120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole
26.07.2013 • Views
Share Embed Flag

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

120307 Handleplan for læsning - den endelige ... - Auning Skole

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
auning.skole.dk

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

START NOW

KÆRE KOLLEGER<br />

Vi vil med <strong>den</strong>ne handleplan<br />

<strong>for</strong> <strong>læsning</strong> give lærerne et<br />

redskab til, at eleverne på <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> får varierede og<br />

brugbare læse- og læringsstrategier<br />

i alle fag og at lærerne<br />

i de boglige fag samarbejder<br />

om undervisningen i faglig<br />

<strong>læsning</strong>.<br />

På <strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> er <strong>læsning</strong> et<br />

indsatsområde. I indskolingen<br />

har vi særligt fokus på <strong>den</strong><br />

tidlige indsats. Allerede i børnehaveklassen<br />

spottes elever<br />

med svage <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong><br />

<strong>læsning</strong>. Eleverne følges tæt<br />

og får et intensivt kursus i<br />

sproglige <strong>for</strong>udsætninger.<br />

I indskolingen handler <strong>læsning</strong><br />

primært om afkodning -<br />

at knække læseko<strong>den</strong>, mens<br />

det på mellemtrinnet og overbygningen<br />

drejer sig om at<br />

læsefærdighederne skal bruges<br />

til at tilegne sig kundskab,<br />

indsigt og oplevelser i<br />

fagene. Her handler det ikke<br />

om læseundervisning i konkret<br />

<strong>for</strong>stand, det er læringsundervisning.<br />

På alle trin gælder det, at <strong>læsning</strong><br />

og skrivning er to sider<br />

af samme sag. I en optimal<br />

udvikling <strong>for</strong>egår disse to indsatser<br />

altid sideløbende. Når<br />

vi i <strong>den</strong>ne handleplan omtaler<br />

arbejdet med <strong>læsning</strong>, omfatter<br />

det såvel læse- som skriveaktiviteter.<br />

Lærerne på 4. og 7. årgang<br />

deltager i Task Force;<br />

”Læsning i alle fag” . Formålet<br />

med dette projekt er at fremme<br />

elevernes læse<strong>for</strong>ståelse i<br />

fagene ved at give dem strategier<br />

og redskaber til at kunne<br />

engagere sig i at læse, <strong>for</strong>stå<br />

og tilegne sig teksten rigtig<br />

godt.<br />

Denne handleplan er tænkt<br />

som en hjælp til at optimere<br />

elevernes <strong>læsning</strong> og læring.<br />

Samtidig er <strong>den</strong> ment som en<br />

hjælp til at lette lærernes arbejde<br />

med planlægning af undervisningen.<br />

Danskfagudvalgene er kom-<br />

AUNING SKOLE<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FEBRUAR 2012<br />

met med indspark og ønsket<br />

om, at handleplanen skal være<br />

en praktisk håndbog. Den<br />

bagvedliggende teori findes<br />

der<strong>for</strong> til sidst i handleplanen.<br />

Læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier og<br />

andre litteraturpædagogiske<br />

værktøjer findes ligeledes<br />

her.<br />

<strong>Handleplan</strong>en skal være en<br />

rød tråd <strong>for</strong> <strong>læsning</strong> gennem<br />

hele skole<strong>for</strong>løbet. Den skal<br />

fremme, at elevernes <strong>læsning</strong><br />

bliver optimeret; at eleverne<br />

læser <strong>for</strong> at lære.<br />

<strong>Handleplan</strong>en er dynamisk og<br />

skal løbende udvikles.<br />

Med venlig hilsen<br />

Mette og Birgit<br />

HANDLEPLANEN<br />

INDEHOLDER:<br />

Anbefalinger til hvordan<br />

undervisningen i læse-<br />

og læringsstrategier kan<br />

varetages på hver årgang<br />

Procedurer <strong>for</strong> evaluering<br />

af læseundervisningen på<br />

hvert klassetrin<br />

Varetagelse af elever med<br />

læsevanskeligheder<br />

Læsevejledernes rolle<br />

INDHOLD<br />

INDSKOLINGEN<br />

2<br />

MELLEMTRINNET 12<br />

UDSKOLINGEN<br />

STRATEGIER<br />

OM LÆSNING<br />

18<br />

23<br />

25<br />

LÆSEVEJLEDEREN 29

SIDE 2 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

God litteratur til<br />

lærerne i indskolingen:<br />

”Det gode læse<strong>for</strong>løb” af<br />

Ingvar Lundberg<br />

”Opdagende skrivning” af<br />

Klara Korsgaard<br />

”Skriv op og ned! Af Elsebeth<br />

Otzen<br />

Læsedetektiven I ” af Elisabeth<br />

Arenbak<br />

LÆSNING I INDSKOLINGEN<br />

Når man spørger børn,<br />

hvad de skal lære, når de<br />

kommer i skole, vil de<br />

fleste svare, at de skal lære<br />

at læse. Et vigtigt mål <strong>for</strong><br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> er netop at<br />

sørge <strong>for</strong>, at alle elever får<br />

mulighed <strong>for</strong> en vellykket<br />

læse- og skriveudvikling.<br />

0.klasse<br />

Læsning vil sige at <strong>for</strong>stå<br />

skrevne meddelelser. Det<br />

er en aktiv meningssøgende<br />

proces, hvor læseren<br />

genskaber et <strong>for</strong>estillingsindhold<br />

på basis af en<br />

i<strong>den</strong>tifikation af tekstens<br />

ord og <strong>for</strong>håndskendskab<br />

til tekstens begrebsver<strong>den</strong>.<br />

Læsefærdigheder og<br />

skrivefærdigheder er to<br />

sider af samme sag og de<br />

udvikles sammen.<br />

I 0. klasse bygger læseudviklingen<br />

på sproglig udvikling.<br />

Efterhån<strong>den</strong> kan<br />

barnet flytte sin opmærksomhed<br />

fra ord og sætningers<br />

betydning til, hvordan<br />

de lyder. Barnet kan<br />

lægge mærke til om ord<br />

er lange eller korte, om de<br />

rimer osv. Den læse<strong>for</strong>bere<strong>den</strong>de<br />

undervisning i 0.<br />

klasse bygger på en faglig<br />

og legende tilgang. Så<br />

mange som muligt skal<br />

være klar til at modtage<br />

<strong>den</strong> <strong>for</strong>tsatte læseundervisning<br />

ved overgangen til<br />

1. klasse.<br />

Den løbende evaluering i<br />

0. klasse skal komme <strong>den</strong><br />

første <strong>for</strong>melle læseundervisning<br />

i 1. klasse til gode.<br />

1. klasse<br />

Eleverne lærer nu at anvende<br />

varierede læsestrategier,<br />

som understøtter<br />

de to komponenter i <strong>læsning</strong>;<br />

afkodning og sprog<strong>for</strong>ståelse.<br />

For børn med<br />

risiko <strong>for</strong> at få læsevanskeligheder<br />

er det afgørende<br />

nødvendigt, at de får udpegende<br />

undervisning i,<br />

hvordan ”man gør”. Lydmeto<strong>den</strong><br />

skal være et fast<br />

element i undervisningen<br />

af disse børn.<br />

2. klasse<br />

Funktionelle læsefærdigheder<br />

er målet <strong>for</strong> 2. klasse.<br />

Det er basis <strong>for</strong>, at eleverne<br />

kan bruge <strong>læsning</strong><br />

til at skaffe sig ny vi<strong>den</strong>,<br />

indsigt, og oplevelser og<br />

dermed også til at bevare<br />

nysgerrighe<strong>den</strong> og læselysten.<br />

Dette er igen basis<br />

<strong>for</strong>, eleverne kan tilegne<br />

sig vi<strong>den</strong> gennem <strong>læsning</strong> i<br />

alle skolens fag i det videre<br />

skole<strong>for</strong>løb.<br />

3. klasse<br />

I 3. klasse arbejdes med at<br />

automatisere og konsolidere<br />

elevernes læsefærdigheder.<br />

Forældresamarbejde<br />

<strong>Skole</strong>ns <strong>for</strong>ventning til<br />

<strong>for</strong>ældrene er, at de også<br />

tager ansvar <strong>for</strong> deres<br />

børns <strong>læsning</strong>. Dette gøres<br />

derhjemme, ved at<br />

læse med børnene minimum<br />

30 minutter dagligt.<br />

Der er lavet en skrivelse<br />

til <strong>for</strong>ældrene, hvori<br />

vi beskriver, hvilke <strong>for</strong>ventninger<br />

vi har til de 30<br />

minutters daglig <strong>læsning</strong>.<br />

Den <strong>for</strong>tsatte <strong>læsning</strong> op<br />

gennem skole<strong>for</strong>løbet<br />

kræver også <strong>for</strong>ældreopbakning.<br />

Allerede in<strong>den</strong> skolestart<br />

grundlægges barnets<br />

sproglige kompetencer og<br />

barnets tidlige sproglige<br />

udvikling er af afgørende<br />

betydning <strong>for</strong> <strong>den</strong> senere<br />

læseudvikling.<br />

For at få <strong>for</strong>ældrene på<br />

banen i arbejdet omkring<br />

elevernes læseudvikling,<br />

har vi udarbejdet en folder<br />

om <strong>læsning</strong>, der er tilpasset<br />

<strong>for</strong>ældre til elever i<br />

indskolingen, mellemtrinnet<br />

og udskolingen.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSEVANSKELIGHEDER<br />

Læsevanskeligheder<br />

Læsefærdigheder udvikles i<br />

samspil mellem elevernes<br />

<strong>for</strong>udsætninger, læselyst,<br />

læseerfaring og <strong>den</strong> undervisning,<br />

eleven deltager i.<br />

Langt de fleste elever lærer<br />

at læse, men <strong>for</strong> nogle er det<br />

en vanskelig proces. Carsten<br />

Elbro definerer læsevanskeligheder<br />

således: ”At have<br />

læsevanskeligheder vil sige,<br />

at læsefærdighederne ikke<br />

slår til ”. Der eksisterer i dag<br />

sikker vi<strong>den</strong> om årsager til<br />

læsevanskeligheder. Årsagerne<br />

er begrundet i sproglige<br />

vanskeligheder.<br />

Al vi<strong>den</strong> om læseudvikling<br />

understreger vigtighe<strong>den</strong><br />

af at finde og i<strong>den</strong>tificere<br />

læsevanskeligheder så<br />

tidligt som muligt <strong>for</strong> at hindre<br />

vanskelighederne i at<br />

brede sig til elevens hele<br />

skoleliv. Det betyder, at vi<br />

på skolen – ja helst allerede i<br />

børnehaven – må lede efter<br />

tidlige tegn <strong>for</strong> at iværksætte<br />

Tidlig Indsats.<br />

Som tidligere beskrevet har<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> i de sidste år<br />

haft <strong>læsning</strong> som indsatsområde.<br />

Læsning har haft stor<br />

bevågenhed såvel lokalt som<br />

nationalt. Børnehaverne er<br />

begyndt at arbejde systematisk<br />

med sproglig opmærksomhed,<br />

<strong>for</strong>ældre vejledes til<br />

højt<strong>læsning</strong> <strong>for</strong> børnene i<br />

hjemmet. Der <strong>for</strong>egår systematisk<br />

undervisning i bogstav<br />

– lyd<strong>for</strong>bindelserne allerede<br />

i børnehaveklassen.<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> har 2 uddannede<br />

læsevejledere. Vi afholder<br />

klassekonferencer på flere<br />

årgange. På klassekonferen-<br />

cerne mødes lærerne fra<br />

almenundervisningen, specialundervisningen<br />

og læsevejlederen<br />

under overskriften<br />

”Alle evalueringer peger også<br />

fremad”, her <strong>for</strong>egår en kvalificeret<br />

og kvalificerende<br />

samtale om hver enkelt elev i<br />

klassen. I løbet af <strong>den</strong>ne<br />

samtale ledes bl.a. efter tegn<br />

på læsevanskeligheder.<br />

Systematisk løbende evaluering<br />

kan give læreren et indblik<br />

i elevens faglige udvikling<br />

og kan samtidig være<br />

elevens mulighed <strong>for</strong> at få<br />

indsigt i sin egen læring. På<br />

<strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong> følger vi, når<br />

det drejer sig om læseudvikling,<br />

<strong>den</strong> evalueringsplan,<br />

der skitseres i Norddjurs<br />

Kommunes <strong>Handleplan</strong> <strong>for</strong><br />

Læsning.<br />

<strong>Handleplan</strong> <strong>for</strong> elever i<br />

risiko <strong>for</strong> at udvikle læsevanskeligheder.<br />

På <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> tilstræber vi et<br />

tæt samarbejde mellem<br />

dansklæreren, læsevejlederen<br />

og Ressourcecentrets<br />

lærere <strong>for</strong> at i<strong>den</strong>tificere<br />

tegn på læsevanskeligheder.<br />

Vi arbejder:<br />

Forebyggende: Dansklærere<br />

og læsevejledere samarbejder<br />

om at implementere<br />

nødvendig vi<strong>den</strong> om læse-<br />

skriveudvikling, således at<br />

der i undervisningen er fokus<br />

på de centrale komponenter,<br />

som fremmer sproglig opmærksomhed<br />

og læse – skriveudviklingen<br />

<strong>for</strong> alle elever.<br />

Undervisningsdifferentiering,<br />

fleksibel holddannelse<br />

er værktøjer. Danskfagudvalg<br />

er et eksempel på et<br />

møde<strong>for</strong>um.<br />

Foregribende: Der sker en<br />

målrettet indsats <strong>for</strong> elever,<br />

der er i<strong>den</strong>tificeret som værende<br />

i risiko <strong>for</strong> at udvikle<br />

læsevanskeligheder. Der er<br />

brug <strong>for</strong> yderligere differentiering<br />

og holddannelse. Der<br />

kan inddrages lærer fra Ressourcecentret,specialundervisningen<br />

<strong>for</strong>egår i almenklassen<br />

– evt. på hold. Der<br />

kan anmodes om rådgivning<br />

fra læsevejleder. Forældrene<br />

inddrages. Der oprettes en<br />

Læselogbog på <strong>den</strong> eller de<br />

konkrete elever, <strong>den</strong> særlige<br />

indsats andrager.<br />

Indgribende: Der sker en<br />

målrettet indsats <strong>for</strong> elever,<br />

som på trods af en <strong>for</strong>ebyggende<br />

og <strong>for</strong>egribende undervisning<br />

stadig har svært<br />

ved at udvikle brugbare læse<br />

– skrivefærdigheder. Lærer<br />

fra Ressourcecentret inddrages,<br />

der <strong>for</strong>etages yderligere<br />

læseundersøgelse ved Ressourcecenter<br />

eller læsevejleder.<br />

Forældrene er inddraget.<br />

Der udarbejdes en Individuel<br />

Undervisningsplan af<br />

lærer fra Ressourcecentret.<br />

Eleven følges med en Læselogbog,<br />

som dansklæreren er<br />

tovholder <strong>for</strong>. Specialundervisningen<br />

kan <strong>for</strong>egå in<strong>den</strong><strong>for</strong><br />

klassens rammer eller<br />

u<strong>den</strong><strong>for</strong> klassens rammer.<br />

Forældre og elev orienteres<br />

om målene <strong>for</strong> <strong>den</strong> særlige<br />

indsats.<br />

Inkluderende: De indgribende<br />

indsatser i <strong>for</strong>hold til<br />

<strong>den</strong> konkrete elev er afsluttede<br />

eller sat på pause. Eleven<br />

undervises i almenklassen<br />

med de særlige beskrivelser,<br />

der ligger omkring<br />

SIDE 3<br />

standpunkt og læringsstil.<br />

Elevens læse – og skrivefærdigheder<br />

vedligeholdes<br />

og automatiseres. Der<br />

anvendes kompenserende<br />

IT. Eleven er tilknyttet<br />

skolens IT advokat. Det er<br />

klassens læreres ansvar, at<br />

undervisningsmaterialerne<br />

<strong>for</strong>eligger digitalt.<br />

Udover skolens egne Ressourcepersoner<br />

er der<br />

mulighed <strong>for</strong> at trække på<br />

PPR, herudover kan der<br />

søges om support fra kommunens<br />

Læse – Sprogcenter<br />

i Grenå.<br />

Læselogbog: er en elektronisk<br />

dagbog, som klasselæreren<br />

opretter, når<br />

hun opdager, at en elev er<br />

i risiko <strong>for</strong> at udvikle læsevanskeligheder.Klasselæreren<br />

har ansvaret <strong>for</strong>, at<br />

der opsummeres i læselogbogen<br />

omkring: elevens<br />

læse – skriveudvikling,<br />

indhold i indsatser, evaluering<br />

af indsatser. Læselogbogen<br />

præciserer læseudvikling,<br />

skriveudvikling,<br />

staveudvikling samt indeholder<br />

de evalueringer,<br />

eleven har deltaget i.<br />

Omkring kompensatorisk<br />

IT – se <strong>Auning</strong> <strong>Skole</strong>s<br />

IT strategi.<br />

Carsten Elbros<br />

”Læsevanskeligeheder” beskriver<br />

læse– og skrivevanskeligheder.<br />

Hvad skyldes de og<br />

hvad kan man gøre ved dem.

SIDE 4 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT STYRKE OG<br />

UDVIKLE<br />

ELEVERNES<br />

SPROGLIGE<br />

FÆRDIGHEDER<br />

SAMT<br />

AT GØRE<br />

ELEVERNE<br />

SPROGLIGT<br />

PARATE TIL DEN<br />

FREMTIDIGE LÆSE–<br />

OG<br />

SPROGINDLÆRING<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE<br />

MATERIALER<br />

På vej til <strong>den</strong> første<br />

<strong>læsning</strong><br />

”Big Books”<br />

Rim og remser<br />

Læse let bøger<br />

Hop om bord i lyd<br />

og ord<br />

Halfdan Rasmussens<br />

ABC<br />

Skæg med bogstaver<br />

(CD)<br />

ALKALÆR<br />

LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN<br />

FASTE TILTAG<br />

Klassens kommende dansklærer<br />

deltager efter jul i undervisningen<br />

i 3 lektioner<br />

om ugen.<br />

I september holdes der klassekonference<br />

med ledelsen,<br />

børnehaveklasseleder, pædagog,<br />

talepædagog samt læsevejleder.<br />

I april afholdes der klassekonference<br />

med børnehave-<br />

AKTIVITETER<br />

Klasseværelset er <strong>for</strong>synet<br />

med mange billedbøger,<br />

læse let bøger og andet materiale<br />

der inspirerer til at<br />

legeskrive og - læse<br />

(magnetbogstaver, papskilte,<br />

brevpapir, postkasse, postkort,<br />

huskesedler osv.)<br />

Den sproglige opmærksomhed<br />

øges gennem mange<br />

gentagelser og genkendelighed.<br />

Der arbejdes med rim<br />

og remse, <strong>for</strong>tælling, højt<strong>læsning</strong>,<br />

ord og sætninger,<br />

stavelser og samtale. Vigtigt<br />

at skabe et trygt miljø, hvor<br />

alle tør deltage.<br />

klasselærer, kommende<br />

klasselærer/e, ledelsen samt<br />

læsevejleder.<br />

Klassekonferencerne bygges<br />

op om resultaterne fra<br />

”Læseevaluering på begyndertrinnet”.<br />

På baggrund af<br />

resultaterne, oprettes der<br />

små sproghold i samarbejde<br />

med Kompetencecenteret.<br />

MÅL - TRINMÅL EFTER 0. KLASSE<br />

Mundtligt:<br />

er sproglig parat til at<br />

lære at læse<br />

har et rimeligt ord -<br />

og begrebs<strong>for</strong>råd<br />

sætter pris på en god<br />

historie/ eventyr<br />

er fonologisk opmærksom<br />

Læsning:<br />

kan læse sit eget navn<br />

kan legelæse<br />

kender <strong>den</strong> korrekte<br />

læseretning<br />

kender bogstavernes<br />

<strong>for</strong>m, navne og lyde<br />

kan høre et ords begyndelseslyd<br />

Hjemmet in<strong>for</strong>meres om<br />

dets betydning <strong>for</strong> læseindlæringen,<br />

og bør op<strong>for</strong>dres<br />

til at læse / billedlæse /<br />

stimulere / samtale med<br />

deres barn. En folder til <strong>for</strong>ældrene<br />

om <strong>læsning</strong> er udarbejdet<br />

af læsevejlederne.<br />

Den fonologiske opmærksomhed<br />

øges gennem arbejdet<br />

med bogstavernes lyde.<br />

Der arbejdes systematisk og<br />

struktureret efter et fastlagt<br />

program, hvor bl.a. bogstavets<br />

navn, <strong>for</strong>m og lyd understøttes<br />

af håndfonemer.<br />

Der tages højde <strong>for</strong> hvordan<br />

det enkelte barn bedst tileg-<br />

Skrivning:<br />

kan skrive sit eget<br />

navn<br />

kan legeskrive til egne<br />

tegninger<br />

<strong>for</strong>står at skrift kan<br />

bruges til noget<br />

ner sig bogstaverne.<br />

Der arbejdes med børnestavning<br />

(opdagende skrivning).

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I BØRNEHAVEKLASSEN<br />

EVALUERING<br />

Børnehaveklasseleder <strong>for</strong>etager<br />

tre læseevalueringsopgaver<br />

i starten af skoleåret<br />

(september)<br />

Materiale: Læseevaluering på<br />

begyndertrinnet – Store bogstaver,<br />

Vokaler, Find billedet.<br />

Der bliver <strong>for</strong>skellige tiltag<br />

med de børn, der ikke klarer<br />

læseevalueringsopgaverne<br />

tilfredsstillende (Materiale:<br />

Læseevaluering på begynder-<br />

trinnet - Bogstavbenævnelse).<br />

Børnehaveklasselederen <strong>for</strong>etager<br />

KTI-testen<br />

(Kontrolleret tegneiagttagelse)<br />

i september og april.<br />

Børnehaveklasseleder <strong>for</strong>etager<br />

tre læseevalueringsopgaver<br />

i april.<br />

Materiale: Læseevaluering på<br />

begyndertrinnet – Alle bogstaver,<br />

Konsonanter, Find<br />

billedet.<br />

Også her igangsættes tiltag<br />

<strong>for</strong> børn med særlige behov.<br />

(Materiale: Læseevaluering<br />

på begyndertrinnet – Bogstavbenævnelse,<br />

Fonologisk<br />

analyse).<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Læselog<br />

Portfolio<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Eleven har lyst til at læse,<br />

kan i et vist omfang lege med<br />

ord og rim.<br />

Eleven kender begreberne<br />

bogstav, ord og sætning.<br />

Eleven kan ”legeskrive” og<br />

lidt senere ”børnestave.”<br />

Eleven kan lytte aktivt til<br />

op<strong>læsning</strong> og <strong>for</strong>tælling.<br />

Eleven kan gen<strong>for</strong>tælle og<br />

selv <strong>for</strong>tælle historier.<br />

Holddeling<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong><br />

Eleven kan indgå i samtale og<br />

dialog.<br />

Eleven har en begyn<strong>den</strong>de<br />

<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> sammenhængen<br />

mellem skriftens tegn og<br />

talens lyd.<br />

Eleven har fået et begyn<strong>den</strong>de<br />

kendskab til de 3 alfabeter<br />

(navn, <strong>for</strong>m og lyd).<br />

På årgangen arbejdes der i nogle lektioner med holddeling ud fra<br />

<strong>for</strong>skellige kriterier.<br />

I dialogisk op<strong>læsning</strong> inddrages børnene aktivt i op<strong>læsning</strong> af billedbøger;<br />

svarer på spørgsmål og <strong>for</strong>tæller selv dele af historien.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong>er støtter elevernes tilegnelse af nye ord.<br />

Op<strong>læsning</strong>s<strong>for</strong>men kan være medvirkende til, at styrke elevernes<br />

fokus på or<strong>den</strong>es udtale og lydlige struktur.<br />

SIDE 5

SIDE 6 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT STYRKE OG<br />

UDVIKLE ELEVERNES<br />

SPROGLIGE<br />

FÆRDIGHEDER,<br />

AT GIVE ELEVERNE<br />

MULIGHED FOR AT<br />

ERFARE, AT<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING KAN<br />

GIVE OPLEVELSER<br />

OG VIDEN<br />

AT STIMULERE<br />

ELEVERNES LÆSE–<br />

OG SKRIVELYST<br />

AKTIVITETER<br />

Der arbejdes med begrebskort.<br />

Som træning til at kunne<br />

fastholde indhold af en tekst<br />

kan eleverne arbejde med<br />

handlingsbro eller tørresnor.<br />

Det er væsentligt, at eleverne<br />

læser selvstændigt i bøger,<br />

der passer til <strong>den</strong> enkeltes<br />

niveau.<br />

Der arbejdes med læseugler<br />

(afkodningsstrategier) og<br />

læseorme (læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier)<br />

LÆSNING I 1. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

I maj holdes der klassekonference<br />

med ledelse, dansklærer,<br />

matematiklærer, pædagog,<br />

læsevejleder samt læsekonsulent.<br />

Der arbejdes med materialet;<br />

Der arbejdes med skrivning<br />

af små fiktive historier og<br />

tekster om egne oplevelser.<br />

Arbejdet med skrivning er<br />

fra første dag i 1. klasse en<br />

del af undervisningen <strong>for</strong> at<br />

støtte elevernes opmærksomhed<br />

på det talte sprogs<br />

segmenter og tilegnelsen af<br />

det alfabetiske princip.<br />

Eleverne kan benytte sig af<br />

børnestavning, men kravet<br />

til korrekt stavning af lydrette<br />

ord og hyppige ord skærpes.<br />

Læreren er meget op-<br />

”Den første <strong>læsning</strong>”<br />

Der arbejdes med <strong>for</strong>skellige læringsstile<br />

og <strong>for</strong>skellige læringsstrategier<br />

- herunder CL.<br />

Iværksættelse af tidlig indsats<br />

<strong>for</strong> elever med behov <strong>for</strong> det.<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK, NYE FÆLLES MÅL<br />

Læsning:<br />

Udvikle ord<strong>for</strong>råd, begreber<br />

og faglige udtryk<br />

Læse enkle tekster op<br />

Lytte med <strong>for</strong>ståelse til<br />

op<strong>læsning</strong> og <strong>for</strong>tælling og<br />

gen<strong>for</strong>tælle indholdet<br />

Anvende sikre og automatiseredeafkodningsstrategier<br />

til <strong>læsning</strong> af almindeligt<br />

brugte ord i alderssvarende<br />

tekster<br />

Læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge enkle<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

Søge <strong>for</strong>klaring på ukendte<br />

ord<br />

Opnå passende læsehastighed<br />

og præcision<br />

Gen<strong>for</strong>tælle indholdet og<br />

udtrykke <strong>for</strong>ståelse af det<br />

læste<br />

Læse fiktive og ikke-fiktive<br />

børnebøger og digitale<br />

tekster af passende sværhedsgrad<br />

Begynde at læse sig til<br />

vi<strong>den</strong> i faglige tekster<br />

Læse med begyn<strong>den</strong>de<br />

bevidsthed om udbyttet af<br />

det læste<br />

Udvikle begyn<strong>den</strong>de læserutiner<br />

Finde og vælge bøger til<br />

egen <strong>læsning</strong><br />

mærksom på elevens staveudvikling.<br />

Der arbejdes i værksteder,<br />

som træner specifikke læringsområder.<br />

Der er løbende opfølgning<br />

med, og inddragelse af <strong>for</strong>ældre.<br />

Der er fokus på at alle elever<br />

arbejder in<strong>den</strong> <strong>for</strong> nærmeste<br />

udviklingszone.<br />

Der skal være tid og ro til<br />

<strong>for</strong>dybelse.<br />

Skrivning:<br />

Skrive enkle fiktive tekster<br />

Stavning :<br />

Stave til lydrette og hyppige<br />

ord i egne tekster.<br />

(stavetrin 1)<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 1. KLASSE<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den første <strong>læsning</strong>: læsebogen,<br />

arbejdsbogen og bogstavbogen.<br />

Individuelle materialer:<br />

Dus med dansk<br />

EVALUERING<br />

I starten af maj tages <strong>den</strong><br />

kommunale læseprøve<br />

OS64 af dansklæreren. Herefter<br />

afholdes klassekonference.<br />

Derudover er der<br />

mulighed <strong>for</strong> at tage<br />

MiniSL 1 i marts.<br />

A-bogen<br />

Skrivebøger<br />

Små læselet bøger<br />

Superbog.dk<br />

Bogtyven<br />

Alfabetet på tapetet<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetececenter<br />

Elevplaner<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræ<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Eleven er ved at tilegne sig<br />

læsefærdighed ved <strong>læsning</strong> af<br />

tekster med få lydrette ord<br />

på hver side, oftest med billeder,<br />

som teksten bygger<br />

på. De benytter sig primært<br />

af ydre ledetråde.<br />

Den <strong>for</strong>ståelsesbaserede afkodning<br />

kræver stor op-<br />

Holddeling<br />

mærksomhed og energi i<br />

søgningen efter indholdet.<br />

Eleven læser kendte ord i<br />

tekster ved hjælp af ordbilleder.<br />

Eleven bruger bogstavly<strong>den</strong>,<br />

ofte det første bogstavs lyd,<br />

<strong>for</strong> at afkode nye ord i teksten,<br />

og korrigerer ofte sig<br />

selv.<br />

Nogle børn tilegner sig<br />

skriftsproget bedre gennem<br />

skrivning. De finder det<br />

nemmere at skrive ly<strong>den</strong>e i<br />

ord de selv har fundet på<br />

(genkalde) end at læse ly<strong>den</strong>e<br />

i ukendte ord (genskabe).<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

SIDE 7<br />

Når eleven læser<br />

95% af . or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at fremme<br />

elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse bøger<br />

alene, da de er <strong>for</strong> svære<br />

til selvstændig læsetræning<br />

ÅRSPLANERNE<br />

Selve læseundervisningen <strong>for</strong>egår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige <strong>for</strong>udsætninger. Der tages<br />

højde <strong>for</strong> elevens udbytte af <strong>for</strong>skellige arbejdsmetoder samtidig med, at tempoet er <strong>for</strong>skelligt på hol<strong>den</strong>e.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong><br />

I dialogisk op<strong>læsning</strong> inddrages børnene aktivt i op<strong>læsning</strong> af billedbøger; svarer på spørgsmål<br />

og <strong>for</strong>tæller selv dele af historien.<br />

Dialogisk op<strong>læsning</strong>er støtter elevernes tilegnelse af nye ord. Op<strong>læsning</strong>s<strong>for</strong>men kan være<br />

medvirkende til, at styrke elevernes fokus på or<strong>den</strong>es udtale og lydlige struktur.

SIDE 8 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT ELEVEN FORTSAT<br />

HAR LYST TIL AT LÆSE<br />

OG SKRIVE<br />

AT ELEVEN KAN<br />

ANVENDE LÆSNING OG<br />

SKRIVNING I<br />

HVERDAGEN<br />

AT ELEVEN FÅR<br />

OPLEVELSEN AF, AT<br />

LÆSNING GIVER<br />

OPLEVELSER<br />

AT ELEVEN BRUGER<br />

LÆSNING TIL<br />

OPLYSNING OG<br />

INFORMATION<br />

AT BRUGE SKRIFT SOM<br />

EGENTLIGT<br />

KOMMUNIKATIONS-<br />

MIDDEL<br />

AKTIVITETER<br />

Klasseværelset bør være<br />

godt <strong>for</strong>synet med et bredt<br />

udvalg af skønlitteratur, faglitteratur<br />

og andre materialer,<br />

der vækker elevernes<br />

interesse og giver dem lyst<br />

til at læse og skrive.<br />

Det er vigtigt, at <strong>læsning</strong> og<br />

skrivning går hånd i hånd<br />

med præsentation og fremstilling<br />

af tekster. Målet <strong>for</strong><br />

2. klasse er, at eleverne staver<br />

lydrette ord og flere af<br />

de 120 hyppige ord korrekt.<br />

Læsning og skrivning medtænkes<br />

altid i emne og værkstedsundervisning,<br />

på samme<br />

måde som en differentieret<br />

læseudvikling er en <strong>for</strong>ud-<br />

LÆSNING I 2. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

I maj holdes der klassekonference<br />

med ledelse, dansklærer,<br />

matematiklærer samt<br />

læsevejleder.<br />

MÅL - TRINMÅL FOR 2. KLASSE<br />

Læsning:<br />

skelne lyde, sætte lyde/<br />

bogstaver sammen og læse<br />

nye ord<br />

læse lette tekster u<strong>den</strong><br />

hjælp (lix 10 – 15)<br />

anvende relevante afkodningsstrategier<br />

(stave, dele<br />

og lydere)<br />

anvende relevante og<br />

brugbare læsemåder<br />

(<strong>for</strong>beredt <strong>læsning</strong>, højt<strong>læsning</strong>,<br />

stille<strong>læsning</strong>, fri<br />

selvstændig <strong>læsning</strong> og<br />

skærm<strong>læsning</strong>)<br />

at eleven kan gengive<br />

indholdet af en læst eller<br />

sætning <strong>for</strong> det enkelte barns<br />

læse- og skrive udvikling.<br />

Der skal være tid og ro til<br />

<strong>for</strong>dybelse.<br />

Tidlig undervisning i faglig<br />

<strong>læsning</strong>. Der arbejdes med<br />

strategierne brainstorm,<br />

tokolonnenotat og VØL skema.<br />

Der arbejdes med fiktive<br />

teksters tredeling - indledning,<br />

handling, afslutning.<br />

Der arbejdes med handlingsbro<br />

og <strong>for</strong>tællingsansigt <strong>for</strong><br />

at fastholde handlingen.<br />

Der arbejdes løbende med<br />

litteraturarbejde.<br />

Fortsat læsehjælp <strong>for</strong> elever<br />

med behov <strong>for</strong> det.<br />

Der arbejdes med <strong>for</strong>skellige<br />

læringsstile og <strong>for</strong>skellige<br />

skrevet tekst<br />

vide, at der er <strong>for</strong>skel på<br />

det talte og skrevne sprog<br />

vide, at sproget består af<br />

<strong>for</strong>skellige ordklasser<br />

udtrykke sig i billeder,<br />

lyd, tekst og drama<br />

finde in<strong>for</strong>mationer i <strong>for</strong>skellige<br />

medier<br />

Skrivning:<br />

skrive huskesedler, breve<br />

og beskeder, som andre<br />

kan læse<br />

skrive enkelte tekster om<br />

egne oplevelser, skrive ud<br />

fra fantasi, billeder, læste<br />

Der arbejdes med sproget;<br />

ord, sætninger, ordklasser,<br />

ords betydning (antonymer,<br />

synonymer)<br />

Der arbejdes med læseugler<br />

(afkodningsstrategier) og<br />

læseorme (læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier)<br />

Løbende opfølgning på det<br />

enkelte barns læseudvikling.<br />

Der arbejdes i værksteder,<br />

som træner specifikke læringsområder.<br />

Der er løbende opfølgning<br />

med, og inddragelse af <strong>for</strong>ældre.<br />

Der er fokus på, at alle elever<br />

arbejder in<strong>den</strong> <strong>for</strong> nær-<br />

læringsstrategier - herunder<br />

CL.<br />

tekster i enkle fiktive<br />

genrer som historie og<br />

eventyr<br />

skrive de små og store<br />

trykbogstaver i håndskrift<br />

anvende computer børneskrive<br />

Stavning:<br />

udnytte det fonematiske<br />

princip (stave lydret) =<br />

stavetrin 2<br />

være klar over, at der<br />

<strong>for</strong>ekommer en del undtagelser<br />

fra <strong>den</strong> indlærte<br />

staveregel<br />

meste udviklingszone.<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 2. KLASSE<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den første <strong>læsning</strong>: læsebogen<br />

og arbejdsbogen.<br />

Sikker stavning 2. klasse<br />

(1+ 2)<br />

Læsefidusens kapitelbøger<br />

Individuelle materialer:<br />

EVALUERING<br />

I april/maj tages <strong>den</strong> kommunale<br />

læseprøve OS120,<br />

staveprøven ST2, DVO<br />

nonords stavning. Herefter<br />

afholdes klassekonference.<br />

Der er nationale test i <strong>læsning</strong>.<br />

Læsebøger til selvstændig<br />

<strong>læsning</strong><br />

B, c, d - bogen<br />

Superbog.dk<br />

Dansklf.dk<br />

Klasseteammøder<br />

Årgangsmøder<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Elevplan<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræ - målcirkler<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Læseren anvender og skifter<br />

mellem <strong>for</strong>målsbestemte<br />

strategier i en efterhån<strong>den</strong><br />

funktionel <strong>læsning</strong> af enkle<br />

tekster.<br />

Læseren stopper op, bliver<br />

hængende i afkodningen, der<br />

kræver megen opmærksomhed<br />

– <strong>læsning</strong>en går langsomt.<br />

For de lidt bedre læsere på<br />

dette klassetrin gælder, at de<br />

selvstændigt kan læse en<br />

Holddeling<br />

ukendt tekst af et vist omfang<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> egen erfaringsver<strong>den</strong>.<br />

De vil søge<br />

efter mening og har der<strong>for</strong><br />

brug <strong>for</strong> gode <strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

Afkodningen kræver stadig<br />

opmærksomhed, og læseren<br />

går i stå under afkodning af<br />

ukendte ord i <strong>den</strong> løbende<br />

<strong>læsning</strong>; <strong>læsning</strong>en er endnu<br />

ikke fly<strong>den</strong>de.<br />

Det gælder stadig, at nogle<br />

børn tilegner sig skriftsproget<br />

bedre gennem skrivning.<br />

De finder det nemmere<br />

at skrive ly<strong>den</strong>e i ord de<br />

selv har fundet på<br />

(genkalde) end at læse ly<strong>den</strong>e<br />

i ukendte ord<br />

(genskabe).<br />

Selve læseundervisningen <strong>for</strong>egår på hold, hvor eleverne er sammensat ud fra deres læsemæssige<br />

<strong>for</strong>udsætninger. Der tages højde <strong>for</strong> elevens udbytte af <strong>for</strong>skellige arbejdsmetoder samtidig<br />

med, at tempoet er <strong>for</strong>skelligt på hol<strong>den</strong>e.<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING I DE<br />

FORSKELLIGE<br />

FAG, SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

ÅRSPLANERNE<br />

SIDE 9<br />

Når eleven læser<br />

95% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at fremme<br />

elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse bøger<br />

alene, da de er <strong>for</strong> svære<br />

til selvstændig læsetræning

SIDE 10 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

BEVARER OG FORTSAT<br />

UDVIKLER LYSTEN TIL<br />

AT LÆSE OG SKRIVE<br />

FÅR OPLEVELSER OG<br />

TILEGNER SIG VIDEN<br />

GENNEM LÆSNING AF<br />

FORSKELLIGE GENRER<br />

STIFTER<br />

BEKENDTSKAB MED<br />

UDDRAG AF<br />

BØRNELITTERATUREN<br />

ANVENDER LÆSNING<br />

OG SKRIVNING I ALLE<br />

FAG OG PÅ TVÆRS AF<br />

FAGENE<br />

ERFARER, AT<br />

KROPSSPROG OG<br />

STEMMEFØRING ER<br />

VIGTIG I<br />

KOMMUNIKATION<br />

HENTER INSPIRATION<br />

TIL EGEN SKRIFTLIG<br />

OG MUNDTLIG<br />

FORMULERING FRA<br />

DET, DER LÆSES,<br />

HØRES OG SES<br />

LÆSNING I 3. KLASSE<br />

FASTE TILTAG<br />

Sikre en god overgang mellem<br />

indskoling og mellemtrin.<br />

(Retningslinjer <strong>for</strong><br />

overgangen er beskrevet på<br />

intra)<br />

MÅL—TRINMÅL FOR 3. KLASSETRIN<br />

Mundtligt:<br />

lytte koncentreret til<br />

hinan<strong>den</strong> og stille relevante<br />

spørgsmål til det<br />

<strong>for</strong>talte<br />

<strong>for</strong>mulere egne synspunkter<br />

og <strong>for</strong>holde sig<br />

til andres<br />

<strong>for</strong>tælle og oplæse egne<br />

tekster<br />

reflektere over og samtale<br />

om indholdet i <strong>for</strong>skellige<br />

tekster og teksttyper<br />

beskrive billeders indhold<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

tekst<strong>læsning</strong><br />

Læsning:<br />

læse ukendte tekster med<br />

stigende hastighed<br />

lære at læse <strong>for</strong> at tilegne<br />

sig vi<strong>den</strong> og indsigt<br />

begynde at skelne mel-<br />

ANBEFALELSESVÆRDIGE MATERIALER<br />

Fællesmaterialer:<br />

Den sikre <strong>læsning</strong> og dertilhørende<br />

arbejdsbøger.<br />

Sikker stavning 3. klasse<br />

(1+ 2)<br />

Individuelle materialer:<br />

Frk. Ignora bøgerne<br />

Vitello bøgerne<br />

Zackarias bøgerne<br />

Superbog.dk<br />

lem fiktion og fakta<br />

<strong>for</strong>stå en skriftlig arbejdsbeskrivelse<br />

i fx dansk<br />

eller matematikbogen<br />

læse ukendte tekster med<br />

sikkerhed i op<strong>læsning</strong> og<br />

<strong>for</strong>ståelse (lix 15-20).<br />

Skrivning:<br />

Eleven skal i løbet af 3. klasse<br />

kunne;<br />

omsætte sin egen <strong>for</strong>tælling<br />

til en skreven tekst<br />

begynde at arbejde med<br />

procesorienteret skrivning<br />

– idémylder, tankekort<br />

og idéliste<br />

nuancere indholdet og<br />

sproget gennem et begyn<strong>den</strong>de<br />

arbejde med<br />

sproglære<br />

bruge navneord, udsagnsord<br />

og tillægsord i<br />

korrekt bøjnings<strong>for</strong>m<br />

anvende punktum korrekt,<br />

lave en overskrift<br />

og markere samtale i<br />

egne tekster<br />

kende anvendelsen af små<br />

og store bogstaver<br />

skrive en begyn<strong>den</strong>de<br />

sammenhængende skrift<br />

anvende computer<br />

Stavning:<br />

udnytte det fonematiske<br />

princip – lydret stavning<br />

– svarende til trin 2<br />

stave de almindeligste<br />

ord korrekt – 120 ord<br />

stavelsesdele<br />

arbejde med bøjningsendelser<br />

videreudvikle evnen til at<br />

skelne lyde

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 3. KLASSE<br />

AKTIVITETER<br />

Læseaktiviteter, hvor man<br />

synliggør <strong>læsning</strong> i klassen.<br />

Dette kan være i <strong>for</strong>m af<br />

bogorm, læsebarometer,<br />

læsekontrakt på elevintra,<br />

præsentationer af læste bøger,<br />

etc.<br />

Lærerens op<strong>læsning</strong> er stadig<br />

vigtig. Dette øger ord<strong>for</strong>rådet,<br />

giver bedre <strong>for</strong><strong>for</strong>ståelse<br />

og inspirerer til videre <strong>læsning</strong>.<br />

Litteraturarbejde; Det er<br />

vigtigt at arbejde med før,<br />

under, efter aktiviteter.<br />

EVALUERING<br />

Dansklærer tager SL 60 og<br />

ST 3 i februar /marts in<strong>den</strong><br />

an<strong>den</strong> skole-hjem samtale.<br />

Udnyttelse af læse- og skrivestrategier<br />

så mulighe<strong>den</strong><br />

<strong>for</strong> at arbejde sig fra lyd til<br />

skrift muliggøres.<br />

Klasseteammøder.<br />

Årgangsmøder<br />

Læseren læser nu fly<strong>den</strong>de<br />

med god <strong>for</strong>ståelse.<br />

Læseren har et fundament af<br />

funktionelle læsestrategier<br />

og udvider sin <strong>læsning</strong> til<br />

også at omfatte bøger med at<br />

væsentligt større omfang end<br />

tidligere.<br />

Læsning af fællestekst – (<strong>for</strong><br />

klassen, makkeren.) Det<br />

giver ansvar over <strong>for</strong> hinan<strong>den</strong>,<br />

giver glæde ved at dele<br />

oplevelser.<br />

Selvstændig <strong>læsning</strong> øger<br />

<strong>den</strong> sproglige kompetence,<br />

automatiserer <strong>læsning</strong> og<br />

giver læselyst.<br />

Undervisning i faglig <strong>læsning</strong>.<br />

Der arbejdes med strategierne<br />

brainstorm, tokolonnenotat<br />

og VØL skema.<br />

Bruge skolebiblioteket så<br />

Dansk I fagudvalg<br />

Kompetencecenter<br />

Elevplaner<br />

Elevsamtaler<br />

Årsplanstræet - målcirkler<br />

Portfolio<br />

Læselog<br />

Læseren <strong>for</strong>etrækker typisk<br />

stille<strong>læsning</strong>.<br />

Eleven som læser/<br />

skriver 30 minutter dagligt<br />

konsoliderer og udvikler<br />

sin <strong>læsning</strong>.<br />

meget som muligt.<br />

Arbejde med genrer. Find<br />

<strong>for</strong>skellige slags tekster og<br />

snak om hensigt, afsender og<br />

modtager (fx huskeseddel,<br />

fødselsdagskort, roman osv.)<br />

TYPISKE KENDETEGN FOR EN LÆSER PÅ DETTE NIVEAU<br />

Når eleven<br />

læser 95% af<br />

or<strong>den</strong>e rigtigt<br />

ARBEJDET MED<br />

LÆSNING I DE<br />

FORSKELLIGE<br />

FAG, SKAL<br />

FREMGÅ AF<br />

SIDE 11<br />

kan bogen bruges til at<br />

øve selvstændig <strong>læsning</strong>.<br />

Når eleven læser<br />

90% af or<strong>den</strong>e<br />

rigtigt<br />

Bruges bogen til undervisning<br />

og til at<br />

fremme elevens læseudvikling.<br />

Det er vigtigt, at eleven<br />

ikke læser disse<br />

bøger alene, da de er<br />

<strong>for</strong> svære til selvstændig<br />

læsetræning<br />

ÅRSPLANERNE

SIDE 12 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

AT LÆSE<br />

FOR AT LÆRE!<br />

Nu har eleverne knækket<br />

læseko<strong>den</strong>, og <strong>den</strong> nye læsefærdighed<br />

skal bruges til at<br />

tilegne sig kundskab, indsigt<br />

og oplevelser i mange fag.<br />

De grundlæggende læsefærdigheder<br />

skal <strong>for</strong>tsat udvikles<br />

ved en systematisk og omhyggelig<br />

læseundervisning på<br />

mellemtrinnet. Der er fokus<br />

på konsolidering og automatisering<br />

af læsefærdigheder<br />

og <strong>den</strong> <strong>for</strong>tsatte <strong>læsning</strong> skal<br />

danne grundlag <strong>for</strong> at udvikle<br />

<strong>for</strong>skellige læsemåder<br />

samt at anvende læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

i mødet med<br />

<strong>for</strong>skellige tekstgenrer og<br />

<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mål med <strong>læsning</strong>en.<br />

Fokus er nu på at<br />

læse <strong>for</strong> at lære. Elevernes<br />

<strong>for</strong>tsatte læseudvikling er et<br />

fælles anliggende <strong>for</strong> alle<br />

klassens faglærere. Dansklæreren<br />

er ansvarlig <strong>for</strong> at introducere<br />

læsestrategier.<br />

Faglærerne er ansvarlige <strong>for</strong><br />

deres fags særlige fagterminologi<br />

og teksters genretræk.<br />

Ydermere skal faglærerne<br />

inkludere læsefærdigheder<br />

og læsestrategier i<br />

elevernes arbejde med at<br />

læse teksterne til faget.<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

LÆSNING I 4. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig<br />

artikulation og betoning,<br />

samt bruge kropssprog og<br />

stemme som udtryksmiddel<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier<br />

til <strong>læsning</strong> af kendte og nye<br />

ord i alderssvarende tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge <strong>for</strong>skellige<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>stå-<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

1) En idé til, hvordan det kan<br />

gøres: hver uge får en elev til<br />

opgave at læse en kort skønlitterær<br />

tekst op <strong>for</strong> resten af<br />

klassen. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så<br />

op<strong>læsning</strong>en bliver fuldstændig<br />

fly<strong>den</strong>de, og med optimal artikulation<br />

og betoning. Brug<br />

eventuelt Louis Jensens Firkantede<br />

historier; på <strong>den</strong> måde kan<br />

eleven også brillere med at<br />

<strong>for</strong>tolke teksten.<br />

2/6) Ved afslutningen af 4.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en alderssvarende,<br />

skønlitterær tekst<br />

(LIX 20-25) være 120-150 ord i<br />

minuttet. Mål elevernes hastighed<br />

ved begyndelsen af året,<br />

midtvejs og ved afslutningen af<br />

året. Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal<br />

der udarbejdes kontrolspørgsmål<br />

til teksterne. Tekster til<br />

hastighedsmåling findes <strong>for</strong><br />

eksempel på undervis.dk<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er<br />

en bevidst, målstyret handling,<br />

der kan udføres før, under eller<br />

else af ord og fagudtryk<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. tilpasse læsehastighed, præcision<br />

og læsemåde til <strong>for</strong>mål,<br />

genre og sværhedsgrad<br />

7. udtrykke <strong>for</strong>ståelse af det<br />

læste mundtligt og skriftligt<br />

8. læse alderssvarende skøn-<br />

og faglitteratur og digitale<br />

tekster med god <strong>for</strong>ståelse<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. Læse med bevidsthed om<br />

efter <strong>læsning</strong> af en tekst med<br />

henblik på <strong>for</strong>skellige elementer<br />

i læse<strong>for</strong>ståelsen. En samlet<br />

oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side 23 og<br />

24. Vælg ud, hvilke I gerne vil<br />

arbejde med på dette klassetrin.<br />

VØL skema, brainstorm, mind<br />

maps samt tokolonnenotater er<br />

oplagte at introducere på dette<br />

klassetrin<br />

4) på dette klassetrin kan eleverne<br />

rådføre sig med kammeraterne<br />

eller med læreren. Det<br />

vigtigste er, at eleven aktivt gør<br />

noget, når hun læser noget, hun<br />

ikke <strong>for</strong>står.<br />

5) En læseteknik eller læsemåde<br />

er en bestemt måde at angribe<br />

en tekst på. Det er en besvarelse<br />

af spørgsmålet: Hvordan<br />

skal jeg læse? Ved <strong>læsning</strong> af<br />

skønlitterære tekster nærlæser<br />

man. Det vil sige, at man læser<br />

hele teksten grundigt. I detaljen<br />

kan der skelnes mellem at læse<br />

på linjen, mellem linjerne og<br />

bag linjerne. Det er en rigtig<br />

god idé at træne dette i <strong>for</strong>bindelse<br />

med <strong>læsning</strong> af skønlitterære<br />

tekster, da det tvinger<br />

eget udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde<br />

hensigtsmæssige læserutiner<br />

12. søge og vælge skøn- og<br />

faglitteratur på bibliotek og<br />

i digitale medier<br />

13. læse lette og korte norske<br />

og svenske tekster<br />

læseren til at læse aktivt. Brug<br />

kolonnenotat til arbejdet.<br />

7) Ved afslutningen af 4. Klasse<br />

bør eleven kunne udfærdige et<br />

resumé af en læst tekst<br />

11) Det vil være en god idé at<br />

holde styr på, hvad <strong>den</strong> enkelte<br />

elev læser i løbet af året, hvor<br />

meget eleven læser, og hvornår<br />

eleven læser. Lav et læsebarometer<br />

til hver enkelt elev eller<br />

brug læsekontrakten på elev-<br />

intra. Stil krav om, at der som<br />

minimum læses 30 minutter om<br />

dagen derhjemme. På læsebarometeret<br />

/i læsekontrakten laves<br />

et mål <strong>for</strong>, hvor mange sider<br />

eleven ønsker at læse om ugen<br />

og på et helt år. Et godt udgangspunkt<br />

vil være mindst<br />

1500 sider i løbet af året. Løbende<br />

udfylder eleverne deres<br />

læsebarometer (fx i bibliotekstimen).

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 4. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt<br />

anvende og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder matematikfaglige<br />

udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og<br />

in<strong>for</strong>mationer i tabeller og<br />

diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer<br />

knyttet til en kontekst, der<br />

giver mulighed <strong>for</strong> intuitiv<br />

tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med<br />

<strong>for</strong>skellige undersøgelsesmetoder<br />

og udstyr in<strong>den</strong>dørs og<br />

u<strong>den</strong>dørs samt anvende faglig<br />

<strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og<br />

genkende <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om<br />

deres udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

hjælp af stikord, resumé og<br />

tidslinje<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Lær eleverne at bruge procesnotater<br />

ved tekststykker. Se<br />

eksempel på: undervis.dk<br />

Natur/teknik<br />

1) På dette klassetrin vil det<br />

være en god idé fra begyndelsen<br />

at have fokus på nye, centrale<br />

ord og begreber. Et eksempel<br />

på et ordkendskabskort kan ses<br />

på: http://www.undervis.dk/<br />

dan/ordkendskabskort/<br />

I naturfaglige tekster vil der<br />

også <strong>for</strong>ekomme mange sammensatte<br />

ord. Det kunne være<br />

snelavine, mudderstrømme, hjertekammer<br />

og så videre. En god<br />

huskeregel <strong>for</strong> eleverne vil være,<br />

at sammensatte ord læses<br />

<strong>for</strong>fra, men <strong>for</strong>stås bagfra. Et<br />

hjertekammer er altså et kammer<br />

i hjertet! Lær eleverne<br />

<strong>den</strong>ne tankegang.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Den berettende teksttype er<br />

<strong>for</strong>holdsvis enkel i sin opbygning,<br />

og det vil være en god idé<br />

at eleverne <strong>for</strong>står opbygningen<br />

af en berettende tekst og <strong>for</strong>målet<br />

med at læse <strong>den</strong> – altså hvad<br />

det <strong>for</strong>ventes at de kan, når de<br />

har læst en sådan tekst. Lær<br />

eleverne at benytte notatteknikken<br />

tidslinje i <strong>for</strong>bindelse med<br />

<strong>læsning</strong>en af disse tekster.<br />

I begyndelsen gøres det bedst<br />

ved, at du som lærer laver tidslinjerne<br />

på tavlen, og indledningsvis<br />

måske selv finder oplysningerne<br />

i teksten, mens<br />

eleverne skriver med i deres<br />

hæfter. Gradvist kan eleverne<br />

bidrage med oplysninger til<br />

tidslinjen. Se beskrivelse af<br />

berettende tekster på: http://<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

berettende-tekster/<br />

2) Især i Ind i historien er der<br />

store dele faktion. Formålet er<br />

naturligvis at gøre teksterne<br />

spæn<strong>den</strong>de at læse, men det er<br />

vigtigt, at eleverne fra begyndelsen<br />

lærer at <strong>for</strong>holde sig<br />

kildekritisk til teksterne. Samtal<br />

med eleverne om <strong>den</strong>ne skelnen<br />

mellem fiktion, fakta og<br />

faktion. Lad eventuelt eleverne<br />

mundtligt uddrage det historiske<br />

indhold af faktionsteksterne.<br />

3) Dette kan gøres ved at benytte<br />

VØL modellen. Før eleverne<br />

begynder at læse skriver<br />

de ned, hvad de ved i <strong>for</strong>vejen<br />

om emnet og hvad de ønsker at<br />

lære ved at læse teksten. Ved<br />

endt <strong>læsning</strong> skriver de ned,<br />

hvad de nu har lært. Se eksempel<br />

på VØL model på http://<br />

www.undervis.dk/dan/volmodel/<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte i <strong>for</strong>bindelse<br />

med faglig <strong>læsning</strong>:<br />

EVALUERING<br />

TASK FORCE<br />

SIDE 13<br />

ST4 tages i september<br />

på alle elever.<br />

Dansklæreren tager<br />

læseprøven ”De tre<br />

unger” som evaluering<br />

på et <strong>for</strong>løb i faglig<br />

<strong>læsning</strong>.<br />

Nationale test<br />

Klassekonference<br />

SL 40 tages på bekymringselever.<br />

Alle lærere i Norddjurs<br />

Kommune deltager i et<br />

kursus i faglig <strong>læsning</strong> i<br />

årene 2011-2014.<br />

Formålet med projektet<br />

er, at fremme elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelse i fagene<br />

ved at give dem strategier<br />

og redskaber til at kunne<br />

engagere sig i at læse,<br />

<strong>for</strong>stå og tilegne sig<br />

teksten rigtig godt. Det<br />

handler også om<br />

videreudvikling af<br />

lærernes vi<strong>den</strong> og<br />

kompetencer. Teamene<br />

på 4. og 7. årgang er på<br />

kursus og samarbejder<br />

med læsevejlederen om<br />

faglig <strong>læsning</strong> i klasserne.<br />

HUSK:<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING GÅR<br />

ALTID HÅND I<br />

HÅND!

SIDE 14 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

HUSK:<br />

LÆSNING OG<br />

SKRIVNING GÅR<br />

ALTID HÅND I<br />

HÅND!<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

Faglig <strong>læsning</strong> af Elisabeth<br />

Arnbak er delt op i en<br />

teoretisk del om <strong>læsning</strong><br />

og læring og en praktisk<br />

del med masser af ideer til<br />

<strong>den</strong> konkrete undervisning<br />

i faglig <strong>læsning</strong>.<br />

LÆSNING I 5. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig artikulation<br />

og <strong>for</strong>tolkende betoning,<br />

samt bruge kropssprog og stemme<br />

som udtryksmiddel, afpasset efter<br />

genre og <strong>for</strong>mål<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier til <strong>læsning</strong> af<br />

kendte og nye ord i <strong>for</strong>skellige<br />

teksttyper<br />

3. læse sprogligt udviklende tekster<br />

og bruge <strong>for</strong>skellige læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>ståelse af<br />

ord og fagudtryk i trykte og elektroniske<br />

medier<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. udvikle læsehastighed og tilpasse<br />

læsemåde til genre og sværhedsgrad<br />

7. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

8. læse alderssvarende skøn- og<br />

faglitteratur og digitale tekster<br />

hurtigt og sikkert med god <strong>for</strong>ståelse<br />

og indlevelse<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Da der nu er fokus på en <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning kunne det være en<br />

idé at en elev hver uge får til opgave<br />

at læse et digt op <strong>for</strong> resten af<br />

klassen. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så op<strong>læsning</strong>en<br />

bliver fuldstændig fly<strong>den</strong>de,<br />

med optimal artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning.<br />

2/6) Ved afslutningen af 5. Klassetrin<br />

bør elevens læsehastighed ved<br />

<strong>læsning</strong> af en alderssvarende, skønlitterær<br />

tekst (LIX 25-30) være<br />

150-170 ord i minuttet. Mål elevernes<br />

hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved afslutningen<br />

af året. Find egnede tekster på<br />

www.undervis.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der udarbejdes<br />

kontrolspørgsmål til teksterne.<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der<br />

kan udføres før, under eller efter<br />

<strong>læsning</strong> af en tekst med henblik på<br />

<strong>for</strong>skellige elementer i læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

En samlet oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side<br />

28. Vælg ud, hvilke strategier, I<br />

gerne vil arbejde med på dette<br />

klassetrin.<br />

4) Fra 5. Klasse vil det være en god<br />

idé at have ordbøger i klassen. Både<br />

ordbøger til brug ved tvivl om<br />

stavning, men også en betydningsordbog<br />

– eller måske hvis nogle af<br />

<strong>for</strong>ældrene har et gammelt leksikon,<br />

de vil donere til klassen. Hvis<br />

der er adgang til en computer i<br />

klassen vil eleverne ligeledes kunne<br />

benytte<br />

www.gyl<strong>den</strong>dalsleksikon.dk eller<br />

lignende online opslagsværk.<br />

5) En læseteknik eller læsemåde er<br />

en bestemt måde at angribe en<br />

tekst på. Det er en besvarelse af<br />

spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse?<br />

Ud over at kunne nærlæse, som<br />

eleverne har lært tidligere, skal<br />

eleverne også nu lære at punktlæse<br />

og oversigtslæse.<br />

- ved punkt<strong>læsning</strong> <strong>for</strong>stås at kunne<br />

finde en bestemt oplysning i en<br />

tekst. Denne teknik kan trænes på<br />

mange måder. Tag fx en stak gratisaviser<br />

med i skole. Kig på tvprogrammerne<br />

og lad eleverne<br />

finde et bestemt program, du spørger<br />

om – eller lad eleverne gøre<br />

det 2 og 2 sammen. Lad eleverne<br />

medbring de gule fagbøger hjemmefra<br />

og led efter bestemte oplysninger<br />

i dem.<br />

- ved oversigts<strong>læsning</strong> menes at få<br />

et overblik over et materiale. Kig<br />

på <strong>for</strong>si<strong>den</strong>, bagsi<strong>den</strong>, indholds<strong>for</strong>tegnelse,<br />

index og så videre. Dette<br />

kan selvfølgelig godt gøres til genstand<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>mel indøvelse, men<br />

det fungerer måske nok bedst funk-<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. læse med øget bevidsthed om eget<br />

udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner og oparbejde<br />

læsekultur<br />

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og internet til egen<br />

<strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

13. læse lette norske og svenske tekster <br />

tionelt – i en situation, hvor eleverne<br />

har brug <strong>for</strong> at finde materialer<br />

til en bestemt opgave. Læs med<br />

findes som klassesæt på skolen, og<br />

det vil være oplagt at bruge dele af<br />

dette materiale.<br />

7) Ved afslutningen af 5. klasse<br />

bør eleven med hjælp fra f.eks. Læs<br />

med kunne udfærdige et resumé og<br />

et referat af en læst tekst. I Læs med<br />

er begge notatteknikker gennemgået.<br />

11) Det vil være en god idé igen at<br />

holde styr på, hvad <strong>den</strong> enkelte<br />

elev læser i løbet af året, hvor<br />

meget eleven læser, og hvornår<br />

eleven læser. Lav en læsekontrakt<br />

til hver enkelt elev. Stil krav om, at<br />

der som minimum læses 25-30<br />

minutter om dagen derhjemme. I<br />

læsekontrakten sættes mål <strong>for</strong> hvor<br />

mange sider der skal læses i perio<strong>den</strong>.<br />

Læsemæng<strong>den</strong> skal som minimum<br />

være <strong>den</strong> samme som <strong>for</strong>egående<br />

år, men meget gerne øges.<br />

Dette afgøres individuelt elev <strong>for</strong><br />

elev. Et godt udgangspunkt vil<br />

være 2000-2500 sider i løbet af<br />

året.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 5. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt anvende<br />

og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer, som<br />

indeholder matematikfaglige udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og in<strong>for</strong>mationer<br />

i tabeller og diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer knyttet<br />

til en kontekst, der giver mulighed<br />

<strong>for</strong> intuitiv tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med <strong>for</strong>skellige<br />

undersøgelsesmetoder og udstyr<br />

in<strong>den</strong>dørs og u<strong>den</strong>dørs samt anvende<br />

faglig <strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og genkende<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne mellem<br />

fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om deres<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til væsentlige<br />

ord og begreber in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes<br />

terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige<br />

i en tekst ved hjælp af stikord,<br />

resumé, referat og tidslinje<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

1) eleverne begynder nu at støde<br />

på mere og mere tekst i matematik.<br />

De kan mange begreber. Det vil<br />

være en god idé at samle de vigtige,<br />

centrale ord og begreber i en<br />

matematikordbog. Det kunne fx<br />

være i <strong>for</strong>bindelse med følgende<br />

typiske kendetegn in<strong>den</strong> <strong>for</strong> matematikkens<br />

sprog:<br />

betegnelser <strong>for</strong> processer:<br />

Addere, multiplicere…<br />

betegnelser <strong>for</strong> egenskaber:<br />

buet, stump, ligesidet…<br />

betegnelser <strong>for</strong> funktioner:<br />

ligninger…<br />

Kendte ord bruges på en ny måde:<br />

punkt – ikke en del af en dagsor<strong>den</strong><br />

eller lignende, men et<br />

bestemt sted i et koordinatsystem…<br />

søjle – ikke en del af en antik<br />

bygning, men en del af et<br />

diagram<br />

skærer – ikke at skære noget<br />

over, men to linjer der mødes…<br />

Ordbogen kunne også indeholde en<br />

sammenfatning af hvert afsnit,<br />

eleverne kommer igennem.<br />

3) Eleverne kan allerede nu <strong>for</strong>mo<strong>den</strong>tlig<br />

bruge procesnotater ved<br />

tekststykker. På 5. klassetrin kunne<br />

en måde at øge elevernes <strong>for</strong>ståelse<br />

af tekststykker på, være at lade<br />

eleverne selv lave tekststykker til<br />

hinan<strong>den</strong>. Selve procesnotatet<br />

kunne justeres, således at eleverne<br />

ikke længere skal tegne deres opgaveløsning.<br />

Natur/teknik<br />

1) I mange Natur/teknik tekster<br />

optræde taksonomier. En taksonomi<br />

er en tekst, hvor tekniske termer<br />

introduceres, defineres, beskrives<br />

og klassificeres. Et eksempel:<br />

Atomer er sammensat af tre <strong>for</strong>skellige<br />

slags partikler, nemlig protoner,<br />

elektroner og neutroner. For bedre at<br />

<strong>for</strong>stå <strong>den</strong>ne sammenhæng kan<br />

læreren i en klasseundervisningssituation<br />

lave mindmaps på tavlen,<br />

<strong>for</strong> at vise sammenhængen.<br />

Det anbefales på dette klassetrin, at<br />

eleverne ikke selvstændigt skal lave<br />

mindmaps, de skal i samarbejde<br />

med hinan<strong>den</strong> og med læreren<br />

vænne sig til at strukturere erhvervet<br />

vi<strong>den</strong> på <strong>den</strong>ne måde.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. Notatteknikken<br />

tidslinje kan eleverne nu<br />

<strong>for</strong>søgsvis prøve at benytte selvstændigt<br />

og individuelt i <strong>for</strong>bindelse<br />

med <strong>læsning</strong> af tekster, der<br />

egner sig til <strong>den</strong>ne teknik. På dette<br />

klassetrin kan du som lærer passende<br />

introducere en alternativ notatteknik<br />

til berettende tekster, nemlig<br />

kolonnenotatet. Eleverne kender<br />

<strong>for</strong>mo<strong>den</strong>tlig meto<strong>den</strong> en smule<br />

fra dansk. I begyndelsen anbefales<br />

det, at du som lærer benytter<br />

meto<strong>den</strong> på tavlen, mens eleverne<br />

skriver med i deres hæfter, og ret<br />

hurtigt vil de kunne bruge meto<strong>den</strong><br />

selvstændigt. Se eksempel på kolonnenotat<br />

på: http://<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

kolonnenotat/<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Samtal med eleverne om <strong>den</strong>ne<br />

skelnen mellem fiktion, fakta og<br />

faktion. Lad eventuelt eleverne selv<br />

<strong>for</strong>tælle skriftligt om det historiske<br />

emne både ved at skrive en faktatekst<br />

og en faktionstekst.<br />

3) Dette kan gøres ved at benytte<br />

VØL modellen. Før eleverne begynder<br />

at læse skriver de ned, hvad<br />

de ved i <strong>for</strong>vejen om emnet og<br />

hvad de ønsker at lære ved at læse<br />

teksten. Ved endt <strong>læsning</strong> skriver<br />

de ned, hvad de nu har lært. Se<br />

eksempel på VØL model på:<br />

http://www.undervis.dk/dan/vol<br />

-model/<br />

Ofte vil en del af de spørgsmål,<br />

som eleverne har ønsket svar på,<br />

ikke være blevet besvaret. På dette<br />

klassetrin kan eleverne evt. begynde<br />

at finde svar andre steder, i<br />

bøger eller på internettet.<br />

EVALUERING<br />

SIDE 15<br />

Dansklæreren tager ST5 på<br />

hele klassen i september.<br />

Dansklæreren tager kommunal<br />

test LÆS 5 i januar/<br />

februar<br />

Læs med af Hanne Fabrin<br />

er et godt materiale<br />

til træning af læseteknikker,hastighedstræning,<br />

notatteknikker<br />

m.m. - primært til mellemtrinnet.<br />

Vi har materialet<br />

som klassesæt på<br />

skolen.<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte i <strong>for</strong>bindelse<br />

med faglig <strong>læsning</strong>.

SIDE 16 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

Merethe Brudholms<br />

’Læse<strong>for</strong>ståelse’ er en<br />

rigtig god fagbog til<br />

læreren med såvel teori<br />

som praktiske eksempler<br />

og grafiske<br />

modeller.<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE<br />

LÆSELYSTEN<br />

I <strong>læsning</strong> i fagene af<br />

Gerd Fredheim arbejder<br />

eleverne med<br />

at øge læse<strong>for</strong>ståelsen<br />

<strong>for</strong> bedre at<br />

kunne læse <strong>for</strong> at<br />

lære.<br />

LÆSNING I 6. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK—FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster op med tydelig<br />

artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning, samt bruge kropssprog<br />

og stemme som udtryksmiddel,<br />

afpasset efter genre og<br />

<strong>for</strong>mål<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. anvende sikre og automatiserede<br />

afkodnings-strategier til<br />

<strong>læsning</strong> af kendte og nye ord i<br />

<strong>for</strong>skellige teksttyper<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster og bruge <strong>for</strong>skellige<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

4. søge ord<strong>for</strong>klaring til <strong>for</strong>ståelse<br />

af ord og fagudtryk i trykte og<br />

elektroniske medier<br />

5. kende <strong>for</strong>skellige læseteknikker<br />

6. udvikle læsehastighed og tilpasse<br />

læsemåde til genre og<br />

sværhedsgrad<br />

7. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

8. læse alderssvarende skøn- og<br />

faglitteratur og digitale tekster<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Målet er det samme, som <strong>for</strong> 5.<br />

Klassetrin. For at <strong>for</strong>tsætte elevernes<br />

tilvænning til og træning i at<br />

læse op <strong>for</strong> andre, kan arbejdet <strong>for</strong><br />

eksempel <strong>for</strong>tsættes ved at lade<br />

eleverne læse tekster op, som de<br />

selv har skrevet. Det kan være i en<br />

valgfri genre, men der skal være<br />

fokus på betoningen.<br />

For at variere genren kunne det på<br />

dette klassetrin måske være gyserhistorier,<br />

eleverne læste op <strong>for</strong><br />

hinan<strong>den</strong>. Eleven skal have mulighed<br />

<strong>for</strong> at øve sig på <strong>for</strong>hånd, så<br />

op<strong>læsning</strong>en bliver fuldstændig<br />

fly<strong>den</strong>de, og med optimal artikulation<br />

og <strong>for</strong>tolkende betoning.<br />

Selv om det ikke har ret meget<br />

med <strong>læsning</strong> at gøre kunne man<br />

også <strong>for</strong>søge at skabe en progression<br />

i dét at fremlægge. Lad eventuelt<br />

eleverne få ansvar <strong>for</strong> at skulle<br />

tilpasse stemningen i lokalet til<br />

op<strong>læsning</strong>en.<br />

2/6) Ved afslutningen af 6. Klassetrin<br />

bør elevens læsehastighed ved<br />

<strong>læsning</strong> af en alderssvarende, skønlitterær<br />

tekst (LIX 30 - 35) være<br />

175 ord i minuttet, eller højere.<br />

Mål elevernes hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved<br />

afslutningen af året. Her kan du<br />

finde egnede tekster:<br />

www.undervis.dk/dan/<br />

laesehastighed/<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der udarbejdes<br />

kontrolspørgsmål til teksterne.<br />

For at øge fokus på, at eleverne<br />

skal tilpasse tempoet til teksten,<br />

kan samme øvelse eventuelt også<br />

laves med faglige tekster.<br />

3) En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der<br />

kan udføres før, under eller efter<br />

<strong>læsning</strong> af en tekst med henblik på<br />

<strong>for</strong>skellige elementer i læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

En samlet oversigt over læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

kan ses på side<br />

28. Vælg hvilke strategier, I gerne<br />

vil arbejde med på dette klassetrin…<br />

4) Fra 6.klasse bør det være en<br />

automatiseret arbejdsgang, at eleverne<br />

af sig selv søger svar i ordbøger<br />

eller elektroniske medier, når<br />

de støder på ord, de ikke <strong>for</strong>står.<br />

5) Læseteknikkerne nær<strong>læsning</strong>,<br />

oversigts<strong>læsning</strong> og punkt<strong>læsning</strong><br />

konsolideres og videreudvikles. I<br />

stedet <strong>for</strong> kun at lade eleverne<br />

bruge teknikkerne i bøger, bør<br />

færdighederne også trænes på<br />

internettet generelt – og på udvalgte<br />

hjemmesider. I <strong>den</strong>ne sammenhæng<br />

kaldes punkt<strong>læsning</strong> nogle<br />

steder <strong>for</strong> skanning. I materialet<br />

Læs med er dette område gennemgået.<br />

Hjemmesi<strong>den</strong> ”Danske dyr”<br />

vil være oplagt at bruge til træningen.<br />

hurtigt og sikkert med god<br />

<strong>for</strong>ståelse og indlevelse<br />

9. læse sig til danskfaglig vi<strong>den</strong><br />

10. læse med øget bevidsthed om<br />

eget udbytte af det læste<br />

11. udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner og<br />

oparbejde læsekultur<br />

12. søge og vælge skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og Internet<br />

til egen <strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

7) Ved afslutningen af 6. klasse<br />

bør eleven selvstændigt kunne<br />

udfærdige et resumé og et referat<br />

af en læst tekst.<br />

11) Bliv ved med at lave en læsekontrakt<br />

til hver enkelt elev. Stil<br />

krav om, at der som minimum<br />

læses 25-30 minutter om dagen<br />

derhjemme. I læsekontrakten sættes<br />

mål <strong>for</strong> hvor mange sider der<br />

skal læses i perio<strong>den</strong>. Læsemæng<strong>den</strong><br />

skal som minimum være <strong>den</strong><br />

samme som <strong>for</strong>egående år, men<br />

meget gerne øges. Dette afgøres<br />

individuelt elev <strong>for</strong> elev. Et godt<br />

udgangspunkt vil være 3000 sider i<br />

løbet af året.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 6. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse enkle faglige tekster samt anvende<br />

og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer, som<br />

indeholder matematikfaglige udtryk<br />

2. læse, beskrive og tolke data og in<strong>for</strong>mationer<br />

i tabeller og diagrammer<br />

3. løse matematiske problemer knyttet<br />

til en kontekst, der giver mulighed<br />

<strong>for</strong> intuitiv tænkning, egne repræsentationer<br />

og erhvervet matematisk<br />

vi<strong>den</strong> og kunnen<br />

Natur/teknik (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. arbejde hensigtsmæssigt med <strong>for</strong>skellige<br />

undersøgelsesmetoder og udstyr<br />

in<strong>den</strong>dørs og u<strong>den</strong>dørs samt anvende<br />

faglig <strong>læsning</strong><br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå og genkende<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype<br />

2. eleverne skal kunne skelne mellem<br />

fakta-faktion-fiktion<br />

3. eleverne skal være bevidste om deres<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til væsentlige<br />

ord og begreber in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes<br />

terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige<br />

i en tekst ved hjælp af stikord,<br />

resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

1) I matematiksprog benyttes ofte<br />

byde<strong>for</strong>m. Aflæs, beregn, opgør,<br />

omregn, afmærk, indtegn… Som<br />

øvelse til at tydeliggøre dette – og<br />

<strong>for</strong> at alle elever <strong>for</strong>står betydningen,<br />

kan man lade eleverne om<strong>for</strong>mulere<br />

tekster til fx nutid. Det skal<br />

kun gøres i et begrænset omfang,<br />

da eleverne skal vænne sig til, at<br />

sådan er matematiksprog bare!<br />

Ideen er udelukkende at tydeliggøre<br />

<strong>for</strong> eleverne, at det ikke har en<br />

særlig betydning, at der ofte bruges<br />

byde<strong>for</strong>m.<br />

Der vil også tit <strong>for</strong>ekomme det,<br />

man kalder <strong>for</strong> afpersonalisering af<br />

subjektet, hvilket betyder at sætningen<br />

gøres passiv. I slikbo<strong>den</strong><br />

sælges der både slik, is og popcorn.<br />

Popcorn sælges i bægre af to <strong>for</strong>skellige<br />

størrelser. Ved salg af popcorn i små<br />

bægre kan udgifterne udtrykkes ved<br />

ligningen… Det kan <strong>for</strong>virre nogle<br />

elever. Som oven<strong>for</strong> kan man i en<br />

periode omskrive disse tekster til<br />

aktiv, men i læng<strong>den</strong> skal de vænne<br />

sig til passivkonstruktionerne.<br />

Formålet er at tydeliggøre <strong>for</strong><br />

eleverne, at der ikke følger en helt<br />

ny betydning med de passive <strong>for</strong>muleringer.<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt ved at lade<br />

eleverne selv ud<strong>for</strong>me deres egne<br />

måder at gøre det på.<br />

Natur/teknik<br />

1) I arbejdet med taksonomierne<br />

kan eleverne på dette klassetrin<br />

selv begynde at finde dem i teksterne,<br />

og de kan få til opgave selv at<br />

skulle lave mindmaps over dem.<br />

I naturfaglige tekster <strong>for</strong>ekommer<br />

der også ind imellem nominaliseringer.<br />

En nominalisering er som<br />

hovedregel egentlig bare et udsagnsord<br />

(i sjældnere tilfælde et<br />

tillægsord) der laves om til et begreb<br />

– et navneord. Et eksempel:<br />

Bakterier omdanner ammoniak til<br />

nitrat. Denne proces kaldes <strong>for</strong> nitrifikation.<br />

Nitrifikation er en nominalisering.<br />

De vil altid være vanskelige<br />

at have med at gøre, men de kan<br />

italesættes – og det kan anbefales<br />

eleverne at prøve at ”tilbagedanne”<br />

ordet igen til et udsagnsord. Det<br />

kan ind imellem hjælpe på <strong>for</strong>ståelsen.<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det nu<br />

kunne kræves af eleverne, at de<br />

tager hensigtsmæssige notater til de<br />

berettende tekster, enten i <strong>for</strong>m af<br />

tidslinjer eller som kolonnenotater.<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Fra dette klassetrin bearbejdes<br />

historien kronologisk fra istiderne<br />

og frem. Lad eventuelt eleverne<br />

finde oplysninger om en periode i<br />

flere <strong>for</strong>skellige materialer. Det<br />

kunne være et gruppearbejde, hvor<br />

alle grupper egentlig har samme<br />

opgave, men skal benytte <strong>for</strong>skellige<br />

kilder. Grupperne vil uvægerligt<br />

komme frem til divergerende oplysninger<br />

på nogle områder. Samtal<br />

om hvor<strong>for</strong> – og hvad der så er<br />

mere troværdigt end andet.<br />

3) VØL modellen bør tilpasses på<br />

dette klassetrin. Før eleverne begynder<br />

at læse skriver de ned, hvad<br />

de ved om emnet i <strong>for</strong>vejen. I <strong>den</strong><br />

midterste kolonne noterer eleverne,<br />

hvad de lærer af nye ting, og i<br />

<strong>den</strong> tredje kolonne noterer eleverne<br />

ned, hvad de synes om det læste<br />

– <strong>for</strong>søg at lade dem problematisere<br />

emnet.<br />

EVALUERING<br />

SIDE 17<br />

Dansklærerne tager læseprøven<br />

TL1 samt staveprøven<br />

ST6 på alle elever i<br />

september.<br />

National test i <strong>læsning</strong>.<br />

Klassekonference.<br />

V: Hvad ved jeg<br />

Ø: Hvad ønsker jeg at vide<br />

L: Hvad har jeg lært<br />

Elisabeth Arnbaks Læsedetektivserie<br />

er særdeles<br />

velegnet at benytte<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

faglig <strong>læsning</strong>:

SIDE 18 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

GENERELT OM<br />

LÆSNING I UD-<br />

SKOLINGEN<br />

I udskolingen handler det ikke<br />

om læseundervisning i konkret<br />

<strong>for</strong>stand - det er læringsundervisning.<br />

Vores ambition er, at eleverne<br />

ved, at det kræver noget af<br />

dem at lære noget, når de<br />

læser <strong>for</strong> at få vi<strong>den</strong>. Så skal<br />

der tænkes! Det er langsom<br />

tænke<strong>læsning</strong>. Det handler<br />

om bevidstgørelse.<br />

Vores ambition er, at eleverne<br />

overvejer, hvad de skal bruge<br />

teksten til, og hvilken baggrundsvi<strong>den</strong><br />

de har med sig.<br />

Der skal lyse røde lamper, når<br />

ord er u<strong>for</strong>ståelige, og når det<br />

er svært at få mening ud af<br />

teksten.<br />

Det er i princippet ligegyldigt<br />

hvilket redskab eller strategi,<br />

der bruges, bare det får eleven<br />

til at reagere på teksten!<br />

I handleplanen s. 23 og 24<br />

findes en række grafiske modeller,<br />

der kan styrke elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

TASK FORCE<br />

Alle lærere i Norddjurs<br />

Kommune deltager i et<br />

kursus i faglig <strong>læsning</strong> i<br />

årene 2011-2014.<br />

Formålet med projektet<br />

er at fremme elevernes<br />

læse<strong>for</strong>ståelse i fagene<br />

ved at give dem<br />

strategier og redskaber<br />

til at kunne engagere sig<br />

i at <strong>for</strong>stå teksten rigtig<br />

godt. Teamene på 4. og<br />

7. årgang er på kursus<br />

og samarbejder med<br />

læsevejlederen om faglig<br />

<strong>læsning</strong> i klasserne.<br />

LÆSNING I 7. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE)<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op med<br />

tydelig artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning, samt bruge kropssprog<br />

og stemme som udtryksmiddel<br />

afpasset efter genre og kommunikationssituation<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier til <strong>læsning</strong> af<br />

alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, opslagsvær-<br />

ker, ordbøger og søgning på internet<br />

som et naturligt redskab til<br />

<strong>for</strong>ståelse af ord og fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur hurtigt<br />

og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger, aviser,<br />

opslagsværker og på internet<br />

9. læse med høj bevidsthed om eget<br />

udbytte af det læste<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) For at bevare progression i<br />

<strong>for</strong>hold til tidligere klassetrins<br />

arbejde på dette område, kunne<br />

man <strong>for</strong> eksempel i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en periode<strong>læsning</strong> over<br />

romantikken lade eleverne øve<br />

at læse ældre danske tekster op<br />

<strong>for</strong> hinan<strong>den</strong>.<br />

Man kunne også lave et ”hold en<br />

tale <strong>for</strong> klassen” <strong>for</strong>løb. En elev<br />

om ugen holder en tale <strong>for</strong><br />

resten af klassen – med fokus på<br />

artikulation og betoning, gestik<br />

og mimik.<br />

2/7) Ved afslutningen af 7.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en skønlitterær<br />

tekst være 200 ord i<br />

minuttet, eller højere. Mål<br />

elevernes hastighed ved begyndelsen<br />

af året, midtvejs og ved<br />

afslutningen af året. Brug f.eks<br />

tekster fra www.undervis.dk<br />

eller www.digitalretstavning.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal der<br />

udarbejdes kontrolspørgsmål til<br />

teksterne. For de fleste tekster<br />

er det allerede lavet. For at øge<br />

fokus på, at eleverne skal tilpasse<br />

tempoet til teksten, kan samme<br />

øvelse eventuelt også laves<br />

med faglige tekster.<br />

5) Læseteknikkerne nær<strong>læsning</strong>,<br />

oversigts<strong>læsning</strong> og<br />

punkt<strong>læsning</strong> konsolideres og<br />

videreudvikles. Læs på kan med<br />

<strong>for</strong>del anvendes til dette arbejde.<br />

6) Ved afslutningen af 7. klasse<br />

bør eleven med hjælp fra læreren,<br />

ud over de tidligere indlærte<br />

teknikker, kunne anvende:<br />

kompositionsdiagram,<br />

årsag-følge kort,<br />

Tekstproblemløsning<br />

Venn diagram.<br />

Disse kan med <strong>for</strong>del gennemgås<br />

af dansklæreren, men de<br />

skal primært anvendes ude i<br />

fagene! Aftal på årgangen, hvem<br />

der gør hvad.<br />

8/10) Bliv ved med at lade<br />

eleverne bruge læsekontrakten<br />

på elev- intra.. På dette klassetrin<br />

kan der med <strong>for</strong>del fokuseres<br />

på både skønlitteratur og<br />

faglitteratur.<br />

Nogle elever ved vi godt læser<br />

så meget skønlitteratur, så vi<br />

ikke er bekymrede <strong>for</strong> deres<br />

10. fastholde hensigtsmæssige læserutiner<br />

med henblik på en langsigtet<br />

læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk søgning<br />

af skøn- og faglitteratur på<br />

bibliotek og digitale medier til<br />

egen <strong>læsning</strong> og opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske tekster<br />

læsekultur. Stil krav til disse<br />

elever om, at der i stedet <strong>for</strong> –<br />

eller som et supplement, også<br />

skal skrives i læsekontrakten<br />

hvad de har læst af faglitteratur.<br />

I stedet <strong>for</strong> at fokusere på læsemæng<strong>den</strong><br />

<strong>for</strong> alle elever, kan<br />

man evt. begynde at fokusere på<br />

hvad de læser. Meget dygtige<br />

læsere skal måske anbefales også<br />

at læse andre genrer, end de<br />

normalt læser, <strong>for</strong> eksempel<br />

novellesamlinger, digte eller<br />

ældre litteratur.<br />

I ”Læs og skriv i genrer” af<br />

Mia Finnemann Schultz undersøger<br />

eleverne genrernes<br />

særlige kendetegn og<br />

sprog. Via et funktionelt<br />

genrekendskab kan eleverne<br />

finde oplysningerne i teksterne<br />

hurtigt og sikkert.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 7. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt <strong>for</strong>stå<br />

og <strong>for</strong>holde sig til in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder matematikfaglige<br />

udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig kritisk<br />

til modeller, der gengiver<br />

træk fra virkelighe<strong>den</strong>, bl.a.<br />

ved hjælp af regneudtryk,<br />

tegning, diagrammer, ligninger,<br />

funktioner og <strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse både<br />

rent faglige og anvendelsesorienterede<br />

problemer og vurdere<br />

løsningerne bl.a. med hen-<br />

blik på at generalisere resultater<br />

4. skelne mellem definitioner og<br />

sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer i<br />

faglige tekster<br />

Historie og kristendomskundskab<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå <strong>den</strong><br />

berettende teksttype og med<br />

hjælp kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde<br />

sig kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj bevidsthed<br />

om deres udbytte af<br />

<strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

hjælp af grafiske modeller<br />

såsom stikord, resumé, referat,<br />

tidslinje og kolonnenotat<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt ved at lade<br />

eleverne selv ud<strong>for</strong>me deres egne<br />

måder at gøre det på.<br />

4) Som noget nyt skal eleverne<br />

lære at skelne mellem definitioner<br />

og sætninger. Definitionen er central<br />

i naturvi<strong>den</strong>skabelige tekster –<br />

der er mange af dem! Definitioner<br />

kan kendes på, at verbet ”er” optræder<br />

på en eller an<strong>den</strong> måde i<br />

sammenhængen. Lidt udvidet<br />

optræder følgende verber i en eller<br />

an<strong>den</strong> <strong>for</strong>m næsten altid i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en definition: Være, blive,<br />

have, kalde…<br />

Et eksempel: En retvinklet trekant er<br />

en todimensionel figur, som har tre<br />

rette sider og en vinkelsum på 180<br />

grader. To af vinklerne er spidse, mens<br />

<strong>den</strong> tredje er ret. Hvis eleverne kender<br />

til disse kendetegn <strong>for</strong> en definition,<br />

bør de kunne skelne mellem<br />

dem og andre sætninger. I arbejdet<br />

med ordbogen kan eleverne i samarbejde<br />

med læreren måske op<strong>for</strong>dres<br />

til at prøve at lave deres egne<br />

definitioner af nye ord og begreber<br />

eller emneområder. Det gælder<br />

om at gøre definitionerne så præcise,<br />

som muligt. Dette arbejde vil<br />

også øge elevernes bevidsthed<br />

omkring, hvordan en definition er<br />

bygget op.<br />

Geografi, biologi og fysik<br />

Eleverne skal med lærerens<br />

hjælp kunne skelne mellem teksttyperne<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende og diskuterende<br />

tekster. Når eleverne gives<br />

lektier <strong>for</strong>, så kig først sammen på<br />

teksten, der skal læses, og bliv<br />

enige om teksttypen. Repeter <strong>for</strong><br />

eleverne, hvad <strong>for</strong>målet med at<br />

læse <strong>den</strong> pågæl<strong>den</strong>de teksttype er.<br />

Når teksttypen er bestemt skal<br />

eleverne med lærerens hjælp kunne<br />

anvende notatteknikkerne Kompositionsdiagram<br />

og årsag-følge kort<br />

(flowdiagram). Se<br />

www.undervis.dk<br />

Derudover bør eleverne selvstændigt<br />

kunne anvende grafiske modeller<br />

såsom: notatteknikkerne mindmap,<br />

tidslinje, kolonnenotat, resumé,<br />

referat og tekstproblemløsning.<br />

Historie og kristendom<br />

1) Arbejdet med <strong>den</strong> berettende<br />

teksttype <strong>for</strong>tsættes. Bliv ved med<br />

at minde om <strong>for</strong>målet med at læse<br />

en berettende tekst – altså hvad det<br />

<strong>for</strong>ventes at de kan, når de har læst<br />

en sådan tekst, nemlig at gen<strong>for</strong>tælle<br />

begivenhederne i <strong>den</strong> rækkefølge,<br />

der har fundet sted. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det nu<br />

kunne kræves af eleverne, at de<br />

tager hensigtsmæssige notater til de<br />

berettende tekster, enten i <strong>for</strong>m af<br />

tidslinjer eller som kolonnenotater.<br />

Introducer eleverne <strong>for</strong> notatteknikken<br />

tekstproblemløsning. Denne<br />

teknik egner sig egentlig bedst til<br />

diskuterende tekster, men hvis <strong>den</strong><br />

anvendes på en almindelig berettende<br />

tekst, vil <strong>den</strong>ne tekst meget<br />

ofte kunne problematiseres. Det er<br />

rigtig god træning <strong>for</strong> eleverne; det<br />

sikrer at de <strong>for</strong>holder sig aktivt<br />

kritiske til det læste. Se eksempel<br />

på: http://www.undervis.dk/<br />

dan/tekstproblemlosning/<br />

2) Eleverne skal naturligvis stadig<br />

<strong>for</strong>holde sig kildekritisk til teksterne.<br />

Lad eventuelt eleverne finde<br />

oplysninger om en periode i flere<br />

<strong>for</strong>skellige materialer. Det kunne<br />

være et gruppearbejde, hvor alle<br />

grupper egentlig har samme opgave,<br />

men skal benytte <strong>for</strong>skellige<br />

kilder. Grupperne vil uvægerligt<br />

komme frem til divergerende oplysninger<br />

på nogle områder. Samtal<br />

om hvor<strong>for</strong> – og hvad der så er<br />

mere troværdigt end andet.<br />

1) Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes<br />

opbygning med fokus på:<br />

indholds<strong>for</strong>tegnelse, registre, overskrifter,<br />

illustrationer og billedtekster,<br />

bagsidein<strong>for</strong>mationer, faktabokse<br />

etc. Det anbefales endvidere<br />

at man i samarbejde med eleverne<br />

udvikler en hensigtsmæssig læse-<br />

EVALUERING<br />

SIDE 19<br />

1. eleverne undervises i fagbøgernes<br />

indhold og opbygning.<br />

2. eleverne skal præsenteres<br />

<strong>for</strong> – og i samarbejde med<br />

læreren kunne skelne mellem<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

3. eleverne skal med hjælp fra<br />

læreren kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set<br />

i <strong>for</strong>hold til teksttypen<br />

4. Eleverne bør altid præsenteres<br />

<strong>for</strong> et læse<strong>for</strong>mål.<br />

retning/anvisning af fagbogens<br />

sider.<br />

2) Eleverne skal præsenteres<br />

<strong>for</strong> - og i samarbejde med<br />

læreren kunne skelne mellem<br />

berettende, beskrivende, <strong>for</strong>klarende,<br />

instruerende og<br />

diskuterende teksttyper.<br />

3) Læreren skal være opmærksom<br />

på altid at give eleverne et<br />

læse<strong>for</strong>mål.<br />

Dansklæreren tager TL 2<br />

samt ST7 i starten af september<br />

måned.<br />

Klassekonference<br />

Læs på af Hanne Fabrin<br />

er et godt materiale til<br />

træning af læseteknikker,<br />

hastighedstræning,<br />

notatteknikker m.m. -<br />

primært til udskolingen.

SIDE 20 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN<br />

SELVSTÆNDIG, AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE OG<br />

UDVIDE LÆSELYSTEN<br />

SÅLEDES AT FLERE<br />

FORSKELLIGE<br />

GENRER LÆSES<br />

EVALUERING<br />

Dansklærerne tager ST8<br />

samt TL3 i september.<br />

National test i <strong>læsning</strong>.<br />

LÆSNING I 8. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL (9. KLASSE)<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op<br />

med tydelig artikulation og<br />

<strong>for</strong>tolkende betoning<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier<br />

til <strong>læsning</strong> af alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, op-<br />

slagsværker, ordbøger og<br />

søgning på internet som et<br />

naturligt redskab til <strong>for</strong>ståelse<br />

af ord og fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige<br />

læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af<br />

det læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur<br />

hurtigt og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger,<br />

aviser, opslagsværker og på<br />

internet<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

2/7) Ved afslutningen af 8.<br />

Klassetrin bør elevens læsehastighed<br />

ved <strong>læsning</strong> af en<br />

skønlitterær tekst være 225<br />

ord i minuttet, eller højere.<br />

Mål elevernes hastighed<br />

midtvejs og ved afslutningen<br />

af året. Brug tekster fra<br />

www.undervis.dk eller<br />

www.digitalretstavning.dk<br />

Det er afgørende, at <strong>for</strong>ståelsen<br />

følger med, der<strong>for</strong> skal<br />

der udarbejdes kontrolspørgsmål<br />

til teksterne. For<br />

at øge fokus på, at eleverne<br />

skal tilpasse tempoet til teksten,<br />

kan samme øvelse<br />

eventuelt også laves med<br />

faglige tekster.<br />

6) Ved afslutningen af 8.<br />

klasse bør eleven kunne anvende<br />

alle tidligere indlærte<br />

notatteknikker selvstændigt.<br />

8/10) Bliv ved med at lade<br />

eleverne skrive læsekontrakt.<br />

På dette klassetrin<br />

<strong>for</strong>tsættes der med fokus på<br />

både skønlitteratur og faglit-<br />

teratur.<br />

Nogle elever ved vi godt<br />

læser så meget skønlitteratur,<br />

så vi ikke er bekymrede<br />

<strong>for</strong> deres læsekultur. Stil<br />

krav til disse elever om, at<br />

der i stedet <strong>for</strong> – eller som<br />

et supplement, også skal<br />

skrives på læsekontrakten,<br />

hvad de har læst af faglitteratur.<br />

Eleverne udfylder løbende<br />

læsekontrakten på elevintra.<br />

I stedet <strong>for</strong> at fokusere på<br />

læsemæng<strong>den</strong> <strong>for</strong> alle elever,<br />

kan man evt. begynde at<br />

fokusere på hvad de læser.<br />

Flere og flere læsere skal<br />

måske anbefales også at læse<br />

andre genrer, end de normalt<br />

læser, <strong>for</strong> eksempel<br />

novellesamlinger, digte eller<br />

ældre litteratur.<br />

9. læse med høj bevidsthed<br />

om eget udbytte af det læste<br />

10. fastholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner med henblik på<br />

en langsigtet læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk<br />

søgning af skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og digitale<br />

medier til egen <strong>læsning</strong><br />

og opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske<br />

tekster<br />

Dansk Vi<strong>den</strong>center <strong>for</strong> <strong>læsning</strong><br />

har en meget in<strong>for</strong>mativ<br />

hjemmeside med alt det<br />

nyeste in<strong>den</strong><strong>for</strong> læseområdet:<br />

www.vi<strong>den</strong>omlaesning.dk

FEBRUAR 2012<br />

LÆSNING I 8. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt<br />

<strong>for</strong>stå og <strong>for</strong>holde sig til<br />

in<strong>for</strong>mationer, som indeholder<br />

matematikfaglige udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig<br />

kritisk til modeller, der<br />

gengiver træk fra virkelighe<strong>den</strong>,<br />

bl.a. ved hjælp af<br />

regneudtryk, tegning, diagrammer,<br />

ligninger, funktioner<br />

og <strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse<br />

både rent faglige og anvendelsesorienteredeproblemer<br />

og vurdere løsningerne<br />

bl.a. med henblik på at<br />

generalisere resultater<br />

4. skelne mellem definitioner<br />

og sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer<br />

i faglige tekster<br />

Historie og samfundsfag<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå<br />

<strong>den</strong> berettende teksttype og<br />

selvstændigt kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde sig<br />

kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj bevidsthed<br />

om deres udbytte af<br />

<strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab til<br />

væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Matematik<br />

3) Arbejdet med procesnotater<br />

<strong>for</strong>tsættes – eventuelt<br />

ved at lade eleverne selv<br />

ud<strong>for</strong>me deres egne måder<br />

at gøre det på.<br />

4) Eleverne skal nu selvstændigt<br />

kunne lave deres egne<br />

definitioner af nye ord og<br />

begreber eller emneområder.<br />

Det gælder om at gøre<br />

definitionerne så præcise,<br />

som muligt. Dette arbejde<br />

vil også øge elevernes bevidsthed<br />

omkring, hvordan<br />

en definition er bygget op.<br />

Geografi, biologi og fysik/kemi<br />

1) Eleverne skal selvstændigt<br />

kunne skelne mellem teksttyperne<br />

berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende tekster.<br />

Eleverne bør af sig selv<br />

tage hensigtsmæssige notater<br />

alt efter teksttype.<br />

Historie og samfundsfag<br />

1) Den berettende teksttype,<br />

som eleverne kender fra<br />

tidligere års historieundervisning<br />

suppleres nu med en<br />

væsentlig større del af beskrivende<br />

og diskuterende<br />

tekster fra samfundsfag.<br />

Bliv ved med at minde om<br />

<strong>for</strong>målet med at læse de enkelte<br />

teksttyper. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med lektie<strong>læsning</strong> bør det<br />

nu kunne kræves af eleverne,<br />

at de tager hensigtsmæssige<br />

notater til samtlige tekster,<br />

enten i <strong>for</strong>m af tidslinjer,<br />

kolonnenotater, kompositionsdiagrammer,tekstproblemløsning,<br />

Venn-diagram<br />

eller egne udviklede metoder.<br />

2) Eleverne skal naturligvis<br />

stadig <strong>for</strong>holde sig kildekritisk<br />

til teksterne.<br />

Læsning i fagene generelt<br />

1) Eleverne <strong>for</strong>ventes nu at<br />

kunne opstille læse<strong>for</strong>mål<br />

mere selvstændigt – det bør<br />

dog <strong>for</strong>egå i et vejle<strong>den</strong>de<br />

samarbejde med læreren.<br />

2) Arbejdet med notatteknikker<br />

bør <strong>for</strong>egå som et led<br />

i arbejdet med læse<strong>for</strong>mål og<br />

teksttyper. Således at elevernes<br />

<strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> sammenhængen<br />

mellem teksttype,<br />

læse<strong>for</strong>mål og notatteknik<br />

udvides.<br />

Faglig <strong>læsning</strong> af Elisabeth<br />

Arnbak<br />

hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig<br />

notatteknik<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

SIDE 21<br />

1. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

2. eleverne skal kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set i<br />

<strong>for</strong>hold til teksttypen

SIDE 22 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

I OKTOBER SKAL DER<br />

SØGES KOMPENSATION<br />

TIL ELEVER MED<br />

SÆRLIGE BEHOV. DET<br />

KUNNE F.EKS. VÆRE<br />

BRUG AF CD-ORD<br />

ELLER FORLÆNGELSE<br />

AF FORBEREDELSES–<br />

OG EKSAMENSTID.<br />

EVALUERING<br />

Folkeskolens afgangsprøve<br />

FORMÅL:<br />

AT KONSOLIDERE<br />

LÆSNINGEN VED AT<br />

ELEVERNE LÆSER<br />

MEGET OG LÆSER<br />

VARIEREDE<br />

TEKSTER<br />

AT SKABE LÆSERE<br />

MED EN<br />

SELVSTÆNDIG,<br />

AKTIV<br />

LÆSEINDSTILLING<br />

AT BEVARE OG<br />

UDVIDE<br />

LÆSELYSTEN<br />

SÅLEDES AT FLERE<br />

FORSKELLIGE<br />

GENRER LÆSES<br />

Matematik (fra Nye Fælles<br />

Mål)<br />

1. læse faglige tekster samt<br />

<strong>for</strong>stå og <strong>for</strong>holde sig til in<strong>for</strong>mationer,<br />

som indeholder<br />

matematikfaglige udtryk<br />

2. opstille, behandle, afkode,<br />

analysere og <strong>for</strong>holde sig<br />

kritisk til modeller, der gengiver<br />

træk fra virkelighe<strong>den</strong>,<br />

bl.a. ved hjælp af regneudtryk,<br />

tegning, diagrammer,<br />

ligninger, funktioner og<br />

<strong>for</strong>mler<br />

3. opstille, afgrænse og løse<br />

LÆSNING I 9. KLASSE<br />

MÅL FOR LÆSNING I DANSK - FRA NYE FÆLLES MÅL<br />

Det talte sprog:<br />

1. Læse tekster fly<strong>den</strong>de op med<br />

tydelig artikulation og <strong>for</strong>tolkende<br />

betoning<br />

Det skrevne sprog – læse:<br />

2. beherske sikre og automatiserede<br />

afkodningsstrategier til<br />

<strong>læsning</strong> af alle tekster<br />

3. læse sprogligt udviklende<br />

tekster<br />

4. bruge ord<strong>for</strong>klaring, opslags-<br />

værker, ordbøger og søgning<br />

på internet som et naturligt<br />

redskab til <strong>for</strong>ståelse af ord og<br />

fagudtryk<br />

5. anvende hensigtsmæssige læseteknikker<br />

6. fastholde hovedindholdet af det<br />

læste i skriftlig <strong>for</strong>m<br />

7. læse skøn- og faglitteratur<br />

hurtigt og sikkert<br />

8. læse sig til vi<strong>den</strong> i fagbøger,<br />

aviser, opslagsværker og på<br />

ANBEFALINGER TIL EN LOKAL PRÆCISERING AF OVENSTÅENDE MÅL<br />

- OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE OPNÅS...<br />

Dansk<br />

1) Eleverne skal trænes i <strong>for</strong>skellen<br />

på højt<strong>læsning</strong> og op<strong>læsning</strong>. I<br />

<strong>for</strong>bindelse med op<strong>læsning</strong> af tekster<br />

kunne der arbejdes med at lade<br />

elever vælge centrale tekststykker/<br />

uddrag som de finder særligt vigtige<br />

<strong>for</strong> tolkningen af teksten.<br />

både rent faglige og anvendelsesorienterede<br />

problemer og<br />

vurdere løsningerne bl.a. med<br />

henblik på at generalisere<br />

resultater<br />

4. skelne mellem definitioner og<br />

sætninger<br />

Biologi, geografi og Fysik/<br />

kemi (fra Nye Fælles Mål)<br />

1. læse og <strong>for</strong>stå in<strong>for</strong>mationer i<br />

faglige tekster<br />

Historie og samfundsfag<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne <strong>for</strong>stå <strong>den</strong><br />

2-11) På 9.årgang <strong>for</strong>udsætter vi,<br />

at eleverne mestrer de <strong>for</strong>skellige<br />

læsemetoder og har et bredt udvalg<br />

af <strong>for</strong>ståelsesstrategier, de kan<br />

trække på.<br />

Det er lærerens opgave at fastholde<br />

eleverne i at være opmærksomme<br />

på hvilke læsemetoder de anvender<br />

og hvornår.<br />

LOKAL PRÆCISERING OG IDEER TIL, HVORDAN MÅLENE NÅS<br />

Læsning i fagene generelt<br />

berettende teksttype og selvstændigt<br />

kunne problematisere<br />

indholdet bl.a. ved hjælp af<br />

tekstproblemløsning<br />

2. eleverne skal kunne <strong>for</strong>holde<br />

sig kildekritisk til in<strong>for</strong>merende<br />

tekster<br />

3. eleverne skal have en høj<br />

bevidsthed om deres udbytte<br />

af <strong>læsning</strong>en<br />

4. eleverne skal have kendskab<br />

til væsentlige ord og begreber<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> fagenes terminologi<br />

5. eleverne skal kunne fastholde<br />

det væsentlige i en tekst ved<br />

internet<br />

9. læse med høj bevidsthed om<br />

eget udbytte af det læste<br />

10. fastholde hensigtsmæssige<br />

læserutiner med henblik på en<br />

langsigtet læsekultur<br />

11. <strong>for</strong>etage målrettet og kritisk<br />

søgning af skøn- og faglitteratur<br />

på bibliotek og digitale<br />

medier til egen <strong>læsning</strong> og<br />

opgaveløsning<br />

12. læse norske og svenske tekster<br />

Læreren skal ligeledes fastholde<br />

og opmuntre eleverne<br />

til at bruge <strong>for</strong>ståelsesstrategier,<br />

når de læser.<br />

1-2) Det <strong>for</strong>ventes nu, at elevernes arbejde med læse<strong>for</strong>mål og notatteknik er så automatiseret, at<br />

eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og <strong>for</strong>ståelsesstrategier.<br />

MÅL FOR LÆSNING I FAGENE<br />

hjælp af selvvalgt, hensigtsmæssig<br />

notatteknik<br />

Læsning i fagene generelt<br />

(lokale mål)<br />

1. eleverne skal kunne skelne<br />

mellem berettende, beskrivende,<br />

<strong>for</strong>klarende, instruerende<br />

og diskuterende teksttyper<br />

2. eleverne skal kunne anvende<br />

relevante notatteknikker set<br />

i <strong>for</strong>hold til teksttypen

FEBRUAR 2012<br />

SIDE 23<br />

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER OG ANDRE LITTERATURPÆDAGOGISKE VÆRKTØJER<br />

En læse<strong>for</strong>ståelsesstrategi er en<br />

bevidst, målstyret handling, der kan<br />

udføres før, under eller efter <strong>læsning</strong>en<br />

af en tekst med henblik på <strong>for</strong>skellige<br />

elementer af læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

(Brudholm) Strategierne deles i 4<br />

Før <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

Genrekendskab teksttypekendskab<br />

hovedkategorier:<br />

hukommelsesstrategier: bruges<br />

til at repetere dele af teksten<br />

<strong>for</strong> at huske <strong>den</strong><br />

organisationsstrategier: bruges<br />

til at skabe overblik<br />

elaboreringsstrategier: bruges<br />

til at bearbejde <strong>den</strong> nye vi<strong>den</strong>,<br />

så <strong>den</strong> integreres med elevens<br />

baggrundsvi<strong>den</strong><br />

overvågningsstrategier: bruges<br />

Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før <strong>læsning</strong>en begynder. Kendte og <strong>for</strong>ventelige<br />

strukturer hjælper på læse<strong>for</strong>ståelsen.<br />

Forfatterkendskab Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme <strong>for</strong>fatter – lad dem <strong>for</strong>tælle.<br />

Emnekendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler.<br />

Periodekendskab Fælles samtale om <strong>den</strong> tid, teksten er skrevet i – eller <strong>den</strong> tid, handlingen <strong>for</strong>egår i.<br />

Titlens betydning Lad eleverne komme med <strong>for</strong>udsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning.<br />

Svære ord Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen, før eleverne skal læse teksten.<br />

Ordkendskabskort Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på <strong>den</strong>ne måde<br />

Stil deres nysgerrighed Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at<br />

læse. Læsning er altid nemmere, hvis man kender <strong>for</strong>målet.<br />

VØL model Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten<br />

Tip en tekst Læreren laver på <strong>for</strong>hånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til<br />

under <strong>læsning</strong> – eller samlet gennemgang efter endt <strong>læsning</strong>.<br />

Lærers op<strong>læsning</strong> Ind imellem kan det give en god <strong>for</strong><strong>for</strong>ståelse og sikre en god begyndelse <strong>for</strong> alle, hvis læreren læser <strong>den</strong> første bid af teksten<br />

højt.<br />

Under <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

FARAO <strong>læsning</strong> Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig <strong>læsning</strong>, men <strong>den</strong> kan sagtens<br />

bruges til skønlitteratur også. Se eksempel på: http://www.undervis.dk/teksttyper/farao.html<br />

Rolle<strong>læsning</strong> Sikrer at alle <strong>for</strong>står hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære <strong>for</strong> eleverne. Der er 4<br />

roller, en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten<br />

giver et referat af det vigtigste indhold. Overskriftmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren<br />

<strong>for</strong>klarer sammenhængen med det <strong>for</strong>udgående eller prøver at <strong>for</strong>udsige, hvad der følger. Rollerne roterer<br />

med uret og næste afsnit læses.<br />

Meddigtning Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at <strong>for</strong>holde sig aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af<br />

det læste, men må gerne finde på nyt.<br />

Moddigtning Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis…<br />

Skyg en person Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en bestemt person i teksten.<br />

Citatmosaik<br />

Logskrivning<br />

Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde. Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen<br />

placeres talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er.<br />

Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs.<br />

Lav overskrifter til kapitler<br />

God øvelse til at vise læse<strong>for</strong>ståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i <strong>for</strong>vejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert<br />

afsnit eksempelvis gives en overskrift.<br />

Synsvinkelskift<br />

Børn/voksne<br />

Stikord/overstregning/<br />

understregning<br />

I tekster med en jeg-<strong>for</strong>tæller er <strong>den</strong>ne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise <strong>for</strong>skelle på personers væremåder – og<br />

så selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb synsvinkel!<br />

Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem om til voksne, men behold samme motiv og tema!<br />

Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig – motiv og tema!<br />

Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet.<br />

Biodigt Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på. Linje 1: <strong>for</strong>navn, linje2: 3 tillægsord om personen, linje 3: slægts<strong>for</strong>hold 3<br />

Hvem er du? kort<br />

eksempler, linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler, linje 5: Føler… 3 eksempler, linje 6: trænger til… 3 eksempler,<br />

linje 7: frygter… 3 eksempler, linje 8: giver… 3 eksempler, linje 9: ønsker… 3 eksempler, linje 10: efternavn<br />

Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik<br />

dobbeltnotat<br />

Årsag-følge kort<br />

En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne<br />

og en kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse! Skal kun laves <strong>for</strong> korte tekststykker!<br />

Bruges til at gennemskue led i <strong>for</strong>klarende, faglitterære tekster<br />

kompositionsdiagram Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier<br />

mindmap Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier<br />

Spændingskurve Fokus på komposition<br />

Sæt manglende oplysninger<br />

ind i teksten<br />

Øge opmærksomhed på alt det, der står mellem linjerne. Kan også bruges i matematik!<br />

Tidslinje Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster<br />

kolonnenotat Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster<br />

til at evaluere egen <strong>for</strong>ståelse<br />

I det efterfølgende er vist en række<br />

<strong>for</strong>slag til anvendelsen af sådanne<br />

strategier eller værktøjer, både før,<br />

under og efter <strong>læsning</strong>.

SIDE 24 HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

LÆSEFORSTÅELSESSTRATEGIER, FORTSAT...<br />

Efter <strong>læsning</strong> af en tekst<br />

Resumé Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge<br />

Referat Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i tekstens rækkefølge<br />

Opsummering Meget kort sammenfatning af det væsentligste indhold i en tekst<br />

Berettermodel<br />

Fortælleansigter<br />

<strong>for</strong>tællingskort<br />

Eventyrbro<br />

God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller en <strong>for</strong>tællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation,<br />

uddybning, point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning, udtoning<br />

Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser<br />

(mun<strong>den</strong>)<br />

Analyseværktøj <strong>for</strong> lidt større elever, personer, tid sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet<br />

Kompositionsværktøj i de små klasser – velegnet til eventyr<br />

Aktantmodel Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver – objekt – modtager, hjælper - subjekt - modstander<br />

Kontraktmodel<br />

Procesnotat<br />

Komposition i <strong>for</strong>tællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse,<br />

selvovervindelse, genetablering af kontrakt<br />

Til tekststykker i matematik<br />

Venn diagram Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster<br />

Tekstproblemløsning<br />

5 spørgsmål<br />

Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende<br />

værktøj<br />

Læs teksten, find 5 spørgsmål som du synes det er vigtigt at få svar på, sådan at du synes du har <strong>for</strong>stået teksten fuldt ud, <strong>for</strong>muler<br />

de fem ting som spørgsmål, diskuter de <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>eslåede spørgsmål med en eller flere kammerater– svar på spørgsmålene<br />

Spørgsmål til teksten<br />

Læreren laver spørgsmålene<br />

til eleverne eller eleverne<br />

laver spørgsmål til hinan<strong>den</strong><br />

Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Led og tænk: Svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi må reflektere, bruge vores vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong><br />

og vi<strong>den</strong> om andre temaer (ud over linjerne)<br />

1.<br />

2.<br />

Det litterære klatretræ De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø – på linjerne<br />

Træets grene: motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre monologer – på og mellem linjerne<br />

Træets stamme: tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition – bag om linjerne, læser tolkende<br />

Træets rodnet: tema, budskab, litterære principper og traditioner – tolkende, reflekterende, perspektiverende<br />

Find et vigtigt sted… Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling<br />

Dramatisering Velegnet til at gå i dyb<strong>den</strong> med ethvert tekststykke<br />

Tableau Velegnet til at gå i dyb<strong>den</strong> med ethvert tekststykke<br />

Lav tegneserie Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst<br />

Omskriv til an<strong>den</strong> genre Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed – og genrekendskab!<br />

Den varme stol Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En elev ”er” en person fra teksten, resten stiller spørgsmål.<br />

paneldiskussion Som oven<strong>for</strong>, men med mulighed <strong>for</strong> at få flere elever involveret – kan fx også bruges til at lade eleverne være personer fra<br />

flere <strong>for</strong>skellige tekster – eller måske fra flere <strong>for</strong>skellige perioder.

FEBRUAR 2012<br />

Læse<strong>for</strong>ståelse - hvor<strong>for</strong> og hvordan<br />

af Merete Brudholm ;<br />

både om <strong>læsning</strong> af skøn– og<br />

faglitteratur. For mellemtrinnet<br />

og udskolingen. Vi har<br />

<strong>den</strong> på lærerbiblioteket...<br />

DEN<br />

INTERAKTIVE<br />

LÆSEMODEL<br />

ILLUSTRERER<br />

ALLE DE<br />

OMRÅDER, DET<br />

ER NØDVENDIGT<br />

AT ARBEJDE<br />

MED, FOR AT<br />

OPNÅ EN GOD<br />

LÆSEFÆRDIGHED<br />

En grundbog om <strong>læsning</strong>,<br />

mest <strong>for</strong> indskolingen - <strong>den</strong><br />

har vi også på biblioteket...<br />

BETRAGTNINGER OM LÆSNING<br />

En god læsefærdighed består<br />

helt overordnet af to hovedkomponenter,<br />

nemlig afkodning<br />

og læse<strong>for</strong>ståelse.<br />

Afkodning <strong>for</strong>stået som <strong>den</strong><br />

færdighed, der sætter os i stand<br />

til at se, at krusedullerne på<br />

papiret repræsenterer bogstaver,<br />

at bogstaverne har hver<br />

deres navne og lyde, og hvis<br />

VIDEN OM VERDEN<br />

Vores Vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong> har betydning<br />

<strong>for</strong> vores udbytte af at læse<br />

en tekst. Lidt abstrakt kan man<br />

<strong>for</strong>estille sig vores vi<strong>den</strong> som<br />

struktureret i skemaer. Enhver<br />

tekst kan ses som en invitation<br />

til læseren om at aktivere et<br />

skema. Ved <strong>læsning</strong> aktiveres<br />

skemaer, som hjælper læseren<br />

til at organisere det læste; og<br />

efter <strong>læsning</strong>en hjælper skemaerne<br />

læseren til at huske det<br />

læste. Hvis teksten indeholder<br />

vi<strong>den</strong>, vi allerede besidder i<br />

man sætter ly<strong>den</strong>e sammen<br />

opstår der ord – ord vi genkender<br />

fra det talte sprog. I begyndelsen<br />

hakker vi i det og går i<br />

stå, men med øvelse automatiseres<br />

færdighe<strong>den</strong>; vi mestrer<br />

færdighe<strong>den</strong> at afkode.<br />

Afkodning i sig selv har ingen<br />

værdi. Først når vi opnår en<br />

<strong>for</strong>ståelse af det, vi afkoder, kan<br />

man tale om, at vi læser.<br />

<strong>for</strong>vejen, vil mange skemaer<br />

blive aktiveret; det vil være<br />

meget let <strong>for</strong> os at læse og <strong>for</strong>stå<br />

indholdet af teksten. Hvis alt<br />

indholdet i en tekst er nyt <strong>for</strong><br />

os, og måske beskrevet i et<br />

sprog, vi ikke er vant til, kan vi<br />

komme i situationer, hvor næsten<br />

ingen skemaer aktiveres; i<br />

disse tilfælde får vi et meget<br />

lille udbytte af det læste.<br />

Til vi<strong>den</strong> om ver<strong>den</strong> hører også<br />

evnen til at kunne drage følgeslutninger<br />

(at danne inferen-<br />

SIDE 25<br />

Ovenstående er en rigtig, men<br />

lidt unuanceret betragtning om,<br />

hvad <strong>læsning</strong> er. På <strong>Auning</strong><br />

<strong>Skole</strong> vil vi der<strong>for</strong> betragte det<br />

at være i besiddelse af en god<br />

læsefærdighed gennem Den<br />

interaktive læsemodel. I det efterfølgende<br />

vil vi kort gennemgå<br />

indholdet af modellen.<br />

Ehris interaktive læsemodel<br />

ser). Et eksempel: Jonas var inviteret<br />

til Louises fødselsdag. Han<br />

spekulerede på, om han havde råd til<br />

en god bog. Han gik ind på sit værelse<br />

og rystede sparegrisen. Den gav<br />

ingen lyd fra sig. Jonas satte sig<br />

tungt ned på sin seng. Der står<br />

ingen steder i <strong>den</strong>ne tekst, at<br />

Jonas ikke har råd til at købe en<br />

bog, og at det gør ham trist til<br />

mode. Det er læserens evne til<br />

at gå bag om tekstens eksplicitte<br />

udsagn, der er afgørende <strong>for</strong><br />

udbyttet af teksten.

SIDE 26<br />

HUKOMMELSE OG METABEVIDSTHED<br />

Læserens hukommelse <strong>for</strong> en<br />

tekst deles almindeligvis i en<br />

arbejdshukommelse og en<br />

langtidshukommelse.<br />

Arbejdshukommelsen bruges<br />

til at holde <strong>den</strong> røde tråd i en<br />

tekst. En læser, der finder<br />

en tekst uinteressant skal<br />

bruge meget mere energi <strong>for</strong><br />

at få noget ud af teksten, end<br />

en motiveret læser skal.<br />

Langtidshukommelsen bruges<br />

til at danne paralleller til<br />

andre tekster af samme type,<br />

eller med samme indholdsområde,<br />

som læseren tidli-<br />

VIDEN OM TEKSTER<br />

Elevens vi<strong>den</strong> om tekster har også<br />

betydning <strong>for</strong> <strong>den</strong> samlede læse<strong>for</strong>ståelse.<br />

Det er vigtigt <strong>for</strong> læseren at<br />

kunne <strong>for</strong>udsige in<strong>den</strong> <strong>for</strong> hvilken<br />

ramme, teksten skal <strong>for</strong>stås.<br />

De fleste læsere har en<br />

<strong>for</strong>ventning om, at hvis en tekst<br />

begynder med ”Der var engang”<br />

så vil resten af teksten holde sig<br />

in<strong>den</strong> <strong>for</strong> et mønster, der er<br />

<strong>for</strong>udsigeligt. Genrebevidsthed<br />

giver en <strong>for</strong>nemmelse <strong>for</strong>,<br />

hvordan en tekst er bygget op,<br />

<strong>den</strong> vækker <strong>for</strong>ventninger til,<br />

gere har stiftet bekendtskab<br />

med.<br />

Læserens metabevidsthed<br />

har meget stor betydning <strong>for</strong><br />

udbyttet af <strong>læsning</strong>en. Ved<br />

metabevidsthed <strong>for</strong>stås læserens<br />

opmærksomhed på egne<br />

tankeprocesser, bevidsthed<br />

om hvornår man <strong>for</strong>står det,<br />

man læser – og hvordan man<br />

ændrer strategi, hvis man<br />

ikke <strong>for</strong>står det, man læser.<br />

En læser med en aktiv læseindstilling<br />

får et markant<br />

hvad der skal ske i teksten – og<br />

dermed en bedre <strong>for</strong>håndsvi<strong>den</strong>.<br />

Formålet med en tekst danner<br />

grundlaget <strong>for</strong> en <strong>for</strong>nuftig<br />

opdeling i <strong>for</strong>skellige teksttyper.<br />

Fortællende skønlitterære<br />

teksters <strong>for</strong>mål har Astrid Lindgren<br />

beskrevet godt således: ”At<br />

læse bøger er at komme langt ud i<br />

<strong>den</strong> vide ver<strong>den</strong> og dybt ind i sig<br />

selv.” In<strong>for</strong>merende, faglitterære<br />

tekster har som oftest til <strong>for</strong>mål<br />

at in<strong>for</strong>mere, instruere, klassifi-<br />

større udbytte af en tekst,<br />

end en læser, der bare afkoder<br />

derudaf.<br />

Alle disse dele, der har betydning<br />

<strong>for</strong> læserens samlede<br />

udbytte af <strong>læsning</strong>en, er vi<br />

nødt til at tage højde <strong>for</strong> i<br />

vores læseundervisning.<br />

cere, overbevise, berette eller<br />

<strong>for</strong>klare.<br />

Forskellene i teksternes <strong>for</strong>mål<br />

betyder også <strong>for</strong>skelle i teksternes<br />

struktur og <strong>for</strong>tælle<strong>for</strong>hold.<br />

Læserens evne til at kunne gennemskue<br />

teksttypen, har stor<br />

betydning <strong>for</strong>, hvilken læsemåde<br />

og hvilke læse<strong>for</strong>ståelsesstrategier<br />

det vil hensigtsmæssigt at<br />

anvende – og dermed stor betydning<br />

<strong>for</strong> <strong>den</strong> samlede <strong>for</strong>ståelse.<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

FEBRUAR 2012<br />

VIDEN OM SPROG<br />

Elevens vi<strong>den</strong> om sprog har også betydning<br />

<strong>for</strong> udbyttet ved <strong>læsning</strong> af<br />

en tekst.<br />

Ved syntaks menes tekstens opbygning.<br />

Rækkefølgen af led<strong>den</strong>e i en<br />

sætning kan varieres, og det har<br />

betydning <strong>for</strong> indholdet. Det er ikke<br />

lige meget om ”drengen slår pigen”<br />

eller om ”pigen slår drengen.” Det<br />

er sværere at læse tekster med lange<br />

sætninger end tekster med korte<br />

sætninger. Det er sværere at læse<br />

tekster med mange indskudte sætninger,<br />

end tekster u<strong>den</strong> indskudte<br />

sætninger. Det er sværere at læse<br />

tekster med passivkonstruktioner end<br />

tekster u<strong>den</strong> disse. Alt dette betyder<br />

ikke, at vi helt skal undgå tekster med<br />

lange sætninger, med mange indskudte<br />

sætninger eller med passivkonstruktioner;<br />

men det betyder, at vi som lærere<br />

skal være opmærksomme på disse<br />

<strong>for</strong>hold og tage højde <strong>for</strong> det i vores<br />

undervisning.<br />

Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige<br />

betydning. Hertil hører elevernes<br />

evne til at kunne følge <strong>den</strong> røde<br />

tråd gennem en tekst (kohærens) og<br />

elevernes evne til eksempelvis at kunne<br />

gennemskue tekstbånd (kohæsion)<br />

BOGSTAV-LYD OG ORDKENDSKAB<br />

Bogstav-lyd kendskabet har<br />

direkte med afkodningsfærdighe<strong>den</strong><br />

at gøre. Hvis læseren<br />

skal bruge <strong>for</strong> megen energi på<br />

afkodningen, går det ud over<br />

<strong>den</strong> centrale, meningsskabende<br />

funktion.<br />

Læserens ordkendskab har naturligvis<br />

stor betydning <strong>for</strong><br />

udbyttet af <strong>læsning</strong>en. Ved<br />

ordbilleder <strong>for</strong>stås <strong>den</strong> egenskab<br />

ved afkodningen, der sætter<br />

læseren i stand til at genkende<br />

hyppigt brugte ord alene ved<br />

”ordets udseende.”<br />

Det er også helt selvfølgeligt, at<br />

en læser med et stort ord<strong>for</strong>råd<br />

får et markant større udbytte af<br />

HVAD ER LÆSEVANSKELIGHEDER?<br />

Der eksisterer en progredierende<br />

kategorisering af de sproglige<br />

vanskeligheder: Én kategori<br />

af vanskeligheder vedrører<br />

sproglyde, <strong>den</strong> vil medføre, at<br />

eleven har svært ved at bearbejde<br />

sproglyd, har usikker fonem<br />

opmærksomhed, dette medfører<br />

fonologiske vanskeligheder<br />

og problemer med skriftens<br />

lydprincip.<br />

En an<strong>den</strong> kategori af vanskeligheder<br />

er kædet sammen med<br />

sproglyde og langsom benævnelse<br />

– kaldet dobbelte vanskeligheder.<br />

Disse medfører, at<br />

eleven udover fonologiske van-<br />

skeligheder kan udvikle vanskeligheder<br />

med langsom bogstavbenævnelse,<br />

så bogstaverne<br />

ikke processeres tæt nok tidsmæssigt<br />

til, at eleven kan opdage<br />

stavelsesmønstre. Derved<br />

bliver elevens evne til at lagre<br />

præcise og sammenhængende<br />

repræsentationer af ords specifikke<br />

stavemåder hæmmet.<br />

En tredje kategori udvikler vanskeligheder<br />

med sproglyde,<br />

langsom benævnelse samt begrænset<br />

ord<strong>for</strong>råd og sproglig<br />

hukommelse – kaldes sammensatte<br />

vanskeligheder. Disse<br />

medfører, at eleven udover de<br />

Ved pragmatik <strong>for</strong>stås enkeltords<br />

egentlige betydning i <strong>den</strong> sammenhæng,<br />

de optræder i. Tekster med<br />

mange lange, svære og sjældne ord<br />

er sværere at læse end tekster u<strong>den</strong><br />

disse ord. En tekst bliver også sværere<br />

at læse, hvis ord bruges i en<br />

an<strong>den</strong> sammenhæng – eller med en<br />

an<strong>den</strong> betydning, end det normalt er<br />

tilfældet. En søjle vil <strong>for</strong> de fleste af<br />

os være noget, vi kan se i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en flot bygning, men <strong>for</strong> en<br />

matematiker er søjlen måske bare en<br />

del af et diagram.<br />

en tekst, end en læser med et<br />

lille ord<strong>for</strong>råd.<br />

oven<strong>for</strong> beskrevne vanskeligheder<br />

kan have begrænset ord<strong>for</strong>råd,<br />

have svært ved at lære<br />

bogstavernes navne, navne på<br />

tal, problemer med sprog<strong>for</strong>ståelsen.<br />

Der<strong>for</strong> opnås der heller<br />

ikke støtte af god meningsdannelse<br />

undervejs i <strong>læsning</strong>en.<br />

SIDE 27<br />

LUS er et rigtig godt redskab<br />

til at få sat ord og struktur<br />

på elevernes læseudvikling,<br />

primært i indskolingen<br />

og på mellemtrinnet - <strong>den</strong><br />

har vi også på biblioteket...<br />

Carsten Elbros<br />

”Læsevanskeligeheder” beskriver<br />

læse– og skrivevanskeligheder.<br />

Hvad skyldes de og<br />

hvad kan man gøre ved dem.

SIDE 28<br />

De fem staveudviklingstrin (mette ziegler)<br />

1: Trin 2. Trin 3. Trin 4. Trin 5. Trin<br />

Sproglig opmærksomhed<br />

a) omsætte sproglyde<br />

til bogstaver<br />

b) gengive antal lyde<br />

i ord<br />

c) danne sammensatte<br />

ord<br />

d) gengive antal stavelser<br />

i ord<br />

Lydret Stavning<br />

a) skelne mellem lydrette<br />

konsonanter i <strong>for</strong>lyd<br />

b) gengive relevante<br />

vokaler<br />

c) skelne mellem lydrette<br />

konsonanter i udlyd<br />

d) gengive relevante<br />

bogstaver i korrekt rækkefølge<br />

e) skrive én vokal i hver<br />

stavelse<br />

Lydfølgeregler<br />

a) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

2 i<br />

<strong>for</strong>lyd<br />

b) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

2 i<br />

udlyd<br />

c) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

3 i<br />

<strong>for</strong>lyd<br />

d) anvende konsonant<strong>for</strong>bindelser:<br />

3 i<br />

udlyd<br />

e) skelne mellem kort<br />

og lang vokal<br />

f) kort vokal er ofte<br />

ikke lydret<br />

g) kort vokal med<br />

dobbeltkonsonant<br />

h) kort vokal med<br />

stumme bogstaver<br />

i) bruge stumt h – d -<br />

g - v<br />

Morfemer<br />

a) bruge store og små<br />

bogstaver<br />

b) dele et ord i stam<strong>for</strong>m<br />

og endelser<br />

c) stave udsagnsords<br />

endelser<br />

d) stave navneords<br />

endelser<br />

e) stave tillægsords<br />

endelser<br />

f) anvende stedord<br />

korrekt<br />

g) skelne mellem<br />

endelserne –ene og -<br />

ende<br />

h) binde ord korrekt<br />

sammen i sammensætninger<br />

i) <strong>for</strong>stavelser<br />

j) afledningsendelser<br />

k) anvende vi<strong>den</strong> om<br />

et ord er sammensat<br />

eller består af flere<br />

ord<br />

HANDLEPLAN FOR LÆSNING<br />

Beherskelse<br />

På dette trin <strong>for</strong>ekommer<br />

sjæl<strong>den</strong>t stavefejl.<br />

Ved særligt vanskelige<br />

staveopgaver, kan en god<br />

staver komme til at begå<br />

fejl. Disse fejl skyldes<br />

ikke manglende beherskelse<br />

af strategier.<br />

Ved gennem<strong>læsning</strong> vil<br />

disse fejl ofte blive korrigeret<br />

af eleven selv, evt.<br />

efter brug af ordbog.

FEBRUAR 2012<br />

LÆSEVEJLEDERNES OPGAVER<br />

Åbent kontor,<br />

hvor lærere kan<br />

søge råd og vejledning<br />

fx til at<br />

udvikle eller få<br />

hjælp til læse<strong>for</strong>løb<br />

i deres klasser<br />

Klassekonferencer<br />

på 0., 1., 2.,<br />

4., 6., 7. årgang<br />

Videreudvikle<br />

handleplan <strong>for</strong><br />

<strong>læsning</strong><br />

Individuelle læseudredninger<br />

Faglig ajourføring<br />

Læsevejledernetværk<br />

Koordinering mellem<br />

fagudvalg, kompetencecenter,pædagogiskservicecenter<br />

og it<br />

Opsamling på skoleniveau<br />

- samarbejde<br />

med ledelsen<br />

Deltagelse i Task<br />

Force<br />

Håndbog i læsevejledning<br />

- teori og<br />

praksis<br />

Redigeret af Jørgen<br />

Frost<br />

SIDE 29

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!