Konstruktion af autenticitet

STUDERENDES OPGAVER: EKSEMPEL 2
Konstruktion af autenticitet
- med nål og tråd
1. Indledning
1.1. Forord
Der fremstilles en stor mængde dragter fra stenalder til bondetid til brug i udstillinger,
levende historiefortælling, skoletjenester, events og andet. Dragterne
fremstilles både af tekstilere (vævere, spindere, syerske), arkæologer, historikere
eller andre med anden baggrund, uddannelse og kompetencer, og som er ansat
på museale institutioner. Dragtfremstillingen er en konstruktion af autenticitet
og beror på mange kilder og der er forskellige kontekster hvori de fremstilles.
Det drejer sig om arkæologisk videnskab og håndværksvidenskab, samt for forskning
og formidling. Der er derfor her grundlag for, relateret til studieordningen
for materiel kultur, krop og handling med målene 1) analysere og diskuterer
skabende og praktisk håndværksvirksomhed i relation til menneskets forskellige
vilkår og livsformer, 2) diskutere frembringelse af egne eller andres materiel-kulturelle
produkter, at analysere det håndværksmæssige ved syning, samt diskutere
syningen af dragter som et materiel-kulturelt produkt.
Denne opgave koncentrerer kun området for sting i syningen af dragter, og
beskæftiger sig ikke med fremstilling af tekstiler, redskaber eller tilskæringen.
Dette er dels fordi jeg positionerer mig indenfor det faglige område med syning,
og selv er stødt på behovet for at finde kilder om stingtyper, beskrevet efter
fundne fragmenter og klæder, til egen fremstillingsbrug, til kommunikation og
formidlingsbrug, dels er jeg blevet opfordret til at lave et Stingkompendium eller
produktblade, som indeholder en samling af de benyttede stingtyper til de forskellige
dragter som konstrueres på Lejre Arkæologiske Forsøgscenter i Lejre.
Derfor inddrages perspektivet i den kropslige, konkrete handling og produktion,
samt autenticitet som identitetsskaber.
Produktet i denne opgave vil være et Stingkompendium og kompendiet vil indeholde
to elementer: det ene - refleksion over eksisterende kildemateriale,
med beskrivelse af sting anvendt i forhistoriske dragter, deres tilblivelse, anvendelse
og betydning i den beskrevne tidsperiode og sted. Det andet – syningens
anvendelse i nutidig fremstilling af dragter, den konkrete faglige handling, med
formidling af udførelse, funktion og anvendelighed.
1.2. Problemformulering
Med udgangspunkt i syning af fortidsdragter til museale institutioner, analyseres
hvilken betydning det har for konstruktionen af autenticiteten, på hvilken måde og
ud fra hvilke forskrifter sting syes.
Didaktik - materiel kultur
Eksamensopgave i:
Materiel kultur, krop og
handling
Eksamensform:
Synopsis med mundtlig
eksamen
Afleveret:
Januar 2008
Kontakt:
Lone Brøns-Pedersen
E: lh1374032@edu.dpu.dk

1.3. Metodiske overvejelser
Omdrejningspunktet for inddragelse af forskellige teorier indenfor reproduktion,
perception, tavs viden og praktisk klogskab og diskussion af disse i forhold
til problemformuleringen, er at få den viden som skal bruges for at begrunde
fremstilling og design af et Stingkompendium. Indhold og udformning vil jeg
forholde mig til ud fra faglig kildekritik og brugervenlighed. Jeg vil anvende
typologi til analyse af sting’s udførsel og anvendelighed og lade dette ligge til
grund for at foretage udvælgelse af indhold.
Gennem interview og samtaler med arkæologer, tekstilhåndværkere og tekstilarkæologer
ansat ved henholdsvis Lejre Arkæologiske Forsøgscenter, Trelleborg
vikingeborg og Centre for Textile Research, Københavns Universitet, vil
jeg afsøge og diskutere teorier og stingteknikker til grund for en vurdering af
mit materiale.
Gennem litteratur og forelæsninger har jeg udvalgt nogle teoretikere som begrunder
forskellige aspekter, som er indeholdt i problemformuleringen. Konstruktion
vil jeg diskutere gennem filosoffen Michael Polanyi (Polanyi, 2000) og
filosoffen Bengt Molander (Molander 1993). Autenticitet vil jeg diskutere gennem
Ph.d. Bruno Ingemann (Ingemann 2003) og Ph.d. Frede V. Nielsen (Nielsen
1998).
Kildebehandling af fragmentfund er en omfattende opgave, og der inddrages
kun nordeuropæisk materiale.
2. Begrebsafklaring
Stingkompendium, ifølge ordbog over det danske sprog betyder ordet kompendium:
en samling af centrale udsnit af en større sammenhængende tekst. Den
sammenhængende tekst består af to dele, den ene del er den metodisk og teoretisk
begrundende tekst, som er denne opgave. Den anden del er analyse af
arkæologiske kildematerialer og analyse af syteknik, redskaber og materialer.
Det er samling af centrale udsnit i anden del som vil fremstå i Stingkompendiet.
3. Positionering
3.1. hvorfor konstruere autenticitet?
Kulturminister, Brian Mikkelsen, udtalte i Politiken d. 10. november 2007 i et interview
om lukningstruede museer: ”Det er vigtigt at vide, hvor man kommer fra.
Det er vigtigt, at vi har et fundament at bygge på”. Denne udtalelse bakkes op af
museumsdirektør Morten Meldgaard i samme artikel med, at museer skal bevare
den danske kulturarv og skal dele ud af den og forske i den.
At fremstille, udstille og anvende forhistoriske dragter i museumssammenhæng
har altså flere formål. Som identitetsskabende for det enkelte menneske,
hvor etnologen Lene Otto (Kragelund & Otto, 2005, p. 33-49) sætter forbindelse
mellem den kulturelle kontekst og vores identitet og erindring. Hun taler om
to former for erindring, den personlige erindring, som er kropslige erfaringer,
følelsesmæssige forhold og selvforståelse, og den kollektive erindring, som er
deltagelse i iscenesættelser og ritualer, at eje historiske genstande og besøge
historiske steder. For forskningen har det betydning, at forskere ved fremstilling
og brug af dragter eller andre genstande opnår indsigt i materielle og immaterielle
forhold om fortiden.

Derudover er der dannelse, som ikke er direkte nævnt i artiklen, og den æstetiske
oplevelse. ”Menneskelig dannelse er æstetisk dannelse”, siger dr.phil. Kirsten
Drotner (Drotner, 2006, p.125), og dette udsagn kan begrunde, at det ikke er
ligegyldigt, hvordan vi bevarer, deler ud af og forsker i den danske kulturarv.
Og at det derfor ikke er ligegyldigt hvordan vi fremstiller og udstiller fortidens
dragter. Og der er for mig ingen tvivl om, at der fortsat skal finde en formidling
af vores fortid sted. Og her vil jeg mene at autenticitet er et vigtigt spørgsmål.
3.2. hvorfor er dette interessant i et materielt kulturstudie?
Som beskrevet i indledningen relaterer denne opgave til tekstilforskning hvor
tid, rum og miljø afgrænses til kommunikation, refleksion og handling inden
for en bestemt didaktisk og undervisningsmæssig ramme. Jeg vil med denne
opgave og stingkompendiet gøre opmærksom på den viden som håndværkskundskab
består i og sætte den i forbindelse med arkæologiske studier. Jeg
ønsker kommunikation og dialog mellem forskellige vidensskabere, hvor jeg
kan bistå med formidling af og forskning i håndværksmæssige kundskaber.
Jeg har blandt andet haft kontakt med tekstilarkæolog Katrine Vestergård, som
sammen med tekstilforsker Lena Hammerlund har fået anerkendt et speciale
om Stofproduktion i Nordeuropa i 1100-1500. En, for denne opgave og min position,
interessant konklusion blev:
”Således har den viden, der ligger skjult i håndværkets kundskab, vist sig at være
højest anvendelig i den arkæologiske tekstilforskning. Også andre genstandsområder
indenfor arkæologisk forskning vil i samme grad kunne drage nytte af håndværkskundskab”.
(Vestergård, 2005, p.1)
3.3. Kildekritik
Jeg konfronteres flere gange med en problemstilling, som er velkendt blandt
andet hos arkæologer, nemlig kildekritik og kildebrug. Dele af denne opgave
baseres på skriftligt kildemateriale, hvor jeg har foretaget selektive valg i håbet
om en vis validitet. Og samtidig for at understrege fraværet af kilder angående
syteknikker i dragter har jeg gennemset mindst 35 danske, engelske og tyske
bøger af valide forfattere om dragter og oldtidsfund og heraf fundet 5 som indeholder
tilsammen ca. 16 sider der beskriver syteknik.
4. Udformning af Stingkompendiet
4.1. Analyse af typologier
Udfærdigelse af dette Stingkompendium beror udelukkende på kopier af optegnelser
over arkæologiske fund, men for at få vidensrelevans er det væsentligt
at tage afkodning af betydninger i betragtning. Den franske sociolog Pierre
Bourdieu udtrykker sig om konkrete karakteristika: ”at fænomener ikke må
blive en projektiv test, men bringes i overensstemmelse med andre afdækkede betydninger,
netop fordi de konstitueres og kontekstueres af og i disse betydninger”.
(Panofsky og Bourdieu, 2002, p.146). Betydninger i denne sammenhæng er de
håndværksmæssige betydninger om materiale, redskab og proces og ikke den
immaterielle betydning den enkelte dragt har haft.
Det projektive, ser jeg er, det anvendte problem blandt tekstilere, som fremstiller
dragter, ofte som kopier af kopier og som ikke konstruerer autentisk arbejde,
som er begrundet beskrevet. Derfor har jeg valgt at systematisere den viden der
allerede eksisterer om syning og sting i tekstilarkæologien og i fagfaglig viden.
Dette er gjort ved at opdele i typologier som er almindelig anvendt metode i
arkæologien. Begrundelsen for at anvende typologi som metode, er opgavens
tætte forbindelse til artefakter i arkæologiens materielle kultur.

I typologi nævnes typologier inden for TID og RUM, hvor tid er datering og rum
er materiel kultur og sted. Her i opgaven og som grundlag for Stingkompendiet,
er typologier i TID, opdeling i tidsperioderne stenalder, bronzealder, jernalder og
vikingetid. Og typologier i RUM, opdeling i forskellige sting og de betydninger,
som redskab og materiale har for konstruktion, samt den håndværksmæssige
betydning.
Stingteknikker kan deles i primære og sekundære og i nyttehensyn og konstruktivt
øjemed (Hald, 1950). Inden for hver gruppe forekommer adskillige syteknikker.
Disse stingtypologier kan bruges til at egnsbestemme, tidsbestemme og
dragtbestemme og det signifikante er det der fremstilles her.
I Stingkompendiet fremstår analysearbejdet i teksten og i de enkelte stings optegnelser
på de enkelte blade, denne problematik vil jeg demonstrere ved eksamen.
4.2. Design
Ligeledes ved eksamen vil designet af Stingkompendiet blive præsenteret, problematiseret
og diskuteret. Her vil designet begrundes dels i den æstetiske proces
og i brugerdefinition og brugervenlighed.
5. Autenticitet
5.1. Perception
I dette afsnit tager jeg udgangspunkt i en artikel af Bruno Ingemann. Han mener,
at det der er autentisk er den oplevelse som skabes og som siges at være i
overensstemmelse med datidens oplevelse, altså den kontekst hvori tingene
virker. Det er ikke genstanden i sig selv, der nødvendigvis skal være oprindelig,
men også fortællingen og den personlige oplevelse skaber autenticitet. Det kan
blandt andet være gennem en musealisering, at genstande får værdi som et
fysisk dokument, og et mentalt billede på en materiel kultur. Hermed mener
jeg at kunne forsvare at fremstilling af dragter, når de præsenteres i den rette
kontekst, kan siges at være autentiske.
5.2. Reproduktion
Som titlen på denne opgave fortæller, taler jeg om konstruktion, hvorimod
der her er tale om produktion og reproduktion. Og jeg vil argumentere for at
produktet, dragten, ikke alene er en kopi eller en reproduktion. Først vil jeg
bruge Frede Nielsen`s beskrivelse af nogle aktivitetsformer set ud fra et kommunikationssystem,
som jeg her har bearbejdet til dette emne.
Produktion Reproduktion Perception
Oprindelse
Fragmenter
Arkæolog
Håndværker
Håndværker
Bruger/beskuer
Figur 1. Aktivitetsformer set ud fra et kommunikationssystem. Bearbejdet efter (Nielsen, 1998, p. 301)

Produktion er den oprindeligt fremstillede dragt, som der er fundet fragmenter
af.
Reproduktion betyder at præsentere en oprindelig produktion, her en dragt,
som skal være vellignende og identificerbar ud fra allerede eksisterende fund,
dette skal ske ved enten selv at fremstille eller ved at lede andre til at fremstille.
Med citat fra Nielsen:
At reproducere vil sige at bringe allerede eksisterende musik til klingende udførelse ved
at spille eller synge den eller ved at lede andres sang og spil. (Nielsen, 1998, p. 297).
Perception, her i betydningen bearbejdet sansning, sker undervejs i fremstillingen
og når brugeren får lejlighed til at anvende eller beskue dragten. Hvilket
fører til en betragtning af hvorvidt de reproducerede dragter kan fremstå
autentiske.
Ingemann taler om at se på og opfatte noget som autentisk. I en syteknisk
sammenhæng kan imitationen være udført således at det fremstår autentisk,
forstået som noget der er lignende. Dette sker ud fra en analytisk, kommunikativ
og håndværksmæssig handling. Den udtryksmæssige og oplevelsesmæssige
handling fremstår som den individuelle handling. I en arkæologisk præsentativ
sammenhæng og i en håndværksmæssig præsentativ sammenhæng vil
det være muligt at skelne den ene konstruktion fra den anden, ikke ud fra en
kvalitetsvurdering, men ud fra at reproduktionen er udført af en håndværker
eller tekstiler ved brug af håndens arbejde, hvilket jeg begrunder i kap. 7.2..
Nielsen skriver endvidere at: ”al reproduktion implicerer et vigtigt kreativt (genskabende,
reproducerende) moment”. (Nielsen, 1998, p. 298), Sammenfattende vil
jeg mene, at når der sker en ny produktion eller konstruktion i reproduktionen
fremstår både fremstillingen og præsentationen autentisk. Jeg laver et Stingkompendium,
som er et forlæg til fremstilling, med autenticitet som mål, som
senere skal anvendes til præsentation.
6. Håndværk og videnskab
6.1. Tavs viden
Tavs viden er den viden, som den der fremstiller dragter, blandt andet vil benytte.
Michael Polanyi forklarer tavs viden med det vi ikke kan begrunde eller
forklare i ord, og som vi måske ikke er bevidste om. Den tavse viden danner basis
for al anden viden, den er ikke baseret på regler, og den er grundlæggende
rodfæstet i kroppen. Denne implicitte viden er knyttet til den praksis og erfaring
som bruges nu og her i forbindelse med den håndværksmæssige udførelse af
dragtsyning.
6.2. Praktisk klogskab
Praksis som omtales og anvendes i syning af dragter er viden relateret til handling.
Som nævnt i indledningen henvender Stingkompendiet sig til nogle med
kundskaber og erfaring i syteknik. Derfor omtaler jeg ikke den håndværksmæssige
proces, men derimod beskriver jeg opmærksomhed, med baggrund i Bengt
Molander’ tekster. Han siger: ”at kunne, er en form for opmærksomhed”. Dette er
vigtigt for at forstå det, der hører til den virksomhed eller genstand, man arbejder
med. Under udøvelsen, må man være lydhør, diskutere teknikken, reflektere
og forstå. Dette fører til kundskab. Princippet er at arbejde samtidig fra enheden
og fra helheden og derpå handle cyklist. Hvilket betyder at bedømme, have
nærvær med sindet, optræne øjemål, tage udgangspunkt i det der er og tænke
fremad.

Med baggrund i den praktiske klogskab jeg her har fremlagt, og som jeg mener
bedst beskriver arbejdet med fremstilling af dragter, vil jeg i forhold til min
problemformulering komme med følgende problematisering: jeg argumenterer
for, at en tekstil/håndværker arbejder med at ”gøre selv” (Molander, 1993, p.
27). Her er det den sansemæssige del af udførelsen, såsom hvilken vinkel sættes
synålen gennem stoffet, med hvilken styrke trækkes tråden til og andet, samt
den reflekterende handling som danner baggrund for den næste handling, der
giver et individuelt resultat, beskrevet af Bent Illum som processens dialog, (Illum,
2004).
I en håndværksmæssig sammenhæng, og for at opnå den ønskede konstruktion
af autenticitet, mener jeg det er relevant at lave stingkompendiet, blandt
andet ud fra, at der ved mundtlig overlevering af syteknik, som her, ofte forholder
sig sådan, at syteknikken ændrer sig over tid og at det kan være vanskeligt at
fastholde det bagvedliggende eller det oprindelige. Stingkompendiet skal være
et forlæg, idet det ikke forventes, at den der syr, den udøvende, har en mester 1
ved sin side. Samtidig vil jeg imødekomme den tendens der er til at lave kopi
af kopi.
Nedenfor ses en matrix, som jeg har fremstillet for at vise en oversigt over de
involverede personer og de metodiske overvejelser jeg har anvendt. Brugeren
er besøgende eller ansat, som bærer dragten.
Den udøvende
Videnskaben
Brugeren
Håndværk Tavs viden Dannelse Perception
Anvende egne kundskaber
Anvende stingkompendiet
til vejledning/
anvisning
Analytisk
Forske i materielle og
immaterielle artefakter
Analytisk
Eventuelt genkende
egen forforståelse
Ellers fraværende
Anvende egen
implicitte viden og
kunnen
Bygge på en dybere
indsigt
Forstå den iboende
betydning
Være en del af formidlingen
Udvikle egen erindring
Kommunikativ
Være med til at skabe
viden.
Formidle
Udvikle egen erindring
Kommunikativ
Fraværende Udvikle egen erindring
Kommunikativ
Figur 2. Teoretiske og metodiske overvejelser ved Stingkompendiet. (egen figur)
Få glæde ved at udføre
eget håndværk og skabe
eget produkt
Æstetisk oplevelse
Udtryks- og oplevelsesmæssigt
Skabe autenticitet
Anerkendelse
Æstetisk oplevelse
Anerkendelse
Skabe autenticitet
Udtryks- og oplevelsesmæssigt
Æstetisk oplevelse
Personlig oplevelse
Mødet
med naturen
Udtryks- og oplevelsesmæssigt
1 Mesteren er en person, der mestrer sit fag, han eller hun repræsenterer fagets tradition og legemliggør
fagets autoritative viden og værdi (Kvale, Steiner, 2002, p.290)
2 Erkendelse gennem sansemæssig oplevelse (Drotner, 2006, p.59)

7. Faglig udfordring
7.1. Egen proces
Forskningsfeltet er behandlet ud fra det synspunkt at forskeren, jeg som person,
har en afgørende rolle for resultaterne. Det er mine valg der fremstår som
det eksemplariske i teoribegrundelsen, og i udformning af Stingkompendiet. Jeg
har foretaget mange overvejelser om, hvorvidt Stingkompendiet kan anerkendes
som valid kilde, ét validitets kriterium kunne være feed back fra forskere og
udøvere inden for feltet. Èt succes kriterium kunne være, at få lavet en udgivelse
med ISBN nr. fra et forlag. Jeg er desuden bevidst om den kendsgerning, at
sandheden om arkæologiske artefakter forandres hele tiden, såfremt der gøres
nye fund og der foretages nye forsøg, og dermed kan gøre det nødvendigt at
redigere Stingkompendiet.
8. Konklusion
I forhold til problemformuleringen og på baggrund af den viden jeg har fået,
har jeg arbejdet med en problematik som beror på en arkæologisk betragtning,
hvor den kildekritiske og logiske opbygning af Stingkompendiet kan danne
grundlag for konstruktion af autenticitet, for at den enkelte som skal fremstille
en dragt i en museal sammenhæng kan fremstille med syteknikker som er begrundet.
Det vil være muligt umiddelbart at slå op på tidsalder og dragttype
og derefter anvende de beskrevne syteknikker. Der forudsættes et kendskab til
almindelige syfaglige håndværkskundskaber, svarende til den målgruppe jeg
beskrev i forordet. En anden problematik jeg har arbejdet med beror på håndværkskundskab,
hvor jeg bringer håndværk som viden sammen med repræsentation.
Håndværksviden eller praktisk klogskab er ifølge Molander, at gøre selv,
derfor vil syning af en dragt altid være en selvstændig produktion og få sit eget
særlige udtryk. Det er håndværkeren, som gennem sin tavse viden, håndelag
og kropslige arbejde udfører en reproduktion efter særlige forskrifter, og når
denne konstruktion optræder i en bestemt egnet kontekst vil dragten fremstå
autentisk.
9. Perspektivering
Denne opgave omhandler kun analyse af eksisterende viden om sting i dragter,
men det ville være relevant, at arbejde med forskning af redskabers betydning
for sting, materialets betydning, samt lave forskning med kriterier ud fra håndværksmæssig
viden, med analyse af visuelle udtryk frem for tekniske data.