DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk 

PelsDyravl 

MedleMsblad for 

dansk pelsdyravlerforening 

#8 november 2012 

litauiske Minktyve døMt og udvist / politiet øger fokus på Minktyveri / teMa: Hvalpesyge 

nyt alternativ til buntMageruddannelsen / tænk på din skat inden nytår 

ProDuktionsDirektør effektiviserer: 

røntgensortering 

sParer millioner årligt

estyrelse 

forMand 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

næstforMand 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Jørgen Westergaard 

Nørredigevej 79, Gjøl 

9440 Aabybro 

Tlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 7414 

jwe@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hch@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

leDenDe meDarbeJDere 

adM. direktør 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

økonoMidirektør 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

koMMunikationsCHef 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

sekretariatsCHef 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

koPenHagen fur avlerserviCe 

Direkte tlf. 4326 1255 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

lanDsDelsforeninger 

nordjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning 

Midtjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 

Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning 

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hch@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


sjællands pelsdyravlerforening 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: 


faglige funktioner 

kopenHagen rådgivning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

Funktionschef: Leif Bruun 

Tlf.: 4326 1002, lfb@kopenhagenfur.com 

udvalg for forskning og rådgivning 

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213 

Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Knud Vest, Tlf.: 4678 8392 

Evald Hansen, Tlf.: 5926 8371 

Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222 

Finn Toft Madsen, Tlf.: 2099 4653 

Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183 

Forsknings- og Rådgivningschef 

Peter Foged Larsen 

Tlf.: 7213 2813 / Mobil 5085 2927 

pfl@kopenhagenfur.com 

Sekretær Susanne Skottrup Andersen 

Tlf: 7213 2802 / mobil 4186 1302 

ssa@kopenhagenfur.com 

rådgivning til pelsdyravlere 

Rådgiver Michael Sønderup 

Tlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 4263 

msn@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Henrik Bækgaard 

Tlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 1307 

hbk@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Vilhelm Weiss 

Tlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 4941 

vwe@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 1309 

bkh@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 1304 

msb@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 1305 

vlu@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Elna Mortensen 

Tlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 1306 

emo@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Inger Knude Aagaard 

Tlf.: 7213 2816 / Mobil: 4186 1311 

ikr@kopenhagenfur.com 

rådgivning til foderCentraler 

Rådgiver Mikael Lassén 

Tlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 3059 

tml@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Bente Lyngs 

Tlf: 7213 2810 / mobil: 4186 1321 

bls@kopenhagenfur.com 

Rådgiver Mette Line Christiansen 

Tlf: 7213 2815 / mobil: 4186 1310 

mlc@kopenhagenfur.com 

kopenHagen forskning 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N 

Tlf.: 7213 2800 

forskning@kopenhagenfur.com 

Forsknings- og Rådgivningschef: 

Peter Foged Larsen 

Mobil 5085 2927, pfl@kopenhagenfur.com 

kopenHagen farM 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

farm@kopenhagenfur.com 

Dyrlæge: Tove Clausen 

Tlf.: 2258 1957 

kopenHagen diagnostik 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001, diagnostik@kopenhagenfur.com 

driftfaglig afdeling 

Afdelingschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 0154 

hhm@kopenhagenfur.com 

driftfaglig@kopenhagenfur.com 

Seniorspecialist Jørgen Østergaard 

Tlf.: 4326 1003 / Mobil 4070 0418 

joe@kopenhagenfur.com 

anDre 

ræveavlerforeningen 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

nordjyllands CHinCHillaforening 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

Midtjyllands CHinCHillaforening 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

dC2 syd 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

sjællands CHinCHillaforening 

Formand: Hans Erik Ploumann Johansen 

Bahhe Chinchilla 

Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø 

Tlf.: 5599 6290 

danske pelsdyravleres veteranklub 

Formand: Bent Fogtmann 

Jernkærvej 8, 6770 Ribe 

Tlf.: 7542 0838 

dtu veterinærinstituttet 

Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C 

Tlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

det politiske foderudvalg 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Niels Erik Halgaard 

Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 

7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5410 

dansk pelsdyr foder a.M.b.a. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk

analyselaboratoriet 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk 

koPenHagen fur 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

Dansk PelsDyravl 

75. årgang 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

reDaktion 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Christian Serritslev Riis Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet 

udsendes til samtlige medlemmer af Dansk 

Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet 

samt til institutioner i ind- og udland. 

annonCering 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i 

bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående 

aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året 

omkring den 20. i månederne januar, februar, 

marts, april, juni, september, oktober og november 

i et oplag på 4000 eksemplarer. 

løsabonnement På Dansk PelsDyravl 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

Design, ProDuktion og tryk 

MONTAGEbureauet ApS 

forsiDefoto 

Med røntgenanlægget i drift fra den nye sæson 

vil Kopenhagen Fur kunne skære yderligere af 

sorteringsomkostningerne. Samtidig har produktionsdirektør 

Thomas Gabriel sat en række 

initiativer i gang, der vil øge effektiviteten andre 

steder i sorteringsprocesserne. 

Foto: Nikolai Linares 

ISSN 0011-6424 

inDHolDsfortegnelse 

leder: forlig Med faktaforvirring 5 

røntgenanlæg er klar til brug 6 

"vi skal Måle os Med de tunge drenge" 10 

det værste udbrud af Hvalpesyge i nyere tid 12 

anbefalinger for vaCCination soM 

følge af Hvalpesyge 15 

Minktyve får et års fængsel og 

udvises af danMark 18 

når international kriMinalitet koMMer tæt på 20 

avlerbesøg under deCeMber-auktionen Med 

besøg i tivoli 25 

royal deltagelse til laugenes opvisning 26 

nyt alternativ til buntMageruddannelsen 28 

kontroldanMark: det kan gøres bedre 30 

på vindertur til naMibia 42 

ifasa 2012: avl og genetik 44 

ifasa 2012: adfærd og velfærd 45 

welfur ved ifasa-kongressen 

i købenHavn august 2012 47 

tænk på din skat inden nytår 50 

generalforsaMlinger og skindudstillinger 52 

navnenyt 54 

nye faglige Medarbejdere 57 

test dine avlsHanner nu 58 

julekrydsord 59 

aktuelt 60 

3

OPTIMÉR DIN 

FORMUE OG SKAT 

Invester i en europæisk solcellepark med Obton A/S 

– Danmarks største K/S-udbyder inden for solenergi. 

Obton har erfaring fra mere end 30 solcelleparker i drift, og er i gennemsnit 

2,3% foran vores budgetter. En K/S-investering er en attraktiv løsning for personer 

med høj indkomst eller en virksomhedsskatteordning. Se udvalgte K/S projekter her. her. 

K/S Obton Solenergi 

Griebo Euper 

Placering: Tyskland 

Produktion 2012 (jan-sep): ▲ 1 % 


Westerhausen 


Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -2 % 


Pantah 

Placering: Italien 



Hessen 



Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com 


Pantah II 




Apulien 


Produktion 2012 (jan-sep): ▼ -4 % 

Vil du vide 

mere om dine 

investeringsmuligheder: 

obton.com 


Apulien VI 




Nardo 



Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og 

administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer 

mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S 

haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere 

strøm til ca. 10.000 europæiske husstande.

forlig meD 

faktaforvirring 

leDer 

af tage pedersen 

tpe@kopenHagenfur.CoM 

Den 2. november indgik man på Christi- 

ansborg et veterinærforlig, som samtlige 

partier i Folketinget stod bag. Forliget 

rummer generelle tiltag samt konkrete 

initiativer for landbrugets tre hovedproduktioner 

svin, mink og kvæg. Der 

lægges op til at ændre myndighedernes 

kontrol til en mere helhedsorienteret 

linje. Målet er altså mindre jagt på enkeltfejl 

og detaljer via lange tjeklister. 

Den mere helhedsorienterede linje fra 

myndighedernes side er et positivt 

initiativ. Det bør føre til mere jordnære 

kontroller, der forholder sig til virkeligheden 

på vores farme i stedet for at tage 

udgangspunkt i rigide formularer, der 

er skabt på et skrivebord langt væk fra 

landbruget. 

Det er også positivt, at hele den politiske 

palet på Christansborg sidestiller minkproduktion 

med kvæg- og svineproduktion. 

Vores betydning for dansk eksport 

har rodfæstet sig. Vi bliver betragtet 

som en af de væsentligste hovedproduktioner 

i dansk landbrug. 

Et andet tegn på den status er, at mink- 

avler Martin Merrild blev valgt som ny 

formand, da Landbrug & Fødevarer holdt 

delegeretmøde den 7. november. Der 

skal i den forbindelse lyde et stort tillykke 

til Martin Merrild herfra. Både han 

og alle andre minkavlere fortjener et 

skulderklap. Vores grundige arbejde og 

de afledte gode resultater bliver bemærket 

rundt omkring i både dansk landbrug 

og det danske samfund. 

Veterinærforliget bringer dog også et 

par nye udfordringer på banen for vores 

erhverv. Fødevareministeriet vil rette 

fokus på gruppeindhusning over de 

næste fire år samt et udkast, der skal 

føre til yderligere krav om burberigelse. 

Fødevareministeriet ønsker både hylder 

og rør i alle bure. Den løsning må ifølge 

veterinærforliget højest koste vores erhverv 

12 millioner kroner. 

Jeg er spændt på at se hvilke mulighe- 

der, som man fra politisk hold kan se 

inden for den omkostningsramme. Det 

vidner om en mangel på indsigt i omkostningsniveauet 

for en løsning, der 

skal gælde hele erhvervet. Samtidig viser 

det den generelle mangel på indsigt, 

som myndighederne desværre ofte afslører. 

En mangel på indsigt, som vi ofte 

står til indtægt for, når der skal foretages 

kontroller eller laves ny lovgivning for 

erhvervet. 

Vi står heldigvis i den situation, at vi som 

erhverv sidder med ved bordet, når der 

skal tages stilling til både gruppeindhusning 

og burberigelse. Det bør sikre, 

at der ikke bliver truffet beslutninger, 

som mangler hold i virkeligheden ude på 

farmene samt den forskningsbaserede 

viden, som er en hjørnesten i vores arbejde 

med dyrene. 

Hele processen omkring veterinærfor- 

liget har gjort det tydeligt, at man fra 

Fødevareministeriets side mangler faglige 

begrundelser for, at der skulle være 

behov for tiltag, der kan forbedre dyrevelfærden 

på minkfarme. 

En ting er, at Fødevareministeriet mener, 

at vi kan finansiere både hylder og rør i 

alle bure inden for en ramme på 12 millioner 

kroner. Det kan ganske enkelt ikke 

lade sig gøre rent økonomisk. Noget helt 

andet er det manglende videnskabelige 

belæg for, at den løsning, som Fødevareministeriet 

lægger op til, vil have en 

gavnlig effekt. Vi står altså med nogle 

tiltag, som ikke har en påviselig relevans 

for dyrene. Vi er altid villige til at diskutere 

ordentlige forhold for vores dyr, 

men det skal være på baggrund af fakta. 

Ikke på baggrund af populistiske tiltag 

grebet ud af den blå luft. 

Fødevareministeren har selv rost minkerhvervet 

i forbindelse med vores kontrolresultater 

i 2011. Den ros vil hun få 

rig mulighed for at gentage i fremtiden. 

Vores foreløbige optælling af kontrolresultaterne 

for 2012 bekræfter, at myndighedernes 

besøg på danske minkfarme 

byder på endnu flere rene kontrolrapporter 

end tidligere år. Vi kan således 

imødese, at vi kan blive klassens duks, 

når man sammenligner os med andre 

hovedproduktioner af dyrehold. 

Den udvikling skal alle avlere have ros 

for, og jeg kan kun opfordre til, at man på 

hver eneste farm fortsat gør sit bedste 

for at fastholde en høj standard. Med det 

nye veterinærforlig ser jeg reel fremgang 

for, at vores indsats på farmene bliver 

honoreret for helheden i stedet for at 

blive negligeret af rigide kontrolsystemers 

fokus på enkeltfejl. Men når fødevareministeren 

tilsyneladende har problemer 

med at forstå, at der bør lovgives 

ud fra fakta, så må vi blot gøre vores til, 

at fakta bliver endnu sværere at overse i 

fremtiden. 

Nr. 8. NOVEMBEr 2012 5

øntgenanlæg er 

klar til brug 

Det kræver en mand at betjene røntgenanlægget (øverst). 

Til gengæld kan de fire røntgenbokse (nederst) klare opgaven 

med at måle dækhårslængde og underuldslængde. 

Nu er Kopenhagen Furs nye sorteringsmaskine parat. Efter to års forberedelse er røntgenanlægget klar 

til at sortere 50 procent af skindene ved den kommende sæson. Det er en yderligere effektivisering og 

forbedring af sorteringsprocessen, hvilket vil kunne mærkes i form af lavere omkostninger. 

ProDuktion 

af CHristian serritslev riis 

Csr@kopenHagenfur.CoM 

fotos: nikolai linares 

Teknologien har spillet en stor rolle i 

den effektiviseringsproces, som produktionen 

hos Kopenhagen Fur har gennemgået. 

Blandt andet med indførelsen 

af længdemåling, farvesortering og 

renhedsgrad i en og samme maskine. Nu 

er det seneste skud på den teknologiske 

stamme klar til at blive taget i brug. 

- I første omgang har vi samlet to pro- 

cesser i røntgenmaskinen. Vi har taget 

længdemålingsprocessen, som i forvejen 

var automatiseret, og så automatiserer 

vi hårlængdedelingen, som før var 

manuel, fortæller produktionsdirektør 

Thomas Gabriel. 

De brune Hanner får første tur 

Maskinen kommer altså til at assistere 

skindsortererne med delingen mellem 

classic og velvet. Dermed skal sorte- 

rerne kun skal koncentrere sig om den 

øvrige kvalitetssortering. Maskinen 

foretager sorteringen mellem classic og 

velvet og måler underuldslængde og 

dækhårslængde. Underuldsbeskaffenheden 

og dækhår vil fortsat blive vurderet 

af en sorterer, der derefter inddeler i de 

forskellige underkategorier. Det er dog 

ikke alle typer, der får chancen for en tur 

i røntgenanlægget. 

- I år har vi valgt, at alle brune hanner 

kommer igennem samt et par andre 

typer. Syv mio. ud af de ti mio. skind, 

der kommer i gennem anlægget denne 

sæson, vil være brune hanner. Jo større 

volumen typen har, jo mere mening giver 

det at bruge maskinen, siger Thomas 

Gabriel. 

Han fortæller, at der stadig skal opti- 

meres på anlægget, så kapaciteten kan 

øges. Thomas Gabriel regner med, at 75 

til 90 procent af næste sæsons skind vil 

blive målt på røntgenanlægget. 

kvaliteten bliver obJektiv 

Gennem de seneste ti år er antallet af 

indlevererede skind steget med over 

60 procent. Det store udbud har gennem 

hele perioden stillet store krav til 

effektiviteten i sorteringsprocessen, 

der i lønomkostninger alene koster 80 

millioner kroner. Hvis Kopenhagen Fur i 

endnu højere grad skal være en lukrativ 

forretning, er effektivitet i produktionen 

afgørende. 

Én ting er økonomi, en anden er kvalitet 

og præcision. Den helt store kvalitet ved 

røntgenmaskinen er, at man kan ensarte 

vurderingen af skindene fuldstændig. 

Maskinen giver en objektiv vurdering 

af skindet, så der måles ud fra samme 

forudsætning hver gang. Vurderingen vil 

indeholde oplysninger, der kan anvendes 

til forbedring hos avlerene, ved pelsning 

og i Kopenhagen Furs interne processer. 

Dokumentationen fra vurderingen af 

hvert enkelt skind er tilgængelig i billedformat 

med en række værdifulde oplysninger, 

som vil have stor værdi for av- 

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

Nr. 8. November 2012 

7

lere, auktionshus og kunder. Resultatet 

af sorteringen vil derfor blive mere ensartet. 

Avlerne og kunderne kan i sidste 

ende stole endnu mere på sorteringens 

præcision. Det er ifølge Thomas Gabriel 

den forbedring, der er vigtigst. 

- Kvaliteten af vores arbejde kommer 

altid først, men det er naturligvis også 

nødvendigt at kunne forrente den investering, 

vi har lavet. Det er en lønsom 

investering, der udover at sikre kvalitet 

også sparer penge, siger han. 

Som noget af det mest banebrydende 

giver røntgenteknologien fremtidige muligheder 

for yderligere kvalitetssortering, 

heriblandt måling af underuldsbeskaffenhed 

og vurdering af dækhår. Det er 

det væsentlige kvalitetsparameter, som 

i øjeblikket bliver vurderet manuelt. 

Thomas Gabriel har allerede gode indi- 

Robotarmen sørger for at flytte skindene fra transportvognene og over til røntgenanlægget. 

Robotarmen er designet, så den ikke skader skindene, når den løfter dem af vognen. 

kationer på, at de vil kunne måles. Det 

kan resultere i behov for udvidelse af 

kapaciteten og dermed behov for endnu 

et røntgenanlæg. Tests er i gang og sker 

i samarbejde med den eksisterende leverandør 

Innospektion, men også en ny 

samarbejdspartner, tyske MultiTech. 

Den økonomiske gevinst 

Skindvolumen har været stigende gennem 

de sidste mange år. Som det ser 

ud nu, vil den udvikling ikke stoppe. Det 

stiller ikke bare krav til fortsat effektivisering. 

Det skaber også nogle kapacitetsproblemer, 

der skal imødekommes. 

Målet er, at Kopenhagen Fur i løbet af 

fire eller fem år skal håndtere 25 millioner 

skind. 

- Når avlerne trapper deres aktiviteter 

op, så er vi tvunget til at følge med. Hvis 

vi er effektive nok, så behøver vi ikke nye 

lokaler for at håndtere en højere skindvolumen. 

Det er en positiv udfordring at 

skabe plads til 25 millioner skind, siger 

Thomas Gabriel og tilføjer, at der blandt 

andet bliver arbejdet på et vakuumpakningssystem, 

der også skal forbedre 

kapaciteten i Glostrup. 

Når røntgenmaskinen tages i brug, vil 

der i første omgang blive en besparelse 

på ca. 20 øre pr. skind. Indenfor de 

næste fire til fem år skulle sorteringsomkostningen 

falde fra fire til tre kroner 

pr. skind – en besparelse på 20 millioner 

kroner årligt. Det skal drives af yderligere 

teknologiudvikling samt ved at arbejde 

systematisk med en LEAN-transformation 

af hele produktionsområdet. Det 

vil sikre, at Kopenhagen Fur vil kunne 

håndtere 25 mio. skind i den nuværende 

fabrik på konkurrencedygtige vilkår. 



Ny og stærkere trådbelægning 

Testresultater med saltspray 

n Standard Alu-zink u Betafence Zinkalu10 yNYHED 

– Fås kun hos Hedested Gruppen 

Betafence har udviklet en ny trådbelægning, der har fået navnet Zincalu10. 

Zincalu10 indeholder mere aluminium end traditionelle alu-zink belægninger, 

hvilket gør den ekstra korrosionsbestandig. Det er påvist med saltspray-tests 

udført iht. ISO 9227. 

Ring til HG og få vejledning om, hvordan og hvor meget du kan øge levetiden 

med den nye belægning på trådvarer fra Betafence. 

Erik Bach 20 12 32 12 

Ole Andersen 20 12 32 13 

Jens Villadsen 22 69 58 10 

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31 

Heiko Andresen 20 29 32 44 

Johannes Nielsen 30 80 12 00 

Henrik Mortensen 20 20 56 11 

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68 

Døgnservice 20 21 30 44 

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted 

Telefon (+45) 75 89 12 44 

Telefax (+45) 75 89 11 80 

www.hedensted-gruppen.dk 

9

”vi skal måle os meD 

De tunge Drenge” 

Kopenhagen Furs produktionsdirektør, Thomas Gabriel, har en klar strategi for fremtiden. Hvis 

Kopenhagen Fur skal fastholde sin verdensførende position, må der ikke hviles på laurbærrene. 

Sorteringsprocessen skal optimeres efter forbilleder i andre brancher. 

interview 



- Vi er verdensførende inden for sorte- 

ring og afsætning af kvalitetsskind. Vi 

sætter trenden i vores egen branche. Innovationskraften 

skal komme fra os selv, 

hvis vi fortsat skal udvikle vores organisation 

og fastholde vores position. Derfor 

skal vi lade os inspirere af de bedste 

danske produktionsvirksomheder som 

Radiometer og Novo Nordisk. 

Sådan ridser den nye produktionsdirek- 

tør, Thomas Gabriel, sine mål op, mens 

han inspicerer det store røntgenanlæg 

i produktionshallen. Han tiltrådte som 

produktionsdirektør i februar fra en stilling 

som Vice President for produktion 

og logistik hos DBI Plastics. Han har været 

meget begejstret over sin første tid 

hos auktionshuset i Glostrup. Begejstringen 

begrænser sig ikke til det professionelle 

plan. 

- Jeg har fået en rigtig god og positiv 

modtagelse. Det, synes jeg, siger meget 

om hvilken virksomhedskultur, der findes 

her på stedet. God virksomhedskul- 

tur er ikke noget, man skal tage for givet. 

Kopenhagen Fur er en markedsførende 

virksomhed,hvor folk strutter af selvtillid, 

og det har virkelig afspejlet sig i den 

modtagelse, jeg har fået, siger Thomas 

Gabriel. 

Han anerkender i høj grad den udvikling, 

som virksomheden har gennemgået de 

seneste ti år. Det er en innovativ tradition, 

han gerne vil føre videre. 

innovation skaber fortsat suCCes 

Men hvorfor skal Kopenhagen Fur fortsat 

fokusere så meget på innovation? Thomas 

Gabriel mener, at de største udfordringer 

kommer, når man allerede er god 

og succesfuld. 

- Når man er rigtig god, så forsvinder 

behovet for at blive fantastisk. Men vi 

skal stadig udfordre os selv. For at blive 

inspirerede vil vi målsætte efter virksomheder 

udenfor vores egen branche. Vi 

kan lære rigtig meget af de bedste produktionsvirksomheder 

i Danmark; Radiometer, 

Novo Nordisk og andre af de helt 

tunge drenge, siger Thomas Gabriel. 

Det er ikke, fordi de omtalte virksomhe- 

der er store, at Kopenhagen Fur skal lade 

sig inspirere af dem. Det er, fordi de er 

de dygtigste. Som det er tilfældet med 

Kopenhagen Fur, er de i international 

konkurrence. Selvom et firma som Novo 

Nordisk i høj grad har været succesfuldt, 

så introducerer de stadig forbedringsprogrammer. 

Ifølge Thomas Gabriel handler det om 

at være konkurrencedygtig, på forkant 

med udviklingen og sætte dagsordenen 

i branchen. Det er en udfording, som 

også gør sig gældende for Kopenhagen 

Fur. Det er en ambitiøs indstilling, men 

den er ifølge Thomas Gabriel nødvendig, 

hvis man gerne vil fastholde sin førsteplads 

i en branche. 

meDarbeJDerne skal involveres 

Det nye røntgenanlæg er et glimrende 

eksempel på innovation, der kan holde 

omkostningsprisen nede, men der findes 

også mange andre metoder. Ved 

hjælp af en masse nye medarbejderinitiativer 

skal flowet i arbejdsprocessen 

optimeres. Operatørerne, der håndterer 

skindene i det daglige, skal have større 

indflydelse på arbejdsgangen. 

- Vi skal blive ved med at dygtiggøre os, 

selvom vores maskiner og vi selv bliver 

bedre. Vi har sat et "Good to Great"program 

i gang, der fokuserer på leder- 


Jeg Har fået en rigtig goD 

og Positiv moDtagelse. Det, 

synes Jeg, siger meget om, 

Hvilken virksomHeDskultur, 

Der finDes Her På steDet. 

udvikling. Samtidig effektiviserer vi via 

et LEAN-program, hvor vores operatører 

kan hjælpe med at udvikle og forbedre 

virksomheden og de daglige arbejdsgange. 

Kan vi samle nogen processer? 

Kan vi gøre ting lettere? Det er operatørerne 

de bedste til at svare på, og LEANværktøjskassen 

giver en række gode 

værktøjer til det, siger Thomas Gabriel. 

Det kan være helt små ting, der foreslås 

som ændringer, men hvis det forbedrer 

arbejdsgangen, så bliver det hilst meget 

velkomment. Det kan dreje sig om at effektivisere 

arbejdsgangen ved showlotbundtning 

og vejning eller en hurtigere 

frasortering af skadede skind, så de ikke 

forstyrrer arbejdsgange i processerne. 


Produktionsdirektør Thomas Gabriel søger nye måder at effektivisere sorteringsprocesserne hos Kopenhagen Fur. 

I den forbindelse lytter han til inputs fra medarbejderne. 

Eller foretage showlot-kontrol, inden en 

sortering sendes til nedpakning. Her kan 

der ifølge Thomas Gabriels beregninger 

vindes 50.000 kroner, men det er faktisk 

ikke det væsentlige. For når de skadede 

skind ofte bliver opdaget forskellige steder 

i processen, ødelægger det flowet. 

På det tidspunkt er der desuden spildt 

arbejdskraft og emballage på skindet. 

- Samlet set prøver vi at give medarbej- 

derne nogle værktøjer til at gøre deres 

idé til virkelighed. Indtil videre er responsen 

overvældende god, siger Thomas 

Gabriel. 

Thomas Gabriel 

Tidligere jobs: 

DBI Plastics - Vice President for 

produktion og logistik 

Novo Nordisk – Director i færdig- 

vareproduktionen, Site Kalundborg 

Malaco Leaf – Produktionsleder 

Norfrig A/S - Produktionsteknisk 

chef 

11

Det værste uDbruD af 

HvalPesyge i nyere tiD 

I 2012 har der været 55 udbrud af hvalpesyge på danske minkfarme, alle beliggende i 

Jylland. På de fem farme, der først fik konstateret hvalpesyge, viste det sig, at der var 

observeret ræve i farmen eller i farmens umiddelbare omgivelser. Mistanken om smitte 

fra den vilde fauna blev yderligere forstærket, da DTU, Veterinærinstituttet i slutningen 

af oktober påviste hvalpesyge i en vild ræv fra Vejen. 

sygDomme 

af tina struve 


godelind wolf-jäCkel og anne sofie HaMMer 

købenHavns universitet 

elisabetH HolM og gitte larsen 

dtu, veterinærinstituttet 

Det nuværende udbrud af hvalpesyge 

er det værste, der er set i 13 år. Fra 2007 

til 2010 blev der ikke påvist hvalpesyge 

i Danmark. I 2011 var der tre udbrud, og 

i 2012 tæller vi på nuværende tidspunkt 

55 udbrud med en stadig daglig tilgang 

af nye tilfælde. 

Hvalpesyge skyldes en såkaldt Morbil- 

livirus af Paramyxoviridae-familien. Mor- 

billivirus består af otte forskellige typer, 

der blandt andet er kendt for at give 

mæslinger, sælpest, hundesyge (hvalpesyge) 

samt lignende sygdomme hos får, 

geder, kvæg og havpattedyr. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Virus spredes via inhalation af luftbåren 

virus over korte afstande og kontakt med 

savl, hoste og flåd fra øjne og næse. Fra 

dyrene er smittet kan der gå mellem en 

uge og i visse tilfælde et par måneder, 

Antal udbrud af hvalpesyge siden 1999 (DTU, Veterinærinstituttet) 

før de udviser symptomer. Virus invaderer 

og ødelægger lymfevævet. Det medfører 

et nedsat immunforsvar, hvorved 

dyrene er meget modtagelige for andre 

infektioner. Hvis dyret udvikler en lav 


antistof-reaktion når smitten finder sted, 

kan det udskille virus i ugevis uden at 

have tydelige kliniske symptomer1 . 

meget varierenDe symPtomer 

Erfaringer fra tidligere og nuværende 

udbrud viser, at symptomerne på hvalpesyge 

ofte er varierede og meget uspecifikke. 

De første symptomer er ofte flåd 

fra øjne og snude, men der kan også ses 

hævelse og skorpedannelse ved snude, 

øjne, ører og poter. 

Sygdommen kan desuden medføre en 

øget følsomhed over for dagslys, hvilket 

giver sig til udtryk ved, at minkene kigger 

ned i tråden og ”misser” med øjnene. 

Andre gange angriber virus nervesystemet, 

hvilket kan medføre adfærdsforandringer 

og krampeanfald. Disse 

meget varierende symptomer har i visse 

tilfælde bevirket en forsinket mistanke 

om tilstedeværelsen af virus. Det skyldes, 

at det simpelthen ikke forekommer 

sandsynligt for hverken avler, konsulent 

eller dyrlæge, at der skulle være tale om 

hvalpesyge. 

I mellemtiden har virus haft mulighed 

for at brede sig blandt dyrene. Når hvalpesyge 

bliver diagnosticeret, vil en stor 

del af dyrene allerede være inficerede, 

og vaccinationen vil derfor ikke have den 

tilsigtede effekt. Tværtimod er det i flere 

tilfælde set, at dødeligheden stiger i kølvandet 

på vaccinationen, idet dyrene har 

været syge på vaccinationstidspunktet. 

Erfaringerne fra det nuværende udbrud 

viser, at der er meget stor forskel på 

udviklingen af kliniske symptomer samt 

dødelighed af infektionen. 

Påvist i vilDe ræve 

I april 2012 berettede tyske aviser om 

forekomst af hvalpesyge i vildtlevende 

rovdyr (ræv og mår) i delstaten Niedersachsen 

i den nordvestlige del af 

Tyskland. Angiveligt er 36 procent af 192 

prøver fra vildtlevende rovdyr indsamlet 

i Niedersachsen testet positive for hvalpesyge2 

. 

Hvalpesyge betragtes som en af de 

alvorligste infektionssygdomme hos 

vildtlevende rovdyr. Den har vist sig at 

Klassiske symptomer på hvalpesyge. 

Over: Sammenknebne øjne med flåd. 

Tv.: Skorper omkring snude samt hævede poter. 

Foto: Jørgen Østergaard 

kunne inficere en meget bred vifte af 

arter og kan have stor konsekvens for 

nogle populationer. Hos de vildtlevende 

dyr, der er testet positive for hvalpesyge 

i Tyskland, har obduktionsfund været 

meget uspecifikke. Dyrene er ofte blevet 

undersøgt på grund af adfærdsforandringer. 

Disse er symptomer på, at nervesystemet 

er angrebet. 

I forbindelse med det nuværende ud- 

brud af hvalpesyge er kun få vilde dyr 

sendt til analyse på DTU, Veterinærinstituttet. 

Foreløbig er hvalpesygen påvist i 

en vild ræv fra Vejen, men det er vigtigt, 

at der indsendes materiale til undersøgelse 

for at udbredelsen i vilde dyr kan 

vurderes. Fundet i ræven fra Vejen tyder 

på, at der er en smitterisiko fra den vilde 

fauna, men forløbet af udbruddet kan 

ikke forklares via den vilde fauna alene. 

Meget tyder på, at også menneskelig 

adfærd har medvirket til den store geografiske 

spredning. Yderligere undersøgelser 

af smitteveje og udbredelse af 

hvalpesyge vil blive nærmere undersøgt 

i samarbejde mellem Kopenhagen Diagnostik 

og DTU, Veterinærinstituttet. 

1Rijks et al. (2012), in: “Infectious Diseases of wild mammals and birds in Europe”, Chapter 7, pp. 99-118 

2Niedersachsen Landesamtes für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit. Citeret 5/11-2012. Tilgængelig på: 

http://www.laves.niedersachsen.de/portal/live.php?navigation _ id=20132&article _ id=73580& _ psmand=23 13

HyPPigt forekommenDe i Den vilDe 

fauna 

Hvalpesygevirus er hyppigt påvist i vilde 

dyr i store dele af Europa. De typer, der 

blev fundet i de vilde dyr i Tyskland, er 

meget nært beslægtet med den type, 

der ses hos hunde. Derfor antyder tyske 

forskere, at smitten i den vilde fauna har 

en vis sammenhæng med andelen af 

uvaccinerede hunde. 

I Danmark har der også tidligere været på- 

vist hvalpesyge i den vilde fauna. Ved ud- 

bruddet af hvalpesyge i 2002 og 2003 sås 

adfærdsforandringer hos grævlinger med 

hvalpesyge. Nogle grævlinger mistede 

deres skyhed overfor mennesker og husdyr. 

De gik ind i huse og udviste truende 

adfærd over for dyr og mennesker. 

Netop adfærdsændringer i forbindelse 

med hvalpesyge er meget problematisk, 

fordi nedsat skyhed overfor mennesker 

og husdyr øger sandsynligheden for 

at de vildtlevende dyr kan videregive 

smitte til husdyr. Dog kunne sammenhængen 

mellem udbruddene hos mink 

HvalPesyge betragtes 

som en af De alvorligste 

infektionssygDomme Hos 

vilDtlevenDe rovDyr. 

Varierende grader af skorper på poterne ” hard pad” Foto: DTU, Veterinærinstituttet 

og forekomsten af virus i den vilde fauna 

ikke klart dokumenteres i 2003. 

Pas På HunDen 

Som nævnt skyldes hvalpesyge hos 

mink infektion med et morbillivirus. Det 

er det samme morbillivirus, der er årsag 

til hundesyge hos hundefamilien, eksempelvis 

hos tamhunde og mårhunde. 

Der findes ingen effektiv behandling for 

infektion med morbillivirus. 

Den sikreste måde at forebygge syg- 

dommen hos tammink og hunde er vac- 

cination. Især for jagthunde, som færdes 

meget i naturen, kan der være risiko for 

kontakt med smittede dyr. På grund af 

den høje forekomst af hvalpesyge er 

der god grund til at sørge for, at hunden 

bliver vaccineret regelmæssigt. Hunde 

med symptomer på hvalpesyge bør tilses 

af en dyrlæge. 

Infektion med morbillivirus kan være 

fatal for husdyr og vildtlevende rovdyr, 

men sygdommen er ikke farlig for 

mennesker. Det er væsentligt at øge 

kendskabet til sygdommens forekomst 

og smitteveje for at få mere viden om 

sygdommen og begrænse infektionens 

udbredelse. Det gælder både blandt husdyr 

og i vilde dyrebestande. 

Derfor opfordres alle til at indsende 

aflivet eller dødfundet vildt, der har 

udvist symptomer på hvalpesyge. DTU, 

Veterinærinstituttet, som foretager undersøgelserne, 

kontaktes forinden på tlf. 

35 88 62 50 for vejledning omkring indsendelsesblanket 

og forsendelse. Selve 

undersøgelsen foretages uden beregning, 

men indsender skal selv betale for 

forsendelsen. 


anbefalinger for 

vaCCination som følge 

af HvalPesyge 

sygDomme 

af tina struve 

tst@kopenHagenfur.CoM 

og jørgen østergård 

joe@kopenHagenfur.CoM 


uDbreDelse af HvalPesyge 

På nuværende tidspunkt er hvalpesygen 

spredt til store dele af Jylland. Første 

tilfælde blev observeret i den sydlige del 

af Jylland i begyndelsen af juli. Udbredelsen 

er dog meget hurtigt eskaleret, 

og nu strækker forekomsten sig helt op 

nord for Limfjorden. Der er på nuværende 

tidspunkt ingen indikationer på, 

at sygdommen er til stede andre steder 

end i Jylland. 

konsekvenser i forbinDelse meD 

Pelsning 

Den usædvanligt høje forekomst af 

hvalpesyge dette år – kombineret med 

det meget sene tidspunkt på året – har 


desværre påvirket pelsningen for rigtig 

mange avlere. I mange af de farme, hvor 

der har været konstateret hvalpesyge, 

har man ikke længere kunne gøre som 

normalt, idet farmen kom under offentligt 

tilsyn. 

Det har betydet, at Fødevarestyrelsen 

har udstukket et regelsæt, som skulle 

bekræftes af det ønskede pelseri, før 

dette kunne godkendes til at pelse mink 

for farme med hvalpesyge. Et af disse 

krav er, at pelseriet ikke tillader skind 

at gå tilbage til usmittede farme. Dette 

har påvirket rigtig mange smittede såvel 

som usmittede farme. 

Vi anmoder i dette tilfælde om, at man 

udviser kollegial forståelse. Det er forhåbentlig 

ikke en tilstand, der vil gentage 

sig i fremtiden, selvom man generelt 

mindsker risikoen for indførsel af smitte 

til farmen ved at undlade at tage skind 

retur fra pelsning. 

begrænsning af smittePresset 

Der er ikke belæg for at antage, at de 

markedsførte vacciner mod hvalpesyge 

ikke er effektive til deres godkendte formål. 

Dog kan optimal beskyttelse af en 

besætning imidlertid kun forventes, når 

vaccinerne anvendes på rette vis. 

Indlysende betingelser er, at vaccinerne 

både før og under anvendelsen håndteres 

på en sådan måde, at deres evne til 

at fremkalde beskyttelse ikke nedsættes. 

Samtidig skal injektionsteknikken være 

teknisk korrekt. Det er utrolig vigtigt at 

overholde anbefalingerne for vaccinationspunktet 

meget nøje for ikke at rende 

ind i problemer med maternel immunitet 

(beskyttelse fra tæven). 

Som situationen omkring hvalpesyge er 

i øjeblikket, bliver det i det kommende 

år meget vigtigt at få ryddet godt ud i de 

skjulte smittekilder. Som en konsekvens 

heraf anbefaler Kopenhagen Diagnostik, 

15

at alle de jyske farme vintervaccinerer 

deres dyr mod hvalpesyge. Det er dog 

bestemt også en god ide at vaccinere 

sine dyr udenfor Jylland. 

For at understrege vigtigheden af denne 

strategi er det besluttet, at hvis en farm 

er beliggende i Jylland, og ejeren ikke 

vælger at følge denne vaccinationshenstilling, 

vil den normale selvrisiko ved 

katastrofehjælp på seks procent blive 

forhøjet til 25 procent. Besætninger er 

undtaget af denne regel, hvis det kan 

dokumenteres, at samtlige dyr i besætningen 

er blevet vaccineret i forbindelse 

med udbrud af hvalpesyge påvist senere 

end 1. august. 

Denne strategi bevirker, at man skal 

være meget påpasselig med ikke at 

komme for tidligt i gang med at vaccinere 

til sommer. Vaccinen vil simpelthen 

ikke have den ønskede effekt, hvis ikke 

man venter med at vaccinere til omkring 

den 1. august. Vaccinerer man tidligere, 

risikerer man derfor at have en andel af 

dyrene, der ikke er beskyttet optimalt. 

Så kan sygdommen bryde igennem efter 

en lang periode, hvor dyrene har været 

raske smittebærere. 

vaCCination i forbinDelse meD køb 

og salg af Dyr 

Risikoen for indførsel af hvalpesygevirus 

er øget for alle farme, som indkøber 

avlsdyr. Men risikoen forøges betydeligt, 

Geografisk udbredelse af hvalpesyge (gul) 

og smitsom lungebetændelse (blå) 

når der købes dyr fra farme i et risikoområde 

– i dette tilfælde Jylland. Risikoen 

øges yderligere, når de indkøbte 

dyr stammer fra en farm, hvor der i fortiden 

– i dette tilfælde de seneste år – har 

været udbrud af hvalpesyge. 

Rutinemæssig vaccination er nemlig in- 

gen garanti for, at de pågældende virus 

ikke findes på farmen. I farme, hvor der 

vaccineres rutinemæssigt mod hvalpesyge, 

bør alle indkøbte dyr være vaccineret 

mindst to uger – meget gerne tre 

uger – før ankomsten. 

I tilfælde af indkøb af mink fra Jylland må 

vi i år henstille til, at man virkelig overvejer, 

om man skal købe dyr ind, hvis man 


er beliggende udenfor Jylland. Ønsker 

man at tage risikoen, er det særdeles 

vigtigt, at man vaccinerer sin besætning 

senest to uger inden modtagelsen af 

de indkøbte dyr. Samtidig skal man kun 

indkøbe dyr, der er vaccineret mindst to 

uger tidligere. 

tænk over smittebeskyttelse 

På nuværende tidspunkt er der mange 

smittede besætninger. Formentlig er 

der også adskillige besætninger, som er 

smittet, uden at dyrene har udviklet de 

klassiske kliniske symptomer. Dermed 

er smitten endnu ikke opdaget. Det 

betyder, at der er et øget behov for smittebeskyttelse. 

Forebyggende vaccination er et rigtig 

godt tiltag til at afbøde følgerne af indføring 

og/eller tilstedeværelse af smitstof 

i en farm. Men den opnåede beskyttelse 

vil ikke i alle tilfælde være total. Derfor 

skal man ligeledes overveje alle de andre 

metoder, som er mulige i forhold til at 

begrænse smitte udefra. 

Når der udbryder smitsom sygdom på en 

farm, vil smittespredningens hastighed 

afhænge af koncentrationen af dyr på farmen. 

Jo flere mink, der holdes pr. kvadratmeter, 

desto hurtigere vil smitte i reglen 

spredes. Derfor bør det overvejes at vente 

med at flytte dyrene sammen, indtil man 

har fået overstået sin vintervaccination. 

Støvler og arbejdstøj kan fungere som 

transportmiddel for såvel hvalpesygevirus 

som andre smitsomme sygdomme. 

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at 

modtage gæster, der har båret deres tøj 

på andre farme. 


støvler og arbeJDstøJ 

kan fungere som 

transPortmiDDel for såvel 

HvalPesygevirus som anDre 

smitsomme sygDomme. 

Det kan anbefales at have overtræksdragter 

liggende til besøgende. At 

anmode sine gæster om at skifte fodtøj 

eller anvende skoovertræk, før de 

betræder farmområdet – og i øvrigt selv 

følge nogenlunde samme regel – vil også 

være en fornuftig foranstaltning. Maskiner 

og andet udstyr bør ikke flyttes fra 

én farm til en anden, uden at det forinden 

er grundigt rengjort og desinficeret. 

I forbindelse med dette års mange 

udbrud af hvalpesyge synes der i flere 

tilfælde at være en sandsynlig sammenhæng 

med forekomst af hvalpesyge i 

den vilde fauna. Derfor er det relevant at 

gennemgå hegn og beplantning omkring 

farmen for at undgå, at den vilde bestand 

kan få adgang til farmen. 

17

minktyve får et års 

fængsel og uDvises af 

Danmark 

Tre mænd fra Litauen er dømt ved Retten i Esbjerg for tyveri af mink. Under retssagen kom 

det frem, at der er tale om bestilt arbejde fra bagmænd i Litauen. En fjerde litauer bosiddende 

i Danmark blev frikendt for at have medvirket til planlægningen. 

retssag 

unDer retssagen kom Det frem, at De tre mænD 

var blevet kontaktet af en bagmanD i litauen. 

Han fortalte Dem, at Det ville være nemt at køre 

til Danmark, bryDe inD På en minkfarm og køre 

minkene til litauen. 

af Hans løgstrup poulsen 

Hlp@kopenHagenfur.CoM 

foto: ole joern, red star pHoto 

Tyveriet fandt sted natten til den 13. 

april i år, hvor de tre mænd brød ind på 

minkavler René Lambertsens farm ved 

Esbjerg og stjal 517 drægtige minktæver. 

De kørte imidlertid fast i den sandede 

jord ved farmen og blev således opdaget 

af René Lambertsen, da han ankom til 

sin minkfarm tidligt om morgenen. Han 

tilkaldte politiet, og selvom de tre mænd 

tog flugten hen over markerne, blev de 

anholdt kort før middag samme dag. 

De tre minktyve erkendte at have begået 

tyveriet, og der var således tale om tilståelsessager. 

De blev dømt for at have 

planlagt tyveriet i forening med ukendte 

medgerningsmænd. Under retssagen 

kom det frem, at de tre mænd var blevet 

kontaktet af en bagmand i Litauen. Han 

fortalte dem, at det ville være nemt at 

køre til Danmark, bryde ind på en minkfarm 

og køre minkene til Litauen. 

tog mink uDen HanDsker 

De tre tiltalte havde tydeligvis ikke den 

store kendskab til opgavens omfang. 

Eksempelvis var de gået i gang med at 


René Lambertsen (th) havde den 13. april i år indbrud på sin minkfarm. Karsten Jørgensen (tv) var manden, 

der senere på dagen fik øje på de tre litauiske indbrudstyve, efter de havde taget flugten til fods væk fra farmen. 

samle minkene fra burene uden hand- 

sker. Derfor var de tre mænds hænder 

også voldsomt medtagede ved grundlovsforhøret, 

fortalte den ene af de tre 

mænds forsvarere. 

Den manglende omtanke betød også, at 

mange af minkene led en grum skæbne, 

da de blev puttet i en varevogn og en 

trailer, hvor der var mangel på ilt. De tre 

mænd var imidlertid ikke anmeldt for dyreplageri. 

Direkte adspurgt mente anklageren 

ikke, man kunne bevise, at de tre 

mænd havde haft til hensigt, at minkene 

skulle lide overlast. 

Da de tre mænd ankom til Danmark, stil- 

lede ukendte medgerningsmænd bure 


til rådighed for de tre mænd. Her kom en 

fjerde tiltalt i sagen ind i billedet. Han er 

herboende litauer og arbejder som avisbud. 

Ifølge anklageren skulle manden 

have hjulpet de tre øvrige tiltalte med 

at planlægge tyveriet. Han nægtede sig 

imidlertid skyldig. 

frifunDet ville sælge minkbure 

Den fjerde tiltalte havde i lighed med de 

tre øvrige et telefonnummer til den formodede 

bagmand i Litauen. Den tiltalte 

havde på dagen for tyveriet flere gange 

været i telefonisk kontakt med bagmanden. 

Den tiltalte forklarede, at han havde 

fået kontakt til bagmanden gennem litauiske 

bekendte i Danmark. 

Den formodede bagmand var ifølge 

den tiltalte interesseret i at købe brugte 

minkbure i Danmark. Den tiltalte havde 

i den forbindelse øjnet en mulighed for 

at supplere indkomsten som avisbud 

ved at købe brugte minkbure, når danske 

minkfarme skifter burene ud, og sælge 

dem videre med fortjeneste. Det var 

ifølge tiltalte netop en eventuel pris for 

minkbure, som samtalerne den 13. april 

drejede sig om. 

Anklageren mente at kunne bevise, at 

den fjerde tiltalte havde deltaget i planlægningen 

af tyveriet, men ud fra vidnernes 

forklaringer var dommeren og de to 

domsmænd ikke enige, og manden blev 

frifundet. 

19

når international 

kriminalitet 

kommer tæt På 

De mange tyverier af mink og minkskind har fået øget opmærksomhed fra politiets side, også 

udenfor Danmarks grænser. For René Lambertsen var det en hård oplevelse at blive udsat for 

tyveri, men gode kolleger hjalp både med at fange tyvene og få rettet op på skaderne på farmen. 

inDbruD 

af Hans løgstrup poulsen 

Hlp@kopenHagenfur.CoM 

foto: ole joern, red star pHoto 

Fredag den 13. april lidt over klokken 

seks. René Lambertsen kører som enhver 

anden morgen mod sin minkfarm 

nordvest for Esbjerg. Da han drejer fra 

hovedvejen, kan han se, at der holder 

en varevogn med en stor trailer parkeret 

ved farmen. René Lambertsen skynder 

sig at bakke væk og griber sin mobiltelefon. 

Han ringer til en anden minkavler, 

som han beder om at få fat i flere avlere, 

der kan komme til stedet. 

- Jeg aner jo ikke, hvad det er for nogen 

mennesker eller hvor mange, der er. 

Derfor tænker jeg, at jeg hellere må få 

fat i nogen, der kan følge efter, hvis nu 

de kører fra farmen, forklarer René Lambertsen. 

Først derefter ringer han til politiet. Det 

er en priotering, som René Lambertsen 

efterfølgende er meget tilfreds med. 

- Da jeg så ringer til politiet, får jeg 

besked på, at jeg skal blive i røret. Det 

betød, at jeg ikke havde mulighed for at 

få fat i andre efterfølgende, siger René 

Lambertsen. 

flygter Hen over markerne 

Hurtigt støder andre avlere fra Esbjergegnen 

til René Lambertsen. En af avlerne 

kører bag en hvid varevogn med lituaiske 

nummerplader, som trækker ind 

til siden, da de nærmer sig farmen og 

gruppen af avlere, der har samlet sig ved 

hovedvejen. En mand kommer ud fra farmen, 

og manden i den hvide varevogn 

råber ud af vinduet til ham. Den hvide 

varevognen kører i høj fart væk fra stedet, 

og kort efter kan René Lambertsen 

se tre mand løbe fra farmen hen over 

markerne. 

Avlerne sætter efter i biler, men må 

opgive at følge efter over markerne. De 

kører rundt i området, kontakter andre 

landmænd og beder dem holde øje med 

mistænkelige personer til fods. Det giver 

pote. Omkring klokken halv 11 om formiddagen 

ringer Karsten Jørgensen – en 

landmand, som hjælper René Lambertsen 

i højsæsonerne – og fortæller, at han 

har set tre mænd gå rundt i området. 

En gruppe avlere støder til Karsten Jør- 

gensen. De finder hurtigt de tre mænd, 

som viser sig at være af litauisk oprin- 

delse. Uden den store dramatik bliver 

mændene holdt tilbage, indtil politiet 

ankommer til stedet. 

- Jeg kan ikke takke mine avlerkolleger 

nok. Det var guld værd at kunne samle 

så mange folk i sådan en situation, siger 

René Lambertsen. 

østeuroPæiske tyvetogter 

Retssagen mod de tre mænd ender med 

at blive en tilståelsessag. I Retten i Esbjerg 

kommer det frem, at de tre mænd 

var blevet hyret af en bagmand i Litauen. 

De skulle ifølge deres egne vidneudsagn 

køre til Danmark, fylde varevogn og 

trailer med mink og køre dem tilbage til 

Litauen, hvor de ville modtage betaling 

for dyrene. De tre mænd er til gengæld 

ikke særlig meddelsomme om manden i 

den hvide varevogn, der dukkede op ved 

farmen og advarede dem, så de kunne 

flygte. Politianklageren i retssagen er 

ikke i tvivl om, at der er tale om en medskyldig 

samt et tegn på, at der er tale om 

organiseret kriminalitet. 

Den udlægning stemmer overens med 

det generelle billede, som dansk politi 

har af omrejsende kriminelle fra Østeuropa, 

der kommer til Danmark for at 

begå berigelseskriminalitet. Fungerende 


politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale 

Efterforskningscenter, Michael Ask, 

forklarer, at tyvetogter til Danmark er en 

almindelig fremgangsmåde, hvorefter 

varene sælges til aftagere på det sorte 

marked både i hjemlandene og i Vesteuropa. 

- Der er ingen tvivl om, at den omrej- 

sende kriminalitet er organiseret. Ud fra 

de sager, vi har opklaret, tegner der sig 

et mønster, hvor fremgangsmåden er at 

slå til flere steder på kort tid. Stederne 

er typisk udvalgt på forhånd. Det billede 

gør sig også gældende for tyveri af mink 

og minkskind, siger Michael Ask. 

De tre mænd, der brød ind på René 

Lambertsens minkfarm, er i starten af 

20'erne. De angav pengemangel som 

årsag til, at de valgte at tage til Danmark 

Xxxxxxxxxxxxxx. 

for at begå krimininalitet. Ifølge Michael 

Ask er det især litauere i Jylland og 

rumænere på Sjælland. Det skyldes, at 

der i Jylland arbejder mange litauere i 

landbruget, mens rumænerne er kraftigt 

repræsenteret i Københavnsområdet. 

Michael Ask understreger, at rigtig 

mange østeuropæere bor og arbejder i 

Danmark på helt lovlig vis. Alligevel er 

de med til at skabe grundlaget for tyveribølger 

i Danmark. 

- Dem, der tager på tyvetogter i Dan- 

mark, er typisk fattigdomskriminelle, der 

ser kriminialitet som deres eneste måde 

at forsørge sig selv. De hører historier 

fra landsmænd, der arbejder eller har 

arbejdet i Danmark. De hører om dansk 

velstand, og hvor nemt det er at begå 

berigelseskriminaltet, fordi vi har tradi- 

tion for at leve i et sikkert samfund uden 

høj kriminialitet. Det er der så nogle 

bagmænd, der kan lukrere på, forklarer 

Michael Ask. 

kørte fast i sanDJorD 

Da de tre mænd tager flugten hen over 

markerne, skynder René Lambertsen 

sig ned til sin minkfarm. De tre mænd 

har fyldt drægtige tæver i traileren, og 

selvom René og de øvrige avlere skynder 

sig at få den åbnet, er mange af 

minkene omkommet eller ilde tilredt på 

grund af iltmangel. 

Avlerne opdager, at vinduerne på va- 

revognen dugger. Også den er fyldt 

op med drægtige minktæver. Avlerne 

slår ruderne i stykker på den aflåste 

varevogn for at komme de mange mink 

til undsætning. En varm og fugtig luft 

Efter indbruddet modtog René Lambertsen (tv) stor hjælp fra alle sider, bl.a. fra Karsten Jørgensen (th), der hjalp med at få fanget indbrudstyvene. 

Selvom farmen i dag er tilbage i fulde omdrejninger, og René Lambertsen har taget hul på pelsningen med højt humør, 

er indbruddet på minkfarmen stadig noget, der ligger i baghovedet på ham. 


21

strømmer ud fra varevognen. Også min- 

kene i traileren har lidt under manglen 

på ilt. 

- Det var et forfædeligt syn, som jeg 

aldrig glemmer. Af de 517 tæver, der var 

taget ud af deres bure, var over 200 allerede 

døde. Flere måtte desværre aflives. 

Det var hårdt at se dyrene lide på den 

måde, husker René Lambertsen. 

Han finder hurtigt ud af, hvorfor de tre 

mænd ikke er kørt fra farmen. Varevognens 

ene forhjul sidder fast i den løse 

sandjord foran farmen. Det er ifølge 

René Lambertsen langtfra den første bil, 

der har siddet fast netop der. 

Brædder og andet ligger under hjulet 

som et tegn på, at tyvene har forsøgt at få 

bilen fri. Minkene har været lukket inde i 

bil og trailer, mens mændene har arbejdet 

med at få varevognen fri. Den tanke nager 

René Lambertsen, men han ved, at han 

traf den rigtige beslutning ved ikke at køre 

direkte ned til farmen. 

- I stiuationen vidste jeg ikke de her 

ting og tænkte mere på, om jeg kunne 

komme til skade. Hele situationen tog 

hårdt på især min 11-årige datter og også 

resten af familien. Det er svært at slippe 

tanken om, at der kan dukke tyve op på 

farmen igen, siger René Lambertsen. 

samarbeJDer meD litauen 

Tyveri af minkskind og levende mink er 

blevet et problem i pelsdyrbranchen i 

Danmark, og vintermånederne er højsæson 

for indbrud på farme og pelserier. 

Samlet set blev der i perioden november 

2011 til marts 2012 begået 23 indbrud 

og tre forsøg på indbrud på minkfarme 

Den Her oPlevelse Har sat sine 

sPor i båDe mig og min familie. 

rundt om i landet. I alt slap gerningsmændene 

af sted med lige under 39.000 

skind og omtrent 1.750 dyr, hvoraf 

mange blev aflivet på farmene. 

De mange sager i især jyske politikredse 

har også fået Rigspolitiets Nationale 

Efterforskningscenter til at sætte øget 

fokus på den del af omrejsende kriminalitet. 

Sager fra de forskellige politikredse 

bliver her samlet, og herfra er der kontakt 

videre ud i Europa. Dels gennem det 

europæiske politisamarbejde Europol, 

dels gennem direkte samarbejde med 

andre landes politi. 

Fungerende politiinspektør ved Rigspoli- 

tiets Nationale Efterforskningscenter, Mi- 

chael Ask, oplyserer, at man har oprettet 

et tæt samarbejde med politiet i Litauen. 

Efterforskning og analyser af berigelseskriminialitet 

bliver sendt videre til politikolleger 

i Litauen. 

- Politiet i Litauen efterforsker derefter 

de personer, der menes at være indblandet 

i kriminalitet begået i Danmark, 

forklarer Michael Ask. 

Et andet eksempel på samarbejdet fandt 

sted i Midtjylland hen over sommeren, 

hvor en litauisk politimand kom til Danmark 

og hjalp med efterforskningen i tre 

måneder. 

- Hans viden og sproglige kundskaber 

var en stor hjælp, især i forhold til skriftligt 

efterforskningsmateriale, som politiet 

i Midtjylland havde samlet sammen, 

siger Michael Ask. 

HJælPen stoD klar 

Indbruddet på René Lambertsen den 13. 

april skete kun få dage før, at minktæver 

begynder at føde deres hvalpe. Med de 

mange døde og aflivede minktæver stod 

René Lambertsen med et akut problem 

på sin farm. Men allerede inden dagen 

var omme, var 200 nye, parrede tæver 

på plads på farmen, indkøbt hos hjælpsomme 

avlerkolleger. 

- Opbakningen har været helt fantastisk, 

og der skal lyde en stor tak uanset, om 

det har drejet sig om indkøb af parrede 

tæver, hjælp fra forsikringsselskabet eller 

støtte under retssagen. Jeg havde 

aldrig været i en retsssal før, og med i 

alt fire forsvarere for de tiltalte siddende 

rundt om mig, da jeg skulle vidne, var 

det rart at have velkendte ansigter i lokalet, 

siger René Lambertsen. 

Retssagen er nu afsluttet, og han er nu 

i fuld gang med at pelse. Alt er således, 

som det skal være. Alligevel er René 

Lambertsen også frustreret. Han har 

svært med at acceptere tanken om, at 

tyvene kan være tilbage i Danmark ugen 

efter, at de er færdige med at afsone deres 

dom, selvom de er udvist af Danmark 

de næste seks år. 

- Den her oplevelse har sat sine spor i 

både mig og min familie. Det er hårdt 

at tænke på, at udenlandske kriminelle 

frit kan køre over grænsen og på en nat 

ødelægge alt det, man har brugt mange 

år på at bygge op, siger René Lambertsen. 


KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG 

Flere skind i timen med samme høje kvalitet 

Forbedret slibning 

Skarpere rulle 

Mindre fedtudtræk 

Længere holdbarhed 

Automatisk skindholder 

Ingen 

ødelagte 

skind 

Ny mulighed til alle PAMU 

skrabemaskiner 

Med PAMUTEC’s nye mulighed for 

regulering af omdrejningshastig- 

heden på rullerne, opnås en super 

kvalitet samtidig med at tiden 

udnyttes optimalt! 

Da PAMU´s skraberuller giver færre 

vibrationer, kan vi nu regulere 

hastigheden separat på alle 

skraberuller op og ned i forskellige 

zoner på skindet. 

VI GENOPSLIBER OGSÅ! 

Variabel rullehastighed = 

Konstant høj hastighed på stok 

800 omdr 

NYHED 

1400omdr 

30 cm 

220Oomdr 

LØGAGERVEJ 48 • 7480 VILDBJERG • pa@pamutec.com • 96133030

Jul_i_Tivoli_A4.indd 1 13/11/12 11.39 


avlerbesøg unDer DeCember-auktionen 

meD besøg i tivoli 

Kopenhagen Fur har indgået et samar- 

bejde med Tivoli og vil derfor tilbyde alle 

besøgende avlere at besøge Jul i Tivoli 

til rabatpris i forbindelse med besøget på 

auktionen. Der vil være busser, som kører 

til og fra Tivoli alle tre salgsdage. Indgangen 

i Tivoli vil kun koste kr. 50 pr. person. 

Hvis du ønsker at besøge Tivoli, skal 

du tilmelde dig dette samtidig med den 

almindelige tilmelding til besøg under 

december-auktionen. Betalingen på kr. 50 

pr. person vil blive faktureret og trukket 

via din avlerkonto. 

Du vil ved ankomsten til Kopenhagen Fur 

få udleveret bestilte busbilletter samt indgangsbilletter 

til Tivoli. 

Besøget i Tivoli vil vare ca. 2½ time, inden 

bussen kører tilbage til Kopenhagen 

Fur. 

tilMelding 

• Kan ske via dit FarmCockpit eller på tlf. 43 26 12 55 

onsDag Den 12. DeCember: 

afgang koPenHagen fur kl. 12.30 - retur fra tivoli kl. 15.30 

afgang kopenHagen fur kl. 14.30 - retur fra tivoli kl. 17.30 


afgang kopenHagen fur kl. 18.30 - kun bus til tivoli og ikke retur 

torsDag Den 13. DeCember: 


afgang kopenHagen fur kl. 14.30 - retur fra tivoli kl. 17.30 


afgang kopenHagen fur kl. 18.30 - kun bus til tivoli og ikke retur 

freDag Den 14. DeCember: 

• Ved tilmeldingen bedes du oplyse dit kontonr, hvilket tidspunkt du kommer, 

hvor mange personer, ønske om avlerkatalog, ønske om besøg i 

Tivoli samt tidspunkt for busafgang 

• Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil før auktionen modtage et brev med 

bekræftelse på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang 

etc. Der fremsendes et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes 

til Kopenhagen Fur, hvor det afleveres ved ankomsten. 

Salgsprogrammet for december-auktionen kan du finde på 

hjemmesiden. 

Sidste frist for tilmelding til auktionsbesøg samt besøg i Tivoli er fredag 

den 7. december. 



Auktionen afsluttes efter frokost denne dag. 

Ovenstående busture er med forbehold for et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. 

25

oyal Deltagelse til 

laugenes oPvisning 

HKH Prinsesse Benedikte og indenrigsminister Magrethe Vestager gæstede laugenes 

årlige opvisning i Moltkes Palæ. De gamle håndværk blev hyldet, og buntmagerne viste 

deres ypperste arbejde frem. 

traDitioner 

tekst og foto af 

CHristian serritslev riis 


- Jeg bliver altså nødt til at mærke denne her, sagde HKH Prinsesse Benedikte, da hun kom forbi smykkedesigner Mads Hessings stand. 

Halskæden er lavet af chinchillaskind og fik mange roser fra prinsessen. 

Stemningen sitrede under de store 

farverige hvælvinger på Moltkes Palæ 

midt i København. Oldermændene fra 

Guldsmedelauget, Skrædderlauget og 

Buntmagerlauget havde taget deres kæder 

på i dagens anledning, og de store 

designkanoner var kørt i stilling for at 

imponere de fremmødte. 

Opvisningen skal ifølge laugene selv ses 

som både en opvisning og et velgørenhedsarrangement 

for de små håndvær- 


kere, der ofte er enkeltmandsfirmaer. 

Det giver dem en unik mulighed for at 

vise deres kreationer frem, så der kan 

sættes fokus på, hvad det hele handler 

om – håndværk. 

”Det er et samfunDsanliggenDe” 

HKH Prinsesse Benedikte ankom som 

den sidste til forsamlingen. Efter en kort 

introduktion og velkomst til gæsterne 

kunne den officielle taler, indenrigs- og 

økonomiminister, Magrethe Vestager, 

indtage podiet. 


Buntmagermester Pia Christensen viser et af 

opvisningens højdepunkter til HKH Prinsesse 

Benedikte. En grøn rævekrave, der fik stor 

opmærksomhed hele aftenen, og der blev 

også skrevet et par telefonnumre ned på 

interesserede købere. 

- Det kan godt gøres til en personlig 

sag, om der er efterspørgsel efter det 

gode håndværk, det unikke design og 

kvaliteten, der rækker ud over det massefremstillede. 

Men det er også et samfundsanliggende. 

For et samfund uden 

håndværk er fattigere og har alt for lidt at 

bygge på, sagde Magrethe Vestager, der 

i sin tale lagde meget vægt på de gamle 

traditioners betydning og sin fascination 

for håndværkerne. 

- Glemmebogen har taget meget. Den 

skal ikke tage det gode håndværk. Jeg 

Magrethe Vestager ankom i god tid til håndtryk 

og fotografering. Til højre ses Æresoldermand 

fra Guldsmedelauget, Fleming Hertz, samt 

oldermand for Buntmagerlauget, John Marthin. 

er ikke i tvivl om, at en opvisning som 

denne er en brik til løsningen af udfordringen. 

For opvisningen er kommunikation 

- god kommunikation, sagde hun. 

Efter den flotte opvisning gik HKH Prin- 

sesse Benedikte og oldermand i Skræd- 

derlauget, Johnny Alexander Wichmann, 

rundt til de forskellige designere og fik 

sig en kort snak om idéerne og udfordringerne 

i processen. 

27

nyt alternativ til 

buntmager- 

uDDannelsen 

Pels er blevet en del af grundforløbet på uddannelsen som beklædningshåndværker. 

Det nye tiltag sikrer, at samtlige elever på uddannelsen kommer til at arbejde med pels. 

Målet er at sikre den fremtidige interesse for buntmagernes håndværk. 

uDDannelse 



Selvom Buntmagerlauget formår at im- 

ponere publikum, politikere og kongelige 

til laugenes årlige opvisning, så har det 

gamle håndværk mørke fremtidsudsigter. 

Antallet af buntmagere er faldet 

fra 50 til 20 de sidste 20 år. Ud af disse 

20 har kun fire buntmagere deres eget 

værksted. Det er en udvikling, der truer 

erhvervets fremtid. 

- Problemet er, at der ikke er praktikplad- 

ser til alle dem, der gerne vil være bunt- 

magere. Efterspørgslen på uddannelsen 

er der intet i vejen med, men buntma- 

gerne har ikke kapacitet til at tage praktikanter, 

siger John Marthin, der er oldermand 

i Buntmagerlauget. 

Laugenes årlige opvisning er et forsøg 

på at sætte fokus på de gamle håndværk 

i Danmark. De små håndværkere får 

sværere og sværere ved at overleve. Det 

betyder et alarmerende lavt antal lærepladser, 

hvis man kigger ud i fremtiden. 

et nøDvenDigt tiltag 

Som en konsekvens af problemet har 

Kopenhagen Fur fået placeret såkaldte 

læringselementer på beklædningshåndværker-uddannelserne 

rundt om i 

landet. Det er sket i samarbejde med de 

tre skoler EUC Syd, CPH WEST i Ishøj og 

designskolen TEKO i Herning. Fra 2013 

vil de have pels på uddannelsens grund- 

forløb. Når de 110 nye elever møder op, 

kan de se frem til at kreere mindst tre 

produktprojekter af pels. 

- Vi kan desværre ikke skabe flere prak- 

tikpladser selv. Kopenhagen Studio har 

hele tiden to lærlinge. Mere har vi ikke 

kapacitet til, fortæller Peter Kobjevsky, 

der er personalechef hos Kopenhagen 

Fur og medlem af det faglige udvalg, der 

har stået for udviklingen af den nye uddannelsesplan. 

- Men ved at vise beklædningshåndvær- 

kerne, hvad pels kan bruges til, prøver 

vi at skabe et alternativ til buntmageruddannelsen. 

Når færre bliver buntmagere, 

bliver vi nødt til at skabe interesse den 

anden vej rundt. Så i stedet for at specialisere 

få folk på buntmageruddannelsen, 


Buntmagerlauget viste både traditionelle og nye teknikker til årets udgave af laugenes opvisning. Her er det en frakke, der drejer hovederne på publikum. 

prøver vi at skabe et bredt, grundlæg- 

gende kendskab til pels, fortæller han. 

koPenHagen fur leverer sParring 

Målet for undervisningen er at udbrede 

kendskabet til de forskellige pelstyper, 

men også at lære eleverne om genetik, 

farvningsteknikker og kvalitet. Derfor 

bliver Kopenhagen Fur både sponsor og 

en vigtig sparringspartner under forløbene. 

Faglærere fra skolerne skal blandt 

andet på et kursus i Glostrup for at skabe 

bedre ekspertise hos skolerne. 

Det er den grundlæggende brug af pels 

og skind, der er i fokus, men udover 

grundforløbet på uddannelsen vil man 

også oprette forløb, hvor det bliver muligt 

at specialisere sig. Uddannelsen som be- 


klædningshåndværker består nemlig af et 

grundforløb og et profilforløb. I profilforløbet 

vil det også blive muligt at inkorporere 

pels. Hvis elevinteressen er til stede, 

vil det blive vurderet, hvorvidt der skal 

indføres et valgfrit specialefag i pels. 

Oldermand i Buntmagerlauget, John 

Marthin, er ikke begejstret for udviklingen, 

men han accepterer, at tiderne 

skifter. 

- Som buntmagere kan vi gøre noget ved 

udviklingen. Buntmagerfaget er i uddannelsessammenhæng 

dødt, men Buntmagerlauget 

vil eksistere så længe det kan. 

Men vi er glade for, at man prøver at udbrede 

kendskabet til materialet gennem 

de veje man kan. 

Problemet er, at Der 

ikke er PraktikPlaDser 

til alle Dem, Der gerne 

vil være buntmagere. 

29

Det er politikerne på Christiansborg, som 

gennem lovgivningsarbejdet fastlægger 

de rammer, som samfundet skal fungere 

indenfor. Lovtekster, bekendtgørelser og 

retningslinjer sætter rammer for hvilke 

opgaver, rettigheder, pligter og muligheder, 

som borgere, virksomheder og myndigheder 

har. 

Med til rammerne hører der en masse 

regler. Herunder regler for, hvordan 

myndighederne skal have kontrol med 

samfundets aktiviteter, hvordan kontrollen 

skal foregå og hvilke konsekvenser 

det skal have, hvis man ikke overholder 

reglerne. 

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I 

Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved 

restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne 

udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ”Kontroldanmark”. 

Det kan gøres beDre 

- Vi er nødt til at spørge: Er det nu nødvendigt, siger den nuværende fødevareminister, Mette 

Gjerskov, i denne afsluttende tema-artikel om Kontroldanmark. Hendes forgænger, Henrik Høegh, 

advarer mod pernittengryneri og efterlyser konduite. 

kontrolDanmark 

af stig andersen 

stig@stigandersen.dk 

fotos: polfoto 

Politikernes arbejde opleves ikke altid 

som perfekt. Spørg bare SOSU-assistenten, 

der føler sig tyranniseret af tidsskemaer 

og afkrydsningskolonner. Eller 

overlægen, der oplever faglig frustration, 

når der hvert år sker 5000 utilsigtede 

dødsfald på danske sygehuse. Eller 

slagtermesteren, der får besøg af en ”alt 

for emsig” smiley-kontrollant. Eller stilladsarbejderen, 

der simpelt hen ikke kan 

få Arbejdstilsynet til at forstå, hvordan 

man hurtigst og bedst bygger et stillads 

op. Dansk Pelsdyravl har igennem 2012 

fortalt disse personers historier. 

Det er bestemt ikke alle, der finder po- 

litikernes rammer og regler for vores 

fælles liv perfekte, fyldestgørende eller 

hensigtsmæssige. Ofte er attituden, at 

myndighederne hellere skulle blande sig 

udenom, når det handler om kontrol-indsatsen, 

som skal sørge for sikkerhed og 

sundhed, arbejdsmiljø og retssikkerhed, 

velfærd og bæredygtighed. Og ofte er offentlig 

kontrol den direkte årsag til, at ”det 

er blevet for svært at drive virksomhed”. 

Kontrol er i dag en del af arbejdslivet for 

enhver kioskejer, slagtermester, supermarkedschef, 

landmand, maskinfabrikant, 

byggepladsleder og ansatte i private eller 

offentlige institutioner og forvaltninger. 

Kontrollen har udviklet sig, så mange er 

af den opfattelse, at den mest rammende 

betegnelse for vort samfund i dag er: 

Kontroldanmark. 

Politikerne veD, at Den er gal 

En trøst for kritikerne og alle, der ønsker 

Kontroldanmark hen, hvor peberet gror, 

kan det måske være, at heller ikke politikerne 

er tilfredse. De ved godt, at den 

kontrol, der skal være i et samfund, skal 

have en høj grad af både relevans og 


fornuft i sig, hvis den skal accepteres og 

respekteres. Og at en kontrolindsats, der 

ikke er respekt for, er en halsløs gerning. 

I denne 7. og afsluttende temaartikel om 

Kontroldanmark har vi talt med fem fremtrædende 

politikere. De har alle haft politisk 

ansvar for store dele af de områder i 

samfundet, som direkte berøres af samfundets 

kontrolindsats. Det er to tidligere 

erhvervsministre, den nuværende og en 

tidligere fødevareminister og den nuværende 

socialminister. Alle har de bud på, 

hvor vi har for lidt eller for meget kontrol 

i Danmark. 

Eller sagt på en anden måde: De ved, at 

der er masser af muligheder for at gøre 

det bedre. 

lene esPersen (k) 

tiDligere økonomi- og erHvervsminister 

Det er en udbredt opfattelse, at det danske 

samfund ikke mindst i VK-regeringens 

tid frem til 2011 i stigende grad udviklede 

sig til et formynderisk, destruktivt og 

kontrolfikseret samfund. På trods heraf 

forstår selvsamme VK-regerings økonomi- 

og erhvervsminister fra 2008 til 

2010, Lene Espersen, godt, når der tales 

om Kontroldanmark. 

- Jeg har besøgt mange både private og 

offentlige virksomheder og institutioner, 

og det er klart min opfattelse, at vi ge- 

Det var en af Sovjet-kommunismens 

fædre, Vladimir Lenin, som sagde: ”Tillid 

er godt. Men kontrol er bedre”. I den 

første artikel i denne serie sagde CBS-forskeren, 

cand.mag. og Ph.d. Niels Thyge 

Thygesen: ”Da man ikke kan kontrollere 

alt, så er min sikkerhed for at kunne bevæge 

mig i denne verden ikke kontrol. 

Det er tillid”. 

Det handler som med så meget andet om 

at finde balancen, nødvendigheden og 

relevansen. Eller som fødevareminister 

Mette Gjerskov siger det i et af disse afsluttende 

interviews i serien om Kontroldanmark: 

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi erkender, 

at vi efterhånden får uanede muligheder 

nerelt har for meget kontrol. Vi er overregulerede 

på en række områder, fastslår 

Lene Espersen. 

- Som økonomi- og erhvervsminister ville 

jeg gerne arbejde for flere vækstvirksomheder. 

I den forbindelse oplevede jeg, at 

mange gerne vil have to ansatte i stedet 

for ti, for ellers kommer Arbejdstilsynet 

med alle mulige regler og krav om to badeværelser 

osv. Det bliver så kompliceret, 

at man skal ansætte en medarbejder til 

kun at tage sig af reguleringerne, og det 

gider virksomheder ikke. 

Arbejdstilsynet gør vel også noget godt, 

både for virksomheder og medarbejdere? 

for at kontrollere alting. Min holdning er, 

at med kontrol som med bureaukrati og 

andet godt, så skal man hele tiden stille 

spørgsmålet: Er det her nu nødvendigt? 

Hendes forgænger i Fødevareministeriet, 

Henrik Høegh, gør opmærksom på, at 

der i enhver kontrolindsats også indgår 

et menneskeligt element. Han efterlyser 

konduite i kontrolarbejdet. 

- Konduite er ikke altid lige nemt, men er 

den ikke-eksisterende, er resultatet nemt 

for meget pernittengryn, siger Henrik 

Høegh. 

når reglerne 

HånDHæves uens, 

skaber Det irritation 

Det var i VK-regeringens tid, at Kontroldanmark blev udviklet. Men erhvervsministeren fra 

dengang, Lene Espersen, mener klart, at vi generelt har for meget kontrol i Danmark. 


- Ja, men de holder også sig selv i gang. 

De bliver vel nærmest lønnet efter hvor 

mange cases, de kan give anmærkninger 

på. Det fører til en masse rapporter, og 

jeg har en fornemmelse af, at vi har lavet 

så mange regler, at ingen rigtig har overblik 

over, hvordan tingene skal administreres. 

Det betyder, at reglerne håndhæves 

uens, og det skaber irritation. 

automatreaktion: mere kontrol 

- Samtidig betyder den kendsgerning, at 

medierne kører så meget på enkeltsager, 

at der i det offentlige udvikles en nulfejlskultur, 

som betyder, at man hellere gør 

tingene ekstra grundigt end at lade den 

sunde fornuft råde. Man skal gøre op 

med denne nulfejlskultur. I stedet skal vi 

31

have ledere i den offentlige sektor, som 

tør sige til medarbejderne, at tingene ikke 

behøver gøres på den meget overdokumenterede 

måde, som kun er spild af en 

masse kræfter. Hvis der er et problem på 

f.eks. et plejehjem, så er det med 99 procents 

sikkerhed et ledelsesproblem, siger 

Lene Espersen. 

- Men når der kommer en sag om et pleje- 

hjem, så er det sikkert som amen i kirken, 

at det første, som Dansk Folkeparti siger, 

er, at nu skal der være flere uanmeldte 

besøg på alle plejehjem i Danmark. Det 

kommer der intet ud af. Da jeg var justitsminister, 

havde vi en sag om misrøgt 

af nogle heste. Dengang var kravet fra 

oppositionen også straks, at der skulle 

flere uanmeldte dyrevelfærdskontroller. 

Men den mand, der ejede den gård, hvor 

misrøgten fandt sted, var psykisk syg. Alligevel 

var reaktionen, at en masse andre 

gårde skulle til at betale for, at der kunne 

aflægges flere kontrolbesøg. 

eu og Det Danske 

- Et lille, men aktuelt eksempel på, at vi 

overkontrollerer, er i forbindelse med 

nogle ændringer i pesticiddirektivet fra 

EU. Det skal vi selvfølgelig overholde, 

men herudover kommer den danske 

fødevareminister med nogle ekstra krav, 

som kun skal gælde for danskerne. Argumentet 

er, at man skal kunne finde frem til 

hvilken sprøjte, der er anvendt, og hvem, 

der har sprøjtet. Jeg vil gerne have, at vi 

passer på grundvandet. Jeg er tilhænger 

af skrappe regler for, hvor mange pesticider 

der sprøjtes med. Men hvilken 

sprøjte, der bruges, og hvem, der har 

brugt den, er grundvandet altså ligeglad 

med, siger Lene Espersen. 

- Det aktuelle eksempel drejer sig ikke om 

mange penge og er en lillebitte sag i den 

store sammenhæng. Men det er ekstra 

besvær. Når argumentet er, at det skal 

være nemmere for kontrollen at foretage 

sin kontrol, så har vi nået et punkt, hvor 

ellers initiativrige folk ikke orker mere, 

fordi de drukner i papirer. 

et klogere kontrolsystem 

Er der steder eller områder, hvor vi har 

for lidt kontrol? 

- Det har jeg ikke umiddelbart nogle bud 

på. Men måske er der steder, hvor vi skal 

have en mere målrettet kontrol. F.eks. 

har vi i det veterinærforlig, der netop 

er indgået i Folketinget, sagt, at når det 

drejer sig om antibiotikamisbrug, så skal 

der kontrolleres oftere hos dem, der er 

problemer med. Til gengæld skal der kontrolleres 

mindre de steder, hvor der aldrig 

er problemer. Et sådant meritbaseret system, 

tror jeg, er et klogere kontrolsystem. 

- Jeg er bestemt tilhænger af, at tillid er 

bedre end kontrol, men det er svært at 

få politikere til at erkende, når de er gået 

for vidt. Jeg synes, at det er gået for vidt 

med Kontroldanmark. I de Konservatives 

folketingsgruppe har vi faktisk besluttet, 

at vi ikke hele tiden vil gå ud og bede om 

kontrol, når der ikke er brug for den. Til 

gengæld siger vi gerne, at der skal være 

bedre uddannede ledere i den offentlige 

sektor. Men når f.eks. vores socialordfører, 

tidligere socialminister Benedikte 

Kier, går ud med budskabet om bedre 

ledere frem for ørkesløs kontrol, så er det 

ikke hende, der kommer på tv. Det gør 

Dansk Folkeparti, som kræver ekstra kontrol, 

siger Lene Espersen. 


Dyrevelfærd 

Forståelse Løsninger 

Viden 

Sund fornuft! 


Faglighed 

Effektivitet 

Landmandsejet 

Helhed 

Økonomi 

Mening Innovation Sikkerhed 

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste 

33

monoPoler skal 

bryDes og bankerne 

HolDes i kort snor 

Den nuværende regerings første erhvervsminister, Ole Sohn, vil have mindre statslig kontrol med 

de regulerede erhverv, men mere kontrol med bankerne. 

ole soHn (sf) 

tiDligere vækst- og erHvervs- 

minister 

Kun godt et år fik Ole Sohn som vækstog 

erhvervsminister, inden han i forbindelse 

med valget af Annette Vilhelmsen 

til ny SF-formand trak sig som minister. 

På det år nåede han ikke at få gennemført 

et af sine politiske mål: Et opgør med monopolerne 

i Danmark. 

- Apotekerne er et erhverv, som har væ- 

ret reguleret, fordi man gerne ville have 

kontrol med medicinuddelingen. Det er 

jeg enig i, at man skal have, men ejerforholdene 

kan være anderledes. For at eje 

et apotek skal man i dag være farmaceutuddannet, 

men det giver ikke mening, at 

man skal have en bestemt uddannelse for 

at eje et apotek, siger Ole Sohn. 

- Vi har i Danmark en række sådanne re- 

gulerede erhverv, som der kræves auto- 

risation fra staten for at kunne udøve. Det 

er klart, at der på et apotek skal være den 

nødvendige faglige kompetence, men det 

kan klares ved, at der ansættes farmaceuter. 

Men forretningen – apoteket – kan 

være ejet af andre eller investorejet. Når 

jeg fremhæver netop apotekerne, er det, 

fordi de efter min opfattelse er overregulerede 

og dermed overbeskyttede. Det er 

en af grundene til, at vi har færre apoteker 

i Danmark end i f.eks. Sverige og Norge. 

Det lyder som om, at SF’eren Ole Sohn 

ønsker en øget liberalisering? 

- Jeg vil kalde det et opgør med monopoler, 

og sådan et er apotekererhvervet. 

Hvis man kalder det liberalisering, lyder 

det som om, jeg er ligeglad med, om 

der står en farmaceut eller en HK’er bag 

disken, men det er jeg ikke. Bl.a. af sikkerhedsgrunde 

skal der ikke slækkes på de 

faglige krav. 

tilliD frem for kontrol 

Når det drejer sig om mere traditionel 

kontrolvirksomhed, peger Ole Sogn på, 

at det vil være gavnligt, hvis der på en 

række områder indenfor det offentlige 

udøves mindre statslig kontrol. 

- Der er en tendens til, at hver gang noget 

går galt i det offentlige, så er reaktionen 

fra mange politikere: Så må vi have mere 

kontrol, siger Ole Sohn. 

- Selvfølgelig sker der fejl i en stor organi- 

sation som det offentlige, men at der sker 

fejl i én by, betyder jo ikke nødvendigvis, 

at der skal sættes ind med en overkon- 

trol i hele landet. Generelt er der alt for 

meget kontrol i det offentlige. I stedet for 

kontrol skal man i højere grad vise tillid til 

de enkelte medarbejdere, hvilket man jo 

i vid udstrækning gør i det private. Ingen 

produktionsvirksomhed med respekt for 

sig selv har jo en værkfører siddende for 

at overvåge, om arbejderne opfører sig 

ordentligt. 

Hvad kan tillid, som kontrol ikke kan? 

- Tillid kan skabe arbejdsglæde. Tillid kan 

bevirke, at man både som person og som 

gruppe får en ansvarsfølelse, så tingene 

fungerer og er i orden. Hvorimod det ikke 

er motiverende, hvis man, hver gang man 

har løst en opgave, skal sætte sig hen og 

vente, indtil man får en ny opgave. Det er 

hverken motiverende eller innovativt. 

mere kontrol af bankerne 

Er der også steder, hvor vi efter din opfattelse 

har for lidt kontrol? 

- Det har vi i forhold til den finansielle 

infrastruktur, altså først og fremmest 

bankerne. Den finansielle sektor har en 

særlig rolle i samfundet. Hvis en vindmøllefabrik 

i Varde må lukke, bliver de kede 

af det. Men hvis Danske Bank lukker, så 

vil samfundet gå i stå. De finansielle virksomheder 

har ikke mindst den særlige 

rolle, at de skal sørge for at stille kredit til 


ådighed for husholdninger, private og 

virksomheder, siger Ole Sohn. 

- Op igennem 00’erne så vi, at det at 

investere i en maskinfabrik, hvor forrentningen 

ikke var overvældende, ikke var så 

sjovt som at investere i et spektakulært 

ejendomsprojekt. Den opgave har den 

finansielle sektor ikke kunnet håndtere. 

Eller sagt på en anden måde: De har ikke 

magtet, at dollartegnene væltede ud af 

øjnene på dem. At der netop nu foretages 

opstramninger for den finansielle sektor 

er udtryk for, at det er et område, hvor 

samfundet har en almen interesse i, at 

mere spekulative metoder holdes i ave. 

- At en bank går konkurs, okay, så har ak- 

tionærerne tabt deres penge. Problemet 

er følgevirkningerne. En bankkonkurs betyder 

også, at virksomheder må lukke, så 

folk bliver arbejdsløse. 

- Derfor skal bankerne kontrolleres, men 

det er jo ikke sådan, at bankerne ikke selv 

skal administrere deres virksomhed. Det 

er rammerne for de finansielle virksomheder, 

der skal strammes op overfor, så 

vi ikke kommer til at opleve det samme, 

som vi oplevede i 00’erne. Men lige 

præcis her skal vi have mere kontrol i 

modsætning til andre områder, hvor jeg 

mener, vi bør slække, siger Ole Sohn. 

kontrol skal beskytte 

uDsatte børn og unge 

Når der foretages kontrol, er det også for at gøre folk dygtigere og få dem til at tage 

ansvar, siger socialminister Karen Hækkerup. 

karen HækkeruP (s) 

soCialminister 


Karen Hækkerup har som socialminister 

markeret sig kraftigt omkring samfundets 

ansvar overfor de svageste grupper. Det 

er da også uden tøven, at hun som det 

første nævner vilkårene og mulighederne 

for udsatte børn, når man spørger hende, 

om der er steder i samfundet, hvor hun 

mener, der er for lidt kontrol. 

- Der er brug for mere kontrol, når man 

f.eks. har haft for få regler for, hvad der 

skal til for at blive godkendt som opholds- 

35

sted. Der har været mange sager omkring 

børn, hvor man må sige, at loven ikke er 

blevet overholdt, siger Karen Hækkerup. 

- Det er jo ikke loven, der er noget galt 

med i sådanne sager, og det har måske 

ikke været medarbejderens intention at 

overtræde loven. Alligevel er kæden et 

eller andet sted hoppet af i for mange situationer. 

Der har manglet systematik, og 

beslutninger er ikke blevet effektueret. 

- Især i relation til særligt udsatte og 

sårbare, som børn er, har tillid ikke været 

nok. Der er man nødt til at have et større 

element af kontrol. Men det handler også 

om læring. Det er jo ikke kun for at kontrollere, 

at der skal foretages kontrol. Det 

er også for at gøre folk dygtigere og få 

dem til at tage ansvar for, at tingene bliver 

bedre. Det er en af de dagsordener, som 

jeg arbejder meget med som socialminister. 

- Det er ikke en kontrol af folks holdnin- 

ger, jeg taler om, for sådan noget gør vi 

ikke i Danmark. Men jeg vil gerne gøre op 

med holdningen til, at hvad der foregår 

på folks private matrikler, det er fredhelligt. 

Lige præcis her har jeg en anden 

holdning, og skal jeg vælge, vil jeg altid 

vælge at se det ud fra børnenes situation. 

Jeg synes, vi har set så mange sager, at 

der er ting, vi ikke kan se så firkantet på. 

Og alene med det formål at sikre, at børnene 

ikke bliver svigtet. Der har været for 

mange sager, hvor forældre har fået lov til 

at køre rundt med systemerne med den 

konsekvens, at børnene har betalt en meget 

stor pris, siger Karen Hækkerup. 

vil ikke bare Dømme ”for meget 

kontrol” 

Hvor vil du gerne mindske kontrollen? 

- Der er helt sikkert steder, hvor man kan 

finde nogle tåbeligheder i forbindelse 

med for meget kontrol. Der har jo i mange 

år været en tendens til, at hver gang medierne 

har skrevet om f.eks. ældre, der 

ikke får den hjemmehjælp, de har krav 

på, så bliver der straks fulgt op med krav 

om mere kontrol. Det har ført til nogle 

kontrolregimer, som nogen gange ikke 

altid giver mening. Andre gange har det 

dog vist sig, at den øgede kontrol er noget, 

man er blevet klogere af, og at netop 

kontrollen har ført til, at borgerne får en 

bedre hverdag. Det kan virke omsonst, 

når alt skal registreres, men der er mening 

med galskaben engang imellem. Så 

jeg vil ikke bare dømme ”for meget kontrol”, 

selvom jeg er sikker på, at det kan 

findes. Men kontrol kan også give virkelig 

god mening og være med til at udvikle 

den hjælp, som borgerne får, siger Karen 

Hækkerup. 


Der sk al mere konDuite 

inD i kontrolarbeJDet 

Fødevareområdet skal være gennemkontrolleret, siger den tidligere fødevareminister Henrik 

Høegh. Men folk skal ikke ”knaldes” på petitesser. 

Henrik HøegH (v) 

tiDl. føDevareminister 

Fødevareområdet er gennemkontrolleret. 

Og sådan skal det også være, fastslår den 

tidligere fødevareminister Henrik Høegh. 

- Det er der to grunde til. Den ene er, at 

der bliver fordelt rigtig mange tilskudskroner 

til området, og både skatteyderne 

og landmændene selv kræver, at der er 

styr på, hvem der får hvad. Den anden 

grund er forbrugersikkerheden og fødevaresikkerheden 

i forhold til den enkelte 

forbruger, siger Henrik Høegh. 

Han finder det kontrolniveau, der er in- 

denfor fødevareområdet, både rimeligt 

og rigtigt. Til gengæld efterlyser Henrik 

Høegh, hvad han kalder konduite i det 

kontrolarbejde, som foregår. 

- I den kontrol, der finder sted både over- 

for landbruget og i fødevaresektoren, 

ligger der en stor udfordring i at finde 

det rigtige niveau i kontrollen. Meget 

kontrol beror jo på personlige indtryk hos 

de mennesker, der på myndighedernes 

vegne foretager kontrollen. Det er svært 

at skrive en kontrolbekendtgørelse, som 

kan efterleves i alle situationer. Man kan 

skrive, at der skal være et bestemt antal 

grader i en køledisk, så man præcist kan 

måle, om kravet opfyldes. Men når det 

kommer til, om der også er rent og ryddeligt, 

er det et personligt skøn. Så kræver 

det konduite, fastslår Henrik Høegh. 

- Som fødevareminister arbejdede jeg 

meget på at skabe ensartede afgørelser, 

også når det handlede om ryddeligheden 

og renligheden. Men der var – og er – stadig 

situationer, hvor man af kontrolrap- 


porterne nærmest kan læse, at enten har 

kontrolløren været i dårligt humør, eller 

også har den, der er blevet kontrolleret, 

været i dårligt humør. Og det har jeg det 

skidt med. 

HumørraPPorter er useriøse 

- Hvis en kontrolrapport er udtryk for, at 

en kontrollør har været i dårligt humør, så 

er det ikke et udtryk for seriøst kontrolarbejde. 

På den anden side er vi jo alle sam- 

37

men mennesker. Ligesom en kontrollør 

måske er mere venlig, imødekommende 

og forstående, hvis han bliver taget ordentligt 

imod, siger Henrik Høegh. 

- Det er nødvendigt, at kontrollørerne 

bruger og udviser konduite. Ellers bliver 

kontrollen til et mareridt i detaljer. Konduite 

er ikke altid lige nemt, men er den 

ikkeeksisterende, er resultatet nemt for 

meget pernittengryn. Derfor bad jeg også 

som fødevareminister ledelsen i kontrolarbejdet 

om at finde et passende niveau 

i de afgørelser, der bliver truffet i kontrolarbejdet. 

- Det kræver selvfølgelig også, at dem, 

der kontrolleres, har en forståelse for, 

at når deres produkter skal sælges som 

fødevarer af høj kvalitet og med stor sikkerhed, 

så skal man acceptere kontrollen. 

Det gælder, om det er en landmand, en 

bager eller en slagter, siger Henrik Høegh. 

- Jeg har oplevet kontrolsituationer, som 

er kørt helt af sporet. Årsagen kan ligge 

både hos kontrollørerne og hos dem, der 

kontrolleres. Men min opfattelse er altså, 

at problemerne normalt kan løses med 

lidt konduite. 

gerne råD og veJleDning 

Noget andet, som har optaget Henrik Høegh, 

er, hvor grænsen går mellem egentlig 

kontrol eller rådgivning og vejledning. 

- Min holdning er, at hvis de virksomhe- 

der og personer, der kontrolleres, over- 

ordnet har styr på tingene og ikke har 

noget at skjule, og der i øvrigt er åbenhed 

og parathed til at medvirke i kontrolarbejdet, 

så er det acceptabelt at benytte sig 

af rådgivning og vejledning. Så kan man 

vende tilbage 14 dage senere for at se, 

om tingene er kommet i orden. Det kan 

ikke være meningen, at man skal ”knaldes” 

på petitesser, siger Henrik Høegh. 

- Kontrolniveauet på fødevareområdet er 

godt nok, og vi har stor glæde og gavn 

af vore kontrolaktiviteter. Men kontrollen 

skal håndteres på den rigtige måde. 

Situationer, hvor kontrolindsatsen efter 

Henrik Høeghs opfattelse kan forekomme 

lidt for firkantede, kan skyldes EU-regler, 

som det kan være svært at se relevansen 

af i Danmark. Det kan være svært at sidde 

i Bruxelles og lave ensartede regler for 

hele Europa. Der er forskel på Finland og 

Spanien, som Henrik Høegh udtrykker det. 

- Der er ting, som er for rigide. Jeg kan 

godt forstå de landmænd og andre, som 

giver udtryk for, at kontrolindsatsen er 

for nidkær. Hvis der er gjort en indsats 

for at gøre tingene rigtigt, så må det ikke 

være sådan, at et tilfælde har afgørende 

betydning for en kontrol. F. eks. hvis det 

har regnet kraftigt den dag, kontrolløren 

er på besøg, og der derfor står søer på en 

tredjedel af et areal. Det må ikke betyde, 

at en landmand mister et tilskud. Ingen 

kan jo gardere sig mod de oversvømmelser, 

der følger med et kraftigt regnvejr. 

Der er situationer, hvor vi er ude i noget 

kontrolhysteri. Det gælder også f.eks. forhold 

omkring biodiversitet og græshøjder, 

hvor der efter min opfattelse er noget 

kontorjuristeri, som er gået for langt, 

siger Henrik Høegh. 

man er nøDt til at Have 

tilliD til, at mennesker 

er orDentlige 

Men kontrol kan ligefrem føre til noget smukt, siger fødevareminister Mette Gjerskov og forklarer 

her, hvorfor smiley-ordningens symbol er smukt: Forbrugerne kan bruge den til noget. 

mette gJerskov (s) 

føDevareminister 

- Da man ikke kan kontrollere alt, så er 

min sikkerhed for at kunne bevæge mig i 

denne verden tillid. Det er ikke kontrol, siger 

CBS-forskeren Niels Thyge Thygesen. 

Spørger man den minister, som har ansvaret 

for det formentlig største kontrollørkorps 

i Danmark, fødevareminister 

Mette Gjerskov, er hun enig. 


Hvad er risikoen ved at erstatte kontrol 

med tillid? 

- Den er, at man ikke kan bestemme alt 

ned i mindste detalje. Men jeg tror, at 

man nogle gange er nødt til at have tillid 

til, at mennesker er ordentlige. At de 

passer deres arbejde og i øvrigt gerne vil 

udføre deres arbejde. 

- Jeg har selv engang været på en ar- 

bejdsplads, hvor der blev indført alko- 

holforbud, fordi der var nogle problemer 

med drikkeri i krogene. Så fik vi en ny 

direktør, og han syntes, det var noget pjat 

med et sådant forbud. Selvfølgelig skal 

man kunne have vin med til fødselsdage 

og andre festlige lejligheder. Så han sløjfede 

alkoholforbuddet, fortæller Mette 

Gjerskov. 

- I den beslutning lå selvfølgelig, at op- 

stod der problemer med drikkeri i kro- 

gene, så ville han tage direkte fat i det 

dér, hvor problemet var. Det samme skal 

vi nok turde som politikere. At tage fat 

dér, hvor problemerne er i stedet for bare 

at lave generelle regler. 

Hvorfor tør politikere ikke det? 

- Jeg tror, at noget af det handler om, at 

vi er berøringsangste. Og at det er meget 

nemmere bare at lave en regel. Man laver 

en regel og tror så, at man har løst et 

problem. 

ingen tyranni fra tJeklister 

Mange oplever, at regeltyranniet har 

taget overhånd. Er det hensigtsmæssigt 

med alle de regler? 

- Nej, og man er nødt til at basere meget 

på dialog. Det prøver jeg også selv. Jeg 

har i mange år være involveret i fødevarekontrollen, 

også som oppositionspolitiker. 

Den forsøger man at gøre mere 

rådgivende, altså at tage dialogen med 

virksomhederne. Det samme prøver vi 

med det veterinærforlig, vi netop har indgået 

i Folketinget. F .eks. omkring kontrollen 

med antibiotika i landbruget. Således 

at man i hvert fald i starten tager dialogen 

i stedet for bare at krydse af, at det eller 

det ikke er i orden. På samme kan man 

tage en snak med dyrlægen og landmanden 

i fællesskab i de tilfælde, hvor der er 

dyr, der har det skidt, i stedet for straks 

at gå en tjekliste igennem. Det er meget 

godt med tjeklister, men man behøver 

måske ikke at kontrollere ventilationssystemet 

hvert kvartal. 

- Vi skal passe på ikke at blive tyrannise- 

rede af tjeklister. I stedet skal vi have tillid 

til, at faglige mennesker med deres uddannelse 

kan komme langt, fastslår Mette 

Gjerskov. 

er Det nu nøDvenDigt? 

Et langt stykke ad vejen mener Mette 

Gjerskov dog, at der er den nødvendige 

balance i den kontrolindsats, der finder 

sted i Danmark. Men hun er også klar 

over, hvor nemt kontrollen kan løbe løbsk. 

- Det er vigtigt, at vi erkender, at vi ef- 

terhånden får uanede muligheder for at 

kontrollere alting. Min holdning er, at med 

kontrol som med bureaukrati og andet 

godt, så skal man hele tiden stille spørgsmålet: 

Er det her nu nødvendigt? 

- Kontrol skaber kontrol, og det gror, hvis 

ikke man stopper det. I det netop indgåede 

veterinærforlig satte vi os som 

mål, at det ikke måtte have ekstra om- 


kostninger for erhvervet. Men vi ville 

gerne have mere kontrol med antibiotika 

på nogle områder. Derfor tvang vi os 

selv til at finde andre områder, hvor vi 

kunne lempe kontrollen. Man er nødt 

til at tænke kreativt og se på, om der er 

noget, der kan skæres væk. Det handler 

om at gøre kontrollen kvalificeret, siger 

Mette Gjerskov. 

Den smukke smiley 

På et enkelt område kalder hun dog ligefrem 

kontrolindsatsen i Danmark for 

smuk: Smiley-ordningen, der omfatter 

kontrol af fødevarevirksomheder, og hvor 

der uddeles glade eller sure smileys. 

De skal ophænges i butikkernes eller 

virksomhedernes indgangsdør, så forbrugerne 

kender resultatet. 

- Det er en kontrolordning, som er lyk- 

kedes. Det ”smukke” i den er, at i stedet 

for at kontrollen med vores fødevarer er 

en diskussion mellem en virksomhed og 

myndighederne, så er det med smileyordningen 

flyttet over til at blive en diskussion 

mellem forbrugeren og den, der 

leverer varen. 

- I stedet for at tingene foregår bag luk- 

kede døre, så er det nu lagt helt åbent 

frem. Resultaterne ligger på nettet, og det 

hænger i butikkerne. Det opfatter jeg som 

en rigtig god måde at bruge kontrol på, 

fortsætter fødevareministeren. 

- Det er ikke alle steder, man kan gøre 

det samme. Men her er en branche, hvor 

der også er brodne kar, som man har 

været nødt til at få styr på. Tidligere fik 

de brodne kar en bøde, og så skete der 

ikke mere. Nu mister de simpelthen deres 

kunder. 

Er din tilfredshed med smiley-ordningen 

udtryk for, at du gerne vil have mere af 

den slags direkte forbrugervendt kontrol? 

- Ja, men uden at jeg her og nu kan pege 

på et område og sige, at der eller der skal 

vi også have en sådan kontrol. Men det at 

bruge kontrolsystemet, så det kan bruges 

af forbrugerne, er vigtigt. 

fiskeriet er overkontrolleret 

Et andet område, som hører under fødevareministerens 

ansvar, og som optager 

hende meget, er den kontrol, der foretages 

overfor fiskerierhvervet. Ikke fordi 

den er smuk eller direkte henvendt til 

forbrugeren. Men fordi den er for meget 

efter Mette Gjerskovs opfattelse. 

- Vi bruger for mange ressourcer på at 

kontrollere fiskerierhvervet. Jeg kunne 

tænke mig en kontrolordning, så det ikke 

ender med, at erhvervet oplever, at de 

skal lege kispus med kontrollen. I praksis 

vil det for mig sige, at vi indfører noget, 

vi kalder dokumenteret fiskeri, hvor der 

er kameraovervågning på, når der fiskes. 

Ikke for at overvåge, hvornår skipper drik- 

ker kaffe, men for at få dokumentation i 

det øjeblik, trawlet kører ned, så man kan 

se hvor og hvad, der fiskes. 

- Kan vi få gennemført en sådan kame- 

rakontrol, slipper vi for al anden kontrol 

i form af blanketter, der skal skrives, forhåndsgodkendelser, 

der skal indhentes 

og en hel masse tid og snak om, hvor 

et fiskefartøj befinder sig hvornår. Lige 

præcis sådan noget er der rigtig meget af 

i fiskeriet i øjeblikket. Men med kameraer 

og en regel om, at hele fangsten skal landes, 

vil kontrolfunktionen kunne udføres 

fyldestgørende, og den ville ikke mindst 

kunne forenkles, siger Mette Gjerskov. 

man kan komme langt meD tilliD 

Kunne man ikke bare erstatte hele dette 

kontrolapparat med tillid? 

- Måske på nogle områder og nok mest, 

når det offentlige kontrollerer sig selv, 

f.eks. i forbindelse med tidsregistreringer 

og det, vi kalder minuttyranni. På områder, 

hvor det handler om hvorvidt mennesker 

udfører deres arbejde. Her kan man 

komme rigtig langt med tillid. Men med 

en fælles ressource som fiskeri skal vi 

kunne dokumentere overfor omverdenen, 

bl.a. EU-landene, hvad vi gør, for vi deler 

fiskebestanden med alle andre lande. Det 

er vigtigt, at vi kan dokumentere, at vi 

fisker bæredygtigt, så det er ikke kun et 

spørgsmål om kontrol. Det handler også 

om vigtig dokumentation, siger Mette 

Gjerskov. 


Spar i Skatten 2012 

Vi beregner – du Sparer 

SkAtteFRADRAG 2012 

FRADRAG 

SkAtteFRADRAG 2012 

Rærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 

www.maachtechnic.dk · kro@maachtechnic.dk 

køb eller laV en 

leaSingaftale inden 

udgangen af 2012 

Serviceaftale med 

3 års 

garanti 


På vinDertur til 

namibia 

Oktober måned 2012 tog en uventet drejning for Else og Børge Papsø. Til parrets store 

overraskelse vandt de nemlig Kopenhagen Furs velgørenhedsforenings lodtrækning om 

en rejse til det sydvestafrikanske land Namibia. 

velgørenHeD 

Børge og Else Papsø på deres tur til Namibia 

af nina brønden jakobsen 

nbj@kopenHagenfur.CoM 

Børge Papsø troede ikke sine øjne ører, 

da han tilbage i september løftede røret 

i hjemmet på Duelund Vildtfarm ved 

Kjellerup i Midtjylland. Opkaldet var fra 

Inge Østermand, der er projektleder for 

Kopenhagen Furs velgørenhedsprojekt i 

Namibia. Hun fortalte, at han havde vundet 

en tur til Namibia. Inge Østermand 

blev først mødt med tavshed i røret, men 

efter lidt tid hørte hun Børge Papsø råbe 

på konen Else. Hun blev mindst lige så 

overrasket som sin mand. 

Da forbløffelsen havde lagt sig, skulle 

parret ikke bruge mange overvejelser, før 

de takkede ja til turen til det sydvestlige 

Afrika. Det var den helt rigtige beslutning, 

mener parret efter at være tilbage i 

Danmark efter at have oplevet Namibia. 

Rejsen bød på spændende oplevelser 

og nye indtryk, men særligt mødet med 

de namibiske børn har printet sig fast til 

deres hukommelse. 

Kopenhagen Furs velgørenhedsforening sikrer, at børnene i Namibia kan komme i 

børnehave og dermed være klar til de udfordringer, som kommer, når skoletiden starter. 

- Vi fik en fantastisk modtagelse i alle 

børnehaver, vi besøgte. Både børn og 

lærere var så glade og taknemmelige 

for den hjælp, vi yder. Det var gribende 

at se. Tænk, at vi er med til at ændre 

dagligdagen for så mange børn og deres 

familier i Namibias slumkvarter. Og så 

for penge fra skind, som vi førhen bare 

kasserede, siger Else Papsø. 

Som de første avlere kunne Børge og 

Else Papsø med egne øjne opleve, hvad 

pengene fra de donerede skind ender 

med at udrette i det sydvestlige Afrika. 

Rejsen er gennem de sidste seks år ble- 

vet udloddet blandt medarbejdere hos 

Kopenhagen Fur, som er medlem af virksomhedens 

velgørenhedsforening. Men 

som noget nyt i år kunne også en dansk 

minkavler, der donerer skind til projektet, 

vinde en rejse til Namibia. 

traDitionel frokost 

Parret besøgte flere af projektets børnehaver 

sammen med Inge Østermand 

og de to vindende medarbejdere fra 

Kopenhagen Fur, Maria Blæsbjerg og 

Johnny Sandgaard. Et sted havde tolv af 

børnehavelærerne kreeret en traditionel 

namibisk frokost, som bestod af vildtpølser, 

lam, kylling, kartoffelsalat, spinat og 

majsgrød. 

Børnene underholdt med en lokal dans, 

som de havde øvet sig på længe. På 

lange rækker dansede børnene foran 

gruppen fra Danmark hele vejen gennem 

børnehaven. Indenfor stod flotte 

borde med hvide duge klar, som alle var 

udsmykket med hvide fugle med kulørte 

vinger, som børnene selv havde lavet. 

- Vi var først lidt bange for, at det kun var 

os, der skulle spise, men heldigvis var 

der lavet tilstrækkeligt mad til, at børnene 

kunne få både pølser, kartoffelsalat 

og saftevand, så det var også en festdag 

for dem, fortæller Else Papsø. 

Da danskerne skulle gå fra børnehaven, 

løb en af drengene hen til Børge Papsø og 

spurgte, om han ville være hans bedstefar. 

Det satte en lavine af kram og knus i 

gang, og der gik lang tid, inden danskerne 

kunne løsrive sig. Ifølge Inge Østermand 

viser det den taknemmelighed, som børnene 

føler for den hjælp, de modtager. 


- Det var en hel speciel oplevelse, som 

jeg ikke har prøvet før. Måske er børnene 

efterhånden så vant til os, at de ikke længere 

opfatter os som fremmede, siger 

Inge Østermand. 

meD På uDflugt 

Danskerne kom også med en børnehave 

på udflugt. Udflugten gik til et storcenter, 

hvor børnene kunne få lov til at køre op 

og ned ad rulletrapper og prøve en elevator. 

De fleste børn var nervøse, for det 

var en førstegangsoplevelse for størstedelen 

af dem. Men med Børge og Else i 

hånden rullede de uproblematisk op og 

ned af de mystiske trapper. 

Der blev leget, tegnet og spist pommes 

frites med ketchup, men først skulle der 

bedes bordbøn med høj røst. Storcentret 

donerede slik og balloner, og da turen var 

nået til ende, sang alle børnene en sang 

til Børge og Else. Dagen forinden havde 

Else strøget en lille dreng over håret, og 

da han så hende, styrtede han hende i 

møde og gav hende et stort kram. 

- Den sang og det kram påvirkede mig 

meget. Selv efter en tur rundt i byen 

Det er ikke svært at forstå, at Børge og Else Papsø tabte deres hjerter til børnene i Namibia. 

Ifølge parret fra Kjellerup i Midtjylland var taknemmeligheden for Kopenhagen Furs donationer tydelig. 

kunne jeg ikke tale om det uden at få en 

klump i halsen, siger Else Papsø. 

Udover besøgene i børnehaverne til- 

bragte parret også en hel dag på en ka- 

rakulfarm, ligesom de var på en dagstur 

til en stor game park, hvor de oplevede 

nogle af Namibias mange vilde dyr. 

vi fik en fantastisk 

moDtagelse i alle 

børneHaver, vi besøgte. 

båDe børn og lærere 

var så glaDe og 

taknemmelige for Den 

HJælP, vi yDer. 

Kopenhagen Furs velgørenhedsForening 

Størstedelen af Kopenhagen Furs medarbejdere er medlemmer af velgørenhedsforeningen 

og bidrager gennem et månedligt løntræk til foreningens arbejde med 

at hjælpe nødlidende børn til en bedre start på livet. Virksomheden bidrager med 

et fast årligt beløb. 

Igennem de sidste seks år har foreningen koncentreret sin indsats på børn i slum- 

kvarteret i Namibias hovedstad, Windhoek 

Danske og hollandske avlere donerer også auktionsindtægter til projektet i Nami- 

bia. Det sker både via skind af lav kvalitet og regulære skind. 


ifasa købenHavn 2012 

avl og genetik 

forskning 

af vilHeM weiss 

vwe@kopenHagenfur.CoM 

og peter foged larsen 

pfl@kopenHagenfur.CoM 

avl 

Gruppeindhusning bliver mere og mere 

almindeligt indenfor minkproduktion. 

Desværre medfører gruppeindhusning 

en øget risiko for aggressioner mellem 

dyrene. Det betyder også flere dyr 

med skader. En undersøgelse, hvor aggressionsniveauet 

blev målt i form af 

bidemærker på lædersiden af skindet, 

viser, at dyrenes aggressionsniveau er 

arveligt. Aggressionsniveauet afhænger 

både af dyrets egen genetik og af genetikken 

ved de dyr, det sættes sammen 

med i buret. Resultatet af undersøgelsen 

indikerer, at det er muligt at avle sig frem 

til dyr, der kan gruppeindhuses, uden at 

de får flere skader end ved parvis indhusning. 

Aggression hos mink var også emnet 

i en russisk undersøgelse, hvor der er 

påvist en sammenhæng mellem dyrenes 

pigmentering og deres temperament. 

Undersøgelsen blev lavet ved at krydse 

mink af typen ”Karelian Plettet”, der 

minder om en mislykket Cross på to 

grupper af vildmink. Den ene gruppe var 

selekteret til at være meget tillidsfulde, 

mens den anden gruppe var selekteret til 

at være meget aggressive. Det viste sig, 

at krydsningerne mellem den spættede 

han og de aggressive tæver var væsentligt 

mere pigmenterede end krydsningerne 

med de tillidsfulde mink. 

Jagten på et endnu højere avlsresultat 

ved fravænning er efterhånden koncentreret 

om, at vi ikke skal have flere 

hvalpe født. I stedet handler det om at 

holde liv i dem, der bliver født. Denne 

øvelse begynder allerede, når de befrugtede 

æg har sat sig fast. I en dansk 

undersøgelse blev sammenhængen mellem 

antal implantationsar i børhornene 

– et udtryk for hvor mange befrugtede 

æg, der er implanteret, og hvor fostrene 

er nået halvvejs gennem drægtigheden 

– og antallet af fødte hvalpe registreret. 

Resultatet af undersøgelsen er, at der er 

væsentlig flere implantationsar, end der 

er fødte hvalpe. Antallet af implantationsar 

er ikke afhængig af tævernes fedningsgrad 

ved fødsel, men der er tydelig 

forskel i antallet af levende hvalpe ved 

fødsel. Fede tæver mister flere hvalpe 

end tæver i normal foderstand. En optimal 

fodring gennem drægtigheden kan 

reducere tabet af fostre og resultere i 

flere levendefødte hvalpe. 

En hollandsk undersøgelse bekræf- 

tede, at antallet af aktive dievorter ved 

tæverne er afgørende for hvor mange 

hvalpe i kuldet, der overlever. Antallet 

af anlæg for dievorter er arveligt. Den 

hollandske undersøgelse konkluderede, 

at det kan betale sig at lægge antallet 

af dievorter hos minkhvalpe ind som en 

udvælgelsesparameter, når næste års 

avlsdyr skal findes. 

genetik 

På det genetiske område er der på et generelt 

forskningsniveau sket en voldsom 

udvikling i de senere år. På pelsdyrom- 


ådet er der også sket en stor udvikling. 

Der foregår koordineret forskning på 

internationalt plan, der skal kortlægge 

pelsdyrenes genkort. Det skal synliggøre 

på hvilke kromosomer, de respektive gener 

er placeret. På nogle områder er det 

ikke nødvendigvis genernes placering 

på kromosomerne, der er det mest hensigtsmæssige 

at kigge efter. Derimod er 

der nogle korte sekvenser på nogle kromosomer 

– de såkaldte genmarkørere – 

der angiver, om et dyr er i besiddelse af 

lige nøjagtig den egenskab, vi ønsker. Inden 

for genforskning har man den store 

fordel, at der i nogen udstrækning kan 

anvendes resultater fra forskning indenfor 

andre dyrearter, hvis det viser sig, at 

der er en tilstrækkelig stor lighed. Det er 

en stor fordel for pelsdyrerhvervet, da 

de andre husdyrbrugsgrene er længere 

fremme indenfor den type forskning, 

end vi er. 

Forskning i disse emner er lig med 

forskning på lang sigt. Der kommer ikke 

nødvendigvis brugbare resultater her og 

nu, men engang i fremtiden vil det være 

helt naturligt at anvende disse redskaber 

også i pelsdyravlen. Vi skal blot kigge 

på forskningen indenfor menneskets 

genetik for at se perspektiverne. Der 

kan nu undersøges for diverse forskellige 

arvelige sygdomme indenfor mennesker. 

Overføres dette til mink, vil det 

med årene blive muligt at undersøge for 

diverse arvelige defekter. Det bliver måske 

ikke indenfor en overskuelig fremtid 

muligt at udvælge de rigtige avlsdyr via 

genetiske analyser, men det bliver forhåbentlig 

muligt at udpege de dyr, der er 

bærere af uønskede gener. Vi kæmper 

indenfor nogle af minktyperne med problemer, 

som måske kan afhjælpes ved 

hjælp af en genetisk analyse. 

Arbejdet med genforskningen har indtil 

videre resulteret i, at man har fundet ud 

af på hvilke kromosomer, at generne for 

kvalitetsegenskaberne dækhårstykkelse, 

dækhårslængde og underuldstæthed 

ligger. Samtidig viste undersøgelsen, 

at egenskaberne dækhårslængde og 

dækhårstykkelse ser ud til at være koblet 

sammen således, at der ved en selektion 

for den ene egenskab og samtidig selekteres 

for den anden. Sammenhængen 

bestod i, at selektion for kortere dækhår 

også betød dyr med tyndere dækhår. 

Der er ligeledes fundet en metode til test 

af slægtskabet mellem mink. Dette kan 

– når metoden bliver tilgængelig i praksis 

– anvendes ved avlsdyrindkøb, hvor 

man ved indkøb regner med en form for 

krydsningsfrodighed. Specielt når der 

handles mellem to besætninger med 

meget højt skindmæssigt produktionsniveau, 

kan man frygte, at der er slægtskab 

mellem individerne. Dermed opnås 

den ønskede fremgang ikke. I sådanne 

tilfælde kan genetiske analyser sikre det 

rigtige indkøb af nye avlsdyr. 

aDfærD og velfærD 

forskning 

af vilHeM weiss 

vwe@kopenHagenfur.CoM 

og peter foged larsen 

pfl@kopenHagenfur.CoM 

Begreberne adfærd og velfærd er noget, 

som alle pelsdyravlere i stigende grad 

skal beskæftige sig med. Ligesom indenfor 

al anden husdyrbrugsproduktion er 

der også krav til pelsdyrerhvervet om 

at dokumentere, at dyrene har en god 

velfærd i de produktionssystemer, de nu 

engang befinder sig i. For at dokumentere 

dette er der forsket meget i, hvordan 

velfærd kan måles, og hvordan forskelle 

i farmmanagement kan påvirke dyrenes 

velfærd. 


En bedre velfærd hos dyrene kan blandt 

andet opnås ved at selektere for mere tillidsfulde 

dyr, når der udvælges avlsdyr. 

Forskellige selektionsforsøg har udover 

bedre velfærd også vist produktionsmæssige 

fordele i form af bedre parringsvillighed 

og tegn på bedre udvikling 

af hvalpene, bl.a. i forhold til at lære at 

drikke. Ligeledes har undersøgelser vist, 

at burberigelse enten i form af hylder, rør 

eller bidesnor reducerer dyrenes stressniveau 

ganske betydeligt og dermed giver 

dem en bedre velfærd. 

Stressede tæver op til fødsel mister i for- 

bindelse med fødslen og i dagene umid- 

delbart efter flere hvalpe end de tæver, 

der ikke er stressede. Man kan mindske 

tævernes stressniveau ved at give dem 

halm, så de kan udøve normal redebygningsadfærd. 

Det er vigtigt for tævens 

velfærd – og dermed også for hvalpenes 

overlevelsesmuligheder – at hun har mulighed 

for at lave en rede, hvor hun kan 

holde hvalpene samlet, så de er lette at 

holde varme. 

klatrebure og gruPPeinDHusning. 

Klatrebure og deres indflydelse på dyrenes 

velfærd er meget diskuteret. I en 

svensk undersøgelse er klatrebure sammenlignet 

med almindelige standardbure 

til tæver i diegivningsperioden. I de første 

fire uger af diegivningsperioden er der 

ingen forskel på de to burtyper, men i 

ugerne fem til otte er der forskel. Tæ- 

45

verne i klatrebure er i disse uger mindre i 

redekassen og tilbringer mere tid på hylderne, 

hvilket tyder på, at tæven bruger 

klatreburets mulighed for at komme væk 

fra hvalpene. 

Den mest udbredte anvendelse er dog i 

vækstperioden. For at se på indflydelsen 

på dyrenes velfærd har hollænderne 

lavet en undersøgelse, hvor dødeligheden 

blandt dyr, der går i klatrebure, blev 

sammenlignet med dyr, der går parvis. 

Hollænderne fandt ikke nogen forskel i 

dødeligheden i de to grupper. 

En lignende undersøgelse, der omfattede 

fire farme i Danmark, gav et lidt andet 

resultat. Her blev der registreret flere 

dødsfald ved gruppeindhusning, flere 

flytninger af dyr på grund af bid og flere 

skind med bidmærker på lædersiden. 

Den danske undersøgelse konkluderer, 

at de danske mink endnu ikke er tilpasset 

gruppeindhusning. Der var dog stor 

forskel på resultaterne på de fire farme, 

hvilket indikerer, at der avlsmæssigt kan 

arbejdes hen imod dyr, der kan gruppeindhuses. 

tiDlig vækst og fravænning. 

Det kan være svært at komme igennem 

perioden, hvor hvalpene både skal fravænnes 

og lære at drikke. 

En hollandsk undersøgelse viste, at hvis 

der etableres vandnipler i redekassen eller 

i umiddelbar nærhed af redekassehullet, 

begyndte hvalpene at drikke vand ca. 

fire dage før end hvalpe, der ikke havde 

disse drikkenipler til rådighed. Som følge 

af dette var der ikke så mange hvalpe, 

der slikkede tæven i munden. Tævens 

vægttab i forbindelse med diegivningen 

var mindre, hvalpene var roligere og de 

havde en bedre tilvækst. 

En anden kritisk periode er tiden op til fra- 

vænning, hvor hvalpene får deres ”løm- 

melperiode”, hvilket ofte medfører skader 

på de mindste hvalpe i de store kuld. 

På Kopenhagen Farm – forsøgsfarmen i 

Holstebro – blev fravænningstidspunktets 

indflydelse på hvalpenes velfærd undersøgt. 

Resultatet af undersøgelsen viser, at 

de fleste bidskader blandt hvalpe kommer 

efter 42-49 dage. Det forekommer oftest 

i de store kuld med mere end 6 hvalpe, 

og det er oftest de mindste tævehvalpe i 

kuldet, der bliver bidt. 

Resultaterne fra Kopenhagen Farm viste 

yderligere, at det var en stor fordel at 

dele de store kuld omkring dag 42 for at 

imødegå problemer med bidskader hos 

hvalpene i denne periode. Dette reducerede 

antallet af bid med op til 60 %. 

Omvendt viste resultaterne også, at det 

ikke var gavnligt med en konsekvent opdeling 

af alle hvalpe dag 42, idet de små 

hvalpe i kuldene havde mindre tilvækst 

og større dødelighed. Når store kuld deles, 

skal der derfor aldrig sættes mindre 

end fire hvalpe sammen. Samtidig skal 

det altid være de største hvalpe i kuldet, 

der fjernes. Det er et resultat, der er tankevækkende. 

Det viser betydningen af 

den passus i lovgivningen, der giver mulighed 

for trinvis fravænning, før hvalpene 

er otte uge, hvis det er velfærdsmæssigt 

betinget. Endelig er det tilrådeligt at 

iblande mest muligt vand i foderet, da 

væskemangel øger aggressionsniveauet 

mellem hvalpene og stresser tæven. 


welfur veD ifasa- 

kongressen i 

købenHavn august 

2012 

forskning 

af steen Henrik Møller 

institut for Husdyrvidenskab, 

aarHus universitet 

steeenH.Moller@agrsCi.dk 

Den sidste session ved verdenskongres- 

sen var reserveret til WelFur for mink 

og ræv. WelFur er et europæisk projekt, 

som EFBA har sat i gang for at udvikle en 

systematisk måde at vurdere dyrevelfærden 

på mink- og rævefarme. WelFur udvikles 

efter samme principper, som blev 

udviklet i et stort EU-projekt, Welfare 

Quality®. Det ser ud til at blive en bredt 

accepteret måde at vurdere velfærd hos 

produktionsdyr på i EU. 

Welfare Quality® – og dermed også 

WelFur – bygger på, at dyrenes velfærd 

skal måles på baggrund af fire velfærdsprincipper: 

• Fodring 

• Indhusning 

• Sundhed 

• Hensigtsmæssig adfærd. 


Disse principper bedømmes ud fra 12 

velfærds-kriterier, der hver vurderes på 

baggrund af en eller flere indikatorer for 

dyrenes velfærd. For at dække hele minkens 

livscyklus vurderes disse velfærdsindikatorer 

i tre perioder af sæsonen: 

• Avlsdyr om vinteren 

• Tæver med hvalpe om foråret 

• Hvalpe i vækstsæsonen om ef 

teråret. 

Protokollen med de valgte indikatorer for 

de tre sæsoner er afprøvet i flere lande, 

og resultaterne blev præsenteret på 

IFASA-kongressen. 

Formålet med WelFur er at give en 

systematisk vurdering af pelsdyrenes 

velfærd på en farm. Velfærden vurderes 

på grundlag af pasningsrutiner og 

indhusning på farmen samt dyrenes registrerede 

sundhed og adfærd den dag, 

hvor farmen besøges. Afprøvningen af 

WelFur protokollerne for mink og ræv 

viser, at de er fintfølende nok til at skelne 

mellem farmene. Det er således muligt 

at vurdere velfærden hos mink og ræv 

ud fra de principper, der er blevet udviklet 

i Welfare Quality®. Både for mink og 

ræv er WelFur ved at være klar til at tage 

i brug. 

oPlæg til velfærDsvurDering 

Som oplæg til sessionen om WelFur 

havde vi inviteret filosoffen Peter Sandøe 

til at sætte scenen for, hvad en velfærdsvurdering 

kan og ikke kan. Peter 

Sandøe var formand for den rådgivende 

komite for Welfare Quality®-projektet. 

Han har et skarpt øje for faldgrupperne 

undervejs i udviklingen af systemer til 

velfærdsvurdering på farmniveau. Det 

tog han alvorligt og fokuserede på de 

mulige farer, der lurer, hvis velfærdsvurderingen 

bruges til andet og mere, end 

den er udviklet til. Heldigvis mente han 

godt, at man kunne opfylde dette formål 

med WelFur, hvis bare det ikke oversælges. 

Peter Sandøe var kritisk overfor 

mange andre mulige formål, der ofte 

angives for at vurdere dyrevelfærd. Desværre 

var det vist ikke alle der fangede 

denne pointe, men indlægget bevirkede, 

47

at alle var vågne efter gallamiddagen 

aftenen før. 

welfur mink 

Det første indlæg beskrev, hvordan 

velfærds-indikatorer var udvalgt i hver af 

de tre sæsoner på grundlag af 

• hvor godt de afspejler minkenes 

velfærd 

• hvor troværdigt de kan måles 

• hvor anvendelige de er i praksis 

Validitet og troværdighed blev vurderet 

efter hvor god og entydig dokumentation, 

der findes, mens anvendeligheden 

blev vurderet ud fra praktiske erfaringer. 

I alt 22 velfærdsindikatorer klarede 

denne vurdering tilfredsstillende og 

indgår i en eller flere af de tre protokoller. 

Derudover arbejdedes der med at 

videreudvikle og dokumentere velfærdsindikatorer. 

Det gælder eksempelvis 

måling af temperament hos mink i gruppeindhusning, 

da testen er udviklet og 

dokumenteret til avlsdyr og hvalpepar. 

En troværdig indikator skal give samme 

resultat uanset hvem, der måler, og 

hvilken dag, der måles indenfor den beskrevne 

periode. Om to personer vil få 

samme resultat, det afhænger primært 

af indlæring og træning – tænk bare på 

f. eks. huldvurdering eller skindsortring. 

For at undersøge hvor der især er behov 

for bedre træningsmateriale og mere 

øvelse, blev syv indikatorer registreret af 

to personer ved hvert farmbesøg. Farmbesøgene 

blev foretaget af forskere og 

konsulenter, der alle til dagligt arbejder 

med mink. Det viste sig, at når det gælder 

syge dyr, skader og pelsgnav, skal 

der være præcise beskrivelser af, hvad 

der skal registreres, hvordan registreringen 

udføres samt mængden af rutine, 

før resultatet bliver troværdigt. 

WelFur for mink er baseret på en stik- 

prøve på 120 bure, der afspejler farmen 

mht. dyr (gruppering, køn, alder og farvetyper) 

og indhusning (bur- og haltyper, 

vandingssystem mm.). Der er mange 

praktiske fordele ved at måle alle indikatorer 

på de samme bure, selvom den 

optimale stikprøve ikke nødvendigvis 

har samme størrelse for alle indikatorer. 

Et indlæg vurderede derfor, om en stikprøve 

på 120 bure var tilstrækkeligt, eller 

om der kunne opnås væsentligt bedre 

resultater med en dobbelt så stor stikprøve. 

Der var ingen behov for en større 

stikprøve for de indikatorer, der måles på 

dyrenes sundhed eller adfærd. Pasningsrutinerne 

er de samme for hele farmen, 

mens forskelle i indhusning skal dækkes 

af den måde, som stikprøven tages på. 

Derfor afhænger resultatet ikke af størrelsen 

på stikprøven. 

Steen Henrik Møller fortalte på IFASA-kongressen 

om baggrunden for det europæiske pelsdyrsprojekt WelFur. 

aflivning 

Et svensk indlæg bekræftede, at der er 

mere stereotypi hos mink før fodring 

end efter fodring. Samtidig kunne man 

konstatere meget stor variation mellem 

farme. Undersøgelsen var gennemført 

med et andet formål og efter en anden 

metode end WelFur. Resultaterne kan 

derfor ikke direkte sammenlignes med 

resultater fra WelFur-projektet i Danmark, 

Norge og Holland. 


En finsk undersøgelse bekræftede, at 80 

% CO2 og 4 % CO fra flaske eller udstødningsgas 

er effektivt til aflivning af mink. 

I de undersøgte koncentrationer var CO2 

fra flaske den gas, der hurtigst ledte til 

bevidstløshed og død, mens CO i lav 

koncentration på 2 % var mindst effektiv. 

beregning af en samlet værDi for 

velfærD På Den enkelte farm 

De mange forskellige velfærdsindikatorer 

skal samles til en enkelt værdi for 

velfærd for af de fire velfærds-principper: 

Fodring, indhusning, sundhed og 

hensigtsmæssig adfærd. På baggrund af 

resultatet af de fire velfærdsprincipper 

beregnes en samlet vurdering af velfærden 

på hver farm. Velfærden klassificeres 

som værende et resultat af 

• Bedste praksis 

• God praksis 

• Acceptabel praksis 

• Uacceptabel praksis. 


Dette regnearbejde foretages af den 

samme franske forskergruppe og efter 

samme metoder som i Welfare Quality ® . 

Den velfærdsmæssige betydning af 

forskellige udfald af hver indikator blev 

først vurderet af en gruppe forskere og 

dyrlæger. De har f.eks. skulle vurdere 

betydningen af at 0, 5, 10, 20, 50 eller 

75 % af minkene ikke har adgang til en 

redekasse, eller at en tilsvarende andel 

af minkene laver stereotypi. Det særlige 

ved pelsdyrproduktion er, at hele 

produktionen fra avl til skind foregår på 

samme farm. Det adskiller sig fra produktionen 

af f.eks. smågrise og slagtesvin, 

der som regel foregår – og derfor 

måles – på forskellige bedrifter. I pelsdyrproduktionen 

er der derfor en særlig 

udfordring i at sammenveje velfærden 

målt i tre forskellige sæsoner over året til 

et samlet udtryk. 

Når disse beregninger er foretaget, er 

det vigtigt at avlerne kan få adgang til 

data. Hvis klassificeringen f. eks. viser, 

at dyrenes velfærd bør forbedres, skal 

avleren og dennes rådgivere selvfølgelig 

have adgang til baggrunden for klassificeringen. 

Man skal kunne se, om det 

f. eks. er en defekt aflivningskasse eller 

meget pelsgnav, der trækker ned i den 

samlede vurdering, så man har mulighed 

for at rette op på forholdene. 

49

tænk På Din skat 

inDen nytår 

Som minkavler har man formentlig en større indkomst i 2012, end man har registeret 

på forskud. Det vil give en restskat for 2012, som det er værd at tænke på inden nytår. 

Desuden vil det være klogt at beholde mest muligt likviditet hjemme på farmen. Den 

enkelte avler er nok den, der er bedst til at passe på pengene. 

økonomi 

af CHefkonsulent palle Høj 

Heden & fjorden rådgivningsCenter 

paH@HflC.dk 

Med en rigtig god indtjening følger heldigvis 

en rigtig god likviditet. Mit klare 

budskab er som tidligere præciseret, 

at man selvfølgelig skal sørge for at 

udskyde skatten mest muligt, når man 

har en rigtig god indtjening. Men det 

allervigtigste er at fastholde sine likviditetsmæssige 

reserver. Hvis man får lavet 

en ti- eller 11-måneders opgørelse, giver 

det et godt overblik over, hvor regnskabet 

for 2012 ender, og hvor meget, der 

eventuelt skal indbetales inden nytår til 

pension eller skat. Sidste bankdag i 2012 

er fredag den 28. december 2012. 

brug af virksomHeDsorDningen 

Det allerbedste, man kan gøre, er at 

spare op i virksomhedsordningen, hvor 

man kan nøjes med at betale en foreløbig 

skat på 25 %. 

Landbruget har i mange år arbejdet for 

en konjunkturudligningsfond, så man 

kunne spare op i gode tider og trække 

nogle af disse penge ud igen i dårlige 

tider. Det har man allerede i dag i opsparingsordningen 

i virksomhedsordningen. 

Det glemmer man måske en gang i mellem, 

men det er særdeles god ordning 

for landbruget, hvor mange driftsgrene 

oplever svingende indkomster. 

Andre driftsgrene har oplevet underskud 

de seneste år. Her har virksomhedsordningen 

fungeret særdeles godt og givet 

et likviditetsmæssigt input. Har man sparet 

1 mio. kr. op og efterfølgende får et 

underskud på 1 mio. kr., får man udbetalt 

den foreløbigt indbetalte skat på 250.000 

kr. I virksomhedsordningen har vi en reel 

konjunkturudligningsfond. 

investeringer i beDriften 

Det vil aldrig være fornuftigt at investere 

i december måned blot for at spare i 

skat. I de tilfælde vil man ofte komme til 

at betale for meget for sine investeringer. 

Man vil stå stærkere efter nytår, når 

man ikke er tvunget til at købe og derfor 

kan gå igen, hvis ikke prisen er attraktiv. 

Man kan kun afskrive 25 %, og man skal 

huske, at man i stedet kan spare beløbet 

op til 25 % skat og investere næste år. 

Rentebesparelsen ved at få fradraget 

et år før er relativ beskeden med de 

lave renter, man har eller får på indlån. 

Grænsen for fradrag på hele beløbet ved 

småinventar er på 12.300 kr. 

inDskuD På Pensioner 

Det vil være fornuftigt at indskyde 

50.000 kr. på en rateordning, da det er 

godt at fordele sine opsparinger og investeringer. 

Der er fortsat også mulighed 

for at indskyde indtil 30 % af overskuddet 

fra den selvstændige virksomhed, 

så man kan komme længere op end de 

50.000 kr. Her er det værd at bemærke, 

at ordningen på 30 % kun kan anvendes 

et år yderligere. Det vil således være en 

rigtig god ordning at anvende her for 

2012, hvorved man får et ekstra indskud 

på pensionsordning. Specielt hvis man 

ikke tidligere har indbetalt større beløb 

på en pensionsordning. Fredag den 28. 

december 2012 er sidste frist for at indbetale 

til pensionsordninger. 

Deling af overskuD mellem 

ægtefæller 

Da der er mange virksomheder, der har 

overskud i 2012, kan der være en ide i at 

dele overskuddet. Et ægtepar, der første 


gang ønsker at dele dette overskud, skal 

inden udgangen af 2012 meddele SKAT 

og kreditorer, at de begge hæfter for 

den samlede gæld. Ligedelingsreglerne 

kan være fordelagtige at anvende, hvis 

indskud på ophørspension i forbindelse 

med kommende salg af ejendom mv. 

skal optimeres. 

gaver inDen Jul 

Julegaver til medarbejdere i form af naturalier 

er fortsat skattefrie i det omfang, 

at værdien ikke overstiger 700 kr. Der er 

fradragsret for julegaver til medarbejdere. 

Du kan give afgiftsfri gaver til familie- 

medlemmer, hvis gaverne ikke oversti- 

ger følgende beløb: 

Børn, børnebørn, oldebørn og forældre: 

58.700 kr. 

Svigerbørn: 20.500 kr. 

Beløbene gælder pr. gaveyder. Der er 

dog ikke fradragsret for denne type gaver. 


genanbringelse af 

eJenDomsavanCer 

Fristen for genanbringelse af ejendomsavancer 

fra 2011 udløber ved udgangen 

af indkomståret 2012. Hvis du skal købe 

ejendom eller afholde forbedringsudgifter, 

som der skal genanbringes i, skal 

aftale om køb mv. være indgået inden 

udgangen af 2012. 

suCCession i familieHanDler 

Hvis der er planlagt familiehandel med 

en minkfarm til næste år, hvor det er meningen, 

at køber skal overtage en virksomhedsopsparing, 

skal overdragelsen 

af virksomheden ske den 1. januar 2013. 

De nødvendige forberedelser i forbindelse 

med generationsskiftet skal derfor 

være på plads inden nytår. 

reParation og veDligeHolDelse af 

boligen 

Hvis du vil udnytte muligheden for at få 

et fradrag på op til 15.000 kr. (pr. person) 

i 2012, skal du skynde dig. Arbejdet skal 

nemlig være udført og regningen betalt 

inden nytår, hvis du vil have fradrag i 2012. 

Bemærk i øvrigt, at fradragsmuligheden 

helt bortfalder ved udgangen af 2012. 

skal man investere i anDet? 

Der er også mange andre muligheder 

for at investere sine penge og få et skattefradrag 

og måske et overskud på lang 

sigt. Man kan få tilbud om olierettigheder 

i USA, vindmøller i Tyskland, solceller 

i Italien eller Spanien samt masser af 

anpartsprojektor i Danmark. 

Jeg vil hverken anbefale disse investe- 

ringer eller blankt afvise dem, da der 

både er gode investeringer og dårlige 

investeringer i alle disse tilbud, som 

minkavlere selvfølgelig bliver tilbudt i de 

kommende måneder op til jul. 

Som nævnt indledningsvis vil jeg gerne 

opfordre til, at man gemmer sin likviditet 

og kun bruger den på fornuftige investeringer 

på ens farm, og at man bruger 

opsparingsordningen i virksomhedsordningen 

til at udskyde ens skattebetaling 

mest muligt. Virksomhedsordningen bør 

sammen med investeringer på farmen 

have førsteprioritet. 

51

generalforsamlinger i lanDsDelsforeningerne 2013 

alle aktive medlemmer af landsdelsforeningen har stemmeret 

sjællands Pelsdyravlerforening 

osted kro 

fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening 

Hovborg kro 

nordjyllands Pelsdyravlerforening 

Hotel søparken, åbybro 

midtjyllands Pelsdyravlerforening 

plexus idom-råsted, Holstebro 

skinDuDstillinger 2013 

sjællands Pelsdyravlerforening 

bromølle kro 

fyn og sydjyllands Pelsdyravlerforening 

Hovborg kro 

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter: 

vejleegnens Pelsdyravlerforening 

filskov sognegård 

lillebælt Pelsdyravlerforening 

Hos orla lauritsen 

grænseegnens Pelsdyravlerforening 

stubbæk forsamlingshus 

esbjerg Pelsdyravlerforening 

næsbjerg Hus 

nordjyllands Pelsdyravlerforening 

Hotel søparken, åbybro 

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter: 

vesthimmerland Pelsdyravlerforening 

aars Hotel 

Han Herred Pelsdyravlerforening 

fjerritslev kro 

sæby østvendsyssel Pelsdyravlerforening 

Hotel Hjallerup kro 

ålborg Pelsdyravlerforening 

gjøl kro 

nord østvendsyssel Pelsdyravlerforening 

restaurant snerlen 

Pelsdyravlerforeningen for thy og mors 

vildsund kro 

vestvendsyssel Pelsdyravlerforening 

vidstrup forsamlingshus 

midtjyllands Pelsdyravlerforening 

plexus idom-råsted, Holstebro 

de lokale udstillinger afholdes på følgende tidspunkter 

bordingegnens Pelsdyravlerforening 

restaurant søgården, sunds 

lemvig og omegns Pelsdyravlerforening 

pelscenter vestjylland, lemvig 

Holstebroegnens Pelsdyravlerforening 

den sorte boks, Holstebrohallen, Holstebro 

ringkøbingegnens Pelsdyravlerforening 

Holmsland idræts- og kulturcenter, ringkøbing 

Djursland og omegns Pelsdyravlerforening 

pavillonen, grenaa 

sydhimmerlands Pelsdyravlerforening 

tinghallen, viborg 

skive-vinderup Pelsdyravlerforening 

Hotel vinderup, vinderup 

onsdag 30. januar 2013, kl. 19.00. 

foreningen er vært ved middag kl. 18.15, tilmelding 

fredag 1. februar 2013, kl. 10.30. 

foreningen er vært ved frokost efter generalforsamlingen, tilmelding 

Mandag 4. februar 2013, kl. 19.00. 

foreningen er vært ved middag kl. 18.00, tilmelding 

torsdag 31. januar 2013, kl. 14.00. 

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 – 18.30 

landsdelsudstilling fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 – 16.00 




lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 11.00 – 15.00 

landsdelsudstillingen fredag 8. februar 2013 

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 14.00 - 18.00 


fredag 1. februar 2013, åbent kl. 15.00 - 19.30 

fredag 1. februar 2013, åbent kl. 13.00 - 18.00 



torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 15.00 – 20.00 

landsdelsudstilling torsdag 31. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00 

lørdag 19. januar 2013, åbent kl.13.00 - 16.00 

søndag 20. januar 2013, åbent kl. 13.00 - 16.00 

(der tages forbehold overfor sygdomssituationen, så udstillingen kan flyttes til anden adresse) 

lørdag 19. januar 2013, åbent kl. 11.00 - 16.00 

lørdag 26. januar 2013, åbent kl. 10.00 - 15.00 

fredag 25. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00 

søndag 27. januar 2013, åbent kl. 10.00 - 16.00 

torsdag 17. januar 2013, åbent kl. 16.00 - 20.00 


Kort model passer i 9” x 12” ruser - NYHED Lang model passer i 11” x 12” ruser. 


4 

VINTERLY 

- en effektiv 

læskærm 

Besøg hjemmesiden 

www.solo-gruppen.dk 

53

navnenyt 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

finn winter 

40 års Jubilæum 

Finn Winter kan den 23. november 

2012 fejre sit 40 års Jubilæum. 

Igennem alle sine 40 år på Pelsen har 

Finn altid haft en forkærlighed for 

skind fra mutationer og vildmink. 

Finn startede sin karriere i 1972 som 

oplægger i Scan Black afdelingen. Året 

efter blev Finn ansat som sorteringselev. 

Her fik man hurtigt øjnene op for 

birgit mortensen 


Birgit Mortensen kan den 29. november 

2012 fejre sit 25 års jubilæum på 

Kopenhagen Fur. ”Fru Mortensen”, 

som Birgits kælenavn er blandt venner 

– og dem er der mange af, har nu i 

25 år været en central del af natholdet. 

Utallige er de tidligere og nuværende 

kolleger som ”fru Mortensen” har været 

med til at oplære i minkskindenes 

mange forædlingsprocesser gennem 

kennetH Jensen 


Den 1. december 2012 kan produktionsleder 

Kenneth Jensen fejre sit 25 

års jubilæum.. 

Kenneth startede 1. december 1987 i 

arbejdsgruppen for derefter at overgå 

til kvalitetssorteringen. Han udviklede 

Finns skindfaglige egenskaber især 

indenfor mutationsmink samt ræve- og 

vildskind. 

I 1978 blev Finn funktionær, og to år 

senere blev han sorteringsformand under 

sorteringsleder Jørn Højlund. 

I 1983 blev Finn selv sorteringsleder, 

og det job havde han indtil 2001. 

Finn har altid arbejdet meget med 

mutationer, ræve- og vildskind. Der 

findes ikke nogen, som ved mere 

omkring vildskind end Finn. Denne 

viden har også ført Finn ud i den store 

verden. Han har besøgt rigtigt mange 

lande i forbindelse med hans arbejde, 

huset. Det er altid udført med godt 

humør, hvilket netop er et af Birgits 

kendetegn. Vi er mange, som er blevet 

fanget af hendes smittende latter gennem 

årene. 

I fritiden pendler Birgit mellem flere af 

Sjællands større byer, og gerne sammen 

med nogle veninder fra hendes 

store netværk. Efter sigende ligger der 

mange fristende skotøjsbutikker der, 

som alle kræver konstant overvågning. 

”Fru Mortensen” har lovet sit nathold 

sig hurtigt til en dygtig skindsorterer, 

hvor kvalitet og produktivitet var i fokus. 

På baggrund af Kenneths faglige og 

ledelsesmæssige kvalifikationer blev 

han i 2002 udnævnt til lederassistent. 

I 2006 blev han udnævnt til produktionsleder 

for mutationsområdet, som 

han fortsat leder og udvikler med stort 

engagement. 

Udover sine faglige kvalifikationer er 

Kenneth åben og nysgerrig og stadig 

og Finns viden omkring vildskind og 

andre skindarter er uvurderlig for Kopenhagen 

Fur. 

Siden 2001 har Finns hovedområde 

været øvrige skindarter. I 2008 kom 

han i Kvalitetsafdelingen, hvor Finn 

også er i dag. 

Kære Finn, Kopenhagen Fur og alle 

dine kollegaer ønsker dig et stort tillykke 

med dit jubilæum. Jeg er utrolig 

glad for at have dig i min afdeling, og 

jeg håber, at du fortsætter i mange år 

endnu. 

Bjarne Rasmussen 

og Kopenhagen Fur, at pensionisttilværelsen 

ligger meget langt ude i 

fremtiden. Det er vi alle meget taknemmelige 

for. 

Kolleger på natholdet og Kopenhagen 

Fur ønsker hermed Birgit tillykke med 

jubilæet. Vi siger dig tak for de første 

25 års altid loyale og pligtopfyldende 

arbejdsindsats på Kopenhagen Furs 

nathold. 

Kjeld Nielsen 

ivrig for at udvikle sig selv og Kopenhagen 

Fur. Han er ligeledes stærkt 

medvirkende til, at humøret hos egen 

gruppe og i produktionsledelsen altid 

er højt og intakt. 

Kopenhagen Fur og alle dine kolleger 

ønsker dig et stort tillykke og takker 

dig for et fantastisk samarbejde og et 

altid stort engagement. 

Thomas Gabriel 


outi loHi 

50 år 

Den 10. januar 2013 kan Outi Lohi fejre 

sin 80-års fødselsdag. Til trods for, at 

hun har været pensioneret i adskillige 

år, er hun stadig aktiv i pelsdyrsammenhæng. 

Ringen er nu sluttet, fordi 

Outi igen bor i sit hjemland Finland, 

hvor hun stadig bliver omtalt med stor 

respekt. 

Outi bliver ofte nævnt i forbindelse 

med avl, genetik og skind; men i løbet 

af de 47 år, som hun har beskæftiget 

sig med pelsdyr, har hun bevæget sig 

inden for alle dele af erhvervet. Outi begyndte 

i den nordlige landsdelsforening 

i Finland (PSTK) i juli 1965, hvor hun 

som praktiserende konsulent gav råd 

til både avlere og fodercentraler. I 1969 

blev hun ansat af den finske pelsdyravlerforening 

opbyggede sammen med 

Jouni Kangas Pelsdyrlaboratoriet. Allerede 

på dette tidspunkt var Outi blevet 

bidt af EDB og deltog i udvik-lingen af 

de første computerbaserede beregninger 

til vores erhverv. Sammen med 

Jouni Kangas udviklede hun det første 

computerbaserede program til planlægning 

af foderblandinger til mink. 

Det var disse erfaringer, Outi havde 

med i bagagen, da hun i 1982 kom 

til Danmark og Dansk Pelsdyravlerforening. 

I 1985 blev hun ansat som 

forsøgsleder ved Statens Husdyrbrugsforsøg, 

Afdeling for Forsøg med 

Pelsdyr. 

Som forsøgsleder havde Outi fokus på 

avl og genetik, men bestemt også andre 

fagområder. 

Farvegenetik er og har altid været hen- 

des hjertebarn, uanset om det er ræv 

eller mink. Hun kører stadig gerne flere 

hundrede kilometer for at se en ny farvetype. 

Outi kæmpede i mange år for 

at bevare forskellige farvetyper af mink 

på Forskningscenter Foulum – til gavn 

for avlere og glæde for de mange besøgende. 

Farvetyperne på Forsknings- 


center Foulum dannede grundlaget for 

noget af den første viden om minkens 

genkort. Bogen 'Smukke Pelsdyr og 

deres farvegenetik' er 'Biblen' indenfor 

pelsdyrenes farvegenetik og er i høj 

grad kommet til veje af Outis hånd. I 

øjeblikket arbejder hun på at beskrive 

de nye farvetyper, der er opstået i 

mink og ræv, siden bogens udgivelse. 

Via sin mentorrolle har Outi været 

medvirkende til at skaffe ny viden om 

minkens genetik for egenskaberne: 

kropsvægt, kropslængde, pelskvalitet, 

silkethed, farve og skindlængde, minkens 

temperament, minkens moderegenskaber 

og kuldstørrelse. Som forsøgsleder 

havde hun stor indflydelse 

på opstarten af forskningen i hår og 

skind; om minkens hårlængde, pelsfylde, 

dækhårenes silkethed og form, 

pelsens farve og renhed, samt pelsfejl 

som metalic. 

Outi har altid arbejdet intensivt for et 

godt skandinavisk samarbejde inden 

for alle områder. Specielt inden for 

avlsudvalget har hun gjort en uvurderlig 

indsats. Internationalt er Outi 

også et velkendt navn, som alle lytter 

til med stor respekt. Det er jo ikke en 

tilfældighed, at Outi sammen med 

Gunnar Jørgensen blev udnævnt til de 

første to æresmedlemmer i både NJF 

og IFASA. Derfor vil vi glæde os meget 

at se dig til det næste NJF-møde i Finland 

i 2015 og til IFASA-kongressen i 

Finland i 2016. 

Fagligt er Outi en meget vidtfavnende 

person. Alligevel sætter vi størst pris 

på hendes menneskelige egenskaber. 

Selvom hun gennem årene har ydet en 

meget stor indsats på mange områder, 

er Outi et meget beskedent menneske, 

der altid sætter andres behov forud 

for sine egne. Alt for mange gange har 

hun løst andres opgaver i dagtimerne 

og sine egne opgaver i de sene aftentimer. 

Hun har været en uvurderlig 

støtte for mange i opstarten med pelsdyr, 

uanset om man ville være farmer, 

konsulent, forsker eller lave en faglig 

opgave som studerende. Den finske 

stædighed kommer frem på en utrolig 

givende måde. Outi opgiver ikke så let, 

skønt udfordringen kan være stor. 

Vi vil tillade os at bruge en modifice- 

ring af den britiske statsmand Winston 

Churchills citater "Aldrig har så mange, 

haft een alene, at takke for så meget." 

Outis hus har også altid stået åben. Vi 

er mange, der har nydt hendes gode 

mad og gode selskab, både i Stenløse, 

Foulum, Svinding og nu i Finland. 

På egne vegne og på vegne af dine 

kolleger i alle verdens hjørner, samt 

mange finske og danske avlere, ønsker 

vi dig hjerteligt tillykke med dagen. Vi 

ønsker dig mange gode og aktive år 

fremover; men også at du tager dig tid 

til at nyde din pensionisttilværelse. 

Bente Krogh Hansen 

Mikael Lassén 

NJF- Arbejdsgruppe for Pelsdyr 

– Udvalget for Avl og Genetik 

55

navnenyt 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

Jan CHristiansen 


Den 1. december 2012 kan produkti- 

onsleder Jan Christiansen fejre sit 25 

års jubilæum på Kopenhagen Fur. 

Jan startede sin karriere i specialgrup- 

pen, en gruppe med mange spæn- 

dende opgaver, men hurtigt stod det 

klart for alle, at Jan havde potentiale 

til meget mere. Da nedpakningen og 

lagerstyringen var og er to store områder, 

som kræver et stort overblik, 

præcision, struktur og ikke mindst 

analytiske evner at styre, så var det 

arne tønning 

DøDsfalD 

Tidligere pelsdyravler Arne Tønning, 

Slagelse, døde den 15.oktober, næsten 

91 år gammel. Han blev begravet den 

20.oktober i valgmenighedskirken i 

Havrebjerg, en landsby 5 km. nord for 

Slagelse. 

Kirken var fylt helt op, og der var så 

mange blomster, at pladsen uden for 

kirken måtte bruges. Det viser, at Arne 

Tønning var en agtet og respekteret 

person. Præsten var en god ven af 

familien, og hun holdt en meget personlig 

tale, hvor hun især fremhævede 

Arnes redebonne sindelag, samt at 

han var et menneske, der ikke findes 

mange af. 

Nok var Arne ikke af mange ord, men 

når han talte, var det gennemtænkt, 

hvilket var en væsentlig årsag til, at 

han blev formand for Sjællands Pels- 

helt naturligt at Jan overtog ledelsen 

af disse områder nogle få år senere, da 

Jan netop besidder disse kompetencer 

til perfektion. 

Ansvaret for nedpakningen og lager- 

styringen er stadig rammen for Jans 

virke på Kopenhagen Fur. Udviklingen i 

branchen har dog gjort, at et fjernlager 

i Hongkong også er kommet under 

Jans ”vinger”. En udfordring, som Jan 

vanen tro også påtog sig med stor entusiasme. 

Som man nok kan forstå, så tilbringer 

Jan rigtig mange timer på Kopenhagen 

Fur. Derfor tog Jan konsekvensen 

heraf og flyttede familien til Farum og 

tættere på arbejdspladsen. Samtidig 

skiftede Jan støtten til barndomsklub- 

dyravlerforening i to perioder, henholdsvis 

1955-60 og 1971-79. Samtidig 

sad han også i hovedbestyrelsen. 

Arne var født på en landbrugsejendom 

i Hyllerup vest for Slagelse. Senere 

overtog han gården, som blev sæde 

for en anerkendt pelsdyrfarm med 

sorte mink af god kvalitet. Da Arne var 

et åbent menneske, startede han bekæmpelse 

af plasmacytose, hvor det 

ikke tog lang tid, før besætningen var 

sygdomsfri, og han kunne sælge avlsdyr 

med god samvittighed. 

Jeg har kendt Arne i mere end 40 år, 

hvor han var revisor og jeg kasserer 

i Danske Pelsdyravleres Veteranklub. 

Det var betryggende at arbejde sammen 

med Arne, idet han var grundig 

og samvittighedsfuld i sit revisionsarbejde. 

Vi blev særdeles gode venner 

igennem mange år, hvor det var berigende 

at lytte til Arnes fortælling om 

pelsdyravl. Hvordan han som 17-årig 

i 1938 købte sølvræve, hvor de første 

ben B93 ud med FC Nordsjælland. To 

gode valg, vil mange nok mene. 

Ud over at følge sit ”nye” yndlingsfod- 

boldhold FC Nordsjælland, så er Jan 

også et stort familiemenneske. Da alle 

i familien, som ud over hustruen Beth 

også tæller et par raske drenge og en 

datter, er meget aktive, så går fritiden 

ofte med diverse sportsaktiviteter. 

Kopenhagen Fur og kolleger ønsker 

dig et stort tillykke med jubilæet. Da 

du stadig er en ung mand, håber vi 

alle, at vi mange år endnu kan nyde 

godt af dit store engagement og altid 

gode humør. 

Sven Erik Hansen 

to sølvrævetæver kostede ham 15 

månedslønninger. Han fortalte også, 

at han lejede en hjælper til at passe sin 

lille rævefarm således, at han kunne 

tage på højskole i seks måneder. 

For nogle år siden gik Arne og Grethe 

på pension og købte en større villa i 

Slagelse Vest, og deres søn Anders 

Tønning flyttede ind på gården og forsatte 

pelsdyr-produktionen. 

Arne og Grethe har fire børn, to sønner 

og to døtre, som omtalte deres far i 

kaffe-kom-sammen efter begravelsen. 

Familien vil savne ham, men gav udtryk 

for, at deres far har haft et langt 

og et lykkeligt liv. 

Æret være Arne Tønnings minde. 

Mogens Hansen 


nye faglige meDarbeJDere 

bente lyngs 

Bente Lyngs er pr. 1. november 2012 ble- 

vet fastansat efter det sidste år at have 

været barselsvikar for Mette Line Christiansen. 

Bente Lyngs er ansat som foderkonsulent 

og kursusansvarlig for de lov- 

inger knuDe aagaarD 

Vi har desuden ansat en ny miljømedarbejder. 

Hun hedder Inger Knude Aagaard 

og har erfaring fra en lignende stilling 

i Fjerkræafdelingen på Videnscentret i 

Skejby. 

mette kragH Jensen 

Mette Kragh Jensen tiltræder den 1. januar 

2013 stillingen som rådgivende veterinær 

i Kopenhagen Diagnostik, dog med sæde 

i Århus-afdelingerne. Mette har tidligere 

haft med mink at gøre, først sin tid som assistent 

ved Stenhøj Dyrlægerne, og siden 

som embedsdyrlæge i Veterinærafdelingen 

i Fødevareregion Nordjylland. Efter et par år 

i Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold har 

Mette siden 2008 været ansat som konsulent 

hos Boehringer Ingelheim Vetmedica. Mette 

dimitterede som Cand. Med. Vet. fra den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole i 1996. 


pligtige kurser til minkpassere, driftledere 

og transportkursus. 

Inger startede den 1. august 2012 i en seks 

måneders stilling for i første omgang at 

hjælpe med at reducere ventetiden på 

miljøsager, hvilket allerede har haft stor 

effekt. 

Mettes hovedopgave bliver – sammen 

med Jørgen Østergaard – at styrke rådgivningen 

og bistå avlerne på farmene under 

akutte sygdomsudbrud, herunder bekæmpelsen 

af plasmacytose. Mette vil således 

blive et kendt ansigt for avlerne, specielt 

i Nordjylland. Herudover vil Mette stå for 

det vigtige og fremadrettede samarbejde 

mellem Kopenhagen Fur og de praktiserende 

dyrlæger. 

57

test Dine avlsHanner nu 

PlasmaCytose 

af søren jespersen 

sje@kopenHagenfur.CoM 

I henhold til bekendtgørelsen om plasmacytose 

hos pelsdyr skal alle hanner i 

den kommende tid testes for plasmacytose 

på farme udenfor kontrolzoner og 

bekæmpelseszonen. Det gælder altså 

også i områder, hvor der ikke er konstateret 

plasmacytose. Testen er et vigtigt 

våben i forebyggelsen, og den skal ifølge 

bekendtgørelsen om plasmacytose være 

gennemført senest med udgangen af 

januar. 

Dansk Pelsdyravlerforening anbefaler 

imidlertid, at man tester samtlige hanner 

inden den 15. december. Det er der en 

rigtig god grund til: 

- Den her opfordring kommer, fordi be- 

styrelsen vil foreningens samt hvert en- 

kel avlers bedste. Hvis en farm får påvist 

reagenter ved testen af avlshanner, er 

det langt nemmere at skaffe nye avlsdyr, 

jo tidligere man er ude. Hvis man tester 

julekonkurrenCe 

præMier 

Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle medlemmer 

en rigtig god jul samt et godt nytår. Du deltager i konkurrencen ved 

at finde kodeordet i felterne markeret med gult. Krydsogtværsen kan 

også findes på www.kopenhagenfur.com. 

Du kan vinde: 

1. præmie: iPhone-holder i mink fra Oh! by Kopenhagen Fur. 

2. præmie: Bladnøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur. 

3. præmie: Hjertenøglering fra Oh! by Kopenhagen Fur. 

sidst i januar, og der bliver fundet plasmacytose, 

så kan det være vanskeligt at 

finde saneringsdyr, siger Lars Eilertsen, 

som er bestyrelsens mand i plasmacytose-bekæmpelsen. 

i alles interesse 

Lars Eilertsen har fuld forståelse for, at 

det er en tidskrævende opgave at teste 

midt i pelsningsperioden. Men betydningen 

af at få viden om plasmacytoseudbredelsen 

kan være afgørende for at 

kunne gøre en indsats. 

- På nuværende tidspunkt er det syv må- 

neder siden, at vi via tests sidst har haft 

mulighed for at kortlægge plasmacytose-udbredelsen. 

Med de seneste års 

udvikling med udbrud i flere områder er 

det i alle avleres interesse at få udbredelsen 

kortlagt allerede nu, så man kan gå 

en tryg jul i møde. Arbejdsbyrden ved at 

teste er den samme i december som i januar, 

så foreningen/bestyrelsen kan kun 

opfordre til, at hver avler tester inden 

den 15. december, siger Lars Eilertsen. 

Ved salg af avlsdyr er der også fordele 

ved at sørge for en tidlig test. Sælgere 

og købere af avlsdyr bør sikre sig, at 

samtlige avlshanner – eller et tilsvarende 

antal dyr – er testet, og at resultatet er 

kendt før flytning af dyr. Det kan være 

et problem, hvis en farm eksempelvis 

sælger ti testede avlshanner i december, 

mens resten af farmens hanner mangler 

at blive testet. Hvis der efterfølgende i 

januar bliver fundet plasmacytose blandt 

de øvrige hanner, risikerer man, at plasmacytose 

kan være spredt via de allerede 

solgte hanner. 

Det er vigtigt, at man som sælgerfarm 

tester et antal hanner i overensstemmelse 

med den obligatoriske hantest, før 

man udleverer dyr. Vi vil stærkt opfordre 

sælgere af avlsdyr til at få testet før den 

15. december, og vi opfordrer købere af 

avlsdyr til at sikre sig, at alle avlshanner 

– eller et tilsvarende antal dyr – er testet 

på sælgerfarmen, siger Lars Eilertsen. 

Selvom det er midt i pelsningsperio- 

den, håber bestyrelsen på opbakning 

til endnu et initiativ, der udgør en vigtig 

fælles indsats i kampen mod plasmacytose. 

1. præMie 2. præMie 3. præMie 

Kodeord: ______________________________________________ 

Navn: ______________________________________________ 

Kontonr.: ______________________________________________ 

Adresse: ______________________________________________ 

By: ______________________________________________ 

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 2600 Glostrup. Mærk 

kuverten “Julekonkurrence”. Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest 

fredag den 4. januar 2013. Vinderne bliver offentliggjort i januar-nummeret. 


julekonkurrenCe 


59

aktuelt 

avlerserviCe 

af jesper lauge CHristensen 

jlC@kopenHagenfur.CoM 

og søren gersløv 

sg@kopenHagenfur.CoM 

uDbetaling af forskuD 

fra sæsonstart 

og mellem Jul og nytår 

kalenDer 23. november 2012 til 25. Januar 2013 

Dag/Dato 

Fra sæsonstarten 2012/2013 vil Kopenhagen Fur udbetale forskud alle 

mandage og onsdage, som falder på almindelige hverdage. I forbindelse 

med bogføring og afstemning efter december-auktionen vil der 

ikke blive udbetalt forskud mandag den 17. december og onsdag den 

19. december. 

I år falder julen og nytåret således, at første udbetaling af forskud ef- 

ter december-auktionen bliver torsdag den 27. december. Husk sam- 

tidig, at hvis du har tilmeldt dig "Stående forskud" i FarmCockpit, vil 

dette fortsætte i den nye sæson. 

DeaDline for inDsenDelse af 

bloDPrøver 

Kopenhagen Diagnostik gør opmærksom på, at deadline for indsendelse 

af blodprøver er tirsdag den 11. december 2012, hvis der ønskes 

svar inden jul. 

fredag 7. deCeMber sidste frist for at tilMelde besøg på kopenHagen fur 

under deCeMber-auktionen. 

søndag 9. deCeMber eftersyn starter på kopenHagen fur 

onsdag 12. deCeMber sidste udbetaling af skindforskud inden jul 

onsdag 12. deCeMber 

til fredag 14. deCeMber 

auktion på kopenHagen fur 

Mandag 19. deCeMber udbetalinger fra deponeringskonti. ingen 

udbetalinger af skindforskud. 

onsdag 21. deCeMber tidlig afregning for deCeMber-auktionen 

– udbetalinger fra deponeringskonti 

– ingen udbetaling af skindforskud 

torsdag 27. deCeMber første udbetaling af forskud efter deCeMberauktionen 

(sidste i 2012) 

Mandag 31. deCeMber kopenHagen fur Holder lukket 

onsdag 2. januar udbetaling af forskud (første i 2013) 

fredag 4. januar afregningsdag for deCeMber-auktionen 

fredag 25. januar januar-nuMMeret af dansk pelsdyravl udkoMMer 

åbningstiDer 

mellem Jul og 

nytår 

Kopenhagen Diagnostik holder lukket 

mellem jul og nytår (den 27., 28. og 31. 

december). 

Hvis du ønsker svar på dine blodprøver 

inden jul, husK at indsende prøverne i 

god tid. 


tiDlig afregning efter 

DeCember-auktionen 

Hvis du ønsker Tidlig afregning tre dage 

efter auktionen, skal du bestille dette 

SENEST sidste salgsdag fredag den 14. 

december. Udbetaling af Tidlig afregning 

sker med bankoverførsel fra Kopenhagen 

Fur onsdag den 19. december. I 

denne forbindelse gør vi opmærksomme 

på, at Tidlig afregning kun omfatter det 

provenu, som fremkommer efter fradrag 

af evt. hvalpeforskud samt alt skindforskud, 

udlæg, fakturaer m.v. Hvis dit salg 

i december ikke overstiger disse poster, 

vil du ikke modtage Tidlig afregning, 

men du kan i stedet bede om at få dit 

skindforskud maksimeret. Skindforskud 

udbetales som anført på forrige side. 

Du kan bestille Tidlig afregning således: 

Klik på Login. Log på FarmCockpit med 

tilbagebetaling 

og forfalD af 

HvalPeforskuD 

Hvalpeforskud forfalder til betaling med 20 % ved 

december-auktionen 2012, 50 % ved februar-auktionen 

2013 og med restbeløbet ved april-auktionen 2013. 

Det betyder, at du efter december- og februar-auktionen 

fortsat vil kunne modtage forskelsbeløbet mellem hvalpeforskud 

og skindforskud, når der indleveres skind. 

Bogføringsmæssigt bliver hele hvalpeforskuddet mod- 

regnet i forbindelse med opgørelse af din konto efter 

december- og februar-auktionen. Du har derefter mulighed 

for at maksimere dit hvalpeforskud igen efter behov. 

Hvis du har bedt om ”Stående forskud”, bliver dit hvalpeforskud 

automatisk maksimeret. 


dit kontonummer og din adgangskode. 

Under "Økonomi" finder du "Forskud og 

Tidlig afregning". Sæt X hvis du ønsker 

Tidlig afregning. Husk der bliver beregnet 

renter af beløbet. 

Hvis du tidligere har bestilt Tidlig af- 

regning, skal du ikke foretage en ny 

registrering, da det fortsætter, indtil du 

framelder dig. Hvis du er i tvivl, kan du 

altid tjekke i dit FarmCockpit, om der er 

sat X ved Tidlig afregning. 

Avlere, der ikke har mulighed for at 

bruge internet, er velkomne til at ringe til 

Avlerservice, som vil hjælpe med til- og 

framelding til Tidlig afregning. 

leveringsPligt i 

forbinDelse meD 

HvalPeforskuD 

For en god ordens skyld vil vi henlede opmærksomheden 

på de leveringsfrister, der er fastsat i leveringskontrakten. 

Der skal således være indleveret minimum 20 % af 

skindene til Kopenhagen Fur medio december 2012. De 

20 % behøver ikke være indleveret til december-auktionen, 

men skal blot være indleveret til salg i sæsonen 

2012/2013. 

Hvis du ikke kan overholde leveringspligten, skal du give 

Avlerservice skriftlig besked snarest. 

Du har efterfølgende mulighed for at opnå dispensation 

fra leveringspligten, såfremt der er tale om dokumenteret 

ekstraordinært tab ved sygdom, forsikringsskade, tillæg 

på egen farm eller salg af avlsdyr. Du kan altid se din 

leveringspligt på de fremsendte lageropgørelser. 

Ved manglende opfyldelse af leveringskontrakten vil 

dette medføre opkrævning af gebyr for de skind, som 

ikke er blevet indleveret i sæsonen 2012/2013. 

61

medlemskontingent i 2012/2013 - grundkontingenter 

I december måned faktureres grundkontingent til alle medlemmer. Fakturaen trækkes over din konto hos Kopenhagen Fur og vil 

blive modregnet i afregningsbeløbet efter december-auktionen. Hvis der på dette tidspunkt ikke er indleveret skind på kontoen, 

beder vi dig indbetale kontingentet senest den 20. januar 2013. Fakturaen kan du se i dine bilag i FarmCockpit fra 10. januar 2013. 

Kontingentåret 2012/2013 løber fra 1. november 2012 til 31. oktober 2013, og grundkontingenterne til Dansk Pelsdyravlerforening 

og de 4 landsdelsforeninger, Sjællands Pelsdyravlerforening, Nordjyllands Pelsdyravlerforening, Midtjyllands Pelsdyravlerforening 

samt Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening er: 

grunDkontingenter 

forening aktive MedleMMer 

Dansk PelsDyravlerforening 

landdelsforeninger 

Kontingentet til landsdelsforeningerne i 2012/2013 vedtages først endeligt ved generalforsamlingerne i februar 2013. Derfor er 

de anførte kontingenter foreløbige satser. 

Der vil blive tillagt moms til alle de nævnte kontingenter. 

avlsDyr- 

kontingenter 

2012/2013 

Avlsdyrkontingenter til Dansk 

Pelsdyravlerforening og landsdelsforeningerne 

vil blive faktureret i 

april 2013 på baggrund af avlsdyrtællingen, 

som skal indberettes til 

Kopenhagen Fur sidst i marts 2013. 

kr. 750,00 

inkl. dansk pelsdyravl 

aktive MedleMMer kun Med 

CHinCHilla/rex kaniner 

kr. 300,00 

inkl. dansk pelsdyravl 

sjællands pelsdyravlerforening kr. 800,00 kr. 800,00 

nordjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00 

Midtjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 350,00 

fyn og sydjyllands pelsdyravlerforening kr. 700,00 kr. 700,00 


DeCember 2012 

oPsamling siDste frist frist nr. 

Mandag 19/11 1 Mandag 19/11 brown/glow 

t 

pearl beige H + t 

fredag 23/11 2 fredag 23/11 brown/glow 

t 

brown/glow 

H 

wHite 

H + t 

silverblue 

H + t 

sappHire 

H + t 

blaCk Cross 

t 

onsdag 28/11 3 onsdag 28/11 brown/glow 

H 

MaHogny 

t 

blaCk Cross 

H 

Mandag 03/12 4 Mandag 03/12 MaHogany 

blåræve 

H 

februar 2013 

1 

kvota 2 

1 

kvota 2 


torsdag 06/12 5 torsdag 06/12 brown/glow 

t kvota 1 

wHite 

H + t kvota 

pearl beige 

H + t 

golden pearl 

H + t 

paloMino 

H + t 

torsdag 13/12 6 torsdag 13/12 brown/glow 

t kvota 2 

MaHogany 

t kvota 

blaCk 

t kvota 

brown/glow 

H kvota 1 

silverblue 

H + t 

blaCk Cross 

t 

brown Cross 

t 

div. Cross 

t 

CinnaMon 

t 

torsdag 20/12 7 fredag 20/12 brown/glow H kvota 2 

torsdag 03/01 8 Mandag 04/01 brown/glow 

MaHogany 

blaCk 

blaCk Cross 

brown Cross 

div. Cross 

CinnaMon 

blåræve 

onsdag 09/01 9 onsdag 10/01 sHadow/Hvide ræve 

blue frost ræve 

sølvræve 

div. Mut. ræve 

aPril 2013 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

H 

kvota 

kvota 

kvota 


onsdag 09/01 10 torsdag 10/01 brown/glow t kvota 1 

onsdag 16/01 11 torsdag 17/01 brown/glow 

MaHogany 

blaCk 

wHite 

pearl beige 

paloMino 

pastel 

onsdag 23/01 12 torsdag 24/01 brown/glow 

silverblue 

sappHire 


t 

t 

t 

H + t 

H + t 

H + t 

t 

H 

H + t 

H + t 

kvota 

kvota 

kvota 

kvota 

3 

2 

kvota 1 

63

tilmelDing 

til februar- 

auktionen 2013 

Tilmelding til februar-auktionen 

2013 kan ske fra begyndelsen af 

januar enten på hjemmesiden 

eller ved at ringe til Avlerservice 

på 43 26 12 55. 

kvalitetsikreDe Pelserier 

Morten Clausen bybæk 1 sandby 4520 svinninge 59 46 36 40 40 82 36 40 

brandborg Mink/Martin sinkjær krogsgårdvej 2 sdr. nissum 6990 ulfborg 97 49 63 93 21 29 63 93 

karin v. kristensen Hodsagervej 49 Hodsager 7490 aulum 97 47 62 50 40 96 62 50 

fiskers pelseri Hviddingvej 43 8990 fårup 86 42 48 45 40 94 48 45 

dalsgaard pels/anders jensen dalsgaardvej 27 9293 kongerslev 98 31 63 90 40 54 33 19 

seCHer & vintHer i/s/ 

Max vintHer og MiCHael seCHer 

nymøllevej 9 9240 nibe 98 66 99 33 20 34 63 08 

HerMan kristen jensen nibevej 206 øster Hornum 9530 støvring 96 86 76 51 24 45 19 86 

p.n. Mink/per nielsen Hedevangsvej 6 9300 sæby 23 95 30 99 

dalsgaard pels nord/anders jensen bjørnbækvej 33 9320 Hjallerup 98 31 63 90 40 54 33 19 

Henning sandager sørensen rindumvej 48 6950 ringkøbing 24 61 92 24 

priMdaHl Mink i/s/birger priMdaHl barslundvej 8 7500 Holstebro 97 46 11 42 21 40 21 42 

gindeskovgård Mink aps/bo larsen Hosevej 1 Hodsager 7490 aulum 97 45 44 62 21 91 44 62 

pelsCenter vestjylland a.M.b.a Moeskjærvej 2 7620 lemvig 97 88 77 05 23 30 08 25 

niels jørgen søgård jensen røjklitvej 25 Holmsland 6950 ringkøbing 97 33 73 91 20 23 72 91 

løgager MinkfarM/joHn agerbo løgagervej 42 6973 ørnhøj 97 38 64 40 24 24 14 24 

kiM jensen roustvej 124 6818 årre 76 77 55 70 30 25 55 70 

ellinge MinkfarM/niels danielsen ferritslevvej 94 5540 ullerslev 21 25 32 71 

MulsMark Mink/jens wistoft åbenråvej 22a 6340 kruså 74 67 14 34 20 13 36 99 

Højgårdens Mink/joHn lykke jensen søviggårdsvej 37 kærup 6851 janderup 75 25 87 11 40 18 83 90 

steven sCHerlund strengevej 55 6760 ribe 75 42 31 27 23 43 82 62 


ElMover: 

Elektrisk med 

variabel hastighed 

frem og tilbage. 

Kan køres fra 

begge ender 

Mange muligheder 

Foderskrabere: 

Til fordeling. 2 modeller 

(Smal / Bred) Rustfri udførsel 

Foderspartel: 

Til nedtryk af foder. 

Foderet trykkes 

ikke helt igennem 

Silo skraber: 

Længde: 220 cm. 

eller 320 cm. 

Gødningsspade: 

Til udmugning i buret 

Rustfri stål 

Vinterly / Fødeindsats: 

Laves på fixmål, 

så de passer i alle kasser 

GasUnit: 

Nem og enkel måde at, 

aflive syge og skadede 

dyr på farmen. 

Kapacitet ca. 125 

aflivninger pr. flaske. 

Flaske: Returflaske, 

kan genfyldes. 

Siloer: 

Fodersiloer fra 

2500 Liter til 2x5000 Liter. 

Ekstraudstyr: 

Sprinkleranlæg 

Varme i bundlåge 

Automatik i bundlåge 

Multipumpen: 

Pumpen har lang 

levetid p.g.a. 

unik opbygning. 

Passer i næsten 

alle maskiner 

på markedet 

Flyttefælde: 

STÆRK kvalitet 

med nyt unikt lukkesystem 

Fældevogn: 

Kapacitet: ca. 42 fælder 

Mål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm 

Fodernæb: 

Ø38, Ø43 

Foderhåndtag: 

Ergonomisk foderhåndtag, 

der minimerer belastning i 

arm og skulder ved fodring 

2M Group A/S 

Multipumpen | 2M Design | 2M Industri | 2M Byg 

Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf. 75 25 99 98 Fax 75 25 99 97 

Email: post@2mgroup.dk www.2mgroup.dk 

KombiVogn: 

Til flytning af 

dyr og hvalpe 

ved brug af 

rør / flyttefælder 

eller hvalpekasser 

Reperationsplade: 

Passer til de fleste 

redekasser 

Kantskraber: 

Til afskrabning af 

kanterne på gyllerenderne 


avlsDyr 

NAABJERG MINK 

Ca 1500-2000 saneringsdyr i wildmink 

til salg. Avlshanner i silver, hvid 

samt wildmink. Avlstæver i stardust, 

pastel,div cross plus hanner. 

Kvalitet fra 106 til 114 og velvet % fra 

91 til 100. Meget høj velvet 2 %. 

Giv et kald på tlf: 51273733 eller send 

mail på flemmingemadsen@hotmail. 

com 

Avlsdyr/saneringsdyr 

sælges i typerne 

Black, Mahogany, Wild, Pastel, Pearl, 

Silver, Safir, Hvid, Palomino, Silver/ 

safir cross. 

Se hitliste. 

UJ Agro I/S v Uwe og Jan Petersen 

20286028/23617299 

Uur mink Ikast 

3000 Saneringsdyr Sælges 

Avlsdyr i Silver Safir Brown Mah Pearl 

Hvid Sort Blue Iris og Cross Kvalitet 

108 til 114 Velvet % 89 til 99 Velvet 2 

% 45 

40418002 

Avlsdyr med høj 

velvet 2 % sælges: 

Black, Mahogany, Braun/Glow, Silver, 

Hvide og Palomino. 

Niels Peter Knude 

Aulum tel. 40592883 

køb og salg 

Mink-OVENLYSPLADER 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

Minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. 

Tlf. 75 14 28 11 

MC Fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100 Fax 96102106 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

Minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

Bent Lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100. Fax 96102106. 

Se mere på www.BentLauritsen.dk 

Ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00. 

Alt forefaldende arbejde 

udføres på farmen 

Blodprøver, vaccinering, opsætning 

og nedtagning af haller, opsætning af 

gyllerender, støbning af gange i haller, 

udskiftning af ovenlysplader og tagplader 

samt alt i rep. og andet arbejde 

udføres. Tilbud gives gerne. 

Vi kommer over hele landet. 

Tlf. 52 40 00 54 / 21 70 96 62 

Halmudlægger, årgang 

2009 

Pris: 15.000 kr. 

Kontakt: Morten Daugberg, Vadum, 

Tlf. 51719646 

Fremstilling af minkinventar i forskellige 

modeller, vi har lavet rendejern til 

gyllerender i mere end 10 år og ved 

hvad vi taler om. 

Se mere på www.bk-kloak.dk eller 

ring til bjarne 40137691. 

4000 liter brugt rustfri 

fodersilo sælges 

Pris 27.000 

Jan Petersen 20286028 

Diverse 

Rengøring af A-farme 

• Hvalpenet 

• Taner 

Fast pris gives. 

Arndal Rengøring ApS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64 

Call Just to fix it 

Reparation af tørreanlæg. 

Tlf. 40 72 70 42 

Køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

IKAST EJENDOMSCENTER 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

Gunnar Jensen 

Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44. 

Blodprøver og 

Vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

Mink Service kontakt: 

97 48 48 74/23 31 03 81, 

Gudumhusvej 1, 7600 Struer 

Skrabe-valser 2012 

Maskinel opskæring af 60, 80 og 

100mm, samt 160mm (7 og 8 skær). 

SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for 

nærmere oplysning. 

23 års erfaring. 

OBS! Flytning 

Ny adresse efter 14-10-2012: 

Mimersvej 54, 7620 Lemvig 

Lassesen`s Snolderenovering 

H. Thorningsvej 15, 6000 Kolding 

Tlf. 2176 6164 

Email.: J.Lassesen.Kolding@mail. 

tele.dk 

Saneringsvask tilbydes 

Vask af sygdomsfarme til fast pris 

desinficering. 

Garanti for godkendelse 

Tlf. 40182664 

Pelsning 

Kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. Udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. Mange års erfaring. 

Dalsgaard Pels v /Anders Jensen 

www.dalsgaarden.com 

Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev 

Tlf. 40 54 33 19. 

Pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35. 

Kvalitetssikret Pelseri 

Hel eller delvis pelsning tilbydes af 

forårshanner og goldtæver. 

Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen 

Tlf. 2125 3271 

Kopenhagen Fur 

kvalitetssikret pelseri 

helt eller delvist. Vi opfylder kravene 

Få mest mulig ud af dine skind. 

Ring for et godt tilbud. 

Herman K. Jensen 

tlf 24451986 

Job søges 

Praktikanter Ukraine 

EU-arbejdskraft 

Gratis formidling for arbejdsgiver. 

www.abfarms.dk, Tlf: 40288060 

Bliver dine skind 

behandlet bedst muligt? 

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! 

- Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav 

v/Volbæk Mink ApS ∙ Aggersundvej 16 ∙ DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 ∙ www.danpels.dk 

TVIS MINK | FARMSERVICE 

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination 

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde 

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. 

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. 

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 

97 43 56 59 / 21 63 25 62 

tvismink@mail.dk 

Professionel håndværk siden 1980 


KØB-SALG-VURDERING 

af alt til mink. 

Opstilling og flytning af minkhaller 

SØNDERLUND FARMSERVICE 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk 

Køb og salg af brugt udstyr 

Beton hegn til farm og industri 

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. 

Pris fra 75,- 

JM Farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 

Gylleanlæg 

– der bare virker 

Komplet vacumsystem 

Vi laver også bagskyl og reparation 

af alle slags pumper. 

Tlf. 21 25 62 64 

7 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

3 

electronic 

Råhus til mink 

Udføres som totalbyg 

fra 500 kr. pr. m2. 

Pris incl.: 

Stålspær. 

Fuldstøbt rand-fundament. 

Celleplader på sider. 

El-ledhejseport. 

Tagrender i stål. 

Ring: 

31 24 15 36 - Martin 

31 13 97 58 - Lars 

www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

selv- byg med- byg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk 

STÅLTRAPEZPLADER 

Tag/væg til lavpris 

fra pr. lb. m. ........kr. 3990 Plastisol – Prelaq Nova 

Polyester & Galvaniseret 

nYhed!!! 

Pandeplader 

Teglstensprofil i stål, 

Stålplade med udseende som 

Eternit (alt i fix-mål). 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

H.P. STÅLTAG 

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 

www.hp-staaltag.dk 

hp@hp-staaltag.dk ·klaus@hp-staaltag.dk 

Hvide Sande Tagrens 

er også Vestjysk Minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

Palle Jensen 

Mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

Minkbure og redekasser 

Topcylinderbure, overbygninger. 

Vi fremstiller gerne efter specialmål. 

www.medana-as.dk 

Tlf. 7565 0211 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billig reparationstråd 

Reparationstråd i mange kvaliteter. 

Kraftige ruser, usamlet eller samlet. 

Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fodertråd 

samt rammer og beslag. Alt 

fremstilles efter mål uden merpris. 

www.medana-as.dk 

tlf. 7565 0211 

GYLLE 

LØSNINGER 

www. .dk 

- eller ring 9734 1244... 


Dansk 

PelsDyravl 

Thyrrestrup Mink 

Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50 

www.tmink.dk 

MM Multiservice er et 

større, fl eksibelt ser vice fi rma 

med fl ere års erfaring. 

Vi lægger vægt på service og 

individuelle løsninger. 

MM Multiservice 

MM 

MULTI- 

SERVICE 

Rengøring og sanering af minkhaller 

Før 

Nedvaskning af store loftrum 

Efter 

Professionel desinfektion af minkhaller 

Vi arbejder 24 timer i døgnet 

(treholdskift) 

Udlægning af læsket kalk 

med professionelt udstyr, til 

forebyggende bekæmpelse af vira, 

fl uer, larver, lopper m.m. 

Hjørringvej 451 . 9750 Østervrå 

Tlf. 20 73 17 09 

www.mm-multi service.dk 

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke 

grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt. 

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

• HALLER 

• MINKBURE 

• GYLLEANLÆG 

• VANDINGSANLÆG 

• AUTOMATISK UDMUGNING 

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro 

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk 



Dansk 

PelsDyravl 

næste nuMMer af bladet udkoMMer 

freDag Den 25. Januar 2013 

Rettelse til Dansk 

Pelsdyravl 

I artiklen "Foderbåren Salmonella Dublin i pelsdyrfoder" 

i oktober-nummeret 2012 af Dansk Pelsdyravl 

fremgår det fejlagtigt, at et salmonella-udbrud i april 

2012 skete i tilknytning til Bording Fodercentral. Det er 

en fejl. Der skulle have stået Holstebro Fodercentral. 

Dansk Pelsdyravl beklager fejlen. 

STØT 

BØRNENE 

I NAMIBIA 

Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening 

driver 29 børne haver, 

der forbereder mere end 1.400 

børn til skolegang i slum kvarteret 

Katutura i Namibias hovedstad 

Windhoek. Du kan støtte projektet 

ved at donere skind og samtidig 

vinde en rejse med ledsager til det 

sydvestafrikanske land. 

separator 

til minkgylle 

Renser gyllen for tørstof, over 

20m 3 /h. og tørstof mere end 

30% tørt. 

7556 8333 · mail@swea.dk 

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 


ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Scan og se mere 

Jasopels Wrap MaxiStretch har allerede bevist at den trækker 

fl ere skind en størrelse op, men vigtigere er det at skindene 

ikke bedrager – for de kryber ikke igen! Takket være folieteknikken 

beholder de den størrelse som wrap´en giver dem – til 

stor glæde for auktionsprisen, og ikke mindst din bundlinje. 

Nogle skind bedrager 

Hurtigere og billigere i drift 

Jasopels Wrap MaxiStretch er hurtigere 

og billigere. Du bestemmer 

selv, hvor aggressivt du vil strække 

dine skind – kun i ganske få tilfælde 

vil en alarm advare dig om at 

overveje yderligere stræk. Og selv 

skadede skind bliver taget under 

skånsom behandling. 

SMP 

Hvor længe tør du vente med at skifte til den 

nye Wrap MaxiStretch? 

Naturligvis har du allerede en tanemaskine. Måske er den 

oven i købet ikke særlig gammel, hvorfor du sikkert synes 

det lyder som en dårlig forretning allerede at udskifte den. 

Men det kan være, at Jasopels kan lave et regnestykke, der 

kan ændre din opfattelse. Ring eller skriv til Jasopels i dag 

på tlf. 98 42 05 66 eller email info@jasopels.dk, så bliver du 

ikke bedraget. 

Se mere på www.jasopels.dk 

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk

DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?