Status 2000

Internationale kontrolorganer
108
den informerede BJ og gruppen om, at de blev nægtet adgang, fordi de var
“fremmede”. BJ henvendte sig næste dag på den lokale politistation og klagede
over racediskrimination, men vagthavende ville ikke modtage klagen
og fortalte BJ, at det var helt op til ejeren af diskoteket at fastsætte adgangskriterier.
BJ klagede derefter skriftligt til politiet, som afviste klagen. Herefter
klagede BJ til statsadvokaten, som indledte efterforskning.
Den 20. marts 1998 blev dørmanden ved byretten i Odense idømt en bøde
på 1.000 kr. for at have overtrådt § 1, stk. 2, i lov om forbud mod forskelsbehandling
på grund af race mv. Byretten nægtede dog BJ erstatning, fordi
retten ikke fandt, at krænkelsen var af en så alvorlig eller ydmygende karakter,
at den gjorde erstatning påkrævet. Heller ikke Østre Landsret fandt
grundlag for at tildele erstatning. Landsretten lagde i dommen vægt på, at
dørmanden på en venlig måde havde oplyst BJ og hans bror om, at de ikke
kunne komme ind på grund af diskotekets ordensreglement, fordi der allerede
var mere end 10 udlændinge indenfor. Under disse omstændigheder
fandt landsretten ikke, at krænkelsen af BJs ære var så alvorlig og ydmygende,
at den kunne begrunde erstatning efter erstatningsansvarslovens §
26, og BJ havde fået tilstrækkelig oprejsning gennem bødestraffen. BJ søgte,
men fik ikke, 3. instansbevilling til at anke sagen til Højesteret. (Østre
Landsrets dom er trykt i U 1999.920 Ø, se også Status 1999 s. 76)
Den 13. juli 1999 klagede BJ til Komitéen og gjorde gældende, at den danske
stat havde krænket hans ret til effektiv oprejsning efter konventionens art. 6
ved ikke at tildele ham erstatning. Den rent symbolske bøde, som byretten
idømte dørmanden, udgør således ikke en tilfredsstillende oprejsning eller
erstatning efter denne bestemmelse. Desuden har domstolene ikke overholdt
dansk ret ved at nægte erstatning i henhold til erstatningsansvarslovens
§ 26. Endelig gjorde BJ gældende, at Danmark havde krænket sine forpligtelser
efter art. 5 (f) ved at tillade diskoteket at nægte klageren adgang
på grund af race mv.
Danmark medgav, at klagen kunne antages til realitetsbehandling, men
gjorde gældende, at der ikke forelå en krænkelse af konventionen, da dommen
over dørmanden var tilstrækkelg oprejsning for BJ, og da der ikke efter
konventionen gælder et ubetinget krav om, at der skal udbetales erstatning
til ofre for diskrimination, hver gang der statueres krænkelse.
Komitéen fandt, at domfældelse og straf af gerningsmanden på den ene side,
og økonomisk erstatning til offeret på den anden side, udgør to forskellige,
retlige sanktioner, som fungerer forskelligt og har forskellige formål. Et offer
for racediskrimination har ikke altid et ubetinget krav på erstatning i til-