Kommuneplanrammer 2009 - Sønderborg Kommune

Kolofon 

 

 

Kort: Sønderborg Kommune 

Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl. 

Tryk: Sønderborg Kommune

Forord 

Rammerne er en del af Kommuneplan 2009 - 2021 

og indeholder bestemmelser for lokalplanlægningen for 

Sønderborg Kommune. Rammerne er bindeleddet mellem 

hovedstruktur og detailplanlægningen og fastlægger den 

fremtidige anvendelse af arealer i kommunen. 

Retsvirkninger 

Byrådet har ifølge Planlovens § 12, stk. 2 og 3 pligt til at 

virke for kommuneplanens gennemførelse. Der kan f.eks. 

ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Til 

gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen 

med kommuneplantillæg. 

For borgerne er planen ikke direkte bindende. Men selvom 

borgere og bygherrer ikke er forpligtet til i forskellige dispositioner 

at overholde planen, har byrådet jfr. Planlovens § 12 

mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret. 

I byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, 

som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser 

– undtaget hvis området er omfattet af en 

lokalplan eller byplanvedtægt. 

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN 

I byzone og sommerhusområder kan byrådet modsætte 

sig forhold, der er i strid med rammebestemmelserne – 

undtaget hvis området er udlagt til offentlig formål eller 

omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt. 

I medfør af planlovens § 14 kan byrådet desuden altid 

nedlægge forbud mod forhold, der kan forhindres ved en 

lokalplan. 

Byrådet kan i begrænset omfang dispensere fra kommuneplanen, 

men ikke i et sådant omfang at der er tale om lokalplanpligt. 

Så skal kommuneplanen i stedet ændres ved et 

tillæg. 

Gældende lokalplaner og byplanvedtægter samt servitutbestemmelser 

berøres ikke af kommuneplanen, men kan 

ophæves eller ændres ved en lokalplan. Planloven giver 

mulighed for at rammebestemmelserne kan udgøre et 

direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri 

og arealanvendelse. 

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 3


Indholdsfortegnelse 

Forord 3 

Retsvirkninger 3 

Retningslinjer for arealanvendelsen 5 

Boligområder 6 

Erhvervsområder 6 

Andet 6 

Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte 6 

Rækkefølgebestemmelser 7 

Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder 8 

Rammernes opbygning 13 

Planområde Nordborg 16 

Planområde 100 - Nordborg 16 

101 – Guderup 16 

102 – Havnbjerg 16 

103 – Holm 16 

104 – Langesø 16 

105 – Nordborg 16 

106 – Oksbøl 16 

107 – Stevning 16 

108 – Svenstrup 16 

109 – Østerlund 16 

Planområde Augustenborg 20 

Planområde 200 - Augustenborg 20 

201 – Augustenborg 20 

202 – Havnbjerg 20 

203 – Ketting 20 

204 – Asserballe 20 

205 – Bro 20 

206 – Sebbelev 20 

207 – Hundslev, Notmark og Almsted 20 

Planområde Sydals 24 

Planområde 300 - Sydals 24 

301 – Hørup Hav 24 

302 – Kirke Hørup 24 

303 – Det åbne land, Hørup 24 

304 – Tandslet 24 

305 – Det åbne land, Tandslet 24 

306 – Lysabild - Skovby 24 

307 – Mommark 24 

4 

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 

308 – Det åbne land, Lysabild, 24 

309 – Kegnæs 24 

310 – Østerby 24 

311 – Sønderby 24 

Planområde Sønderborg 28 

Planområde 400 - Sønderborg 28 

401 – Sønderborg bymidte 28 

402 – Den centrale bydel 28 

403 – Den sydlige bydel 28 

404 – Den østlige bydel 28 

405 – Den nordlige bydel 28 

406 – Ulkebøl 28 

407 – Vollerup 28 

408 – Klinting 28 

409 – Kær Halvø 28 

410 – Den vestlige bydel 29 

411 – Dybbøl 29 

412 – Ragebøl 29 

413 – Stovgaard 29 

Planområde Sundeved 32 

Planområde 500 - Sundeved 32 

501 – Vester Sottrup 32 

502 – Nybøl 32 

503 – Ullerup - Avnbøl 32 

504 – Blans 32 

Planområde Broager 36 

Planområde 600 - Broager 36 

601 – Broager 36 

602 – Egernsund 36 

603 – Broager land 36 

Planområde Gråsten 40 

Planområde 700 - Gråsten 40 

701 – Gråsten 40 

702 – Alnor/Trappen 40 

703 – Rinkenæs 40 

704 – Kværs/Tørsbøl 40 

705 – Adsbøl 40

Retningslinjer for arealanvendelsen 

Bestemmelserne om bebyggelsens omfang m.v. skal forstås 

sådan, at bestemmelserne om bebyggelsesprocent, etageantal 

og bygningshøjde m.v. er ”ydre” rammer og ikke 

ensbetydende med, at der i alle tilfælde vil blive givet tilladelse 

til, at rammerne udfyldes. Samtidig skal de forstås 

sådan, at der som hovedregel ikke kan forventes givet tilladelse 

til bebyggelse, der overskrider rammerne. Dog vil 

der, når omstændighederne taler for det, kunne meddeles 

dispensation fra de almindelige bebyggelsesregulerende 

bestemmelser i planloven samt tilsvarende bestemmelser 

i en byplanvedtægt eller lokalplan, også selvom kommuneplanens 

lokalplanrammer overskrides. 

Grænserne mellem de forskellige områder er tegnet ret 

præcist. Hvis omstændighederne taler for det, herunder 

at sigtet med afgrænsningen ikke anfægtes, kan der ske 

mindre korrektioner af disse afgrænsninger, uden at det 

kræver tillæg til kommuneplanen. Hvor ikke andet er angivet 

i de bebyggelsesregulerende bestemmelser, gælder følgende 

for de enkelte hovedarealanvendelsestyper: 

Boligområder 

Boligområder kan anvendes til åben/lav eller tæt/lav boligbyggeri 

eller en blanding heraf samt etagebebyggelse. Åben/ 

lav boligbebyggelse er fritliggende beboelsesbygninger i 

højst 1½ etage til helårsbeboelse. Etageboliger er helårsboligbebyggelse 

med flere boligenheder, hvoraf nogle ikke har 

direkte adgang fra gadeniveau. Offentlig og privat service 

samt mindre håndværks- og erhvervsvirksomheder, der ikke 

generer omgivelserne, kan placeres i boligområder. 

Blandede bolig- og erhvervsområder 

Blandede bolig- og erhvervsområder er fastlagt som boligområder 

samt erhvervsformål, forudsat at disse ikke medfører 

særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål kan f.eks. 

være mindre værksteds-, håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder 

samt mindre butikker og offentlige formål. 

Landsbyer 

Landsbyer er blandede bolig- og erhvervsområder fastlagt 

som boligområder samt erhvervsformål, forudsat at disse 

ikke medfører særlige gener for omgivelserne. Erhvervsformål 

kan f.eks. være mindre værksteds-, håndværks-, 

handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre butikker og 

offentlige formål. 

Erhvervsområder 

Erhvervsformål kan f.eks. være mindre værksteds-, 

håndværks-, handels-, og oplagsvirksomheder samt mindre 

butikker og offentlige formål. For enkeltområder fastlagt 

til fremstillingserhverv angives, hvilken type virksomheder, 

som kan placeres i et område. 

Centerområder 

Centerområderne er afgrænsede bymidter, som fastlægger 

anvendelsen til centerformål, dvs. byfunktioner, som normalt 

findes i et center, f.eks. boliger, detailhandel, klinikker, 

hoteller, restauranter, banker, offentlige formål som institutioner, 

administration og ikke generende håndværk. 

Områder til butiksformål 


Hovedbyen Sønderborg udpeges som regionalt center med 

bymidte. I de udvidede områdebyer Gråsten, Egernsund og 

Rinkenæs og Nordborg og Havnbjerg udpeges bymidter. I 

områdebyerne Broager, Vester Sottrup og Augustenborg 

udpeges bymidter. I lokalbyerne Kværs-Tørsbøl, Blans, 

Ullerup-Avnbøl, Nybøl, Svenstrup, Guderup, Fynshav, 

Tandslet og Lysabild-Skovby udpeges lokalcentre. 

I Sønderborg og Gråsten fastholdes de eksisterende aflastningscenter 

(Center Øst og Ulsnæscenteret). I Dybbøl 



fastholdes det eksisterende bydelscenter. I Sønderborg 

udpeges et område til pladskrævende varegrupper (Tech 

21). 

Der kan planlægges for enkeltstående butikker i de større 

landsbyer og inden for byernes naturlige afgrænsning. 

Enkeltstående butikker kan kun opføres i en afstand på 

mindst 500 meter fra eksisterende bymidte, aflastningscenter 

eller lokalcenter. Se i øvrigt Detailhandelsanalysen 

på www. sonderborg.dk 

Områder til offentlige formål 

Herved forstås områder til skoler, forskellige børne- og 

ældreinstitutioner, idrætsanlæg, tekniske anlæg, administrationsbygninger 

og andre offentlige institutioner. 

Rekreation og fritidsformål 

Ved rekreation og fritidsformål forstås arealer udlagt til 

aktive, rekreative formål, såsom campingplads, feriebyer og 

marina, samt butikker og andet til områdets betjening. Der 

udarbejdes en samlet plan for sådanne områder inden deres 

ibrugtagning. Grønne områder er bynære, passive rekreative 

områder, som friholdes for bebyggelse ud over nødvendige 

sanitære installationer, kiosker og lignende. 

Sommerhusområder 

Sommerhusområderne må kun anvendes til sommerhusbebyggelser 

til overnatning i tidsrummet 1. april - 30. 

september og uden for dette tidsrum kun til kortvarige 

ophold. For pensionister gælder særlige regler. Se www. 

sonderborg.dk. Områderne skal bevare deres præg af 

sommerhusområder og skal friholdes for gadelys, faste 

6 


belægninger o. lign. der kan ændre områdernes karakter. 

Parkeringspladser 

Generelle krav til p-pladser i Sønderborg Kommune 

Boligområder 

Åben-lav og sommerhuse 2 p-pl. på egen grund 

Tæt-lav 1½ p-pl. (1 ved boligen, den ½ kan anlægges på 

fælles p-plads) 

Etageboliger 1½ p-pl. pr. bolig 

Ungdomsboliger og lign. 1 p-pl. pr. boligenhed 

Erhvervsområder 

Butikserhverv 1 p-pl. pr. 25 m2 butiksareal 

Administrative erhverv 1 p-pl. pr. 50 m2 erhvervsetageareal 

Produktion og lager 1 p-pl. pr. 100 m2 erhvervsetageareal 

Undervisningsbygninger 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal 

Kulturelle formål 1 p-pl. pr. 50 m2 etageareal 

Andet 

1 pr. 10 tilskuerpladser ved sportsanlæg 

1 pr. 10 siddepladser ved restaurationer 

1 pr. 2 værelser ved hoteller 

1 pr. 5 senge ved sygehuse 

1 pr. 10 siddepladser ved kirker 

1 pr. 6 tilskuerpladser ved teatre 

Parkeringsfonden i Sønderborg bymidte 

Inden for parkeringsfondens område gælder særlige regler: 

Se www.sonderborg.dk. 

Opholdsarealer 

Ved beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet 

anlægges som legeområde. 

Bevaringsværdige byer og bygninger 

Ved bevaringsværdige byer og bygninger forstås byer og 

bygninger som er optaget i kommuneplanens hovedstruktur 

som bevaringsværdige. De udpegede bygninger fremgår af 

bilag 2 ”Oversigt over bevaringsværdige og bygninger”. 

Hvis en bygning er udpeget, som bevaringsværdig inden for 

kategorien 1-6 betyder det, at kommunen først kan give tilladelse 

til at nedrive en bevaringsværdig bygning, når nedrivningsønsket 

har været offentligt annonceret. Kategorien 

1, 2 og 3 betyder, at bygningen er registreret med en høj

evaringsværdi. Kategorien 4, 5 og 6 betyder, at bygningen 

er registreret med en middel bevaringsværdi. På baggrund 

af registranten vil byrådet lade udarbejde bevarende lokalplaner, 

der bygger videre på enkeltområdernes byplan- og 

bygningsmæssige egenarter og kvaliteter. 

Byrådet vil arbejde for, at fremtidige ændringer i landsbyernes 

fysiske miljø sker under hensyntagen til de forskellige 

bevaringsinteresser, herunder kirkerne og deres omgivelser. 

Lavenergibyggeri 

I lokalplaner skal der aktivt tages stilling til det samlede 

energiforbrug i området. Der skal være bestemmelser, der 

sigter på at minimere energiforbruget og miljøbelastningen i 

området under hensynstagen til de lokale forhold. 

Energirammen for nybyggeri i Sønderborg Kommune skal 

i alle fremtidige lokalplaner være skærpet i forhold til 

bygningsreglementets standardkrav. 

Højhuse 

Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhusprojekter 

skal der anvendes et særligt konsekvensvurderingsredskab, 

se skema på kommunens hjemmeside under 

Højhuspolitik, www.sonderborg.dk. Heri er det fastlagt, 

hvilken dokumentation, bygherren skal tilvejebringe til brug 

for sagsbehandlingen og offentliggørelse af forslaget m.v. 

Denne dokumentation kan f.eks. omfatte 3D visualisering 

og skyggediagrammer.. 

Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse 

med andre projekter, der bryder normen og vurderes 

at have indflydelse på bybilledet og byens skala. 

Rækkefølgebestemmelser 


Ifølge Planloven kan kommunalbestyrelsen ved hjælp af 

rækkefølgebestemmelserne modsætte sig udstykning og 

bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkfølgebestemmelser. 

Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis det 

pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt 

eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. 

Overordnede rækkefølgebestemmelser for udbygning af 

erhvervsområder 

1. Dybbel Erhvervspark 

2. Tech 21 

3. Glansager 

Overordnede rækkefølgebestemmelser for boligområder 

1. Vollerup 

2. Broager 

3. Mariegård 

4. Nybøl, 



Lokalisering af nye erhvervsvirksomheder 

Ved lokalplanlægning og ved lokaliseringen af nye 

erhvervsvirksomheder skal der tages udgangspunkt i 

ABCDE kategoriseringen af kommunens erhvervsområder. 

Rammerne for erhvervsområderne er kategoriseret ud fra 

følgende temaer: 

1. byintegrerbarhed 

2. lokaliseringsfaktorer 

3. indpasning og æstetik 

4. egnethed i forhold til godstransport 

5. miljøklasser og tilgængelighed og persontransport behov 

Alle 5 temaer er anvendt for at vurdere det enkelte erhvervsrammeområde, 

men af rammeteksten fremgår det kun 

hvilket type område hhv. A, B, C, D eller D, samt miljøklassificeringen. 

Tabel ?? viser en oversigt kategorierne. 

1. Byintegrerbarhed 

Beskriver de virksomhedstyper, der kan lokaliseres i et 

erhvervsområde og forholder sig til erhvervsområdets 

beliggenhed i forhold til byen og dens funktioner. Den 

type virksomhed, der kan lokaliseres i et erhvervsområde, 

bestemmes af om den kan integreres i det eksisterende 

miljø uden at være til gene. 

A. Blandet byområder – center og bymidte med en blanding 

af boliger, erhverv, butikker, institutioner samt kultur- og 

fritidsanlæg. I området kan lokaliseres ikke-miljøbelastende 

erhverv, som kan drage fordel af beliggenheden i et 

blandet byområde, og som har en høj arealudnyttelse, når 

det gælder arbejdspladser og/eller kunder. 

B. Erhvervsområder i byen – erhvervsområde uden bolig 

og andre særligt følsomme funktioner. Der kan lokaliseres 

erhverv der på grund af miljøklassificering, bygningstype 

og størrelse, behov for udendørs faciliteter eller lign. ikke 

egner sig til lokalisering i et blandet byområde med boliger 

og miljøfølsomme funktioner. Området skal friholdes for 

virksomheder, der giver anledning til væsentlig miljøbelastning 

og virksomheder med meget tung trafik. Der kan 

i forbindelse med lokalplanudarbejdelse foretages en zoning 

af området, så der i randområderne mod naboområder med 

følsomme funktioner alene kan placeres virksomheder med 

8 


en begrænset miljøbelastning – evt. kan der her også være 

tale om kontorbyggeri. Infrastrukturen bør tilgodese såvel 

lette trafikanter som tung trafik. 

C. Erhvervsområder på kanten af byen – erhvervsområde uden 

boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I C-områder 

kan bl.a. lokaliseres virksomheder, der giver anledning til 

væsentlig miljøbelastning, virksomheder med behov for 

udendørs oplag samt virksomheder med tung transport. 

D. Motorvejsnære erhvervsområder – erhvervsområde uden 

boliger og andre miljøfølsomme funktioner. I D-områder 

kan bl.a. lokaliseres transportcenter, logistikcentre servicestationer 

osv., samt produktionsvirksomheder med større 

godstransportbehov. 

E. Lokale erhvervsområder – erhvervsområder lokaliseret 

i mindre byer. I E-områder kan lokaliseres erhverv med 

lokal tilknytning, bl.a. håndværkere og mindre fremstillings- 

og servicevirksomhed med begrænset behov for tung 

godstransport. 

2. Lokaliseringsfaktorer 

Kombinerer de kommunale erhvervsudlæg med erhvervslivets 

interesser, i det der medtænkes de faktorer som 

virksomhederne tillægger betydning når de vælger lokalisering. 

Lokaliseringsfaktorerne omfatter behov som: 

• lokalitet. F.eks. nærhed til overordnet vejnet, kollektivtrafik, 

ekspantionsmuligher, synlighed ol. 

• netværk/erhvervsklima. F.eks. nærhed til kunder, 

forretningsforbindelser, kommunale skatter, innovationsog 

udviklingsmuligheder ol. 

• demografi/arbejdsmarked. F.eks. adgang til kvalificeret 

arbejdskraft og tilstedeværelse af forsknings. 

og uddannel sesinstitutioner. 

• kultur. F.eks. virksomhedejernes bopæl, attraktivt 

bymiljø , lokal kendskab ol. 

Lokaliseringsfaktorerne er forskellige fra virksomhed til 

virksomhed, men forskellige grupper af virksomheder vil 

ofte have lignende lokaliseringsfaktorer, f.eks. tilgængelighed 

og miljøforhold. 

Nogle lokaliseringsfaktorer kan påvirkes direkte gennem 

planlægningen, f.eks. synligheden og mulighederne for

A-område 

B-område 

C-område 

D-område 

Beskrivelse Planlægning Eksempler Miljøklassificering 

Bynære erhvervsområder i 

kommunecentret (Sønderborg) 

med optimal placering i 

forhold til bymidte, forsknings- 

og uddannelsesinstitutioner, 

kollektiv trafik, stisystemer og 

naturområder. 

Bynære erhvervsområder i 

kommunecentret og de største 

områdebyer med god placering 

i forhold til bymidten, kollektiv 

trafik, stisystem og naturområder. 

Større erhvervsområder med 

tilknytning til bybåndet og 

med optimal placering i 

forhold til det over-ordnede 

vejnet, funktionel tilknytning 

til resten af bybåndet og passende 

afskærmning/afstand i 

forhold til boligområder. 

Større erhvervsområder med 

direkte adgang til det overordnede 

vejnet og lokaliseret 

i passende afstand (mindst 

300 m) fra boligområder og 

institutioner. Områderne skal 

afskærmes visuelt i forhold til 

omgivelserne ved hjælp af en 

samlet beplantnings-plan. 

profilskabende skiltning. Andre kan påvirkes indirekte, 

f.eks. kan nærhed til kvalificeret arbejdskraft, kunder og 

markeder påvirkes ved at ændre ved de infrastrukturelle 

forhold såsom vejnettet eller den offentlige transport. 

3. Indpasning og æstetik 

Det enkelte område skal 

udbygges på baggrund af 

en samlet plan for området, 

og der skal opstilles detaljerede 

rammer for arkitektur og 

bydesign. Der kan indpasses 

boliger og institutioner i 

området. 

Det enkelte område skal 

udvikles efter en samlet plan, 

og der skal opstilles overordnede 

rammer for arkitektur og 

bydesign. Der kan indpasses 

boliger i området. 

De enkelte grunde skal 

udstykkes og bebygges efter 

en samlet plan, som afklarer 

minimumsgrundstørrelse, 

vej- og stiforhold, byggefelter, 

bygnings-volumen, parkering, 

regulering af friarealer, skiltning 

m.v. Der kan ikke indpasses 

boliger i områderne. 

De enkelte grunde skal udstykkes 

efter en samlet plan, 

som afklarer vej- og stiforhold, 

bygningsvolumen, parkering, 

regulering af friarealer m.v. 

Der kan ikke indpasses boliger 

i området. 

Indpasning og æstetik, er at erhvervsarealerne beskrives i 

forhold til deres omgivende miljø, sådan at der er klarhed 

over om erhvervsområdet ligger i et bymæssigt miljø, på 

kanten af byen, i landsbyen eller i det åbne land. Denne 

parameter er med til at bestemme hvilken arkitektur der kan 

indpasses i erhvervsområdet. 

4. Egnethed i forhold til godstransport 

Kategoriserer på baggrund af områdets egnethed i forhold 

til godstransport. Visse brancher har megen godstransport, 

og af hensyn til branchen og samfundet er det hensigts- 

Større udviklings- og servicevirksomheder 

inden for IT, 

bioteknologi, produktionsteknologi 

m.v. 

Administrations- og servicevirksomhed 

i øvrigt, herunder 

penge-institutter, liberale 

erhverv, mindre butikker, mindre 

ikke-miljøbelastende fremstillingsvirksomheder 

inden for 

elektronik m.v. 

Større virksomheder inden 

for produktion, transport- og 

lagervirksomhed. 

Asfaltfremstilling, auto-ophug, 

biogas, foderstoffer, bygningsele-menter, 

kemikalie- og 

oliebehandling m.v. 


A-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende 

virksomheder 

(miljøklasse 1-2) med højt 

videnindhold og stort behov 

for tæt kontakt til andre forsknings- 

og udviklingsmiljøer. 

B-områder forbeholdes ikkemiljøbelastende 

virksomheder 

med mel-lemstort videnindhold 

og et mindre behov for 

tæt kontakt til andre forsknings- 

og udviklingsmiljøer 

(miljøklasse 1-2). 

C-områderne forbeholdes 

håndværks-, fremstillings- og 

lager-virksomhed med nogen 

miljøbelastning og større 

behov for varetransport (miljøklasse 

4-5). 

D-områder forbeholdes 

miljøbelastende produktions- 

og pro-cesvirksomhed med 

betydelig miljøbelastning 

(miljøklasse 6-7). 

mæssigt at virksomheder inden for disse brancher bliver 

placeret i erhvervsområder udlagt i tilknytning til motorvejen. 

Temaet, som beskriver fire kategorier, arbejder med 

en inddeling baseret på antagelser om virksomhedstypernes 

gods- og persontransportbehov. Der anvendes en grupperingen 

af hovedbranchekoden registreret i Det Centrale 

Virksomhedsregister (CVR). 

Kategori 1 definerer de virksomheder, der har særlig tung 

transport eller er særligt transportintensive. 

Kategori 2 definerer de virksomheder, hvor hovedparten af 

aktiviteterne har med transport at gøre. I forhold til branchekoderne 

gælder dette engrosvirksomheder, hvor størsteparten 

af aktiviteter er modtagelse og afsendelse af varer. 

For begge de første kategorier er der vurderet et relativt lavt 

persontransportbehov. 



Kategori 3 definerer produktionsvirksomheder. Godstranssporten 

har stor betydning for brancherne, fordi der skal 

råvarer ind og produkter ud. I forhold til de to første 

kategorier er der tale om langt flere arbejdspladser pr. 

arealenhed, og dermed mere persontransport. 

Kategori 4 definerer detailhandel samt offentlig og privat 

service. I denne kategori er der en lav afhængighed af 

godstransport. 

Opdelingen af branchekoderne (DB07) er forholdsvis detaljeret 

med mere end 700 kategorier. Trods dette kan der 

selvfølgelig være meget store forskelle på virksomheder, 

der ellers falder ind under samme kategori. I tabellen er de 

fire kategorier beskrevet ved eksempler og på hvilke hovedgrupper, 

der overvejende falder ind i kategorien. 

5. Miljøklassificering 

I Håndbog om Miljø og Planlægning fra 2004 er beskrevet 

7 klasser for miljøklassificering af virksomheder, som er 

grundlaget for klassificeringskategorierne. Klasserne angiver 

en anbefalet mindste afstand mellem en type virksomhed 

og boliger i et område for åben-lav boligbebyggelse og 

følsomme institutioner. 

Afstanden skal give en rimelig sikkerhed for, at boligerne 

ikke udsættes for miljøgener, og at virksomheden ikke 

mødes med skærpede miljøkrav. Afstandene kan i detailplanlægning 

danne grundlag for en zonering af større 

erhvervsområder. 

En rammebestemmelses miljøklassificering er ikke ensbetydende 

med at alle virksomheder der opfylder rammebestemmelsen 

kan placeres et hvilket som helst sted i rammeområdet. 

Klassificeringen er baseret på Miljøstyrelsens erfaringer 

med miljøbelastning af omgivelserne for nyere virksomheder/virksomhedstyper. 

Klassificeringen og de angivne 

forureningsniveauer bygger på nuværende og normale 

forhold med hensyn til udslip fra virksomheder, produktionsmetoder 

og forureningsbegrænsning. 

Da der kan eksistere konkrete situationer, hvor disse betingelser 

ikke er gældende, kan en anden klassificering end 

den angivne i visse tilfældevære berettiget. 

10 


Miljøklassificeringens 7 klasser kan kort beskrives således: 

Beskyttelsesafstande 

Klasse 1: 0 m 

Klasse 2: 20 m 






Klasse 1: Omfatter virksomheder, som ikke giver anledning 

til nævneværdig påvirkning af omgivelserne og som således 

kan integreres med boliger og andre følsomme funktioner. 

Hovedparten af virksomhederne er forretninger, kontorer, 

liberale erhverv og små værksteder med butik. 

Klasse 2: Virksomheder der giver anledning til ganske ubetydelig 

påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne kan 

placeres i områder hvor der også findes boliger. Klassen 

omfatter typisk mindre virksomheder af typen bogbinderier, 

trykkerier, elektronik- og metalværksteder, laboratorier og 

fotografisk industri. 

Klasse 3: Virksomheder, der giver anledning til en mindre 

påvirkning af omgivelserne - herunder fra indendørs aktiviteter. 

Virksomhederne bør placeres i erhvervsområder, evt. i 

randzonen mod følsomme 

naboområder. Klassen omfatter mange håndværksprægede 

virksomheder og visse servicevirksomheder. 

Klasse 4: Omfatter de mindre belastende af de egentlige 

produktionsvirksomheder, og bør som hovedregel placeres 

i erhvervsområder. Klassen rummer bl.a. autoværksteder, 

vognmandsvirksomhed, papirvareindustri, visse levnedsmiddelindustrier 

og mindre overfladebehandlende virksomheder. 

Klasse 5: Omfatter mere belastende produktionsvirksomheder/- 

fabrikker, som bør placeres i erhvervsområder. 

Klassen rummer bl.a. visse maskinfabrikker, byggeindustri, 

møbelindustri og farve og lakindustri. 

Klasse 6: Rummer en række virksomheder der kan belaste 

omgivelserne i betydelig grad. Placering bør finde sted

i større erhvervsområder, hvor der kan opnås tilstrækkelig 

afstand til naboer. Til klassen hører f.eks. savværker, 

slagterier og større maskin- og betonfabrikker. 

Klasse 7: Indeholder virksomheder der kan give anledning til 

omfattende belastning af omgivelserne. Placering bør finde 

sted på arealer forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

eller eventuelt i midten af meget store erhvervsområder. 

Klassen omfatter bl.a. medicinal- og pesticidproduktion 

og visse kraftværker. 

Andre: Herudover findes der en række specielle virksomheder 

og anlæg, hvis placering typisk vil blive fastlagt ved 

en særskilt planlægning og vurdering af beliggenhedskrav - 

f.eks. risikobetonet produktion, motorbaner og lossepladser. 

6. Tilgængelighed og persontransportbehov 

Kategorisering af tilgængelighed og persontransportbehov. 

I forbindelse med klassificeringen af et områdes tilgængelighedsprofil 

er det nødvendigt at vurdere tilgængeligheden 

for forskellige transportmidler. Denne parameter klassificerer 

områdernes tilgængelighed for cyklende og gående, 

kollektivtransport og bilisme. Tabellen nedenfor beskriver 

den tilgængelighedsprofil områderne i den moderne storby 

bør tilstræbes at have. 

Sønderborg er en provinskommune og den kollektive 

trafikforsyning er pga. den lavere befolkningstæthed ikke 

optimeret som i storbyen. Tilgængelighedsprofilen for A, B 

og C områderne i Sønderborg Kommune vil derfor typisk 

afvige fra tabellen. 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 



Rammernes opbygning 

Områdeinddeling 

Kommunen er opdelt i 7 geografiske områder, planområderne, 

Nordborg, Augustenborg, Sydals, Sønderborg, 

Sundeved, Broager og Gråsten. 

Planområderne er videre opdelt i plandistrikter, f.eks. 

Planområde 100 med efterfølgende plandistrikt 101, 102, 

103 osv. 

12 

 

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021

Rammeområderne vises på kortbilag og hovedanvendelse 

af det enkelte område vises med en farve, som fremgår af 

nedenstående skema. 

Rammeområderne er betegnet med et stort bogstav og et 

tal. Bogstavet angiver områdets hovedanvendelse mens 

tallet er et fortløbende nummer. 

Ud over de generelle retningslinjer for rammerne indeholder 

rammebestemmelserne oplysninger om følgende forhold: 

1. Anvendelse 

2. Bebyggelsesprocent 

3. Bygningshøjde 

4. Etageantal 

Kode Navn Gis kode Definition 

B Boligområde 11 

Rene boligområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal 

privat og offentlig service og fællesanlæg. Boligandel på mindst 80%. 

G Blandet bolig og erhverv 21 Blanding af boliger og erhverv med boligandel mellem 20 og 80 procent og 

tilsvarende erhvervsandel mellem 20 og 80 procent. 

E Erhvervområde 31 Rene erhvervsområder med begrænset mulighed for lokal detailhandel, lokal 

privat og offentlig service og fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst 80%. 

C Område til butiksformål 41 Butiksformål, større indkøbscentre. Omfatter bl.a. lavprisvarehuse samt 

klynger af størreudvalgsvarebutikker. 

F Rekreation/fritidsformål 51 Omfatter alle fritids- og turistanlæg og rekreative grønne områder i og uden 

for byerne. 

S Sommerhusområde 61 Omfatter områder udlagt til sommerhuse. 

D Offentlig formål 71 Omfatter områder udlagt til uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative, 

samt social formål. 

T Tekniske anlæg 81 


5. Evt. parkeringsnormer 

6. Evt. supplerende retningslinjer om anvendelse og bebyggelsesudformning, 

vej- og stiforhold. 

7. Evt. reference til anden planlægning. 

Eksempel på nummerering af udvalgt rammeområde: 

Hvert rammeområde har et rammenummer f.eks. 101B01, 

hvor de tre første cifre er en angivelse af plandistriktet. 

Herefter er der et bogstav og to cifre, som angiver hvilken 

ramme det er inden for plandistriktet. Bogstavet angiver 

hvad området er udlagt til. Rammeområde 101B01 betyder, 

at området ligger i Guderup og området er udlagt til boligområde 

nr. 1. 

Omfatter trafikanlæg og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg og andre 

tekniske anlæg herunder vindmøller, biogasanlæg miljøanlæg, rensningssanlæg, 

deponeringsanlæg mv. 

J Landområde 91 Alle områder i det åbne land som f.eks. jordbrugsområder, større naturområder, 

militære områder og områder til råstofindvinding. 

A Andet 96 Er en ”opsamlingskasse”, hvor områder vis anvendelse ikke passer ind i 

strukturen kan placeres. 


Planområde Nordborg 

Planområde 100 - Nordborg 

Planområde Nordborg Kommune er opdelt i 9 plandistrikter: 

101 Guderup 

102 Havnbjerg 

103 Holm 

104 Langesø 

105 Nordborg 

106 Oksbøl 

107 Stevning 

108 Svenstrup 

109 Østerlund 

101 – Guderup 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og 

landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup. Guderup er en 

lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder 

samt erhvervsområder mod nordvest. Nye 

arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. 

Landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende 

i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen 

af landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser 

om afgrænsning af landsbyer i landzone. 

102 – Havnbjerg 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og 

landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den udvidede 

områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, 

institutioner og et erhvervsområde. Landsbyen 

Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. 

Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens 

bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone. 

103 – Holm 

Kortet viser landsbyen Holm. 

Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde 

i byzone. Landzoneområderne skal forblive i 

landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra 

planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i 

landzone. 

104 – Langesø 

Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby. 

Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i 

Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer skal 

overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning. 

14 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 

105 – Nordborg 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by. 

Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen hovedsageligt 

består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder 

samt et erhvervsområde ved Oksbølvej. Nye 

arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. 

For Nordborg samlede byområde, er der udarbejdet 

en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer 

og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i 

Nordborg kan forskønnes og udvikles. 

106 – Oksbøl 

Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og 

Broballe er beliggende i landzone med to ældre parcelhusområder 

i byzone. Landsbyområderne skal forblive i 

landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget ud 

fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer 

i landzone. 

107 – Stevning 

Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende 

i landzone med et enkelt boligområde i byzone. Landzoneområderne 

skal forblive i landzone. Afgrænsningen af 

landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om 

afgrænsning af landsbyer i landzone. 

108 – Svenstrup 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og 

landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er en lokalby, 

hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne 

med gårde og nyere parcelhusområder. Nye arealer 

skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. 

Landsbyerne Himmark og Torup er beliggende i landzone 

og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er 

foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning 

af landsbyer i landzone. 

109 – Østerlund 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund. 

Østerlund er en del af den udvidede områdeby Nordborg, 

og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner, 

rekreativt område og et erhvervsområde. Nye arealer skal 

overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.

Kortet viser plandistrikter 

 

 

 

 

 

 

 


 



Kortet viser kommuneplanrammerne for Guderup by og landsbyerne Egen, Elstrup og Sjellerup. 

Guderup er en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af parcelhusområder samt erhvervsområder 

mod nordvest. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne 

Egen, Elstrup og Sjellerup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af 

landsbyer er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 

 

 

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 17 

Midlertidigt afsnit. Afsnittet er alene af oplysende karakter.

18 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021


 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 












Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg og landsbyen Lunden. Havnbjerg er en del af den 

udvidede områdeby Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner og et erhvervsområde. 

Landsbyen Lunden er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af 

landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 





 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 





 

 

 








Kortet viser landsbyen Holm. 

Holm er beliggende i landzone med et enkelt parcelhusområde i byzone. Landzoneområderne skal 

forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om 

afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 

 

 




Kortet viser boligbebyggelsen i Langesø og Lavensby. 

Området er beliggende i byzone, mens en mindre del i Lavensby er beliggende i landzone. Disse arealer 

skal overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.


 

 

 

 
















Kortet viser kommuneplanrammerne for Nordborg by. Nordborg er udvidet områdeby, hvor bebyggelsen 

hovedsageligt består af en ældre bevaringsværdig bykerne, parcelhusområder samt et erhvervsområde 

ved Oksbølvej. Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. For Nordborg 

samlede byområde, er der udarbejdet en Bymidteplan. Bymidteplan Nordborg indeholder retningslinjer 

og rammer for, hvordan det eksisterende bymiljø i Nordborg kan forskønnes og udvikles.






 

 

 

 

 





 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 








Kortet viser landsbyerne Oksbøl og Broballe. Oksbøl og Broballe er beliggende i landzone med to ældre 

parcelhusområder i byzone. Landsbyområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne 

er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 








Kortet viser landsbyen Stevning. Stevning er beliggende i landzone med et enkelt boligområde i byzone. 

Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra planlovens 

bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 








Kortet viser kommuneplanrammerne for Svenstrup by og landsbyerne Himmark og Torup. Svenstrup er 

en lokalby, hvor bebyggelsen hovedsageligt består af en ældre landsbykerne med gårde og nyere parcelhusområder. 

Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen. Landsbyerne Himmark 

og Torup er beliggende i landzone og skal forblive i landzone. Afgrænsningen af landsbyerne er foretaget 

ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.


 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 












Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerlund. Østerlund er en del af den udvidede områdeby 

Nordborg, og bebyggelsen består af parcelhusområder, institutioner, rekreativt område og et erhvervsområde. 

Nye arealer skal overføres til byzone gennem lokalplanlægningen.


 

 

 

 





 

 





 

 

 

 

 







Planområde Augustenborg 

Planområde 200 - Augustenborg 

Planområde Augustenborg Kommune er opdelt i 7 plandistrikter: 

201 Augustenborg 

202 Fynshav 

203 Ketting 

204 Asserballe 

205 Bro 

206 Sebbelev 

207 Hundslev, Notmark og Almsted 

201 – Augustenborg 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Augustenborg. 

202 – Havnbjerg 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Havnbjerg. 

203 – Ketting 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Ketting. 

204 – Asserballe 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Asserballe. 

205 – Bro 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Bro. 

206 – Sebbelev 

Kortet viser landsbyen Sebbelev. 

Sebbelev er beliggende i landzone. Området skal forblive i 

landzone. Afgrænsningen af landsbyen er foretaget ud fra 

planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer. 

207 – Hundslev, Notmark og Almsted 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Hundslev, Notmark 

og Almsted. 



 

 




 

 





 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 





 

 





 

 

 

 

 

 

 













 





 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 









 

 





 

 








Kortet viser landsbyen Sebbelev. 

Sebbelev er beliggende i landzone med...... Landzoneområderne skal forblive i landzone. Afgrænsningen 

af landsbyen er foretaget ud fra planlovens bestemmelser om afgrænsning af landsbyer i landzone.










 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 











Planområde Sydals 

Planområde 300 - Sydals 

Planområde Sydals Kommune er opdelt i 11 plandistrikter: 

301 Høruphav 

302 Kirke Hørup 

303 Det åbne land, Hørup 

304 Tandslet 

305 Tandslet, det åbne land 

306 Lysabild – Skovby 

307 Mommark 

308 Lysabild, det åbne land 

309 Kegnæs 

310 Østerby 

311 Sønderby 

301 – Høruphav 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Høruphav. 

302 – Kirke Hørup 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Kirke Hørup. 

303 – Det åbne land, Hørup 

Kortet viser kommuneplanrammerne for landområderne 

omkring Hørup. 

304 – Tandslet 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Tandslet. 

305 – Det åbne land, Tandslet 


omkring Tandslet. 

306 – Lysabild - Skovby 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Lysabild og Skovby. 

307 – Mommark 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Mommark. 

308 – Det åbne land, Lysabild, 


omkring Lysabild. 

309 – Kegnæs 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Kegnæs. 

310 – Østerby 


Kortet viser kommuneplanrammerne for Østerby. 

311 – Sønderby 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Søby.


 

 

 

 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 





 

 









 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

















 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 





 

 







Planområde Sønderborg 

Planområde 400 - Sønderborg 

Sønderborg er opdelt i 13 plandistrikter: 

401 Bymidten 

402 Den centrale bydel 

403 Den sydlige bydel 

404 Den østlige bydel 

405 Den nordlige bydel 

406 Ulkebøl 

407 Vollerup 

408 Klinting 

409 Kær Halvø 

410 Den vestlige bydel 

411 Dybbøl 

412 Ragebøl 

413 Stovgaard 

401 – Sønderborg bymidte 

Sønderborg bymidte omfatter centrum af Sønderborg by 

og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade og 

Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder 

– center formål herunder detailsalg, servicevirksomhed 

og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne. 

402 – Den centrale bydel 

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, 

Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken og Alssund. 

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den 

centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet nogle af 

de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, 

Kurhusskoven, lystbådehavnen, campingpladsen, Ringridderpladsen, 

Mølledammen samt fritidsklubberne ved 

Verdens Ende. 

403 – Den sydlige bydel 

Den centrale bydel afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, 

Borgmester Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg 

bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet 

i form af tæt-lavbebyggelse, men omfatter også en del 

forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, 

Amtsgymnasiet, EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole. 

404 – Den østlige bydel 

Den østlige bydel afgrænses af Augustenborg Landevej, 

Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej og 

Ringgade. 


Plandistriktet er et meget blandet område og består både 

af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse, områder med 

lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer 

til idrætsformål. Desuden omfatter plandistriktet SFS-hallen 

og Rideskolen. 

405 – Den nordlige bydel 

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, 

Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og Omfartsvejen. 

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af 

erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm samt aflastningscenter 

Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse 

– dels tæt/lav bebyggelse og dels parcelhuskvarterer. 

406 – Ulkebøl 

Ulkebøl er afgrænset af Omfartsvejen, Augustenborg 

Landevej og Grundtvigs Allé. Plandistriktet består hovedsagelig 

af boligkvarterer med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. 

Dog er der langs Augustenborg Landevej noget erhverv og 

langs omfartsvejen er der et større rekreativt område, som 

hænger sammen med Ulkebøl Dam. 

407 – Vollerup 

Vollerup afgrænses af Lambjergskovvej, Spang Vade, 

Augustenborg Landevej og Augustenborg Fjord. Plandistriktet 

består hovedsagelig af parcelhusområder og af 

erhvervsområder med forskellig karakter. Arealerne ud til 

Augustenborg Fjord er landbrugsjord, men her ligger også 

Madeskov Camping. Desuden ligger Alssunds genbrugsplads 

i plandistriktet på Foldager. 

408 – Klinting 

Klinting omfatter Sønderskoven samt området mellem 

Sønderskoven og en del af Sydals. 

Langt den største del af plandistriktet er skov og landbrugsarealer. 

En mindre del af landbrugsarealet er udlagt til et 

nyt boligområde. 

409 – Kær Halvø 

Kær Halvø omfatter hele Kær Halvø, fra omfartsvejen og mod 

nord. Langt den største del af plandistriktet er landbrugsarealer 

med spredt bebyggelse og landsbyen Kær-Ormstoft. 

Langs omfartsvejen er der udlagt arealer til erhverv (Tech 

21) Desuden er Sønderborg Lufthavn placeret på Kær Halvø.

410 – Den vestlige bydel 

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er 

placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod nord af 

omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de 

fredede Dybbølarealer. Plandistriktet består mest af åben/ 

lav parcelhusbebyggelse. 

411 – Dybbøl 

Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er 

placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod nord af 

omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de 

fredede Dybbølarealer. Plandistriktet består mest af åben/ 

lav parcelhusbebyggelse. 

412 – Ragebøl 

Ragebøl er afgrænset af omfartsvejen, Åbenråvej og Kommunegrænsen 

mod Sundeved. En stor del af plandistriktet er 

Dybbøl Erhvervspark og Landsby. 

 

 

413 – Stovgaard 

Stovgaard afgrænses af Åbenråvej mod Sundeved og af 

Alssund. Plandistriktet består af landbrugsområder med 

spredt landbrugs bebyggelse. Ved Møllebugten ligger et 

areal omkring den gamle søfartsskole, som nu er udlagt til 

boligbebyggelse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Sønderborg bymidte omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, 

Voldgade og Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder – center formål herunder 

detailsalg, servicevirksomhed og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 









 

 

 

 




Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken 

og Alssund. 

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet 

nogle af de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, Kurhusskoven, lystbådehavnen, 

campingpladsen, Ringridderpladsen, Mølledammen samt fritidsklubberne ved Verdens Ende.


 





 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 





 





 

 

 

 








Den centrale bydel afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, Borgmester Andersensvej, Sønderskoven 

og Sønderborg bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet i form af tæt-lavbebyggelse, 

men omfatter også en del forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, Amtsgymnasiet, 

EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.


 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 








Den østlige bydel afgrænses af Augustenborg Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. 

Landevej og Ringgade. 

Plandistriktet er et meget blandet område og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse, 

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer til idrætsformål. Desuden 

omfatter plandistriktet SFS-hallen og Rideskolen.






 





 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 





 








Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og 

Omfartsvejen. 

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm 

samt aflastningscenter Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse – dels tæt/lav bebyggelse 

og dels parcelhuskvarterer.


 

 

 

 





 









 

 

 

 

 

 

 

 

 








Ulkebøl er afgrænset af Omfartsvejen, Augustenborg Landevej og Grundtvigs Allé. Plandistriktet består 

hovedsagelig af boligkvarterer med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Dog er der langs Augustenborg 

Landevej noget erhverv og langs omfartsvejen er der et større rekreativt område, som hænger sammen 

med Ulkebøl Dam.






 

 

 

 





 

 

 

 

 

 








Vollerup afgrænses af Lambjergskovvej, Spang Vade, Augustenborg Landevej og Augustenborg Fjord. 

Plandistriktet består hovedsagelig af parcelhusområder og af erhvervsområder med forskellig karakter. 

Arealerne ud til Augustenborg Fjord er landbrugsjord, men her ligger også Madeskov Camping. Desuden 

ligger Alssunds genbrugsplads i plandistriktet på Foldager.


 

 








Klinting omfatter Sønderskoven samt området mellem Sønderskoven og en del af Sydals. 

Langt den største del af plandistriktet er skov og landbrugsarealer. En mindre del af landbrugsarealet 

er udlagt til et nyt boligområde.


 

 

 








Kær Halvø omfatter hele Kær Halvø, fra omfartsvejen og mod nord. Langt den største del af plandistriktet 

er landbrugsarealer med spredt bebyggelse og landsbyen Kær-Ormstoft. Langs omfartsvejen er 

der udlagt arealer til erhverv (Tech 21) Desuden er Sønderborg Lufthavn placeret på Kær Halvø.






 





 





 

 

 

 




Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod 

nord af omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de fredede Dybbølarealer. Plandistriktet 

består mest af åben/lav parcelhusbebyggelse.


 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 









 

 

 





 

 








Den vestlige bydel er den del af Sønderborg by som er placeret op jyllandsiden. Den afgrænses mod 

nord af omfartsvejen, mod øst af Alssund og mod syd og vest af de fredede Dybbølarealer. Plandistriktet 

består mest af åben/lav parcelhusbebyggelse.


 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 








Ragebøl er afgrænset af omfartsvejen, Åbenråvej og Kommunegrænsen mod Sundeved. En stor del af 

plandistriktet er Dybbøl Erhvervspark og Landsby.


 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 








Stovgaard afgrænses af Åbenråvej mod Sundeved og af Alssund. Plandistriktet består af landbrugsområder 

med spredt landbrugs bebyggelse. Ved Møllebugten ligger et areal omkring den gamle søfartsskole, 

som nu er udlagt til boligbebyggelse.


 

 



Planområde Sundeved 

Planområde 500 - Sundeved 

Sundeved er opdelt i følgende 4 plandistrikter: 

501 Vester Sottrup 

502 Nybøl 

503 Uller - Avnbøl 

504 Blans 

501 – Vester Sottrup 

Bymidten omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses 

af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade og Alssund. Plandistriktet 

består udelukkende af C-rammeområder – center 

formål herunder detailsalg, servicevirksomhed og boliger 

samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne. 

502 – Nybøl 

Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, 

Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken og Alssund. 

Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den 

centrale bymidte. Samtidig omfatter plandistriktet nogle af 

de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, 

Kurhusskoven, lystbådehavnen, campingpladsen, Ringridderpladsen, 

Mølledammen samt fritidsklubberme ved 

Verdens Ende. 

503 – Ullerup - Avnbøl 

Den østlige bydel af Ullerup afgrænses af Augustenborg 

Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej 

og Ringgade. Plandistriktet er et meget blandet område 

og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse, 

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der 

udlagt arealer til idrætsformål. Desuden omfatter plandistriktet 

SFS-hallen og Rideskolen. Den centrale bydel af 

Avnbøl afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, Borgmester 

Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg bugt. Plandistrikter 

består hovedsagelig af boligområdet i form af 

tæt-lanbebyggelse, men omfatter også en del forskellige 

institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, Amtsgymnasiet, 

EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole. 

504 – Blans 

Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, 

Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og Omfartsvejen. 

Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af 

erhvervsområderne ved Ellegårdvej og Elholm samt aflastningscenter 

Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyg- 


gelse – dels tæt/lav bebyggelse og dels parcelhuskvarterer.


 







Bymidten omfatter centrum af Sønderborg by og afgrænses af Løkken, Lerbjerg, Kongevej, Voldgade 

og Alssund. Plandistriktet består udelukkende af C-rammeområder – center formål herunder detailsalg, 

servicevirksomhed og boliger samt erhverv uden genevirkning for omgivelserne.


 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
















Den centrale bydel er afgrænset af Bosager, Ringgade, Lystbådehavnen, Kongevej, Lerbjerg, Løkken 

og Alssund. Plandistriktet er tæt bebygget, som ligger tæt på den centrale bymidte. Samtidig omfatter 

plandistriktet nogle af de centrale bynære rekreative områder; Sønderborg Slot, Kurhusskoven, lystbådehavnen, 

campingpladsen, Ringridderpladsen, Mølledammen samt fritidsklubberme ved Verdens 

Ende.


 





 

 





 












Den østlige bydel af Ullerup afgrænses af Augustenborg Landevej, Spang Vade, Huholt, Sønderskoven, Sdr. Landevej 

og Ringgade. Plandistriktet er et meget blandet område og består både af parcelhuskvarterer og etagebebyggelse, 

områder med lettere erhverv og langs Sønderskoven er der udlagt arealer til idrætsformål. Desuden omfatter 

plandistriktet SFS-hallen og Rideskolen. Den centrale bydel af Avnbøl afgrænses af Kongevej, Sdr. Landevej, 

Borgmester Andersensvej, Sønderskoven og Sønderborg bugt. Plandistrikter består hovedsagelig af boligområdet i 

form af tæt-lavbebyggelse, men omfatter også en del forskellige institutioner: Idrætshøjskolen, Sønderskovskolen, 

Amtsgymnasiet, EUC-Syd og Sønderborg Handelsskole.


 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 








Den nordlige bydel er afgrænset af Vestermark, Ringgade, Augustenborg Landevej, Grundtvigs Allé og 

omfartsvejen. Den nordlige halvdel af plandistriktet er domineret af erhvervsområderne ved Ellegårdvej 

og Elholm samt aflastningscenter Øst. Den sydlige halv del består af boligbebyggelse – dels tæt/lav 

bebyggelse og dels parcelhuskvarterer.


 

 

 

 

 





 

 







Planområde Broager 

Planområde 600 - Broager 

Broager er opdelt i 3 plandistrikter: 

601 Broager 

602 Egernsund 

603 Broager land 

601 – Broager 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Broager. 

602 – Egernsund 

Kortet viser kommuneplanrammerne for Egernsund. 

603 – Broager land 


Broager land. 






 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 













 

 

 

 











Planområde Gråsten 

Planområde 700 - Gråsten 

Gråsten er opdelt i 5 plandistrikter: 

701 Gråsten 

702 Alnor/Trappen 

703 Rinkenæs 

704 Kværs/Tørsbøl 

705 Adsbøl 

701 – Gråsten 

Gråsten er i bymønsteret udpeget som udvidet områdeby. Det 

betyder, at der kan placeres funktioner inden for offentlige 

og private service samt erhvervs- og virksomhedsvikling og 

boligudvikling. Inden for detailhandel er Gråsten udpeget 

som bymidte. Bymidten skal fortsat være et attraktivt sted 

for borgerne med boliger, erhverv samt offentlig og privat 

service. 

702 – Alnor/Trappen 

Alnor/Trappen fungerer som en del af Gråsten by. Alnor/ 

Trappen er i byzone. Erhvervsområdet på Alnor Næs er stort 

set udbygget. Alnor består af området mellem Bomhusvej og 

hovedlandevej 316 er stort set udbygget. 

703 – Rinkenæs 

Rinkenæs fungerer som en del af Gråsten by. Rinkenæs er 

hovedsagelig byzone. 

704 – Kværs/Tørsbøl 

Kværs/Tørsbøl er udpeget som lokalbyer med begrænsede 

byggemuligheder. 

705 – Adsbøl 

Adsbøl er en landsby med begrænsede byggemuligheder. 





Gråsten er i bymønsteret udpeget som udvidet områdeby. Det betyder, at der kan placeres funktioner 

inden for offentlige og private service samt erhvervs- og virksomhedsvikling og boligudvikling. Inden 

for detailhandel er Gråsten udpeget som bymidte. Bymidten skal fortsat være et attraktivt sted for 

borgerne med boliger, erhverv samt offentlig og privat service.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 












Alnor/Trappen fungerer som en del af Gråsten by. Alnor/Trappen er i byzone. Erhvervsområdet på Alnor 

Næs er stort set udbygget. Alnor består af området mellem Bomhusvej og hovedlandevej 316 er stort 

set udbygget.


 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 




Rinkenæs fungerer som en del af Gråsten by. Rinkenæs er hovedsagelig byzone.


 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





 





 





 

 

 





 

 

 

 

 





 








Kværs/Tørsbøl er udpeget som lokalbyer med begrænsede byggemuligheder.


 

 

 

 

 

 

 





 





 

 

 

 

 





 

 

 








Adsbøl er en landsby med begrænsede byggemuligheder.

Kommuneplanrammer 2009 - Sønderborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?