December 2012 (902KB) - Grøndalslund Kirke

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 10. ÅRGANG • NR. 3 • DEC.-JAN.-FEB.-MARTS. • 2012/13 

Grøndalslund Kirke 

1

2 

Farvel til Simon – tale ved receptionen 28. oktober 2012 – af Jann Larsen, menighedsrådsformand 

Kære Simon, 

Der er tid til at sige goddag, 

der er tid til at sige farvel - og 

i dag er tiden kommet til, at 

vi skal sige farvel til dig, Simon. 

Du har været ansat som sognepræst 

ved Grøndalslund pastorat 

siden oktober 2010. 

Det vil sige, at vi har haft glæden 

ved at have dig som præst 

i to år og en måned, kun afbrudt 

af et lille interregnum 

på tre måneders forældreorlov 

fra januar til marts i år. 

Jeg håber ikke, at tiden i Rødovre 

er faldet dig lang, - for 

mit vedkommende synes jeg 

ikke, at det er lang tid siden, 

at vi tog imod dig den 3. oktober 

2010, hvor du blev indsat 

her i Grøndalslund Kirke 

af provsten. 

Jeg synes personligt, at du har 

udviklet dig meget i den forløbne 

tid. I starten var det 

min fornemmelse, at du gik 

lidt forsigtigt til værks. Men 

det er vel også en dyd, at føle 

sig lidt frem, når man starter 

et nyt sted. Men i den senere 

tid har det virket, som om du 

er blevet mere dig selv og har 

fulgt dit eget spor. 

Vi vil huske dig for dine velforberedte 

prædikener ved højmesser 

og andre kirkelige handlinger, 

for dine andagter og 

temaaftener, men så sandelig 

også for din væremåde som 

menneske og som medlem af 

menighedsrådet. Jeg tror også, 

at jeg kan indføje en tak til dig 

fra kirkens øvrige medarbejdere. 

Det er mit indtryk, at du har 

været meget vellidt og værdsat i 

det daglige team ved kirken. 

Skal jeg trække noget frem 

for andet, som du har stået 

for, så skulle det måske lige 

være dine salmemaratons 

og spaghettigudstjenester. Og 

vi vil specielt huske dukken 

Brian, som Sara lå højgravid 

og lagde stemme til under et 

tæppe. 

Men du har nu valgt at forlade 

os for at blive sognepræst 

i Søndre Borris og Faster pastorat 

i den nordligste del af 

Ribe Stift i Vestjylland. 

Det betyder, at vi i Grøndalslund 

skal ansætte en ny 

præst, og det er vi naturligvis 

kede af. Men jeg vil på 

menighedsrådets vegne ønske 

dig, Sara og jeres Rakel al 

mulig held og lykke i de nye 

omgivelser og dig specielt i 

dit nye kald. Samtidig vil vi 

sige dig hjertelig tak for det 

personlige arbejde, du har 

udført her i Grøndalslund. 

Ud over de minder, som du 

selv tager med dig fra din 

tid i Grøndalslund Sogn, vil 

vi også gerne give dig et par 

mere håndgribelige ting med 

til Jylland. 

Den ene ting er en bog, som 

har en klar relation til den 

egn, som du/I nu skal leve jer 

ind i. Valget er faldet på ”De 

forsvundne - Hedens sidste 

fortællere”. Bogen inviterer til 

en opdagelsesrejse af de sjældne, 

nemlig en rejse ud på den 

jyske hede til de lokale småkårsfolk 

på den tid, hvor folkemindesamleren 

Evald Kristensen 

i 1873 tog på sin store 

ekspedition på heden. Bogen 

er skrevet af etnologen og historikeren 

Palle Ove Christiansen 

fra Det Kongelige Bibliotek, 

som selv har været på 

fodrejse på heden sammen 

med kunstfotografen Henrik 

Saxgren. 

Den anden ting, vi vil give dig 

som minde, er en ting, som 

I nok alle tre kan få glæde af, 

nemlig et Georg Jensen julehjerte, 

som I kan hænge på jeres 

juletræ eller et andet sted i 

jeres nye præstegård. 

Med disse ord vil jeg endnu 

engang sige dig tak for den 

tid, du har været hos os, og 

held og lykke til jer alle tre i 

tiden fremover.

Efter at have været præst i to 

års tid ved Grøndalslund Kirke 

drager vi nu videre. Nærmere 

bestemt skal vi til Vestjylland 

til Borris og Faster 

sogne for at tjene der som 

præst. 

Da jeg begyndte her, fik jeg 

at vide, at Rødovre var som 

en lille landsby. Og det er ikke 

helt ved siden af. For det 

kendetegner området, at vi 

kommer hinanden ved. Derfor 

har jeg også været glad for 

og værdsat de samtaler, som er 

opstået spontant. Hvad enten 

det så var i Netto, på tur med 

klapvognen eller over hækken. 

Når jeg ser tilbage på de to år, 

som familien og jeg fik i Rødovre, 

er der mange oplevelser 

at tænke tilbage på. 

Arbejdet med konfirmander 

står som et af ugens faste 

højdepunkter. Jeg har været 

glad for at lære konfirmanderne 

at kende. Vi har haft 

en tid, hvor vi satte os selv og 

troen på spil og undersøgte, 

hvad det vil sige at være menneske 

og kristen i Danmark i 

2010’erne. 

En præst takker af – af Simon Møller Olesen 

Og så har det været en glæde 

at arbejde med på det spirende 

arbejde i spaghettigudstjenesterne, 

hvor familier får lejlighed 

til at møde kirken og 

evangeliet i børnehøjde. Tak 

for mange gode oplevelser og 

snakke. 

Studiekredsene har for mig 

været et dejligt sted, hvor vi 

fik lejlighed til at diskutere 

tro, teologi og hverdagsliv. 

Og selvom vi til tider har været 

grundlæggende uenige, så 

har det været dejligt at opleve, 

hvordan vi har kunnet udfordre 

hinandens synspunkter. 

Derfor skal der også lyde en 

tak for de samtaler og de udfordringer, 

vi har haft. 

Jeg er taknemlig for søndagsmenigheden, 

som både har 

lagt øre til mine prædikener 

og åbnet deres mund for at 

tilkendegive, hvad de mente 

om dette og hint. Og selv om 

vi ikke har været enige om alt, 

har jeg værdsat de samtaler, 

som er udsprunget af gudstjenesten. 

Grøndalslund sogn er geografisk 

set et lille sogn, men har 

mange indbyggere. Og efter 

at have været her i to år, har 

jeg fået set en del af sognet. 

Dér har det været dejligt at 

opleve den åbenhed og imødekommenhed, 

jeg som præst 

har mødt. Hvad enten det har 

været ved livets glædestunder 

eller de svære øjeblikke i livet. 

Jeg vil også gerne rette en tak 

til det øvrige personale. Jeg 

har været glad for samarbejdet. 

Og selv om vi på mange 

måder er forskellige, har det 

været dejligt med en gensidig 

respekt og forståelse, samt 

hyggelige snakke over kaffen. 

Mit ønske for Grøndalslund 

Kirke er, at evangeliet fortsat 

må blive forkyndt, sådan at så 

mange som muligt må høre 

det, og at der fortsat må være 

plads til at være forskellige. 

Aftenmøde 

om Søren Kierkegaard 

Torsdag den 21. februar 

kl. 19 

i Sognegården. 

Læs nærmere på kirkesiden i 

Rødovre Lokal Nyt i januar. os 

Nyt redaktionsudvalg 

Efter Simons fratræden har 

menighedsrådet valgt følgende 

til nyt redaktionsudvalg 

til kirkeblade og kirkesiderne 

i Rødovre Lokal Nyt:Hanne 

Kjærulff som ansvarshavende 

redaktør, Grete P. Hansen, Ellen 

M. Jensen og Ole Steenberg 

til medlemmer af udvalget. 

hk 

3

4 

Nyt fra Menighedsplejen – af Hanne Kjærulff 

I august måned igangsatte 

menighedsplejen en ”Strikkecafé”. 

Vi er otte, der flittigt 

møder op hver anden mandag 

(i ulige uger). Caféen åbner 

kl. 10, og vi fortsætter så 

længe vi har lyst, - nogle gange 

til ud på eftermiddagen. 

Der er allerede produceret 

mange fine ting, som bliver 

sat til salg når der afholdes 

JULESTUE 

Søndag den 2. december 

efter højmessen 

Der er også mulighed for at 

købe glögg og æbleskiver. 

Vi håber at mange vil besøge 

Sognegården, således at vi 

kan få et stort salg. 

Pengene vil ubeskåret gå til 

menighedsplejen, der således 

kan få mulighed for at yde 

hjælp til borgere i sognet, der 

har det svært og har brug for 

støtte her op til jul. 

Vi fortsætter i det nye år med 

at fremstille ting, vi kan sælge 

ved flere arrangementer i Sognegården 

i løbet af 2013. 

Der kan sagtens være flere 

omkring bordet, så har du 

lyst, så er du velkommen til at 

møde op. 

Første gang i 2013 er mandag 

den 14. januar kl. 10. 

Er du interesseret i at høre 

nærmere, er du velkommen 

til at ringe eller maile til mig. 

Telefon: 2172 9440 Mail: 

hanne@banolu.com 

En af de ting, der var ønske 

om på vor spørgeskemaundersøgelse 

i foråret, var en 

telefonkæde. 

Der er truffet aftale med den 

allerede eksisterende telefonkæde 

i Rødovre om, at de, der 

ønsker at være med, kan rette 

henvendelse til Birgit Ren på 

telefon 4160 3483. 

Vi kan allerede nu oplyse om, 

at der afholdes generalforsamling 

i menighedsplejen 

søndag den 17. marts 2013 

umiddelbart efter højmessen. 

Kyndelmisse 

I katolsk tid var kyndelmisse 

eller lysmesse en gudstjeneste, 

hvor kirkelysene for det næste 

år blev indviet i kirken. Den 

slags bruger vi ikke længere i 

folkekirken, men vi vil stadigvæk 

gerne fejre, at lyset er ved 

at få magten igen. 

Det gør vi ved højmessen 

søndag den 3. februar. Traditionen 

tro medvirker Grøndalslundkoret, 

og bagefter er 

der kyndelmissepandekager i 

Sognegården. mhj 

Fastelavn 

Prinsesser, trolde, marsmænd 

og andre besynderlige væsner 

og udklædte børn er velkomne 

til fastelavnsfejring i kirken 

søndag den 10. februar 

kl. 14 

Her vil vi begynde med en 

kort gudstjeneste om fastelavn 

for derefter at gå ud og slå 

katten af tønden. 

Bagefter vil vi mødes i Sognegården 

til noget godt at spise 

og varmt at drikke. 

Enhver er velkommen – kom 

gerne udklædt. 

mhj

Der blev ”fredsvalg” i Grøndalslund 

Sogn. Man kalder 

det ”fredsvalg” eller ”aftalevalg”, 

når der i et sogn kun 

opstilles én kandidatliste til 

menighedsrådsvalget. 

I Grøndalslund var der kun 

indleveret én liste med kandidater, 

da fristen for indlevering 

af lister udløb den 2. 

oktober kl. 19. Derfor er valghandlingen, 

der ellers skulle 

have fundet sted den 13. november, 

aflyst. 

Det betyder, at de ti kandidater 

og de to stedfortrædere, 

der er opstillet på den liste, 

kaldet Folkekirkelisten, som 

er blevet indleveret til valgbestyrelsen, 

alle er valgt uden afstemning. 

Det betyder, at følgende er 

valgt til det nye menighedsråd 

for Grøndalslund Sogn: 

Jann Larsen, Hanne Kjærulff, 

John Birkemose, Majken 

Dencker, Peter Hansen, Bente 

Jensen, Arly Larsen, Alice 

Christiansen, Peter Skriver og 

Karsten Køllund. 

Menighedsrådet består desuden 

af pastoratets to præster, 

Det nye menighedsråd – af Jann Larsen, menighedsrådsformand 

som er ”fødte” medlemmer af 

menighedsrådet, dvs. at de ikke 

skal vælges, men automatisk 

indtræder i menighedsrådet. 

Rådet består således i alt af 

tolv personer for de kommende 

fire år. 

Af de ti såkaldte ”læge” medlemmer 

sad de syv også i det 

gamle menighedsråd. Så helt 

”nyt” er rådet derfor ikke. De 

tre ”nye” medlemmer er Peter 

Hansen, Bente Jensen og Alice 

Christiansen. Af de tre har både 

Peter Hansen og Bente Jensen 

tidligere siddet i Grøndalslund 

Sogns Menighedsråd. 

Desuden er der valgt to suppleanter, 

som kan indtræde i 

menighedsrådet, hvis nogen 

af de valgte medlemmer af en 

eller anden grund udtræder 

i løbet af valgperioden. Suppleanterne 

er Ellen Jensen og 

Mogens Juul-Hansen. Ellen 

Jensen sad i det gamle menighedsråd, 

mens Mogens Juul- 

Hansen er ny. 

Jeg vil godt sige tillykke med 

valget til alle de tolv opstillede 

og valgte, og et særligt velkommen 

til de to nye, Alice 

Christiansen og Mogens Juul- 

Hansen. 

Valgperioden for det nye menighedsråd 

varer fra den 1. søndag 

i advent, dvs. fra den 2. december 

2012 til slutningen af 

kirkeåret 2016. 

Før det nye menighedsråd kan 

træde i funktion, skal der ske 

en konstituering, dvs. at rådet 

skal vælge en formand, en 

næstformand, en kirkeværge, 

en kontaktperson, en kasserer 

og personer til forskellige udvalg, 

såsom bygningsudvalg, 

kirkegårdsudvalg, aktivitetsudvalg 

mv. 

Den, der er valgt som nr. 1 på 

kandidatlisten, skal indkalde til 

det konstituerende møde med 

en dagsorden for mødet og for 

de valg, der skal foretages. Det 

er Jann Larsen, der skal indkalde 

det nye menighedsråd. Da 

det konstituerende møde først 

holdes i slutningen af november 

og derfor endnu ikke har 

været afholdt, når dette skrives, 

kan det heller ikke oplyses, 

hvem der bliver valgt til hvilke 

poster i det nye menighedsråd. 

Resultat af valget vil først kunne 

meddeles i det næste nummer 

af kirkebladet. 

5

6 

Spaghettigudstjenester 

Onsdagene 5. december, 

6. februar, 6 marts, 

3. april, 1. maj og 

5. juni (grillaften) 

Den første onsdag i måneden 

er der spaghettigudstjeneste. 

Først er der en kort børnegudstjeneste 

i kirken kl. 

17.30. Temaet i foråret er 

”De gode gamle”. Det skal 

handle om de gode gamle 

fortællinger, som mor og far 

også fik fortalt, dengang de 

var børn. Om Kain og Abel, 

om Noa og Abraham og Moses. 

Om Egypten og slaver og 

ørkenvandringer. 

Bagefter spiser vi sammen i 

Sognegården ca. kl. 18. Vi 

plejer at gå hjem igen kl. 19. 

Alle er meget velkomne. Det 

er gratis, og man behøver ikke 

at melde sig til. 

Den 5. december består 

traktementet af risengrød. 

Og der fremstilles juledekorationer, 

der er gran, ler og lys 

til fri disposition, medbring 

eventuelt selv ekstra pynt. 

mhj 

Onsdagsandagter 

Onsdagsandagter 

Onsdagene 

12. december kl. 11 

9. januar kl. 14, 

13. februar kl. 14 

og 13. marts kl. 14 

I en travl hverdag, fyldt med 

alle mulige og umulige gøremål, 

kan det nogle gange være 

en befrielse at komme til et 

sted, hvor der er rum til eftertænksomhed, 

stilhed, sang og 

samvær. Derfor har vi andagter 

i Grøndalslund Kirke. 

Vi mødes i kirken, hvor vi læser 

Johannesevangeliet fortløbende, 

synger nogle salmer, 

og en af præsterne kommer 

med nogle refleksioner over 

teksten. Der er stemningsfuld 

musik ved organist og sanger. 

Bagefter er der et mere uformelt 

samvær over en kop kaffe 

i Sognegården, og forhåbentlig 

går man derfra med 

fornyet energi i både sjæl og 

legeme. 

Den 12. december efterfølges 

andagten af den traditionelle 

JULEFROKOST 

mhj 

Skærtorsdag 

Skærtorsdag den 28. marts kl. 16 

I gudstjenesten sætter vi særligt fokus på det måltid, som 

Jesus spiste sammen med sine disciple. Vi begynder gudstjenesten 

i kirken. Efter prædiken bærer vi ”de hellige kar” 

ud af kirken. Vi tager dugen af alteret og slukker for lysene. 

Derefter går vi sammen over i Sognegården og fortsætter 

gudstjenesten. Når vi har modtaget nadverbrødet, spiser vi 

lammesteg sammen. Når alle er blevet mætte, får vi nadvervin, 

og herefter afsluttes gudstjenesten, ganske som den 

ville gøre, hvis vi var i kirken. 

Efter gudstjenesten er der kaffe og dessert. 

Alle er meget velkomne til denne lidt anderledes gudstjeneste. 

Af hensyn til maden og borddækningen skal vi bede 

om tilmelding. Dette kan ske til kirkens kontor på tlf. 

36707400, og vi vil meget gerne have tilmeldingerne 

i hus senest onsdag den 20. marts. 

Det er ganske gratis at deltage, men vi vil på dagen samle 

ind til Menighedsplejen. 

mhj

Hvis man ønsker sin aske badet 

i ædle menneskers glødende 

tårer, skal man vælge 

en profession, hvor man kan 

gøre noget godt for menneskeheden. 

Således skrev den 

unge Karl Marx i sin studentereksamensstil 

i begyndelsen 

af 1830-erne. Og Karl Marx 

havde bestemt sig for at blive 

digter. På samme tid havde 

en anden ung og begavet tysk 

idealist bestemt sig for at blive 

komponist - det var Richard 

Wagner. 

Han var født i 1813 - fem år 

før Karl Marx. De kendte ikke 

hinanden personligt, men 

begge var de opfyldt af nye revolutionerende 

ideer: at udrette 

noget virkelig stort og 

godt for menneskeheden. Forandre 

samfundet, som endnu 

på denne tid, under utålelige 

sociale forhold, holdt store 

folkemasser nede i nådesløs 

undertrykkelse. De havde 

begge studeret den russiske 

revolutionære anarkist Bakunins 

forbudte skrifter. 

Både Karl Marx og Richard 

Wagner havde enorm selvtil- 

Grøndalslundkorets julekoncert, søndag den 16. december 2012 kl. 15 

lid. Karl Marx udtalte, at var 

man ikke enig i hans synspunkter, 

var det mod bedre 

vidende. Som erklæret ateist 

var han udelukket fra enhver 

form for ansættelse, og han 

måtte føre en omflakkende 

tilværelse med politi og kreditorer 

i hælene. Wagner var 

nok socialist, men han havde 

ikke droppet sin gudstro. Han 

havde et urealistisk forhold 

til penge, og hans musik var 

så ny og revolutionerende, at 

ingen – i begyndelsen - ville 

spille den. I 1849 flygtede de 

begge fra Tyskland. Marx slog 

sig ned i London og Wagner 

i Zürich. Den indflydelse, 

som de begge fik på henholdsvis 

politik og musik, kan 

næppe overdrives, og den kan 

mildt sagt stadig bringe sindene 

i kog. 

Wagner havde sat alt over styr 

ved at deltage i det fejlslagne 

revolutionsforsøg i Dresden i 

1848. Her havde han trods alt 

haft en stilling som kapelmester 

ved operaen og også fået 

opført flere værker med succes. 

Grøndalslundkoret møder 

ham i Pilgrimskoret fra 

Tannhäuser. Det er en hyldest 

til Gud og til den helsebringende 

virkning af bod og 

anger. 

Ved julekoncerten vil der blive 

lejlighed til at høre flere andre 

spændende nyheder. Der 

er f.eks. den dramatiske mo- 

tet ”Bryd ud i jubel” til tekster 

fra Det gamle Testamente 

arrangeret af korets dirigent, 

Tommy Østerlind, og i den 

lidt lettere genre kan der ses 

frem til den meget velklingende 

og mundrette sang Født er 

vor frelser. 

Korets Hollywoodgen kommer 

nok bedst frem i en nyproduktion 

af klassikeren 

White Christmas med korets 

egen tenorbaryton, Ivan 

Carlsen, men vi skal nok også 

slutte af med Bella Notte. 

Og ingen julekoncert uden at 

Bent Rasmussen trakterer kanebjælderne 

i Jingle Bells. I 

den yngre aldersklasse skal vi 

igen i år hilse på en flok nissebørn 

– en halv snes stykker, 

som kommer fra Rødovre 

Musikskole for at være med i 

blandt andet Happy Christmas 

– war is over af John Lennon. 

Selvfølgelig vil der også blive 

lejlighed til at høre mange af 

de gode gamle danske julesange. 

Kom selv, lyt og syng med 

– det bliver en varieret, stemningsmættet, 

munter og højtidelig 

julekoncert. tø 

7

8 

Julekoncert 

Tirsdag 

den 18. december kl. 20 

JULEKONCERT 

MED 

PANUMKORET 

Panumkoret gav sidste år 

et brag af en julekoncert i 

Grøndalslund Kirke, og de 

vil i år gentage succesen. 

Kom og vær med når Panumkoret 

stemmer i med 

julesange og fylder kirken 

op med klang og nærvær. 

Koret akkompagneres af 

kirkens organist. 

rst 

Hvor er Gud? 

Dét er et ældgammelt og vigtigt 

spørgsmål, som mennesket 

har stillet siden tidernes 

morgen. 

I Det gamle Testamente er 

Gud forskellige steder: i den 

brændende tornebusk, på Sinai 

Bjerget, han er i røgsøjler 

og ildsøjler, og så er han 

der, hvor han måske er allermest 

kendt for at være: i høje 

himmel. 

Deroppe i himlen sidder han, 

fjern og utilnærmelig. Når 

nogen er så langt væk, så må 

det være, fordi de er farlige, 

og det er da også sket, at 

Gud Fader er blevet vred og 

har slået hårdt ned på sine 

børn. En lille smule uheldigt 

er det også, at han er deroppe, 

for himlen er bare så langt 

væk, og nede på jorden vader 

hans folk rundt. De går rundt 

i mørke og famler i blinde, 

mens de ser opad i det tilfælde, 

at de en dag får øje på 

Gud Fader deroppe i himlen, 

måske svævende omkring på 

en luftig, hvid sky. Men det 

sker bare ikke. 

Julen er Faderens fest – af Martin Holt Jensen 

Julen er børnenes fest, plejer 

man at sige. Måske er det fordi 

den naive glæde, der er forbundet 

med sangene, juleklip, 

konfekt, småkager og gaver, i 

særlig grad tiltaler børn. Måske 

er det fordi julen handler 

om, at et lille barn blev født, 

at det er Jesu fødselsdag. Men 

julen er i virkeligheden Faderens 

fest. Gud Fader. Fordi 

det var Gud, der besluttede, 

at det ikke længere gik, 

med alle de mennesker, der 

går rundt dernede og overser 

hinanden. 

Det betyder altså, at Gud 

Fader ikke længere skal søges 

i det fjerne og skjulte, men 

midt iblandt os. Vi skal ikke 

længere gå rundt med næsen 

i sky, for himmeriget er blevet 

bragt ned til os. 

Præcis som vi synger i den 

gamle julesalme Glæden hun 

er født i dag (DDS: 107) 

Glæden hun er født i dag, 

Himmeriges glæde, 

ved Gud Faders velbehag 

fryde sig de spæde! 

Han, som var frygtelig 

og utilgængelig 

i sin høje bolig, 

han nu i barnedragt 

har sig i krybben lagt, 

med vort støv fortrolig. 

Men fordi Gud Fader lod sig 

føde, så er julen måske alligevel 

børnenes fest, fordi 

vi alle kan fryde os med de 

små over, at Julen er festen 

for vores allesammens kærlige 

Far. 

Glædelig Jul!

Gallakoncert 

Gallakoncert 

Lørdag den 29. december kl. 14 

Alle musikinteresserede vil have stiftet bekendtskab 

med den bølge af ”De 3 Tenorer” der, i utallige konstellationer, 

har huseret siden begyndelsen af 90’erne. 

Grøndalslund Kirke lægger sig hermed i overhalingsbanen, 

hvad angår trends, og præsenterer med stolthed: 

”De 4 Sopraner” 

Elsebeth Dreisig er en af de absolut bedste sopraner 

på de danske operascener. 

Hun synger sammen med sin datter Marie Dreisig, 

som er kirkesanger ved Grøndalslund Kirke, sin søster 

Inge Dreisig, som er operasanger i Frankrig og 

Inges datter Elsa Dreisig, som er sangstuderende på 

konservatoriet i Paris. 

Der vil være kendte arier og festlige høje toner. 

Der vil blive serveret en lille forfriskning i forbindelse 

med koncerten. 

rst 

Nytårskoncert 


Lørdag den 

19. januar kl. 14 

Med Grøndalslund 

Kirkes sangere 

og organist 

Mange har efterlyst 

en efterfølger 

af koncerten 

”Den gode melodi” 

med sange fra, ikke mindst, 

”Mød mig på Cassiopeia”, 

som kirkens sangere og 

organist afholdt i sommer. 

Repertoiret til denne 

nytårskoncert vil 

ligeledes være bredt, 

festligt og inkluderer 

musik af 

Kai Normann Andersen. 

Man vil kunne forvente 

musikalske overraskelser 

samt lidt sødt til ganen. 

rst 

9

10 

Duften af gran 

I skrivende stund er vi begyndt 

at lægge gran på gravstederne. 

Klimaet har desværre 

vanskeliggjort processen 

en del. Det er gennem de senere 

år blevet varmere om efteråret, 

hvilket bevirker, at 

planterne går i vinterdvale senere. 

Da det stadig har været 

varmt, når grannet er blevet 

klippet, er grannet ikke 

gået i vinterdvale. Det har stadig 

travlt med at suge vand 

og fordampe gennem nålene. 

Det gør, at grangrenene opfører 

sig som afskårne blomster. 

Blomster bliver sat i vand, og 

så holder de mere eller mindre 

en uge. Grangrenene får ikke 

Kirkegården i den mørke tid – af gartnerformand Charlotte Nordman 

vand, og derfor må de nøjes 

med den saft, der er i grenene 

for at holde sig friske. Normalt 

ville grannet være gået 

i vinterdvale og altså stoppet 

med at trække vand op til nålene. 

Og nålene ville ikke lave 

en fordampning. Men varmen 

og den manglende vinterdvale 

gør, at de opfører sig som afskårne 

blomster og langsomt 

begynder at visne. 

Ser vi på sidste år, var der flere 

steder, hvor grannet blev gult 

allerede inden jul. Der måtte 

derfor udskiftes gran flere 

steder. Frosten var god, da 

den kom, da den jo frøs grannet 

ned. 

De senere års varme efterårsmåneder 

har også givet optimale 

vækstbetingelser for 

svampe. End ikke nåletræer 

slipper for forskellige svampeangreb. 

Vi har heldigvis været 

skånet for svamp hos vores leverandør, 

men selv han meddeler, 

at han ikke kan garantere 

næste års resultat. 

I år har vi valgt at få leveret 

lidt senere end ellers, i håb 

om at undgå for tidligt klip- 

pet gran. Vi kan blot krydse 

fingre for, at det går godt i år. 

Grannet forventer vi at tage af 

igen fra 11. marts 2013, men 

det er til syvende og sidst vejret, 

der bestemmer. 

Udvidelse af afdeling O 

Gennem de sidste par år har 

et projekt fyldt meget på tegnebrættet. 

Nemlig udvidelsen 

af afdeling O, den afdeling 

der ligger til venstre for 

kirkens indgang. Projektet er 

blevet godkendt på menighedsrådsmødet 

i oktober, så 

nu kan alle se frem til, at der 

kommer gravsteder på ydersiden 

af afdelingens runde cirkelform. 

Nærmere information 

omkring udvidelsen vil 

komme i forårsnummeret af 

kirkebladet, så hold øje med 

bladet. 

Vinterarbejde 

Når vinteren for alvor har lagt 

sig over land og by, vil vi på 

kirkegården udføre en masse 

beskæring af buske og træer. 

Hvis vinteren tilsmiler os 

med milde vinde, vil der og- 

så blive mulighed for at lave 

en del belægningsarbejde. 

Bænkene skal efterses, nogle 

skal males, andre repareres. 

Der bliver ryddet op, og diverse 

maskiner og værktøjer, 

stier og begravelsesudstyr får 

et eftersyn. Der laves nye løsninger 

indenfor arbejdsmiljø, 

så vi hele tiden forsøger at lave 

fremskridt og sikre medarbejdernes 

arbejdsforhold. 

Lys og luft til kirken 

Det er blevet vedtaget, at 

pladsen foran kirken trænger 

til forandring, lys og luft. 

Projektet ligger på tegnebrættet, 

men de første forandringer 

sker forhåbentlig allerede i 

vinter. De store fyrretræer bliver 

fjernet, og nåletræerne på 

den modsatte side bliver ligeledes 

fjernet. 

Også dette projekt vil blive 

nærmere beskrevet i det næste 

nummer af kirkebladet, så det 

er bare med at vente spændt 

på, at det udkommer. 

Kirkegårdens personale ønsker 

alle en glædelig jul og et godt 

nytår.

Hvorfor er det, at vi nogle 

gange står op under gudstjenesten, 

mens vi på andre 

tidspunkter sidder ned? 

Og hvorfor er det, at præsten 

vender ryggen til menigheden? 

Og hvad siger og gør vi 

hver søndag, og hvad bliver 

skiftet ud? 

Hermed følger en lille gennemgang 

af nogle af de elementer 

i gudstjenesten, som 

kan virke sære, eller hvor en 

forklaring trænger sig på. 

Den roterende præst 

Præsten kan vende to veje. 

Med ansigtet mod alteret og 

dermed med ryggen til menigheden. 

Eller med ansigtet 

mod menigheden og ryggen 

til alteret. 

Når præsten vender ansigtet 

mod alteret, så er det for at 

markere, at han fungerer som 

en del af menigheden. At han 

er repræsentant for menigheden. 

Typisk vender præsten 

mod alteret under bøn og 

påkaldelse. På denne måde 

markerer præstens retning, 

hvem der tales til. 

Om gudstjenestens gang – af Simon Møller Olesen 

Når præsten vender ansigtet 

mod menigheden, så er 

det for at markere, at præsten 

fungerer som en slags talerør 

for Gud. At han er repræsentant 

for Gud. Typisk vender 

præsten mod menigheden, 

når der læses bibeltekst og ved 

velsignelse og hilsen. 

Det er altså ikke for at virke 

uforskammet, at præsten vender 

ryggen til menigheden. 

Det er derimod med til at signalere, 

hvad der sker. 

Indgangsbønnen 

Når klokkerne har ringet og 

orgelet har spillet, er gudstjenesten 

i gang. Den begynder 

med, at kordegnen beder 

indgangsbøn. Bønnen skifter 

fra søndag til søndag. I dens 

indhold er den med til at slå 

gudstjenestens tema an. Den 

markerer, hvad gudstjenestens 

bibeltekster og prædiken 

handler om. Som udtrykt i 

det gamle Kirkeritual så knæler 

præsten ”med den gandske 

Menighed…beder sagte for 

sig selv”. Præsten knæler for at 

markere, at han går med ind i 

bønnen som en del af menigheden. 

Hilsen – salutation 

Efter den første salme, under 

hvilken præsten vender ansigtet 

mod alteret, hilser præsten 

menigheden med ”Herren være 

med jer.” Hilsenen, som har 

sit forlæg i bibelen, er et ønske 

om, at Gud må være med 

menigheden. Samtidig er det 

også en art ”kirkens goddag”. 

Tekstlæsninger 

I løbet af gudstjenesten er der 

to læsninger fra bibelen, hvoraf 

den ene – evangeliet – er 

prædikentekst. Tekstlæsningerne 

skifter fra søndag til 

søndag. Der findes to tekstrækker: 

en til lige og en til ulige 

år. Præsten er således ikke 

fri til at bestemme, men bundet 

af, hvad andre forud har 

bestemt. Under læsningerne 

står menigheden op. Det 

gør vi for at markere, at her 

modtager vi. Vi modtager Ordet, 

som bliver læst op. Som 

en tommelfingerregel gælder, 

at vi står op, når det dre- 

jer sig om bibeltekst. Både når 

det er tekstlæsning, velsignelse 

og hilsenen efter prædikenen. 

Eneste undtagelse er altså den 

føromtalte salutation. 

Nadversang 

Som en af de mere markante 

ændringer i forhold til den 

tidligere anvendte liturgi, så 

er nadversangen O du Guds 

Lam ændret. Hvor den tidligere 

blev sunget siddende forud 

for nadverbønnen og indstiftelsesordene, 

så synges den 

nu i procession op til alteret. 

Og hvor det tidligere var alle 

tre vers, så er det nu kun det 

sidste. 

Når menigheden går op under 

sangen, bliver sangen menighedens 

svar på nadverens 

indstiftelse – en art takke- og 

lovsang. At der kun synges det 

sidste vers skyldes et pragmatisk 

hensyn. Det handler om 

tiden, fra at vi går op og til 

uddelingen, 

ikke 

skal blive 

for lang. 

11

12 

Som det fremgår af min anden 

artikel her i bladet har 

sognepræst Simon Møller 

Olesen søgt og fået et andet 

embede som præst i Vestjylland. 

Det betyder, at vi i Grøndalslund 

skal ansætte en ny præst. 

Jeg vil kort beskrive, hvad det 

indebærer. 

Først skal menighedsrådet ansøge 

biskoppen om, at stillingen 

bliver slået op, og biskoppen 

skal beslutte at opslå 

stillingen og hvilke vilkår, der 

skal gælde for stillingen fremover. 

Den 19. oktober 2012 meddelte 

biskop Lise-Lotte Rebel, 

at stillingen som sognepræst i 

Grøndalslund vil blive opslået 

i Præsteforeningens blad, der 

udkommer den 2. november 

2012. Ansøgningsfristen udløber 

den 19. november. Det 

vil sige, at ansøgere skal sørge 

for, at deres ansøgning er biskoppen 

i hænde senest den 

19. november kl. 15. Ansøgningen 

skal stiles til Ministeriet 

for Ligestilling og Kirke, 

idet det er kirkeministeren, 

Ansættelse af en ny præst – af Jann Larsen, menighedsrådsformand 

der beslutter, jf. nedenfor, 

hvem der skal udnævnes som 

ny præst i Grøndalslund. 

Menighedsrådet har samtidig 

indrykket en såkaldt embedsbeskrivelse 

i Præsteforeningens 

blad med oplysninger 

om embedet, fx antal præster 

og andet personale, indbyggertal, 

kirkegængere, kirkens 

alder og indretning, menighedsrådet, 

arbejdsforhold, tjenesteboligens 

forhold, kontorfaciliteter, 

skatteforhold mv. 

Når stiftet har modtaget ansøgningerne, 

gennemgås alle 

ansøgninger for at kontrollere, 

at ansøgerne opfylder betingelserne 

for at blive ansat 

som sognepræst. Inden for 

en uge efter ansøgningsfristens 

udløb sender stiftet ansøgningerne 

til menighedsrådets 

formand, som skal 

sørge for, at de øvrige menighedsrådsmedlemmer 

får 

adgang til at læse ansøgningerne. 

Herefter holder biskoppen et 

orienteringsmøde med menighedsrådet. 

På mødet gennemgår 

biskoppen alle ansøgningerne 

med menighedsrådet, 

som derefter vælger et antal 

ansøgere til samtale og eventuel 

prøveprædiken. 

Når samtalerne og prøveprædikerne 

er overstået, afholdes 

der et indstillingsmøde, hvor 

biskoppen - eller provsten 

- gennemgår afstemningsreglerne. 

På indstillingsmødet 

stemmer menighedsrådets 

medlemmer derefter om, hvilke 

ansøgere rådet vil indstille 

som henholdsvis nr. 1 og nr. 2 

til stillingen. 

Menighedsrådet må ikke offentliggøre, 

hvem der ansættes 

i stillingen før udnævnelsen 

foreligger fra Ministeriet 

for Ligestilling og Kirke. Der 

kan godt gå lidt tid inden dette 

sker, typisk skal ministeriet 

bruge ca. 14 dages sagsbehandlingstid. 

Efter udnævnelsen indsættes 

præsten af provsten ved en ordinær 

søndagsgudstjeneste i 

kirken.

Den 1. januar 2013 er det 

25 år siden, at Per Vienberg 

blev ansat som kirketjener i 

Grøndalslund Kirke. Per er et 

kendt ansigt her i kirken og 

er faktisk den af medarbejderne, 

som har været her længst. 

Og sådan har det været længe. 

Det er Per man spøger til 

Kirkens tjener gennem 25 år – af kordegn Ole Steenberg 

råds, når talen er om hvordan 

man gjorde her i kirken 

i gamle dage. Det er Per, som 

står for alt det praktiske i kirken, 

for ren- og vedligeholdelse. 

Og det er Per, der ringes 

til, når noget bliver akut 

på de helt skæve tidspunkter. 

Per bor jo lige nede i skoven, 

og så er han jo den personificerede 

tjenstivrighed. En rigtig 

tjenestemand – på den gode 

gammeldags facon. 

Fra sin tidligste barndom har 

Per boet i Rødovre. Oprindeligt 

født i Kolding og døbt i 

Kristkirken der. Familien flyttede 

dog tidligt til Rødovre og 

bosatte sig på Nørregårdsvej - 

endnu før vores bydel var helt 

udbygget. Grøndalslund kirke 

var på det tidspunkt ganske 

ny, og det var naturligt, 

at Per blev konfirmeret her i 

kirken, gik i skole på Tinderhøj, 

og fra de tidligste drengeår 

blev spejder. Spejderbevægelsen 

blev hurtigt et meget 

væsentligt omdrejningspunkt 

i Pers tilværelse. Han er stadig 

leder af en trop i Hvidovre – 

og det er en sand fornøjelse at 

se Per samarbejde med børn 

og unge mennesker. Engagementet 

og glæden lyser smittende 

ud af ham, og de fleste 

ferier og fridage tilbringes 

da også i spejdersammenhænge. 

Sammen med spejdertilværelsen 

følger jo ofte den 

nære tilknytning til kirken. Så 

tværs igennem årene med skolegang, 

elevårene som kokkelærling 

i De Syv Små Hjem 

og udstationeringen som 

en del af den fredsbevarende 

styrke på Cypern – var Per 

først og sidst spejder. Og så 

at sige i slægt med Grøndalslund 

Kirke. Det kom derfor 

heller ikke som en overraskelse 

for nogen, da en menighedsrådsformandopfordrede 

Per til at lade sig indvælge 

i menighedsrådet. Det blev til 

2 perioder – i alt 8 år. Indtil 

Per fik et telefonopkald fra en 

af kirkens præster, som meddelte, 

at nu måtte det være 

på tide, at Per søgte stillingen 

som kirketjener. Da den anden 

præst i kirken senere samme 

dag ringede med det sam- 

me ærinde, blev Per overbevist 

om, at det var en god ide. Og 

han begyndte som kirketjener 

i Grøndalslund den 1. januar 

1988. Ansat som tjenestemand, 

som det var skik og 

brug på det tidspunkt. 

Per er et yderst venligt og 

imødekommende menneske – 

som ikke gør stor virak ud af 

sin egen person - stille og rolig 

og særdeles svær at bringe ud 

af fatning. Og han er vellidt af 

såvel menighed som kolleger 

og samarbejdspartnere. Man 

går aldrig forgæves, når man 

spørger Per om råd eller anden 

hjælp. Og man gør da også 

her i kirken rigt brug af alle 

hans kompetencer og erfaringer 

– både som kok og som 

spejder og som fredsbevarende 

styrke. Kom og vær med 

til at markere den runde dag 

for Per på en festlig måde. 

Vi holder reception 

i Sognegården 

torsdag den 3. januar 2013 

kl. 10 

13

14 

DECEMBER 

Søndag den 2. efter højmessen 

JULESTUE i Sognegården 

Onsdag den 5. kl. 17.30 

Spaghettigudstjeneste med 

efterfølgende spisning i 

Sognegården 

Fredag den 7. kl. 11 

Matiné 

Onsdag den 12. kl. 11 

Onsdagsandagt med 

efterfølgende Julefrokost 


Søndag den 16. kl. 15 

Grøndalslundkorets 

Julekoncert 

Tirsdag den 18. kl. 20 

Koncert med Panumkoret 

Lørdag den 29. kl. 14 

Gallakoncert i Sognegården 

med ”De 4 Sopraner” 

Forsidefoto 

Grete P. Hansen 

JANUAR 

Torsdag den 3. kl. 10 

Reception i anledning af 

kirketjener Per Vienbergs 

25 års jubilæum 



efterfølgende samvær 


Mandag den 14. kl. 10 

Menighedsplejens Strikkecafé 




Offentligt menighedsrådsmøde 



FEBRUAR 


Kyndelmissepandekager 





Sognegården 

Kirkekalender Se endvidere gudstjenestelisten på side 16 


Matiné 


Fastelavnsgudstjeneste med 

efterfølgende tøndeslagning 








Foredrag om Søren Kierkegaard 





MARTS 




Sognegården 


Matiné 








Menighedsplejen holder generalforsamling 






Skærtorsdag den 28. kl. 16 

Skærtorsdagsgudstjeneste 

og fællesspisning. 

Husk tilmelding til 

kirkens kontor 

APRIL – MAJ - JUNI 

Spaghettigudstjenester med 

efterfølgende spisning 

Onsdag den 3. april kl. 17.30 

Onsdag den 1. maj kl. 17.30 

Onsdag den 5. juni kl. 17.30

Kirkekontor/kordegn 

Ole Steenberg 

Tårnvej 350, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 70 74 00 

Fax.: 36 70 74 00 

e-mail: olst@km.dk, 

groendalslund.sogn@km.dk 

Åbent tirsdag-onsdag kl. 10-14 

torsdag-fredag kl. 10-13 

torsdag tillige kl. 16-18 

Kontoret er lukket mandag 

Sognepræst 

(kirkebogsfører og 

begravelsesmyndighed) 

Berit Weigand Berg 

Tårnvej 352, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 70 23 70 

mobiltlf.: 21 20 33 52 

e-mail: bwb@km.dk 

Mandag er fridag 

Sognepræst 

Er under ansættelse 

Konstitueret sognepræst 

Martin Holt Jensen 

Tlf.: 4055 7586 

Mail: mhje@km.dk 

Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke 

Kirketjener 

Per Vienberg 

Tlf.: 36 70 54 15 

Træffes dagligt kl. 8-10 

Organist 

Rune Skov Thomassen 

Tlf.: 41 41 03 55 

e-mail: runeskovthomassen@gmail.com 

Menighedsrådets formand 

Jann Larsen 

Juelsmindevej 2A, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 41 06 13 

e-mail: jann.larsen@mail.dk 

Kirkeværge 

Peter Hansen 

Tlf.: 33 13 51 81 

Grøndalslundkoret 

Bestyrelsesmedlem: Margrethe Martin 

Tlf.: 36 73 12 84 

Korleder: Tommy Østerlind 

Tlf.: 21 83 82 85 

menighedsplejen 

Formand: Hanne Kjærulff 

Tlf.: 21 72 94 40 

e-mail: hanne@banolu.com 

Hjemmeside 

www.groendalslundkirke.dk 

Webmaster: Peter Skriver 

e-mail: peterskriver@get2net.dk 

Kirkegårdskontor 

Kirkegårdsleder: 

Jan Bøje Nordholm 

Schweizerdalsvej 50, 2610 Rødovre 

Tlf.: 36 70 26 49, Fax: 36 70 55 84 

e-mail: groendalslundkirkegaard@mail.dk 

Kontortid: mandag-fredag kl. 9-13 

Kirkelig vejviser 

Registrering af fødsel, død, navngivelse, 

ændring og anmodning om attester sker 

ved henvendelse til kordegnen. 

Anmodning om dåb, konfirmation, bisættelse 

eller begravelse sker ved henvendelse til en af 

præsterne eller kordegnen. 

Kirkebil 

Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester eller 

andre kirkelige arrangementer i kirke og sognegård, 

bestilles ved at ringe på tlf.: 48 48 48 48 

Kirkeblad 

Redaktør: 

Hanne Kjærulff (ansv.), Grete P. Hansen, 

Ellen M. Jensen og Ole Steenberg 

e-mail: hanne@banolu.com 

Konfirmationer i 2013 

Bededag fredag den 26. april 

Kristi himmelfartsdag torsdag den 9. maj 

Til næste nummer 

Bidrag til næste nummer af kirkebladet, som 

udkommer til april, skal være redaktionen 

i hænde inden den 22. februar 2013. 

15

16 

DECEMBER 


1. søndag i advent 



medvirker 



* 



De 9 læsninger 




* 


Juleaften 

Familiegudstjeneste 



Juleaften 

Klassisk julegudstjeneste 



Juledag 

* 


Anden juledag 

* 


Julesøndag 



Nytårsgudstjeneste med 

efterfølgende sammenkomst 



JANUAR 


Helligtrekongerssøndag 



1. søndag e. helligtrekonger 



Sidste søndag e. helligtrekonger 


Gudstjenester 


Dåbsgudstjeneste 



Søndag septuagesima 


FEBRUAR 


Søndag Seksagesima 

Kyndelmisse 


medvirker 


Fastelavnssøndag 


Fastelavnssøndag 

Børnegudstjeneste 


1. søndag i fasten 



MARTS 




Midfastesøndag 


Mariæ bebudelsesdag 


Palmesøndag 


Skærtorsdag 


Langfredag 


Påskedag 

APRIL 


2. påskedag 

Gudstjenester der er markeret med * og 

alle gudstjenester efter 1.2. kan prædikant 

ikke oplyses i skrivende 

stund. Vi henviser til opslag i kirken 

samt Kirkesiderne i Rødovre Lokal Nyt.

December 2012 (902KB) - Grøndalslund Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?