Nyhedsmail nr. 22 - TRYK HER (1.395 KB) - Jenle
Nyhedsmail nr. 22 - TRYK HER (1.395 KB) - Jenle
Nyhedsmail nr. 22 - TRYK HER (1.395 KB) - Jenle
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Aakjærselskabet<br />
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. <strong>22</strong><br />
<strong>Jenle</strong>, den <strong>22</strong>. april 2013<br />
Fra formanden s. 2<br />
Generalforsamlingen<br />
s. 7<br />
Forslag l nye<br />
vedtægter s. 8<br />
Nye udsllinger s. 9<br />
Forskning i Aakjærs<br />
forfaerskab s. 13<br />
Fra en bogsamlers<br />
hylder s. 17<br />
Nyhed s. 19<br />
I Aakjærs fodspor s. 20<br />
Fakta om<br />
Aakjærselskabet s. 28<br />
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ <strong>TRYK</strong> www.jenle.dk
Foto: Hans Frederiksen<br />
Onsdag den 20. marts klokken 09:00 mødte 31 frivillige op på <strong>Jenle</strong> klar<br />
l at modtage bøgerne fra trykkeriget. Som aalt kom vognmanden<br />
præcis klokken 10:00. Han afleverede 2.000 bøger, smudsomslag, plast‐<br />
lommer l CD’er og 35.000 brochurer. Cd’en fra Peter Abrahamsen var<br />
ankommet den 19. marts.<br />
På Aakjærselskabets årsplan var der afsat 2 dag l pakningen, men runerede<br />
folk, der har været med rigg mange gange, fik hurgt organiseret arbejdet.<br />
Klokken 17:30 var godt 1.200 breve afleveret på postkontoret i Jebjerg.<br />
”Som dybest<br />
brønd”<br />
120,‐ kr.<br />
pr. CD.<br />
2<br />
I Kanten<br />
Af Den<br />
Gule<br />
Lupin
”Bondens Søn” er<br />
Jeppe Aakjærs<br />
første roman.<br />
Aakjær havde ved<br />
udgivelsen i 1899<br />
allerede slået sit<br />
navn fast som<br />
forfaer ‐ med udgivelsen af<br />
pamfleen ”Missionen og dens<br />
høvding”.<br />
Alligevel tøvede forlagene med denne<br />
udgivelse. Det var der to hovedgrunde l.<br />
Bogen havde meget lange passager med<br />
samtaler på dialekt. Køberne var derfor<br />
afgrænset l jyder og andre, der havde<br />
kendskab l det jyske. I dag er det et noget<br />
større problem end det var ved førsteud‐<br />
givelsen. Sproget var dengang ikke så præget<br />
af centralstyrede medier som i dag, men<br />
dansk var mere åben for de skrilige<br />
dialekter. Denne ændring i forståelsen af det<br />
danske sprog må vi konstant tage med ved<br />
udgivelserne, hvor Aakjær har fastholdt<br />
samtalerne på dialekt.<br />
For Aakjær havde dialekten i det talte sprog<br />
meget stor betydning for den personkarakter<br />
han ønskede at anvende. Vi har ikke en<br />
autoriseret skrivemåde for dialekter, så<br />
Aakjær måe anvende en fonesk<br />
3<br />
omskrivning fra talt dialekt l<br />
skrisprog. Få danske forfat‐<br />
tere har mestret denne opgave<br />
som Aakjær. Samdig havde<br />
han kendskab l et stort<br />
landområdes meget forskellige<br />
dialekter. Selvom der mellem<br />
Salling og Fjends er få<br />
kilometer, så er udtalen af et<br />
skrevet dialektord meget forskelligt. Det kan i<br />
Aakjærselskabets fortælle– og dialektgruppe<br />
give anledning l mange diskussioner—også<br />
her godt 100 år eer, at det er forfaet.<br />
Aakjær var godt klar over, at det kunne give<br />
vanskeligheder, hvorfor han også forsynede<br />
teksterne med fodnoter, hvor de vanskeligste<br />
ord blev forklaret. Han kunne selvfølgelig<br />
have gjort det meget leere at læse, hvis han<br />
havde fastholdt en ”højdansk” stavemåde.<br />
Men Aakjær var klar over at tænkemåder var<br />
ved at gå tabt. Nå Aakjær beskriver en person<br />
og giver vedkommende en funkon, så er det<br />
ikke ligegyldig, hvor vedkommende kommer<br />
fra. Sproget afslører det sted, hvor moders‐<br />
målet og hvilken historie man er indfældet i.<br />
Det siger utrolig meget om personens måde<br />
at agere på. Aakjær lader derfor også<br />
topografiske steder få eget liv—uden at der<br />
er tale om panteisme. I Engkjær har to<br />
elementer stor betydning, Heden og åen. De<br />
to elementer er begge med l at forme<br />
sproget, at give næring l præcise begreber<br />
og at skabe den vitalitet som Aakjær lægger
ind i naturen, hvilket senere kommer klart l<br />
udtryk i ”Jeg lægger mig i læet her” og<br />
præcist i ”Jeg er havren”.<br />
Det andet er Aakjærs forhold l det urbane.<br />
Samdig med, at han skriver ”Bondens Søn”<br />
er han bosiddende i København, men er rejst<br />
l Jebjerg for at skrive. Han har forladt lands‐<br />
byen Aakjær, har giet sig med Marie<br />
Bregendal og med hende fået sønnen Svend<br />
og uddanner sig i København og opdager, at<br />
det egentlige naturlige og selvfølgelige<br />
dannede liv er i Engkjær (Aakjær). Det er sk<br />
imod dens tendenser, hvor magten er<br />
bosiddende i ’hovedstaden’ og hvis beboere<br />
tager på beskuelsesrejser l ”Provinsen”. I<br />
den sammenhæng bør man ikke glemme, at<br />
provinsen historisk betyder ”et landområde<br />
som er underlagt et overherredømme”.<br />
Romanen gik direkte mod dens tendens,<br />
som Aakjær eerfølgende oe gjorde. Han<br />
ville fortælle om livet på landet i posive<br />
vendinger, men også det negave ‐ så som<br />
underskud af uddannelsesmuligheder og de<br />
usle sociale forhold de tyende levede under.<br />
Et sådant socialt og uddannelsesmæssigt<br />
underskud gør det alt for let for plaen‐<br />
slagerne at fange landsbyernes uvidende<br />
personer.<br />
Det var en hård nød at knække for udgiverne.<br />
Så var der også hensynet l læserne, som var<br />
folk, der havde været på højskole. Højskoler‐<br />
ne havde for alvor fået fat i boglæserne i<br />
1880’erne og betød meget for det øgede<br />
antal forlag i Danmark. Der var meget, der<br />
talte i mod udgivelsen. Men den kom ud!<br />
‐ ‐<br />
For Aakjærselskabet er ”Bondens Søn” en<br />
meget vigg udgivelse. Det er Aakjærs først<br />
egentlige roman ‐ eller bedre ‐ “skildringer”,<br />
samlet l én bog, som Johs. Nørregaard<br />
4<br />
Frandsen gør opmærksom på i bogens meget<br />
floe eerord.<br />
Den gennemgående figur i skildringerne er<br />
Jens. Han er l stede overalt, som den lyt‐<br />
tende, den seende og den følende i en lang<br />
lærende dannelsesproces, der placerer ham<br />
på mærkelige steder for en ung mand fra<br />
Engkjær. Hver ’skildring’ udgør også et ’sted’,<br />
der har sin egen visdom, sin egen logik og<br />
dermed også sine egne koder l forståelse.<br />
Der er en symbiose mellem skildring og sted.<br />
Stederne kræver også noget, en smertefuld<br />
forandring, der kan skabe konflikt mellem<br />
personens historiske udgangspunkt, sit<br />
modersmål og alt det nye spændende,<br />
dragende—men også fremmede som det ‐<br />
eller de nye steder kan kræve af en. Der er<br />
ikke tale om ét steds skildring, men om<br />
mange steder, der knyes sammen i et<br />
netværk, hvor personer flyder ind og ud og<br />
har deres betydning for en fortsat vitalitet.<br />
Når man vender hjem er man forandret l en<br />
visdom og logik, som ikke længere kan fæst‐<br />
nes l et ’sted’. Man bliver stedløs vidende.<br />
Vi bliver her præsenteret for Aakjærs egen<br />
erfaring, at vende hjem som en person med<br />
et andet steds visdom—blandet med slæg‐<br />
tens historie og sprog.<br />
Man bliver en ensom nomade, konstrueret af<br />
omgivelserne.<br />
KONSTRUKTIONEN DONS.<br />
Er det en lfældighed, at Dons bor i en wig‐<br />
wam?<br />
De to mænd sae sig i bevægelse hen<br />
imod Donses hye, en kegledannet<br />
wigwam, på hvilken både mur og tag<br />
skjultes i et hav af vækster og slyng‐<br />
planter.<br />
(side 95)
Aakjær konstruerer Dons i ”Bondens Søn”,<br />
som et eksempel på samspil mellem sprog,<br />
tænkning og natur og hvor Aakjær bliver helt<br />
rousseausk:<br />
”Men du vil dog sikkert forstå, at jeg, der<br />
føler mig mere i slægt med ræv og hare<br />
end med degn og præst, må nære en vis<br />
personlig interesse for at bevare disse<br />
uberørte egne fri for ”kulturens”<br />
overgreb.”<br />
(side 94)<br />
Dons taler ikke dialekt. Han er i samspil med<br />
naturen—han kender naturlovene—gennem<br />
deltagelse i naturen. Der er ikke tale om en<br />
akademisk Apollon, men om Dionysos’<br />
vitalitet, der vil jage alle religiøse mørke‐<br />
mænd på porten:<br />
”Der er kun én helsebod for alt dee:<br />
Laer! Laer siger jeg! Ikke grinet; thi det<br />
er træthedens kendemærke; men intet i<br />
verden er så frelsende som laer.”<br />
(side 102)<br />
Man føler sig næsten hensat l Aristoteles’<br />
filosofi ”Om komedien”, som vi kun kender<br />
brudstykker af, men er levendegjort i<br />
Umberto Eco’s spændende roman ”Rosens<br />
navn”. Hvor Jorge ‐ bibliotekaren ‐ nidkært<br />
vogter over den sidste eksisterende bog af<br />
Aristoteles ”Om komedien”, der bereer om<br />
laeren. Bogen er farlig og må ikke falde i<br />
forkerte hænder:<br />
”At laeren er noget, der hører menne‐<br />
sket l, er et tegn på vor begrænsning,<br />
syndere som vi er. Men hvor mange ligeså<br />
fordærbede sind som dit ville ikke ud fra<br />
denne bog kunne uddrage den sidste<br />
syllogisme, hvor laeren bliver menne‐<br />
skets mål! Laeren befrier i et kort øjeblik<br />
5<br />
bondeknolden for hans frygt. Men loven<br />
bygger på frygten, hvis virkelige navn er<br />
gudsfrygt. (…)<br />
En græsk filosof (som citeres af din<br />
Aristoteles, en medskyldig og fordærvet<br />
auctoritas) har sagt, at modstandernes<br />
alvor bør afvæbnes ved laerens hjælp.”<br />
(”Rosens navn” 1984, side 453 & 454)<br />
Laeren er ifølge Jorge, bondeknoldens ‐ og<br />
ikke den gudfrygges våben ‐ mod den evige<br />
Sandhed.<br />
For Jorge er laeren blev ’sarkassk laer’, og<br />
hvis virkning afsenderen individuelt kan<br />
beskue, som laerliggørelse hos den anden.<br />
Helt anderledes er Dons’ laer, der har den<br />
fælles rus som igangsæer— selvforglem‐<br />
melsens rus, som når man deltagende i et<br />
bragende kor ‐ bryder ud i sang. Det er den<br />
dionysiske fælles snusfornu, som modsæt‐<br />
ning l Jorges apollinske individuelle raona‐<br />
litet.<br />
Denne kamp mellem Apollon og Dionysos er<br />
den Nietzsche beskriver, som tragedien i den<br />
europæiske tænkning fødsels. Nietzsche<br />
beklager, at vi europæere har taget den<br />
apollinske vej.<br />
AAKJÆRS MØDE MED<br />
NIETZSCHE<br />
Umiddelbart eer Aakjærs katastrofale<br />
ophold på Askov højskole, læste han om<br />
Georg Brandes forelæsninger i ’studenter‐<br />
samfundet’ om Nietzsche. Arklerne stod i<br />
’Poliken’ og blev læst hos mejeristen Esper<br />
Andersen i Jebjerg. Brandes Nietzsche<br />
tolkning blev en del af Aakjærs tankegods,<br />
men senere med en vægtlægning, der tager<br />
afstand fra posivt kun at værdisæe det
intellektuelle urbane liv, som det fundamen‐<br />
tale ‐ Dons er det egentlige liv, der vil<br />
respekten for livet i sin helhed—for fage<br />
såvel som rige—for dyr såvel som mennesker,<br />
og for det arbejdende menneske og ikke kun<br />
det intellektuelle arbejdende menneske.<br />
Det er ud fra denne tankegang Aakjær i sit livs<br />
eerår fra sin sygeseng i 1928 bereer om<br />
opgøret med Georg Brandes syn på menne‐<br />
sket.<br />
”Brandes ville have fået et helt andet syn<br />
på den danske naon, om han engang<br />
imellem kunne have slået sin bog i og gået<br />
ned l dee folk, kigget ind l arbejderen,<br />
håndværkeren, bonden; men dem havde<br />
han ingen evne l at tale med. Som han<br />
har sagt en gang: han troede kun på én<br />
ng: den menneskelige dumhed; men det<br />
er jo et utroligt skævt og alt for lierært<br />
synspunkt. Naturligvis er bonden en<br />
dumrian, når han bare skal måles med en<br />
lierær alen. Men jeg har kendt bønder,<br />
som vidste hundrede gange mere end<br />
Georg Brandes, men på andre felter.<br />
Dumrianer, javel, ‐ når det gælder den<br />
lieratur, der er katalogiseret på Det kgl.<br />
Bibliotek; men alvidende, når talen er om<br />
den vældige naturens bog, hvori vinden og<br />
tordenbygen vender bladene.”<br />
(Jeppe Aakjær ”Livserindringer 1” 2010, side 254)<br />
Johannes Nørregaard Frandsen skriver om<br />
Dons:<br />
Dons er et mærkeligt væsen, der er fældet<br />
ind i naturen og naturens kræer, og som<br />
har en enorm viden om samme natur.<br />
Desuden udtrykker han essensen af de<br />
dybeste tanker fra den europæiske<br />
oplysningsds store filosoffer.<br />
(Jeppe Aakjær ”Bondens Søn” 2013, side 138<br />
6<br />
CHR. COLLIN<br />
Den norske samfundstænker Chr. Collin læste<br />
bl.a. ”Bondens Søn” og ”Vredens Børn” blev<br />
meget begejstret. Her var endelig en nordisk<br />
forfaer, der turde præsentere og prise andet<br />
end et urbant liv. Han var så begejstret, at<br />
han i 1917 inviterede Aakjær l et møde i<br />
København, hvor Collin skulle tale i Studenter‐<br />
samfundet.<br />
Eer disse samtaler som vi desværre ikke<br />
kender indholdet af, indsllede Chr. Collin<br />
forfaeren Jeppe Aakjær l Nobels Lieratur‐<br />
pris i 1917 bl.a. med henvisning l Aakjærs<br />
holdning l menneskets indfælden i naturen<br />
og sit sociale engagement.<br />
Men den svenske Nobel‐komités formand<br />
delte ikke Collins begejstring og slet ikke<br />
Aakjærs sociale engagement.<br />
Revoluonsåret 1917 var heller ikke et heldigt<br />
år ‐ for en indslling af en forfaer, der åbent<br />
erklærede sig som socialdemokrat.
KUN FOR MEDLEMMER<br />
Fra generalforsamlingen 2012, der som sædvanlig var godt besøgt!<br />
DER INDBYDES <strong>HER</strong>MED TIL GENERALFORSAMLING I<br />
AAKJÆRSELSKABET ‐ TI TIRSDAG RSDAG DEN 23. APRIL 2013,<br />
KLOKKEN 19.30 TIL CA CA. . <strong>22</strong>:00 ‐ JENLES FORSA FORSAM‐<br />
M‐<br />
LINGSHUS, JENLEVEJ 6, 787 7870 0 ROSLEV<br />
Dagsorden iflg. vedtægterne. Vedtægter hentes på www.jenle.dk<br />
øverst på forsiden.<br />
Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på<br />
3 år. På valg l bestyrelsen er Henning Linderoth, Vinnie Linderoth og<br />
P.K. Nielsen. Alle 3 er villige l genvalg.<br />
Der skal desuden vælges 2 suppleanter og en revision.<br />
Aakjærselskabet forslår en række ændringer i vedtægterne, der<br />
fremlægges l godkendelse på generalforsamlingen.<br />
Aakjærselskabet varsler også forslag om konngentsgninger:<br />
Enkelt<br />
Par<br />
Instuoner<br />
Nuværende Forslag<br />
140,‐ kr. 150,‐ kr.<br />
170,‐ kr. 180,‐ kr.<br />
250,‐ kr. 250,‐ kr.<br />
7
Vedtægtsændringer l drøelse på ordinær generalforsamling 23. april 2013 klokken 19:30.<br />
Der hvor teksten er fremhævet med rødt ønskes teksten ændret eller lføjelser. Der vor<br />
teksten er rødt og gennemstreget, ønskes teksten sleet.<br />
Selskabets navn:<br />
VEDTÆGTER<br />
FOR<br />
AAKJÆRSELSKABET<br />
Selskabets navn er Aakjærselskabet.<br />
Selskabets hjemsted:<br />
§ 1<br />
§ 2<br />
Selskabets hjemsted er <strong>Jenle</strong>, <strong>Jenle</strong>vej 6, 7870 Roslev i Skive Kommune.<br />
Selskabets formål:<br />
§ 3<br />
Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme un‐<br />
dervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab, at forestå og medvirke ved udgivel‐<br />
sen af forfaerskabet, og at bidrage l varetagelsen og formidlingen af de l for‐<br />
faerskabet og <strong>Jenle</strong>s knyede kulturværdier (Se § 8,3).<br />
Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.<br />
8
§ 4<br />
Som medlem af selskabet kan optages enkeltpersoner, juridiske personer, her‐<br />
under foreninger, samt private og offentlige kulturelle instuoner, dog således<br />
at ingen lmeldt forening, instuon eller lignende har mere end én stemme.<br />
Intet medlem kan forpligtes økonomisk i selskabsanliggender. Generalforsamlin‐<br />
gen kan bemyndige bestyrelsen l at opkræve konngent.<br />
§ 5<br />
Selskabets overordnede myndighed er generalforsamlingen, der træffer sine af‐<br />
gørelser ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte stemmeberegede.<br />
§ 6<br />
Ordinær generalforsamling aoldes én gang om året på et af bestyrelsen fastsat<br />
sted og indkaldes med 3 ugers varsel ved skrilig meddelelse l medlemmerne.<br />
Ændringsforslag l behandling på generalforsamlingen, skal ske skriligt og væ‐<br />
re formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens aoldelse. Se og‐<br />
så §11. Ordinær generalforsamling aoldes inden udgangen af april maj måned<br />
med følgende dagsorden:<br />
1. Valg af ordstyrer.<br />
2. Bestyrelsens beretning.<br />
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab.<br />
4. Behandling af indkomne forslag.<br />
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 medlemmer. Genvalg<br />
kan finde sted. Valget gælder for 3 år.<br />
6. Valg af 2 suppleanter l bestyrelsen. Valget gælder for 1 år.<br />
7. Valg af statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen.<br />
8. Evt.<br />
§ 7<br />
Ekstraordinær generalforsamling kan på begæring af en erdedel af medlem‐<br />
merne fordres indkaldt ved bestyrelsens foranstaltning med særlig angivelse af<br />
dagsorden og med indkaldelsesvarsel som fastsat i § 6.<br />
9
§ 8<br />
1. Selskabet ledes af den i henhold l § 6, stk. 5 valgte bestyrelse på 9 personer,<br />
som af deres midte vælger en formand. Formanden for Aakjærselskabet er auto‐<br />
mask indvalgt i <strong>Jenle</strong>udvalget.<br />
Bestyrelsen træffer beslutning ved stemmeflerhed.<br />
Det påhviler bestyrelsen at føre en protokol over de på bestyrelsesmøderne<br />
drøede emner og vedtagne beslutninger og at føre de af generalforsamlingen<br />
vedtagne beslutninger ud i livet samt selvstændigt at tage iniav l nedsæel‐<br />
se af åbne arbejdsgrupper, som på ikke‐bundne vilkår søger fremmet de i selska‐<br />
bets vedtægter nedlagte intenoner.<br />
De på generalforsamlingen valgte suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøder<br />
eer bestemmelser vedtaget af bestyrelsen. Suppleanter kan dog ikke have<br />
stemmeret ved bestyrelsesmøder.<br />
2. Indsæelse af suppleant i bestyrelsen.<br />
En af generalforsamlingen valgt suppleant kan indtræde som fuldgyldigt med‐<br />
lem i stedet for et valgt medlem såfremt:<br />
det valgte bestyrelsesmedlem melder sig ud af foreningen.<br />
det valgte bestyrelsesmedlem lkendegiver, at det ønsker at udtræ‐<br />
de af bestyrelsen.<br />
at formanden godtgører at bestyrelsesmedlemmet er i varigt for‐<br />
fald. I praksis sker udskiningen ved et bestyrelsesmøde, og er gyl‐<br />
digt fra beslutningen er truffet.<br />
Hvis flere suppleanter er l rådighed ldeles pladsen af den siddende bestyrelse<br />
eer forhandling.<br />
Det indtrådte bestyrelsesmedlem overtager det udtrådte bestyrelsesmedlems<br />
resterende valgperiode.<br />
3. Det påhviler desuden bestyrelsen at fastlægge og administrere en samarbejds‐<br />
aale med det af Skive kommunalbestyrelse nedsae fællesudvalg, JENLE‐<br />
UDVALGET vedrørende bevarelsen og formidlingen af de l rådighed sllede<br />
bogsamlinger, arkiver, brevsamlinger, utrykte manuskripter m.m., der befinder<br />
sig på ejendommen <strong>Jenle</strong>, og ‐ i øvrigt i henhold l samme aale at bevare for‐<br />
faerens og dennes families eerladenskaber.<br />
10
§ 9<br />
Selskabets økonomi styres af bestyrelsen, der også forvalter midler, således som<br />
disse måe blive ydet fra fonde og andre gaveydere, og herover fører et regn‐<br />
skab.<br />
Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Bestyrelsen kan dog antage sådan lønnet med‐<br />
hjælpere som skønnes nødvendig. Selskabet tegnes af den samlede bestyrelse.<br />
§ 10<br />
Selskabets regnskaber revideres af en på generalforsamlingen for et år ad gan‐<br />
gen valgt statsautoriseret revisor.<br />
Selskabets medlems‐ og regnskabsår er kalenderåret. Medlemskabet fortsæer<br />
automask i det eerfølgende kalenderår, hvis ikke skrilig udmeldelse er sket<br />
enten pr. brev eller e‐mail l selskabets kartoteksfører og foretaget før års‐<br />
skiet.<br />
§ 11<br />
Til ændringer af disse vedtægter fordres tre erdedeles majoritet blandt de<br />
fremmødte stemmeberegede på en i dee øjemed indkaldt generalforsam‐<br />
ling.<br />
Det samme krav slles ved selskabets opløsning.<br />
I lfælde af opløsning lfalder selskabets midler Dansk Forfaerforening. Stem‐<br />
meberegede er alene de, der over for dirigenten eer påkrav godtgør, at de<br />
senest 30 dage før er indmeldt i selskabet.<br />
Således vedtaget på generalforsamling på <strong>Jenle</strong> d. 23. april 2013.<br />
Niels Mortensen<br />
dirigent<br />
11
DESUDEN:<br />
NYE UDSTILLINGER<br />
I eeråret 2012 tog vi fat på nye udsllinger i<br />
museet. Vi har længe ønsket, at få landbrugs‐<br />
afdelingen gjort mere levende.<br />
De gamle redskaber fra <strong>Jenle</strong>s have– og<br />
landbrug har været placeret meget uinspire‐<br />
ret og fantasiløs. Vi har i eeråret lavet et<br />
lille tableau,<br />
hvor vi viser<br />
Nanna og<br />
Jeppe Aakjærs<br />
egne redskab‐<br />
er. Udsllingen<br />
vil blive udbyg‐<br />
get med flere<br />
småfilm.<br />
Foreningen er eer generalforsamlin‐<br />
gen vært ved en kop kaffe og brød.<br />
Skive Kommunes byarkivar: Niels<br />
Mortensen vil eer kaffen fortælle<br />
om storbonden Per Odgaard,<br />
Tastumgaard.<br />
Vi glæder os l at se jer.<br />
Formand for Aakjærselskabet<br />
Henning Linderoth<br />
12<br />
I foråret 2013 vil der blive arbejdet målreet<br />
på det nye friserum. Inger Overgaard har i<br />
vinterens løb syet nye hynder l siddeplad‐<br />
serne i rummet. Vinnie Linderoth arbejder på<br />
nye plancher, der vil fortælle om personerne,<br />
på friserne og frisernes omskielige lvær‐<br />
else ‐ fra Jebjerg l Aalestrup og l <strong>Jenle</strong>.<br />
I næste nummer af NI vil vi beree om to<br />
andre udsllinger, der er i støbeskeen.
Den <strong>22</strong>. februar mødtes 8 personer<br />
på <strong>Jenle</strong>s for at drøe muligheder‐<br />
ne for at sæe gang i et stort forsk<br />
‐ningsprojekt om Aakjærs for‐<br />
faerskab.<br />
Aakjærselskabet har igennem flere år arbej‐<br />
det på at opbygge mulighederne for et forsk‐<br />
ningsmiljø på <strong>Jenle</strong>, men det har været forgæ‐<br />
ves. Det bliver ikke på selve <strong>Jenle</strong>, at forsk‐<br />
ningscentret får sin fysiske placering. Vi havde<br />
tænkt centret som et sted, der kunne ltræk‐<br />
ke et mangfoldigt forskningsnetværk. Vi må<br />
se i øjnene, at centret vil blive placeret et an‐<br />
det sted.<br />
Aakjærselskabet mener, at denne aale af‐<br />
spejler de realisske muligheder, sådan som<br />
derne ser ud nu.<br />
Tiden presser også på. Vi havde gerne set et<br />
forløb, der var afsluet i 2016, men ser vi 5 år<br />
frem i den, så er vi nok nærmere 2020.<br />
To forskere fra Syddansk Universitetscenter<br />
13<br />
Matador har haft stor betydning<br />
for flere generationers<br />
historieopfattelse af forhold<br />
-ene i Danmark i 1930’erne<br />
og under besættelsen.<br />
Historikere, der beskæftiger<br />
sig med den periode, er således<br />
oppe mod nogle<br />
meget fasttømrede opfattelser<br />
af, hvordan forholdene<br />
var. Uden at være<br />
direkte misvisende må<br />
fremstillingen i serien beteg<br />
-nes som stærkt forenklet.<br />
Aakjærselskabet forbereder aale aale med Syddansk Univer‐ Univer<br />
sitetscenter om forskning i Jeppe Aakjærs forfaerskab.<br />
forfaerskab.<br />
(SDU), professor Johs. Nørregaard Frandsen<br />
og lektor Ulrik Lehrmann, havde sammen<br />
med Henning Linderoth, formand for Aakjær‐<br />
selskabet, længe arbejdet på et møde.<br />
De to forskere fra SDU har udarbejdet et pa‐<br />
pir, der blev grundlaget for en frugtbar drø‐<br />
else om realisske muligheder.<br />
Papiret pegede på to muligheder.<br />
1. Der skulle forskes i Aakjærs samlede ly‐<br />
rik. Det vil være et kæmpe projekt, da<br />
Jeppe Aakjærs digte udgør ca. 500, hvor<br />
flere ikke er offentlige, men skrevet i<br />
breve, samt dedikaoner og andre mys‐<br />
ske steder.<br />
2. Man kunne begrænse projektet l en el‐<br />
ler flere af digtsamlingerne.<br />
Det andet skitserede projekt var:<br />
2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk landbokultur<br />
Referat fra mødet<br />
Karen Margrethe Rasmussen skrev referat fra<br />
mødet—her gengivet i forkortet udgave:
Forskningsprojekt om Jeppe Aakjær<br />
Opstartsmøde på <strong>Jenle</strong> fredag <strong>22</strong>. februar<br />
2013<br />
Deltagere: Johs. Nørregaard Frandsen og Ul‐<br />
rik Lehrmann, Syddansk Universitet, forman‐<br />
den for Aakjærselskabet Henning Linderoth,<br />
Thea Thomsen samt P.K. Nielsen, Svenning<br />
Furup, Lis Lund, Kirsten Furup og Karen<br />
Margrethe Rasmussen, alle lknyet <strong>Jenle</strong><br />
som frivillige på forskellig vis.<br />
REFERAT i punkorm ( ingen fast dagsor‐<br />
den ):<br />
I sin velkomst og introdukon l mødet nævn‐<br />
te Henning L. at der i vedtægterne for Aakjær‐<br />
selskabet under formålet bl. a. står:<br />
Selskabets formål er at bidrage l og koor‐<br />
dinere forskningen og at fremme undervis‐<br />
ningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab, at<br />
forestå og medvirke ved udgivelsen af for‐<br />
faerskabet ………<br />
Johs. N. F. : Hvad er det vi skal – og hvor vil vi<br />
flye det hen ? En forskning skal sæes i<br />
gang. Der grundlægges et samarbejde mellem<br />
os og SDU for en forskning. Følgende temaer/<br />
overskrier kan overvejes.<br />
Udgivelsesplaner i forhold l tekstkriske,<br />
kommenterede udgaver:<br />
Klassikerudgave af Rugens sange, Vadmels‐<br />
folk eller Samlet Lyrik.<br />
Vi er stemt for projektet Samlet Lyrik, det<br />
kan blive fantassk. Et værk med rensning og<br />
kommentarbog + evt. med en digital udgave<br />
og/eller E‐bog. En forsknings‐ og vidensgrup‐<br />
pe lknyes. At få lskud fra Fonde er leest<br />
ved en videnskabelig udgave. En ”light‐<br />
udgave” vi selv styrer, kan overvejes.<br />
Tidsrammen: 5 år.<br />
2. Jeppe Aakjær og billederne af dansk land‐<br />
bokultur.<br />
14<br />
Thea Thomsen argumenterede på bedste vis<br />
for at denne tel også var relevant for at den<br />
yngre generaon som også kan fanges ind af<br />
Aakjærs univers. Det 20. århundrede skabes.<br />
Historien om det danske landbrug og det mo‐<br />
derne Danmark, den strøm ser Aakjær og den<br />
foldes ud gennem Aakjærs digtning, for han<br />
ser landbolivet gennem bønderne, arbejder‐<br />
ne, tyendet, barnet, naturen, han ser spillet<br />
mellem land og by, stemmereen og religio‐<br />
nen mm.<br />
Konklusion/ Køreplan :<br />
a. Johs. N.F. og Ulrik L. går hjem og udarbej‐<br />
der oplæg/muligheder for de 2 forslag ( 2 – 4<br />
sider ): 1. Lyrik – 2. under en eller anden tel.<br />
Der skal findes folk, der skal give projektet et<br />
stempel, så det evt. sammen med Johs. H.F. ´s<br />
Lyrikbog kan åbne døre l interesserede for‐<br />
lag.<br />
Under hele forløbet skal det vægtes at forsk‐<br />
ningen går hånd i hånd med netværker l‐<br />
knyet <strong>Jenle</strong>.<br />
”Gravere” kan få en vigg funkon. Fonds‐<br />
midler og Lokale Brands er nødvendige for et<br />
succesfuldt projekt.<br />
Mange bolde var ustandselig i luen med go‐<br />
de argumenter, slagord om Aakjærs digtning<br />
mm.<br />
Så var der d l økologisk kaffe og<br />
<strong>Jenle</strong>boller, med økologisk smør fra<br />
Thise.
16<br />
KULTURCENTER LIMFJORDEN—SKYTTEVEJ 12, 7800 SKIVE<br />
Vi gør opmærksom på, at Aakjærselskabet ikke er arrangører af koncerten, men støer<br />
koncerten med alt det vi har mulighed for. Det er rigg stort for os, at SkiveKor 13 har<br />
taget dee floe iniav. Vi vil selvfølgelig være l stede med en bod og gode lbud.
FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.<br />
Af Per Per Per Mouritsen Mouritsen Mouritsen<br />
Jeg har dligere dligere dligere fortalt om da Jep‐<br />
pe Aakjær på et dspunkt, dspunkt, dspunkt, eer eer eer at<br />
have udsendt en del af sine såkald‐<br />
te julebøger, og oplevet den store<br />
interesse herfor, besluede besluede besluede at ville<br />
udgive 4 – 5 bibliofile bøger om<br />
året i et lille oplag i eksklusiv kvali‐<br />
tet.<br />
Det blev imidlerd ikke rigg l noget, bl.a.<br />
fordi bogtrykkeren Niels P. Thomsen, Holste‐<br />
bro, der skulle sæe bøgerne i hånden, ikke<br />
mente at kunne afse d l så mange bibliofile<br />
bøger om året.<br />
Der blev da også ’kun’ udgivet i alt 3 bibliofile<br />
særtryk i perioden, med den første i 1925,<br />
den næste i 1926, og i 1928 udkom den sid‐<br />
ste, som var et genoptryk af ”Ære‐ og Takke‐<br />
digt. Til sin gamle Skole‐By Holstebroe i Jyd‐<br />
land” af Elias Eskildsøn Naur. Trykt 1. gang i<br />
1667.<br />
Disse tre bibliofile udgaver udgivet af Levin &<br />
Munksgaard i Kjøbenhavn havde forlaget<br />
samlet i hvert sin indbinding, hvor var indsat<br />
hele korrespondancen mellem forfaer Jeppe<br />
Aakjær, bogtrykker Niels P. Thomsen og Levin<br />
& Munksgaards Forlag llige med prøvetryk<br />
m.v.<br />
For en del år siden kom disse 3 særbind l<br />
salg hos en ankvarboghandler i København,<br />
og jeg købte dem alle 3, så de i dag er i min<br />
besiddelse. Holstebro Museum har siden vist<br />
17<br />
stor interesse for at købe disse 3 unikabind af<br />
mig, hvilket jeg har afvist.<br />
Det bibliofile genoptryk er med forord af Jep‐<br />
pe Aakjær, og den oprindelige udgave, der<br />
kom i handlen i 1928 dukker en gang imellem<br />
op i ankvarboghandlernes salgslister.<br />
Det fremgår for øvrigt af den korrespondance,<br />
der er indbundet sammen med det færdige<br />
resultat, at Jeppe Aakjær samdig var i kon‐<br />
takt med såvel bogtrykker som Forlaget Levin<br />
& Munksgaard om sin ’almindelige’ julebog,<br />
som det år skulle være ”Svenske Jacob og<br />
Hans Vise”, som også udkom op l julen i<br />
1928.<br />
Om denne julebog senere.<br />
Samdig fremgår det også af korrespondan‐<br />
cen, at Jeppe Aakjær på den d var langt inde<br />
i udgivelsen af sine erindringer, hvor bind 1 og<br />
2 var i handelen (det var ”Fra min Bie Tid”<br />
og ”Drengeaar og Knøsekaar”), medens han<br />
netop havde indsendt manuskriptet l 3. bind<br />
(”Før det Dages”), som blev det sidste inden<br />
Jeppe Aakjær døde den <strong>22</strong>. april 1930!<br />
I 1934 udkom ”Eerladte Erindringer” redige‐<br />
ret og udgivet af landsarkivar Georg Saxild, Vi‐<br />
borg.<br />
Tidspunktet for udgivelse af den lille bibliofile<br />
bog (Ære‐ og Takkedigt) faldt sammen med<br />
Jeppe Aakjærs 15 måneders lange sygdoms‐<br />
periode, hvor han fra midten af marts 1927<br />
var indlagt først på Dr. Carl Oosens Fysisk<br />
Kuranstalt, og siden fra november 1927 –<br />
eer opfordring fra Nanna Aakjær på Skods‐
org Sanatorium, der også hørte under Dr.<br />
Oosens domæne. Her var Jeppe Aakjær ind‐<br />
l han eer 15 måneders indlæggelse blev<br />
udskrevet i juni måned 1928.<br />
De første breve fra Forlaget Levin & Munks‐<br />
gaard adresseret l ’Jeppe Aakjær, p.t. Skods‐<br />
borg’ (således breve dateret hhv 30. april<br />
1928 og 7. maj 1928).<br />
Den lille bibliofile bog blev trykt i 325 eksem‐<br />
plarer, hvoraf Forlaget Levin & Munksgaard<br />
overtog de 200 eks. l salg i boghandlerne,<br />
hvorfor Jeppe Aakjær og Niels P. Thomsen –<br />
eer min beregning ‐ må have delt restopla‐<br />
get på de 125 eks. imellem sig.<br />
18<br />
Da bogen var færdig sendte Jeppe Aakjær et<br />
eksemplar l Forlægger Ejnar Munksgaard<br />
med følgende dedikaon:<br />
Jeppe Aakjær skriver:<br />
”Til min udmærkede Forlægger Ejnar<br />
Munksgaard!<br />
Holstebro! Holstebro!<br />
Navn som Klap af Hestesko.<br />
Deres hengivne<br />
p.t. Kjbh. 21/11 1929 Jeppe Aakjær”<br />
Bagerst i det omtalte bind med hele historien<br />
om denne lille bibliofile udgave, har Forlaget<br />
indklæbet anmeldelser af bogen fra følgende<br />
dagblade:
Folkets Avis, Herning Dagblad (skrevet af re‐<br />
daktør H. P. Hansen), Naonaldende, Ber‐<br />
lingske Tidende, Ekstrabladet, Aalborg Ven‐<br />
streblad, POLITIKEN, Viborg Ss Folkeblad.<br />
Bagi i bogen er indlagt et udklip fra en unavn‐<br />
given avis med en længere arkel der under<br />
overskrien ”Paa Besøg i Naturen og hos dens<br />
NYHED<br />
Onsdag den 1. maj klokken 12:00<br />
åbner Aakjærselskabet for salg af<br />
billeer billeer billeer på neet. neet. neet. Salget foregår<br />
på www.jenle.dk.<br />
Der kan købes billeer på neet l alle<br />
Aakjærselskabets offentlige arrangementer.<br />
Da vi længe har ha lyst l at afprøve et<br />
gammelt koncept, der har sin rod i de danske<br />
forsamlingshuse og var på sit højeste på<br />
Aakjærs d, så var den inde.<br />
Det var møder, der kom l at betyde meget<br />
for befolkningen i de erneste kroge af<br />
Danmark. Det var her folkeoplysningen<br />
opstod og blev et særkende for dansk kultur<br />
og for fællesskabet. Vi vil i år aolde 4<br />
”FORSAMLINGHUSMØDER”.<br />
Prisen for at deltage er skruet helt i bund.<br />
Specielt når man tænker på, at kaffen med<br />
brød er med i prisen! Så begynder vi kl. 19:00<br />
og sluer kl. 21:00!<br />
Vi lægger ud den 30. maj med TV‐journalist<br />
Uffe Bregendahl fra TV2 Midt‐Vest. Uffe har i<br />
et par år arbejdet med en film om Esben<br />
Aakjær. Filmen er færdig, men får først TV‐<br />
premiere l september.<br />
Men Uffe Bregendahl har talt med ledelsen<br />
på TV2 Midt‐Vest om en forpræmiere på<br />
<strong>Jenle</strong> den 30. maj 2013 klokken 19:00. Det<br />
slap igennem nåleøjet!<br />
19<br />
Digter. En tur gennem Nørlyng, Gislum, Nørre,<br />
Hindborg og Fjends Herreder af en Chrisan<br />
Pedersen bl.a. har besøgt ’Manden paa <strong>Jenle</strong>’<br />
‐ Jeppe Aakjær ‐ hvor Aakjær omtaler forlæg‐<br />
ger Ejnar Munksgaard og roser for hans<br />
hjælpsomhed med at hjemskaffe bøger l<br />
Aakjærs eget bibliotek på <strong>Jenle</strong>.<br />
Forsamlingshusmøderne må meget gerne<br />
være debatskabende.<br />
Tirsdag den 11. juni klokken 19:00 får vi<br />
besøg af chefredaktør Poul Madsen fra<br />
Ekstra Bladet.<br />
I brochuren står der torsdag d. 13.<br />
juni klokken 19:00, hvilket er<br />
ændret l rsdag d. 11. juni<br />
klokken 19:00!<br />
BLIV MEDLEM AF<br />
AAKJÆRSELSKABET
Af P. K. Nielsen Nielsen Nielsen<br />
Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår<br />
fra vejkrydset ved Daglig brugsen i<br />
Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod<br />
Holstbro krydses af rute 186 Skive<br />
– Thorning. Kør ad A16<br />
(Holstebrovej) mod Holstebro. Lige<br />
eer eer eer vejkrydset ligger på højre<br />
side.<br />
LÆGEHUSET I SJØRUP<br />
En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme<br />
for at være hos sin syge mor, blev der skikket<br />
bud eer den unge nys lflyede distriktslæ‐<br />
ge dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom sidden‐<br />
de bag på faderens umage arbejdsvogn, men<br />
kunne ikke slle noget op mod moderens syg‐<br />
dom. Kun lindre, l døden indtrådte. Det var<br />
første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch<br />
mødtes, men bestemt ikke den sidste.<br />
Turen med guide varer ca. 3 mer og kan<br />
købes ved henvendelse l Aakjærselskabet.<br />
1200,‐ kr.<br />
20<br />
En halv snes år senere mødtes de igen l en<br />
gildesaen hos Mylius‐Erichsen, hvor dr.<br />
Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l<br />
sig i Sjørup. Denne invitaon indledte et livs‐<br />
langt venskab. I perioden mellem Aakjærs se‐<br />
paraon fra Marie Bregendahl og l indgåelse<br />
af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede<br />
Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i<br />
lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt an‐<br />
det digtsamlingerne ”Fri felt” og ”Rugens San‐<br />
ge” samt romanen ”På Aægt.”<br />
Lægeparret havde en stor vennekreds, og<br />
derl hørte blandt andre Jacob Knudsen, My‐<br />
lius Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Fri‐<br />
is. For øvrigt havde fru Johanne været ung pi‐<br />
ge i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli‐<br />
sk interesserede var de også. De var med l<br />
at se Det radikale Venstre i 1905. Da Lands‐<br />
forbundet for Kvinders Valgret blev opreet i<br />
1907 blev Johanne Rambusch landsformand.<br />
En post hun besad l foreningens opløstes<br />
ved indførelsen af kvindernes valgret i 1915.<br />
Dereer blev hun som den først kvinde valgt<br />
ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse.<br />
Hun opnåede også at sidde en periode i<br />
Landsnget. Begge holdt også folkelige taler.<br />
Som før nævnt åbnede dee par deres hjem<br />
for Jeppe Aakjær, og han benyede sig fligt<br />
af det. Således er hovedparten af ”Rugens<br />
Sange” digtet på lægeboligens østvendte<br />
loskammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær<br />
selv i forordet l 9. udgave af ”Rugens Sange”,<br />
som udkom i 1926:<br />
”I sommeren 1905 kom jeg hjem fra Køben‐<br />
havn med planer l ”Rugens Sange”. Jeg var
så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg<br />
gik hver solskinsdag ud over agrene mod<br />
Jebjerg mose og lyede l vippernes melo‐<br />
diske ringlen i storrugen på Laust Østergaards<br />
mark. Det gærede i mit indre indl spræng‐<br />
ning, men det ville ingen form tage.<br />
Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver<br />
aen l min seng. – Jeg forsøgte at skie op‐<br />
holdssted og drog l Vesterhavet. Her under<br />
Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes<br />
høstvisen: ”Nu er sæden lang og gul”. Mere<br />
orkede jeg ikke denne gang.<br />
Jeg kom lbage l mit pensionat i hoved‐<br />
staden som en fag, slagen mand. – Men<br />
ideen blev ved at bore i mig. Kort eer nytår<br />
1906 tog jeg aer l Jylland og slog mig ned<br />
hos mine herlige venner læge Sigurd Ram‐<br />
busch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele<br />
serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev<br />
indl tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste<br />
mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plage‐<br />
des meget af et nærgående maveonde, der<br />
har skåret alt for mange lyse dage ud af mit<br />
liv, kunne jeg dog – under indtrykket af min<br />
skaberglæde – med sandhed sige:<br />
”Jeg bærer med smil min byrde,<br />
jeg drager med sang mit læs;<br />
jeg er som den lille hyrde,<br />
der genner sit kvæg på græs.”<br />
21<br />
Det var i februar måned, og megen sne var<br />
der på jorden. Jeg stod hver morgen op med<br />
solen og gik en lang tur ud over de ensomme<br />
korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg<br />
kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede<br />
den op af den frostklingre grus, der under<br />
vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav.<br />
Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude,<br />
kunne jeg nu med lethed fylde formen med<br />
skøn høststemning. Endnu vådt af blækket<br />
blev de enkelte digte nu båret ned ad trap‐<br />
perne og læst højt for mine brave værtsfolk…”<br />
Eer et lille ophold fortsæes mod Holstebro,<br />
og eer ca. 2 km går der en mindre vej<br />
(Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted.<br />
Denne vej følges l den lille landsby Vroue,<br />
hvor lægeparret Rambusch ligger begravet.<br />
Graven findes lig bag graver‐ og<br />
toiletbygning.<br />
RAMBUSCH GRAVSTED PÅ<br />
VROUE KIRKEGÅRD<br />
I 1910 flyede lægeparret fra deres elskede<br />
Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte<br />
sllingen som ssfysikus (amtslæge), men<br />
de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt<br />
stadig forbindelsen derl. Desværre havde Si‐<br />
gurd Rambusch’ helbred lidt skade under de<br />
lange vinternæer i åben vogn ud over den<br />
jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en<br />
paent langt fra alfarvej, så han måe lade<br />
sig pensionere eer 8 år. Han døde i 1919, og<br />
eer eget ønske blev han begravet på Vroue<br />
kirkegård.<br />
Sognets beboere samlede ind l en mono‐<br />
mental mindesten, som rejstes i 1920, og det<br />
står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står<br />
et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær.
Han bragte Hjælp, hvorhen han kom,<br />
Thi selv hans Smil var Lægedom.<br />
Han elsked højt det barske Land,<br />
Her rundenom hans Gravhøjs Rand.<br />
Nu har den træe lagt sig ned<br />
I Midten af sin Virksomhed.<br />
Med sorg vi gjemte Vennen væk<br />
Ind under savnets Fugletræk.<br />
Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt<br />
l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirke‐<br />
gård.<br />
Eer besøget på Vroue kirkegård følges vejen<br />
mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby.<br />
Bemærk den smukke gamle præstegård på l<br />
højre for vejen.<br />
Eer ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej‐T‐et<br />
følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og<br />
Skive, men bemærk den nysopsae mindesten<br />
over den historiske ”Jens Langkniv”, Jens<br />
Olesen, der i 1600‐tallet huserede i Jylland<br />
som en anden Robin Hood. Han mødte sin<br />
<strong>22</strong><br />
skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor<br />
sagnet fortæller, at han eer at have<br />
modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen<br />
for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at<br />
fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borger‐<br />
forening den 15. maj 2011 og udført af Jenny<br />
Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens<br />
Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske<br />
umiddelbart før he<strong>nr</strong>eelsen.<br />
Jeppe Aakjær har brugt denne person som<br />
inspiraon l romanen. ”Jens Langkniv.”<br />
I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest<br />
(Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup.<br />
Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til<br />
højre for broen er der en lille P‐plads, som<br />
man kan gøre holdt ved, men man kan også<br />
tage turen l<br />
TRANDUM KIRKE<br />
der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i<br />
røde sten på det sted, hvor der har ligget en<br />
middelalderkirke, men som blev nedbrudt i<br />
1554 af herremanden l Stubbegård, som så<br />
brugte materialerne l at opføre Sevel kirke.<br />
Kirken blev rejst for godt 19.000 kr., hvoraf en<br />
tredjedel var indsamlet af egnens beboere.<br />
Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, ”at<br />
hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje<br />
tog det løe af sin svigersøn, at han sørgede<br />
for at betale den nøj kjerk i Trånum de <br />
kroner, han havde lovet dem.” Kirkens alter er
en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København<br />
med en afstøbning af Thorvaldsens<br />
Kristusfigur.<br />
Eer Trandum kirke vendes lbage l<br />
TREVAD BRO<br />
der fører over Karup Å. Når man står på broen<br />
og ser mod nord, har man Aakjær enge l høj‐<br />
re for åen. Disse engarealer, der blandt andet<br />
har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke<br />
lyriske digte. Man kan også herfra se Sønder‐<br />
gård, Jeppe Aakjærs fødehjem.<br />
Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l mark‐<br />
festen den 12. juli 1908 (herom ved næste de‐<br />
snaon) stod foran en stor folkeskare og re‐<br />
citerede sit stor smukke digt: ”Karup Aa”. Her<br />
skal nævnes den første og sidste strofe.<br />
23<br />
Nu bleges Himlen, for sol er nede,<br />
og alt har Kvæget ædt Bugen trind;<br />
der lugtes Pors fra den nære Hede,<br />
og Hødu driver for dugtung Vind.<br />
Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger<br />
og Vibeflokken sin Kile slynger<br />
med hæse Skrig over Karup Aa.<br />
Du klare Strøm med de svale Bølger,<br />
der duger Heden saa bredt et Bord,<br />
med Blik ærbødigt din Krumning følger,<br />
l hvor du dykker i dyben Fjord.<br />
Til dine Bredder min Slægt var bundet,<br />
ved dine Bølger jeg Liv har fundet,<br />
du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,<br />
du tungt henskridende Karup Aa.
Fra Trevad bro fortsæes turen lbage ad<br />
Trandumvej et lille stykke for at dreje mod<br />
nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l<br />
resterne af den lille landsby<br />
Aakjær. Den første gård l<br />
venstre for vejen er Jeppe<br />
Aakjærs fødehjem, Søndergård.<br />
I dag er det jo en moderne<br />
kvæggård, men det var den<br />
ikke på Aakjærs d. Bemærk,<br />
at vejen følger Karup ådal med<br />
isdens flade flodslee mod<br />
vest og det bakkede<br />
morænelandskab mod øst.<br />
Eer kort d ser vi l højre et henvisningsskilt,<br />
der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen<br />
skarpt l højre for kort eer at følge en s l<br />
venstre op l Aakjærs mindesten.<br />
MARKFESTEN I AAKJÆR.<br />
Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en<br />
mindesten over sine forældre Jens Peder Jen‐<br />
sen og Katrine Jepsdaer i Aakjær. På sin<br />
barndomshjems mark på Kistelbak mellem<br />
Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvor‐<br />
24<br />
på han havde fået indhugget sit underfuldt<br />
skønne vers:<br />
”Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang,<br />
naar Grålærken højt over Sandmarken sang.<br />
Her gik min slle Mor i sin grove Kjol<br />
og saa med tynget Blik mod synkende Sol.<br />
Thi sae eders Søn denne liden graa Sten<br />
l Minde om en Færd, der som Duggen var ren”<br />
<strong>Jenle</strong>, 28. februar 1908<br />
Jeppe Aakjær havde i den forbindelse<br />
inviteret l en ”Markfest” – en folkefest. Det<br />
blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde<br />
var mødt op.<br />
Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe<br />
Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de<br />
gamle aakjærbønders fage og slidsomme<br />
liv. Han sluede sin tale med disse dejlige<br />
ord: ”Om mine forældre, l hvis ære vi rejser<br />
denne sten, skal der kun siges de færreste<br />
ord. Det var ærligt slidendende folk, der l<br />
fulde besad de danske bønderfolks kærlighed<br />
l en trofasthed mod deres jord. De levede<br />
deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i<br />
dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er<br />
sådan en lille trofast fugl – som t napped et
korn i min fars hakkelsesdynge – jeg håber, at<br />
den vil ryste duggen af sine små vinger på<br />
denne sten en gang imellem i den årle mor‐<br />
genstund. Og jeg fordrister mig l at håbe, at<br />
folk, som kommer her forbi på vejen l eller<br />
fra deres arbejde, med en tanke må mindes<br />
de to, som hædres ved denne sten ‐ en lille<br />
sten i dalen!”<br />
Eer Aakjær holdt forfaeren A.C. Andersen<br />
foredrag om den danske bondes forhold l<br />
dyr og mennesker. Sluelig holdt distrikts‐<br />
læge Sigurd Rambusch et kort foredrag om<br />
bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse<br />
l oprejsning.<br />
Eer en spisepause drog gæsterne ned l<br />
Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt:<br />
”Karup Aa”.<br />
Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt<br />
”væk‐ildsbål” medens dansen gik. Kl. 24.00<br />
sluede festlighederne med, at en snes<br />
drenge – deriblandt Svend Aakjær ‐ udklædt<br />
som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver<br />
med en fakkel i hånden og råbte i takt det<br />
gamle hyrderåb:<br />
”Bjergmand, bjergmand, er du derind,<br />
kom ud med di syen egepind!”<br />
En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra<br />
højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige,<br />
han læste Aakjærs fremragende digt<br />
”Bjergmands‐snak”.<br />
Denne markfest blev forløberen for de senere<br />
så berømte ”<strong>Jenle</strong>‐fester”, hvor den første<br />
fandt sted den 10. juli 1910.<br />
Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård<br />
på venstre side er Aakjærs fødehjem,<br />
Søndergård”. Ved gården skråt overfor l<br />
højre har Johannes Villadsens (Gammel<br />
Jehannes) fage hus ligget. På vej ud af<br />
Aakjær mod højre ligger der en gulmalet<br />
25<br />
bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens<br />
Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs<br />
storebror, som var den første ejer af <strong>Jenle</strong>.<br />
Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre.<br />
Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke<br />
ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger<br />
flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer<br />
begravet.<br />
FORÆLDRENES GRAV PÅ<br />
FLY KIRKEGÅRD<br />
På højde med kirken<br />
mod syd er Bregen‐<br />
dals familiegravsted.<br />
Overfor er Jeppe<br />
Aakjærs første hustru, forfaeren Marie Bre‐<br />
gendals gravsted og ved siden af er Jeppe<br />
Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hu‐<br />
strus grav.<br />
Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget<br />
mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt<br />
nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs<br />
forældres grav samt søsterens og svogerens,<br />
der overtog Søndergård eer forældrene.
Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og<br />
Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers:<br />
”Saa mangen Slægt<br />
lig knækket Rør<br />
sank ned for denne Kirkedør.<br />
Velsignet I som segnet her<br />
i Læ for Sorgers Bygevejr.”<br />
26<br />
Ikke langt fra det østlige dige findes en lille<br />
lgroet gravsted med en stor ulæselig natur‐<br />
sten. Det er broderen Jens Aakjærs grav. Eer<br />
konkursen med <strong>Jenle</strong> og mange forskellige<br />
jobs vendte han lbage som vejmand i Fly.<br />
Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor<br />
han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i<br />
vejen.<br />
Eer besøget på Fly kirkegård fortsæes mod Skive,<br />
hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind<br />
ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa<br />
og jernbanen drejer man l venstre ind ad<br />
Søndergade, der sluer ved et vej‐T. Herfra følger<br />
man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne.<br />
Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue<br />
Kirke, den hvide, og ser eer et skilt, der viser vej l<br />
Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev<br />
rejst l minde om Jeppe Aakjær i 1944.<br />
”AAKJÆR ”AAKJÆR‐PIGEN”<br />
”AAKJÆR PIGEN”<br />
Da Jeppe Aakjær døde i 1930 besluede Skive<br />
by at rejse et monument for egnens kendte<br />
digter, men man kunne ikke blive enige om<br />
udseendet, så det kom l at trække ud. Under<br />
krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så<br />
”Aakjær‐pigen” på kirkebakken i Skive ud mod<br />
Karup ådal.<br />
Monumentet foresller en liggende bondepi‐<br />
ge ved en rugmark. Kunstneren er den kendte<br />
billedhugger Anker Hoffmann.
Skulpturen er lhugget i granit og har følgen‐<br />
de inskripon hentet fra forspillet l ”Rugen<br />
Sange”:<br />
”Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,<br />
jeg lyer og jeg lyer, l det synger i mit Blod.”<br />
Eer denne smukke oplevelse følges<br />
Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved<br />
City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard.<br />
I det andet rundkørsel holdes l højre ad<br />
Furvej l et vej‐Y, hvor man kører ad<br />
Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej<br />
l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej<br />
fortsæer i Vestergade. Ved dennes ophør<br />
holdes l venstre ad Kirkegade, der senere<br />
fører over i Roslevvej. Ved Salling Eerskole er<br />
rejst en.<br />
SKULPTUR AF JEPPE AA AAK‐<br />
K‐<br />
JÆR<br />
Den blev indviet den 7. november 2009 på ini‐<br />
av af Aakjærselskabet og støet af Spare‐<br />
kassen Midt‐Vests fond, Branding Skiveegnen<br />
samt Salling Eerskole. Skulpturen er fremsl‐<br />
let af den dansk‐italienske kunstner Misja<br />
Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen foresl‐<br />
ler Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod<br />
det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev<br />
27<br />
opført. Her boede han i en årrække i længere<br />
og kortere perioder hos sin gode ven, mejeri‐<br />
sten Esper Andersen, og her skrev han blandt<br />
andet store dele af romanen ”Vredens Børn”.<br />
Ved indvielsen talte kunstneren om skulptu‐<br />
rens udseende: ”Det jeg har lagt vægt på, er,<br />
at han har rullet sine ærmer op. Grunden l<br />
det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l<br />
at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og<br />
komme lbage for at have en base i sin rod‐<br />
løshed.”<br />
Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffer‐<br />
sen fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i<br />
Jebjerg.<br />
Kør lbage og før kirken følges Østergade, der<br />
går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej<br />
l venstre. Eer kort d drejer <strong>Jenle</strong>vej l<br />
højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe<br />
Aakjærs kunstnerhjem.<br />
Go’ tur!
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET<br />
“Aakjærselskabet”<br />
er en folkelig og kulturel sammenslutning<br />
for alle, der interesserer sig for mennesket<br />
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐<br />
faende folkeoplysende indsats i samden<br />
og hans kulturelle eermæle.<br />
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i<br />
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.<br />
Selskabets formål:<br />
Selskabets formål er at bidrage l og<br />
koordinere forskningen og at fremme<br />
undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐<br />
faerskab, at forestå og medvirke ved<br />
udgivelsen af forfaerskabet, og at bi‐<br />
drage l varetagelsen og formidlingen<br />
af de l forfaerskabet og <strong>Jenle</strong>s<br />
knyede kulturværdier (Se § 8,2).<br />
Selskabet bemyndiges l at uddele en<br />
årlig Aakjær‐pris.<br />
Formålet vedtaget på generalforsamling på<br />
<strong>Jenle</strong> d. <strong>22</strong>. april 2010. Hent vedtægter:<br />
hp://<strong>Jenle</strong>.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf<br />
Bliv medlem af Aakjærselskabet<br />
<strong>TRYK</strong> hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp<br />
28<br />
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN<br />
<strong>TRYK</strong> <strong>HER</strong><br />
ni@jenle.dk?subject=Ophør<br />
ØNSKER NI‐MAILEN<br />
<strong>TRYK</strong> <strong>HER</strong><br />
ni@jenle.dk?subject=Nyhed<br />
OPLYSNINGER OM<br />
NI‐MAILEN<br />
NI‐mailen er en automail, der kun<br />
læses teknologisk. Man kan derfor<br />
ikke anvende mail‐adressen l kon‐<br />
takt med Aakjærselskabet.<br />
Adressen er kun beregnet l lmel‐<br />
ding og afmelding af ni‐mailen.<br />
Kopiering<br />
Uddrag af indholdet i nyheds‐<br />
mailen må gengives i overens‐<br />
stemmelse med god citatskik<br />
og tydelig kildeangivelse.<br />
Hele arkler må kun gengives<br />
eer aale med Aakjærsel‐<br />
Ansvarshavende:<br />
Formand: Henning Linderoth (H.L.)<br />
Næsormand: Peder Krisan Niel‐<br />
sen (P.K.)<br />
Koordinator: Vinnie Linderoth<br />
(V.L.)<br />
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)<br />
Andre:<br />
Per Mouritsen (P.M.)<br />
Henning H. Boller (H.B.)