiksdal i Helsingborg og 

underviser på Gøteborg 

Universitet i laminering af 

tekstiler, har været på samme 

kursus tidligere. Desværre var 

de begge forhindrede i at 

komme til mødet. 

Maj Ringgaard og Marianne 

Rasmussen havde en mappe 

med fra Eva Liljas kursus med 

forskellige lamineringsprøver, 

18 

hvor forskellige lime og 

koncentrationer var brugt. 

Maj Ringgaard havde 

korresponderet med Pia 

Christensson. PC havde aldrig 

brugt EP1, da den havde 

dårlige ældningsegenskaber. I 

stedet brugte hun Mowilith 

DMC 2 og Appretan MB extra. 

Disse er desværre blevet 

erstattet af produktet Mowilith 

DM2S, som PC ikke havde 

prøvet at bruge endnu. 

Til de fleste 

lamineringsopgaver anvender 

PC Lascaux 360 HV + Lascaux 

498 HV. Disse er akryllime og 

har gode ældningsegenskaber. 

På Konservatorskolens 

bibliotek (nu 

konserveringsfagligt 

videnscenter) havde Maj 

Ringgaard bestilt emnelister 

omhandlende laminering af 

tekstiler. Disse lister bliver 

sendt pr. mail til de 

fremmødte. 

På listen fremgår det, at Pia 

Christensson har lavet et 

hæfte om laminering af 

tekstiler (1999). Hæftet findes 

på Konservatorskolens 

bibliotek.

Erfaringer om lime anvendt 

rundt omkring på 

værkstederne blev flittigt 

diskuteret. Karen Woer havde 

brugt Mowilith DM2 og DM5 

men syntes, de var meget stive. 

Camilla Bastholm havde lavet 

forsøg med Mowilith limene og 

havde fundet, at selv meget 

lave koncentrationer var stive. 

På samme tid var ret høje 

koncentrationer nødvendigt for 

overhovedet at lime tekstiler 

sammen. 

På Konservatorskolen havde 

man brugt Mowilith lime med 

samme navn, som virkede 

mere fleksible. På trods af 

samme navn kan produkters 

sammensætning være ændret, 

hvilket hele tiden er et problem 

for konservatorer. 

Nina, den finske praktikant fra 

tekstilværkstedet i Brede, 

havde lavet forskellige forsøg 

med laminering. Hun havde 

fundet, at Mowilith limene 

havde de dårligste 

ældningsegenskaber. 

Lascaux 360 HV var meget 

klistret og Lascux 498 HV var 

meget stiv. Ved at blande de to 

i forholdet 1:1 fik hun de 

bedste resultater. Denne 

blanding havde også ifølge 

hendes forsøg de bedste 

ældningsegenskaber. 

Lascaux lime er termoplastiske 

lime som reagerer allerede ved 

ca. 50 grader celsius – i 

modsætning til andre 

termoplastiske lime, som 

kræver højere temperaturer for 

at reagere. 

BEVA bruges af mange som 

lim på kraftigere tekstiler og 

på bemalede områder. Både 

som film og opløsning. Som 

opløsning er den i nogle 

tilfælde brugt til laminering. 

Mette Humle foreslog, at man i 

stedet for BEVA til limning af 

kraftigere tekstil kan bruge en 

lim, der hedder EVA-CON. Den 

bliver brugt indvendigt i æsker 

etc. i grafisk konservering. Se 

linket nedenstående, hvor 

EVA-CON beskrives: http:// 

www.conservation-bydesign.co.uk/sundries/ 

sundries16.html 

„It has passed the Silver 

Tarnish Test and is less 

susceptible to acid hydrolysis 

than the more common PVA 

adhesives which can break 

down and emit Acetic Acid 

Vapours. These vapours can be 

particularly harmful to boxed 

items trapped in a 

microclimate. The resistance to 

hydrolysis of the EVACON-R 

is probably due to the random 

blocks of ethylene which affect 

the stereochemistry of the 

system. The incorporation of a 

small quantity of calcium 

carbonate also helps to 

stabilise the system. 

EVACON-R adhesive, is a 

Water Soluble, Non Plasticised, 

pH 7.5, Ethylene - Vinylacetate 

Copolymer Emulsion suitable 

for laminating papers and 

boards, boxmaking, envelopes 

and general bookbinding work.“ 

19 

Hos museumstjenesten kan 

man købe en lim, der hedder 

MATADOR, som efter sigende 

skulle være lig EP1 limen. EP1 

består af 80 % PVAC og 20 % 

ethylen. Ifølge datablad fra 

museumstjenesten er 

MATADOR ligeledes en PVAC 

lim men formodentlig uden 

tilsætning af ethylen? I hvert 

fald er det ikke det samme 

produkt. 

Det har været et problem at 

skaffe EP1 lim, men Marianne 

Rasmussen havde en adresse 

med, hvor man kan købe EP1 

lim: 

Produktet hedder: 

AIRFLEX EP1. 

Lot nr.: 010319279 

Limen kan købes hos: 

AIR PRODUCTS POLYMERS 

GmbH & Co KG 

Johannes-He-Strasse 24 

84489 Burghausen 

Tyskland 

Tlf.: (49) 86 77 83 22 52 

Fax: (49) 86 77 83 19 05 

Annemette Scharff nævnte en 

artikel, hvor forskellige

PVAC-lime og akryllime 

undersøges og evalueres: 

Jane L Down et al.: Adhesive 

testing at the Canadian 

Conservation Institute – an 

evaluation of selected 

poly(vinylacetate) and acrylic 

adhesives. Studies in 

Conservation. 41 (1996) pp. 

19-44. 

Mette Humle spurgte, om der 

var nogen, der havde prøvet at 

bruge „solvent activated 

glues“ i stedet for 

termoplastiske lime ved 

laminering? Annemette 

Scharff nævnte, at der havde 

været arrangeret et kursus i 

„solvent activated glues“ på 

Konservatorskolen – men det 

var desværre ikke blevet til 

noget. 

Det blev diskuteret, hvordan 

man kan laminere med 

opløsningsmidler i praksis. 

Der er et sundhedsmæssigt 

problem ved metoden, og den 

kan i hvert fald kun bruges på 

små genstande eller på små 

områder på genstande. 

Det blev diskuteret, hvorvidt 

man kunne bruge andre typer 

stivelse, hvor vand kunne 

bruges til at aktivere limen. 

Mange havde oplevet 

problemer med skjolder i 

forbindelse med opfugtning af 

genstande. Ved opfugtning 

kan man undgå at tekstilet 

suger fugt direkte ved at 

lægge det mellem lag af 

Goretex. Klimaet omkring 

genstanden kan i klimakamre 

styres med salte med ønskede 

ligevægtfugtigheder. 

Hvedestivelse gør 

genstandene meget stive og 

ufleksible. 

Maj Ringgaard fortalte om et 

foredrag, hun havde været til, 

hvor en polsk 

tekstilkonservator fortalte om 

et ophold i Japan hos japanske 

papirkonservatorer. Hun 

havde her arbejdet med 

japansk traditionel 

papirkonservering. Hun havde 

lavet forsøg med laminering af 

silke på silke og silke på papir 

med forskellige 

stivelsesklistre bl.a. 

modificeret hvedestivelse, 

risstivelse og lim udvundet fra 

tang. Hun havde lavet forsøg 

med optørring på en kari bari, 

som er en traditionel japansk 

tørreramme, hvor man limer 

stykker af papir som bund i et 

bestemt mønster. 

Hun havde fundet at 

optørringen på en kari bari 

gav størst formstabilitet, dog 

med de største 

dimensionsforandringer i 

begyndelsen af 

tørringsprocessen. 

Annemette Scharff fortalte, at 

der på Konservatorskolen 

havde været et kursus, hvor 

man lærte at bygge sin egen 

kari bari. 

Det blev diskuteret hvorvidt 

man kan anvende en kari bari 

i 

tekstilkonserveringssammenhæng. 

Mette Humle mente, at 

tekstiler efter vask er for våde 

til tørring på en kari bari. 

Det blev foreslået, at man 

lavede et 

efteruddannelseskursus på 

Konservatorskolen, hvor man 

inviterede den polske 

tekstilkonservator til at 

undervise. Evt. kunne kurset 

udformes som en workshop, 

hvor man fik prøvet 

forskellige ting af. Annemette 

Scharff fortalte at kurset, hvor 

man lærte at bygge en kari 

bari tog en uge, så måske 

kunne man være flere 

20 

sammen om at bygge en kari 

bari og derved også have tid 

til at eksperimentere med at 

bruge den efterfølgende under 

kurset. 

Der var også forslag om at 

lave et 

efteruddannelseskursus i 

laminering. 

Evaluering af 

lamineringsmetoden og 

EP1 limen 

Laminering af tekstiler med 

EP1 er en metode, som man 

efterhånden har anvendt de 

sidste 20 – 30 år. Det er derfor 

på tide med en evaluering af 

metoden og en undersøgelse 

af, hvordan de tekstiler, som 

er blevet lamineret for år 

tilbage, egentlig har det i dag. 

På tekstilværkstedet i Brede 

har man længe ønsket at 

foretage en registrering af 

bevaringstilstanden for 

genstande, som tidligere er 

behandlet med laminering 

med EP1 lim. 

Nogle af genstandene var 

blevet lamineret på 

varmebord, andre med 

strygejern eller varmespatel. 

Marianne Rasmussen og Maj 

Ringgaard viste lysbilleder af 

forskellige genstande, som var 

behandlet, og undervejs blev 

det diskuteret, hvilke ting 

man kunne overveje at 

medtage under en registrering 

af bevaringstilstanden. 

· Hvordan er 

konserveringen foretaget? 

Hvornår, hvilken lim, hvilken 

koncentration, med nedlagt 

syning eller uden nedlagt 

syning, hellaminering eller 

partiel laminering, foretaget 

på bagside, forside eller på 

begge sider

· Hvordan er den 

behandlede genstand 

opbevaret siden 

konserveringen blev 

foretaget? 

Udstilling eller magasin, 

klimatiske forhold, fysiske 

forhold (har genstanden været 

opbevaret frit hængende, 

liggende, bag glas og ramme 

etc.) 

· Hvilke skader iagttages? 

Er der farveændringer, ses 

revner langs en partiel 

laminerings kant etc. 

En bemalet fane var blevet 

lamineret med silkepapir 

limet med KLUCEL. Denne 

metode kan ikke anbefales i 

tekstilkonserveringssammenhæng, 

da KLUCEL optager for meget 

fugt. Limen tørrer skjoldet op 

og samler smuds. 

Enkelte af de faner, vi så dias, 

af havde været så dårligt 

bevarede, at man havde valgt 

at lave fotografiske kopier. 

Dengang lavede man dette i 

sort/hvid og retoucherede med 

akvarel. I dag kan kopier 

laves meget enklere med 

digitalt tryk. 

Blandet diskussion 

Mette Humle havde brugt en 

mild kompleksbinder til at 

rense sorte striber af en 

bomuldsfane. 

Kompleksbinderen hedder 

triammoniumcitrat og er 

meget anvendt som 

rensemiddel indenfor 

malerikonservering. 

Triammoniumcitrat er mildere 

end EDTA. 

Det blev diskuteret, om man 

kunne vaske 

kompleksbinderen ud igen. 

Man skal passe på med at 

bruge kompleksbinder til 

silke, som jo ofte er betynget 

med metalsalte, som 

kompleksbinderen kan fjerne. 

Desuden kan 

kompleksbindere måske fjerne 

farvestoffer. 

Mette Humle spurgte om, der 

var nogen, som havde 

undersøgt hvilke 

malingstyper, der har været 

anvendt til bemaling af faner. 

Det var der ingen, der havde. 

De steder, hvor man havde en 

malerikonservator at spørge 

til råds, havde man 

selvfølgelig gjort det mht., 

hvilket bindemiddel der 

formodentlig var blevet 

anvendt, men der havde ingen 

nøjagtige undersøgelser været. 

Punkter under eventuelt 

Mette Humle har besøgt 

possementfabrikken i Århus. 

Her kan man købe 

standardvarer til en meget 

fornuftig pris. Specialvarer 

bestilles i minimum 5 m. 

www.aarhus-possement.dk 

Maj Ringgaard supplerede 

med, at der i Stockholm findes 

flere possementmagere. 

Mette Humle havde også 

adressen på en producent, 

hvor man kan få alt til 

møbelpolstring. Bl.a. kan man 

få møbelsøm i kasser med 

1000 stk. til kr. 150. 

www.bomholtz-larsen.dk 

Hanne Fuchs, Helsingør 

sælger ren hørlærred (uden 

blegemidler) i 160 cm bredde. 

Prisen er 5 engelske pund pr. 

meter. 

21 

Kontakt: 49264743 

Maj Ringgaard havde 

akupunkturnåle med. De er 

gode i 

tekstilkonserveringssammenhæng 

som et alternativ til 

insektnåle. De findes i 

forskellige tykkelser og typer 

og er ikke behandlet med 

grafit, som insektnålene er 

det. De koster ca. 50 øre pr. 

stk. 

Det ville være oplagt med 

endnu et møde om laminering, 

og det blev foreslået at næste 

møde holdes hos Pia 

Christensson i Helsingborg, 

hvis hun indvilliger, og hun og 

Eva Lilje inviteres til at holde 

oplæg om 

lamineringsteknikker. 

Som afslutning fik vi (efter en 

fantastisk kage) en 

rundvisning af Karen Woer på 

hendes nye tekstilværksted og 

i nogle af bygningerne i den 

Gamle By.

Referat fra nkf -dk’s 

Arbejdsgruppe 

Klima Udstilling og 

Transport 

Det Arnamagnæanske 

Institut - KU 09.04.2003 

Referat ved Anni Bentsen. 

Velkomst. 

Mødet startede med velkomst 

ved Mette Jacobsen og 

Marianne Lund Petersen der til 

daglig varetager 

konserveringen af 

håndskriftsamlingen i Det 

Arnamagnæanske Instituttet i 

de nye lokaler på Københavns 

Universitet. 

Samlingens historie. 

Marianne Overgaard. 

(Refereret kort) 

Arne Magnusson 1663- 1730, 

rejser i 1683 fra Island til 

København for at studere 

teologi ved universitetet. Her 

bliver han af antikvar Thomas 

Bartolin den yngre ansat til at 

oversætte Islandske 

kildeskrifter til dansk. AM 

indsamler dokumenter og andet 

skriftligt arbejde fra gårdene i 

Island for sin velgører. Ved 

Bartolins død får AM 

samlingen i arv, og har derved 

fået skabt grundlaget for sin 

samling. Under et besøg i 

Danmark i vinteren 1708- 09 

gifter han sig med den rige 

danske enke efter Kongens 

Reimsnider, Mette Fischer, der 

gør AM i stand til at opkøbe 

flere håndskrifter. I årene 

1702- 12 rejser Arne 

Magnusson rundt i Island for 

den danske stat, for at gøre en 

jordebog over hele Island, samt 

undersøge skatte-, kirke- og 

skoleforhold. 

Arne Magnusson får herved 

samlet den største samling i 

privat eje i perioden, ca. 2000 

bøger og manuskripter. I årene 

1713- 28 opholder han sig i 

København hvor han beklæder 

forskellige stillinger ved 

Københavns Universitet, 

samtidig med at han passer sit 

embede ved Gehejmearkivet og 

Universitetsbiblioteket. 

Under Københavns brand i 

1728 mister Arne Magnusson 

kun få originale manuskripter, 

men hele samlingen af trykte 

bøger, samt størstedelen af 

kopisamlingen af 

middelalderbreve. 

Arne Magnusson forsøger i 

tiden efter branden at skaffe 

sig dokumenter til afskrift for 

at genskabe sin samling, men 

det lykkes kun delvis. I januar 

1730 dør Arne Magnusson, men 

han nåede dog at testamentere 

sin samling til Københavns 

Universitet, oprette en fundats, 

samt stifte et legat for 

Islandske studenter. Herved 

opstår Det Arnamagnæanske 

Institut, der bl.a. har til formål 

at forske i og udgive litteratur 

om Island. 

I årene 1971- 94 fik Island efter 

aftale med den Danske Stat ca. 

1700 håndskrifter retur fra 

samlingen, der herefter består 

af Norske-, Danske- og få 

Islandske håndskrifter, samt 

den analoge samling, der kan 

ses på Instituttet. Vil man se 

originalerne må man rejse til 

Island. 

Rundvisning på Instituttet: 

Herefter var der rundvisning 

på instituttet, hvor vi så 

konserveringsværkstedet med 

dets faciliteter, den nye boks, 

der dog ikke er taget i brug 

endnu, da klimaet ikke er helt 

stabilt, samt publikums 

læsesal, der har en god 

indretning og en fin udsigt til 

Njalsgade gennem store 

glasfacader. 

Nyt fra medlemmerne: 

22 

Nationalmuseet. - Ingegerd 

Marxen. 

En gruppe fra Nat. Mus, Kgl. 

Bibl. og Filminstituttet har set 

på en Sikringsbunker i Hillerød 

der evt. kan bruges til magasin. 

Jesper Stub er interesseret i at 

bruge den til opbevaring af de 

meget brandfarlige nitratfilm. 

Måske kan flere institutioner 

deles om lejemålet. Det 

undersøges. 

Sikringsbunkere andre steder 

kan også komme på tale. 

Randers Kulturhistoriske 

Museum bruger en syreneutral 

æske af god kvalitet til 

opbevaring af småting, der kan 

lægges en syrefri karton i 

bunden. 

Nationalmuseet. - Maj Stief. 

Maj nævnte de æsker man 

bruger i Canada af 

polypropylen. Ole Loell, SLA 

afprøver dem i øjeblikket til 

foto. Maj læser litteratur om 

håndtering og passiv 

opbevaring og om exelenssystem 

der er et kontrolsystem 

til beskrivelse af arbejds- og 

opgaveløsning. Det vil blive lagt 

ud på NKF-hjemmesiden, som 

Dorrit er blevet sekretær på. 

Maj fortalte om Excellencemodellen, 

der er et 

kvalitetssikringssystem, der 

indføres på hele 

Nationalmuseet. 

Nationalmuseet. - Anna-Grethe 

Rischel. 

Er i gang med at gennemse 

tegninger til udstillinger, og 

arbejder på samordning af 

arbejdsgange og rutiner efter 

de sidste nedskæringer i 

personalegruppen. Hvor i 

procesduren skal ressourcerne 

betales? Hvor ligger ansvaret 

afdelingerne imellem, osv..? 

Københavns Stadsarkiv.- Anni 

Bentsen.

Der arbejdes på at få højnet 

standarden af lokaler, kontrol 

af klima og bedre rutiner ved 

alle former for håndtering, 

informationsmøder holdes for 

personalegruppen. 

Desuden er svampesporer et 

problem i nye afleveringer. Der 

skal udarbejdes rutiner for 

håndtering, bekæmpelse, 

opbevaring, registrering og 

udlån. Svampeskadede 

arkivalier kan sendes til 

bestråling hos LR - Plast i 

Glostrup, der modtager pakker 

£ 10 cm. tykkelse, forseglet i 

plastposer/æsker, disse bliver 

bestrålet med gammastråler i 

lav dosis, der afkimer 

skimmelsvampe. Arkivalierne 

skal efterfølgende børstes rene 

for støv i en speciel 

sikringsskab eller støvsuges 

(Hepafilter) i sugekasse. 

Det Arnamagnæanske 

Institut.- Mette Jacobsen og 

Marianne Lund Petersen. 

På Instituttet arbejder man 

videre med samlingen og 

håndteringsprocedurer for 

personale og publikum, især 

håndvask, brug af hvide 

bomuldshandsker og bogvugger 

til bøgerne. Så snart boksen får 

et stabilt klima bliver 

samlingen flyttet. 

Rosenborg Slot.- Hasse 

Nyström. 

HN er i gang med indretning af 

nye magasiner, der måske skal 

have rullereoler for at spare på 

pladsen. HN er ved at indhente 

information om priser og 

materialer på æsker, grå 

udvendig og hvide indeni, fra 

Conservation by Design. 

Christina Henningsen. 

CH skriver på sit speciale fra 

Konservatorskolen og arbejder 

nogle timer på Institut for 

Navneforskning, hvor hun 

konserverer matrikelkort og 

reparerer lærredsindbindinger. 

Annemarie Teuber. 

AT har netop her i foråret taget 

afgang som konservator i 

23 

„Undersøgelse af årsager til 

foxings opståen“. 

Søren Carlsen. 

SC havde desværre meldt 

afbud, men vil gerne 

samarbejde med andre som er 

interesseret i et fælles 

værksted til æskefremstilling 

og måske konservering. 

Projektet er mere 

overkommeligt med flere ejere, 

så alle henvendelser er 

velkomne. 

Deltagere i dagens møde: 

Mette Jacobsen, Marianne 

Lund Petersen, Ingegerd 

Marxen, Mai Stief Aistrup, 

Hasse Nyström, 

Anna-Grethe Rischel, 

Annemarie Teuber, Christina 

Henningsen, Martin Trnka, 

Anni Bentsen. 

Næste møde: Ons. 22.10.2003. 

Måske på Det Kongelige 

Bibliotek, Maj Stief kontakter 

Birgit Vinther. 

www.nkf-dk.dk/forum 

Arbejdsgruppemøde om klima, udstilling og transport. 

Mødested. Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling, Lergravsvej 59, 4.sal. 

Dagsorden: 

9.00 – 9.30 Kaffe og morgenbrød 

9.30 – 10.00 Syrefri æsker. Brug af æsker på KB 

- Eksterne leverandører 

- Priser 

- Egen produktion (modeller, materiale). 

10.00 – 10.30 KB har fået nyt midlertidigt nitratarkiv. Besøg i containeren, der står i gården. 

10.30 – 11.00 Guidelines og standarder til udstillingsbrug. Tag dem med som I eventuelt bruger. 

11.00 – 11. 30 Eksempler fra årets udfordringer omkring udstillinger. Tag gerne eksempler og 

historier med. 

11.30 – 12.00 Nyt fra gruppens medlemmer. Hvad som helst. 

Tilmelding til Birgit Vinther Hansen 

33 47 47 54 

E-mail: bvh@kb.dk 

22. oktober – 2003, kl. 9.00-12.00

Den danske kulturarv – under udvikling eller afvikling? 

Anmeldelse 

Af Ion Meyer 

Akademisk konservator ved 

Medicinsk-Historisk Museum, 

Københavns Universitet 

Kulturministeriet har dette 

forår udsendt „Udredning om 

bevaring af kulturarven“ om 

den danske kulturarvs 

bevaringssituation. Det er en 

længe ventet rapport med 

mange væsentlige vurderinger 

af de forandringer som arkiver, 

biblioteker og museer (ABM) 

allerede står midt i. Nye 

udfordringer vil stille 

yderligere store krav til disse 

institutioner i årene fremover. 

Udredningen er udarbejdet på 

baggrund af 

Kulturbevaringsplan 2010 

udarbejdet af Folketingets 

Kulturudvalg i maj 2001. 

Formål er beskrevet i en række 

punkter. Den skal kortlægge 

den nuværende indsats og 

vurdere det akutte og det 

langsigtede bevaringsbehov. 

Der skal gives forslag til 

alternative bevaringsstrategier, 

med indgående økonomiske 

konsekvensberegninger og 

foretages prioriteringer efter 

faste kriterier. Endelig skal 

udredningen vurdere 

hensigtsmæssigheden af de 

nuværende bevaringsstrategier 

og vurdere muligheden for øget 

samarbejde mellem ABMinstitutionerne. 

Udredningsarbejdet er udført af 

to udvalg der har taget sig af 

henholdsvis bevaringen af den 

fysiske kulturarv og bevaringen 

af den elektroniske kulturarv. 

Udvalgene bestod af ledende 

repræsentanter fra de centrale 

statslige institutioner, 

ministerier, eksperter og ikkestatslige 

kulturinstitutioner. 

Udredningens arbejdsgrundlag 

Beskrivelsen af den fysiske 

kulturarvs tilstand tager sit 

udgangspunkt i de store 

centrale statslige institutioner. 

Det er Statens Arkiver, Det 

Kongelige Bibliotek, 

Stadsbiblioteket i Århus, 

Nationalmuseet, Statens 

Museum for Kunst og Statens 

Naturhistoriske Museum. Der 

er en kort beskrivelse af 

bevaringstilstanden på 4 store 

biblioteker og 5 statslige 

museer, men der er ikke 

foretaget opgørelser for de 

Finsens dødsmaske i bronze 

øvrige samlinger af betydning 

for den danske kulturarv på 

andre offentlige eller private 

arkiver eller statslige og 

statsanerkendte museer. 

Det nuværende bevaringsbehov 

opgøres som et forhold mellem 

de enkelte genstandes og 

samlingers betydning for den 

danske kulturarv sammenholdt 

med deres bevaringstilstand. 

Samtidig opgøres 

institutionernes 

magasinkapacitet med henblik 

på vurdering af 

magasinudbygningsbehovet for 

en 15-årig periode, for Statens 

Arkiver dog en 25-årig periode. 

Magasinudbygningsbehovet 

omfatter nye magasiner der 

skal erstatte nuværende 

24 

uegnede magasiner og sikre 

den årlige tilvækst. Udvalgets 

anbefalinger er, ikke 

overraskende, at den 

bevaringsmæssige hovedvægt 

bør koncentreres om de højst 

prioriterede genstande og 

samlinger med den dårligste 

bevaringstilstand, og at 

opbevaringsforholdene bør 

forbedres for at sikre 

kulturarven bedst muligt mod 

fremtidig nedbrydning. 

Udredningens anbefalinger 

Udredningen har mange 

vurderinger og anbefalinger. 

Der er her kun plads til at 

omtale nogle af de væsentligste. 

Ifølge udredningens formål skal 

der fremlægges forslag til 

alternative bevaringsstrategier, 

foretages en indgående 

belysning af de økonomiske 

konsekvenser af de forskellige 

bevaringsstrategier og 

fremlægges et udgiftsneutralt 

scenario set i forhold til de 

samlede udgifter til 

kulturbevaring. 

Udvalget anbefaler at 

Kulturarvstyrelsen (KUAS) 

opprioriterer opbygningen af 

kompatible 

informationssystemer for de 

statslige og de statsanerkendte 

museer, og at museernes 

registreringsindsats fremmes 

over en 10-årig periode. Dette 

arbejde skal prioriteres for at 

skabe et overblik over de 

eksisterende samlinger og for 

fremover at kunne prioritere 

indsamling og kassation. Det 

anbefales endvidere at 

indsamlingsstrategien på de 

kulturhistoriske museer 

koordineres og at KUAS 

udarbejder retningslinier for 

indsamling og kassation.

Udredningen viser at et stort 

genstandsmateriale af 

enestående national betydning 

er alvorligt truet af 

nedbrydning. På de store 

institutioner gælder det især 

for Nationalmuseet og Det 

kongelige Bibliotek. 

Der foreligger ikke en samlet 

oversigt over de 

statsanerkendte museers 

samlinger, deres betydning 

eller bevaringstilstand. Men 

der er tale om et påtrængende 

konserveringsbehov. 

Kulturministeriet har derfor 

bedt Amtsmuseumsrådene om 

en vurdering af disse forhold i 

de respektive områder. Det 

anslås at disse museers 

samlinger omfatter ca. 5. mio. 

genstande og at ca. 5 % af disse 

er af enestående national 

betydning. Udvalget foreslår at 

der afsættes en pulje på 5 mio. 

pr. år i en 10-årig periode til 

afvikling af akutte 

konserveringsproblemer og en 

varig pulje på 5 mio. årligt til 

forebyggelse. Puljerne foreslås 

administreret af KUAS. 

Udvalget understreger 

betydningen af gode 

klimastabiliserede magasiner i 

den fremtidige bevaring af den 

danske kulturarv, også udfra 

en økonomisk vurdering. Her 

kan de udenlandske erfaringer 

med klimatisk 

selvstabiliserende magasiner 

efter „Zephyrprincippet“ 

anvendes. En del institutioner 

har igangværende planer om 

forbedring af eksisterende 

magasiner eller udbygning. Der 

er imidlertid et stort udækket 

behov. Hvis magasinforholdene 

for de centrale statslige 

institutioner, mindre statslige 

og visse tilskudsmuseer skal 

dækkes vil 

anlægsomkostningerne være 

200 – 300 mio. 

Udvalget har opgjort de 

samlede driftsudgifter pr. år 

der dækker behovet for 

udbygning af magasiner, akut 

konservering og forebyggelse af 

yderligere konserveringsbehov 

på fire scenarier. Det første er 

udgiftsneutral og scenariet med 

fuld indsats vil koste mellem 48 

og 58 mio. pr. år. 

Et særligt problem udgør 

nedbrydningen af surt og 

træholdigt papir. Det er ikke 

muligt at foretage individuel 

behandling af de millioner af 

arkivalier og bøger, der er 

under nedbrydning. Her 

anbefaler udvalget at der 

nedsættes en arbejdsgruppe, 

der inden udgangen af 2007 

koordinerer udarbejdelsen af 

institutionsspecifikke 

handlingsplaner for 

masseafsyring af papir. 

Den elektroniske kulturarv er 

ikke fysisk tilstede på samme 

måde som den 

genstandsrelaterede 

traditionelle kulturarv vi 

kender fra museer, arkiver og 

biblioteker. Begrebet dækker 

over den del af kulturarven der 

findes på digitale, elektroniske 

og audiovisuelle medier. Der er 

tale om offentliggjorte værker 

som film, radio- og tvudsendelser, 

analoge 

audiovisuelle materialer, 

digitale udgivelser på fysiske 

medier og internetmaterialer, 

og ikke offentliggjorte 

elektroniske arkivalier. 

25 

Den rivende udvikling på 

området stiller store krav til 

fleksible strategier for 

indsamling, bevaring og 

tilgængeliggørelse og, ikke 

mindst, til løbende 

kompetenceudvikling for det 

berørte personale. Løsningen af 

disse opgaver må koordineres 

mellem institutionerne og ved 

internationalt samarbejde. 

Det er svært for lovgivningen at 

følge med udviklingen på det 

elektroniske område. 

Pligtafleveringsloven spiller en 

vigtig rolle i indsamlingen af 

den elektroniske kulturarv. 

Den sidste revision af 

pligtafleveringsloven trådte i 

kraft i 1998, men allerede nu 

anbefaler udvalget en udvidelse 

af loven med hensyn til 

aflevering og bevaring af 

internetmateriale og radio- og 

tv-udsendelser. Udvidelsen af 

pligtafleveringsloven kan gøres 

udgiftsneutral. Udvalget 

foreslår at der afsættes i alt 20 

mio. årligt til puljer til 

forskning, udvikling og 

indhentning af efterslæb. 

Konkretiseringer efterlyses 

De statsanerkendte 

kulturhistoriske museer er en 

del af det samlede nationale 

netværk, og i kraft af 

statstilskuddet er de ansvarlige 

for bevaringen af egne 

samlinger. Udredningen lægger 

op til at mange problemer skal 

løses indenfor institutionernes 

nuværende økonomiske 

rammer, men må samtidig 

erkende, at udgifterne til 

bevaring af kulturarven vil 

være stigende. En mulighed for 

mere målrettet udnyttelse af 

ressourcerne er udvikling af 

fælles indsamlings- og 

kassationspolitik. Det er af stor 

betydning at fælles 

Konservatorens 

arbejdsplads

etningslinier på disse områder 

fastholder en kvalitativ bredde 

i institutionernes samlinger, og 

bør derfor afspejle såvel 

nationale som regionale og 

lokale interesser. 

Det aktuelle og fremtidige 

konserveringsbehov opgøres 

som et forhold mellem 

samlingernes værdi og deres 

bevaringstilstand. Det betyder 

at enestående genstande i 

dårlig bevaringstilstand skal 

konserveres først og sikres i 

velegnede magasiner. Det er 

mindre klart om samlinger af 

væsentlig betydning vil blive 

sikret for fremtiden, for ikke at 

tale om samlinger af regional, 

lokal eller mindre betydning. 

Det er udmærket at forsøge at 

udvikle relativt målbare 

parametre til vurdering af 

bevaringsbehovet. Prioritering 

af den bevaringsmæssige 

indsats er nødvendig men må 

ikke føre til unødig 

nedprioritering af samlinger 

der er bevaringsværdige. 

Det anbefales i udredningen at 

det påbegyndte samarbejde 

mellem ABM-institutionerne 

skal udvikles. I England 

arbejdes der målrettet på et 

større regionalt samarbejde, 

med deltagelse af nationale 

institutioner. Samarbejdet kan 

være konkret ved udvikling af 

fælles standarder, f.eks. for 

registreringssystemer, og skabe 

mere markante profiler overfor 

samarbejdspartnere. I Norge er 

man gået et skridt videre med 

oprettelsen af en ny 

tværsektoriel institution for 

arkiver, biblioteker og museer. 

ABM-institutionerne i Sverige 

har udviklet 

samarbejdsprojekter gennem de 

sidste 10 år. 

I Danmark kan dette 

samarbejde også udbygges. 

ABM-institutionerne ligger 

primært under 

Kulturministeriet hvor 

Kulturarvsstyrelsen, 

Biblioteksstyrelsen og Statens 

Arkiver varetager en række 

opgaver på området. Den første 

nationale ABM-konference blev 

afholdt i 2002. Her blev der 

diskuteret en række 

samarbejdsmuligheder, bl.a. 

gennem udvikling af fælles 

portaler. Der vil både på kort 

og på lang sigt være forskelle i 

institutionernes behov på 

bevaringsområdet, også selvom 

arkiver og museer får løst deres 

efterslæb med hensyn til 

registrering, konservering og 

indsamling. Oplagte 

samarbejdsområder er 

udvikling af fælles standarder 

med hensyn til registrering, 

magasinering og konservering 

eller udvikling af konkrete 

metoder til masseafsyring af 

nedbrudt papir. 

Der peges på 

samarbejdsmuligheder i form af 

udvikling af fælles regionale 

magasiner og 

konserveringscentre. Det 

skønnes at etableringen af 10 – 

15 fællesmagasiner vil kunne 

løse hovedparten af 

bevaringsproblemerne for 

samlinger af såvel national som 

regional betydning. Der er store 

forventninger til 

fællesmagasinet for Vejle Amt 

med konserveringscenter der 

snart er færdigt. Etablering af 

fællesmagasiner er dog ikke 

nok. En effektiv sikring af 

kulturarven forudsætter en 

fagligt kompetent forvaltning, 

der kan sikre en optimal 

anvendelse af ressourcerne. Det 

kræver viden og erfaring at 

sikre tilgængelighed til den 

enkelte genstand, et godt 

klima, god bevaringstilstand, 

håndtering, transport og, ikke 

mindst, den rigtige 

konserveringsmæssige 

behandling. 

26 

Udredningen nævner det 

manglende faglige samarbejde 

indenfor bevaringsområdet på 

det nationale plan. Det kan 

konstateres at udviklingen på 

de store statslige institutioner 

ikke har sikret opbygningen af 

et landsdækkende fagligt 

bevaringsmiljø. Der har 

imidlertid været et 

velfungerende netværk mellem 

amtskonserveringscentrene og 

konserveringsenhederne på de 

mindre museer. Det er 

glædeligt af DKMs bestyrelse 

netop har godkendt en 

henvendelse fra denne gruppe 

til at oprette et fagpolitisk 

netværk på bevaringsområdet 

der dækker alle museerne. Det 

bør være en oplagt opgave for 

dette netværk at tage initiativ 

til samarbejde på 

bevaringsområdet med arkiver 

og relevante biblioteker. 

De store ABM-institutioner har 

et betydeligt efterslæb på 

konserveringsområdet og der er 

uegnet opbevaring 

behov for udvidelse af 

konserveringskapaciteten. Det 

kan undre når en række af 

disse institutioner har skåret 

deres konserveringsenheder 

hårdere end andre fagområder. 

Konserveringsområderne er her 

ramt af såvel generelle 

nedskæringer som intern 

nedprioritering. Eksempelvis 

har Statens Arkiver lukket 

deres konserveringscenter, og 

de midler der er afsat fremover, 

1 stilling og 0.5 mio. til køb af

eksterne ydelser, ligger langt 

fra det behov der opgives til 

afvikling af påtrængende behov 

og til forebyggelse af yderligere 

problemer. 

I de seneste årtier er der 

etableret konserveringscentre i 

en række amter, og der er 

dermed skabt en vis regional 

opdeling. Konservatorskolen 

har netop fejret 30 års 

jubilæum. Det kan mærkes på 

antallet af kompetente 

bachelorer og kandidater på 

bevaringsområdet. 

Forudsætningerne for at 

videreudvikle et højt 

konserveringsniveau, og 

dermed imødegå yderligere 

nedbrydning af kulturarven, er 

således tilstede. Der udføres 

primært forskning på 

bevaringsområdet på 

Konservatorskolen og på 

Nationalmuseets 

Bevaringsafdeling. Det er 

vigtigt for den fortsatte 

udvikling at denne forskning 

dækker de nationale behov og 

finder national anvendelse. 

Udredningens officielle 

karakter gør den ikke til 

velegnet opbevaring 

udpræget sommerlæsning. 

Mange steder er 

formuleringerne uldne og den 

er præget af unødigt mange 

gentagelser. Men udredningen 

indeholder mange væsentlige 

vurderinger og udmærkede 

anbefalinger, også for dem der 

ikke har deres daglige gang på 

ABM-institutionerne. 

Det kan undre at udvalgene 

med dybe rødder i nogle af 

landets førende 

kulturinstitutioner, ikke 

præsenterer flere nye tanker og 

visioner. Der er indhøstet 

mange erfaringer i England, 

Norge og Sverige der kan 

anvendes konstruktivt, når der 

skal udvikles nye 

samarbejdsprojekter 

herhjemme. 

Der savnes også en diskussion 

af hvordan vi skal opfatte vores 

kulturarv. Har vi et fælles 

ansvar for den fælles kulturarv 

eller har vi ansvaret for hver 

vores del af den? Er den i så 

fald delt rigtigt op og passer de 

andre godt nok på deres del? 

Hvilke kriterier skal vi stille op 

27 

for at betegne en genstand som 

enestående? Kompatible 

registreringsystemer er 

nødvendige for bedre 

koordinering af indsamling, 

opbevaring og kassation, men 

skal også ses som værdifulde 

redskaber til at udnytte den 

samlede kulturarv bedre til 

forskning og formidling. Det 

giver kun mening at udføre 

bevaringsarbejde hvis 

samlingerne kan anvendes til 

disse formål. Vi har disse 

diskussioner til gode. 

Der er mange anbefalinger og 

selvom de skal følges op af 

konkrete tiltag, er det en 

opgave de centrale og de 

regionale aktører bør prioritere 

højt. Udredningens 

væsentligste værdi ligger i at 

der er lavet en samlet rapport, 

selvom den kun omfatter en del 

af de kulturarvbevarende 

institutioner. 

Mange anbefalingerne 

indeholder forslag til tilførsel af 

yderligere ressourcer. Nogle af 

de angivne beløb må betragtes 

som forsigtige hvilket 

formodentlig skyldes et forsøg 

på at give anbefalinger, der 

vurderes at have en mulighed 

for at kunne gennemføres. 

Det museale landskab står 

foran fornyelse og det er af 

største betydning at finde de 

rigtige løsninger på fremtidens 

udfordringer. Det nyttige 

udredningsarbejde kunne blive 

endnu mere værdifuldt, hvis 

det dækkede de øvrige 

kulturhistoriske museer og 

lokalarkiverne. Der skal derfor 

lyde en opfordring til 

Kulturarvstyrelsen og Statens 

Arkiver til at tage skridt til at 

dække disse huller og 

tilvejebringe et samlet overblik 

over bevaringstilstanden for 

den nationale kulturarv.

Af Michael Højlund Rasmussen 

Det forløbne år er der taget en 

del markante initiativer 

indenfor vort fag. 

Kulturministeriets rapport om 

bevaringen af kulturarven er 

allerede omtalt flere steder i 

bladet, og behøver ingen 

nærmere behandling her. 

Derimod er der andre forhold, 

som bør omtales: 

Nye initiativer på bevaringsområdet. 

Gennem det seneste år er der 

blevet taget initiativ med at få 

etableret en række frivillige 

standarder for bevaring af 

kulturarv i offentligt eje. Det er 

den europæiske 

standardiseringsorganisation 

CEN, der har taget dette 

udmærkede initiativ. 

Der er blevet dannet en 

arbejdsgruppe under Dansk 

Standard, hvor vi fra dansk 

side vil stå for udarbejdelsen af 

standarder indenfor området 

„Environment“ dvs. 

magasinforhold, monitorering 

af klima m.m. Repræsentanter 

fra forskellige danske 

institutioner og enkelte private 

firmaer har bakket op om 

initiativet, og der bliver efter al 

sandsynlighed oprettet et 

sekretariat under Dansk 

Standard. Arbejdet i denne 

gruppe vil blive ledet af 

Nationalmuseets 

bevaringschef, Jesper Johnsen. 

nkf-dk er repræsenteret ved 

Lone Petersen, Kulturhistorisk 

Museum, Randers og Lise 

Ræder Knudsen, Vejle Amts 

Konserveringsværksted. Da 

standardiseringarbejde er 

selvfinansierende må de 

deltagende parter selv skaffe 

midler til gruppens 

mødevirksomhed samt 

opretholdelse af 

sekretariatsfunktionen. nkf-dk 

overvejer at skyde et beløb ind i 

dette vigtige projekt. 

I forbindelse med 


jubilæumsseminar lancerede 

rektor, René Larsen ideen om, 

at der bliver oprettet et 

tværgående kompetence-center 

for ABM-området (arkiver, 

biblioteker, museer). Tanken 

er, at man (efter anbefaling fra 

Kulturarvsrapporten) samler 

og koordinerer al viden og 

kompetence indenfor 

bevaringsdisciplinerne og 

stiller den til rådighed for 

institutioner og private. I 

udlandet findes tilsvarende 

institutioner (ABM-Utvekling i 

Norge og Ressource i 

Storbritannien) men de 

omfatter også andre 

kompetencer end bevaring. 

Renés ide er at fokusere på 

bevaring og derved få skabt en 

handlekraftig og stærk 

vidensbase. Disse kompetencer 

burde egentlig ligge i de 

statslige styrelser – ikke 

mindst Kulturarvsstyrelsen – 

men det gør de kun i meget 

begrænset omfang. Der er 

blevet nedsat en arbejdsgruppe, 

hvor nkf-dk er repræsenteret 

ved Jon Meyer, Medicinskhistorisk 

Museum og 

undertegnede. Vi tilstræber at 

udarbejde et oplæg til et 

seminar, der vil afholdt i løbet 

af næste år, og som skal 

bidrage til en konkretisering af 

planerne. 

Endelig er vores røst blevet 

hørt i forholdet til DKM 

(Danske Kulturhistorisk 

Museumsforening). Da vi på 

forrige Fuglsømøde november 

2002 forelagde vore ønsker om, 

28 

at konservatorerne måtte indgå 

i et formelt 

netværkssamarbejde med DKM 

omkring bevaringsproblemerne 

på danske museer, skete der 

intet. 

I mellemtiden har en gruppe 

energiske kolleger søgt kontakt 

med DKMs bestyrelse, og man 

er i fællesskab nået frem til, at 

der nedsættes to 

netværksgrupper. En der er 

åben for alle 

konserveringsuddannede, et 

bevaringsnetværk. Dette er en 

ny type netværk, fordi det 

dækker både medlemmer fra 

DKM, FDK (Foreningen af 

Danske Kunstmuseer) og DNM 

(Dansk Naturhistorisk 

Museumsforening). Håbet er at 

få et formelt landsdækkende 

bevaringsnetværk. 

Det andet netværk under DKM 

er tværfagligt mellem 

konservatorer, registratorer, 

museumsledere og andre der 

arbejder med museernes 

samlinger. Det er de 2 søjler i 

museumsloven, som dækker 

bevaring og registrering, der 

her skal arbejdes for. 

NKF anerkender det store 

arbejde som 

Konservatorgruppen (ledende 

konservatorer ved 

amtskonserveringer og museer) 

har gjort i den anledning. Der 

er nu skabt den basis for et 

konstruktivt og koordineret 

samarbejde, som vi har savnet i 

mange år. Der er allerede 

orienteret om netværkene 

gennem NKF’s mailingliste. Vi 

vil gerne opfordre 

medlemmerne til at deltage i de 

to stiftende netværksmøder 

d.23.10.03 i Randers og d. 

24.09.03 i Odense. Tilmelding 

til DKM’s sekretariat.

Den 22 oktober kommer den 

femte kursen i ordningen att. 

arrangeras inom ramen för 

Nätverk för konservering och 

magasinering på Helsingborgs 

museer/Kulturmagasinet. Årets 

kurs kommer att ha färg som 

tema. 

Kursen kommer att behandla 

färg utifrån olika aspekter, som 

fysikaliskt, materiellt, 

historiskt, symboliskt och 

tekniskt. Tillverkning, 

infärgning och färg på olika 

underlag tas upp, liksom 

enskilda färger, pigment, 

bindemedel och färgtyper. Även 

konserveringsaspekter berörs, 

som nedbrytning, 

bevarandefrågor, undersökning 

och praktisk konservering. 

Polyester har mange anvendelser 

som støttestof i tekstilkonservering, 

men hidtil har 

der været et begrænset udvalg 

af kvaliteter og farver. DKF 

afholder emnedag om indfarvning, 

maling, skæring og svejsning 

af polyester i Brede: her 

findes Nationalmuseets nye 

farvemaskine (som ikke tidligere 

er afprøvet med polyesterstoffer) 

og vi låner Konservatorskolens 

autoklave. Der laves 

parallelle forsøg med en almindelig 

trykkoger. 

formiddag: Teoretisk forelæsning 

om polyesterfibre og farvestoffer 

i forbindelse med konservering 

(tekstiling. Joy 

Boutrup). Joy fortæller også om 

en ny type polyester, forkortet 

PTT i stedet for PET - som 

Kurs om färg 

Nio föreläsare kommer att 

belysa ämnet utifrån sina 

specialområden: 

· Färg är ljus – färgens 

fysikaliska egenskaper 

· Färghistorik – 

materiallära 

· Målandets historia - 

traditionella färger och 

moderna färgtyper 

· Olika färgers 

användningsområden 

· Färgundersökning och 

identifiering 

· Om färg på textil – 

indigos förvandling vid 

förvaring i syrefri miljö 

· Infärgning av textil. 

· Färg på olika 

föremålskategorier - problematik 

· Färg på fasader 

29 

· Perception – 

traditionella färgtyper jämfört 

med NCS-skalan 

· Moderna färgtyper, hur de 

identifieras och åldras 

· Färgtillverkning. Tillverkare 

av konstnärs- och fasadfärg 

berättar 

Kursen kommer att hållas 

under en hel dag och vara 

förlagd på Dunkers Kulturhus. 

Mer detaljerad information 

skickas under september! 

Kontaktperson 

Karin Hermerén 

Helsingborgs Museer / Kulturmagasinet 

karin.hermeren@stad.helsingborg.se 

Tel: 042-10 45 17 

Emnedag om polyesterstoffer i tekstilkonservering 

kommer på markedet indenfor 

et par år. Den er allerede i 

produktion, men kun i begrænset 

omfang. Gennemgang af 

forsøg med farvning/maling af 

polyester og testning af farvet 

polyester med henblik på konservering 

(Eva Antonsen, 

Konservatorskolen). 

eftermiddag: Praktiske forsøg 

med farvning/maling og metoder 

til skæring/svejsning i 

standardstoffet Stabiltex samt 

andre kvaliteter. 

Dato: onsdag 5. november, kl. 9- 

16 

Sted: Nationalmuseets 

Konserveringsafdeling i Brede, 

undervisningslokal og Tekstilværkstedet. 

Deltagerantal: max. 16 

Koordinator: Katia Johansen, 

Rosenborgværkstedet, c/o Nationalmuseet, 

Brede, 2800 

Lyngby. Tel. 4585 8445, e-mail 

kj@dkks.dk 

Tilmeldingsfrist: fredag 24. 

oktober 

Kursusgebyr: 300,- 

Tilmelding og kursusgebyr 

sendes til: 

Poul Rasmussen 

Bevaringsfunktionen, Odense 

Bys Museer 

Jernbanegade 15 

5000 Odense C 

pora@odmus.dk 

fax 6611 1301 

reg.nr. 1199, giro 983 5008. 

Vigtig! Angiv navn og 

"polyesterkursus" på giroindbetalingen, 

tak!

Af Karen Borchersen 

European Network for 

Conservation Restoration 

Education. 

ENCoRE er et netværk af 

europæiske 

konserveringsuddannelser på 

akademisk niveau, og blev 

dannet i 1998 i forbindelse 

med den danske 

konservatorskoles 25 års 

jubilæum. 

Baggrunden for netværket er 

ønsket om at samarbejde på 

tværs af landegrænser – 

specielt med henblik på 

anerkendelsen af vores fag - 

og udviklingen af forskning 

og forskningsuddannelser 

indenfor konserveringsfaget. 

Netværket har medlemmer 

fra en lang række lande i 

Europa. 

Fra netværkets start har 

man desuden haft 

tilknyttede partnere – eller 

korresponderende 

medlemmer - som dels 

fungerer som støtter, dels i 

visse tilfælde indgår i 

forskningssamarbejde med 

nogle af 

medlemsinstitutionerne. 

Uddannelsesinstitutioner på 

et ikke akademisk niveau 

kan ikke optages i ENCoRE 

hverken som partnere eller 

som medlemmer, netop på 

baggrund af den gensidige 

anerkendelse som netop nu 

er en del af arbejdet henimod 

et EU-direktiv omkring en 

anerkendelse af 

konserveringsfaget (i lighed 

med det der gælder for 

arkitekter, læger m.v.) 

Danmark har et medlem af 

ENCoRE – da vi jo kun har 

en uddannelsesinstitution, 

René Larsen som er rektor 

for skolen – fremfører de 

synspunkter som kommer til 

udtryk i den danske 

konserveringsdebat på 

generalforsamlingerne som 

finder sted ca. hvert andet 

år. Partnerne har taleret på 

disse møder, men kan dog 

ikke stemme om de 

resolutioner der vedtages, 

senest det fælles dokument 

sammen med E.C.C.O. 

(www.encore-edu.org/encore/ 

documents/ECCO- 

ENCoRE.pdf) 

Da ENCoRE indledte 

samarbejde med ECCO 

omkring uddannelsesniveau 

og adgang til professionen 

anså bestyrelsen for NKF-dk 

det for rimeligt som medlem 

af ECCO at ansøge om 

30 

partnerskab i ENCoRE 

hvilket vi gjorde på den 

seneste generalforsamling i 

Torun i Polen i maj måned i 

år.. Partnerskabet sikrer at 

NKF-dk bliver orienteret om 

hvad der sker i ENCoRE og 

at vores mening kan blive 

fremført dels på ENCoREs 

hjemmeside www.encoreedu.org 

dels på 


Hvilken betydning har 

ENCoRE så for den enkelte 

konservator? Umiddelbart 

ikke nogen, idet ENCoRE er 

en politisk organisation og 

ikke har nogen magt. Men 

gennem ENCoRE arbejdes 

der på via 

uddannelsessystemet at få 

anerkendt vores fag og 

dermed fortsat sikret et højt 

uddannelsesniveau. 

Karen Borchersen

DKF (Dansk Konserveringspersonales Fællesudvalg) 

afholder flere arrangementer i efteråret. 

Den 18.-19. november afholdes 

Fuglsø formøde , der i år 

har overskriften “Udstillingsbygninger“. 

Nyt om Meddelelser om Konservering 

Af Maj Stief, redaktør. 

Sidste år havde vi en 

spørgeskemaundersøgelse om 

sproget i Meddelelser om 

Konservering. Men på 

Forbundsrådsmødet i Oslo 

havde jeg misforstået 

beslutningen og Meddelser 

om Konservering skulle 

forblive engelsk indtil næste 

Forbundsrådsmøde. 

På Forbundsrådsmødet i 

juni måned i Reykjavik blev 

det besluttet, at bladet igen 

er et nordisk tidsskrift. 

Forfattere, der foretrækker 

engelsk, skriver stadig på 

engelsk. På Forbundsrådet 

drøftede vi det digitale blad. 

Der var flertal for at 

fortsætte med et trykt blad. 

Der var på mødet også 

Den 28. november afholdes 

kursus i “Forgyldning på 

møbler og rammer“. 

enighed om, yderligere at 

undersøge mulighederne i, at 

bladet skal overgår til at 

være peer-review blad. Dette 

betyder, at en artikel 

afleveret til redaktionen 

underkastes en bedømmelse 

af eksterne eksperter, der 

vurderer den videnskabelige 

værdi af artiklen. 

Vurderingen skulle ikke 

gælde Konserveringsnyt. 

Publikationsplan for 2003 

År 2003´s andet nummer 

med deadline 31. september 

2003 vil blive et 

Temanummer om recent træ, 

her er bidrag velkomne - 

også til Konserveringsnyt. 

31 

Se nærmere på nkf-dk´s 

hjemmeside, oplysninger om 

arrangementer i DKF-regi 

udsendes ligeledes via 

mailinglisten. 

Publikationsplan for 2004 

Temanummer om 

(brand)skader. Deadline for 

artikler 1. marts 2004. 

Jeg har et norsk bidrag 

allerede, men der er plads til 

mange flere artikler. 

Med hensyn til bladets 

økonomi er annoncer altid 

velkomne. Hvis 

medlemmerne derfor har 

ideer til hvilke 

virksomheder, der sælger 

produkter til konservatorer, 

og som det ville være muligt 

at få som annoncører, bedes 

man rette henvendelse til 

redaktøren. Dette gælder 

også ideer til 

fondsansøgninger.

Kalender: 

22/10 Klima, udstilling og transportgruppen holder møde 

22/10 Kursus om farver 

5-11 Emnedag om polyesterstoffer i tekstilkonservering 

18-19/11Fuglsøformøde om „Udstillingsbygninger“ 

26/11 nkf-dk’s arrangement på Politihistorisk Museum 

28-11 Forgyldning på møbler og rammer 

forår/sommer nkf-dk’s Baltikumstudietur 

Se endvidere i kalenderen på nkf-dk’s hjemmeside: www.nkf-dk.dk 

32

download pdf: 1,5 mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?