II. ErstatnIng & KontraKt - aftalErEt - Brinth & Hillerup

K o m p e n d i u m 2 0 1 1 

II. ErstatnIng & KontraKt 

- aftalErEt

FORORD 

Dette kompendium er udarbejdet til brug for førsteårsstuderende ved Det Juridi- 

ske Fakultet, Københavns Universitet i faget Erstatning og Kontrakt. Kompendiet 

kan dog anvendes af alle, der beskæftiger sig med aftaleret, uafhængigt af læ- 

reanstalt og lærebogsgrundlag. 

Formålet med kompendiet er at give et kortfattet, systematisk overblik over de 

centrale dele af aftaleretten. Kompendiet er bygget op omkring aftaleindgåelse, 

fortolkning og udfyldning, ugyldighed samt fuldmagtsforhold. 

Kompendiet er baseret på "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008) af Mads 

Bryde Andersen og er ajourført med lovændringer samt retspraksis til og med 

oktober 2011. Kompendiet er alene baseret på en beskrivelse af udvalgte afsnit i 

"Grundlæggende aftaleret" og erstatter således ikke pensum i faget Erstatning 

og Kontrakt, men skal alene ses som et supplement hertil. 

Kommentarer, forslag til forbedringer af kommende udgaver og lignende modta- 

ges gerne via e-mail til: avl@kromannreumert.com, cwb@kromannreumert.com, 

msj@kromannreumert.com eller ulh@kromannreumert.com. 

Der tages forbehold for senere ændringer og tilføjelser til kompendiet, som vil 

blive offentliggjort på vores hjemmeside, www.kromannreumert.com. 

Kromann Reumert © 

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. INDLEDNING ............................................................................. 5 

2. AFTALEINDGÅELSE ..................................................................... 6 

2.1 INDLEDNING ............................................................................. 6 

2.2 TILBUD .................................................................................... 6 

2.3 OPFORDRING TIL AT GØRE TILBUD ............................................... 7 

2.4 TILBAGEKALDELSE AF ET TILBUD .................................................. 9 

2.5 ACCEPT .................................................................................. 10 

2.6 ACCEPTFRIST .......................................................................... 11 

2.7 UOVERENSSTEMMENDE ACCEPT .................................................. 14 

2.8 AFSLAG .................................................................................. 16 

3. AFTALEFORTOLKNING ............................................................... 17 

3.1 INDLEDNING ........................................................................... 17 

3.2 FORTOLKNING ......................................................................... 17 

3.3 INDSKRÆNKENDE OG UDVIDENDE FORTOLKNING .......................... 18 

3.4 FORTOLKNINGSMETODER .......................................................... 18 

3.5 FORTOLKNINGSREGLER ............................................................. 22 

4. UDFYLDNING ........................................................................... 26 

4.1 GENERELT .............................................................................. 26 

4.2 METODER VED UDFYLDNING ...................................................... 26 

5. STANDARDAFTALER .................................................................. 29 

5.1 GENERELT .............................................................................. 29 

5.2 TYPER AF STANDARDAFTALER .................................................... 29 

5.3 RETLIG REGULERING ................................................................ 29 

5.4 VEDTAGELSE AF STANDARDFORMULARER ..................................... 29 

5.5 INKORPOREREDE VILKÅR........................................................... 30 

5.6 MUNDTLIGE AFTALER OG STANDARDVILKÅR ................................. 30 

6. UGYLDIGHED .......................................................................... 31 

6.1 GENERELT .............................................................................. 31 

6.2 UGYLDIGHEDSGRUNDE ............................................................. 33 

6.3 VIRKNING AF UGYLDIGHED ........................................................ 42 

7. MELLEMMANDSRETTEN - FULDMAGTSFORHOLD ............................ 44 

7.1 GENERELT .............................................................................. 44 

7.2 AKTØRER INDEN FOR FULDMAGT ................................................ 44 

7.3 YDRE OG INDRE AFTALEFORHOLD ............................................... 45 

7.4 FULDMAGT OG BEMYNDIGELSE ................................................... 45 

7.5 UGYLDIGHEDS- OG FORTOLKNINGSLÆREN I FULDMAGTSFORHOLD ... 47 

3

7.6 FULDMAGTSTYPER .................................................................... 48 

7.7 ALMINDELIGE REGLER INDEN FOR FULDMAGTER EFTER 

AFTALELOVEN ......................................................................... 53 

7.8 AFTALELOVENS § 25 - FULDMÆGTIGENS ANSVAR OVER FOR 

TREDJEMAND .......................................................................... 54 

STIKORDSREGISTER ............................................................................ 57 

4

1. INDLEDNING 

Aftaleretten er en selvstændig juridisk disciplin, der fastlægger, hvornår der er 

indgået en bindende aftale samt indholdet heraf. 

Aftaleretten indtager en central og afgørende placering i Danmark såvel som i 

udlandet. Dette skyldes, at det i sidste ende er en aftale mellem to eller flere 

parter, der danner retsgrundlaget for et meget betydeligt antal transaktioner, 

eksempelvis ved køb af dagligvarer, salg af fast ejendom, overdragelse af virk- 

somheder mv. 

I dansk ret opereres med et princip om aftalefrihed, hvorfor det i første omgang 

er parternes aftale, der er central ved fastlæggelsen af aftalens retsvirkninger. 

Kompendiet indeholder ikke en fuldstændig beskrivelse af aftaleretten, men er 

inddelt i følgende grundlæggende dele af aftaleretten: 

- Aftaleindgåelse (afsnit 2) 

- Aftalefortolkning og udfyldning (afsnit 3, 4 og 5) 

- Ugyldighed (afsnit 6) 

- Fuldmagtsforhold (afsnit 7) 

5

2. AFTALEINDGÅELSE 

2.1 INDLEDNING 

En aftale er parternes primære retskilde - "parternes lov" om man vil - eller 

med andre ord et partsbestemt retsgrundlag, "hvis forpligtende virkning ud- 

ledes af de viljeserklæringer, som aftalens parter har manifesteret over for hin- 

anden". 1 

Da der er aftalefrihed i dansk ret, fastlægges retsvirkningerne af en aftale i før- 

ste omgang i overensstemmelse med aftalens indhold. 

Såvel løfter, der pålægger afgiveren forpligtelser, som påbud, der pålægger 

modtageren forpligtelser, er viljeserklæringer, der i udgangspunktet er bindende 

for aftaleparterne. 

2.2 TILBUD 

Et tilbud er et løfte og dermed en viljeserklæring. Et tilbud er bindende for afgi- 

veren, når modtageren får kendskab til tilbuddet. Såvel mundtlige som skriftli- 

ge tilbud er bindende for afgiveren. 2 

Et løfte kommer som udgangspunkt til kendskab i det øjeblik, tilbudsgiveren 

fremsætter sit tilbud mundtligt, eller når tilbudsmodtageren f.eks. åbner brevet 

med tilbuddet. 3 

EKSEMPEL: Køb af cykel 

Hvis A tilbyder B at købe sin cykel til kr. 500, har A afgivet et bindende tilbud. 

Hvis B accepterer tilbuddet, foreligger der en gyldig og bindende aftale. Eksem- 

plet er meget forenklet, og retsfølgen kan derfor forekomme åbenlys: A skal 

overdrage sin cykel til B, mens B skal betale A kr. 500 som modydelse for cyk- 

len. 

Men hvad nu hvis cyklen var annonceret i et tilbudskatalog, udbudt til salg via 

1 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 86 

2 Jf. aftalelovens § 1 

3 Tidspunktet for, hvornår modtageren får kendskab, kan dog muligvis udstrækkes i visse situationer, se 

nærmere herom i Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 

182 

6

internettet eller lignende? Ville situationen da være den samme, eller ville der i 

stedet være tale om en opfordring til kunden om at gøre tilbud? Se herom 

nedenfor. 4 

2.3 OPFORDRING TIL AT GØRE TILBUD 

2.3.1 Generelt 

Aftaleloven sondrer mellem fremsættelse af tilbud og opfordring til at gøre 

tilbud. 5 Et tilbud efter aftalelovens § 1 kan umiddelbart accepteres eller afslås 

af tilbudsmodtageren, mens en opfordring til at gøre tilbud ikke blot kan accep- 

teres af tilbudsmodtageren. En opfordring til at gøre tilbud fordrer således i 

udgangspunktet, at tilbudsmodtageren gør andet og mere end blot at acceptere 

tilbuddet. 

Modtageren af en opfordring til at gøre tilbud kan f.eks. henvende sig på 

baggrund af en annonce eller lignende og meddele, at han ønsker at handle på 

baggrund af annoncen. Han gør med andre ord tilbud på baggrund af annoncen, 

hvorefter annoncøren kan vælge at acceptere tilbuddet. 

Det er væsentligt at holde sig for øje, at et tilbud fremsat på baggrund af en op- 

fordring til at gøre tilbud efter aftalelovens § 9 ofte kommer fra køberen, mens 

et tilbud efter aftalelovens § 1 ofte (men ikke altid) kommer fra sælgeren. 

2.3.2 Sondringen mellem tilbud og en opfordring til at gøre tilbud 

Sondringen mellem et tilbud efter aftalelovens § 1 og en opfordring til at gøre 

tilbud efter aftalelovens § 9 er væsentlig ved fastlæggelse af parternes rets- 

stilling, da en sælger eksempelvis vil være bundet af et tilbud, mens han kan 

afslå køberens tilbud fremsat efter opfordring til at gøre tilbud. 

2.3.3 Annoncering i trykte medier 

Det er den almindelige opfattelse i den juridiske litteratur, at prisangivelser, der 

følger af annoncer i trykte medier, f.eks. i tilbudskataloger, aviser mv., ikke er 

egentlige tilbud, men snarere må betragtes som opfordring til at gøre tilbud. 6 

Tilsvarende gælder for tv-reklamer. 

4 Se afsnit 2.3 

5 Se aftalelovens §§ 1 og 9 


7

I alle tilfælde skyldes retsstillingen, at der er et vist hensyn at tage til annoncø- 

ren, da annoncøren ikke kan forventes at have et ubegrænset antal af den an- 

noncerede vare på lager, efter at annoncen er blevet trykt, eller tv-reklamen er 

blevet vist. 

2.3.4 Annoncering i interaktive medier 

Ved annoncering i interaktive medier, eksempelvis på internettet eller lignende, 

er der ikke samme beskyttelseshensyn at tage til annoncøren, da annoncøren 

har mulighed for at fjerne annoncen, når varen er udsolgt. Annonceringen er 

derfor at sidestille med et egentligt tilbud, forudsat at det udbudte produkt er 

generisk. 7 

Er der derimod tale om en speciesgenstand, vil annoncering i et interaktivt 

medie, eksempelvis udbudt til salg via en elektronisk brugtmarkedsplads eller 

lignende, alene være en opfordring til at gøre tilbud. 8 

2.3.5 Prisskiltning 

Såfremt en forhandler i sin forretning skilter med prisen på en given vare, ud- 

gør selve prisskiltet et tilbud, som kunden kan acceptere ved at tage varen ned 

fra hylden og gå op til kassen og betale. Forhandleren vil således være forpligtet 

til at sælge kunden varen til den anførte pris. 9 Sidstnævnte naturligvis under 

forudsætning af, at varen ikke ved en åbenlys fejl er skiltet til en forkert pris. Se 

om fejlskrift nedenfor i afsnit 6.2.7. 

2.3.6 Direct Marketing 

Henvender en erhvervsdrivende sig direkte til en enkelt eller nogle få kunder 

med et tilbud, vil henvendelsen sædvanligvis udgøre et egentligt tilbud, der 

umiddelbart kan accepteres, uanset om henvendelsen sker via e-mail, med post 

eller lignende. Fremsendes derimod en art salgsmateriale til en større person- 

kreds, eksempelvis en større kundegruppe, vil henvendelsen formentlig alene 

blive anset som en opfordring til at gøre tilbud. 10 


8 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 177, der hen- 

viser til UfR 2003.907 V, hvor landsretten fandt, at prisangivelsen på brugtvognshandlerens hjemme- 

side alene var en opfordring til kunden om at gøre tilbud 

9 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 175, der hen- 

viser til UfR 1985.877 H, hvor Højesteret fandt, at en butiks placering af et prisskilt oven på et fjernsyn 

var at betragte som et egentligt tilbud 


8

2.3.7 Forbehold 

En annoncør kan tage visse forbehold ved henvendelser til (potentielle) kunder. 

Fremtræder en henvendelse således med ordene "uden forbindtlighed", 

"uden obligo" eller lignende, har annoncøren taget forbehold for, at han mulig- 

vis ikke ønsker at sælge varen til den angivne pris. Kundens henvendelse er der- 

for at betragte som et tilbud, som annoncøren kan vælge at acceptere eller af- 

slå. Der er derfor via annoncørens forbehold alene tale om, at han fremsætter 

en opfordring til at gøre tilbud, jf. aftalelovens § 9. 

Tilsvarende kan en annoncør tage et forbehold om ikke at være forpligtet til at 

sælge produktet til den angivne pris, hvis han ikke længere har varen på lager. 11 

2.4 TILBAGEKALDELSE AF ET TILBUD 

Som nævnt ovenfor er et tilbud bindende for afgiveren, når det kommer til mod- 

tagerens kendskab. 12 Det er dog i et vist omfang muligt at tilbagekalde et til- 

bud. 

2.4.1 Den almindelige tilbagekaldelsesregel 

Tilbud kan i medfør af aftalelovens § 7 tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen 

kommer frem til tilbudsmodtageren "inden" eller senest "samtidig med", at han 

får kendskab til tilbuddet. Se nærmere om tidspunktet for kendskab ovenfor un- 

der afsnit 2.2. 

EKSEMPEL: Tilbud på nyt køkken fremsendt med post 

Hvis A fremsender et tilbud på et nyt køkken til B med post, og B får kendskab 

til tilbuddet den 1. juni 2011 kl. 12:00, kan tilbuddet alene tilbagekaldes, så- 

fremt A giver B meddelelse om tilbagekaldelsen senest den 1. juni 2011 kl. 

12:00. Tilbagekaldelse af et tilbud kan f.eks. ske ved fremsendelse af en e-mail, 

en telefax, ved en opringning eller lignende. A har naturligvis også mulighed for 

at rette henvendelse til postvæsenet eller kureren med henblik på at få brevet 

udleveret til sig, hvilket dog i praksis er overordentligt besværligt. 


12 Se afsnit 2.2 

9

2.4.2 "Re integra"-reglen 

Selv om et tilbud er kommet til modtagerens kendskab, kan det i medfør af afta- 

lelovens § 39, stk. 2 - den såkaldte "re integra"-regel - tilbagekaldes, hvis 

følgende to kumulative betingelser er opfyldt: 13 

- Tilbuddet har ikke virket bestemmende for modtageren, herunder f.eks. 

ved at tilbudsmodtageren har handlet eller disponeret i tiltro til tilbuddet. 

- Der foreligger særlige (undskyldende) omstændigheder. 

Den vurdering, der foretages efter "re integra"-reglen, kan have karakter af et 

konkret rimelighedsskøn, men den bør formentligt anvendes varsomt - specielt i 

kommercielle forhold - og bestemmelsens anvendelsesområde bør ikke få karak- 

ter af en utilsigtet fortrydelsesret. 14 

Retsvirkningen af en anvendelse af "re integra"-reglen er, at tilbuddet bortfal- 

der. 

2.4.3 Bevisbyrde for tilbagekaldelse 

Afsenderen af en tilbagekaldelse bærer risikoen for, at tilbagekaldelsen forsinkes 

eller ikke kommer frem, f.eks. fordi der opstår forsinkelse i postgangen, eller 

tilbagekaldelsen går tabt i posten og dermed ikke kommer frem. 

Afsenderen bærer således bevisbyrden for, at tilbagekaldelsen er kommet frem 

til modtageren. 

2.5 ACCEPT 

En accept af et tilbud er, ligesom selve tilbuddet, en viljeserklæring, der inde- 

holder både et løfte og et påbud. Løftet består i, at afgiveren (acceptanten) in- 

destår for at ville efterleve sin del af aftalen, mens påbuddet består i, at til- 

budsgiveren er forpligtet til at præstere i overensstemmelse med tilbuddet. 

En accept af et tilbud er bindende for afgiveren (acceptanten), uanset om accep- 

ten afgives mundtligt eller skriftligt, jf. aftalelovens § 1. 

13 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 184-185 


10

2.6 ACCEPTFRIST 


I forbindelse med indgåelsen af et aftaleforhold skabes der et haltende rets- 

forhold, idet tilbudsgiveren afgiver sit tilbud og derefter er bundet af denne vil- 

jeserklæring frem til det tidspunkt, hvor modtageren accepterer eller afslår til- 

buddet, eller acceptfristen udløber. 

Da tilbudsgiveren ikke skal være bundet af sin viljeserklæring i en urimelig lang 

periode, er det væsentligt at få fastsat længden af acceptfristen, der netop 

normerer omfanget af den periode, hvori tilbudsgiveren er bundet af sin viljes- 

erklæring. 

Reglerne om acceptfrist har således ikke kun til formål at skabe klarhed over, 

hvor længe modtageren kan acceptere tilbuddet, men skal omvendt også sikre, 

at tilbudsafgiveren ikke er bundet af sit tilbud i en urimelig lang periode. 

Acceptfristen kan enten være fastsat af tilbudsgiveren eller følge af loven. Se 

herom i aftalelovens §§ 2-5 samt nedenfor. 15 

2.6.2 Fastsat acceptfrist 

Det følger af aftalelovens § 2, at "Har tilbudsgiveren fastsat en frist for antagel- 

se af tilbudet, må antagende svar være kommet frem til ham inden fristen ud- 

løb". 

Det er således klart, at hvis tilbudsgiveren har fastsat en bestemt frist for ac- 

cept af tilbuddet, er tilbudsgiveren alene bundet af sit tilbud frem til acceptfri- 

stens udløb. Hvis tilbuddet ikke accepteres (eller afslås) inden acceptfristens ud- 

løb, er tilbudsgiveren ikke længere bundet af sin viljeserklæring. 

Det indebærer, at selv om der er tale om et haltende retsforhold, hvor tilbudsgi- 

veren er bundet af sit tilbud i en given periode, har tilbudsgiveren fortsat mulig- 

hed for at styre aftaleforholdet ved at indsætte en acceptfrist. Tilbudsgiveren 

kender dermed længden af den periode, hvori han kan bindes af sin viljeserklæ- 

ring. 

Aftalelovens § 2, stk. 2, præciserer, hvordan acceptfristen skal beregnes. 

15 Se afsnit 2.6.2-2.6.5 

11

2.6.3 Legal acceptfrist 

Hvis tilbudsgiveren ikke har fastsat en acceptfrist, afgøres længden af acceptfri- 

sten efter den legale acceptfrist, der følger af aftalelovens § 3. Bestemmelsen 

sondrer mellem situationer, hvor tilbudsmodtageren er henholdsvis fraværende 

og nærværende. 

2.6.3.1 Legal acceptfrist til en fraværende modtager - aftalelovens § 

3, stk. 1 

Aftalelovens § 3, stk. 1, vedrører acceptfristen for tilbud til en fraværende mod- 

tager. Det kan anføres, at "selve acceptfristen beregnes som tilbuddets plan- 

mæssige befordringstid + modtagerens betænkningstid + acceptens planmæssi- 

ge befordringstid, tilsammen 'den legale acceptfrist'." 16 

Efter aftalelovens § 3, stk. 1, fastsættes den legale acceptfrist til en fravæ- 

rende tilbudsmodtager konkret og under hensyntagen til indholdet af det fore- 

liggende tilbud. Det indebærer, at acceptfristen må antages at være længere, 

når tilbuddet vedrører et kompliceret retsforhold, end i aftalesituationer hvor det 

umiddelbart er enkelt for tilbudsmodtageren at forholde sig til, hvorvidt han øn- 

sker at acceptere tilbuddet eller ej. 

Denne forskel er begrundet i, at et mere kompliceret aftaleforhold normalt kræ- 

ver nærmere undersøgelser eller lignende for tilbudsmodtageren, før han kan 

danne sig klarhed over, om tilbuddet accepteres eller afslås. Der må derfor ind- 

rømmes tilbudsmodtageren en længere acceptfrist ved komplicerede aftalefor- 

hold. 

2.6.3.2 Legal acceptfrist til en nærværende modtager - aftalelovens § 

3, stk. 2 

Det følger af aftalelovens § 3, stk. 2, at når der afgives et mundtligt tilbud, må 

dette accepteres straks. Det indebærer således, at tilbuddet bortfalder, hvis det 

ikke accepteres straks. 

Tilbudsgiveren kan naturligvis vælge at indrømme en acceptfrist, også selv om 

tilbuddet afgives mundtligt til en nærværende person. I så fald er tilbudsgiveren 

bundet af sit tilbud frem til udløbet af acceptfristen. 

16 Jf. Andersen, Lennart Lynge, Madsen, Palle Bo: "Aftaler og Mellemænd", 5. udgave (2006), Forlaget 

Thomson, side 64 

12

2.6.4 For sen accept 

2.6.4.1 Generelt 

Hvis en accept fremkommer efter udløbet af acceptfristen, er tilbudsgiveren som 

hovedregel ikke (længere) bundet af tilbuddet. Det følger dog af aftalelovens § 

4, stk. 1, at "Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud". 

En for sen afgivet accept betragtes således som et nyt tilbud fra modtageren 

(acceptanten), som kan accepteres af den oprindelige tilbudsgiver, hvis han 

fortsat ønsker at indgå i aftaleforholdet. 

EKSEMPEL: For sen accept 

Hvis A fremsender tilbud til B om salg af en industristøvsuger til kr. 3.500, 

der kan tiltrædes af modtageren inden den 1. maj 2011, og han først ac- 

cepterer tilbuddet den 5. maj 2011, er tilbudsgiveren ikke længere bundet 

af sit tilbud, da acceptfristen er udløbet. 

Modtagerens sene accept indeholder dog en tilkendegivelse af, at han er in- 

teresseret i at indgå en aftale på de vilkår, den oprindelige tilbudsgiver 

fremsatte. Derfor betragtes den sene accept fra modtageren som et nyt til- 

bud. Den oprindelige tilbudsgiver kan herefter vælge at acceptere eller af- 

slå tilbuddet. 

Det er vigtigt at understrege, at den oprindelige tilbudsgiver ikke er forplig- 

tet til at tiltræde det nye tilbud og kan således blot afslå dette, hvis han ik- 

ke længere ønsker at indgå i et aftaleforhold på de anførte vilkår. Sidst- 

nævnte situation kan eksempelvis forekomme, hvis den oprindelige tilbuds- 

giver efter acceptfristens udløb har valgt at kontrahere til anden side. 

2.6.4.2 For sen accept - acceptfristen for det nye tilbud 

Acceptfristen for det nye tilbud, der opstår ved modtagerens for sene accept, må 

antages at følge udgangspunktet for acceptfristens længde i overensstemmelse 

med aftalelovens §§ 2 og 3. Acceptfristen kan under alle omstændigheder næp- 

pe være længere end den acceptfrist, der var gældende for det oprindelige til- 

bud. 

13

2.6.5 Undtagelse - aftalelovens § 4, stk. 2 

Det er væsentligt at bemærke, at aftalelovens § 4, stk. 2, indeholder en undta- 

gelse til udgangspunktet ovenfor, hvorefter den oprindelige tilbudsgiver ikke er 

bundet af sit tilbud, når modtageren afgiver sin accept for sent, jf. aftalelovens 

§ 4, stk. 1. 

Det følger således af bestemmelsen, at hvis modtageren af et tilbud går ud fra, 

at en accept af tilbuddet er afgivet rettidigt, og tilbudsgiveren må indse dette, er 

tilbudsgiveren forpligtet til uden ugrundet ophold at meddele modtageren, at 

han ikke (længere) vil være bundet af sit tilbud som følge af modtagerens for 

sene accept. 

Undlader tilbudsgiveren uden ugrundet ophold at give meddelelse herom, vil han 

være bundet af aftalen. Dette gælder, uagtet at fristen for at acceptere tilbuddet 

var udløbet, og gælder endvidere i de tilfælde, hvor tilbudsgiveren ikke afgiver 

meddelelsen uden ugrundet ophold. 

2.7 UOVERENSSTEMMENDE ACCEPT 


Af aftalelovens § 6 følger, at "Svar, som går ud på, at tilbud antages, men som 

på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold ikke stemmer med tilbudet, 

anses som afslag i forbindelse med nyt tilbud". 

Retsvirkningen af et afslag følger af aftalelovens § 5. Se nærmere herom i afsnit 

2.8 nedenfor. 

2.7.2 Vurderingen af uoverensstemmende accept 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ikke enhver tilføjelse til et ellers accepteret 

tilbud bevirker, at der foreligger en uoverensstemmende accept. 

EKSEMPEL: Uoverensstemmende accept 

Hvis A giver et tilbud til B, hvorefter B kan købe A's bil for kr. 250.000, og 

B accepterer dette tilbud, men samtidig anfører, at købesummen er kr. 

200.000, foreligger der en uoverensstemmende accept fra B's side. A vil 

naturligvis ikke være bundet af dette tilbud, da det er åbenlyst, at B alene 

accepterer tilbuddet mod at betale en lavere købesum, end A fremsatte til- 

bud om. 

14

B har ved den uoverensstemmende accept givet afslag på A's tilbud. A kan 

imidlertid vælge at betragte B's viljeserklæring som et nyt tilbud, hvorefter 

der kan indgås aftale om køb af bilen ved B's betaling af kr. 200.000. 

EKSEMPEL: Ikke-uoverensstemmende accept 

Hvis A som i eksemplet ovenfor fremsætter tilbud til B om køb af A's bil for 

kr. 250.000, og B accepterer dette tilbud med en tilføjelse om, at købelo- 

vens bestemmelser finder anvendelse ved aftaleindgåelsen, er situationen 

en anden. 

Den accepterende part kan ikke uden videre acceptere et tilbud og samtidig 

kræve andre vilkår for aftalen, end de der fulgte tilbuddet. Hvis aftalen 

imidlertid ikke indeholder særlige vilkår, vil købelovens bestemmelser finde 

anvendelse ved udfyldningen og fortolkningen af aftalen. I denne situation 

er aftalegrundlaget dermed det samme, uanset om B blot accepterer hand- 

len til kr. 250.000, eller om han ved sin accept tilføjer, at købelovens be- 

stemmelser finder anvendelse i aftaleforholdet. Der foreligger derfor ingen 

uoverensstemmende accept, og A vil være bundet ved sit tilbud, ligesom B 

tilsvarende er bundet af sin accept. 

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger en uoverensstemmende accept eller ej, 

er i mange situationer åbenbar og giver ikke anledning til tvivlspørgsmål. I nogle 

situationer er det dog ikke altid åbenbart, hvorvidt der foreligger en uoverens- 

stemmende accept. I sådanne tvivlssituationer vil en vurdering af parternes 

retsstilling bero på en konkret fortolkning af de omstændigheder, der ligger til 

grund for henholdsvis tilbuddet og accepten. 

2.7.3 Undtagelse - aftalelovens § 6, stk. 2 

Som det fremgår ovenfor under afsnit 2.7.1, er en uoverensstemmende accept 

at betragte som et nyt tilbud og er derfor i udgangspunktet ikke bindende for 

den oprindelige tilbudsgiver. Hertil gælder dog en væsentlig undtagelse. 

Det følger af aftalelovens § 6, stk. 2, at hvis tilbudsgiveren ved modtagelse af 

den uoverensstemmende accept må indse, at afgiveren går ud fra, at accepten 

er i overensstemmelse med det fremsatte tilbud, skal den oprindelige tilbudsgi- 

ver uden ugrundet ophold meddele, hvis han ikke ønsker at acceptere aftalen. 

Hvis tilbudsgiveren ikke giver meddelelse herom, eller meddelelsen ikke sker 

uden ugrundet ophold, vil tilbudsgiveren blive bundet af aftalen med det ind- 

hold, der følger af modtagerens uoverensstemmende accept. 

15

Det er væsentligt at holde sig for øje, at den tilbudsgiver, der er bundet af mod- 

tagerens "sene accept" på grund af manglende meddelelse uden ugrundet op- 

hold, jf. aftalelovens § 4, stk. 2 (se afsnit 2.6.5), bliver bundet af tilbuddet, 

"med det indhold tilbudsgiveren selv fastsatte". 

Hvis en tilbudsgiver bliver bundet af "en uoverensstemmende accept" som følge 

af manglende meddelelse uden ugrundet ophold efter aftalelovens § 6, stk. 2, er 

tilbudsgiveren bundet af "indholdet i den uoverensstemmende accept fra modta- 

geren". 

2.8 AFSLAG 

Et afslag på et tilbud har karakter af et påbud og er dermed en viljeserklæring, 

som er bindende for afgiveren. 

Det indebærer, at når modtageren har givet afslag på et tilbud, er han bundet af 

denne viljeserklæring, uanset om afslaget er givet inden acceptfristens udløb el- 

ler ej. Modtageren kan således ikke senere ombestemme sig og acceptere til- 

buddet. Dette gælder også, selv om accepten afgives inden den fastsatte ac- 

ceptfrist. Denne retsstilling følger af aftalelovens § 5. 

Det er således væsentligt at holde sig for øje, at et afslag på et tilbud må ses 

som en definitiv beslutning, som afslagsgiveren ikke kan omgøre. Hensynet bag 

dette udgangspunkt er naturligvis at give tilbudsgiveren mulighed for at kontra- 

here til anden side, når modtageren har afgivet sin viljeserklæring. 

Hvis tilbudsgiveren fortsat ønsker at indgå i et aftaleforhold, kan han dog vælge 

at betragte modtagerens efterfølgende accept som et nyt tilbud eller en opfor- 

dring til at gøre tilbud. 

16

3. AFTALEFORTOLKNING 

3.1 INDLEDNING 

Som det er beskrevet ovenfor, fastlægger en aftale den bindende retsstilling 

mellem aftalens parter, dvs. et såkaldt partsbestemt retsgrundlag. 

Hvis der mellem parterne opstår tvivl eller uenighed om, hvad der er aftalt, eller 

hvis der i aftalen er forhold, som parterne ikke har taget stilling til, er det nød- 

vendigt at have redskaber til at kunne fastlægge retsstillingen i sådanne situati- 

oner. 

Da det er udgangspunktet, at parternes aftale fortsat skal udgøre retsgrundlaget 

mellem parterne, benytter man i tvivlssituationer aftalefortolkning og udfyldning 

til at få klarlagt aftalens nærmere indhold, enten hvis der er uenighed om for- 

ståelsen af aftaleindholdet, eller aftalen ikke tager stilling til en foreliggende si- 

tuation. 

Der er forskel på, hvornår man anvender fortolkning og/eller udfyldning af et af- 

talegrundlag. Se herom i de følgende afsnit. 

3.2 FORTOLKNING 

3.2.1 Sondringen mellem aftalefortolkning og udfyldning 

3.2.1.1 Fortolkning 

Fortolkning anvendes, når et ord eller et vilkår i en aftale er uklart eller tvety- 

digt. 17 Man benytter således fortolkning, når der i aftalen er taget stilling til for- 

holdet, men der mellem parterne er tvivl om, hvordan det pågældende aftalevil- 

kår skal forstås. 

3.2.1.2 Udfyldning 

Udfyldning anvendes, når parterne ikke i aftalen har taget stilling til et forhold. 

Hvis aftalen f.eks. udvikler sig på en anden måde end forudsat, kan der opstå en 

uventet situation i aftaleforholdet, som parterne ikke har taget stilling til i afta- 

len. 18 Man må i sådanne tilfælde foretage en udfyldning af aftalen, således at 

det pågældende forhold og dermed retsstillingen fastlægges mellem parterne. 

17 Dvs. når et ord eller forhold er uklart, eller f.eks. når et ord er flertydigt 


17

Udfyldning er sekundært i forhold til fortolkning, da man i første omgang må sø- 

ge at fastlægge parternes retsstilling gennem fortolkning af de aftalte vilkår. 

Kun hvis dette ikke er muligt, eller parterne ikke har taget stilling til det om- 

handlede forhold, i et omfang som giver mulighed for fortolkning, er det nød- 

vendigt at anvende udfyldning af aftaleindholdet. 

3.3 INDSKRÆNKENDE OG UDVIDENDE FORTOLKNING 

I aftaleretten suppleres aftalefortolkning af en række begreber fra den alminde- 

lige fortolkningslære, der f.eks. benyttes ved fortolkning af lovregler. Dette gæl- 

der bl.a. indskrænkende og udvidende fortolkning. 19 

3.3.1 Indskrænkende fortolkning 

Indskrænkende fortolkning betyder, at man begrænser indholdet af et forhold 

eller vilkår i parternes aftale, således at retsvirkningen af dette forhold eller vil- 

kår begrænses i forhold til, hvad der ville følge af en almindelig ordlydsfor- 

tolkning. 

Man kan sige, at retsfølgen ved en indskrænkende fortolkning begrænses i for- 

hold til den retsfølge, der umiddelbart ville lægges til grund efter en almindelig 

og logisk forståelse heraf. 

3.3.2 Udvidende fortolkning 

Udvidende fortolkning, også kaldet analogislutning 20 , foreligger omvendt, når 

man fortolker andet og mere ind i et forhold eller aftalevilkår, end hvad der ville 

følge af en almindelig ordlydsfortolkning. 

Man inddrager med andre ord en anden eller større retsfølge i det pågældende 

forhold eller vilkår, end hvad disse reelt set omfatter, hvis der ses ud fra en al- 

mindelig og logisk forståelse heraf. 

3.4 FORTOLKNINGSMETODER 

Lærebogen omtaler følgende seks forskellige fortolkningsmetoder: 

1) Subjektiv fortolkning 

19 Hele fortolkningslæren fra lovfortolkning kan ikke benyttes, da forskellige hensyn gør sig gældende 

for henholdsvis lovfortolkning og aftalefortolkning, jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftale- 

ret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 310 


18

2) Lingvistisk fortolkning 

3) Retssystematisk fortolkning 

4) Kodificeret fortolkning 

5) Branchefortolkning 

6) Aftalt fortolkning 

3.4.1 Ad 1) - subjektiv fortolkning 

Subjektiv fortolkning indebærer, at aftalen fortolkes i overensstemmelse med 

parternes fælles opfattelse af et givent forhold eller vilkår. Aftalen fortolkes med 

andre ord således, at indholdet stemmer overens med den forståelse, parterne 

ønsker, at aftalen tillægges. 21 

Subjektiv fortolkning har forrang i forhold til øvrige fortolkningsmetoder, da 

princippet om aftalefrihed medfører, at parternes fælles subjektive vilje skal til- 

lægges overvægt, når aftaleindholdet skal fastlægges. 

Den subjektive fortolkning kan imidlertid kun benyttes, hvis aftaleparterne har 

en fælles opfattelse af, hvordan det pågældende forhold eller vilkår skal forstås. 

Hvis der mellem parterne er uenighed omkring forståelsen af et forhold eller vil- 

kår, foreligger der ikke en fælles vilje om forståelsen af aftaleindholdet, som kan 

lægges til grund ved fortolkningen af aftalen. 

I disse situationer er det derfor nødvendigt at anvende andre fortolkningsmeto- 

der. 

3.4.2 Ad 2) - lingvistisk fortolkning 

Lingvistisk fortolkning indebærer, at uoverensstemmelser om aftaleindholdet 

fortolkes i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af aftalevilkå- 

ret. Fortolkningen baseres således på vilkårets ordlyd og forståelsen heraf. 22 

Ved lingvistisk fortolkning lægges der vægt på den almindelige, autoritative 23 

opfattelse af sprogets betydning. 

Som nævnt går subjektiv fortolkning forud for lingvistisk fortolkning. Hvis par- 

terne har en fælles vilje om forståelsen af et ord eller aftalevilkårs betydning, 

21 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 315 ff. 

22 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 320 f. 

23 Dvs. den man anser generelt som den almindelige forståelse, eksempelvis ud fra en ordbog 

19

tillægges parternes forståelse vægt, uanset at den almindelige/generelle forstå- 

else af ordet eller vilkårets ordlyd er en anden. 

3.4.3 Ad 3) - retssystematisk fortolkning 


Retssystematisk fortolkning indebærer, at et uklart vilkår i aftalen fortolkes 

på den måde, der skaber bedst mulig sammenhæng og helhed i selve aftaleind- 

holdet i forhold til et givent regelsæt. 24 

Hvis aftalen fortolkes således, at der skabes sammenhæng med et regelsæt, sø- 

ger domstolene at fortolke aftalens indhold, så den er i overensstemmelse med 

lovregler eller aftalepraksis på det område, uenigheden vedrører. 

Hvis aftalens parter bevidst har fravalgt regelsættet, eller det ikke er parternes 

hensigt, at det pågældende regelsæt finder anvendelse i aftaleforholdet, kan 

denne fortolkningsmetode næppe anvendes. 25 

3.4.3.2 Udkast 

Hvis der forud for den endelige aftale er udarbejdet udkast til det endelige afta- 

leindhold, kan sådanne udkast i visse situationer inddrages som fortolknings- 

momenter. Det er naturligvis indholdet af den endelige aftale, som udgør det 

bindende retsgrundlag mellem parterne. 

Hvis et aftalepunkt i et udkast ved en fejl ikke er tilføjet den endelige aftale, kan 

udkastet dog benyttes som fortolkningsgrundlag, når der er tvivl om, hvad der 

har været hensigten med parternes aftale. Dette udgangspunkt gælder naturlig- 

vis ikke, hvis vilkåret ikke er taget med i den endelige aftale som følge af par- 

ternes bevidste fravalg. 26 

3.4.4 Ad 4) - kodificeret fortolkning 

En lang række love indeholder bestemmelser om aftalefortolkning. Som 

eksempel på sådanne bestemmelser henviser lærebogen til aftaleloven, købelo- 

ven og CISG. 27 

De fastsatte regler om aftalefortolkning anvendes, hvis andet ikke er aftalt. Det 

er væsentligt at holde sig for øje, at præceptive lovregler i udgangspunktet 

ikke kan fraviges ved aftale. 





20

3.4.5 Ad 5) - branchefortolkning 

I mange brancher opstår der løbende sædvaner, som er udtryk for branchens 

sædvanlige opfattelse af, hvordan forskellige aftaleforhold eller vilkår skal opfat- 

tes og fortolkes. 28 

Sådanne branchesædvaner tillægges normalt stor betydning ved aftalefor- 

tolkning, og det kan være fastsat ved lov, at en sædvane inden for et branche- 

område går forud for det, der i øvrigt følger af loven. 29 

En sædvane kan dog gå forud for en lovbestemmelse med et andet indhold, 

uden at det specifikt er nævnt i loven. Det gælder eksempelvis, hvis sædvanen 

er tilstrækkelig "fast, udbredt og bekendt", og såfremt det "ikke ville være uri- 

meligt" at benytte sædvanen. 30 

3.4.5.1 Aftaler på tværs af brancher 

Ved aftaleindgåelse på tværs af forskellige brancher kender parterne typisk ikke 

til hinandens branchesædvaner. 

I sådanne tilfælde må den af parterne, der tillægger f.eks. et ord en særlig be- 

tydning, der stemmer overens med branchefortolkningen for denne part, gøre 

den anden aftalepart opmærksom på denne fortolkning, eller aftaleforståelse om 

man vil. 

Dette udgangspunkt gælder dog kun, hvis den udefrakommende aftalepart ikke 

formodes at kende til den særlige betydning af sædvanen. 31 

I tvivlstilfælde om forståelsen af en sædvane kan branchens almindelige opfat- 

telse heraf lægges til grund. Indholdet kan f.eks. klarlægges ved at indhente op- 

lysninger fra brancheorganisationen. 

3.4.5.2 Lokale sædvaner 

Lokale sædvaner adskiller sig fra branchesædvaner ved, at de som udgangs- 

punkt kun er bindende for de parter, der har kendskab til dem. Dvs. de parter, 

der agerer inden for det lokalområde, hvor sædvanen er gældende. 32 


29 Se f.eks. aftalelovens § 1, gældsbrevslovens § 1, rentelovens § 1 og kommissionslovens § 1, jf. A n- 

dersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 328 




21

3.4.5.3 Udenlandske udtryk 

Hvis der i aftaleforholdet gøres brug af udenlandske udtryk, er det som ud- 

gangspunkt parternes egen opfattelse og forståelse af udtrykket, som lægges til 

grund ved fortolkning. 

Retsstillingen følger således princippet om subjektiv fortolkning beskrevet oven- 

for under afsnit 3.4.1. Hvis parterne ikke kan nå frem til en fælles forståelse af 

det udenlandske udtryk, må fortolkningen antages at ske i overensstemmelse 

med den sædvanlige forståelse på det sted, hvor aftalen indgås. 33 

3.4.6 Ad 6) - aftalt fortolkning 

Ved aftalt fortolkning forstås en aftale mellem parterne om, hvilke fortolk- 

ningsprincipper der skal finde anvendelse i aftaleforholdet. Parterne kan herved 

på forhånd aftale, hvilke fortolkningsprincipper der skal finde anvendelse ved 

tvivl om aftaleindholdet. 34 

3.5 FORTOLKNINGSREGLER 

Inden for grundlæggende aftaleret er der følgende fortolkningsregler: 

1) Koncipistreglen 

2) Minimumsreglen 

3) Gyldighedsreglen 

3.5.1 Ad 1) - koncipistreglen 


Koncipistreglen er udbredt og påberåbes ofte inden for aftalefortolkning. 

Koncipistreglen indebærer, at en uklarhed i aftalen fortolkes mod affatteren, 

dvs. den der har forfattet aftalen (koncipisten). Koncipistregel må således tages 

som udtryk for, at man har fundet, at koncipisten er nærmest til at bære risiko- 

en for eventuelle uklarheder i aftalen. 

EKSEMPEL: Koncipisten 

A har forfattet en aftale indgået med B. Efter aftaleindgåelsen viser det sig, 

at der er en uklarhed i aftalen, der skaber uenighed mellem parterne om 

forståelsen af aftaleindholdet. Hvis koncipistreglen anvendes til at løse par- 



22

ternes uenighed, medfører det, at uklarheden fortolkes til fordel for B, der 

ikke har forfattet aftaleindholdet. Risikoen for uklarheden kommer således 

A til skade. 

Resultatet kan umiddelbart forekomme urimeligt over for koncipisten A. 

Når koncipistreglen alligevel anvendes, må det ses i lyset af, at A netop 

som koncipist har haft mulighed for at tage højde for eventuelle uklarheder 

i aftaleindholdet, og det er således samtidig en påmindelse til koncipisten 

om, at aftalen bør forfattes så klart og præcist som muligt for at undgå 

uklarheder. 35 

3.5.1.2 Koncipistreglen når tredjemand har udfærdiget aftalen 

Koncipistreglen finder ligeledes anvendelse i situationer, hvor en tredjemand har 

forfattet aftalen. Det gælder f.eks. situationer, hvor koncipistens advokat, bran- 

cheorganisation eller lignende har forfattet aftalen. 

3.5.1.3 Aftalelovens § 38b - forbrugeraftaler 

Ifølge aftalelovens § 38b gælder koncipistreglen i forbrugeraftaler, når to betin- 

gelser er opfyldt: 

1) Der skal foreligge en uklarhed. 

2) Aftalen må ikke have været forhandlet. 36 

Når disse betingelser er opfyldt, bevirker koncipistreglen, at uklarheder i aftale- 

indholdet skal fortolkes til gunst for forbrugeren. 

En aftale har ikke været forhandlet, når en forbruger ikke har haft mulighed for 

at påvirke aftalen. Der tænkes navnlig på standardaftaler, hvor forbrugeren 

ikke har været med til at forhandle aftalen. Se herom nedenfor i afsnit 5. 

3.5.1.4 Ansvarsfraskrivelser 

Ansvarsfraskrivelser indebærer, at en af aftaleparterne i aftalen fraskriver sig 

ansvaret for visse forhold. Sådanne ansvarsfraskrivelser fortolkes i praksis imod 

koncipisten. Det vil sige den aftalepart, der har udfærdiget ansvarsfraskrivelsen. 

Hvis ansvarsfraskrivelsen er vidtgående, øges kravene til koncipisten, der må 

gøre den anden aftalepart tydeligt opmærksom på ansvarsfraskrivelsens ind- 

hold. I modsat fald kan ansvarsfraskrivelsen ikke gøres gældende. 37 



23

Lærebogen nævner til illustration heraf den ledende dom på området: 

DOM: U1929.707 H - Adam 

Et flyttefirma fraskrev sig i meget vidt omfang erstatningsansvar, således 

at flyttefirmaet alene skulle betales kr. 100 pr. genstand, der måtte blive 

ødelagt eller beskadiget ved flytningen. Domstolene fandt, at ansvars- 

fraskrivelsen var for vidtgående og fastslog, at flyttefirmaet ikke kunne fra- 

skrive sig erstatningsansvar også i tilfælde af uagtsomhed udvist af flytte- 

firmaet, da dette ikke klart af aftalen fremgik, at ansvarsfraskrivelsen også 

skulle gælde sådanne tilfælde. 

3.5.2 Ad 2) - minimumsreglen 


Minimumsreglen udgør en vigtig del af aftalefortolkningen. 

Reglen indebærer, at hvis der i aftalen er en uklarhed, som påfører en af aftale- 

parterne en særlig forpligtelse, skal uklarheden fortolkes således, at den er 

mindst byrdefuld for den aftalepart, der rammes af det uklare vilkår. 

3.5.2.2 Minimumsreglen ved gaveløfter og ansvarsfraskrivelser 

Minimumsreglen anvendes særligt ved gaveløfter eller andre løfter, der helt el- 

ler delvist har karakter af gaveløfter. Det indebærer, at såfremt der opstår 

uforudsete omstændigheder i et gaveforhold, vælger domstolene ofte at løse 

fortolkningstvivlen ved en indskrænkende fortolkning. Det vil sige, at domstole- 

ne søger at indfortolke forbehold og vilkår, der begrænser gavegiverens forplig- 

telser. 38 

Særligt i forbindelse med ansvarsfraskrivelser, som er af særligt vidtgående og 

usædvanlig karakter, og som ikke har været forhandlet mellem parterne, foreta- 

ges der oftest en indskrænkende fortolkning. Det vil sige, at ansvarsfraskrivel- 

sen fortolkes til fordel for den aftalepart, der rammes af ansvarsfraskrivelsen. 39 

3.5.3 Ad 3) - gyldighedsreglen 

Anvendelse af gyldighedsreglen medfører, at man i tilfælde af uklarheder i af- 

talen anvender en fortolkningsmodel, som sikrer, at aftalen kan opretholdes og 

gennemføres. Man hindrer herved, at uklarheden fortolkes så vidtgående, at det 

uklare vilkår eller aftalen i helhed rammes af ugyldighed. 




24

Efter indførelsen af aftalelovens § 36 har gyldighedsreglen mistet en del af sit 

oprindelige anvendelsesformål. En anvendelse af aftalelovens § 36 fordrer dog, 

at en aftale eller et vilkår er urimelig(t). Gyldighedsreglen kan derfor fortsat væ- 

re relevant som fortolkningsregel i de aftalesituationer, hvor der ikke åbenlyst er 

tale om urimelige forhold, der kan rammes af aftalelovens § 36. 40 


25

4. UDFYLDNING 

4.1 GENERELT 

Man benytter som nævnt ovenfor i afsnit 3.2.1.2 udfyldning som fortolkningsre- 

gel, når der foreligger uenighed om forhold, som parterne ikke har taget stilling 

til i aftalen. 

Behovet for aftaleudfyldning opstår i følgende tilfælde: 41 

1) Når en aftale ikke tager stilling til det forhold, parterne er uenige om. 

2) Når aftalen åbner mulighed for, at indholdet af et bestemt forhold holdes 

åbent og dermed kan udfyldes efter et skøn. 

Den første situation foreligger, hvis aftalen f.eks. udvikler sig på en anden måde 

end tilsigtet, og aftalens parter af den grund støder på forhold, som ikke er af- 

klaret eller drøftet ved aftaleindgåelsen. Det vil sige, at aftalen ikke forholder 

sig til, hvorledes den opståede situation skal løses mellem parterne. 

Den anden situation forekommer, når aftalens parter bevidst har valgt, at et 

forhold senere skal udfyldes skønsmæssigt alt efter den konkret foreliggende 

situation. At forhold i aftalen holdes åben for senere udfyldning kommer bl.a. til 

udtryk, når der i aftalen er indsat ord som "væsentlig" eller lignende. Det over- 

lades herved til aftaleparterne senere at vurdere, hvorledes væsentligheden skal 

forstås ud fra de konkret foreliggende omstændigheder. 

4.2 METODER VED UDFYLDNING 

Der gælder følgende metoder for udfyldning, som benyttes i de ovennævnte si- 

tuationer: 42 

1) Fælles vilje (subjektiv): Efter denne metode udfyldes aftalen i overens- 

stemmelse med parternes fælles vilje. Se nærmere om parternes vilje i af- 

snit 3.4.1 ovenfor. 

2) Typeforudsætninger: 

i. Hvis det ikke er muligt at udfylde aftalen efter parternes fælles 

vilje, vil aftalen i stedet forsøges udfyldt i overensstemmelse 

med det, man almindeligvis må forudsætte, at parterne ville have 



26

aftalt eller gjort i situationen. Aftalen kan herved f.eks. udfyldes i 

overensstemmelse med almindelige sædvaner. 

ii. Man anvender således et forudsætningssynspunkt, hvor der læg- 

ges vægt på, hvad aftaleparterne må antages at have forudsat 

ved aftaleindgåelsen. 

iii. Alternativt kan aftaleudfyldningen ske i overensstemmelse med 

kontinuitetshensynet. Der lægges herefter vægt på, hvordan 

parterne tidligere har handlet eller ageret i lignende situationer. 

3) Hypotetisk vilje: Hvis det ikke er muligt at anvende en af de nævnte meto- 

der, vil aftalen forsøges udfyldt ved opstilling af en hypotetisk konstrukti- 

on. Det indebærer, at man anlægger en vurdering af, hvordan parterne hy- 

potetisk set ville have handlet eller ageret i den foreliggende situation. 

Lærebogen nævner som illustration heraf: 

DOM: U2000.656 H - Sebastian 43 

Den kendte komponist, Sebastian, havde komponeret musik til en ballet 

mod et forskudshonorar på kr. 100.000, hvorefter han yderligere skulle af- 

lønnes efter hver opført ballet. Balletten blev imidlertid ikke opført, da ko- 

reografen meldte fra. Sebastian krævede herefter, at aftalen blev suppleret 

med et vilkår om et højere forskudshonorar, da han ikke som forventet 

modtog ekstrabetalingen, da balletten ikke blev opført, som det var forud- 

sat af parterne ved aftaleindgåelsen. 

Højesteret fandt, at Sebastian hypotetisk set måtte antages at ville have 

betinget sig et højere forskudshonorar ved aftaleindgåelsen, hvis han hav- 

de kendt muligheden for, at balletten ikke ville blive opført. Forudsætnin- 

gen for, at Sebastian ville komponere musikken til det fastsatte forskuds- 

honorar, var netop udsigten til at få yderligere indtjening, hver gang ballet- 

ten blev opført. 

Da forudsætningen for aftalen svigtede ved den manglende opførelse af 

balletten, udfyldte Højesteret aftalen i overensstemmelse med, hvad par- 

terne formodes at ville være nået frem til i et hypotetisk tilfælde, hvor de 

foreliggende omstændigheder havde været kendt. Sebastian blev herefter 

tilkendt yderligere kr. 200.000 i forskudshonorar. 44 



27

Det er væsentligt at holde sig for øje, at dommen er konkret begrundet og 

derfor ikke kan tages som udtryk for, at domstolene altid vil udfylde lig- 

nende aftaler i overensstemmelse med parternes hypotetiske vilje. 

1) Baggrundsretten 

i. Såvel lovregler som anden aftalepraksis kan anvendes i forbin- 

delse med udfyldning af aftaler. 

ii. På grund af princippet om aftalefrihed kan parterne ved aftale 

fravige de almindelige lovregler på området. Derfor skal man ved 

udfyldning være varsom med at udfylde aftalen i overensstem- 

melse med de lovregler, der regulerer det pågældende område. 

iii. Da lovregler imidlertid er såvel gennemarbejdede som gennem- 

tænkte regelsæt inden for det område, reglerne regulerer, benyt- 

tes lovreglerne dog ofte som supplement til at udfylde en aftale, 

der ikke tager stilling til et givent forhold, der normalt omfattes 

af lovregler. 

iv. Ligeledes kan aftalepraksis på det givne område benyttes ved af- 

2) Lex mercatoria 

taleudfyldningen. Her tænkes f.eks. på aftalepraksis fra (bran- 

che)foreninger eller ombudsmanden. 45 

i. Lex mercatoria (latin: handelslov 46 ) er en samling af sædvaner 

og typeforudsætninger, som benyttes i international handel. Dis- 

se principper kan derfor indgå som momenter ved aftaleudfyld- 

ning. 


46 Jf. 

www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retssammenligning,_komparativ_ret/lex_merca 

toria 

28

5. STANDARDAFTALER 

5.1 GENERELT 

En standardaftale er et sæt aftalevilkår, der anvendes ved aftaleindgåelse på 

områder, hvor der indgås en række ensartede aftaler. Et typisk eksempel er af- 

taleindgåelser mellem en erhvervsdrivende over for sine kunder, hvor der f.eks. 

handles med den samme vare og på de samme (af sælgeren fastsatte) vilkår. 

For at forenkle arbejdet med aftaleindgåelse anvendes den samme standardafta- 

le således af sælgeren. Standardaftaler er dermed effektive, da den konciperen- 

de part, dvs. sælgeren, blot kan lave ét sæt aftaleregler, som herefter altid an- 

vendes ved aftaleindgåelse. Standardaftaler sikrer dermed en ensartet behand- 

ling af aftaleparterne (kunderne). 

5.2 TYPER AF STANDARDAFTALER 

Standardaftaler kan optræde som: 

1) Agreed documents, hvilket er aftaler, som overordnet er forhandlet af 

aftalens parter. 

2) Adhæsionsaftaler, hvilket er aftaler, der skal tiltrædes af den ikke konci- 

perende part (adhærere: at tiltræde). 47 

5.3 RETLIG REGULERING 

Det er væsentligt at forstå, at der i mange henseender kan være fastsat be- 

grænsninger for aftalefrihed i forskellig lovgivning. Som eksempel kan nævnes 

forbrugerlovgivning, som har til hensigt at beskytte forbrugerens rettigheder 

ved aftaleindgåelsen. Forbrugerbeskyttelsesregler kan normalt ikke ved aftale- 

indgåelse fraviges til skade for forbrugeren. 

5.4 VEDTAGELSE AF STANDARDFORMULARER 

5.4.1 Hovedregel 

Ved aftaleindgåelse baseret på standardformularer er det et ikke sjældent fore- 

kommende problem, at den ene aftalepart på grund af aftalens standardiserede 

karakter ikke har foretaget en nøjere gennemgang af aftalegrundlaget. 


29

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt den underskrivende aftalepart kan anses at 

have tiltrådt aftalevilkårene i standardaftalen, herunder hvorvidt samtlige vilkår 

i aftalen er bindende for denne aftalepart. 

Udgangspunktet er, at en standardaftale er bindende. 

5.4.2 Modifikation 

Udgangspunktet om, at en standardaftale er bindende, uanset om den under- 

skrivende aftalepart har gennemgået aftalevilkårene forud for aftaleindgåelsen, 

modificeres, når der er indsat særligt byrdefulde vilkår i standardaftalen. Hvis 

standardaftalen indeholder vilkår, der er særligt byrdefulde og/eller uventede, 

gælder der et generelt princip om, at vilkåret skal fortolkes indskrænkende og 

således mindst byrdefuldt for den underskrivende aftalepart. 

Princippet gælder naturligvis kun i det omfang, vilkåret ikke var kendt for den 

underskrivende aftalepart, eller ikke i øvrigt var fremhævet i tilstrækkeligt om- 

fang. 

5.5 INKORPOREREDE VILKÅR 

Hvis der ved aftaleindgåelsen vedlægges et sæt standardvilkår, eller der henvi- 

ses til sådanne vilkår i en brochure eller lignende, vil vilkårene blive betragtet 

som en del af parternes aftale og dermed bindende for begge aftaleparter. Ud- 

gangspunktet fordrer normalt, at vilkårene vedlægges, således at den under- 

skrivende aftalepart har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet. 

5.6 MUNDTLIGE AFTALER OG STANDARDVILKÅR 

Ved en mundtlig aftale, der f.eks. indgås på baggrund af en telefonsamtale eller 

lignende, kan det ligeledes være forudsat, at aftalen skal være baseret på en 

standardaftale/standardvilkår. Som eksempel kan nævnes mundtlige aftaler om 

køb af forsikringer eller rejser med et forsikringsselskab eller et rejsebureau. 

I sådanne tilfælde forudsættes det f.eks., at forsikringsaftalen indgås på bag- 

grund af forsikringsselskabets standardvilkår for den pågældende forsikringsty- 

pe. 

I visse lovbestemmelser findes der udtrykkelig lovhjemmel til, at standardvilkår 

automatisk anses som en del af (inkorporeres i) aftalen. 48 Aftaleparterne er i så- 

danne tilfælde bundet af standardvilkårene, dog naturligvis med forbehold for 

særligt byrdefulde vilkår. 


30

6. UGYLDIGHED 

6.1 GENERELT 

Som det er fremgået af de forudgående afsnit, er udgangspunktet i dansk ret, at 

såvel mundtlige som skriftlige aftaler er bindende, og en aftale får dermed rets- 

virkning efter sit indhold. Det følger imidlertid af ugyldighedslæren, at en aftale, 

der i sit udgangspunkt er bindende for aftaleparterne i visse situationer, allige- 

vel helt eller delvist kan erklæres ugyldige. Som eksempel på en sådan situation 

kan nævnes en aftale, hvor hele aftaleindholdet, eller et eller flere aftalevilkår i 

aftalen, er åbenlyst urimeligt at påtvinge en af aftaleparterne. 

Der indgås hver dag et stort antal aftaler, og ud fra hensynet om at parterne 

som udgangspunkt skal kunne støtte ret på, at disse aftaler er bindende, kræver 

det hjemmel at statuere ugyldighed. Dette gælder, uanset om det er hele afta- 

len eller blot et eller flere aftalevilkår, som rammes af ugyldighed. 

Hjemmel til at statuere en aftale ugyldig følger oftest loven, se f.eks. aftalelo- 

vens kapitel III. En hjemmel til at statuere ugyldighed kan dog også følge af 

uskrevne retsgrundsætninger. Som eksempel på en sådan uskreven retsgrund- 

sætning kan nævnes forudsætningslæren. 

6.1.1 Ugyldighedslærens samspil med aftaleretten generelt 

Ugyldighedslæren vil ofte have en nær sammenhæng med læren om aftaleind- 

gåelse og aftalefortolkning, da der i mange tilfælde vil være en glidende over- 

gang mellem det aftalegrundlag, domstolene opretholder f.eks. ved brug af afta- 

lefortolkning eller udfyldning, og hvilke aftalegrundlag der helt eller delvist til- 

sidesættes på grund af ugyldighed. 49 

Som det fremgik ovenfor under afsnit 3.5.3 om gyldighedsreglen, vil man ved 

uklarheder i en aftale i første omgang søge uenigheden mellem aftaleparterne 

løst ved at anlægge en fortolkning af aftalen, hvorefter denne kan opretholdes. 

Hvis det ikke er muligt, kan alternativet være det mere byrdefulde skridt at er- 

klære aftalen eller det enkelte aftalevilkår ugyldigt. 


31

EKSAMENSTIP: 

Der er ikke en fast regel, der bestemmer, i hvilken rækkefølge man skal 

behandle spørgsmål om henholdsvis aftaleindgåelse, fortolkning og 

ugyldighed. Dog vil det oftest være hensigtsmæssigt at starte med at 

vurdere, om der er indgået en bindende aftale, og i bekræftende fald 

forsøge at løse parternes uoverensstemmelser ved aftalefortolkning eller 

udfyldning med henblik på, at aftalen kan opretholdes. Hvis det ikke er 

muligt, må det efter læren om ugyldighed vurderes, om aftalen helt eller 

delvist skal tilsidesættes som ugyldig. 

Man bør nok i videst muligt omfang tilstræbe en løsning af parternes 

uoverensstemmelser, hvorefter aftalen kan opretholdes, da det i henhold til 

udgangspunktet om aftalefrihed forekommer byrdefuldt (for den ene part) 

at erklære en aftale ugyldig. 

6.1.2 Typer af ugyldighed 

Ugyldighed kan overordnet skyldes: 

- indholdsmangler, dvs. at aftalen er ugyldig som følge af aftalens indhold, 

der f.eks. kan være i strid med aftalelovens § 36, 

- tilblivelsesmangler, dvs. at aftalen er ugyldig på grund af forhold i for- 

bindelse med aftaleindgåelsen, f.eks. fordi et løfte er fremkaldt ved tvang 

eller lignende, 

- habilitetsmangler, dvs. at aftalen er ugyldig, f.eks. fordi den ene part 

mangler retlig handleevne på grund af umyndighed. 50 

6.1.3 Stærke og svage ugyldighedsgrunde 

Ved ugyldighed skelner man mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde, 

da sondringen har betydning ved ugyldighed i forbindelse med aftalens tilblivel- 

se. Forskellen mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde har således betyd- 

ning for, hvorvidt ugyldigheden kan gøres gældende over for en godtroende 

løftemodtager. Vurderingen af, hvorvidt der i den forbindelse foreligger god 

eller ond tro, afgøres ud fra tidspunktet, hvor løftemodtageren bliver bekendt 

med løftet. 51 



32

6.2 UGYLDIGHEDSGRUNDE 

6.2.1 Falsk 

Hvis en viljeserklæring er forfalsket, f.eks. ved at A underskriver et gælds- 

brev i B’s navn, uden at sidstnævnte har godkendt dette, foreligger der ikke 

en viljeserklæring fra B's side, og aftalen er således ugyldig. 

Resultatet er åbenlyst, da B naturligvis ikke kan bindes af en aftale, han 

hverken kendte til eller har haft vilje til at indgå. Det afgørende for vurderin- 

gen af, om der foreligger falsk, er således, at aftalen indgås uden B’s kend- 

skab eller godkendelse. 

I fuldmagtsforhold kan fuldmagtshaver oftest indgå aftaler og dermed skrive 

under på en anden persons vegne. 52 I sådanne situationer kan reglerne om 

falsk selvsagt ikke anvendes. Se om fuldmagtslæren nedenfor i afsnit 7. 

Falsk er en stærk ugyldighedsgrund. 

6.2.2 Umyndighed 

Umyndighed kan forekomme som følge af "alder" (mindreårige) eller "andre 

årsager " (f.eks. sindslidende). Umyndighed indebærer, at den umyndige aftale- 

part på grund af sin unge alder eller sindstilstand i øvrigt ikke kan antages at 

være i stand til at afgive en bindende viljeserklæring, som kan få løftevirkning 

efter sit indhold. 

6.2.2.1 Mindreårige 

Personer under 18 år (som ikke er gift) er umyndige og kan derfor som ud- 

gangspunkt ikke selv forpligte sig i retshandler, jf. værgemålslovens § 1. I hen- 

hold til dansk ret varetages mindreåriges interesser af forældrene eller alterna- 

tivt en værge. 53 

6.2.2.2 Værgemål for voksne 

For så vidt angår personer med sindslidelser eller lignende, findes der hjemmel 

til at umyndiggøre disse, hvis det skønnes, at de på grund af deres sindstilstand 

ikke er i stand til at varetage egne interesser i retlig henseende. 

Man vil i sådanne situationer udpege en værge til at varetage deres interesser, 

jf. værgemålslovens §§ 6 og 13, stk. 3. Denne form for umyndiggørelse skal 


53 Se værgemålslovens §§ 2 og 4 

33

tinglyses for at få virkning over for godtroende tredjemand, jf. værgemålslovens 

§ 6, stk. 2, og tinglysningslovens § 48. 

6.2.2.3 Undtagelser til umyndiggørelse 

Som undtagelse til de ovenfor nævnte principper om fratagelse af retlig handle- 

evne ved umyndiggørelse bestemmer værgemålslovens § 42, at den umyndige 

selv kan råde over: 

1) Midler eller formuegoder, som den umyndige har erhvervet ved eget arbej- 

de efter det fyldte 15. år eller efter umyndiggørelsen. 

2) Midler eller formuegoder, som den umyndige har fået til fri rådighed i for- 

bindelse med gave eller testamenteret arv. 

3) Midler eller formuegoder, som værgen har givet den umyndige fri rådighed 

over. 

6.2.2.4 Ugyldighed ved aftaler indgået med umyndige 

Der følger af værgemålslovens § 44 særlige ugyldighedsbestemmelser, hvorefter 

den aftalepart, der kontraherer med en umyndig person, hjemles adgang til at 

udtræde af aftalen, også selv om aftalen opfyldes af den umyndige. 

Umyndighed er en stærk ugyldighedsgrund. 54 

6.2.3 Ugyldighed ved sindssygdom eller lignende 

Ifølge værgemålslovens § 46 er en aftale, som indgås med en person, som pga. 

sindssygdom eller lignende manglede evnen til at handle rationelt, ikke binden- 

de. I modsætning til de ovenfor under afsnit 6.2.2.1 beskrevne regler er der her 

tale om en momentan "umyndiggørelse" og derfor ikke en permanent ordning. 

Hvorvidt den beskrevne sindstilstand, der begrunder ugyldighed, er til stede, af- 

gøres konkret, men betingelserne må antages at være strenge. 

DOM: U.2004.945 Ø - Champagnemanden 55 

En manisk sindslidende mand havde igennem tre uger brugt kr. 185.755 på 

champagne. Domstolene afviste anvendelse af værgemålslovens § 46. Afta- 

len vil herefter i udgangspunktet være bindende, medmindre der er mulig- 

hed for at statuere ugyldighed efter anden lovhjemmel, f.eks. aftalelovens 

§ 36, der bringes i anvendelse, hvis aftaleindholdet er urimeligt. 



34

Det er væsentligt at holde sig for øje, at selv om en ugyldighedsregel ikke 

umiddelbart kan tilsidesættes som ugyldig efter en ugyldighedsregel, der angår 

den foreliggende situation, er det ikke ensbetydende med, at aftalen ikke kan 

rammes af en anden ugyldighedsregel, f.eks. generalklausulen i aftalelovens § 

36. Se herom i afsnit 6.2.13. 

En godtroende løftemodtager kan efter omstændighederne få erstatning for 

det tab, han måtte lide ved, at aftalen rammes af ugyldighed, jf. værge- 

målslovens § 46, stk. 3. 

Sindssygdom mv. er en stærk ugyldighedsgrund. 56 

6.2.4 Tvang 

Tvang foreligger, når en person under utilbørlig påvirkning af en anden foreta- 

ger en ufrivillig handling. 

Gennemgående for alle typer tvang er, at det er et krav for at statuere ugyldig- 

hed, at der er årsagssammenhæng mellem tvangen og viljeserklæringen. 57 

Det betyder med andre ord, at viljeserklæringen alene blev afgivet som følge af 

den udøvede tvang. 

6.2.4.1 Lovlig "tvang" 

Der vil pga. de modsatrettede interesser mellem aftaleparterne ofte være et 

element af pression til stede i forbindelse med aftaleindgåelsen. Grænsen for 

lovlig tvang går der, hvor tvangen kan karakteriseres som utilbørlig. Så længe 

en trussel går på et givent forhold, aftaleparten har ret til, f.eks. trussel om en 

retssag, kan den som udgangspunkt ikke karakteriseres som tvang i ugyldig- 

hedslærens forstand. 

Ligeledes er en "trussel" om ikke at ville indgå i et aftaleforhold, påberåbelse af 

misligholdelse af aftale eller krav om genforhandling som udgangspunkt heller 

ikke omfattet af tvang i ugyldighedslærens forstand. Grovere tilfælde kan dog i 

visse situationer føre til et andet resultat. 58 

6.2.4.2 Mekanisk tvang 

Mekanisk tvang foreligger, når man f.eks. fører en anden persons hånd med 

en kuglepen og derved tvinger den anden til at afgive en viljeserklæring, f.eks. i 



58 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 380 og 382- 

384 

35

form af en underskrift på en aftale. Mekanisk tvang er ikke direkte behandlet i 

aftaleloven, men antages at være omfattet af reglerne om falsk. 

Mekanisk tvang er dermed en stærk ugyldighedsgrund. 59 

6.2.4.3 Voldelig kompulsiv tvang 

Voldelig kompulsiv tvang foreligger, når man ved vold eller trusler om øje- 

blikkelig anvendelse af vold får en anden person til at afgive et løfte imod sin 

vilje, jf. aftalelovens § 28. 

Der er tale om en stærk ugyldighedsgrund, idet løfteafgiveren dog snarest mu- 

ligt skal underrette den godtroende løftemodtager om de forhold, der begrunder 

ugyldigheden. Hvis løfteafgiveren undlader dette, vil han ikke kunne påberåbe 

sig ugyldigheden og bliver således bundet af aftalen. 60 

6.2.4.4 Ikke-voldelig kompulsiv tvang 

Ikke-voldelig kompulsiv tvang er reguleret i aftalelovens § 29 og omfatter 

alle andre former for utilbørlig tvang end den i afsnit 6.2.4.3 beskrevne. 

Der er tale om en svag ugyldighedsgrund. 61 

6.2.5 Svig 

En aftale er ugyldig, hvis den er fremkaldt ved svig, jf. aftalelovens § 30. Be- 

stemmelsen dækker over tre situationer: 

1) Løftemodtageren har fremsat urigtige oplysninger. 

2) Løftemodtageren har bevidst fortiet oplysninger, som ville have afholdt løf- 

teafgiveren fra at afgive sit løfte. 

3) Løftemodtageren har indset eller burde have indset, at løftet er fremkaldt 

ved urigtige oplysninger fra tredjemands side. 62 

Vurderingen af, hvornår der foreligger svig, beror på en konkret vurdering. Ikke 

enhver form for svigagtig adfærd er omfattet af bestemmelsen, idet man i visse 

situationer (men ikke alle) må tilbageholde viden for sin modpart. Som eksem- 

pler kan f.eks. nævnes viden om billigere pris/bedre tilbud andetsteds, kom- 

mende prisfald eller lignende, som derfor falder uden for bestemmelsens anven- 




62 Bestemmelsen har en nær sammenhæng med andre svigbestemmelser. Se f.eks. straffelovens § 279 

om bedrageri og købelovens §§ 42, stk. 2, og 43, stk. 2 

36

delsesområde. Afgørende for vurderingen er, hvorvidt adfærden er utilbørlig. 

Denne grænse må antages at være meget lav, når løfteafgiveren er en forbru- 

ger. 

DOM: U.2001.1293 - Bådudlejeren 63 

Sælgeren af en bådudlejningsvirksomhed havde ikke handlet svigagtigt ved 

ikke at oplyse køberen om, at der (med sælgerens medvirken) var udarbej- 

det en brancherapport, som konkluderede, at branchen havde negative ud- 

sigter. 

I denne situation er det vigtigt at forstå, at såfremt domstolene havde sta- 

tueret svigagtig adfærd udvist af sælgeren, ville den umiddelbare konse- 

kvens heraf være konkurrencehæmmende for sælgeren, der ikke kan anta- 

ges at finde en køber til sin forretning, såfremt sælgeren pligtmæssigt skul- 

le oplyse, at udsigterne for branchen ikke så gode ud. 

Gennemgående for alle typer af svig er, at det er et krav for at statuere ugyl- 

dighed, at der er årsagssammenhæng mellem det svigagtige forhold og viljeser- 

klæringen. Viljeserklæringen skal med andre ord være afgivet som en direkte 

følge af den udviste svig. 

Svig er en svag ugyldighedsgrund. 64 

6.2.6 Udnyttelse 

Hvis den ene aftalepart ved aftaleindgåelsen udnytter den anden aftaleparts be- 

tydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind 

eller afhængighedsforhold til at indgå en uligevægtig aftale, er der tale om ud- 

nyttelse, og aftalen er ugyldig, jf. aftalelovens § 31. Der kræves altså, at der 

er misforhold mellem de to parters ydelser, hvilket må vurderes konkret og 

eventuelt på baggrund af praksis på området. Ugyldigheden rammer som ud- 

gangspunkt hele aftalen, men det er i enkelte situationer muligt, at man alene 

ændrer dele af aftalens indhold. 

Udnyttelse er en svag ugyldighedsgrund. 65 




37

6.2.7 Fejlskrift 

Får en viljeserklæring ved en fejl et andet indhold end tilsigtet af afgiveren, er 

viljeserklæringen ugyldig, hvis løftemodtageren er i ond tro om fejlen, jf. aftale- 

lovens § 32, stk. 1. 

Fejlskrift, der medfører ugyldighed, kan være en decideret skrivefejl, f.eks. 

prisangivelse, eller hvor indholdet af erklæringen får en anden betydning, end 

afgiveren regnede med. Omfattet er desuden den situation, at erklæringen sen- 

des til den forkerte modtager. 

Utilsigtede viljeserklæringer, der fremkommer på baggrund af en misforståelse 

omkring faktiske eller retlige omstændigheder, er som udgangspunkt ikke om- 

fattet af aftalelovens § 32, stk. 1. 

Hvornår løftemodtageren er i ond tro om fejlskriften, må vurderes ud fra de 

konkrete omstændigheder, herunder hvad man almindeligvis vil forstå ved vil- 

jeserklæringen. Jo mere en viljeserklæring afviger fra det "sædvanlige", jo mere 

vil dette trække i retning af ond tro. Det antages, at der skal mere til, førend en 

forbruger anses for at være i ond tro. 

DOM: U.1985.877 H - tv-apparaterne 

En elektronikforretning havde en vinduesudstilling med tre nye tv- 

apparater. Et af tv-apparaterne var fejlagtigt forsynet med et prisskilt, der 

angav prisen til kr. 1.695, mens de øvrige apparater korrekt var skiltet til 

en tilbudspris på kr. 5.421. Det måtte for en køber have stået som en nær- 

liggende mulighed, at der forelå en fejl, og da han straks ved sin henven- 

delse i forretningen blev gjort bekendt med fejlen, kunne han ikke støtte 

ret på prisangivelsen. 

Virkningen af ugyldighed efter aftalelovens § 32, stk. 1, er ikke, at løftemodta- 

geren er frigjort fra sit løfte, men derimod at løftemodtageren er bundet af sin 

viljeserklæring i overensstemmelse med det tilsigtede, dvs. indholdet af sin vil- 

jeserklæring uden fejlskriften. 

Fejlskrift er en svag ugyldighedsgrund. 66 

6.2.8 Forvanskning 

Mens fejlskrift ovenfor omhandler situationer, hvor fejlen skyldes løfteafgiveren, 

omhandler reglen i aftalelovens § 32, stk. 2, situationer, hvor fejlen (forvansk- 

ningen) skyldes befordringen af erklæringen, f.eks. med posten. 


38

Løfteafgiveren bliver i givet fald ikke bundet af erklæringen. Løfteafgiveren skal 

dog straks give meddelelse til modtageren, når fejlen bliver kendt. Ellers får er- 

klæringen bindende virkning. 

Reglen om forvanskning er ikke påvirket af, om buddet har handlet culpøst, 

og/eller afgiveren selv har et medsvar for forvanskningen. 

Begrebet "bud" favner bredt og omfatter alle overbringere – så længe de ikke er 

ansat af løfteafgiveren eller på anden måde er inden for dennes kontrolsfære. 

Det er ikke endeligt afgjort, om digitale medier, f.eks. e-mail, er omfattet af be- 

stemmelsen, men det må antages, at "overbringelse" og forvanskning ved brug 

af digitale medier også omfattes af bestemmelsen. 

Forvanskning er en stærk ugyldighedsgrund. 67 

6.2.9 Almindelig hæderlighed 

Aftaler, der strider imod almindelig hæderlighed, er ugyldige, jf. aftalelovens 

§ 33. Det forudsættes dog, at løftemodtageren er i ond tro om de forhold, der 

begrunder ugyldigheden. Bestemmelsen sigter på forhold i forbindelse med til- 

blivelsen af aftalen, herunder f.eks. manglende oplysninger og brud på offentlige 

forskrifter. 

Bestemmelsen har en nær sammenhæng med aftalelovens § 36 og betegnes of- 

te den "lille generalklausul". Der er tale om en retlig standard, dvs. en retsre- 

gel med et meget bredt anvendelsesområde. 

Eksempler på områder, hvor aftalelovens § 33 vil have særlig betydning, er bl.a. 

aftaleindgåelser, hvor der er sket udnyttelse af fortrolig viden, og hvor der er 

udøvet et utilbørligt pres, som ikke er omfattet af nogle af de mere specifikke 

ugyldighedsbestemmelser. Bestemmelsen anvendes oftest, når der er et ulige- 

vægtigt styrkeforhold mellem parterne. Et eksempel herpå er f.eks. aftaleindgå- 

else med svage og sindsforvirrede personer som aftaleparter. 

Der er tale om en svag ugyldighedsgrund. 68 

6.2.10 Svigtede forudsætninger 

Udgangspunktet er, at aftaleparternes forudsætninger ved aftaleindgåelse ikke 

er relevante, da hver part må bære risikoen for egne forudsætninger. Inden for 

forudsætningslæren er der dog i visse situationer mulighed for, at man kan 



39

påberåbe sig ugyldighed og derved gøre et løfte uforbindende, hvis de forud- 

sætninger, der lå til grund for aftaleindgåelsen, er svigtet. 

Der er i teorien opstillet tre betingelser for at kunne påberåbe sig svigtede for- 

udsætninger og dermed blive frigjort fra aftalen: 

- "Væsentlighed": Forudsætningen skal have været væsentlig for løfteafgive- 

ren, dvs. bestemmende for løfteafgiverens beslutning om at fremsætte er- 

klæringen. 

- "Kendelighed": Løftemodtageren skal have kendt til forudsætningen, og at 

denne var væsentlig for løfteafgiveren. Hvornår dette er kendt, må afgøres 

ud fra modtagerens konkrete viden på aftaletidspunktet, sammenholdt med 

hvad man typisk forventer i lignende situationer. 

- "Relevans": Det skal ud fra en samlet afvejning være rimeligt at pålægge 

løftemodtageren risikoen for løfteafgiverens forudsætninger. Der skal med 

andre ord foreligge momenter, som kan tale for anvendelse af forudsæt- 

ningslæren, f.eks. at løfteafgiveren er forbruger, at der er tale om et gave- 

løfte eller en aftale med uopsigelighed. Derimod har konjunkturudsving og 

individuelle forhold hos løfteafgiveren almindeligvis ingen betydning for 

vurderingen. 69 

6.2.11 Lov og ærbarhed 

I henhold til Danske Lov 5-1-2 er aftaler, som strider imod "lov og ærbar- 

hed", ugyldige. 

6.2.11.1 I strid med lov 

Der gælder et vist klarhedskrav til, at der er handlet i strid med loven. Overtræ- 

delse af lovhjemlede "god skik"-standarder er som udgangspunkt ikke omfat- 

tet af bestemmelsen, ligesom medvirken til, at en anden bryder en aftale, heller 

ikke er omfattet. 

I enkelte love er der særregler om ugyldighed af visse aftaler. Sådanne be- 

stemmelser har forrang i forhold til Danske Lov 5-1-2. 70 



40

6.2.11.2 I strid med ærbarhed 

Vurderingen af, om et aftaleforhold er i strid med "ærbarhed", er baseret på den 

almindelige moralopfattelse i samfundet. Som eksempel kan nævnes aftaler om 

prostitution, mens aftaler om sort arbejde ikke er omfattet af bestemmelsen. 

Af Danske Lov 5-14-55 følger, at aftaler om spillegæld ikke kan tvangsfuldbyr- 

des ved domstolene. 71 

6.2.12 Præceptivitet 

Ugyldighed kan følge af, at en aftale eller et aftalevilkår er i strid med præcep- 

tive lovbestemmelser. 

Præceptivitet kræver normalt lovhjemmel. I visse tilfælde kan præceptive be- 

stemmelser dog anvendes analogt på andre typer aftaler, end den præceptive 

lovbestemmelse rent faktisk regulerer. 

Aftaler eller aftalevilkår, som er i strid med præceptive regler, er uvirksomme. 

En indsigelse om præceptivitet skal dog gøres gældende senest, når den om- 

stændighed, som begrunder præceptiviteten, indtræder. 

Hvis der sker opfyldelse af en aftale, som strider mod præceptive bestemmelser, 

er det som udgangspunkt ikke muligt efterfølgende at påberåbe sig præceptivi- 

tet. 72 

6.2.13 Aftalelovens § 36 – "urimelige aftaler" 

Aftalelovens § 36 kaldes ofte "den store generalklausul". Bestemmelsen hjemler 

ændring eller tilsidesættelse af 

1) urimelige aftaler 

2) aftaler, der strider imod redelig handlemåde. 

Ligesom med aftalelovens § 33 er der således tale om en retlig standard, dvs. 

en retsregel med et bredt anvendelsesområde. Bestemmelsen er præceptiv i den 

forstand, at den ikke gyldigt kan fraviges ved aftale. 

Anvendelse af aftalelovens § 36 beror på en konkret helhedsvurdering af aftale- 

forholdene. Det følger af aftalelovens § 36, stk. 2, at der ud over aftalens kon- 

krete indhold skal tages hensyn til forholdene ved såvel aftalens indgåelse som 

senere indtrufne omstændigheder. 



41

Elementer som branchepraksis og baggrundsretten er vigtige momenter i vurde- 

ringen af aftalen. Aftalelovens § 36 anvendes primært inden for forbrugeraftaler, 

men bestemmelsen anvendes også i erhvervsforhold. Bestemmelsen har særlig 

indflydelse, når der er uligevægt i styrkeforholdet mellem aftaleparterne. Er- 

hvervslivets brug af standardkontrakter, ansvarsfraskrivelser og konventio- 

nalboder udgør et af hovedområderne for anvendelse af aftalelovens § 36. 

Ud over at statuere ugyldighed hjemler aftalelovens § 36 også en adgang til, at 

domstolene kan ændre aftalen. 73 Det indebærer, at ikke hele aftalen rammes af 

ugyldighed, men at et eller flere aftalevilkår bortfortolkes som ugyldige eller for- 

tolkes på en sådan måde, at aftaleindholdet ikke rammes af ugyldighed. 

6.2.14 Aftalelovens § 38c - forbrugerforhold 

Aftalelovens § 38c supplerer § 36, idet den henviser til, at sidstnævnte bestem- 

melse også finder anvendelse på forbrugeraftaler og derudover hjemler tilside- 

sættelse af et aftalevilkår, såfremt dette er i strid med hæderlig forretningsskik 

og bevirker en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til ska- 

de for forbrugeren. Indholdet af aftalelovens § 38c læner sig tæt op ad indholdet 

i aftalelovens § 36, hvorfor det kan diskuteres, om bestemmelsen har et selv- 

stændigt indhold. 

6.3 VIRKNING AF UGYLDIGHED 

6.3.1 Ugyldighed 

Virkningen af, at en aftale erklæres ugyldig, er, at aftalens retsvirkninger eller 

dele heraf bortfalder. Parterne skal således tilbagelevere deres ydelser, ligesom 

der kan indtræde en erstatningspligt. Dette kan ske automatisk, hvorved aftalen 

er en nullitet, eller ved at en af parterne anfægter aftalen. I visse tilfælde kan 

der være tale om, at dele af aftalen opretholdes (f.eks. en fortrolighedspligt), 

selv om hele aftalen i øvrigt erklæres ugyldig. 74 

6.3.1.1 Nullitet 

I helt særlige ugyldighedstilfælde kan det blive statueret, at den indgåede aftale 

skal behandles, som om den aldrig havde eksisteret, dvs. at aftalen er en nulli- 

tet. Det betyder, at aftalen end ikke behøver at blive anfægtet som ugyldig. I så 


74 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, side 363 og 365- 

671 

42

fald skal alle udvekslede ydelser afleveres tilbage, så parterne stilles, som om 

aftalen aldrig var indgået. 75 

6.3.1.2 Anfægtelighed 

Det gælder for de fleste ugyldighedsgrunde, at den aftalepart, der vil påberåbe 

sig ugyldighed, skal anfægte aftalen. Sker dette ikke, har aftalen således fort- 

sat bindende virkning, og parterne er forpligtet af aftalen. 

Anfægtes aftalens gyldighed, må der tages stilling til, hvorvidt ugyldigheden skal 

have virkning i forhold til aftalen fra tidspunktet, hvor aftalen er anfægtet (ex 

nunc), eller allerede fra tidspunktet for aftalens indgåelse (ex tunc). Ved ugyl- 

dighed, der indtræder som følge af aftalens løbende anvendelse, er udgangs- 

punktet ex nunc, mens det ved tilblivelsesmangler, f.eks. svig, er ex tunc. 

6.3.2 Uvirksomhed 

Såfremt alene dele af en aftale tilsidesættes som følge af ugyldighed, anses dis- 

se aftalevilkår som uvirksomme. 76 



43

7. MELLEMMANDSRETTEN - 

FULDMAGTSFORHOLD 

7.1 GENERELT 

Reglerne om fuldmagtsforhold udgør en vigtig del af mellemmandsretten. Kom- 

pendiet er afgrænset til en beskrivelse af reglerne om fuldmagtsforhold. 

Et fuldmagtsforhold optræder, hvor en person (hovedmanden) giver en anden 

person (mellemmanden) fuldmagt, dvs. tilladelse til at indgå en aftale på sine 

vegne med en tredjemand. 

Kendetegnende ved fuldmagtsforhold er, at den aftale, mellemmanden indgår 

med tredjemand, indgås i hovedmandens navn og for hovedmandens regning. 

Dvs. at det er hovedmanden, som bliver berettiget og forpligtet af aftalen og 

hæfter for den. 77 

Hvornår, hvordan og i hvilket omfang en person (fuldmagtsgiver) bindes af en 

aftale indgået af en mellemmand (fuldmagtshaver/fuldmægtig), er således 

genstanden for følgende redegørelse af fuldmagtsreglerne. 

7.2 AKTØRER INDEN FOR FULDMAGT 

De tre aktører i et fuldmagtsforhold er følgende: 

1) Hovedmanden/fuldmagtsgiveren, hvilket er den person, der afgiver en 

fuldmagt. 

2) Mellemmanden/fuldmægtigen, hvilket er den person, der modtager fuld- 

magten fra hovedmanden og dermed kan indgå bindende aftaler med en 

tredjemand i hovedmandens navn og for dennes regning. 

3) Tredjemand, hvilket er den person, der indgår aftale med hovedmanden via 

mellemmanden. 


44

Et fuldmagtsforhold kan herefter illustreres ved følgende opstilling: 

Eksempel: 

Hovedmand (fuldmagtsgiver) - Mellemmand (fuldmægtig) - Tredjemand 

I det følgende benyttes termerne fuldmagtsgiver, fuldmægtig og tredje- 

mand. Fuldmagtsgiveren afgiver en fuldmagt til fuldmægtigen, som således 

får en såkaldt legitimationsret til at indgå aftale med tredjemand på 

vegne af fuldmagtsgiveren. Derved opstår et fuldmagtsforhold. 

7.3 YDRE OG INDRE AFTALEFORHOLD 

Fuldmagtsgiveren i et fuldmagtsforhold som illustreret ovenfor er aftalepart i to 

aftaleforhold, dels i forhold til tredjemand, og dels i forhold til fuldmægtigen. 

Ved et fuldmagtsforhold er der så at sige: 

- et ydre aftaleforhold (mellem fuldmagtsgiveren og tredjemand) 

- et indre aftaleforhold (mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen). 

Det er væsentligt at holde sig den anførte sondring mellem ydre og indre aftale- 

forhold for øje ved gennemgangen af begreberne fuldmagt og bemyndigelse 78 , 

jf. nærmere i det følgende. 

7.4 FULDMAGT OG BEMYNDIGELSE 

7.4.1 Fuldmagt 

En fuldmagt er den tilladelse, som fuldmagtsgiveren giver til fuldmægtigen til 

at handle på sine vegne over for tredjemand. Det er således fuldmagtsgiverens 

viljeserklæring og mellemmandens legitimationsret, der udtrykkes i fuldmagten. 

Hovedmanden er bundet af dispositioner, som fuldmægtigen indgår med en 

tredjemand, når aftalen ligger inden for fuldmagtens grænser. Fuldmagten op- 

træder i det ydre aftaleforhold, da den præsenteres for tredjemand. 

7.4.2 Bemyndigelse 

Bemyndigelse er en form for ekstra aftale, som ligger ved siden af fuldmag- 

ten, som hovedmanden kan indgå i det indre aftaleforhold med mellemmanden. 

Tredjemand præsenteres ikke for denne aftale, som det er tilfældet ved fuld- 

magten. Et eksempel på en bemyndigelse kan være en aftale om, at mellem- 


45

manden kan give tredjemand en rabat på en vare, som fuldmægtigen i henhold 

til fuldmagten kan sælge til tredjemand. 

EKSEMPEL: Ekspedienten 

A ejer en butik, hvor B er ansat som ekspedient og sælger varer i butikken 

til A's kunder, f.eks. C. B har således fuldmagt til at indgå aftale om salg af 

varer til tredjemand, C, på vegne af indehaveren af butikken, dvs. A. 

A og B indgår en aftale sideløbende med fuldmagten, hvorefter B bemyndi- 

ges til at give C en rabat på 10 % på varer i butikken. B er således ved sin 

fuldmagt berettiget til at sælge varer i butikken og samtidig bemyndiget til 

at give 10 % på varerne. A er herefter berettiget og forpligtet af de rets- 

handler, som B indgår med C, når sådanne aftaler ligger inden for fuldmag- 

ten og bemyndigelsens rammer. 

7.4.3 Fuldmægtigens overskridelse af fuldmagt og bemyndigelse 

Aftalelovens §§ 10 og 11 regulerer, hvornår fuldmagtsgiveren er bundet af 

fuldmægtigens dispositioner i relation til henholdsvis fuldmagten og bemyndigel- 

sen. 79 

EKSAMENSTIP: 

Hovedbestanddelen af et fuldmagtsforhold er selve fuldmagten. Den 

anførte forskel mellem fuldmagt og bemyndigelse er væsentlig i re- 

lation til et eventuelt ansvar, hvis fuldmægtigen i en retshandel 

overskrider henholdsvis fuldmagten og bemyndigelsen, da reglerne 

for ansvar i sådanne tilfælde er forskellige, jf. nærmere i det føl- 

gende. 

7.4.3.1 Aftalelovens § 10 

Aftalelovens § 10 omhandler fuldmagt og har følgende ordlyd: 

"Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver 

umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved retshandel, 

som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuld- 

magtens grænser." 


46

Ifølge bestemmelsen bindes fuldmagtsgiveren således alene af fuldmægtigens 

retshandler, når disse ligger inden for fuldmagtens grænser. Det indebærer om- 

vendt, at fuldmagtsgiveren ikke bliver retligt forpligtet af en aftale, hvis aftalen 

ligger uden for fuldmagtens rammer. Fuldmægtigen kan derimod blive erstat- 

ningsansvarlig over for tredjemand, jf. nærmere om aftalelovens § 25 om an- 

svar i tilfælde af fuldmagtsoverskridelse i afsnit 7.8. 

I relation til bemyndigelse opstår der problemer, hvis fuldmægtigen handler 

uden for rammerne af sin bemyndigelse, da tredjemand ikke kender bemyndi- 

gelsens nærmere indhold, da bemyndigelsen alene præsenteres i det indre afta- 

leforhold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. 

7.4.3.2 Aftalelovens § 11 

Aftalelovens § 11 omhandler bemyndigelse og har følgende ordlyd: 

"Har fuldmægtigen ved retshandelens foretagelse handlet i strid med fuld- 

magtsgiverens forskrifter [dvs. bemyndigelse], er retshandelen ikke bin- 

dende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmæg- 

tigen således overskred sin beføjelse." 

Ifølge aftalelovens § 11 bindes fuldmagtsgiveren således, selv om fuldmægtigen 

handler ud over bemyndigelsen, hvis tredjemand var i god tro om fuldmægti- 

gens overskridelse af bemyndigelsen, dvs. hvis tredjemand ikke vidste eller bur- 

de vide, at fuldmægtigen overskred sin bemyndigelse. 80 

Da tredjemand som anført ikke kender indholdet af bemyndigelsen, vil tredje- 

mand ofte være i god tro om, at bemyndigelsen overskrides ved aftaleindgåel- 

sen med den konsekvens, at fuldmagtsgiveren dermed bliver bundet af aftalen. 

7.5 UGYLDIGHEDS- OG FORTOLKNINGSLÆREN I FULDMAGTSFOR- 

HOLD 

7.5.1 Ugyldighed i fuldmagtsforhold 

De almindelige regler i aftalelovens kapitel 3 om stærke og svage ugyldigheds- 

regler gælder også for fuldmagtsforhold. 

I relation til svage ugyldighedsregler er der det særlige ved fuldmagtsforhold, at 

tredjemand sjældent er klar over, at fuldmagtsgiveren kan gøre en svag indsi- 

gelse gældende over for fuldmægtigen. 


47

I praksis løses dette problem ved, at tredjemand kan gøre dispositionen gæl- 

dende over for fuldmagtsgiveren, selv om fuldmagtsgiveren samtidig kan gøre 

en svag ugyldighedsregel gældende over for fuldmægtigen. Fuldmagtsgiveren 

må herefter med andre ord henvises til at rette et erstatningskrav mod fuld- 

mægtigen for det tab, han lider. 81 

Ved stærke ugyldighedsindsigelser bindes fuldmagtsgiveren derimod ikke af af- 

talen. Det gælder, uanset om tredjemand er i god eller ond tro. Imidlertid vil der 

i stedet kunne indtræde et erstatningsansvar for fuldmægtigen, som tredjemand 

herefter kan rette et krav mod, jf. aftalelovens § 25, jf. nærmere afsnit 7.8. 

7.5.2 Aftalefortolkning i fuldmagtsforhold 

Reglerne om aftalefortolkning finder ligeledes anvendelse på fortolkning af fuld- 

magter. 82 Se nærmere om aftalefortolkning ovenfor i afsnit 3. 

7.6 FULDMAGTSTYPER 

I det følgende redegøres for de grundlæggende typer af fuldmagter, der er regu- 

leret i aftaleloven. 83 

Aftaleloven indeholder følgende grundlæggende typer af fuldmagter: 

1) Skriftlig fuldmagt, jf. aftalelovens § 16 84 

2) Særskilt legitimationsfuldmagt, jf. aftalelovens § 13 85 

3) Offentligt bekendtgjort fuldmagt, jf. aftalelovens § 14 86 

4) Stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2 87 

5) § 18-fuldmagt, jf. aftalelovens § 18 88 

7.6.1 Ad 1) - skriftlig fuldmagt, jf. aftalelovens § 16 

En skriftlig fuldmagt adskiller sig fra de øvrige fuldmagter, der ikke er under- 

lagt formkrav, i og med at der gælder et krav om skriftlighed. 









48

Ud over kravet om skriftlighed gælder følgende øvrige krav, der skal være op- 

fyldt, førend betingelserne for en skriftlig fuldmagt efter aftalelovens § 16 er op- 

fyldt: 

1) Dokumentet skal være i fuldmægtigens besiddelse. Det er selve dokumen- 

tet (fuldmagten), der bærer legitimationen. 

2) Dokumentet skal være bestemt til forevisning for tredjemand. Heri ligger 

89 

nærmere, at dokumentet skal være ment til at skulle fremvises til tredje- 

mand. Et brev til fuldmægtigen, der ikke er ment til at blive vist til tredje- 

mand, er ikke en skriftlig fuldmagt i henhold til aftalelovens § 16. 

EKSAMENSTIP: 

Hvis der er tvivl om, hvorvidt dokumentet er ment til at skulle forevises, 

kan man se på, om tredjemands navn er anført, eller om dokumentet bæ- 

rer overskriften "Fuldmagt" eller "Til rette vedkommende". 89 

7.6.1.1 Tilbagekaldelse af en skriftlig fuldmagt 

En skriftlig fuldmagt tilbagekaldes ved, at fuldmagten 

- enten tilbagegives til fuldmagtsgiveren 

- eller tilintetgøres. 

Fuldmægtigen har pligt til at levere fuldmagten tilbage og kan ikke udøve tilba- 

geholdsret i dokumentet, jf. aftalelovens § 16, stk. 2. Hvis dokumentet er bort- 

kommet, kan det erklæres uvirksomt, jf. aftalelovens § 17. 90 

For at være sikker på, at der kan støttes ret på fuldmagten, bør tredjemand sik- 

re sig, at det er det originale dokument, der forevises. 

7.6.2 Ad 2) - særskilt legitimationsfuldmagt, jf. aftalelovens § 13 

En særskilt legitimationsfuldmagt er kendetegnet ved, at fuldmagten er 

meddelt af fuldmagtsgiveren særskilt til tredjemand. Det vil sige, at fuldmægti- 

gen først er legitimeret i henhold til fuldmagtens indhold, når fuldmagtsgiveren 



49

har givet tredjemand en særskilt besked om, at fuldmægtigen har ret til at 

handle efter en fuldmagt. 

En særskilt erklæring er afgivet, når erklæringen er: 

- manifesteret 91 over for tredjemand 

- kommet til tredjemands kendskab, jf. i det hele princippet i aftalelovens § 

7. 92 

7.6.2.1 Tilbagekaldelse 

Af aftalelovens § 13 følger, at fuldmagten er tilbagekaldt, når tredjemand har 

modtaget en særskilt erklæring om tilbagekaldelse af fuldmagten, eller en sådan 

særskilt erklæring er kommet frem til tredjemand. 93 

7.6.3 Ad 3) - offentligt bekendtgjort fuldmagt, jf. aftalelovens § 14 

En offentligt bekendtgjort fuldmagt rettes til en bredere kreds af tredje- 

mænd. Det kan f.eks. ske til almenheden gennem et massemedie via en lokal- 

avis, til en kundekreds eller lignende. Kriteriet for, at den er offentligt bekendt- 

gjort, er, at den er stilet til en større kreds af modtagere i modsætning til aftale- 

lovens § 13, hvor fuldmagten kun rettes til én tredjemand. 


Tilbagekaldelse af en offentligt bekendtgjort fuldmagt sker på samme måde som 

offentliggørelsen, dvs. ved en lignende bekendtgørelse, jf. aftalelovens § 14. 94 

Alternativt kan tilbagekaldelsen ske på en lige så virksom måde, jf. aftalelovens 

§ 14, stk. 2, eller i henhold til aftalelovens § 17, hvorefter den byret, hvor fuld- 

mægtigen har bopæl, kan træffe afgørelse om, hvorledes fuldmagtsgiveren skal 

tilbagekalde fuldmagten. 

7.6.4 Ad 4) - stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2 

Stillingsfuldmagt er en fuldmagt, der tildeles en fysisk person i et ansættel- 

sesforhold 95 , f.eks. en ansat i en butik eller en student på et advokatkontor. 

Den er i modsætning til de øvrige omtalte fuldmagter ikke afgrænset af fuld- 

magtsgiverens viljeserklæringer, jf. ovenfor, men stillingsfuldmagtens grænser 

91 Dvs. tilkendegivet 




95 Jf. dog diskussion i Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008), Gjellerup, 

side 273. 

50

er derimod afgrænset efter de sædvaner og love, der gælder inden for det stil- 

lingsområde, fuldmagten omfatter. 

Der kan således ikke gyldigt indgås aftale mellem fuldmagtsgiveren og fuldmæg- 

tigen om afgrænsningen. Hvis det sker, foreligger en kombination af en stillings- 

fuldmagt og en skriftlig fuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 1 og 2. 

Da grænserne for fuldmagten ikke er direkte fastsat gennem fuldmagtsgiverens 

viljeserklæringer, men gennem lov og sædvane, kan der ofte opstå problemer, 

som relaterer sig til, hvorvidt der er handlet inden for fuldmagten/legitima- 

tionens indhold eller ej. 

7.6.4.1 Fuldmagt og bemyndigelse 

Grænsen mellem fuldmagt og bemyndigelse kan være svær at fastsætte med 

sikkerhed i et ansættelsesforhold. En ansat i en butik kan inden for stillings- 

fuldmagtens grænser have lov til at give en rabat, f.eks. pga. en fejl ved varen, 

uden at der er givet en særskilt bemyndigelse til det. 96 

Det kan være i arbejdsgiverens interesse, at der gives en mindre rabat, mod at 

varen tilsvarende sælges, selv om arbejdstageren ikke direkte har fået bemyn- 

digelse til at yde rabat i sådanne situationer. 

EKSAMENSTIP: 

Det er vigtigt at være opmærksom på ovenstående i et tilfælde, 

hvor en ansat eksempelvis giver en rabat uden at have fået en 

bemyndigelse. Der er her ikke nødvendigvis handlet uden for stil- 

lingsfuldmagten, selv om der ikke udtrykkeligt er givet bemyndi- 

gelse til at yde kunden rabat. Det skyldes som anført, at grænser- 

ne for fuldmagten ikke er direkte udtrykt i viljeserklæringer, men 

følger af lov og sædvaner, og dermed er indholdet af en stillings- 

fuldmagt ikke fast afgrænset. Problemstillingen bør derfor diskute- 

res eller undersøges. 


Tilbagekaldelse sker efter aftalelovens § 15, hvorefter fuldmægtigen fysisk og 

faktisk fjernes fra stillingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at fuldmægtigen er op- 


51

sagt. Dog gælder der modifikation i henhold til aftalelovens § 11, stk. 1, hvoref- 

ter fuldmagtsgiveren ikke bindes, hvis tredjemand er i ond tro om, at fuldmæg- 

tigen er opsagt, selv om fuldmægtigen stadig er fysisk tilstedeværende i stillin- 

gen. 

7.6.5 Ad 5) - § 18-fuldmagt 

§ 18-fuldmagten hviler alene på en erklæring fra fuldmagtsgiveren til fuld- 

mægtigen. Den er dermed særegen i forhold til de øvrige omtalte fuldmagtsty- 

per. Meddelelsen kan både være skriftlig og mundtlig. 

Fuldmagtsgiveren bindes alene af den fuldmagt, der er afgivet, jf. aftalelovens § 

11, stk. 2, sammenholdt med aftalelovens § 18. Selv om tredjemand er i god 

tro, dvs. ikke vidste eller burde vide, at indholdet af § 18-fuldmagten blev over- 

skredet ved aftaleindgåelsen, bindes fuldmagtsgiveren ikke herved. 

Fuldmagtsgiveren bindes således kun inden for de rammer, som han har fastsat 

over for fuldmægtigen. 

52

. 97 

EKSAMENSTIP: 

Da en § 18-fuldmagt kan være skriftlig, kan der være tvivl om, 

hvorvidt der er tale om en § 18-fuldmagt eller en skriftlig fuldmagt, 

jf. aftalelovens § 16. I et sådant tilfælde kan man se på, om fuld- 

magten er ment til at skulle forevises tredjemand, f.eks. hvis fuld- 

magten bærer overskriften "Fuldmagt". Hvis ikke, er der en for- 

modning om, at der er tale om en § 18-fuldmagt. 

Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at en § 18- 

97 

fuldmagt kan foreligge i kombination med en anden fuldmagt. 

7.7 ALMINDELIGE REGLER INDEN FOR FULDMAGTER EFTER 

AFTALELOVEN 

Der gælder en række almindelige regler for alle de ovenfor anførte fuldmagtsty- 

per i aftaleloven. Disse fælles regler omtales i det følgende. 

7.7.1 Substitution 

Hvorvidt fuldmagten indeholder en ret til substitution, dvs. ret til at lade en 

anden fuldmægtig træde i stedet for den fuldmægtig, der er givet fuldmagt, af- 

hænger af, om sådan en adgang fremgår af fuldmagten. 

Hvis der ikke direkte fremgår en substitutionsadgang, må det via fortolkning af 

fuldmagten udledes, hvorvidt en sådan adgang har været indeholdt som en del 

af fuldmagten. Ved vurderingen kan det tillægges vægt, om fuldmagten er af 

personlig eller professionel karakter, f.eks. givet til en bestemt person på grund 

af dennes særlige professionelle erhverv eller omvendt, eller om fuldmagten er 

af mere generel karakter. 

Fuldmagtsgiveren har mulighed for efterfølgende at give en skriftlig eller mundt- 

lig tilladelse til substitution. 98 



53

7.7.2 Uigenkaldelig 

En fuldmagt kan gøres uigenkaldelig. Det indebærer, at fuldmagten ikke kan 

tilbagekaldes. Uigenkaldeligheden indrømmes typisk (alene) for en tidsbegræn- 

set periode. 99 

Fuldmagtsgiveren vil ellers miste sin partsautonomi. I tilfælde hvor uigenkal- 

deligheden er tidsbegrænset, fortolkes vilkåret om tidsbegrænsning i praksis 

indskrænkende. 

7.8 AFTALELOVENS § 25 - FULDMÆGTIGENS ANSVAR OVER FOR 

TREDJEMAND 

7.8.1 Erstatningsansvar 

Såfremt fuldmægtigen har overskredet grænserne for fuldmagten eller indgået 

en aftale med tredjemand uden at have en fornøden fuldmagt, bindes fuld- 

magtsgiveren ikke, jf. ovenfor om aftalelovens § 10, afsnit 7.4.3.1. 

Tredjemand kan i et sådant tilfælde gøre et objektivt ansvar gældende over 

for fuldmægtigen efter aftalelovens § 25. 

Efter aftalelovens § 25, stk. 1, påhviler der fuldmægtigen et objektivt ansvar 

over for tredjemand, når fuldmægtigen: 

- har handlet uden fuldmagt 

- har overskredet sin legitimation/grænserne for fuldmagten. 

Fuldmægtigen skal i disse tilfælde erstatte tredjemand det tab, han lider, ved at 

der ikke kan støttes ret på den indgåede aftale. 

Bestemmelsen er ikke præceptiv. Fuldmægtigen kan derfor aftale med tredje- 

mand, at han ikke er ansvarlig efter aftalelovens § 25. 

7.8.2 Bevisbyrde 

Bevisbyrden for, at der er fornøden fuldmagt, påhviler fuldmægtigen, jf. aftale- 

lovens § 25, stk. 1, 2. pkt. 

Denne bevisbyrde omfatter: 

- enten bevis for, at der var en fuldmagt, der kunne binde fuldmagtsgiveren, 

- eller at fuldmagtsgiveren havde tiltrådt den pågældende aftale. 100 


54

7.8.3 Erstatningsudmåling 

Erstatningen udmåles efter den positive opfyldelsesinteresse, dvs. at tred- 

jemand skal stilles, som om aftalen blev opfyldt. 

7.8.4 Undtagelser til det objektive ansvar, jf. aftalelovens § 25, 

stk. 2 

Der gælder to undtagelser til det objektive ansvar. Disse undtagelser finder ofte 

anvendelse, og dermed er fuldmægtigens ansvar i realiteten ofte begrænset. 

7.8.5 Undtagelserne følger af aftalelovens § 25, stk. 2, 1. og 2. pkt. 

Efter aftalelovens § 25, stk. 2, 1. pkt., er fuldmægtigen ikke erstatningsansvar- 

lig, hvis tredjemand var i ond tro om legitimationsoverskridelsen, eller om at der 

ikke var en fuldmagt. Da fuldmagten fremgår i det ydre aftaleforhold, jf. oven- 

for, vil tredjemand i mange tilfælde være bekendt med, at fuldmagtens grænser 

er overskredet. Dermed foreligger der ofte ond tro hos tredjemand. 

Efter aftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt., fritages fuldmægtigen ligeledes for an- 

svar, hvis fuldmægtigen ikke var vidende om, at den fuldmagt, der blev handlet 

ud fra, var uvirksom. Ansvarsfritagelsen forudsætter i dette tilfælde ligeledes, at 

tredjemand ikke vidste, at fuldmægtigen var uvidende herom. 

Følgende fire forhold skal således foreligge, førend der er ansvarsfritagelse efter 

aftalelovens § 25, stk. 2, 2. pkt.: 

1) Fuldmægtigen skal have handlet i henhold til en fuldmagt. 

2) Denne fuldmagt skal have været uvirksom. 

3) Fuldmægtigen må ikke have været vidende om uvirksomheden. 

4) Tredjemand må ligeledes ikke have været vidende om, at fuldmægtigen ik- 

ke kendte til fuldmagtens uvirksomhed. 

Med de anførte undtagelser begrænses erstatningsansvaret således som anført i 

stort omfang for fuldmægtigen. 101 


101 Jf. Andersen, Mads Bryde: "Grundlæggende aftaleret", 3.udgave, Gjellerup, side 296 

55

BAGSIDE 

Dette kompendium giver et kortfattet, systematisk overblik over de centrale de- 

le af aftaleretten og er bygget op omkring aftaleindgåelse, fortolkning og ud- 

fyldning, ugyldighed samt fuldmagtsforhold. 

Kompendiet er baseret på "Grundlæggende aftaleret", 3. udgave (2008) af Mads 

Bryde Andersen, men kan - grundet opbygning og struktur - anvendes af alle, 

der beskæftiger sig med aftaleret, uafhængigt af læreanstalt og lærebogsgrund- 

lag. 

Kompendiet er ajourført med lovændringer samt retspraksis til og med oktober 

2011. 

Ann Aavild er advokat (L) hos Kromann Reumert, og har tidligere været manu- 

duktør i fagene Familie- og arveret, Formueret II og Formueret III ved Det Juri- 

diske Fakultet, Københavns Universitet. Ann er fortsat tilknyttet Det Juridiske 

Fakultet som ekstern lektor i faget Formueret III. 

Christian U. Weiss Bruhn, Marie A. Skall Joensen og Ulrik A.W.L. Hedegaard er 

alle studerende ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og er ansat 

som stipendiater hos Kromann Reumert. 

København, november 2011 

Ann Aavild Christian U. 

Weiss Bruhn 

56 

Marie A. Skall 

Joensen 

Ulrik A.W.L. 

Hedegaard

STIKORDSREGISTER 

ORD SIDE 

Acceptfristen ...................................................................................... 11 

Adhæsionsaftaler ................................................................................ 29 

Aftalepraksis ...................................................................................... 20 

Aftalt fortolkning ................................................................................ 22 

Agreed documents .............................................................................. 29 

Almindelig hæderlighed ....................................................................... 39 

Anfægte aftalen .................................................................................. 43 

Ansvarsfraskrivelser ....................................................................... 24, 42 

Bemyndigelse ..................................................................................... 45 

Bestemmelser om aftalefortolkning ........................................................ 21 

Bestemmende ..................................................................................... 10 

Branchesædvaner ............................................................................... 21 

Bundet ................................................................................................ 7 

En værge ........................................................................................... 33 

Ex nunc ............................................................................................. 43 

Ex tunc ............................................................................................. 43 

Fejlskrift ............................................................................................ 38 

Forbehold ............................................................................................. 9 

Forfalsket ........................................................................................... 33 

Forhandler ........................................................................................... 8 

Forrang ............................................................................................. 19 

Fortolkning ......................................................................................... 17 

Forudsætningslæren ............................................................................ 40 

Forvanskningen .................................................................................. 39 

Fuldmagt ........................................................................................... 45 

Fuldmagtsgiver ................................................................................... 44 

Fuldmagtshaver/fuldmægtig ................................................................. 44 

Gaveløfter ......................................................................................... 25 

Generalklausul ................................................................................... 39 

Generisk .............................................................................................. 8 

God skik-standarder ............................................................................ 40 

Godtroende løftemodtager.................................................................... 32 

Gyldighedsreglen ................................................................................ 25 

Habilitetsmangler ................................................................................ 32 

Haltende retsforhold ............................................................................ 11 

57

Hovedmanden .................................................................................... 44 

Ikke-voldelig kompulsiv tvang .............................................................. 36 

Indholdsmangler ................................................................................. 32 

Indre aftaleforhold ............................................................................... 45 

Indskrænkende og udvidende fortolkning ............................................... 18 

Kendskab ......................................................................................... 6, 9 

Koncipistreglen ................................................................................... 23 

Kontinuitetshensynet ........................................................................... 27 

Konventionalboder .............................................................................. 42 

Legale acceptfrist ............................................................................... 12 

Legitimationsret ................................................................................. 45 

Lex mercatoria ................................................................................... 28 

Lingvistisk fortolkning ......................................................................... 19 

Lov og ærbarhed ................................................................................ 40 

Løfter .................................................................................................. 6 

Mekanisk tvang .................................................................................. 35 

Mellemmanden ................................................................................... 44 

Mindreårige........................................................................................ 33 

Minimumsreglen ................................................................................. 24 

Nullitet .............................................................................................. 43 

Objektivt ansvar ................................................................................. 54 

Offentligt bekendtgjort fuldmagt ........................................................... 50 

Opfordring til at gøre tilbud ..................................................................... 7 

Opfordring til kunden om at gøre tilbud ..................................................... 7 

Ordlydsfortolkning ............................................................................... 18 

Parternes lov ........................................................................................ 6 

Parternes retsstilling .............................................................................. 7 

Partsautonomi .................................................................................... 54 

Partsbestemt retsgrundlag ...................................................................... 6 

Positive opfyldelsesinteresse ................................................................ 55 

Præceptive lovbestemmelser ................................................................ 41 

Præceptive lovregler ........................................................................... 21 

Påbud .................................................................................................. 6 

Re integra-regel .................................................................................. 10 

Retssystematisk fortolkning .................................................................. 20 

Skriftlig fuldmagt ................................................................................ 48 

Skønsmæssigt .................................................................................... 26 

Speciesgenstand ................................................................................... 8 

Standardaftale ................................................................................... 29 

58

Standardaftaler .................................................................................. 24 

Stillingsfuldmagt ................................................................................. 50 

Stærke og svage ugyldighedsgrunde ...................................................... 32 

Subjektiv fortolkning ........................................................................... 19 

Substitution ....................................................................................... 53 

Svig .................................................................................................. 36 

Særskilt legitimationsfuldmagt .............................................................. 49 

Testamenteret arv .............................................................................. 34 

Tilbagekaldes .................................................................................. 9, 49 

Tilblivelsesmangler ............................................................................. 32 

Tilbud .............................................................................................. 6, 7 

Tvang ............................................................................................... 35 

Tvetydigt ........................................................................................... 17 

Uden forbindtlighed ................................................................................ 9 

Uden obligo .......................................................................................... 9 

Uden ugrundet ophold ......................................................................... 14 

Udfyldning ......................................................................................... 17 

Udkast .............................................................................................. 20 

Udnyttelse ......................................................................................... 37 

Ugyldig .............................................................................................. 42 

Ugyldighed ........................................................................................ 31 

Uigenkaldelig ..................................................................................... 54 

Umyndighed ....................................................................................... 33 

Uoverensstemmende accept ................................................................. 14 

Utilbørlig ........................................................................................... 35 

Uvirksomme ....................................................................................... 43 

Voldelig kompulsiv tvang ..................................................................... 36 

Ydre aftaleforhold ................................................................................ 45 

Årsagssammenhæng ........................................................................... 35 

§ 18-fuldmagten.................................................................................. 52 

59

K R o m A n n R e u m e R T 

K ø b e n h A v n - d A n m A R K 

S u n d K R o g S g A d e 5 

2 1 0 0 K ø b e n h A v n ø 

T e l : 7 0 1 2 1 2 1 1 

c p h @ K R o m A n n R e u m e R T. c o m 

A A R h u S - d A n m A R K 

R å d h u S p l A d S e n 3 

8 0 0 0 A A R h u S c 

T e l : 7 0 1 2 1 2 1 1 

A R h @ K R o m A n n R e u m e R T. c o m 

Kromann Reumerts vision er ”Vi sætter standarden”, fordi vi ikke vil nøjes med at være gode – vi vil være de bedste. Vi leverer værdiskabende løsninger og rådgivning 

med engagement og nærvær. Det opnår vi med fokus på værdierne kvalitet, forretningsforståelse, samarbejdsglæde og troværdighed. Vi er Danmarks 

førende advokatvirksomhed med omkring 600 medarbejdere, hvoraf ca. 320 er jurister. Vores kontorer er i København, Aarhus, London og Bruxelles. 

w w w. K R o m A n n R e u m e R T. c o m 

l o n d o n - e n g l A n d 

4 2 n e w b R o A d S T R e e T 

l o n d o n e c 2 m 1 J d 

T e l : + 4 4 2 0 7 9 2 0 3 0 3 0 

l o n @ K R o m A n n R e u m e R T. c o m 

b R u x e l l e S - b e l g i e n 

R u e d u l u x e m b o u R g 3 

b - 1 0 0 0 b R u x e l l e S 

T e l : + 3 2 2 5 0 1 0 7 0 0 

b R u @ K R o m A n n R e u m e R T. c o m

II. ErstatnIng & KontraKt - aftalErEt - Brinth & Hillerup

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?