Indhold - AU Library - Kasernen

grad har ændret pragmatisk betydningsindhold siden barokken 257 , har den dog siden da
indikeret et brud med noget naturligt. Sebastien Brossard beskriver fx synkopen som noget,
der sårer de naturlige slag i takten 258 . Samme effekt opnås ved den lombardiske rytme;
tilhørerens forventning om den metriske struktur brydes, hvorved der opnås en overraskende
effekt 259 .
Den skotske dansemusiks tradition for kort-lang-artikulation er af Wili Apel blevet sat i
forbindelse med udviklingen af den synkoperede stil i jazz 260 . Som antydet i afsnit 3.2.2
synes jazz da også at inkorporere flere metriske syntaksbrud; samtidig med, at ligheden
mellem traditionen for inégalité og for swing dog består.
4.1.3 Det romantiske rubato
Richard Hudson baserer som nævnt sin bog Stolen Time på den opfattelse, at der eksisterer to
grundlæggende former for rubato. Det tidlige rubato, som er en rytmisk agogisk melodilinje,
hvorunder bassen bibeholder pulsen, og i hvilken melodien overholder hver tung taktdel (her
hører inégalité til); og det senere rubato, hvor hele musikkens struktur altereres i et fleksibelt
og elastisk tempo. Selvom Hudson anslår, at de to former udkrystalliserer sig omkring første
halvdel af 1800-tallet, gør han dog opmærksom på, at det ser ud til, at det senere rubato
udviklede sig under klassikken, gennem Mozarts, Haydns og Beethovens musik 261 . Man kan
da også se optræk til grundlaget for det senere rubato allerede længe før romantikken; som
antydet i afhandlingens første afsnit blev det antydet, hvordan rokokoen spirede frem i det
tidlige 1700-tal. Ifølge Damman er Matthesons skrifter den tydeligste kilde til erkendelsen af
den nye tidsånd, som bl.a. indebærer en bevidst nedprioritering af matematikkens betydning
for musik. Mattheson harcelerede mod barokkens tankegang og afviste bl.a. denne tids fokus
på matematiske proportioner, som fx hos mensuralprincippets metrik, fordi det stod i vejen
for individets emotionelle udtryksmulighed 262 . Mattheson opfordrer musikeren til at sætte sig
personligt ind i de affekter, han vil udtrykke med sin musik 263 . Efter Mattheson formulerer
flere kildeforfattere lignende holdninger, fx Quantz og C.P.E. Bach. Sidstnævnte opfordrer et
257 Dengang var det forbundet med harmoniske forhold og dissonansforberedelse, idag snarere med et rent
metrisk begreb for det at foregribe den betonede tid. Bernhard p. 67 og Gads Musikleksikon p. 1612
258 Brossard: 128
259 Vuust udtaler sig, som tidligere nævnt, om hjernens reaktion på rytmisk overraskende ”syntaksbrud”. Vuust
2004: 3.
260 Apel: 439
261 Hudson: 174
262 Damman: 478
263 Mattheson: 269
65