Download GRATIS guiden "Vejledning til Pure Labwater"

VEJLEDNING TIL 

PURE LABWATER 

En vigtig oversigt over applikationer 

til rensning af laboratorievand, 

overvågning og standarder.

VEJLEDNING TIL PURE LABWATER 

Introduktion 

Indhold 

1 Introduktion 1 - 4 

2 Forsknings- og analyseformål 5-22 

3 Klinisk diagnosticering 23-28 

4 Sundhedspleje 29-32 

5 Oversigt over vandrensning 33-72 

6 Ordliste 73-76 

Pure LabWater-vejledningen er en 

vigtig ressource til brug for personer, 

der anvender rent vand eller 

ønsker at vide mere om emnet. 

Denne undervisningsvejledning 

indeholder en oversigt over vandrensningskrav, 

teknikker og videnskabelig 

og medicinsk anvendelse, 

og vil derfor gøre dig i stand til at 

vælge den korrekte vandkvalitet 

med den mest pålidelige fremstillingsmetode 

til en pris, der både 

tager hensyn til dit budget og til 

miljøet. 

Udfordringer: Urenheder og 

variationer i drikkevand 

Vand til brug i de fleste laboratorier og kliniske 

sammenhænge er normalt renset drikkevand. 

Men vands unikke evne til (i nogen

grad) at opløse så godt som hver eneste, 

kemiske forbindelse og understøtte 

næsten enhver form for liv betyder, 

at drikkevandsforsyninger indeholder 

mange stoffer enten i opløst form eller 

som suspension. Yderligere urenheder 

udledes gennem rensningsprocessen af 

drikkevandet. Desuden kan drikkevand 

i modsætning til andre råmaterialer 

variere betydeligt i renhed, både fra ét 

geografisk område til et andet og fra 

årstid til årstid. 

I nutidens laboratorier er adgangen 

til rent vand af afgørende betydning, 

og selv om private forbrugere opfatter 

vandværksvand som "rent", opfatter 

laboratorieteknikere og personer inden 

for sundhedsplejen denne type vand 

som stærkt forurenet. Analytikere og 

forskere beskæftiger sig med elementer 

og sammensætninger i koncentrationer 

af dele pr. milliard (ppb) eller lavere, 

eftersom mange af disse urenheder kan 

have en negativ påvirkning på anvendelsen 

som følge af deres interaktion 

med andre stoffer, inklusive det stof, der 

er ved at blive analyseret. 

Der findes 5 klasser af urenheder i 

naturligt vand og drikkevand: 

• Suspenderede partikler 

• Opløste, uorganiske stoffer 

• Opløste, organiske stoffer 

• Mikroorganismer & biomolekyler 

• Opløste gasser 

Det overordnede formål med vandrensningsmetoder 

til videnskabelige 

og medicinske formål er at fjerne 

urenheder i drikkevand og minimere 

yderligere kontamination fra rensningskomponenter 

og bakteriel vækst. 

"Rent vand er det 

mest almindelige stof 

til brug i en enorm 

række forskellige 

videnskabelige og medicinske 

applikationer 

- dets betydning må 

aldrig undervurderes". 

Sådan bruger du denne vejledning 

Denne vejledning er skrevet af ELGA og bygger på 

mere end 70 års erfaring, der udelukkende er dedikeret 

til forskning, design, produktion og installation af 

vandrensningssystemer. Den omfattende vejledning til Pure 

LabWater er baseret på vores oprindelige vejledning til Pure 

LabWater samt vores vejledning til Pure Clinical LabWater, 

der blev udgivet første gang i hhv. 1991 og 2003. Ud over at 

indeholde opdateringer til vandrensningsprocessen (dvs. 

nye vandrensningsteknologier, yderligere applikationer 

og reviderede standarder) er vejledningen struktureret, så 

du nu har nemmere adgang til den ønskede information. 

Gennem hele vejledningen finder du tips og tricks og "Rene 

facts" om vandrensning med diagrammer, der viser vigtige 

teknologier, systemer og processer. Bagerst i vejledningen 

finder du en ordliste, så du samtidig kan slå de tekniske 

termer op, du ikke kender så godt. 

Denne vejledning er opdelt i 4 afsnit, der er nemme at få 

adgang til. 

• Forskning og test (afsnit 1) 

• Klinisk diagnosticering (afsnit 2) 

• Sundhedspleje (afsnit 3) 

• Oversigt over vandrensning (afsnit 4, der er yderligere 

opdelt i 5 underafsnit) 

• Fremstilling af drikkevand 

• Urenheder i drikkevand 

• Vandrensningsteknologier 

1-2 

• Opretholdelse af renhedsgraden i renset vand 

• Standarder for renset vand 

Introduktion

Om ELGA 

ELGA er en afdeling i Veolia, verdens 

førende leverandør af procesvand, og 

vi leverer renset vand, der opfylder 

vores kunders overensstemmelseskrav 

i videnskabelige og medicinske 

applikationer. Vi har over 70 års erfaring 

med produktion af vandrensningssystemer, 

og vi udvikler fortsat 

den nyeste og mest avancerede 

forskning med innovativt og ergonomisk 

design. ELGA leverer robuste 

systemer, der er nemme at installere, 

og som opfylder kundernes altid 

skiftende behov. Vi arbejder også 

sammen med førende producenter 

af laboratorieinstrumenter, så vi kan 

udvikle vandrensningssystemer til 

specifikke formål. Endvidere spiller 

vi en meget aktiv rolle i forhold til 

de vandstandardiseringsorganisationer, 

der udvikler og anbefaler 

kvalitetskrav til laboratorievand. 

Med et netværk, der omfatter over 

600 servicecentre rundt omkring i 

verden, kan ELGA garantere en konkurrencedygtig 

service- og supportpakke, 

uanset hvor du befinder dig, 

og dette gælder hele vores udvalg af 

vandrensningssystemer. 

Afsnit 1 

Forskning og test 

Fokuserer på den lange række forskellige anvendelser, der 

findes i de forskellige laboratorier med grundlæggende 

vask og skylning af glasvarer til kritiske molekylærbiologiske 

og cellekulturteknikker. Afsnittet indeholder en oversigt 

over de vandtyper, der kræves til hvert enkelt formål. 

Afsnit 2 

Klinisk diagnosticering 

Understreger vigtigheden af at anvende ekstremt rent vand 

for at opnå gyldige og pålidelige, kemiske testresultater. 

Afsnittet indeholder en oversigt over internationale 

standarder og bestemmelser for disse anvendelser. 

Afsnit 3 

Sundhedspleje 

Vi opstiller her en oversigt over de mange anvendelser 

inden for sundhedssektoren, der kræver den højeste renhedsgrad 

for vand, herunder dekontaminationsrengøring 

og skylning af kirurgiske instrumenter (dvs. endoskoper) og 

produktion af damp til instrumentsterilisation. Afsnittet 

gennemgår de strenge retningslinjer og vandstandarder, 

der nu gælder for disse applikationer. 

Afsnit 4 

Oversigt over vandrensning 

Dette afsnit indeholder en omfattende oversigt over vand 

med detaljeret beskrivelse af de typer urenheder, der 

findes i vand, samt de teknologier, systemkonstruktioner 

og komponenter, der er påkrævet med henblik på effektivt 

at fjerne dem. Valg af de første faser i et rensningssystem 

afhænger af fødevandets egenskaber, og hele processen 

begynder med en forbehandlingsfase. De vigtigste 

vandrensningsteknologier bliver gennemgået, og hver 

enkelt har fordele og ulemper. Eksempelvis kan nogle 

teknologier fjerne store mængder af mange typer 

urenheder, mens andre kan fjerne en bestemt type 

urenheder ned til ekstremt lave niveauer.

Der findes utallige forskellige, 

offentliggjorte standarder, der 

definerer den krævede vandkvalitet til 

specifikke formål. ASTM® (American 

Society for Testing and Materials) og 

ISO® (International Organization for 

Standardization) 3696 indeholder 

retningslinjer for anvendelser i 

laboratorier; CLSI® (Clinical and 

Laboratory Standards Institute) har 

udarbejdet retningslinjer, der definerer 

krav til vandkvalitet til brug i kliniske 

laboratorier. Nogle laboratorier følger 

de standarder, der er angivet i hhv. 

den europæiske, amerikanske og 

japanske farmakopé. Men meget få af 

disse standarder gælder specifikt den 

påtænkte brug; hvis man udarbejder 

alt for detaljerede retningslinjer, vil det 

resultere i unødvendige omkostninger, 

mens for få vil true nøjagtigheden af 

de målte resultater. Denne vejledning 

gør de muligt for dig at navigere rundt 

i denne labyrint af standarder og 

hjælper dig med at vælge den rigtige 

type vand og fremstillingsmetode 

samt giver dig den korrekte 

renhedsgrad til en pris, der både 

tilgodeser dit budget og miljøet. 

3-4 

Pionerarbejde inden for vandrensning til 

laboratoriebrug: 

1937 – 1955 Walter Lorch grundlagde ELGA. Destillation 

var den avancerede nyskabelse inden for 

vandrensning, men begrænsningerne i denne 

teknologi, hvad angår renhed, skabte behov for 

ændring. Deioniseringspatronen blev opfundet af 

Walter Lorch 

1960 – 1970 ELGA arbejdede sammen med London School 

of Pharmacy på at udvikle produkter til 

hospitalssektoren, laboratorier og industrien. 

1980 – 1989 ELGA grundlagde School of Water Sciences. 

Walter Lorch udgav ‘The Handbook 

of Water Purification’. Som de første 

introducerede ELGA UV-fotooxidation i et 

laboratorierensningssystem. ELGA lancerede 

MedRo, et system, der var særligt udviklet til det 

renale marked 

1990 – 1999 ELGA lancerede PURELAB UHQ, en blanding 

af ionbytning, membranprocesser, adsorption 

og fotooxidation i et vandrensningssystem, 

der leverer vand med høj renhedsgrad til 

lave priser. ELGA vinder "the Queens award 

for design". ELGA opfandt ‘type II’ eller 

destillationsudskiftningssystemet, der blev 

føjet til vores produktsortiment. ELGA udviklede 

MEDICA, det første vandrensningssystem specielt 

udviklet til markedet for klinisk diagnosticering. 

ELGA lancerer PureSure-systemet (med 

flerfaseovervågning) samt vores metode til 

realtidsovervågning af TOC 

2000 ELGA blev Veolias afdeling for laboratorievand. 

ELGA lancerede Option-E5, det første 

laboratorierensningssystem med recirkulation af 

elektrodeionisering af behandlet vand 

2003 ELGA lancerede de revolutionerende CENTRAsystemer, 

det første pakkede, centraliserede 

system til rensning af laboratorievand 

2004 ELGA lancerede BIOPURE, det første produkt der 

er specielt udviklet til at opfylde de nye, strenge 

vandstandarder for medicinske applikationer 

Introduktion

AFSNIT 1 

Forskningsoganalyseformål 

Forskere udfører en lang række forsøg i mange forskellige 

slags laboratorier. Derfor skal de forskellige grader af 

vand renses og bruges i overensstemmelse med de 

påkrævede procedurer eller anvendelser. Vand er en 

af hovedkomponenterne i mange applikationer, men 

betydningen af vands renhedsgrad anerkendes ikke altid. 

I dette afsnit gennemgår vi nogle 

almindelige anvendelser og giver 

anvisninger for den krævede 

vandkvalitet. Vi vejleder også om, 

hvilke rensningsteknologier du bør 

kigge efter i dit vandsystem. 

Resistivitet 

(MΩ-cm) 

TOC 

(PPB) Bakterier 

Type I + 18,2

Type 1 + – går ud over renhedskravene til type 1-vand’ 

Type I – beskrives ofte som ultrarent, og denne grad kræves 

til nogle af de mest vandkritiske anvendelser, såsom 

højtryksvæskekromatografi (high performance liquid 

chromatography (HPLC)) eluent klargøring samt blind- og 

prøveopløsninger til andre vigtige analytiske teknikker, 

såsom GC (gaskromatografi), atomabsorptionsspektrometri 

(AAS) og induktivt koblet massespektrometri (Inductively 

Coupled Plasma Mass Spectrometry (ICP-MS)). Type I er 

ligeledes påkrævet til molekylærbiologiske formål samt 

cellekultur og IVF (in-vitro-befrugtning). 

Type II + – er graden til almindelig laboratoriebrug, der 

kræver højere uorganisk renhed. 

Type II – er graden til almindelig laboratoriebrug. Det kan 

være klargøring af medier, pH-opløsninger og buffere samt 

til nogle kliniske analysatorer. Det er også almindeligt, at type 

II-systemer anvendes som fødevand til et type 1-system*. 

Type III – er den anbefalede grad til ikke-afgørende arbejde, 

f.eks. skylning af glasvarer, vandbade, vandtilførsel til 

autoklaver og desinfektionsapparater samt miljøkamre 

og plantevækstrum. Disse systemer kan også bruges som 

fødevand til type I-systemer* 

5-6 

*Fremstillingen af ultrarent vand (18,2 MΩ-cm resistivitet,

Analytiske og generelle 

formål 

(Sammenfattet i tabellen på side 16) 

Elektrokemi 

Eftersom disse teknikker afhænger 

af den følsomme måling af bittesmå 

elektriske signaler, er det af afgørende 

betydning, at det vand, der bliver brugt, 

frembringer minimal forstyrrelse som 

følge af baggrundsforurening. Type IIvand, 

typisk med en TOC (totalorganisk 

kulstof)

edoxpar. Masseelektrolyse, også kendt 

som kontrolleret potentialcoulometri, 

eller en hybrid af de to navne, er måske 

den mest almindelige type coulometri. 

Voltammetri 

Voltammetri anvender en konstant 

og/eller varierende spænding på en 

elektrodes overflade og måler den 

resulterende strøm ved hjælp af et 

tre-elektrodesystem. Denne metode 

kan afsløre reduktionsspænding i en 

analyse og elektrokemisk reaktivitet 

blandt andre ting. Denne metode er 

praktisk taget ikke-destruktiv, da kun 

en meget lille mængde af analysen 

ødelægges på den todimensionelle 

overflade på hhv. arbejds- og 

hjælpeelektroden. 

Polarografi 

Polarografi er en underklasse af 

voltammetri, hvor man benytter en 

nedadgående kviksølvselektrode som 

arbejdselektrode og ofte benytter 

den resulterende kviksølvspulje 

som hjælpeelektrode. Overvejelser 

vedrørende kviksølvs toksicitet har, 

sammen med udviklingen af billige, 

inaktive, højkvalitetselektroder, der 

er nemme at rengøre, og lavet af 

materialer som ædelmetaller, glas 

og kul, ført til en voldsom reduktion i 

brugen af kviksølvselektroder. 

Amperometri 

Amperometri er en underklasse af 

voltammetri, hvor elektroden holdes 

i konstant spænding i perioder 

af forskellig længde. Dette er 

hovedsageligt en historisk skelnen, 

der fortsat skaber en smule forvirring, 

eksempelvis kalder man også 

Analytiske og generelle formål 

voltammetri med differentialpuls for 

pulsamperometri, hvilket kan ses som 

en kombination af lineær sweepvoltammetri 

og kronoamperometri. 

En ting, der adskiller amperometri 

fra andre typer voltammetri er, at det 

er normalt at beregne den samlede 

strøm i en bestemt periode i højere 

grad end at måle den ved individuelle 

spændinger. Denne sammentælling 

kan give større datasæt og mindre 

fejlprocent. Amperometrisk titrering 

bliver også opfattet som amperometri, 

eftersom den måler strømmen, men 

bliver ikke opfattet som voltammetri, 

eftersom hele opløsningen 

transformeres under eksperimentet. 

Identificering af kvaliteten på 

dit drikkevand 

7-8 

Over 70 års erfaring inden for laboratorievandsbranchen 

kombineret med Veolias ekspertise inden for 

ledelse af mange kommunale behandlingsstationer 

har givet os uvurderlig viden om fødevandskvaliteter 

i hele verden. Når vi første gang besøger dit laboratorium, 

gennemfører vi en test på stedet for at 

analysere kvaliteten af dit fødevand. Når vi således 

har indhentet data om vandkvaliteten på dit laboratorium, 

ønskede anvendelser, laboratoriedesign og 

-budget, giver vores salgsteam et informeret overslag 

over de bedste vandrensningsløsninger, der opfylder 

netop dine behov. 

Forsknings- og analyseformål

Spektroskopi 

& spektrometri 

Spektroskopi var historisk set undersøgelsen af interaktionen mellem stråling 

og stof som en funktion af bølgelængde (l), og det henviste til brug af synligt 

lys spredt i forhold til dets bølgelængde, dvs. igennem en prisme. Senere blev 

konceptet yderligere udviklet til at omfatte alle målinger af mængde som en 

funktion af enten bølgelængde eller frekvens. Dermed kan det også henvise 

til interaktioner med partikelstråling eller en respons på et skiftende felt eller 

frekvens (v). Da man opdagede den tætte forbindelse mellem fotonenergi og 

frekvens (E=hv), hvor h er Plank-konstanten, blev definitionen tilføjet energi (E) 

som en variabel. En definition af responsen som en funktion af bølgelængde — 

eller mere almindeligt frekvens — beskrives som et spektrum. 

Spektrometri er den spektroskopiske teknik, der anvendes til at måle 

koncentrationen eller mængden af et givent stof, og det instrument, hvormed 

man foretager disse målinger, er et spektrometer eller en spektrograf. 

Teknikkerne omfatter: 

F-AAS (Flame Atomic Absorption 

Spectrophotometry) 

Selv om denne metode til en vis grad er 

blevet erstattet af ICP-MS og ICP-ES til 

flerelementanalyser, sikrer de relativt 

lave omkostninger ved AAS, at denne 

metode fortsat anvendes i mindre 

laboratorier eller til specifikke analyser. 

Afhængig af elementet varierer detekteringsgrænserne 

fra lav ppb til ppmniveauer. 

Type II-vand er sædvanligvis 

rent nok til de fleste rutinemæssige 

AAS-teknikker, og der er ikke noget krav 

til lave niveauer af organiske sammen- 

sætninger eller bakterier. 

Gaskromatografi – massespektrometri 

(GC-MS) 

Til GC bruges renset vand til klargøring 

af blindprøver, standarder og 

forbehandling af prøver, dvs. fastfaseekstraktion. 

Eftersom der kan opnås 

høj følsomhed med GC-MS, er kravet 

til vandkvalitet ekstremt højt. Meget 

lave TOC-niveauer, dvs. under 3 ppb er 

påkrævet, og dette opnås bedst ved at 

bruge et poleringsanlæg af høj kvalitet, 

der får tilført forbehandlet vand 

med omvendt osmose til fjernelse af 

ioner og organiske sammensætninger.

Graphite Furnace Atomic 

Absorption Spectrophotometry 

(GFAAS) også kendt som Carbon 

Furnace Atomic Absorption 

Spectrophotometry (CFAAS) 

Denne variant af ASS, hvor flammen er 

udskiftet med en elektrisk opvarmet 

grafitslange eller stav, kan opnå meget 

høj sensitivitet ved elementanalyse. 

Et højkvalitets type I-vandpoleringsanlæg 

er påkrævet, og den skal sikre 

ppt-niveauer for elementurenheder, 

18,2 MΩ-cm resistivitetsvand og lav 

TOC, mens flerfaseovervågning (som 

leveret af ELGA PureSure-systemet – se 

højre side) giver den bedste renhedsgaranti. 

Den bedste ydelse sikres, hvis øget 

forbehandling følges op af konstant 

recirkulation og genrensning af det 

polerede vand. 

Massespektrometri 

Denne meget sensitive teknik muliggør 

sporanalyse af komplekse blandinger, 

og kræver derfor vand med 

en høj renhedsgrad. Alle prøveforbehandlinger, 

såsom fastfase-ekstraktion 

og prøveklargøringstrin kræver type 

I (ultrarent) vand, der fremstilles af 

et højkvalitets poleringsanlæg. Dette 

giver ppt-niveauer for elementurenheder, 

18,2 MΩ-cm resistivitetsvand 

og en ekstremt lav TOC, typisk

Induktivt koblet plasmaatomemissionsspektrometri 

(Inductively Coupled 

Plasma Atomic Emission 

Spectrometry (ICP-AES)) 

Ved ICP-AES varierer sensitiviteten 

mærkbart for forskellige elementer, 

men metaller, halvmetaller, fosfor 

og svovl har en detekteringsgrænse 

i ppb (μg/l)-området og kræver ret 

streng vandrenhedsgrad. Et type Ivandsystem 

(poleringsanlæg) med høj 

renhedsgrad er at foretrække, da det 

giver >18 MΩ-cm resistivitet, men TOCkravene 

er generelt ikke afgørende, og 

forbehandling kan ske med omvendt 

osmose eller ionbytning. 

Induktivt koblet massespektrometri 

(Inductively Coupled 

Plasma Mass Spectrometry 

(ICP-MS)) 

Fremskridt inden for moderne analytisk 

instrumentering har forbedret 

følsomheden i spormetalanalyser. 

Disse elementer måles nu på ppt- og 

sub-ppt-niveauer med teknikker som 

ICP-MS. Sporanalytisk arbejde kræver 

vand, der ikke indeholder komponenter, 

der skal måles, og kræver samme 

ekstremt høje vandrenhedsgrad til det 

mest følsomme ICP-MS-arbejde. Typisk 

foretrækkes renrumsfaciliteter til 

klargøring af reagenser af høj kvalitet 

til blindprøver, standardopløsninger 

og klargøring af prøver. Det angivne 

vandsystem bør være et formålsspecifikt 

type I-system. Dette bør omfatte 

en form for flerfaseovervågning (se 

PureSure-diagrammet side 10) for at 

garantere disse renhedsgrader. Den 

bedste ydelse opnås med øget forbehandling 

fra et recirkulerende type 

II-system. 

Spektrofotometri 

Renset vand til spektrofotometriske 

formål anbefales at være mindst 

type II-kvalitet med et lavt indhold af 

uorganiske og organiske eller kolloide 

urenheder. Typisk har vandet en resistivitet 

på >1 MΩ-cm, og er blevet mikrofiltreret. 

Lavt TOC-indhold (

Højtryksvæskekromatografi 

(High Performance Liquid 

Chromatography (HPLC)) 

HPLC kan anvendes til direkte analyse og 

bestemmelse af mindre såvel som større 

komponenter i en kompleks blanding. I 

den mobile fase anvendes renset vand til 

generel laboratoriebrug (type II) med en 

TOC på typisk 1 MΩ-cm til at klargøre blindprøver, 

standarder og prøver til forbehandling. 

Hældningsgraden på HPLC kan levere 

ekstremt lave detekteringsgrænser, 

dvs. godt under 1 ppb, og derfor stiller 

blindprøver, standarder og prøveforbehandlinger 

ekstremt strenge krav til rent 

vand af højeste kvalitet, hvor de lavest 

mulige TOC-niveauer typisk ligger under 

3 ppb (se kurve). Dette opnås bedst med 

et type I-vandsystem (poleringsanlæg) 

af den bedste kvalitet, specielt fremstillet 

til dette formål, der får tilført type 

II- eller type III-vand, der er forbehandlet 

med RO (omvendt osmose). 

Ionkromatografi (IC) 

IC bestemmer mindre og større 

komponenter inden for et område 

af stoffer ned til 0,1 ppm ved direkte 

injektion af 10 til 50 mikroliterprøver. 

Ultrarent vand er påkrævet til 

blindprøver, standarder og til 

klargøring af eluenter. Mens type 

I-vand er at foretrække, er type II + - 

vand ofte tilstrækkeligt, særligt hvis 

prisen har betydning. Ekstremt lave 

detekteringsgrænser (ned til lave 

ppt-niveauer) kan opnås med IC, hvis 

ionerne er forkoncentrerede på en kort 

ionbytningssøjle og derefter elueret 

ind i eluentstrømmen med henblik 

på adskillelse og analyse. Prøver 

på 50 eller 100 ml kan analyseres 

mAU 


Sporgradient HPLC for primær 

grad og ultrarent vand 

Tid 

på denne måde. Et højkvalitets 

type I-vandsystem (helst type I + ) er 

vigtigt for at nå ppt-niveauer for 

elementurenheder, 18,2 MΩ-cm 

resistivitetsvand og lav TOC. 

Flerfaseovervågning giver garanti for 

renhed, som de andre alternativer ikke 

indeholder (se PureSure-diagrammet 

på side 10). Den maksimale ydelse 

opnås med forbedret forbehandling 

efterfulgt af konstant recirkulation og 

genrensning af type I-vand. 

RO-permeat 

Ultrarent vand 

Blindprøve 

11-12 


Generel laboratoriebrug 

Generel kemi 

Renset vand til generel laboratoriebrug 

med resistivitet >1 MΩ-cm, TOC under 

50 ppb og bakterietal på 1 ppm, vil 

renset vand til generel laboratoriebrug 

med en typisk resistivitet på >1 MΩ-cm, 

en TOC på

Fastfase-ekstraktion (Solid 

Phase Extraction (SPE)) 

Denne teknik er en udbredt metode til 

at spore organiske bestemmelser som 

en forbehandling, hvor man udskiller de 

sporkomponenter, man er interesseret 

i, fra de større komponenter i grundmassen. 

Til sporanalyse kræves vand af 

den højest mulige organiske renhed til 

klargøring af blindprøver og standarder 

samt til skylning af fastfasen. Dette opnås 

bedst med et type I-vandsystem af meget 

høj kvalitet med en minimal TOC-specifikation 

(specielt beregnet til dette formål), 

der får tilført vand, der er forbehandlet 

i et RO-anlæg. Yderligere operationelle 

protokoller kan være påkrævet for at sikre 

kontinuerlig, høj ydelse. 

Dampgeneratorer 

Dampgeneratorer anvendes i mange 

forskellige sammenhænge, f.eks. til 

befugtning af renrum, fugtgivning, 

direkte dampopvarmning, injektioner 

samt i autoklaver og sterilisatorer. De 

fleste dampgeneratorer har godt af 

forbehandling af vandforsyningen for 

at undgå akkumulering, bundfald eller 

kontaminering, mindske behovet for 

vedligeholdelse, forbedre ydelsen og 

øge hygiejneniveauet. 


Dampgeneratorer kan bruge vand af 

type III-kvalitet med en konduktivitet 

i området 1–50 μS/cm (0,02 til 1,0 

MΩ-cm resistivitet), der typisk 

produceres med omvendt osmose 

efter passende forbehandling. 

Nogle myndigheder har nu indført 

strenge specifikationer for det vand, 

der bruges til fremstilling af "ren 

damp" til desinficering inden for 

sundhedsområdet. 

TOC-analyse (indholdet af 

totalorganisk kulstof) 

Denne ikke-specifikke metode kan 

kvantificere det totale indhold af 

kulstof i materialer. Metoden anvendes 

ved høje niveauer i afløbsvand og 

procesdampe såvel som sub-ppbniveauer 

i ultrarent vand. Prøver 

fortyndes, og reagenser og standarder 

klargøres med vand. Til målinger 

på højt niveau er type II-vand 

tilstrækkeligt, mens sporarbejde 

kræver type I-vand (ultrarent). 

13-14 


Vandanalyse 

Vandanalyser er påkrævet til en 

række forskellige formål, f.eks. til 

at sikre, at drikkevand opfylder 

gældende standarder via kontrol 

med rensningsprocesserne samt 

til miljøanalyser af søer og floder. 

Vandanalyse kræver renset vand til 

klargøring af prøver, standarder og 

blindtest, og vandet skal være så rent, 

at det ikke påvirker de analytiske 

teknikker. Disse analyser udføres 

normalt med type II-vand med en 

resistivitet på >5 MΩ-cm, TOC


Resistivitet* 

MΩ-cm 

TOC 

ppb 

Filter 

µm 

Bakterier 

CFU/ml 

Endotoksin 

EU/ml Nuklease 

15-16 

Vandets 

renhedsgrad 

Generel lab 

Ultrarent 

Teknik Sensitivitet 

Elektrokemi Generel >5 

Biovidenskabelige 

formål 

(Sammenfattet i tabellen på side 22) 

Forskningsbrug 

Molekylærbiologi 

Med fokus på undersøgelse af 

nukleinsyrer, proteiner og enzymer 

kan molekylærbiologisk forskning 

påvirkes i alvorlig grad af forurenende 

mikroorganismer og tilhørende 

biologisk aktive cellerester og 

-produkter. Ud over at fjerne 

nukleaser fra vandet bør man sikre, 

at en ukorrekt vandrenhed ikke har 

betydning for saltkoncentrationerne 

i klargjorte opløsninger til 

elektroforese og blotting samt 

til fremstilling af reagenser til 

DNA-sekvensbestemmelse og 

polymerasekædereaktion (Polymerase 

Chain Reaction (PCR)). Effekten af 

menneskelig syre som en DNAhæmmer 

overses ofte. Der kan tages 

højde for alle disse forhold ved at 

vælge et formålsspecifikt vandsystem 

af høj kvalitet med en “genetisk 

grad”, der fremstiller vand over type 

I-renhedsgrad. 

Elektroforese 

Makromolekyler kan skilles ad med 

forskellige teknikker, herunder kemiske 

metoder, ultracentrifugering og 

elektroforese. Det vigtigste krav til vand, 

der indgår i elektroforese, er fraværet af 

signifikante niveauer af biologisk aktive 

molekyler såsom endotoksiner (typisk 

teknikker er ofte meget sensitive 

og kan frembringe unøjagtige 

resultater, hvis man benytter vand 

med en relativt høj koncentration af 

forurenende uorganiske stoffer. Man 

bør typisk anvende type II-vand med en 

resistivitet på >1 MΩ-cm, TOC

Hydroponik 

Vandkilder til hydroponik skal være 

tilstrækkeligt rene, så der kan være 

øgede koncentrationer af mineraler 

og næringsstoffer til at foretage 

en nøjagtig måling samt beskytte 

mod de mulige, indirekte virkninger 

af en eventuel kontamination. 

Eksempelvis kan høje niveauer af 

opløste elementer, særligt calcium og 

magnesium, resultere i høj alkalitet, 

der varierer i forhold til vanddybde. 

Natrium og klor kan ligeledes være 

direkte giftige for planter ved høje 

koncentrationer samt forårsage 

indirekte skade ved at forstyrre 

optagelsen af calcium, magnesium, 

nitrat og sporelementer. Type II-vand 

med lave niveauer af ionisk, organisk 

og bakteriel kontamination anbefales 

til hydroponik. 

Immunocytokemi 

Brugen af antistoffer i 

immunocytokemi til detektering af 

fordelingen af specifikke proteiner 

skyldes påvirkninger fra forurenende 

mikroorganismer og tilhørende 

biologisk aktive cellerester og 

-produkter, og derfor anbefales 

apyrogenisk type I-vand (ultrarent). 

Dette fremstilles ved "polering" af 

vand, der er blevet forrenset ved hjælp 

af deionisering, omvendt osmose eller 

destillation og derefter ultrafiltreret 

for at sikre fjernelse af nukleaser og 

endotoksiner. 

Mikrobiologisk analyse 

Rutinemæssig mikrobiologisk analyse 

kræver type II-renset vand, der stort 

set er fri for bakteriel kontamination 

og indeholder lave niveauer af 

ioniske, organiske og partikelformige 

urenheder. Typiske værdier er en 

resistivitet på >1 MΩ-cm, TOC < 50 ppb 

og bakterietal

-produkter. Vand til bakteriedyrkninger, 

der viser monoklonale antistoffer, bør 

som minimum have en renhedsgrad til 

generel laboratoriebrug med 

resistivitet >10 MΩ-cm, en TOC under 

50 ppb og bakterietal under 1 CFU/ml. 

Til sensitive cellekulturer fra pattedyr 

anbefales brugen af apyrogenisk type 

I-vand. 

Plantevævskultur 

(mikroformering) 

Mikroformeringsteknikker tillader 

kloning af plantearter i stor målestok 

samt avl af sygdomsfri planter. For 

at minimere effekten af potentielt 

forurenende, biologisk aktive arter 

anbefales brugen af apyrogenisk type 

I-vand (ultrarent). 

PCR 

– se molekylærbiologi 

Cellekultur fra pattedyr 

(mammals) og bakterier 

Vellykkede cellekulturer kræver meget 

rene medier og buffere for at sikre, 

at cellerne er fri for bakterier, gær og 

virale forurenere. Mens høje niveauer 

af forurenende organiske, uorganiske 

stoffer og opløste gasser kan påvirke 

kulturen direkte eller indirekte, 

Biovidenskabelige formål 

f.eks. via ændringer i pH-værdien, 

er den vigtigste overvejelse i 

anvendelsen af cellekulturer effekten 

af forurenende mikroorganismer 

og deres tilhørende biologisk aktive 

cellerester og -produkter. Det 

anbefales, at vand til bakterielle 

cellekulturer som et minimum er type 

II-kvalitet med resistivitet >10 MΩ-cm, 

en TOC på 10 MΩ-cm, 

en TOC på

Anvendelse i klinisk sundhedspleje 

Klinisk biokemi & 

immunologi 

(se afsnit 2 Klinisk diagnosticering) 

I kliniske laboratorier skal vandet være 

i overensstemmelse med tilhørende 

standarder for vandkvalitet, hvoraf den 

vigtigste er CLSI-standarden (Clinical 

Laboratory Standards Institute) type 

CLRW – se side 67. Vand til brug i kliniske 

analyseapparater eller i en anden 

forberedende eller analytisk procedure 

bør være af høj kvalitet og fremstillet 

via en kombination af rensningsteknologier. 

Mens den krævede vandkvalitet 

til kliniske analyseapparater er angivet 

af producenten, vil den typisk have en 

resistivitet >10 MΩ-cm, TOC

Biovidenskabelige formål 

Teknik Sensitivitet 

Resistivitet* 

MΩ-cm 

TOC 

ppb 

Filter 

µm 

Bakterier 

CFU/ml 

Endotoksin 

EU/ml Nuklease 

21-22 

Vandets 

renhedsgrad 

Bakteriel cellekultur Generel >1

1 

2 

3 

AFSNIT 2 

Klinisk 

diagnosticering 

– specifikke urenheder og deres betydning for test 

Vandkvaliteten er ekstremt vigtig i klinisk diagnosticering. 

En vandkvalitet under de accepterede standarder 

påvirker ikke kun kemien i testene, men også den 

generelle drift af analysatoren, der til gengæld reducerer 

testresultaternes pålidelighed og øger kalibreringstid og 

reagensomkostninger. 

Kuvettevaskestation 

Vand med en konsistent høj 

vandkvalitet til vask af kuvetter 

eliminerer overførsel og 

kontamination. 

Prøvesonde og vaskestation 

Vand med en konsistent 

høj vandkvalitet øger 

kalibreringsstabilitet og eliminerer 

krydskontamination mellem prøver. 

Pipettering af sprøjter 

Partikelfrit vand af høj kvalitet 

til mere nøjagtig og præcis 

pipettering af såvel prøve som 

reagens 

2 

3 

Diagramoversigt over brug af renset vand i 

en klinisk analysator 

1 

6 

4 

5 

6 

5 

4 

Inkubatorbade 

Bakterie- og partikelfrit vand til 

nøjagtige og præcise fotometriske 

læsninger 

Reagenssonde og vaskestation 

Vand med en konsistent 

høj vandkvalitet samt 

bakteriefrit vand giver længere 

reagensstabilitet og eliminerer 

kontamination mellem 

reagenser. 

Indvendigt reservoir 

UV- og 0,2 mikronfilter til 

bakterie- og partikelkontrol 

reducerer bakteriel 

kontamination.

Vand kan have mange forskellige 

funktioner i en klinisk analysator, 

herunder: 

• Vaskereaktion kuvetter 

• Påfyldning af vaskestationer til 

prober og rørepinde 

• Fortynding af reagenser, prøver 

og rensemidler 

• Inkubatorbade 

• En grænseflade mellem sprøjte 

og prøve 

Dårlig vandkvalitet kan påvirke 

analysatorens ydelse på mange 

forskellige måder, herunder: 

• Reducere pipetteringsmængdens 

nøjagtighed på grund af partikler 

og bakterier 

• Fejl i fotometriske læsninger som 

følge af påvirkning fra partikler ved 

brug af et vandbad 

• Forurening af vask af kuvette, 

overførsel og vandmærker 

• Forurening og overførsel ved vask 

af prøver og reagensprober 

• Påvirker prøve og opløsning, 

hvilket resulterer i fejl og dårlig 

reagensstabilitet 

• Som en nulstandard (Ca, Mg, 

PO 4 , HCO 3 , etc.) reduceres 

kalibreringsstabilitet og sensitivitet 

• I immunoassaysystemer kan 

bakterielle biprodukter (særligt 

alkalisk fosfatase) påvirke bestemte 

enzymbaserede analyseresultater. 

Pålidelighed er nok det vigtigste 

aspekt ved vand til automatiserede, 

patologiske analysatorer. Laboratorier, 

der ikke har budget eller plads til et 

"dobbeltsystem", skal bruge et robust 

produkt, der kan køre uafbrudte 

systemer til brug i nødstilfælde eller 

ved systemfejl. 

23-24 

Klinisk diagnosticering

Internationale 

standarder 

Eftersom renset vand er påkrævet i alle 

industrielle og videnskabsbaserede organisationer, 

har internationale såvel som 

nationale standardiseringsmyndigheder 

følgelig fastlagt en række vandkvalitetsstandarder 

til forskellige formål. Den 

vigtigste myndighed på markedet for 

kliniske analysatorer er CLSI (Clinical and 

Laboratory Standards Institute), tidligere 

NCCLS (National Committee for Clinical 

Laboratory Standards) (se afsnit 4: Standarder 

for renset vand for flere detaljer). 

Til applikationer, der stiller flere krav til 

standarderne end de allerede eksisterende, 

arbejder ELGA sammen med analysevirksomheden 

for at kunne fastlægge 

den korrekte renhedsgrad for vandet. 

Clinical Laboratory Standards 

Institute (CLSI) – Preparation 

and testing of reagent Water in 

the Clinical Laboratory (Klargøring 

og test af reagensvand i det 

kliniske laboratorium) – tredje 

udgave (1997) – erstattet i 2006 

CLSI's vigtigste retningslinjer for renset 

vand, 3. udgave, var tre hovedtyper 

vand (type I-III), hvor type I var den mest 

relevante for kliniske laboratorier og 

tilførsler til automatiserede instrumenter. 

Disse retningslinjer er blevet erstattet af 

termerne reagensvand til kliniske laboratorier 

(Clinical Laboratory Reagent Water 

(CLRW)), reagensvand til særlig brug 

(Special Reagent Water (SRW)) og vand til 

instrumentbrug (Instrument Feed Water). 

Se side 67 for yderligere detaljer om disse 

vandklasser. 

Type I Type II Type III 

Bakterier (CFU/ml) maks. 10 1000 NS 

pH NS NS 5,0 - 8,0 

Resistivitet (MΩ-cm ved 25°C) min. 10 1 0,1 

SiO 2 mg/l maks. 0,05 0,1 1 

Partikelformigt stof 0,2 μm filter NS NS 

Organiske urenheder Aktivt kul, 

destillation eller 

omvendt osmose 

NS NS

Tendenser inden for 

klinisk kemi 

Større effektivitet, produktivitet og 

øget omkostningseffektivitet opnås 

via automatisering af kliniske kemiprocedurer. 

Automatisering kan nu 

indarbejdes i sofistikeret prøveidentifikation, 

foranalyse (prøvesortering, 

centrifugering, fjernelse af forsegling 

og fordeling i kodede, sekundære rør til 

forskellige online og offline arbejdsstationer), 

sporingssystemer til prøveoverførsler 

til diverse brugere og endelig et 

kølelagringssystem til prøveudskillelse, 

der muliggør yderligere undersøgelse 

og test. 

Validering og trend- 

overvågning 

Validering af vandrensningssystemer 

bliver i stigende grad obligatorisk, dvs. 

at der skal leveres et objektivt bevis, 

der bekræfter, at rensningssystemet 

opfylder kravene til en specifik brug. 

Vandet skal godkendes som "passende 

til det tilsigtede formål", og renhedsspecifikationerne 

skal indarbejdes i 

valideringsproceduren for vandrenhed. 

Denne procedure har til formål at dokumentere 

systemets evne til at levere 

tilstrækkelige mængder renset vand 

med de angivne specifikationer som 

anført i brugerkravsspecifikationen. 

Efter at have bedømt vandet som "passende 

til formålet" er det meget vigtigt 

at sikre, at det fortsat opfylder de 

krævede specifikationer. Dette opnås 

via de definerede parametre for måling 

og dokumentation med fastlagte, 

jævne mellemrum. Desuden kan man 

med denne fremgangsmåde detektere 

forringelser i rensekomponenterne, 

før de når at påvirke vandkvaliteten. 

Forringelse i en målt parameter, dvs. 

ændringer i den krævede resistivitet 

eller TOC, fortæller, at der er behov for 

systemvedligeholdelse eller yderligere 

undersøgelse, for at sikre kontinuerlig 

opfyldelse af de krævede vandspecifikationer. 

Endvidere er registrering af 

afgørende parametre i en defineret 

periode vigtig for identificering af 

gradvise ændringer i vandkvaliteten, 

så der kan gøres foranstaltninger til 

at få dem rettet. Hvis eksempelvis 

ionbytningspatroner anvendes ud over 

deres angivne levetid, risikerer man, at 

urenheder, der kan påvirke testanalysereaktionerne, 

bliver vasket ud i det 

rensede vand på niveauer, der måske 

ikke bliver registreret i indbyggede 

overvågningssystemer. 

25-26 


Betydningen af krav 

til rent vand 

Højere renhed 

Fremskridt inden for analyseteknologier kræver, 

at fødevand har en høj kvalitet for at kunne 

opretholde en høj ydelse og pålidelighed. 

Eftersom vand bruges i næsten alle processer 

i en analysator, er det af afgørende betydning, 

at kvaliteten overvåges og verificeres for at 

sikre testresultaternes integritet. Integrering af 

mange teknologier i en enkelt analysator til såvel 

kemiske som immonologiske formål betyder, at 

rent vand af højere kvalitet er påkrævet ved mere 

sensitive immunologiske test. 

Mindre prøve- og reagensmængder reducerer 

omkostningerne, men kræver til gengæld vand 

med en højere renhedsgrad på grund af behovet 

for øget sensitivitet til mindre prøvemængder. 

Test 

Diagnosen eller udbredelsen af bestemte 

sygdomme er forbundet med specifikke 

proteinniveauer, kendt som biomarkører, i 

blodet – f.eks. indikerer øgede tropinin-niveauer 

arteriosklerose, B-type natriuiretic peptide (BNP) 

indikerer sygdom i hjertekranspulsåren, AFP, 

indikerer hepatocellulær karcinom, CA-19-9 er 

forbundet med kræft i bugspytkirtlen, og PSA 

er en markør for prostatakræft. Disse proteiner 

optræder normalt i meget lave koncentrationer, 

dvs. nmols/l eller pmols/l og opdages med 

ekstremt følsomme teknikker. Sammenlignet 

med traditionelle test/analyser har de aktuelle 

detekteringsmetoder den fordel, at de reducerer 

antallet af nødvendige test. Men eftersom de er 

mere følsomme for påvirkninger fra urenheder, 

er det vigtigt, at vandet er af en passende 

renhedsgrad, så det ikke bidrager til dette 

problem. 

Regelsæt 

I de fleste lande rådgives/reguleres laboratorier 

inden for den offentlige sektor via en akkrediteringsmyndighed, 

der fastsætter standarder og 

retningslinjer. Selv om dette ikke er obligatorisk 

for laboratorier inden for den private sektor, har 

den øgede troværdighed og opnåede fordele herved 

medført, at flere af disse laboratorier bliver 

registreret hos en akkrediteringsmyndighed, dvs. 

at selv om CAP (Collegiate of American Pathologists) 

er den amerikanske akkrediteringsmyndighed, 

ansøger mange laboratorier i andre lande 

også om en CAP-registrering. CAP anbefaler, at 

laboratorievand som et minimum skal opfylde 

CLSI-standarden for klinisk laboratorievand 

(Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW)). 

Kliniske analysevirksomheder reguleres yderligere 

via organisationer som kontoret for kontrol med 

fødevarer og medicin (Federal Drug Association 

(FDA)) og kontoret for medicinsk udstyr (Medical 

Devices Agency). I sidste ende er det analysevirksomhederne, 

der er ansvarlige for at sikre, at deres 

kemiske laboratorier godkendes, og at rent vand 

af en passende standard anvendes, således at alle 

resultater er nøjagtige og reproducerbare.

Mulige urenheder i vand – kilder og rensningsteknologier 

Klinisk test* Interferens * Kilde Fjernelse 

Total calcium Flourid 

Oxalat 

Sulfater 

Calciumsalte 

Alkalisk fosfatase Flourid 

Oxalat 

Fosfat 

Zinksalte 

Mangan 

Arsenat 

Citrat 

EDTA 

Bakterier 

Vandbehandling, geologi 

Blade, vegetation 

Mineraler, vandbehandling 

Mineraler, vandbehandling 

Vandbehandling 


Mineraler, rensemiddel, vandbehandling 

Mineraler 

Mineraler 

Mineraler, pesticider 

Citrusfrugt 

Kemisk proces, rensemidler 

Rørarbejde/biofilm 

RO, IX 

RO, IX, AC 

RO, IX 

RO, IX 

RO, IX 

RO, IX, AC 

Endotoksiner 

Rørarbejde/biofilm 

RO, IX, UF 

Creatin-kinase (CK) Oxiderende stoffer Vandbehandling AC 

Amylase Oxalat 


RO, IX, AC 

Citrat 

Flourid 

EDTA 

Laktat dehydrogenase (LDH) Oxalat 

Urinstof 

Fosfor Citrat 

Oxalat 

Urea nitrogen Citrat 

Fluorid (høj konc.) 

Jern Natriumcitrat 

EDTA 

Flourid 

Citrusfrugt 




Spildevand 

Citrusfrugt 


Citrusfrugter 


Citrusfrugt 


Vandbehandling, sten 

RO, IX 

RO, IX 

RO, IX 

RO, IX 

RO, IX, AC 

RO, IX, AC 

RO, 2 μm filter, UV, san 

RO, IX, AC 

RO, IX 

RO, IX, AC 

RO, IX, AC 

RO, AC 

RO, IX, AC 

RO, IX, AC 

RO, IX, AC 

RO, IX 

RO, IX, AC 

RO, IX, AC 

Oxalat 


RO, IX, AC 

Magnesium Citrater Citrusfrugt RO, IX, AC 

Triglycerider Glycerol Vinterklargøringskemikalier, plastic RO, AC 

LDH Hydrogenperoxid Rengøringskemikalie AC, UV 

Alle peroxidasebaserede reaktioner Hydrogenperoxid Rengøringskemikalie AC, UV 

* Forskellige kilder, herunder: Tietz, Norbert W., ed., Clinical Guide to Laboratory Tests, 2.udgave, 1990 og 4. udgave, 2006 W.B. Saunders Co. 

RO, IX 

27-28 


AFSNIT 3 

Sundhedspleje 

Rengøring og sterilisering af genanvendeligt, medicinsk 

udstyr reguleres i stigende grad via industrielle retningslinjer 

og internationale standarder, efterhånden som 

man bliver mere og mere optaget af infektionskontrol 

på hospitaler og spredningen af MRSA, hepatitis, CJD og 

andre resistente patogener. Der er to nøglefaktorer – personbeskyttelse 

(patienter og ansatte) patientbeskyttelse 

og beskyttelse af udstyr – der skal tages højde for ved 

sterilisering af genanvendeligt medicinsk udstyr: 

Patientbeskyttelse (at man 

undgår krydskontamination) 

TSE (Transmissible spongiform encefalopati), 

også kendt under betegnelsen 

prionsygdomme, er en gruppe sjældne, 

progressive sygdomme, der påvirker 

hjernevævet og centralnervesystemet 

hos mennesker og visse pattedyr. 

Sygdommene forårsager forringelse af 

hjernens funktion, herunder hukommelsesændringer,personlighedsændringer 

og motoriske problemer. Disse 

sygdomme (for øjeblikket uhelbredelige) 

er i sidste ende dødelige. Den 

mest kendte prionsygdom, der rammer 

mennesker, omfatter den klassiske 

Creutzfeldt-Jakob-sygdom (CJD) og 

en ny variant af Creutzfeldt-Jakobsygdommen 

(vCJD), begge relaterede 

til bovin spongiform encefalopati (BSE). 

Typisk viser de enkelte individer ikke 

symptomer på sygdommen i mange år 

efter en infektion, og følgelig vil hverken 

de eller sundhedspersonalet vide, at de 

er potentielle smittebærere, medmindre 

de tilhører en kendt risikogruppe. 

Eftersom det smittebærende stof, 

der forårsager sygdommen, er meget 

stabilt og ikke bliver inaktivt ved brug

af rutinemæssige foranstaltninger til 

rengøring og sterilisering af instrumenter, 

er der en lille risiko for overførsel af 

smitten under rutinemæssig operation 

på disse personer, særligt hvor der er 

kontakt med væv i højrisikogruppen 

såsom hjernevæv eller centralnervesystemet. 

Kampen mod disse sekundære, 

hospitalsoverførte infektioner, også 

kendt under betegnelsen nosokomielle 

infektioner, og særligt overførsel af 

prionbaserede sygdomme, har medført, 

at sundhedsmyndigheder og professionelle 

institutioner i nogle lande har 

vedtaget love om regulering af dekontaminationsprocedurer 

for medicinske 

instrumenter, inklusive endoskoper. 

For at undgå prionsmitte, bør sundhedspersonalet 

sikre, at deres instrumenter 

og endoskoper er fuldstændigt 

rene, desinficerede og klar til brug. En 

grundig rengøring af instrumenter er 

påkrævet for at sikre, at klæbende, smittefarlige 

stoffer fjernes sammen med 

det organiske stof, der beskytter dem, så 

der er bedre kontakt mellem desinfektionsmidlet 

og eventuelle rester af smittefarlige 

stoffer på instrumentoverflader 

eller medicinske apparater. 

Beskyttelse af udstyr 

Uorganiske kontaminanter såsom rust, 

aflejringer fra hårdt vand (afskalninger) 

og affaldsstoffer fra rengøringsmidler, 

kan med tiden beskadige overfladen 

på medicinske instrumenter og skabe 

et miljø, der fremmer bakteriel vækst. 

Desuden binder varme og nogle opløsningsmidler 

(alkohol og aldehyd) sig til 

væv og kan resultere i, at de bevægelige 

dele på et apparat bliver stive, hvis 

overfladerne ikke rengøres grundigt 

før sterilisation/desinficering. Endelig 

kan man opnå yderligere økonomiske 

fordele ved at bruge forbedret vand- 

kvalitet, da den reducerer mængden af 

kemiske rengøringsmidler. 

Typiske krav til vandkvalitet omfatter: 

• Totalt antal levedygtige bakterier 

under 10 CFU/100ml 

• Endotoksinniveauer under 

0,25 EU/ml 

• Konduktivitet under 30 µS/cm 

• Skyllevandssystemer bør 

desinficeres jævnligt og valideres 

for at sikre, at de fortsat overholder 

vandspecifikationen. 

• Der bør tages rutinemæssige 

vandprøver for at påvise 

overensstemmelse 

Disse retningslinjer og standarder 

blev indført for at minimere risikoen 

for krydsinfektioner hos patienter 

fra en række bakterier, inklusive 

mycobakterier, pseudomonasbakterier 

og stafylokok epidermis. 

ALFRED PASIEKA/SPL 

29-30 

Sundhedspleje

Dekontamination af 

endoskoper 

De fleste kirurgiske instrumenter 

desinficeres via en rengøringsproces, 

termisk desinficering og sterilisation. 

Men endoskoper og adskillige andre 

instrumenter er termisk labile. De 

kan ikke tåle temperaturer på 60 o C 

eller derover, så de kan derfor ikke 

desinficeres eller steriliseres termisk. 

I stedet steriliseres endoskoper via 

en kemisk desinficeringsprocedure, 

hvorefter de skylles i renset vand for 

at fjerne alle spor af rensemidlet. 

Efter dekontamination skal udstyret 

håndteres forsigtigt for at minimere 

risikoen for rekontamination. 

For nylig udgav den internationale 

standardiseringsorganisation, 

ISO, standarder (ISO 15883 del 4) 

indeholdende krav til og test af 

vaskedesinfektionsapparater, der 

anvender kemisk desinficering 

af termolabile endoskoper. Disse 

standarder fastsætter brugen af vand 

med en mikrobiel specifikation på 

31-32 

Sundhedspleje

AFSNIT 4 

Oversigt over 

vandrensning 

Kilden – fremstilling 

af drikkevand 

Renset vand til laboratoriebrug fremstilles normalt på stedet af lokalt drikkevand, 

der er behandlet fra naturlige vandkilder. Det overordnede krav til 

produktion af drikkevand er, at det skal overholde bestemmelser og have 

acceptabel gennemsigtighed, smag og lugt. Naturligt vand afledes fra 

højlandskilder, såsom reservoirer, floder og underjordiske grundvandsreservoirer. 

Drikkevand produceres gennem en række trin, der varierer i forhold til 

vandkilde, lokale og nationale bestemmelser samt valg af teknologier.

Drikkevand bliver ofte 

Variationer i råvandskvalitet 

I modsætning til andre råmaterialer kan 

drikkevand variere betydeligt i renhed, 

både fra ét geografisk område til et 

andet og fra årstid til årstid. Vand afledt 

fra eksempelvis en højlandskilde har 

normalt et lavt indhold af opløste salte 

og er relativt blødt, men med en høj 

koncentration af organiske urenheder, 

heraf hovedsagelig kolloidale. 

I modsætning hertil har vand fra en 

underjordisk kilde normalt et højt saltindhold 

og hårdhed, men lavt organisk 

indhold. Flodkilder er kvalitetsmæssigt 

et mellemprodukt, men indeholder ofte 

produkter fra industrielle, landbrugs- og 

husholdningsaktiviteter. 

Kilden - fremstilling af drikkevand 

• Ført igennem en række skærme for at fjerne rester og derefter blandet med ozon i 

kontakttanke med henblik på oxidation af pesticider og herbicider samt udryddelse 

af bakterier og alger 

• Behandlet med henblik på at ødelægge overskydende ozon 

• Klaret for at fjerne opslæmmet tørstof, der samles som en slamkage (nogle gange 

tilføjes et fnugagtigt stof såsom polyaluminiumchlorid for at støtte denne proces) 

• Sandgravitationsfiltrering og/eller yderligere ozonisering 

• Aktivt kulfilter (Granular activated carbon (GAC)) filtreret for at udskille hhv. fast og 

organisk stof 

• Behandlet med klor for at dræbe tilbageværende bakterier. En lille mængde efterlades 

for at opretholde lave bakterieniveauer. Et ekstra ultrafiltreringstrin benyttes i 

stigende grad til at fjerne Cryptosporidium. 

Årstidsafhængige variationer i vandkvalitet 

er tydeligst i overfladevand. I løbet 

af efterårs- og vintermånederne udleder 

døde blade og planter under nedbrydning 

store mængder organiske stoffer i 

vandløb, søer og reservoirer. Resultatet er, 

at organisk forurening af overfladevand 

når sit højdepunkt i vinterperioden og 

falder til et minimum om sommeren. 

Grundvand påvirkes i langt mindre grad 

af årstiderne. Kvalitet og egenskaber ved 

drikkevandsforsyningen afgør, hvilket 

rensningssystem der er brug for til fremstilling 

af renset vand. 

Naturlig vandkvalitet varierer i forhold til: 

• Geografi 

• Kilde, dvs. overfladevand, grundvandsreservoir 

(underjordisk kilde) 

• Årstid 

33-34 

Oversigt over vandrensning

Urenheder i drikkevand 

Vands unikke evne til i nogen grad at opløse så godt som 

hver eneste kemiske forbindelse og understøtte næsten 

enhver form for liv betyder, at drikkevandsforsyninger 

indeholder mange stoffer enten i opløst form eller 

opslæmmet. Mange af disse urenheder kan påvirke 

videnskabelige applikationer pga. deres interaktion med 

andre stoffer – nogle kan være de stoffer, du analyserer. 

Naturligt vand og drikkevand indeholder 

fem større urenhedsklasser: 

• Suspenderede partikler 

• Opløste, uorganiske 

sammensætninger 

• Opløste, organiske 


• Mikroorganismer 

• Opløste gasser 

Suspenderede partikler 

Suspenderede partikler i vand inkluderer 

hårde partikler (sand, sten, mudder, 

overskydende materiale fra rørinstallationer), 

bløde partikler (planterester) 

og kolloide partikler (organiske eller 

uorganiske). Suspenderede partikler 

kan forurene membraner til omvendt 

osmose, blokere finborede, analytiske 

søjler samt påvirke driften af ventiler 

og måleapparater. Kolloide partikler 

kan skabe urenheder eller turbiditet 

i vandet og dermed påvirke driften af 

instrumenterne.

Opløste, uorganiske 


Uorganiske stoffer udgør størsteparten 

af urenheder i vand. De omfatter: 

• Calcium- og magnesiumsalte, 

der forårsager ‘midlertidig’ eller 

‘permanent’ hårdhed 

• Kuldioxid, der opløses 

og bliver til svagt syreholdig kulsyre 

• Natriumsalte 

• Silikater udvasket af sandede 

flodsenge 

• Jernholdige sammensætninger, der 

stammer fra mineraler og rustne 

jernrør 

• Klor fra saltindtrængning 

• Aluminium fra dosering af 

kemikalier og mineraler 

• Fosfater fra rensemidler 

• Nitrater fra gødningsstoffer 

Der kan være mange andre ioner 

til stede afhængig af den naturlige 

vandkilde. Selv i sporbare mængder 

kan uorganiske ioner påvirke både 

organiske og biokemiske reaktioner 

ved at optræde som katalysator. 

Opløste, organiske 



Organiske urenheder i vand 

er hovedsageligt af biologisk 

oprindelse. Nedbrydningen af 

plantemateriale skaber biprodukter, 

der omfatter humin- og fulvosyrer, 

garvesyrer og lignin. Landbrug, 

papirfremstilling, husholdnings- og 

industriaffald genererer organiske 

sammensætninger, inklusive 

rensemidler, fedtstoffer, olier, 

opløsningsmidler og rester af 

pesticider og herbicider. Desuden 

kan vandbårne, organiske stoffer 

være sammensætninger vasket 

ud af rørinstallationer, tanke og 

rensningsmedier. Opløste, organiske 

stoffer kan forstyrre analytiske 

teknikker og påvirke biologiske 

eksperimenter såsom cellekultur. Selv 

begrænset kontamination i vand til 

klargøring af flydende kromatografiske 

eluenter kan forårsage grundlæggende 

ustabilitet, reducere sensitivitet og 

opløsning samt reducere søjlelevetid. 

35-36 


Mikroorganismer 

Bakterier er de mikroorganismer, der 

hovedsageligt forurener naturligt 

vand. Tilsætning af klor sikrer fjernelsen 

af skadelige bakterier, men 

drikkevand indeholder stadig levende 

mikroorganismer, i.e. et typisk bakterieniveau 

for laboratoriedrikkevandsforsyning 

er ti kolonidannende enheder 

pr. milliliter (CFU/ml) eller mindre. 

Bakterier holdes normalt på lave 

niveauer ved at anvende restniveauer 

af klor eller andre desinfektionsmidler, 

men når først disse er fjernet gennem 

vandrensning, har bakterierne mulighed 

for at sprede sig. Bakterier kan 

påvirke laboratorieforsøg enten direkte 

eller via biprodukter, såsom pyrogener, 

alkalisk fosfatase eller nukleaser. 

Opløste gasser 

Drikkevand er afbalanceret i forhold 

til luften og indeholder dermed 

opløste gasser såsom nitrogen, 

oxygen og kuldioxid. I renset vand 

udskilles kuldioxid og former en svag 

kulholdig syre 

(CO + H O⇔H CO ⇔ H 

2 2 2 3 + - + HCO ). 

3 

Dette svage anion reducerer kapaciteten 

i anionbytterresin. Opløst oxygen 

er normalt kun af betydning, hvis 

dannelsen af bobler udgør et problem. 

Oxygenkoncentrationen kan påvirke 

specifikke, biokemiske reaktioner, 

og i applikationer, hvor renset vand 

anvendes i åbne beholdere, bliver den 

hurtigt genafbalanceret i forhold til 

de gasser, der er i luften. Både oxygen 

og nitrogen kan danne bobler, der er 

ødelæggende for processer som f.eks. 

partikeltælling eller spektrofotometermålinger. 

Måling af urenheder i 

drikkevand 

For at kunne konstruere eller vælge et 

vandrensningssystem er det 

nødvendigt at have oplysninger om 

fødevandets sammensætning, hvilket 

normalt er det lokale drikkevand. De 

gennemsnitlige vandkvalitetsdata for 

den bygning, hvor du har til huse, er 

tilgængelige hos den lokale 

vandforsyning. Alternativt kan man 

tage en vandprøve og få den 

analyseret.

Direkte vandanalyse: 

• Filterblokeringspotentiale vurderes ved hjælp af et 

forureningsindeks (FI)-test eller, mindre pålideligt, 

turbiditet. 

• Uorganiske sammensætninger kan bestemmes ved 

hjælp af: 

• Ion-kromatografi 

• ICP-massespektrometri 

• Spektrofotometriske metoder 

• Elektrisk ledningsevne giver en indikation af 

mulige problemer. 

• Organiske sammensætninger kan bestemmes 

individuelt, dvs. kromatografisk, eller som en 

overordnet angivelse af organisk indhold ved at måle 

indholdet af totalorganisk kulstof (TOC). 

• Det totale antal levedygtige bakterier eller 

individuelle typer kan måles ved hjælp af inkubation i 

et passende næringssubstrat. 

• Totale opløste stoffer (TDS) er det affaldsstof (i ppm), 

der bliver fremstillet ved at lade en vandprøve 

fordampe, så den tørrer ud og derefter opvarme den 

til 180ºC. Eftersom organiske salte udgør den største 

del af affaldsstofferne fra TDS, er de en indikator for 

det totale niveau af uorganiske sammensætninger. 

De kan måles eller vurderes ved at gange vandets 

ledningsevne i µS/cm ved 25ºC med 0,7. 


37-38 


Rene facts - mikroporøse dybdefiltre 

Fordele: 

• Disse forfiltre er en besparende måde at fjerne >98% 

af suspenderede, faste stoffer og derved beskytte 

nedstrømsprocesser mod forurening og blokering 

• Høj kapacitet 

Ulemper: 

• Kan ikke regenerere 

Metoder til vandrensning 

Vand til brug i de fleste laboratorier og kliniske sammenhænge 

er normalt renset drikkevand. Det overordnede formål er at 

fjerne urenhederne i drikkevandet (dvs. fødevand), samtidig med 

at man minimerer yderligere kontamination fra komponenter i 

rensningssystemet og bakteriel vækst. Systemudarbejdelse og valg 

af komponenter er vigtige succeskriterier. Valget af de første faser i et 

rensningssystem afhænger af fødevandets egenskaber. 

Rensningsprocessen begynder med en forbehandling for at reducere skader på efterfølgende 

vandrensningskomponenter, sikre pålidelig drift og reducere driftsomkostningerne ved at 

undgå alt for hyppig udskiftning af dyre komponenter. De vigtigste vandrensningsteknologier er 

beskrevet nedenfor. De har hver især fordele og ulemper. 

Bakterier – største udfordring 

Mikroorganismer og deres 

biprodukter er en særlig udfordring, 

når de kommer ind i ubeskyttede 

vandrensningssystemer 

gennem fødevandet, eventuelle 

åbninger i systemet eller på 

brugsstedet. De vokser som 

biofilm på alle våde overflader på 

vandrensningskomponenterne, 

inklusive lagertanke og rørmaterialet 

i et distributionssystem. En 

biofilm er et lag, der hovedsagelig 

består af glykoproteiner og 

heteropolysaccharider, hvor 

bakterierne kan mangedobles selv 

med en meget lav koncentration 

af næringsstoffer i vandet, og 

laget beskytter organismerne mod 

periodisk behandling med biocider, 

der hovedsageligt er effektive til 

at dræbe plankton (fritflydende) 

mikroorganismer. Afstødt biofilm 

og biprodukter fra mikroorganiske 

vækster og metabolisme (dvs. 

endotoksiner) er altid potentielle 

forurenere af vand. 

Udfordringerne i et rensningssystem 

til ultrarent vand er at: 

• Fjerne de bakterier, der findes i 

fødevandet 

• Sikre, at der er en minimal mængde 

bakterier til stede i produktvandet 

• Forhindre bakterier i at komme ind i 

systemet og forurene det igen 

• Hæmme bakterievæksten i 

systemet via konstruktionen og 

jævnlig rengøring

Oversigt over 

vandforbehandlingsteknologier 

Mikroporøse dybdefiltre 

Mikroporøse dybdefiltre er matterede 

fibre eller materialer, der er 

komprimeret, så de former en matrice, 

der fungerer som en fysisk barriere 

mod partiklerne ved stikprøvevis 

adsorption eller opfangning, og 

defineres som nominel klassificering 

i forhold til partikelstørrelse. Det 

meste råvand indeholder kolloider 

med en lille, negativ ladning (målt 

i zetapotentiale). Filterydelsen kan 

forbedres ved at bruge mikrofiltre med 

en ændret overflade, der tiltrækker 

og udskiller disse naturligt opståede 

kolloider, der overordnet er langt 

mindre end størrelsen på membranens 

porer. Dybdefiltre (typisk 1-50 μm) 

anvendes normalt som en besparende 

måde at fjerne fyldstof (> 98%) fra 

suspenderede, faste stoffer og beskytte 

nedstrømningsrensningsteknologier 

mod forurening og tilstopning. De 

udskiftes jævnligt. 


Rene facts - aktivt kul 

Fordele: 

• Disse forfiltre fjerner klor og kloramin og 

reducerer til en vis grad opløst, organisk 

kontamination 

39-40 

Ulemper: 

• Ikke effektivt til fjernelse af ioner og partikler 

• Skal udskiftes jævnligt for at minimere bakteriel 

vækst 

• Kan frigøre kulstøv 

Aktivt kul (AC) – 

i forbehandlingsmedier 

Aktivt kul anvendes i forbehandling af 

fødevand. Det fjerner klor og kloramin 

for at forhindre det i at beskadige 

membranfiltre og ionbytterresin. Det 

meste aktive kul fremstilles ved at 

"aktivere" trækul, fra kokosnøddeskaller 

eller kul, ved ristning ved 800-1000°C 

sammen med vanddamp og CO 2 . 

Syrevask fjerner de fleste restoxider 

og andet opløseligt materiale. Aktivt 

kul indeholder en labyrint af bittesmå 

porer i størrelser fra 500-1000 nm 

og et overfladeområde på ca. 1000 

kvm pr. gram. Adsorptionsprocessen 

kontrolleres af porernes diameter i 

kulfilteret og af diffusionshastigheden 

på de organiske molekyler gennem 

porerne. Adsorptionshastigheden er 

en funktion af molekylær vægt og 

molekylær størrelse på de organiske 

komponenter. 


Kul bruges enten som granulater 

eller som formede og indkapslede 

patroner, der producerer færre små 

partikler. Aktivt kul reagerer kemisk 

med 2-4 gange sin vægt på klor og 

producerer meget hurtigt klorider; 

derfor kan selv små kulfiltre effektivt 

fjerne klorin fra vand. 

I modsætning hertil nedbryder 

kul kloraminer gennem en relativt 

langsom, katalytisk reaktion for at 

frembringe ammoniak, nitrogen 

og klorid. Derfor er der behov for 

større mængder kul til denne proces. 

Organisk forurening (niveauerne 

varierer fra sted til sted) kan reducere 

kuls effektivitet, og dette bør tages 

med i overvejelserne ved valg af 

størrelsen på kulcylindre. 

Det store overfladeområde og 

aktivt kuls høje porøsitet sammen 

med det materiale, kullet opfanger, 

gør det til et udviklingssted for 

mikroorganismer. Dette kan 

dog delvis reduceres ved at føje 

uopløselige biocider, f.eks. sølv, 

til kullet. Aktivt kul skal udskiftes 

jævnligt for at minimere bakteriel 

vækst. 

Oversigt over vigtige 

vandrensningsteknologier 

Omvendt osmose (RO) 

RO-membraner fjerner vandforureningsmateriale, der 

er over 1 nm i diameter og fjerner typisk over 90% af 

ionisk kontamination, de fleste organiske urenheder 

og næsten alle partikelurenheder. RO-fjernelse af ikkeioniske 

urenheder med molekylære vægte

1 

1 

af et RO-system med en lav 

genvinding reducerer forurening 

af membranen via udskillelse af 

lavtopløselige salte. Men genvindinger 

på op til 75% er mulige, afhængig af 

fødevandssammensætningen samt 

filtrering og blødgøringsforbehandling. 

RO-komponentens ydelse overvåges 

typisk ved at måle den procentvise 

ioniske afvisning, hvilket er 

forskellen mellem fødevandets og 

permeatets konduktivitet delt med 

fødekonduktivitet beregnet som en 

procent. 

"Ionisk afvisning" og "genvinding" 

varierer i forhold til fødevand, 

indløbstryk, vandtemperatur og 

RO-membranens tilstand. Omvendt 

osmose er med sin enestående 

rensningsevne en meget kosteffektiv 

teknologi til fjernelse af de 

fleste urenheder. Men teknikken 

hæmmes af en relativt langsom 

produktionshastighed og anvendes 

derfor normalt til at fylde et reservoir 

før brug eller til yderligere rensning. 

Omvendt osmose beskytter systemet 

mod kolloider og organisk forurening 

og efterfølges ofte af ionbytning eller 

elektrodeionisering. 

2 

3 

4 

5 

9 

6 

8 

7 


Fødevand 

RO-membran 

Fødeområde 

RO-membran 

Produktområde 

Permeat 

Koncentrat 

Permeat 

Spiralformet RO-modul 

Rene facts - omvendt osmose 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

41-42 

Fordele: 

• Effektiv fjernelse af alle typer urenheder i varierende 

grader (bakterier, kolloider, opløste, uorganiske stoffer, 

partikler og pyrogener) 

• Kræver minimal vedligeholdelse 

• Driftsparametre – nem at overvåge 

Ulemper: 

• Begrænsede gennemstrømningshastigheder 

pr. overfladeenhed kræver enten en stor 

membranoverflade eller midlertidig vandlagring 

• Kræver god forbehandling for at undgå urenheder, 

der beskadiger membranen: 

- Beregning: CaCO3-aflejringer på overflade 

- Forurening:Organiske eller kolloide aflejringer på overflade 

- Gennemtrængning: Fysisk beskadigelse forårsaget 

af partikler 


Ionbytning (IX) 

I denne proces fjerner ionbytterresinen 

effektivt ioner fra vand ved at bytte 

dem med H + og OH - ioner. Dette resin 

er porøse perler under 1 mm i størrelse 

og lavet af krydsbundne, uopløselige 

polymerer med store mængder stærkt 

ioniske bytteområder. Ioner i opløsning 

migrerer ind i perlerne, hvor de i kraft 

af deres relative ladningstæthed (ladning 

pr. hydreret volumen) konkurrerer 

om byttestederne. Deioniserede perler 

er enten kationaktive eller anionaktive 

og bytter enten hydrogenioner for 

kationer, dvs. natrium-, calcium- og 

aluminium- eller hydroxylioner for 

anioner, dvs. klorid, nitrat eller sulfat. 

Hydrogenionen fra kationbyttet samles 

med hydroxylionen fra anionbyttet 

for at frembringe rent vand. Stærk 

kationresin er polysulfonsyrederivater 

af polystyren krydskædet med 

divinylbenzen. Stærk anionresin er 

benzyltrimethyl kvaternær ammoniakvand 

(type 1) eller benzyldimethlyethyl 

kvaternær ammoniakvand (type 2) 

derivater af polystyren krydskædet 

med divinylbenzen. 

Ionbytterresin fås som patroner eller 

cylindere og anvendes typisk i en periode, 

hvorefter de udskiftes, når kationer 

og anioner har erstattet de fleste H + og 

OH - -aktive steder i resinet. Beholdere 

kan få tilført drikkevand direkte for at 

kunne levere renset vand på anmodning. 

Når de er tomme, bliver de enten 

sendt retur til en genvindingsstation 

til påfyldning eller bortskaffet. Større 

vandrenhed og forlænget levetid for 

resin kan opnås ved forbehandling af 

fødevandet med omvendt osmose før 

ionbytning. Denne fremgangsmåde 

benyttes ofte i rensningsanlæg til 

laboratorievand med høj renhedsgrad. 

Herved undgås forurening af resinoverfladen 

med store organiske molekyler, 

der kan reducere kapaciteten.

Rene facts - ionbytning 

Fordele: 

• Fjerner opløste, uorganiske ioner, hvilket giver en 

resistivitet på 18,2 MΩ-cm (ved 25 O C);

Resistivitet (MΩ-cm) 

18.5 

18.0 

17.5 

17.0 

16.5 

16.0 

15.5 

15.0 

Resistivitet 

Silika 

TOC 

De meget store overfladeområder i 

ionbytterresin gør dem til et potentielt 

voksested for mikroorganismer, 

og de kan frigøre små partikler og 

opløselige komponenter. Derfor bør 

man benytte resin af god kvalitet, og 

ionbyttermængder bør holdes så små 

som det fornuftsmæssigt er muligt. 

Filtre installeres typisk efter ionbytteren 

for at opfange små partikler og 

andre partikler. Bakteriel vækst kan 

minimeres med hyppig recirkulation af 

vandet og regelmæssig udskiftning af 

patronerne. Efterhånden som ionbytterresinen 

nærmer sig afslutningen på 

deres levetid, frigiver de forureningsimpulser, 

der er blevet akkumuleret fra 

vandet. Stærkt bundne forurenere kan 

fortrænge svagt bundne forurenere, så 

de første forureningsimpulser er sandsynligvis 

svagt ioniserede stoffer, der 

kun har lille indflydelse på produktvandets 

resistivitet. 

Mængde 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Koncentration(ppb) 

Overvågning af resistivitet registrerer 

sandsynligvis ikke den første frigivelse 

af disse svagt ioniserede typer, inklusive 

ladede organiske stoffer, silikater og 

borater. Denne situation er illustreret 

i grafen ovenfor. Her vises frigivelse af 

silika og organiske stoffer som TOC, før 

resistiviteten falder til et registrerbart 

niveau, efterhånden som et ionbytter 

resin nærmer sig afslutningen på sin 

levetid. 

Man kan forhindre uregistreret frigivelse 

af svagt bundne, ioniske forurenere 

via overvågning på flere niveauer (f.eks. 

ELGA’s PureSure), der bruger to identiske 

ionbytterresiner på række med en 

resistivitetsmonitor mellem dem. Når 

det første (primære) ionbytterresin 

begynder at blive for gammelt, bindes 

de frigivne, svagt ioniserede typer til 

det andet (polerings)-ionbytterresin og 

er dermed ikke til stede i det endelige 

produktvand. Resistivitet måles efter 

første fase for at registrere, om ionbytterresinen 

snart skal udskiftes.

1 

2 

3 

PRIMÆR 

Den primære patron tømmes helt og interstage- 

overvågningens alarmer går i gang 

Men poleringspatronen sikrer hele tiden 

maksimal renhed på produktvand 

< 5% anvendt kapacitet 

1 


Den anden ionbytterresin placeres 

derefter i første position, og den nye 

ionbytterresin installeres i anden 

position. 

Denne strategi gør effektivt brug af 

resinet, fordi den første ionbytterresin 

ikke skal udskiftes, før den mellemliggende 

resistivitet falder under 1 MΩ-cm 

ved 25°C, hvilket er nemt at finde ud af, 

og den anden ionbytterresin bevarer 

faktisk hele sin oprindelige kapacitet, 

når det flyttes over i den primære 

position. Andre mindre effektive fremgangsmåder 

omfatter udskiftning af 

ionbytterresinen, før den er brugt op, 

eller brug af specialresin, der binder 

svagt ioniserede arter fastere. Med et 

passende valg af resin, forbehandling 

og systemkonstruktion kan ionbytning 

bidrage til opnåelsen af den lavest 

mulige ioniske kontamination. 

Elektrodeionisering (EDI) 

EDI er en teknologi, der kobler ionbytterresin 

og ionselektive membraner 

sammen med jævnstrøm for at fjerne 

ioniserede elementer fra vandet. Udviklingen 

og brugen af denne fremgangsmåde 

ved vandrensning løste nogle af 

de begrænsninger, der findes i ionbytterresinen, 

særligt frigivelsen af ioner, 

efterhånden som ionbytterresinen 

ældes, og den deraf følgende nødvendighed 

af udskiftning eller genopbygning 

af resinet. Vand passerer gennem 

et eller flere kamre fyldt med ionbytterresin, 

der sidder mellem kation- eller 

anionselektive membraner. Ioner, der 

RO-MEMBRAN IONBYTNING 

FØDEVAND RO-PRODUKT 

PRODUKT 

Ioner 

Partikler 

Organiske stoffer 


Gasser 

REJEKT 

Ioner >95% 

Organiske stoffer 

Partikler 


Ioner

ANODE 

Na + 

CI - 

CI - 

CI - 

CI - 

Renset vand 

10 til >15 MΩ-cm 

SKYLLE-VAND FØDE-VAND SKYLLE-VAND 

Anionresin 

Blandet resin 

Na + 

Vandkvaliteten forbedres dermed 

yderligere ved passage gennem et 

blandet resinlag. Omvendt osmose 

benyttes typisk før EDI for at sikre, at 

EDI-"stakken" ikke overbelastes med 

høje niveauer af salt, organiske stoffer 

og partikler. Den lille mængde resin i 

stakken medfører et lavt udløb af 

organiske molekyler. Typisk fjerner 

RO ca. 95% af alle ioner; EDI fjerner 

ca. 95% af de tilbageværende ioner 

samt kuldioxid og silika. Typisk har 

EDI-produktvand en resistivitet på 5 til 

17 MΩ-cm (ved 25°C) og et TOC-indhold 

under 20 ppb. Bakterielle niveauer 

minimeres, fordi de kemiske og 

elektriske forhold i systemet hindrer 

væksten af mikroorganismer. EDI 

frembringer ikke normalt ultrarent 

vand med en resistivitet på 18,2 MΩ-cm; 

men dette kan opnås effektivt ved at 

tilsætte en lille mængde ionbytterresin 

i stakkens nedstrømsretning. Dette 

resin har meget få ioner, det skal fjerne, 

og vil have en meget lang levetid. 

CI - 

Na + 

Na + 

Na + 

Na + 

Kationresin 

KATODE 


Rene facts - elektrodeionisering 

47-48 

Fordele: 

• Fjerner opløste, uorganiske ioner, hvilket giver en 

resistivitet på 5 -17 MΩ-cm (ved 25OC) og 

et TOC-indhold under 20 ppb 

• Miljøvenlig: 

• Der er ikke behov for kemikalier til regenerering af resin 

• Ingen afledning af kemikalier eller resin 

• Resin i cellerne har et lavt "udslip" af organiske 

stoffer og fungerer som buffer mod ændringer i 

fødevandskvaliteten 

Ulemper: 

• Fjerner kun en begrænset mængde ladede, organiske 

stoffer, og kan derfor ikke producere ultrarent vand 

med en resistivitet på 18,2 MΩ-cm 

• Fødevandet skal være af god kvalitet, så det ikke 

oversvømmer EDI-stakken med organiske stoffer, 

multivalente salte eller partikler. 

Det behandles typisk med RO 


2 

1 

3 

Heat 

Destillation 

Destillation er en gammelkendt 

metode til vandrensning og adskiller 

vandet fra forureningsmaterialet ved 

at ændre det fra flydende tilstand til 

gasform og derefter tilbage til flydende 

tilstand. Hver af disse overgange 

giver mulighed for at adskille vandet 

fra forureningsmaterialet. Vandet opvarmes 

først til kogepunktet, og vanddamp 

stiger til en kondensator, hvor 

1 Termometer 4 Destilleret vand 

2 Vanddamp 5 Lagring af kondensvand 

3 Råvand 6 

Køleelement 

6 

5 

4 

afkølingsvand sænker temperaturen, 

så vanddampen fortættes, opsamles 

og lagres. I princippet kan destillation 

fjerne alle klasser af vandforureningsmateriale 

med undtagelse af dem, der 

har damptryk i nærheden af vand og 

azeotroper. Destillation udføres mest 

effektivt med forbehandlet vand for at 

minimere opbygning af bundfald og 

overførsel af urenheder. 

Der er ikke særlig stor sandsynlighed 

for, at laboratoriedestillationsapparater 

kan fremstille vand fra ubehandlet 

fødevand, der er tilstrækkeligt renset, 

især ikke hvis der er bundfald, så laboratoriedestillationsapparater 

tilføres 

ofte vand, der er forbehandlet med RO 

eller ionbytning. Laboratoriedestillationsapparater 

kører konstant. Efterhånden 

som kogevandet destilleres 

væk, udskiftes det med frisk fødevand. 

Gennemtænkt konstruktion er en 

vigtig parameter for minimeringen af 

overførsel af mindre flygtige urenheder, 

f.eks. ved plasken eller ved over-

flade- eller dampsugning. Urenheder 

med et højere damptryk end vandets 

fjernes i kondenseringsfasen under 

destillationsprocessen. Man skal bruge 

sammensatte (flerfase) kondensatorer, 

der afbalancerer damp og kogende 

vand i flere, specialiserede kamre, til 

effektiv fjernelse af disse urenheder. 

Forureningen fra den omgivende luft 

(f.eks. støv, flygtige elementer etc.) skal 

også minimeres. 

Som med RO er destillation en langsom 

metode til fremstilling af renset 

vand, og destillationsproduktet skal 

lagres til senere brug. Destillationsapparater 

er meget energiintensive – og 

forbruger typisk 1kW elektricitet pr. 

liter fremstillet vand. Afhængig af 

destillationsapparatets udformning 

kan destilleret vand have en resistivitet 

på ca. 1 MΩ-cm, efterhånden som 

CO 2 i luften opløses i det destillerede 

vand. Destillationsproduktet vil være 

sterilt lige efter fremstilling, men for at 

bevare steriliteten samles det i sterile 

opbevaringsflasker og autoklaveres 

derefter. Men så snart flasken åbnes og 

udsættes for bakterier og andre luftbårne 

urenheder, reduceres renheden 

hurtigt. 

Rene facts – destillation 

Fordele: 

• Fjerner en lang række urenheder 

• Lang lagerholdbarhed 

Ulemper: 


• Langsom til fremstilling af renset vand 

49-50 

• Nogle urenheder overføres i forskellige mængder 

i kondensvandet 

• Bør tilføres forrenset vand 

• Destilleret vand har en tilbøjelighed til at blive 

genforurenet under langvarig opbevaring, og bør 

derfor vedligeholdes omhyggeligt 

• Hverken besparende eller miljøvenlig – kræver 

store mængder elektricitet til opvarmning af store 

mængder vandværksvand til afkøling 


Rene facts – aktivt kul 

Fordele: 

• Frembringer en signifikant reduktion i TOC 

• Lang levetid pga. høj bindingskapacitet 

Ulemper: 

• Fjerner ikke alle opløste, organiske urenheder 

• Frigiver nogle gange små partikler og opløselige 

komponenter i vandstrømmen 

Aktivt kul – i renset vand 

Rene facts - mikroporøse filtre 

Fordele: 

Den anden udbredte anvendelse 

af aktivt kul sker ved fjernelse af 

organiske sammensætninger fra 

renset vand, ofte i rensningscyklussen 

før det sidste ionbytterresin. Aktivt 

kul optager urenheder i vandet ved 

hjælp af ioniske, polare og Van der 

Waals-kræfter samt overfladeaktiv 

tiltrækning. Aktive kulfiltre har en 

tilbøjelighed til at frigive småpartikler 

og opløselige komponenter i 

vandstrømmen, og fjerner ikke alle 

opløste, organiske urenheder, men 

• Skærmfiltre fungerer som absolutte filtre, 

der tilbageholder og fjerner alle partikler og 

mikroorganismer, der er større end deres porestørrelse 

• Fungerer effektivt, medmindre de beskadiges 

• Enkel vedligeholdelse, dvs. kun behov for udskiftning 

Ulemper: 

• Blokeres når overfladen dækkes af urenheder, og bør 

derfor anvendes under sidste rensningsfase som en 

sikkerhed 

• Fjerner ikke opløste, uorganiske eller organiske stoffer 

eller pyrogener 

• Kan ikke gendannes 

brugen af dem kan forårsage en 

signifikant reduktion i TOC. En renere 

form af aktivt kul fremstillet af 

polymerperler bruges nogle gange til 

dette formål. 

Mikroporøse filtre 

Mikroporøse skærmfiltre etablerer en 

fysisk barriere, der forhindrer passage 

af partikler og mikroorganismer i 

rensede vandsystemer. Skærmfiltre, 

der er kendetegnet ved absolut 

partikelstørrelsesklassificering, har 

ens molekylære strukturer, der på 

samme måde som en si tilbageholder 

alle partikler, der er større end den 

kontrollerede porestørrelse på deres 

overflade. Skærmfiltre (0,05 til 

0,22 μm) anvendes typisk så tæt 

på anvendelsesstedet som muligt 

for at opfange mikroorganismer og 

små partikler. Opfangede partikler, 

herunder mikroorganismer og deres 

metabolske produkter og opløselige 

stoffer, kan udvaskes fra filtrene, og 

passende vedligeholdelse (jævnlig 

rengøring og periodisk udskiftning) 

er nødvendig for at opretholde 

det ønskede funktionsniveau. 

Netop installerede filtre skal 

normalt skylles før brug for at 

fjerne udtrækkelige urenheder. En 

mikroporøs filtermembran anses 

normalt for at være uundværlig i et 

vandrensningssystem, medmindre det 

erstattes af et ultrafilter.

Ultrafilter (UF) funktion 

Prøve Endotoksin konc. (EU/ml) Bakterier konc. (CFU/ml) 

Udfordring 1000 2 x 107 

Post UF–1

Ventilationsfiltre 

Man installerer ofte hydrofobiske, 

mikroporøse filtre på vandtanke 

som ventilationsfiltre for at undgå, 

at partikler, herunder bakterier, får 

adgang til det lagrede vand. Ved 

at kombinere absorptionsmedier 

med filtermedier, kan sammensatte 

ventilationsfiltre (CVF) også minimere 

CO 2 og organisk forurening af lagret 

vand. Jævnlig udskiftning er vigtig for 

at bevare effektiviteten. 

Relativt output eller effektivitet 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

180 

185 nm udgangslinjer 

Sterilisationslampe 

Output ved 253,7 nm 

Afgasnings- (eller afluftnings)membraner 

Et kontaktorapparat bruger et 

hydrofobisk membranfilter til at 

fjerne gasser (dvs. CO 2 , O 2 ) fra vand. 

Vandstrømmen passerer på den ene 

side af membranen, og skylleluft 

eller vakuum fjerner gassen fra 

membranens anden side. Hvor 

hurtigt en art fjernes, afhænger af 

membranens gennemtrængelighed, 

kontaktområdet, kontakttiden og 

partialtrykket på tværs af membranen. 

Bakteriedræbende effektivitet 

Kurve med topværdi ved 265 nm 

Bølgelængde i nanometer (nm) 

Anden sterilisationslampe 

Udgangslinjer 

210 240 270 300 330 330 390 420

Teknologier til kontrol af mikroorganismer 

Ultraviolet (UV) lys 

Mikroporøse filtre 

Mikroorganismer 333 333 33 3* 3* 333 

Endotoksiner 

Nøgle 

333 Udmærket fjernelse 

33 God fjernelse 

3 Delvis fjernelse 

* Oprindelig høj effektivitet 

3 333 33 33* 3* 3 

Ultraviolet lys bruges mange steder som et baktericid til nedbrydning 

og fotooxidation af organiske urenheder til polare 

eller ioniserede elementer til efterfølgende fjernelse via 

ionbytning. UV-kilder i rensningsanlæg til laboratorievand er 

lavtrykskviksølvslamper, der genererer stråling med en bølgelængde 

på 254 nm. Denne metode har den bedste bakterielle 

virkning, eftersom den beskadiger DNA- og RNA-polymerase 

ved lave doser og derved hindrer gentagelse, mens højere 

doser er biocidholdige. UV-kamre og lamper skal konstrueres, 

så de giver en tilstrækkelig mængde ultraviolette stråler til at 

undgå at generere levende, men inaktive mikroorganismer. 

Stråling ved kortere bølgelængder 185 nm) er mest effektive, 

når det drejer sig om at oxidere organiske stoffer, eftersom 

den bryder store, organiske molekyler ned i mindre, ioniserede 

komponenter, der efterfølgende kan fjernes med en 

ultraren nedstrømnings ionbytter. Forudgående fjernelse af 

organiske ioner via oprindelig ionbytning optimerer denne 

behandlings effektivitet. UV-stråling ved 185 nm er et højeffektivt 

iltningsmiddel og en nøglekomponent i fremstillingen 

af ultrarent vand med de laveste niveauer af organiske 

urenheder. 

Ultrafilter 

Omvendt osmose 

Ionbytning 

Aktivt kul 

Ultraviolet lys 


Rene facts – UV-lys 

Fordele: 

53-54 

• Oxidation af organiske sammensætninger 

(185 nm og 254 nm) for 

at nå TOC-niveauer < 5 ppb 

• Effektiv bakteriedræbende 

behandling 

Ulemper: 

• Fotooxidation af organiske stoffer 

er et poleringstrin, der kun kan 

reducere TOC-niveauer med et 

begrænset antal 

• Ingen påvirkning af ioner, partikler 

eller kolloider 

• Vandets resistivitet er faldet som 

et resultat af CO frigivet ved 

2 

fotooxidation, eftersom processen 

producerer H CO (H 

2 3 + - , HCO ) 

3 


Systemdesign 

Vi har beskrevet forskellige vandrensningsteknologier i dette afsnit. Der er 

fordele og ulemper ved dem alle. Nogle kan fjerne store stykker af forskellige 

urenheder, mens andre er udmærkede til at fjerne en bestemt forurener ned 

til ekstremt lave niveauer. Derfor er man, for at kunne fjerne alle urenheder 

og fremstille den ønskede vandrenhedsgrad til et bestemt formål, nødt til at 

anvende en kombination af teknologier. 

PRIMÆR 

BEHANDLING 

Forfiltrering 

Aktivt kul 

Omvendt 

osmose 

Ionbytning 

EDI 

RESERVOIR POLERMASKINE 

Beskyttet 

vandopbevaring 

(recirkulation) 

Ionbytning 

Hvert system kræver en vis mængde forbehandling, afhængig af den 

individuelle type fødevand til fjernelse af partikler, klor eller kloramin og 

eventuelt calcium og magnesium. Dette skal helst følges op af en omvendt 

osmose for at fjerne så godt som alle kolloider, partikler og organiske 

sammensætninger med høj molekylær vægt og over 90% ioner. Produktet, 

primært vand, der fremstilles forholdsmæssigt langsomt og lagres i et reservoir, 

har et vist indhold af organiske sammensætninger, ioner, bakterier og cellerester, 

opløst kuldioxid og oxygen. Disse stadier kan opstå i separate enheder enten 

lokalt eller i et større system med et kredsløb, der producerer vand til et enkelt 

laboratorium eller en hel bygning. 

EDI 

Carbonadsorption 

Fotooxidation 

Filtrering 

Recirkulation


Derefter behandles vandet med en eller flere teknikker afhængig af den krævede 

renhedsgrad – ionbytning og/eller EDI for at fjerne ioner, aktivt kul eller andre 

absorberingsmidler til fjernelse af organiske sammensætninger, UV-lys til at 

dræbe bakterier og/eller oxidere overskydende organiske sammensætninger, 

mikrofiltrering for at fjerne partikler og bakterier og ultrafiltrering til at fjerne 

endotoksiner, proteaser og nukleaser. En eller flere af disse faser kan kombineres 

i den samme enhed som omvendt osmose eller separat i en polermaskine. 

55-56 


1 

2 

Mikroprocessorkontrolleret 

styresystem og 

vandrenhedsmonitor 

Aktivt kulfilter 

Total optælling af levedygtige bakterier 

Effektiv vandrecirkulation og 

gentagen rensning for bakteriel kontamination 

1000 

100 

10 

1 

0.1 

21 Feb 

05 Mar 

Statisk tank Recirkuleringssystem/loop 

12 Mar 

1 

2 

19 Mar 

23 Mar 

28 Mar 

02 Apr 

09 Apr 

3 UV-fotooxidationsmodul 8 Omvendt osmosemembran 

4 Recirkulation af vand 

gennem lagertank til 

opbevaring og opretholdelse 

af vandkvalitet 

3 

7 

5 Rensepatron - ionbytning 

6 

4 

plus absorberingsmedier 

8 

17 Apr 

Dato 

5 

30 Apr 

04 May 

6 

11 May 

18 May 

24 May 

7 

01 Jun 

20 Jun 

02 Aug 

Sammensatte 

ventilationsfiltre hindrer 

indtrængen af luftbårne 

urenheder 

Doserer 18,2 MW-cm 

(o,o55 mS/cm) ultrarent vand

Opbevaring og fordeling er potentielle 

forureningskilder, især fra bakterier. 

God konstruktion og effektiv 

vedligeholdelse er nødvendige 

parametre for at minimere disse 

problemer. Byggematerialerne er 

også vigtige, og metaller, bortset fra 

rustfri stål, bør undgås. Der er mange 

plastictyper med høj renhedsgrad 

tilgængelige på markedet, men det er 


vigtigt at undgå plastic, der indeholder 

fyldstoffer og tilsætningsstoffer, der 

kan udvaskes og dermed forurene 

vandet. Vandreservoirer bør beskyttes 

fra urenheder med passende 

sammensatte ventilationsfiltre, og 

renset vand recirkuleres ofte enten 

konstant eller trinvis gennem nogle 

af rensningsteknologierne for at 

opretholde renhedsgraden. 

57-58 

Fødevand Post-kulfilter Post-RO Post-UV Post-ionbytning 

Konduktivitet (µS/cm) 50 til 900 50 til 900 1 til 30 1 til 30 0,055 

Calcium (mg/l) 20 til 150 20 til 150 0,4 til 5 0,4 til 5

Overvågning – opretholdelse 

af renset vands renhedsgrad 

Elektrisk konduktivitet/resistivitet 

til detektering af ioner 

Både elektrisk konduktivitet og 

resistivitet er målinger af en væskes 

evne til at lede elektrisk strøm. 

Konduktivitet er det modsatte af 

resistivitet,dvs. konduktivitet 

=1/resistivitet. Det ioniske indhold i 

renset vand fås ved at måle elektrolytisk 

konduktivitet, k, og dens modsætning 

resistivitet, r. 

k=F.Σ ci zi ui 

r = 1/k 

Lav konduktivitet = høj resistivitet 

I praksis bruges konduktivitetsenheder 

typisk, når der henvises til vand, der 

går fra råvand til drikkevand og primær 

grad, mens resistivitetsenheder bruges 

til ultrarent vand, såsom deioniseret 

vand eller vand fra omvendt osmose. 

Konduktivitetsenheden er Siemen 

(S/cm), og resistivitetsenheden er 

ohm (Ω-cm). En Meg-ohm (MΩ-cm) 

=1,000,000 ohm. 

Eftersom konduktivitet og resistivitet 

beskriver et område, hvorimellem strøm 

måles, dvs. længde/areal, ser man typisk 

enhederne udtrykt som MΩ-cm 

eller μS/cm. 

Det er upraktisk at overvåge alle potentielle 

urenheder i renset vand. Uorganiske salte og 

opløste, organiske stoffer er de største forureningskilder, 

der påvirker de fleste laboratorieapplikationer, 

og derfor er det vigtigt, at 

de overvåges direkte i laboratoriets vandsystemer. 

De vigtigste, hurtige onlineteknikker 

er resistivitet og TOC. 

Konduktivitet Resistivitet 

0,01 μS 100 MΩ 

0,055 μS 18,0 MΩ 

0,1 μS 10 MΩ 

Konduktivitet, k, repræsenterer de totale tilførsler af 

individuelle ioner i vandet og er derfor en vigtig, værdifuld, 

uspecifik ionangivelse i renset vand. Dette omfatter alle 

urene ioner og hydrogen- og hydroxylioner fra den ganske 

ubetydelige, naturlige spaltning af vand. Det er disse 

hydrogen- og hydroxylioner, der er årsagen til, at helt rent 

vand har en konduktivitet på 0,055 μS/cm ved 25ºC 

(en resistivitet på 18,2 MΩ-cm). 

Kontrol af urenheder 

Urenhed Kontrolprocedure 

Ioner Brug af RO, ionbytning, EDI, direkte resistivitetsmonitor 

Organiske stoffer Brug af RO, kul, UV-fotooxidation, direkte TOC-monitor 

Partikler Brug af absolut filter. Lejlighedsvis online-test efter behov 

Bakterier Brug af mikrofilter, UV & rengøring. Offline-test 

Endotoksiner Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test 

Bioaktive typer Brug af ultrafilter, UV-fotooxidation. Offline-test 

Gasser Afgasning på anvendelsesstedet. Lejlighedsvis online-test efter behov

I et stærkt ioniseret salt er værdien 

af k omtrentlig proportional med 

koncentrationen af salt i opløsningen 

og ionernes mobilitet, der udtrykkes 

som u + (kation) og u - (anion). Værdierne 

af u + og u - afhænger også i høj grad af 

opløsningens viskositet og derfor af 

vandtemperaturen, t. I mange ioner 

er den relative temperaturkoefficient 

for u omkring +2%/°C. Dertil kommer, 

at værdien af ligevægtskonstanten 

til spaltning af vand, Kw, også er 

temperaturafhængig, og dermed kan 

rent vands konduktivitet øges med op 

til 6%/°C. Normal praksis er automatisk 

korrektion af alle konduktivitets- og 

resistivitetsværdier til 25ºC. Resistivitet 

og konduktivitet er enkle og hurtige 

at måle ved hjælp af en direkte 

konduktivitetscelle (sensor) med kabel 

og en måler, eller en skærmenhed 

med tilhørende elektroniske 

komponenter, ofte leveret med 

temperaturkompensation. Måleren 

måler modstanden, R (resistance), 

mellem registreringselektroderne på 

konduktivitetscellen. 

Konduktivitetsværdier på under 

2 μS/cm skal måles direkte, eftersom 

vand med en høj renhedsgrad hurtigt 

absorberer urenheder fra omgivelserne, 

særligt kuldioxid, hvilket øger 

konduktiviteten. Selv om resistivitet 

giver en udmærket indikation af den 

ioniske kvalitet i vand med en høj 

renhedsgrad, kan den ikke angive 

Typiske værdier for konduktivitet 

1 mg/l NaCl 2,2 

µS/cm 

10 mg/l NaCl 22,0 

100 mg/l NaCl 220,0 

1 mg/l HCl 8,0 

10 mg/l CO 2 

4,0 

tilstedeværelsen eller koncentrationen 

af ikke-ioniserede, kemiske elementer, 

og den er heller ikke følsom over for 

sub-ppb-ionkoncentrationer, der er 

fremkaldt af ligevægt med hydrogen- 

og hydroxylioner i vandet. Når disse 

niveauer er vigtige, skal individuelle 

urenheder muligvis måles ved hjælp af 

analytiske teknikker såsom induktivt 

forbundet plasmamassespektrometri, 

ionkromatografi og grafitovn AAS. 

Variationer i resistivitet med temperatur 

Temperatur 

(°c) 

Overvågning af vandets renhed 

Tips & tricks 

Opbevaring af renset vand, der ikke 

bliver recirkuleret, bør holdes på et 

absolut minimum for at mindske 

reduceret kvalitet 

og bakteriel vækst. 

Rent vands resistivitet 

(MΩ-cm) 

0 86,19 28,21 

5 60,48 22,66 

10 43,43 18,30 

15 31,87 14,87 

20 23,85 12,15 

25 18,18 10,00 

30 14,09 8,28 

35 11,09 6,90 

40 8,85 5,79 

45 7,15 4,89 

50 5,85 4,15 

59-60 

Resistivitet på 21,1 µg/l 

NaCl i vand (MΩ–cm) 


Typiske TOC-værdier (ppb) 

Vandværksvand 

RO-permeat 

SDI-vand 

RO + DI 

Poleret 

Poleret med 185 nm UV 

Tips & tricks 

Jævnlig rengøring er vigtig 

for at undgå udvikling af 

biofilm. Klorfrigivelsestabletter, 

pereddikesyre eller 

hydrogenperoxid er passende 

rengøringsmidler 

TOC (indholdet af totalorganisk 

kulstof) til detektering af 

organiske stoffer 

Den potentielle variation 

og kompleksitet i organiske 

sammensætninger i renset vand 

gør en rutinemæssig måling af 

dem alle upraktisk, og derfor bruger 

man en indikator for overordnet, 

organisk kontamination. Den mest 

praktiske har vist sig at være TOC, 

der oxiderer organiske stoffer i 

vandprøver og derefter måler de 

resulterende oxidationsprodukter. 

Der findes en lang række TOCanalysatorer, 

og disse kan inddeles 

bredt i de typer, der oxiderer alt kul 

til kuldioxid og selektivt måler CO 2 , 

og de der enten delvist oxiderer 

de organiske sammensætninger, 

til syre eksempelvis, eller oxiderer 

alle tilstedeværende typer helt 

og derefter måler den ændring i 

500 - 5000* 

25 - 100 

50 - 500** 

10 - 50 

3 - 5 

*(Typisk 1000 - 3000) 

**Kan være mange gange større, da beholderen udtømmes pga. eluering 

af svagt bundne, organiske elementer, såsom organiske stoffer. 

pH 

9 

8 

7.6 

7 

6.6 

6 

5 

4 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 

pH 

Måling af pH anbefales ikke for rent 

vand. Vand af meget høj renhedsgrad 

opsamler hurtigt urenheder, der 

påvirker pH-værdien, og det har 

samtidig en lav konduktans, hvilket 

gør de fleste pH-målere ustabile. 

Heldigvis skal pH-værdien, eftersom 

koncentrationen af hydrogenioner i 

vandet påvirker både pH og resistivitet, 

ligge inden for bestemte grænser 

for en given resistivitetslæsning. 

Hvis resistiviteten eksempelvis er 

10 MΩ-cm, skal pH-værdien ligge 

mellem 6,6 og 7,6. 

Resistivitet (Mohm-cm) 


61-62 


Tips & tricks 

For at hindre algevækst bør 

man undlade at benytte 

gennemsigtige beholdere og 

rørføring samt undgå at opstille 

lagertanke i nærheden 

af direkte sollys eller varme 

kilder. 

Overvågning af biologisk 

aktive arter 

For at overvåge biologisk aktive arter 

filtreres prøver med renset vand gennem 

et sterilt 0,22 μm membranfilter. 

Eventuelle bakterier i prøven opfanges 

på filteret, der efterfølgende placeres 

på overfladen af et medie med et 

lavt næringsstofniveau og inkuberes. 

Næringsstofferne fra mediet spredes 

gennem filteret og gør det muligt for 

kolonier at vokse, og disse tælles typisk 

efter 3 til 5 dage. 

Eftersom denne "pladetællings"teknik 

er en langsommelig proces, er 

det vigtigt også at foretage jævnlige 

bakterielle tællinger for at overvåge 

den bagvedliggende bakterielle acceptabilitet 

over en længere periode. 

Dette opnås ved at benytte epifluorescensmikroskopi 

på en farvet, filtreret 

prøve, og fremgangsmåden kan bruges 

til hurtigt at detektere og skelne 

mellem levende og døde mikroorganismer, 

hvilket er nyttigt, hvis en 

hurtig korrigerende handling anvises. 

Epifluorescenstællinger er sandsynligvis 

meget forskellige fra de resultater, 

man opnår ved en pladetælling, 

eftersom mikroorganismer, der vokser i 

rensningssystemer til laboratorievand, 

ikke nødvendigvis vokser hurtigt eller 

godt på plademedier. Endotoksiner er 

lipopolysaccharider, der findes i cellevæggene 

på gramnegative bakterier. 

De producerer skadelige virkninger i 

Tips & tricks 

Udskift ionbytningspatroner 

jævnligt, typisk hvert 

halve år, for at minimere 

opbygning af bakteriel 

kontamination. 

mange molekylære, biologiske procedurer 

og toksisk respons, hvis de injiceres 

i mennesker. Standardtest baseret 

på Limulus Amebocyte Lysate-aktivitet 

anvendes til måling af endotoksinniveauer. 

På samme måde kan andre 

biologisk aktive arter, såsom RNase, 

DNase og proteaser, have stor indflydelse 

på mange molekylære biologiske 

teknikker. En række specifikke test, ofte 

som sæt, fås til offline detektering af 

disse arter. 

Tips & tricks 

Brug ultrarene beholdere (glas eller 

plastik) til arbejdet med vand af en 

meget høj renhedsgrad. Ved følsomme 

analyseteknikker bør prøvebeholdere 

lægges i blød i ultrarent vand før brug. 

Det anbefales at bruge glasbeholdere, 

når den organiske kvalitet er meget 

vigtigt, da disse kan kræve særlig 

klargøring. 

Tips & tricks 

For at forlænge levetiden for en 

omvendt osmose-membran bør 

den skylles og rengøres jævnligt. 

Ved skylning fjernes partikler 

og bundfald fra membranens 

overflade.

Der skal etableres procedurer til 

vedligeholdelse og/eller udskiftning af 

komponenter til vandrensningsanlæg 

for at sikre, at produktvandet altid opfylder 

specifikationerne. Trendovervågning 

af parametre, der måler produktvandsspecifikationerne, 

gør det muligt 

at påregne en vis mængde vedligeholdelse. 

Hyppigheden af vedligeholdelsesprocedurer 

bør som et minimum 

følge producentens anbefalinger. 

Rengøring af vandrensnings- og 

distributionsanlæg er vigtig for at sikre 

kontrol af mikrobiel kontamination 

inden for specifikationerne. Rengøringsfrekvensen 

skal være tilstrækkelig 

til at opretholde renhedsanvisningerne 

og fastlægges på baggrund af brugen 

af anlægget, jævnlig kvalitetskontrol 

via trenddata og producentens anbefalinger. 

Kloropløsninger, pereddikesyre 

og hydrogenperoxid benyttes ofte som 

rengøringsmidler. 


Tips & tricks 

63-64 

Vandets mikrobiologiske renhedsgrad i et 

vandrensningsanlæg kan kun opretholdes 

ved at recirkulere vandet gennem de 

forskellige rensningsprocesser i lagertanken. 

Lagertanken bør forsegles, og der bør 

monteres et bakterielt luftfilter eller et 

kombinationsventilationsfilter for at undgå 

indtrængen af luftbåren kontamination. 


Standarder for renset vand 

Standarderne definerer forskellige laboratorie- og vandgrader af både 

tekniske og økonomiske årsager. Begrundelsen for disse standarder er at 

sikre, at man bruger den korrekte vandkvalitet til specifikke formål, samtidig 

med at man minimerer laboratoriets driftsomkostninger. Generelt kan man 

sige, at jo renere vand, der er behov for, jo dyrere er det at fremstille. 

ELGA skelner mellem fire overordnede grader for renset laboratorievand. 

Primært vand 

Primært vand har det laveste 

renhedsniveau, og har normalt en 

konduktivitet på 1-50 μS/cm. Det 

kan fremstilles på svagt, basisk 

anionbytterresin, omvendt osmose 

eller enkeltdestillation. Svagt ladede 

anioner, såsom kuldioxid og silika, 

fjernes ikke nødvendigvis og vil derfor 

forefindes inden for denne vandgrad. 

Typiske anvendelser af vand fra 

primærgruppen omfatter skylning af 

glasbeholdere, vand til vaskemaskiner 

og befugtningsanlæg. 

Deioniseret 

Deioniseret vand har typisk en 

konduktivitet på 1,0 til 0,1 μS/cm (en 

resistivitet på 1,0 til 10,0 MΩ-cm), og 

fremstilles via mixed-bed-ionbytning 

med stærkt basisk anionbytterresin. 

Det kan have en relativt høj og 

varierende grad af organisk og 

bakteriel kontamination. Det anvendes 

til en lang række formål, herunder 

skylning, etablering af analytiske 

standarder til generelle formål samt til 

reagenser og fortynding af prøver. 

Generel laboratoriekvalitet 

Vand til generel laboratoriebrug har 

ikke kun en høj renhedsgrad i ioniske 

termer, men også lave koncentrationer 

af organiske sammensætninger 

og mikroorganismer. En typisk 

specifikation er en konduktivitet på 

1,0 MΩ-cm), 

totalorganisk kulstof (TOC)-indhold 

på < 50 ppb og et bakterietal under 

1 CFU/ml. Vand af denne kvalitet 

kan anvendes til en lang række 

formål, der omfatter klargøring af 

reagenser og bufferfortyndinger til 

næringsstofmedier til bakterielle 

cellekulturer og mikrobiologiske 

undersøgelser. Vand til laboratoriebrug 

kan fremstilles ved dobbelt destillation 

eller med vandrensningssystemer 

med indbygget, omvendt osmose og 

ionbytning eller EDI og muligvis med 

absorption og UV-behandling.

Ultraren 

Ultrarent vand nærmer sig teoretiske 

renhedsgrader i forhold til resistivitet, 

organisk indhold, partikel- og 

bakterietal. Denne renhedsgrad opnås 

ved at "polere" vandet, der er blevet 

forrenset ved hjælp af ionbytning, 

omvendt osmose eller destillation. 

Typisk har ultrarent vand en resistivitet 

på 18,2 MΩ-cm, TOC



and testing of reagent water in 

the clinical laboratory – 3. udgave 

(1997) – erstattet i 2006 

De vigtigste retningslinjer for vand 

fra CLSI angav tre hovedtyper vand 

(type I-III), hvor type I var af størst 

relevans for kliniske laboratorier 

og tilførsler til automatiserede 

instrumenter. 



and testing of reagent water 

in the clinical laboratory – 4. 

udgave (2006) 

For at opmuntre brugere til at forstå 

de vigtige aspekter ved valg af vandrensningssystemer 

har CLSI ændret 

fremgangsmåde i den reviderede 

vejledning. CLSI har ændret sine type I, 

II, III-beskrivelser til en understregning 

af vigtigheden af at sikre, at vandet 

passer til det påtænkte formål. 

Produktvand, der opfylder en række 

specifikationer, skal godkendes til at 

være egnet til netop den laboratorie- 

procedure, hvortil den er tænkt. Det 

anlæg, der fremstiller renset vand, skal 

godkendes til at opfylde brugerkravsspecifikationen. 

Jævnlig overvågning, 

tendensmåling og dokumentation af 

tilhørende parametre skal gennemføres 

for at sikre, at rensningsteknologierne 

og -systemerne kører effektivt. 

Der skal etableres procedurer for 

systemvedligeholdelse for at sikre, at 

systemet opfylder gældende specifikationer 

for vandets renhedsgrad. 

Kun én grad, nemlig reagensvand til 

kliniske laboratorier (Clinical Laboratory 

Reagent Water (CLRW)) er beskrevet 

nærmere. Denne renhedsgrad kan 

erstatte type I- eller type II-vand i den 

tidligere vejledning. De andre grader, 

anført nedenfor, er beskrevet i forhold 

til deres anvendelse og brugerdefinerede 

detaljer: 

• Reagensvand til særlig brug (Special 

reagent grade water (SRW)) 

• Instrumentfødevand 

• Vand til brug som fortynder eller 

reagens 

• Foremballeret flaskevand 

• Vand til autoklavering og vask 

Type I Type II Type III 

Bakterier (CFU/ml) maks. 10 1000 NS 

pH NS NS 5,0 - 8,0 

Resistivitet (MΩ-cm ved 25°C) min. 10 1 0,1 

SiO 2 mg/l maks. 0,05 0,1 1 

Partikelformigt stof 0,2 μm filter NS NS 

Organiske urenheder Aktivt kul, 

destillation eller 

omvendt osmose 

NS NS

Reagensvand til kliniske laboratorier 

(Clinical Laboratory Reagent Water (CLRW)) 

CLRW-vand forventes at opfylde kravene til de fleste rutinemæssige, kliniske 

laboratorietest. De grænser, der er angivet for parametrene, skal overholdes på 

det sted, hvor vandet kommer ud af et rensningssystem til lagring eller brug. 

Specifikationerne har til formål at overvåge vigtige parametre for at sørge for 

tilstrækkelige mængder rent vand til de specifikke testprocedurer i kliniske laboratorier. 

Det er et krav, at det endelige produktvand opfylder urenhedsspecifikationerne, 

og at disse parametre kontrolleres jævnligt for at registrere tendenser, 

der peger i retning af en forringelse i vandrensningsprocessen. 

Et vigtigt aspekt vedrørende standarderne er markeret i CLSI-vejledningen. Her 

understreges det, at de angivne standarder kun kan være indikatorer for, hvad 

der med sandsynlighed er en acceptabel grad for rent vand. Det er analyseproducentens 

ansvar at sikre, at en bestemt grad eller specifikation for vand passer 

til det påtænkte, kemiske formål på en bestemt analysator. 

Eftersom kemi etc. kan ændres eller nye parametre indføres, er det eneste "sikre" 

valg at anvende den bedste vandkvalitet til alle formål. Og selv i disse tilfælde skal 

kemispecifikke urenheder markeres, hvis de har vist sig at påvirke resultaterne. 

Reagensvand til særlig brug 

(Special Reagent Water (SRW)) 

Påkrævet til særlig, klinisk laboratorietest. 

Reagensvand til særlig brug er rent 

vand med en anden og normalt højere 

renhedsspecifikation end CLRW. Specifikationen 

bør indeholde de samme 

parametre som CLRW med yderligere 

specifikationer, hvis det er påkrævet. Det 

kan være nødvendigt for et laboratorium 

at have en forskellige typer reagensvand 

til særlig brug. I de fleste tilfælde godkendes 

SRW som egnet til et bestemt formål 

ved hjælp af test i analyseudviklingen, der 

indeholder teknikker såsom præparattom 

respons, reagenstom respons, tillæg til 

standarder og interferenstest. Når vandet 

er blevet godkendt, skal laboratoriet definere 

specifikationer og godkendelsestest 

for at sikre, at vandet opfylder kravene til 

det specifikke, kliniske testformål. Almindelige 

anvendelser af SRW omfatter: 


• Spororganisk analyse, der 

eventuelt kræver en lavere TOC 

eller en UV-spektrofotometrisk 

absorbansspecifikation 

• DNA- og RNA-test, der typisk kræver 

specifikationer af proteaseniveauer, 

DNase- og RNaseaktivitet 

• Spormetalanalyse, der kræver en 

negativ, blank respons for hvert målt 

metal 

• Vand med lavt endotoksinniveau 

(0,25 EU ml eller lavere) kan 

være påkrævet til sensitive 

molekylærbiologiske formål 

såsom cellekultur, organtest og 

fluorescerende antistofdetektering 

af mikroorganismer 

• Lav CO 2 -vand kan være påkrævet til 

klargøring af standardbuffere til pHkalibrering 

67-68 


Instrumentfødevand 

Instrumentfødevand er beregnet til indvendig skylning, fortynding og 

vandbadning i automatiserede instrumenter. Brug af CLRW til disse formål skal 

godkendes af producenten af et specifikt instrument, og der skal bruges vand i 

overensstemmelse med denne specifikation. 

CLSI understreger vigtigheden af at sikre, at laboratorievand er egnet til det 

pågældende formål. Vandet skal godkendes til hver laboratorieprocedure, hvori 

det indgår. Det system, der fremstiller renset vand, skal også godkendes. Jævnlig 

overvågning, tendensmåling og dokumentation af tilhørende parametre skal 

gennemføres for at sikre, at rensningsteknologierne og -systemerne kører 

effektivt. Der skal etableres procedurer for systemvedligeholdelse. Kun én grad, 

nemlig reagensvand til kliniske laboratorier (Clinical Laboratory Reagent Water 

(CLRW)) er beskrevet nærmere. Andre grader er beskrevet i henhold til deres 

formål og er brugerdefinerede i nærmere detaljer. 

Specifikationer for CLRW 

Ioniske urenheder – resistivitet 10 MΩ-cm 

Organiske urenheder – TOC < 500 ppb 

Mikrobiologiske urenheder total heterotrofisk pladetælling < 10 CFU/ml* 

Partikelindhold – inline 0,2 μm filter eller finere tæt på tapningsstedet 

*Epifluorescens- og endotoksintest er valgfri og skal blot levere yderligere information 

International Organization for Standardization specification for 

water for laboratory use ISO 3696: 1987 

Denne standard dækker følgende tre grader af vand: 

Grad 1 

Hovedsageligt fri for opløste eller kolloide ioniske og organiske urenheder. Det 

opfylder de fleste strengt analytiske krav, herunder højtryksvæskekromatografi 

(high performance liquid chromatography (HPLC)). Det bør fremstilles ved hjælp 

af yderligere behandling af grad 2-vand, eksempelvis ved omvendt osmose eller 

ionbytning efterfulgt af filtrering gennem et membranfilter med porestørrelse 

0,2 μm for at fjerne partikelelementer eller ved hjælp af redestillation i et 

silikasmelteapparat.

Grad 2 

Meget lave, uorganiske, organiske eller kolloide urenheder, er velegnet til 

sensitive, analytiske formål, herunder atomabsorptionsspektrometri (AAS) 

samt til bestemmelse af bestanddelene i spormængder. Kan fremstilles 

via destillation flere gange, ionbytning eller omvendt osmose efterfulgt af 

destillation. 

Grad 3 


Passer til de fleste laboratoriespecifikke vådkemiformål samt klargøring 

af reagensfortyndinger. Kan fremstilles via enkeltdestillation, ionbytning 

eller omvendt osmose. Medmindre andet er angivet, kan det anvendes til 

almindelige, analytiske formål. 

Parameter Grade 1 Grade 2 Grade 3 

pH-værdi ved 25ºC indbefattet område N/A N/A 5,0 til 7,5 

Elektrisk konduktivitet µS/cm 25ºC, maks. 0,1 1,0 5,0 

Oxiderbart stof oxygen (O 2 )-indhold 

mg/l maks. 

Absorbans ved 254 nm og 1 cm optisk 

stilængde, absorbansenheder, maks. 

Affald efter fordampning ved 

opvarmning til 110ºC mg/kg, maks. 

N/A 0,08 0,4 

0,001 0,01 Ikke angivet 

N/A 1 2 

Silika (SiO 2 )-indhold mg/l, maks. 0,01 0,02 Ikke angivet 

69-70 


American Society for Testing and Materials (ASTM) D1193-06 

Standard specification for Reagent Grade Water 

Denne specifikation dækker krav til vand til brug ved metoder til kemisk analyse 

og fysisk test, og valget af en af de forskellige, mulige renhedsgrader afgøres 

enten af den valgte metode eller af forskeren. 

Elektrisk konduktivitet maks. 

(µS/cm ved 25ºC) 

Elektrisk resistivitet min. 

(MΩ-cm ved 25ºC) 

Når bakterielle niveauer skal kontrolleres, skal 

reagenstyperne være: 

Type I* Type II** Type III*** Type IV 

0,056 0,25 1,0 5,0 

18,0 4,0 1,0 0,2 

pH ved 25ºC - - - 5,0 - 8,0 

TOC maks. (µg/l) 50 50 200 Ingen grænse 

Natrium maks. (µg/l) 1 5 10 50 

Silika maks. (µg/l) 3 3 500 Ingen grænse 

Klor maks. (µg/l) 1 5 10 50 

Nøgle: 

*Kræver brug af 0,2 μm membranfilter 

**Klargjort ved hjælp af destillation 

***Kræver brug af et 0,45 μm membranfilter 

Type A Type B Type C 

Totalt bakterietal maks. CFU/100 ml 1 10 1000 

Endotoksin maks. EU/ml 0,03 0,25 -

Farmakopéstandarder 

Farmakopékrav til ‘renset vand’ (purified water) 

Egenskaber EP USP 

Konduktivitet

Ordliste 

Absorption – En proces, hvor et stof 

optages kemisk eller fysisk som fyldstof 

af et materiale (vandsugende) og 

fastholdes i porer eller mellemrum. 

Adsorption – Molekylers, atomers og 

ioniserede gasarters eller -væskers 

klæben til overfladen på et andet stof 

(fast eller flydende) som et resultat af 

en række forskellige, svage tiltrækninger. 

Afgasning – Fjernelsen af O 2 og CO 2 fra 

vand, normalt ved transport gennem 

en hydrofobisk membran. CO 2 for at 

øge ionbytningskapaciteten ved nedstrømning. 

Aktivt kul – En meget porøs kultype, der 

anvendes til vandoptagelse af organiske 

stoffer og fjernelse af klor og kloramin. 

Anionbytningsresin – Ionbytningsresin 

med immobile, positivt ladede 

bytningssteder, der kan binde negativt 

ladede, ioniserede arter, anioner. 

Anvendelsessted (point of use) – Et 

tapningssted i et vandrensningssystem, 

hvorfra man kan tage vand. 

Azeotrop – En blanding af to eller flere 

komponenter med ligevægtsdampfase- 

og væskefasesammensætninger, 

der er ens ved en given temperatur og 

et bestemt tryk. 

Baktericid – Et kemisk eller fysisk aktivt 

stof, der dræber bakterier. 

Biocid – Et kemisk eller fysisk aktivt 

stof, der dræber mikroorganismer. 

Biofilm – Et lag mikroorganismer lukket 

inde i en glykoprotein polysaccharidmatrice, 

der klæber til hinanden og/ 

eller til overflader. 

Blødgøring – En vandbehandlingsproces, 

hvor kationer, særligt hårdhedsgenererende 

calcium- og magnesiumioner, 

erstattes med natrium ved hjælp 

af kationbytterresin i natriumform. 

Cellelinje – En samling elektroder sat 

ned i en vandstrøm, hvorved man kan 

måle konduktivitet eller resistivitet.

CFU/ml – Kolonidannende enheder pr. 

milliliter. Måling af levedygtige, mikrobielle 

populationer. 

Deionisering (DI) – Fjernelse af forurenede 

ioner fra vand. Henviser normalt 

til ionbytning – se Ionbytning. 

Destillation – En rensningsproces, der 

udnytter et stofs ændringsfase fra flydende 

til damp og tilbage til flydende 

igen, normalt ved stoffets kogepunkt, 

for at adskille det fra andre stoffer med 

højere eller lavere kogepunkter. 

Dyndtæthedsindeks – også kaldet forureningsindeks 

(FI) er en test til måling 

af vandets potentielle evne til at blokere 

filtre, afledt fra blokeringsgraden 

på et 0,45 μm filter under almindelige 

forhold. 

Elektrodeionisering (EDI) – En teknologi, 

der kombinerer ionbytterresin og 

ionselektive membraner med jævnstrøm 

til at fjerne ioniserede elementer 

fra vandet. 

Endotoksin – En termisk stabil lipopolysaccharidkomponent 

fra cellemuren 

på levedygtige eller ikke-levedygtige 

gram-negative mikroorganismer. Kan 

fungere som et pyrogen. 

Endotoksinenheder (IU/ml eller EU/ml) 

– En kvantificering af endotoksinniveauer 

svarende til en specifik 

mængde referenceendotoksin. 1 EU/ml 

svarer omtrent til 0,1 ng/ml. 

Epifluorescens – Metode til fluorescensmikroskopi, 

der kan anvendes til 

at detektere bakterier efter filtrering 

og farvning. 

Filtrering – En rensningsproces, hvor 

væskegennemstrømningen gennem et 

porøst materiale resulterer i fjernelse 

af urenheder. 

Forureningsindeks – Se dyndtæthedsindekset. 

Fotooxidation – Se ultraviolet (fotokemisk) 

oxidation. 

Fødevand – Det vand, der sendes igennem 

en rensningsproces. 

Gram-negativ – henviser til bakterier, 

der ikke optager en violet farve, oprindeligt 

beskrevet af Gram. 

Hårdhed – Nogle vandforsyningers skalformende 

og skumhæmmende kvaliteter 

forårsaget af høje koncentrationer 

af calcium og magnesium. Midlertidig 

hårdhed forårsaget af forekomsten af 

magnesium- eller kalciumbikarbonat 

kaldes således, fordi den kan fjernes 

med kogende vand, hvorved bikarbonaterne 

omdannes til uopløselige karbonater. 

Calcium- og magnesiumsulfater 

og klor danner permanent hårdhed. 

Ion – Alle ikke-sammensatte partikler i 

mindre end kolloid størrelse, der enten 

har en positiv eller en negativ elektrisk 

ladning. 

Ionbytning (IX) – Processen med 

at rense vand gennem fjernelse af 

ioniserede salte fra opløsningen ved 

at erstatte hydrogenioner med kationurenheder 

og hydroxylioner med 

anionurenheder. 

Kationbytningsresin – Ionbytningsresin 

med blokerede, negativt ladede 

bytningssteder, der kan binde positivt 

ladede, ioniserede arter (kationer). 

Kolloid – En stabil spredning af fine 

partikler i vand med en typisk størrelse 

under 0,1 μm. Kolloider indeholder jern, 

aluminium, silika og organiske stoffer 

og findes normalt i naturligt vand 

samt drikkevand. 

73-74 

Ordliste

Kulpartikler – Meget små kulpartikler, 

der kan vaskes ud af et aktivt kullag. 

Koncentrat – Væske, der indeholder 

opløste og suspenderede stoffer, der er 

koncentreret på en membrans indløbsside 

og løber til afløbet. 

Kondensator – Den fase, hvor et destillationssystem 

fjerner tilstrækkeligt 

meget varme fra en fordampet væske 

til at få væsken til at ændre form til 

flydende. 

Konduktivitet – Konduktivitet er den 

modsatte værdi af resistivitet. I vandrensningssystemer 

registreres konduktivitet 

normalt som microSiemens pr. 

centimeter (μS/cm) ved 25°C. 

Mikroorganisme – Alle organismer, 

der kan ses med det blotte øje, såsom 

bakterier, vira, skimmel, gær, protozo 

og nogle svampe og alger. 

Offline – I vandovervågningssystemer 

henvises til måleapparater, der ikke er 

koblet direkte til vandstrømmen. 

Online – I vandovervågningssystemer 

henvises til måleapparater, der er koblet 

direkte til vandstrømmen. 

Omvendt osmose (RO) – En proces, 

hvor vand under tryk presses igennem 

en semipermeabel membran og efterlader 

opløste, organiske og uorganiske 

stoffer, opløste, ioniske og suspenderede 

urenheder. 

Partikler – Diskrete mængder af fast 

stof spredt i vand. 

Patron – En foremballeret engangspatron 

til opbevaring af vandrensningsresin, 

medie eller membran. 

Permeat – Den rensede fortynding, der 

er produceret ved transport gennem 

en semipermeabel omvendt osmosemembran. 

pH – Måling af surhed eller alkalitet i 

en opløsning svarende til 

–log [H + ]. 

Plankton – Anvendes til at beskrive 

akvatiske mikroorganismer, der svømmer. 

Polering – De(t) sidste 

behandlingsfase(r) i et vandrensningssystem.

PPB – Parts per billion er en enhed, 

der svarer til mikrogram pr. kg vand. 

Numerisk ppb svarer til mikrogram pr. 

liter i vandholdige opløsninger. 

PPM – Parts per million er en enhed, 

der svarer til kilogram pr. kg vand. Numerisk 

ppm svarer til milligram pr. liter 

i vandholdige opløsninger. 

PPT – Parts per trillion er en enhed, der 

svarer til nanogram pr. kg vand. Numeriske 

ppt svarer til nanogram pr. liter i 

fortyndede vandopløsninger. 

Pyrogen – En kategori af stoffer, 

inklusive bakterielle endotoksiner, der 

kan fremkalde feber ved injektion eller 

indtagelse. 

Regenerering – Metode til reaktivering 

af brugt ionbytterresin ved behandling 

med stærk syre eller base. 

Resistivitet – Den elektriske modstand 

mellem to modsatte sider på 

en én-centimeter høj blok af et givent 

materiale ved en bestemt temperatur. 

Resistivitet er det modsatte af konduktivitet. 

Til vandanalyse registreres resistivitet 

normalt i megohm-centimeter 

(MΩ-cm) og rettes til værdien ved 

25°C. Alle specifikke modstandsværdier 

anført i denne vejledning er målt ved 

25°C, medmindre andet er anført. 

Reservoir – I vandrensningssystemer 

er det en beholder med en given 

mængde renset vand. 

Rengøring – Kemiske og/eller fysiske 

processer, der har til formål at dræbe 

mikroorganismer og mindske kontamination 

fra disse. 

Små partikler – Partikler, der er frigivet 

fra et materialeunderlag, f.eks. ionbytterresin. 

Sterilisation – Ødelæggelse eller fjernelse 

af alle levende mikroorganismer. 

Totale opløste stoffer (TDS) – En måling 

af den totale mængde organiske 

og uorganiske salte opløst i vand, opnået 

ved at tørre restaffald ved 180ºC. 

Total organisk kulstof (TOC) – Total 

koncentration af kul i organiske sammensætninger. 

Turbiditet – Graden af uigennemsigtighed 

i vand på grund af tilstedeværelsen 

af suspenderede partikler 

eller kolloide materialer. Turbiditet 

reducerer overførslen af lys og måles 

i nephelometriske turbiditetsenheder 

(NTU). 

Ultrafiltrering – En proces, hvorved 

vand filtreres gennem en polymerisk 

membran med en meget fin porestruktur. 

Ultraviolet (fotokemisk) oxidation – En 

proces, hvor lys med kort bølgelængde 

anvendes til at spalte eller oxidere 

organiske molekyler. 

Validering – Bekræftelse gennem 

fremskaffelse af objektivt bevis på, at 

krav til et specifikt påtænkt formål er 

blevet opfyldt. 

75-76 

Ordliste

Læs mere 

Der findes ikke bøger på engelsk, der fokuserer specifikt på rent vand til 

laboratoriebrug. Magasinet Ultra pure Water Journal (Tall Oaks Publishing) 

indeholder interessante artikler, og det samme gør to bøger af T. H. Melltzer 

fra samme forlag: High Purity Water Preparation for the Semiconductor, 

Pharmaceutical and Power Industries (1993) og Pharmaceutical Water Systems 

(1996). Der findes også Handbook of Water Purification, redigeret af Walter 

Lorch, udgivet af McGraw Hill. 

Water Treatment Handbook – Degrémont, udgivet af Lavoisier. 

Mange af ASTM-standarderne er relevante for renset vand (www.astm.org). 

Oplysninger om vandbehandling kan findes på 

www.groupve.com og www.elgalabwater.com

Oplysning om ophavsret 

Al tekst, tekniske oplysninger og 

illustrationer i dette dokument 

tilhører ELGA LabWater, en afdeling 

under Veolia Water Solutions and 

Technologies, og er beskyttet af 

ophavsretten. 

Vi kan ikke stilles til ansvar for fejl 

eller udeladelser i oplysningerne i 

dette dokument. Det er ikke tilladt at 

kopiere, gengive eller overføre Pure 

LabWater-vejledningen eller dele af 

den i nogen form eller via elektroniske, 

magnetiske eller manuelle medier, 

herunder fotokopiering, overførsel 

eller lagring på informations- eller 

hentningssystemer eller fremlæggelse 

for tredjeperson med andet formål 

end til læserens egen brug uden 

forudgående, udtrykkelig, skriftlig 

tilladelse fra ELGA LabWater. 

ELGA LabWater forbeholder sig ret til 

at ændre tekst, tekniske oplysninger og 

illustrationer i denne vejledning uden 

forudgående meddelelse. 

Besøg vores hjemmeside på 

www.elgalabwater.com 

Send os en e-mail på 

info@elgalabwater.com 

Hvis du finder fejl, udeladelser eller kan anbefale 

tilføjelser til indholdet, bedes du kontakte os på 

+44 (0) 1494 887500 eller alternativt via vores 

hjemmeside: 

www.elgalabwater.com 

77-78 

Kontakter

79-80 

Bemærkninger

81-82 

Bemærkninger

Kontakt os: 

ELGA har kontorer og forhandlere i mere end 

60 lande og de er fuldt uddannede 

i alle ELGA-systemer. 

For at finde din nærmeste repræsentant for ELGA 

kan du besøge www.elgalabwater.com og vælge 

dit land for at få kontaktoplysninger. 

ELGA Global Operations Centre 

Tlf.: +44 1494 887 500 

Fax: +44 1494 887 505 

E-mail: info@elgalabwater.com 

Web: www.elgalabwater.com 

LabWater-specialisterne 

ELGA er en integreret del af Veolia Water Solutions and 

Technologies, verdens førende virksomhed inden for 

vandydelser. Veolia Water Solutions and Technologies 

har et verdensomspændende team på mere end 

8.900 personer og er anerkendt for sine evner til at 

levere vandløsninger til kunder i hele vandkredsløbet. 

ELGA's team fokuserer udelukkende på vand og 

rensning af det. Virksomheden bidrager hele tiden til 

den tekniske og videnskabelige applikationsekspertise, 

der er udviklet i løbet af de seneste 50 år. Vi har 

erfaring med at møde de udfordringer, der opstår 

i løbet af udvikling, installation og ydelser på 

vandrensningssystemer hos den enkelte forbruger 

samt store projekter, hvor vi samarbejder med 

arkitekter, konsulenter og klienter. 

ELGA er det globale varemærke for laboratorievand fra 

Veolia Water Solutions and Technologies. Informationen 

i dette dokument tilhører VWS (UK) Ltd, under navnet 

ELGA LabWater, og gives uden ansvar for fejl og mangler. 

© VWS (UK) Ltd. 2009 – Alle rettigheder forbeholdes. 

ELGA®, PURELAB®, MEDICA®, CENTRA® og PureSure® er 

registrerede varemærker tilhørende VWS (UK) Ltd. 

Forpligtelse 

til til globalt 

borgerskab 

Veolia Environment Foundation støtter 

projekter på verdensplan, der bidrager 

til bæredygtig udvikling med særlig fokus 

på opsøgende udvikling af arbejdsstyrke 

og miljø. 

Siden2004 har fonden med et årligt 

budget på €5 millioner ydet støtte til 

mere end 450 projekter. 

(se www.fondation.veolia.com for detaljer) 

www.elgalabwater.com LITR 38772-02

Download GRATIS guiden "Vejledning til Pure Labwater"

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?