Anlæg og pleje - Hunsballe Frø A/S

Plænegræs
Anlæg og pleje

Lidt om græstyper
Græs er ikke bare græs. Det gælder især, når der skal vælges
græs til plænebrug. De enkelte græsarter (fx alm. rajgræs, rødsvingel
og engrapgræs) har nemlig helt forskellige egenskaber.
Inden for hver art findes forskellige sorter, og sorternes egenskaber
kan ligeledes variere betydeligt. Det gælder fx med
hensyn til tørkeresistens, bladfarve, skudtæthed, tilvækst og
bladbredde.Ved at variere sammensætningen af disse arter og
sorter skaber man forskellige blandinger til forskellige formål.
Desuden skelner man mellem turfgræs og almindeligt (ikke
turf) græs. Hunsballe Frø’s turf-blandinger består af turfsorter,
der efter en 3-årig afprøvning hos Danmarks JordbrugsForskning
har opnået anerkendelse til plænebrug (S-mærkede sorter).
Vælg den rigtige blanding
Blanding
Villa-blanding
45% alm. rajgræs
45% rødsvingel
10% engrapgræs
Villa-turfblanding
40% alm. rajgræs
40% rødsvingel
20% engrapgræs
Park-blanding
60% rødsvingel
40% engrapgræs
Golf-turfblanding
60% rødsvingel
40% engrapgræs
Special-turfblanding
15% alm. rajgræs tidlig
15% alm. rajgræs sildig
40% rødsvingel
15% engrapgræs
15% alm. rapgræs
Udsæd
pr. 100 m 2
3,5 kg
3 kg
2,5 kg
2,5 kg
3 kg
Såtid
Forår,
forsommer
og efterår
Forår
og efterår
Forår,
men bedst
efterår
Forår,
men bedst
efterår
Forår
og
efterår
Hunsballe Frø’s turftyper udmærker sig ved:
• Lav tilvækst
• Stor slidstyrke
• Høj skudtæthed
• God sygdomsresistens
• God overvintringsevne
• Udkonkurrerer ukrudt
Hunsballe Frø’s almindelige plænegræsblandinger består også
af specielt udvalgte sorter, men disse sorter vokser som regel
lidt hurtigere og giver knap så tætte plæner som blandinger af
turfsorter. Græsplæner tilsået med almindelige sorter er dog
meget robuste og er desuden billigere, idet produktionsomkostningerne
for disse sorter normalt er lavere.
Beskrivelse
En af de mest gennemprøvede og prisbillige blandinger.
Kan anvendes næsten overalt og giver en robust
og hurtigt etablerende græsplæne.
Består af specielle turfsorter, der kræver mindre
klipning. Spirer hurtigt frem. Græsset kan trives
under meget forskellige forhold og giver en meget
slidstærk og robust plæne.Velegnet til de fleste formål.
Kan udsås i såvel sol som skygge.Velegnet til
reparation af plæner, der i forvejen indeholder alm.
rajgræs.
Spirer forholdsvis langsomt frem, men kan gro
under de fleste vækstforhold. Giver en meget vinterfast
plæne, der kan tåle skygge og tørke samt en
del slid.
Sammensat af turfsorter specielt forædlet til plænebrug.
Etableres forholdsvis langsom. Ideel som prydplæne.
Plænen bliver meget tæt, kræver kun lidt
klipning og kan modstå både slid og tørke.Tåler
særlig tæt klipning.Velegnet til reparation af bestående
plæner.
Består af turfsorter. Spirer hurtigt frem og danner
en slidstærk og alsidig plæne, der kan trives i såvel
sol som skygge og på både tørre og fugtige arealer.

Anlæg af græsplænen
Græsplæner kan sås fra april til og med oktober. Bedste resultat
fås ofte i september, hvor jordtemperaturen stadig er
nogenlunde høj, og hvor fugtighedsforholdene er gode.
For at en græsplæne kan udvikle sig tilfredsstillende, er det vigtigt
med en tilpas porøs jord, der tillader vandnedsivning og
rodvækst.
1. Pløj eller grav jorden og fjern sten, trærødder, græstørv,
byggeaffald m.m.
2. Grovplanering.
3. Evt. jordforbedring. Svær jord tilføres sand, og let jord
tilføres muld. Tilsæt ca. 10 cm sand/muld og bland det ved
fræsning.Tilfør kalk hvis reaktionstallet (Rt) er under 6 og 7
for henholdsvis sandjord og lerjord.
4. Sammentrædning af jorden for at fjerne bløde pletter og
luftlommer. Herved undgås det, at plænen bliver ujævn. En
alm. havetromle kan ikke bruges til dette formål.
Pleje af græsplænen
Gødskning
Græsset har behov for næringsstoffer for at opfylde kravene
om en flot, tæt og slidstærk plæne.Tilførsel af gødning betyder
øget vækst og dermed øget klippebehov. Men gødskning er
absolut nødvendigt for at få en flot plæne, der skal kunne modstå
tørke, sygdomme, slid, ukrudt og mos.
Generelt vil flere udbringninger af gødning med mindre doseringer
pr. gang give græsset en mere ensartet vækstrytme og
ikke den eksplosive vækst, man ofte ser ved færre gødskninger
med større mængder pr. gang.
Græsplæner gødes med en NPK gødning, som bør indeholde
svovl og magnesium. (N = kvælstof, P = fosfor, K = kalium). Etablerede
plæner har ofte brug for N, P og K nogenlunde i det
forhold som findes i NPK 15-2-17. Med års mellemrum eller
hvis man ikke er tilfreds med græssets kvalitet, kan det være
en god idé at få lavet en jordprøve og derefter ud fra denne
regulere på gødningstildelingen.
Forslag til gødskning
Ca. 2 kg NPK 15-2-17 pr. 100 m 2 pr. gang (først i april, ca. 1.
juni, ca. 1. august og sidst i september).
Husk at gøde på en tør plæne for at undgå svidninger, men gerne
forud for regn, så gødningen hurtigt bliver opløst.
Kalk
Ved at tilføre kalk nedsættes jordens surhedsgrad (pH øges).
Det betyder, at græsset kan udnytte næringsstofferne bedre,
5. Finplanering. Træk en stige eller planke hen over jorden
og udjævn ujævnheder med en rive.
6. Grundgødskning. Tilfør ca. 3 kg blandingsgødning som fx
NPK 12-5-14 pr. 100 m 2 .
7. Riv arealet over for at få gødning og jord blandet. Fjern samtidig
de sidste sten, jordklumper og ukrudtsrødder.
8. Såning. Bland frøene inden såning. Brug evt. en såvogn for
at opnå en jævn såning. Så gerne af 2 gange vinkelret på hinanden.
8. Hvis der sås med hånden, er det en god idé at opdele arealet
i mindre stykker og dele frøet i et tilsvarende antal portioner.
Så gerne både på kryds og tværs for at opnå en jævn fordeling
af frøene.
8. Dæk frøene ved rivning med 1/2 cm jord. Pas på ikke at rive
frøene sammen i “klynger”.
9. Troml evt. jorden for at bevare jordfugtigheden omkring
frøene.
øge væksten og derved modstå ukrudt, slid, sygdomme og tørke.
Kalk tilføres normalt udenfor græssets vækstsæson fx sent
efterår. Kalk tilføres ikke nødvendigvis hvert år. En jordprøve
kan afsløre om jorden er kalktrængende. For haveejeren er
jordprøven dog ofte dyrere end en kalkning - til gengæld kan
en jordprøve danne grundlag for flere års kalknings- og gødskningsstrategi.
Klipning
Når det nyfremspirede græs er 5-8 cm højt skal det klippes 1.
gang. Klippehøjden sænkes gradvist til 3-4 cm, som er alm. klippehøjde.
Turfblandinger og især turfblandinger uden alm. rajgræs
tåler lavere klippehøjde.
For lav klipning svækker rodnettet, fordi græsset bruger al
energi på at danne nye bladskud, hvorfor plænen bliver mindre
modstandsdygtig overfor fx sygdomme, tørke og slid. For lav
klippehøjde favoriserer desuden visse arter af 2-kimbladet
ukrudt, mos og enårig rapgræs, der er et ukrudtsgræs, der tåler
ekstrem lav klippehøjde. Omvendt vil for høj klipning reducere
dannelsen af sideskud, hvorved plænen dels bliver mindre
tæt og dels kan blive lys i bunden pga. lysmangel. (“Høje” planter
skygger mere end lave planter).
Regelmæssig klipning holder plænen i form og giver et tæt og
kraftigt græstæppe, hvor ukrudt har svært ved at trives. Klip
kun 1-2 cm af pr. gang og klip ikke mere end 1/3 af bladets
længde af pr. gang. I tørkeperioder bør klippehøjden øges.
Udover regelmæssige og passende klipninger fås den flotteste
plæne ved at have skarpe knive på plæneklipperen, skifte klip-

Pleje af græsplænen
peretning fra gang til gang og ved at fjerne det afklippede
græs. Det afklippede græs kan dog under visse betingelser
blive liggende og har da en vis næringsværdi for
plænen.
Ukrudt
Nysåede plæner
I almindelig jord kan der i de øverste 20 cm findes op
mod 500.000 ukrudtsfrø pr. m 2 . Ukrudtsfrø, som ligger i
jorden, vil altid have et forspring i forhold til nysået græs,
da det nysåede græs skal bruge nogle dage til at opsuge
vand, inden den egentlige spiringsproces begynder. Derfor
kan nysåede plæner ofte ligne ukrudtsmarker i
begyndelsen. Passes plænen med gødning og klipning, stimuleres
græsset på bekostning af ukrudtet. Hvis ukrudtet
tager overhånd, så brug et ukrudtsmiddel efter nogle
måneder.
Etablerede plæner
En græsplæne fyldt med ukrudt nedsætter græssets skudtæthed
og dermed plænens slidstyrke. Omvendt kan en
plæne helt uden ukrudt være svær at opnå. De fleste
ukrudtsarter tåler ikke den hyppige klipning, så de vil forsvinde
af sig selv. Nogle ukrudtsarter dør (udvintrer) i
løbet af vinteren. Tilbage er de varige ukrudtsarter, der
har en lav udbredt vækst eller som kan trives under klippehøjden.
Disse arter må bortluges eller behandles
kemisk med et godkendt middel.
Mos
Mos er ikke årsagen til, at man har en dårlig plæne. Mos
kommer fordi, græsset har for dårlige forhold, hvilket
kan være mangel på næringsstoffer, for lidt lys, for megen
fugtighed, sur jord (lav pH) eller for lav klippehøjde.
Den bedste måde at bekæmpe mos på er at give græsset
optimale vækstbetingelser. Det hjælper med andre ord
ikke at fjerne mosset, hvis man ikke også fjerner årsagen
til, at det er kommet.
Vanding
Etablerede plæner
På trods af at en græsplæne kan svides totalt af i en tørkeperiode,
så bliver plænen normalt grøn igen, når der
kommer regn. Vanding af græsplæner bør derfor som
hovedregel undgås. Selv om man vil have en grøn plæne
hele sommeren bør vanding først påbegyndes ved tydelig
vandmangel. Er man først begyndt at vande, er det nødvendigt
at fortsætte til tørkeperioden er slut. Små hyppige
vandinger gør næsten mere skade end gavn, da vandet
alligevel ikke når ned til det dybere rodsystem, hvorfra
vand og næring skal hentes i tørkeperioder. Derfor er
vanding med minimum 25 mm ad gangen at foretrække.
Vanding udføres bedst om natten, hvor fordampningen er
mindst.Vanding efter en regnbyge på fx 10 mm midt i en
tørkeperiode er ganske fornuftigt - nu kan man blot nøjes
med at tilføre 15 mm.
Nysåede plæner
Etablering af en nysået plæne ved hjælp af vanding bør
ligeledes undgås, idet rodnettet derved kun udvikles i de
øverste lag (især ved sjatvanding). I en længerevarende
tørkeperiode har græsset således ingen mulighed for at
hente vand og næring fra de lidt dybere jordlag. Er man
først begyndt at vande, er det her ekstra vigtigt at
fortsætte. Græsset er allermest sårbar i de tidligste
vækststadier før synlig (overjordisk) fremspiring. Et frø
kan kun spire én gang, og har man netop vandet så meget,
at frøet har optaget vand og sat det første spæde
rodskud, som derefter omgående udtørrer - ja så er frøet
og dermed planten gået til grunde.

Anden pleje
Rivning
En græsplæne har godt af at blive revet godt igennem
flere gange i løbet af året. Rivning har til formål at fjerne
visne skud (især om foråret), blade og andet affald og dermed
skabe livsnødvendigt lys og luft til græsset.
Plæneluftning
Plæneluftning, også kaldet vertikalskæring, er det samme
som en virkelig kraftig gennemrivning. Formålet er igen at
skabe lys og luft til græsset, hvorved vækst og skuddannelse
stimuleres. Plæneluftning foretages efter behov fx
én gang om året. Til formålet er det bedst at leje en
plænelufter/vertikalskærer, som man kører hen over
plænen som en plæneklipper, men man kan også få en rive
med specielle tænder til formålet. Lige efter en veludført
plæneluftning kan plænen se medtaget ud, men den bliver
hurtig flot igen - og flottere end inden luftningen. Det kan
ofte være en god idé at kombinere plæneluftning med
eftersåning og tilførsel af topdressing.
Topdressing
For at holde plænen plan og for at forbedre græssets
vækstbetingelser kan man tilføre plænen topdressing,
som er en blanding af sand/grus og sphagnum. Topdressing
spredes i et tyndt lag på højst 1/2 cm ud over plænen
efter gennemrivning/plæneluftning og evt. eftersåning
med græsfrø. Hvis der er dybe huller i plænen, skal der
selvfølgelig her tilføres mere end 1/2 cm topdressing, og
der skal eftersås fx ved at blande græsfrø i topdressingen.
Eftersåning
Uanset hvor godt man passer sin græsplæne, kan det blive
nødvendigt at efterså med græsfrø, fordi plænen er
blevet tynd og åben eller der er opstået bare pletter. Det
er også muligt med 2 eller flere kørsler med plænelufter,
eftersåning og topdressing at forny en gammel udtjent
plæne.
Eftersåning foretages så vidt muligt med en græsblanding,
der sammensætningsmæssigt svarer til den eksisterende
plæne. Golf-turfblanding er velegnet til eftersåning af eksisterende
plæner, hvor man ikke kender sammensætningen,
og Villa-turfblanding er velegnet til eftersåning af
plæner, der indeholder alm. rajgræs, og hvor man ønsker
et hurtigt resultat. Udsædsmængden til eftersåning er
1-3 kg pr. 100 m 2 .
Al plænegræsfrø har en meget høj spireevne. Kunsten ved
eftersåning (og for den sags skyld også ved nysåning) består
i at give græsfrøene de bedste spiringsbetingelser.
Eftersåning lykkes bedst:
• hvis græsfrøene har kontakt med fugtig jord.
• hvis eftersåningen foretages i forbindelse med vertikalskæring,
fjernelse af vissent plantemateriale og
tilførsel af topdressing.
• hvis eftersåningen foretages om efteråret.
• hvis eftersåningen af bare pletter med komprimeret
jord først sker efter jorden er løsnet med en havegreb
og derefter revet, så der er 1 cm løs muld.
• hvis det eftersåede areal fredes, indtil græsset kan tåle
belastning.

Hunsballe Frø har siden 1918 primært beskæftiget sig med
avl og salg af græs- og kløverfrø. Frøet bliver behandlet på firmaets
to renseanlæg i hhv. Holstebro og Slagelse. Disse anlæg
hører til de mest moderne i verden.
Afsætningen sker både på det danske marked og til eksport.
Hunsballe Frø’s sortiment til det danske marked omfatter
udover plænegræsfrø blandt andet også kløver- og græsfrø til
landbruget samt frø til vildtpleje og dækafgrøder. Rekvirer
venligst specialbrochurer.
Det er vort håb, at vi med denne plænegræsbrochure - og
med vore plænegræsfrø - kan bidrage til smukke græsplæner
overalt i Danmark.
– kvalitet bygget på tradition…
Hunsballe Frø, Holstebro.
Om Hunsballe Frø A/S
HUNSBALLE FRØ A/S
JYLLAND: SJÆLLAND:
ENERGIVEJ 3 HUNSBALLEVEJ 6, SØRBY
7500 HOLSTEBRO 4200 SLAGELSE
TLF: 97 42 05 33 · FAX: 97 42 01 74 TLF: 58 57 14 70 · FAX: 58 57 14 89
Hjemmeside: www.hunsballe.dk E-mail: hunsballe@hunsballe.dk
ROUNBORGS GRAFISKE HUS · HOLSTEBRO