Velkommen til Anatomi og fysiologi

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1.
Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Kredsløbsorganer
Blod, lymfe og immunforsvar
Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i
forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække
har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er
den tilgængelig via internettet på hjemmesiden www.dbhome.dk/aogf/ hvorfra den også kan
hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så
nemt som muligt.
Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den
vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på
svaret.
For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få
den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet
om på den.
Jeg håber at du/I får glæde af siderne.
Med venlig hilsen.
Palle Hougaard

Spørgsmål.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 2.
1. Nævn blodets 4 hovedopgaver.
2. Beskriv blodets bestanddele, celler/plasma.
3. Beskriv erytrocytens anatomi.
4. Hvor dannes erytrocytterne, hvor lang levetid har de, og hvor destrueres de ?
5. Beskriv hvordan dannelsen, erytropoiesen styres hormonalt.
6. Nævn 4 stoffer, der har betydning for dannelse af normale og funktionsdygtige erytrocytter.
7. Hvilken funktion har hæmoglobinet i erytrocytterne ?
8. Beskriv ligningen for oxyhæmoglobin/deoxyhæmoglobin.
9. Beskriv destruktionen af erytrocytterne, herunder omsætning af hæmoglobin.
10. Hvad betyder anæmi ?
11. Hvilket parameter anvendes ved måling af “blodprocenten” ?
12. Nævn erytrocytternes 3 hovedopgaver.
13. Beskriv inddelingen af leucocytter.
14. Hvor dannes leucocytter ?
15. Hvilke opgaver har de tre typer af granulocytter ?
16. Beskriv kort dannelsen og modningen af lymfocytter.
17. Beskriv kort dannelsen af monocytterne og deres funktion.
18. Hvad betyder betegnelserne leucopeni, lecocytose og agranulocytose ?
19. Beskriv dannelsen af trombocytter.
20. Beskriv koagulationsprocessen ved en mindre karlæsion.
21. Beskriv koagulationsprocessen ved en større karlæsion + vævsskade.
22. Hvad er fibrinolyse? Beskriv processen.
23. Beskriv plasmaets bestanddele.
24. Hvor dannes plasmaproteinerne ?
25. Nævn 7 funktioner i relation til plasmaet.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 3.
26. Definer syre, base og buffer.
27. Hvad betyder pH ?
28. Hvilken pH har blodet og hvor stort udsving kan organismen tåle ?
29. Nævn 3 buffere i blodet.
- 30. Beskriv H CO /HCO buffersystemet.
2 3 3
31. Tegn og beskriv erytrocytternes funktion ved CO 2 udskillelsen.
32. Beskriv kort ABO- og Rhesusblodtyperne.
33. Nævn de vigtigste elementer i lymfesystemet.
34. Beskriv lymfeknudernes opbygning og funktion.
35. Beskriv miltens placering, opbygning og funktion.
36. Beskriv brisselens placering, opbygning og funktion.
37. Beskriv 5 forskellige former for naturlig uspecifik immunitet.
38 Beskriv T-lymfocytternes andel i den specifikke immunitet, cellulær immunitet.
39. Beskriv B-lymfocytternes andel i den specifikke immunitet, humoral immunitet.
40. Nævn symptomerne ved betændelse.
41. Forklar forskellen mellem aktiv- og passiv immunisering.

Svarnøgle.
Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 4.
1. * Transport af stoffer til og fra organismens celler.
* Regulere organismens syre/base ligevægt.
* Immunforsvar.
* Deltager i varmereguleringen.
2. Se skema
3. Erytrocyt: Bikonkav, ca. 7,5 my i diameter, 2 my i tykkelse.
Kerneløs celle omgivet af elastisk cellemembran med antigener for blodtype.
Antal: ca 5 mill. pr. mikroliter.
4. * Dannes i den røde knoglemarv, i fosterstadiet i lever og milt.
* Destrueres i lever, milt og røde knoglemarv af makrofager.
* Levetid: ca 120 dg.
5. Ved O 2 ↓ i nyrearterier → frigivelse af enzymet erytrogenin til blodet → omdanner et
plasmaprotein til hormonet erytropoitin (EPO) → stimulerer den røde knoglemarv til øget
produktion af erytrocytter.
6. * Fe + + : Del af hæmoglobinmolekylet, binder O 2 . Fe + + ↓ → små erytrocytter med nedsat
mængde hæmoglobin.
* B 12 vit: Betydning for dannelse af normale funktionsdygtige erytrocytter.
* Intrinsic faktor: Fra parietalcellerne i ventriklen - transportprotein nødvendig for B 12
optagelse i tarmen. B 12 ↓ → perniciøs anæmi med store erytrocytter med svag cellemembran,
der nemt hæmolyserer.
* Folinsyre: Betydning for dannelse af normale funktionsdygtige erytrocytter.
Folinsyre ↓ → store erytrocytter med svag cellemembran, der nemt hæmolyserer.
7. Hæmoglobin binder O 2 under transport fra alveoler til celler, virker som buffer i syre/base
reguleringen.
8. Hb + O 2 ↔ HbO 2
9. Erytrocytter destrueres af makrofager i lever, milt og knoglemarv.
* Proteindelen globin nedbrydes til aminosyrer, der genanvendes til opbygning af nye
proteinstoffer.
* Porfyrindelen, hæm, fraspaltes Fe + + som transporteres til røde knoglemarv af
plasmaproteinet, transferin eller deponeres i leveren. Porfyrin omdannes i leveren til
galdefarvestoffet billirubin, der udskilles med galden.
10. Anæmi betyder »blodmangel«.
11. Hb måles i mmol/l.
12. * Transport af O 2
* Transport af CO 2
* Buffer.
13. Se skema

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 5.
14. Leucocytter: Dannes af stamceller i den røde knoglemarv.
15. Basofile: Indeholder heparin og histamin, deltager i betændelsesprocessen.
Eosinofile: Fagocytose af antigen/antistof komplekser.
Neutrofile: Fagocytose af mikroorganismer og fremmede proteiner.
16. Dannes af stamceller i den røde knoglemarv.
* B lymfocytter modnes i knoglemarven → lymfeknuder og milt.
Aktiveres af antigener:
* Plasmaceller, der danner immunoglobuliner.
* Hukommelsesceller.
* T lymfocytter modnes i thymus → lymfeknuder og milt.
Aktiveres af antigener:
* T dræberceller.
* T undertrykkelsesceller.
* T hjælpeceller.
* T hukommelsesceller.
17. Monocytter modnes i blodbanen, vandrer ud i vævene og vokser til makrofager
Funktion: Fagocytose.
Osteoclaster: Sammensmeltning af flere monocytter.
18. Leucopeni: For få leucocytter.
Leucocytose: For mange leucocytter.
Agranulocytose: Ingen leucocytter.
19. Thrombocytter: Dannes fra stamceller i den røde knoglemarv, megakaryocytter, der fra
deres cytoplasma afsnører små kerneløse celler med granula, indeholdende thromboplastin og
karkontraherende stoffer.
20 Ved mindre karlæsioner vil frilagt kollagen i endotelcellerne bevirke aggregation af
trombocytter i læsionen → frigivelse af stoffer fra granula → dannelse af pladethrombe +
karkontraktion.
21. Ved karlæsioner med vævsskade vil frigivet vævstromboplastin + pladetrom-
boplastin bevirke start af koagulationsprocessen hvori indgår 12 koagulations
faktorer. Sidste del af processen:
Fibrintrådene samler blodcellerne i et koagel i læsionen og standser dermed blødningen.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 6.
22. Fibrinolyse: opløsning af et koagel, fibrintråde.
23. Se skema
24. Alle plasmaproteiner, bortset fra gammaglobulin, dannes i leveren.
25. * Betydning for blodets koagulation.
* Resistens over for infektioner.
* Stoftransportør, vitaminer,hormoner m.v.
* Binder fedtstoffer → vandopløselige.
* Tildeler plasmaet et kolloidt osmotisk tryk.
* Buffer.
* Proteinreserve.
26. Syre: Et stof, der er istand til at afgive H + ioner.
Base: Et stof, der er istand til at optage H + ioner.
Buffer: Et stof, der er istand til at neutralisere mindre mængder syre eller base uden at pH
værdien ændres.
27. pH er et udtryk for et stofs surhedsgrad og er den neg. logaritme til brintionkoncentrationen
i stoffet.
pH 7 = neutral. pH ↓ = sur. pH ↑= basisk.
28. pH 7,4 (7,35 - 7,45). Ydergrænser for pH 6,8 - 7,8.
29. * Hb.
- * H CO - HCO .
2 3 3
* Plasmaproteiner.
30. CO + H O ↔ H CO ↔ H 2 2 2 3 + - + HCO3 31.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 7.
32. Blodtyper:
Erytrocyt Plasma
A : antigen A antistof B.
B : antigen B antistof A.
AB : antigen AB uden antistof.
0 : uden antigen antistof AB.
Erytrocyt Plasma
Rhesus pos. : D antigen uden antistof.
Rhesus neg. : uden D antigen uden antistof.
33. Lymfesystemet omfatter:
* Lymfekar med lymfeknuder.
* Lymfatisk væv- og organer.
* Lymfocytter.
34. Lymfeknuder, Nodi er indskudt som “filtre” i lymfekarrene. Ca. 1⁄2 - 1 cm. i diameter og
omgivet af bindevævskapsel. Er forbundet med flere afferente og et efferent lymfekar.
Indvendig opbygget af bindevæv, blodkar og store mængder lymfocytter og makrofager.
Funktion:
* Filtrering af lymfen.
* Destruktion af fremmede stoffer, bakterier og løse celler mv.
* Aktivering af det specifikke immunforsvar ved aktivering af lymfocytterne.
35. Milten, Lien er placeret opadtil/bagtil i venstre side af abdomen bag bugspytkirtel og
mavesæk. Omgivet af en bindevævskapsel og inddelt i segmenter af bindevævsbjælker.
Indeholder som lymfeknuderne store mængder lymfocytter og makrofager samt et omfattende
blodkapillærnet.
Funktion:
* Filtrering af blodet.
* Fagocytose af fremmede stoffer, celler og mikroorganismer.
* Destruktion af erytrocytter.
* Aktivering af specifikke immunforsvar ved aktivering af lymfocytterne.
* Blodreserve.
* Bloddannelse i fosterstadiet.
36. Brisselen, Thymus er en kirtellignende struktur placeret bag øverste del af sternum i
mediastinum.
Funktion:
* Modning af T-lymfocytter ved påvirkning af hormonet thymosin fra thymuscellerne.
37. Hud og slimhinder yder effektiv modstand overfor mikroorganismer:
* Naturlig bakterieflora optager pladsen for andre mikroorganismer.
* Fedtsyrer fra talgkirtler hæmmer bakterievækst pga. pH ↓.
* Lysosym i tårer, sved og slimhinder dræber bakterier.
* Cisternefunktion, urinen skyller bakterier ud fra urinvejene.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 8.
Akutfaseproteiner dannes af forskellige celler ved møde med antigen, proteinerne bindes til
antigenet og tiltrækker fagocytterende celler.
Komplement er et “kaskadesystem” af plasmaproteiner, der ved aktivering har flere
funktioner:
* Ødelægger bakteriernes cellemembraner.
* Aktiverer betændelsesprocessen.
* Optræder som kemotaksin, tiltrækker fagocytter.
* Opsoninvirkning, binder antigen til makrofagernes celleoverflade → fagocytose.
Interferon er et protein dannet af virusinficerede celler - trænger ind i “raske” celler og hindre
dermed virusangreb på disse celler.
Fagocytter:
* Neutrofile granulocytter og makrofager fagocytterer antigener.
38. T-lymfocytterne modnes i thymus → blod, lymfeknuder, milt og andet lymfatisk
væv. Aktiveres af antigen præsenteret af en makrofag, der samtidig danner interleukin
1. Interleukin 1 stimulerer de aktiverede T-lymfocytter til celledeling og udskillelse af
interleukin 2. De nye T-celler, T-lymfoblaster, vil når de møder antigen af interleukin 2
omdannes til effektorceller i form af
* Killercells, der destruerer antigen.
* Helper cells, danner lymfokiner, der tiltrækker fagocytter, stimulerer B-lymfocytterne
samt stimulerer diapedesen.
* Suppressorcells, hæmmer T- helpercells.
* Memo cells, husker antigenet efter infektionen.
39. B-lymfocytterne modnes i knoglemarven → lymfeknuder, milt og andet lymfatisk væv.
Aktiveres af antigen → deling til B-lymfoblaster, der af lymfokiner fra T- helper cells og
makrofager stimulerer dennelsen af
* Memo cells og
* Plasma-celler, der danner specifikke Immunglobuliner: IgA, IgE, IgG, IgM og IgD.
Virkning af immunglobuliner/antistoffer:
* Aktiverer komplementsystemet.
* Kemotaksi.
* Hæmmer virusindtrængen i celler samt toxinskade på celler.
40. * Rødme, pga. øget blodtilstrømning.
* Hævelse, lokalt ødem. pga. øget kapillærpermeabillitet.
* Varme, pga. øget blodtilstrømning.
* Smerte, pga. tryk (ødem).
41. Ved aktiv immunisering tilføres organismen antigener i svækket /dræbt
form hvorefter der dannes specifikke antistoffer = vaccination.
Ved passiv immunisering tilføres organismen specifikke antistoffer dannet af andre f.eks.
* TAT = antistof mod tetanus.
* “Gammaglobulin” , der indeholder mange forskellige antistoffer.
* IgA, der overføres fra moder til foster samt findes i modermælk.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 9.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 10.