Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
Brintteknologier - Energistyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Brintteknologier</strong><br />
- strategi for forskning,<br />
udvikling og demonstration<br />
i Danmark<br />
Juni 2005
Forord<br />
<strong>Energistyrelsen</strong> igangsatte i januar 2004 arbejdet med udformning af en strategi<br />
for brintteknologisk forskning, udvikling og demonstration i Danmark. Strategien<br />
skal ses i tilknytning til regeringens energistrategi til 2025, som er fremlagt af<br />
transport- og energiministeren i overensstemmelse med den energipolitiske aftale<br />
af 29. marts 2004, og den angiver perspektiver for brintteknologisk udvikling ud<br />
over energistrategiens tidsperspektiv.<br />
Formålet med brintstrategien er at identificere løfterige indsatsområder og give et<br />
samlet prioriteringsredskab, der kan anvendes i forbindelse med udmøntningen af<br />
de forskellige programmer for strategisk forskning og udvikling på energiområdet.<br />
Oprindeligt var det intentionen kun at fokusere på brint, men i løbet af strategiprocessen<br />
har det vist sig, at udgangspunktet for en brintteknologisk udvikling er<br />
danske kompetencer inden for brændselscelleteknologi. Strategien omhandler derfor<br />
teknologisk forskning, udvikling og demonstration inden for både brint- og<br />
brændselscelleteknologier.<br />
Regeringens energistrategi til 2025 belyser de enkelte kendte teknologiers udviklingspotentiale<br />
på kort og lang sigt. I et tidsperspektiv, der går ud over 2025, er<br />
der lovende perspektiver i udbredelsen af brint som energibærer i samspil med<br />
brændselscelleteknologien. Brintstrategien tegner perspektiver både for kraftvarmeproduktion<br />
og for transport. Brint er allerede nu en væsentlig faktor på den internationale<br />
energi- og forskningspolitiske dagsorden, og Danmark har gode muligheder<br />
for at være med i denne udvikling.<br />
Allerede nu anvender det offentlige cirka 50 mio. kr. årligt til forskning, udvikling<br />
og demonstration til brint- og brændselscelleteknologisk udvikling.<br />
Strategien er udarbejdet af en Strategigruppe med repræsentanter fra <strong>Energistyrelsen</strong>,<br />
Videnskabsministeriet, Energinet.dk (tidligere Elkraft System & Eltra),<br />
DONG VE og Forskningscenter Risø (konsulent). Endvidere har medvirket repræsentanter<br />
for brintteknologisk forskning og udvikling, erhvervs- og industrivirksomheder<br />
og andre interessenter.<br />
Danmark er en lille spiller i relation til den store internationale satsning inden for<br />
brintteknologisk udvikling. Desto vigtigere er det, at der nu foreligger et samlet<br />
dansk indspil til, hvordan danske styrkepositioner og ressourcer på området kan<br />
udvikles og udnyttes i en fælles indsats. Strategien forholder sig ikke til den fremtidige<br />
finansiering, men giver et bud på de fremtidige indholdsmæssige udfordringer<br />
og omkostninger forbundet hermed.<br />
Jeg takker alle, der har medvirket i processen med udformningen af denne danske<br />
strategi for brintteknologisk udvikling.<br />
København, juni 2005<br />
Ib Larsen<br />
Direktør
Indhold<br />
Forord ......................................................................................................................1<br />
Forkortelser..............................................................................................................3<br />
Resume og anbefalinger......................................................................................4<br />
1. Indledning........................................................................................................7<br />
2. Mål og Midler..................................................................................................9<br />
3. <strong>Brintteknologier</strong> og danske kompetencer......................................................10<br />
Brintfremstilling ................................................................................................10<br />
Lagring og distribution af brint .........................................................................12<br />
Anvendelse af brint............................................................................................13<br />
4. Internationalt perspektiv................................................................................17<br />
Internationale hovedaktører...............................................................................17<br />
Internationale samarbejdsprojekter med dansk deltagelse ................................18<br />
Internationale samarbejdsfora med dansk deltagelse ........................................18<br />
Målsætning for internationalt FoU samarbejde.................................................20<br />
5. Dansk satsning på brintteknologisk udvikling ..............................................21<br />
6. Implementering..............................................................................................23<br />
Optimale rammebetingelser...............................................................................23<br />
Organisering ......................................................................................................25<br />
Omkostninger ....................................................................................................27<br />
Dansk udbytte....................................................................................................29<br />
Bilag 1 ...................................................................................................................30<br />
2
Forkortelser<br />
AKF Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut<br />
DTU Danmarks Tekniske Universitet<br />
EFP Energiforskningsprogram<br />
FoU Forskning og udvikling<br />
GW Giga watt<br />
H2 Hydrogen, brint<br />
IA Implementing Agreement<br />
IEA International Energy Agency<br />
IPHE International Partnership for Hydrogen Economy<br />
IPR Intellectual Property Right<br />
KVL Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
kW Kilo watt<br />
PEMFC Proton Exchange Membrane Fuel Cell<br />
PSO Public Service Obligation<br />
RUC Roskilde Universitetscenter<br />
SOFC Solid Oxide Fuel Cell<br />
UPS Uninterruptable Power Supply (nødstrømsanlæg)<br />
3
Resume og anbefalinger<br />
Brint som energibærer markerer sig med stigende styrke på den internationale<br />
energi- og forskningspolitiske dagsorden. Mange steder i verden knyttes store forhåbninger<br />
til brint- og brændselscelleteknologi som en væsentlig bidragyder til en<br />
fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer gradvis reduceret afhængighed<br />
af fossile brændsler, reduktion af udledningen af drivhusgasser og øget anvendelse<br />
af vedvarende energi.<br />
Der er sat en global udvikling i gang hen imod en udbredt anvendelse af brint, den<br />
såkaldte brintøkonomi. Denne udvikling accelereres, efterhånden som der bliver<br />
stigende og ustabile oliepriser, og nye teknologiske fremskridt opnås. Udbredelsen<br />
af brint som energibærer og brændsel er betinget af, at kommerciel brændselscelleteknologi<br />
er til rådighed. Det er et område, hvor Danmark allerede i dag har<br />
en international styrkeposition, som er opnået gennem en kontinuerlig forsknings-<br />
og udviklingsindsats siden starten af 1990erne.<br />
Ved at satse på udvikling og implementering af teknologier til produktion, lagring<br />
og systemintegration af brint bl.a. i samspil med brændselscelleteknologien skabes<br />
der på længere sigt mulighed for diversitet og fleksibilitet i energiforsyningen.<br />
På kort og mellemlangt sigt kan alternative brændstoffer så som naturgas og rapsolie<br />
medvirke til at nedsætte afhængigheden af olien, og på længere sigt vil brint<br />
kunne sikre transport uden udledning af drivhusgasser.<br />
I denne strategirapport beskrives eksisterende og fremtidige teknologier for brintproduktion,<br />
- distribution og -anvendelse. Endvidere beskrives den internationale<br />
udvikling på området. Der peges på de områder, hvor dansk forskning og udvikling<br />
kan medvirke til, at dansk industri kan gøre sig gældende i det fremtidige<br />
globale marked for brint- og brændselscelleteknologier. Det angives, hvilke værktøjer<br />
der er nødvendige for, at brint kan vinde indpas i det danske energisystem<br />
Endelig beskrives mulige organisatoriske rammer for indsatsen samt omkostninger<br />
ved en indsats på det beskrevne ambitionsniveau.<br />
Strategien er gennemført i tre faser. I første fase blev etableret et generelt overblik<br />
over centrale brintteknologier, internationale aktiviteter samt gennemført en interessentanalyse<br />
og en evaluering af det tidligere brintprogram. Herefter fulgte et<br />
intensivt arbejde, hvor et bredt udsnit af interessenter i 6 arbejdsgrupper konkretiserede<br />
danske kompetencer og muligheder (bilag 1 indeholder en oversigt over<br />
deltagerne i arbejdet). Gruppernes arbejde har omfattet produktion af brint, lagring<br />
og distribution, stationære og bærbare anvendelser, anvendelse til transport, internationalt<br />
samarbejde og økonomi og perspektiver. Rapporterne fra arbejdsgrupperne,<br />
som danner baggrund for strategien, har været behandlet under ét ved en<br />
workshop i november 2004. Rapporterne er sammen med rapporter fra første fase<br />
publiceret som selvstændige arbejdsgrupperapporter og kan findes på<br />
www.energiforskning.dk.<br />
4
Udarbejdelse af den foreliggende rapport er forestået af Strategigruppen med inddragelse<br />
af formændene i de nævnte arbejdsgrupper samt andre kyndige. Der er<br />
blevet afholdt en workshop i januar 2005 om visioner, indhold og implementering<br />
af strategien, og udkast til endelig strategi er blevet kommenteret af en række interessenter.<br />
På forskellige teknologiske områder er der udarbejdet strategier, som skal ses i<br />
sammenhæng med og som en del af denne strategi. Det gælder strategien for udvikling<br />
af brændselscelleteknologi samt strategi for forskning og udvikling vedr.<br />
fremstilling af flydende biobrændstoffer.<br />
Ved prioritering af den danske indsats er det lagt til grund, at indsatsen skal have<br />
et kommercielt potentiale, som rækker ud over det danske marked, og at indsatsen<br />
skal bygge på eksisterende danske kompetencer.<br />
Brintstrategiens overordnede og langsigtede sigtepunkt er, at Danmark internationalt<br />
bliver blandt de bedste til at udvikle og demonstrere effektive og konkurrencedygtige<br />
teknologier og systemer, hvormed brint – primært baseret på vedvarende<br />
energi - kan integreres som energibærer og brændsel i en ren, effektiv og pålidelig<br />
energiforsyning.<br />
På denne baggrund foreslås en række forsknings- og udviklingsområder indenfor<br />
brintteknologier prioriteret. Disse omfatter produktionsteknologier (små reformere,<br />
brændselscellebaseret elektrolyse mv.), lagringsteknologier (lagring i faste<br />
former, lette trykbeholdere mv.), anvendelser i kraftvarmeanlæg, transport (specialkøretøjer<br />
og infrastruktur) og bærbare apparater (små nødstrømsanlæg mv.). Der<br />
foreslås også forskning og udvikling indenfor system- og andre socio-økonomiske<br />
analyser samt analyser indenfor sikkerhed, standarder og miljø.<br />
Danmarks evne til at konkurrere i international sammenhæng på det brintteknologiske<br />
område afhænger dels af en indsats på specifikke områder, dels af dansk evne<br />
til at identificere nye globale behov og udvikle de nødvendige løsninger på<br />
komplekse udfordringer. Det skal udnyttes til dansk fordel, at vi er vant til at tænke<br />
i helhedsløsninger, der rummer sociale aspekter, teknologisk udvikling, design<br />
og nye markeder. Desuden skal der gennem internationalt samarbejde satses på at<br />
udvikle relevant viden, som kun vanskeligt kan etableres af danske aktører alene.<br />
Skal dansk industri gøre sig gældende i det fremtidige globale marked for brint-<br />
og brændselscelleteknologier, skal der satses på området nu. Indsatsen skal støtte<br />
en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling, hvor danske erhvervsvirksomheder<br />
befæster og udbygger deres kompetencer og konkurrencemæssige position<br />
på et internationalt marked for brintteknologier.<br />
På baggrund af den store og komplekse opgave, der skal løftes, fordres dels opbygning<br />
af stærke partnerskaber og samarbejdsplatforme mellem den private sektor,<br />
offentlige myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner, dels regi-<br />
5
onale udviklingsmiljøer, hvor kompetencer samordnes og sammenhængende teknologiske<br />
løsninger udvikles og demonstreres.<br />
På denne baggrund er strategiens overordnede anbefalinger:<br />
• at fremme udvikling af kernekompetencer, hvor der er særlige danske forudsætninger<br />
og styrkepositioner, og hvor der forventes erhvervsmæssige<br />
muligheder på et globalt marked;<br />
• at prioritere et internationalt samarbejde inden for områder, hvor Danmark<br />
har særlige kompetencer samt hjemtage og udvikle relevant viden, som<br />
kun vanskeligt kan etableres af danske aktører alene;<br />
• at tilrettelægge en langsigtet og fleksibel dansk forsknings-, udviklings- og<br />
demonstrationsindsats inden for brint- og brændselscelleteknologier, som<br />
løbende kan indpasses i den internationale udvikling;<br />
• at der etableres organisatoriske rammer, der sikrer en stærk kobling mellem<br />
de udførende teknologiforskere og -udviklere, bevillingsgivere, erhvervslivet,<br />
uddannelsessystemet og det øvrige samfund, og at der sættes<br />
handling bag strategien. Organiseringen bygger videre på de eksisterende<br />
organisatoriske rammer inden for brændselscelleområdet og består af en<br />
samlet gruppe af bevillingsgivere, et sekretariat, et internationalt forum, en<br />
brint- og brændselscelleplatform samt et antal demonstrations- og udviklingsmiljøer.<br />
For at opnå et så markant teknologisk løft på brint- og brændselscelleområdet,<br />
som strategien lægger op til, vurderes det, at det offentlige skal anvende 1,5 til 2,0<br />
milliarder kroner til FoU og demonstration over en 10-årig periode. Det vurderes<br />
ligeledes, at hovedindsatsen skal ligge inden for brændselsceller, hvor der umiddelbart<br />
er et stigende behov for anvendelse af midler til demonstration. Skønnet er<br />
alene en omkostningsvurdering i relation til de bud, som er tilvejebragt efter konsultationer<br />
med en række aktører. Det er vurderingen, at der ikke er behov for et<br />
nyt særskilt brint program, men at udmøntningen kan ske gennem eksisterende<br />
forsknings- og udviklingsprogrammer og fonde.<br />
6
1. Indledning<br />
Internationalt knyttes store forhåbninger til brint- og brændselscelleteknologi som<br />
en væsentlig bidragyder til en fremtidig bæredygtig energiøkonomi, der indebærer<br />
en gradvis reduceret afhængighed af fossile brændsler, øget anvendelse af<br />
vedvarende energi og reduktion af udledningen af drivhusgasser.<br />
Før dette kan realiseres, skal der udvikles teknologier, således at brint kan anvendes<br />
som energibærer på linie med elektricitet. Brint har yderligere den fordel, at<br />
den kan lagres i store mængder og kan finde anvendelse som brændstof til transport.<br />
Herved vil de to energibærere kunne supplere hinanden som grundlag for en<br />
miljøvenlig energiforsyning som fremtidig erstatning for fossile brændsler. Der er<br />
ganske vist uenighed blandt eksperter om, hvornår produktion af olie topper. Association<br />
for the Study of Peak Oil (ASPO) mener år 2010, og International Energy<br />
Agency (IEA) mener 2030. Men der er enighed om, at der allerede i dag bør<br />
investeres i forskning og udvikling i alternative energiformer, og lande som USA<br />
og Japan har da også over en årrække investeret massivt i forskning og udvikling i<br />
brint og brændselsceller.<br />
Brint som en betydelig energibærer ligger ikke lige for. Men udviklingen vil kunne<br />
gå i retning heraf, efterhånden som der bliver stigende og ustabile priser på<br />
olie, og nye teknologiske fremskridt opnås. Brændselsceller er en nøgleteknologi i<br />
udviklingen mod en brintøkonomi, hvor dansk udviklet teknologi allerede har en<br />
god position. Udfordringen er at sikre en samfundsøkonomisk udvikling, hvor<br />
danske erhvervsvirksomheder befæster og udbygger deres kompetencer og konkurrencemæssige<br />
position på et internationalt marked for brintteknologier.<br />
De fleste brintteknologier er stadig for dyre og ineffektive til at spille en væsentlig<br />
rolle i energisystemet. På internationalt plan er der enighed om, at udfordringerne<br />
fortsat er at:<br />
• udvikle mere effektive og billigere metoder til fremstilling af brint,<br />
• udvikle bedre lagringssystemer til brint i transportsektoren,<br />
• udvikle bedre og billigere brændselsceller,<br />
• udvikle internationale standarder og sikkerhedsregler for brintteknologierne,<br />
• opbygge en egentlig infrastruktur til distribution af brint til anvendelse i<br />
stationære anlæg og i transportsektoren.<br />
Hidtil har den danske forsknings- og udviklingsindsats inden for brintteknologier<br />
– udover brændselsceller - været begrænset. I 1997 blev der oprettet et egentligt<br />
brintforsknings- og udviklingsprogram med en bevilling på 20 millioner kr. til<br />
støtte af en række udviklingsorienterede projekter. Denne bevilling var anvendt<br />
med udgangen af 2000. Der var planer om en videreførelse af programmet i 2001-<br />
2004 ved en ekstra bevilling på cirka 40 millioner kr., dog uden at dette blev fulgt<br />
op ved en finanslovbevilling. I 2001 blev der gennem forskningsrådssystemet givet<br />
godt 23 millioner kr. til et større tværgående brintinitiativ mellem grundforskningsmiljøer<br />
og industrien i projektet ”På vej mod et hydrogensamfund”. Herud-<br />
7
over er der over årene givet en række mindre bevillinger til forskellige brintrelaterede<br />
projekter.<br />
En dansk strategi om forskning og udvikling på et så stort teknologisk område<br />
som brint- og brændselscelleteknologi vedrører en række delområder af forskning<br />
og udvikling samt mange forskningsinstitutioner og virksomheder. Den dækker<br />
endvidere alle udviklingstrin fra grundforskning via anvendt forskning til udvikling<br />
og demonstration.<br />
På forskellige delområder er der i 2003 og 2004 udarbejdet strategier, som skal<br />
ses i sammenhæng med og som en del af en strategi for det brintteknologiske område.<br />
Det gælder strategien for udvikling af brændselscelleteknologi 1 udarbejdet i<br />
2003 samt strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende<br />
biobrændstoffer 2 udarbejdet i 2005. Det finansielle behov inden for brændselsceller<br />
er inkluderet i brintstrategien. Dette er ikke tilfældet med biobrændstoffer.<br />
1<br />
Overordnet strategi for udvikling af brændselscelleteknologi i Danmark, <strong>Energistyrelsen</strong>, Elkraft<br />
System og Eltra, juli 2003<br />
2<br />
Strategi for forskning og udvikling vedrørende fremstilling af flydende biobrændstoffer, <strong>Energistyrelsen</strong>,<br />
juni 2005<br />
8
2. Mål og Midler<br />
Strategiens overordnede og langsigtede mål er,<br />
at Danmark udvikler og demonstrerer effektive og konkurrencedygtige teknologier<br />
og systemer, hvormed brint – primært baseret på vedvarende energi -<br />
kan integreres som energibærer i en ren, effektiv og pålidelig energiforsyning,<br />
og at Danmark bliver blandt de bedste internationalt til dette.<br />
Dansk brintteknologisk forskning, udvikling og demonstration skal desuden bidrage<br />
til opfyldelse af de energipolitiske mål og således være med til at:<br />
• sikre den fremtidige energiforsyning til konkurrencedygtige priser,<br />
• sikre et miljøvenligt energisystem, og at de danske forpligtelser om reduktion<br />
af udledningen af drivhusgasser kan gennemføres så omkostningseffektivt<br />
som muligt,<br />
• øge den økonomiske vækst,<br />
• øge de danske virksomheders konkurrenceevne på et internationalt marked<br />
for energi og produkter,<br />
• fastholde og udbygge danske forskningskompetencer og videnmiljøer inden<br />
for energiteknologi.<br />
For at nå de opstillede mål på det brintteknologiske område er det nødvendigt at:<br />
• fremme udvikling af kernekompetencer, hvor der er forskningsmæssige<br />
styrkepositioner, og hvor der forventes erhvervsmæssige muligheder,<br />
• tilrettelægge en langsigtet og fleksibel dansk forsknings-, udviklings- og<br />
demonstrationsindsats, som har tæt sammenhæng med de danske aktiviteter<br />
på brændselscelleområdet, og som løbende kan tilpasses den internationale<br />
udvikling,<br />
• fremme brintteknologisk samarbejde og synergi mellem offentlig forskning<br />
og erhvervsliv,<br />
• gennem internationalt samarbejde udvikle nye standarder for brintteknologier<br />
og deres indpasning i energisystemet på en økonomisk, energieffektiv<br />
og sikker måde,<br />
• positionere danske forsknings- og udviklingsmiljøer i det europæiske<br />
forskningsrum og internationalt i øvrigt,<br />
• etablere optimale rammer og vilkår for en brintteknologisk udvikling, der<br />
styrker danske virksomheders og forskningsinstitutioners kompetence og<br />
konkurrenceevne på et internationalt marked.<br />
9
3. <strong>Brintteknologier</strong> og danske kompetencer<br />
I dette afsnit beskrives kort de væsentligste teknologier, der dækker produktion,<br />
lagring og distribution, anvendelse af brint samt systemanalyser og andre<br />
analyser. Desuden beskrives danske kompetencer.<br />
Vind<br />
Sol<br />
Vandkraft<br />
Biomasse<br />
Naturgas<br />
- +<br />
Elektrolyse<br />
Kemisk anlæg<br />
Raffinaderi<br />
Rensning<br />
Konventionel el produktion<br />
(kul, gas, olie)<br />
Elektricitet<br />
Damp reformering<br />
H 2<br />
Fermentering af biomasse<br />
H 2 Fordråbning<br />
Rensning<br />
- +<br />
H 2 Komprimering Transport af<br />
komprimeret H 2<br />
Transport af<br />
flydende H 2<br />
Elektrolyse H Lager<br />
2 Komprimering<br />
Lager for<br />
flydende H 2<br />
Figur 1. Illustration af brint kæden. Kilde: EU's CUTE projekt<br />
Rørtransport af H 2<br />
H 2<br />
Fordamper<br />
Forbrug - transport<br />
H 2<br />
H 2 Fyldestation<br />
Brændselscelle<br />
baseret KV<br />
produktion<br />
Kaverne lagring<br />
Brintfremstilling<br />
Brint er et ikke-naturligt forekommende energimedie, som f.eks olie, naturgas<br />
og kul. Brint skal først produceres ud fra et andet brintholdigt medie, som eksempelvis<br />
naturgas (reforming), vand (elektrolyse) eller biomasse (forgasning,<br />
fermentering, fotokemiske processer).<br />
Til omsætningen kræves der energi, som kan komme fra det brintholdige råstof<br />
- eller i form af elektricitet i forbindelse med elektrolyseprocessen. Ved såvel<br />
elektrolyseprocessen som de øvrige processer tabes energi ved brintfremstillingen,<br />
og med dagens teknologi udgør tabet 20 – 30%. Til den altovervejende del<br />
(96%) af de ca. 500 millioner m 3 brint, der blev fremstillet i 2003, blev anvendt<br />
fossile brændsler som råmateriale. Heraf udgjorde naturgas ca. halvdelen, mens<br />
elektrolyse kun spillede en mindre rolle med en andel på 4% af den industrielle<br />
produktion af brint 3 .<br />
Naturgas er en dansk produceret energiform med potentielle muligheder i relation<br />
til en brintproduktion. Imidlertid er naturgassen samtidig en begrænset ressource<br />
3 International Council of Academies of Engineering and Technological Sciences (CAETS),<br />
Council meeting, Stavanger, May 2004<br />
10
med en del andre anvendelsesmuligheder, hvorfor vindkraftbaseret elektrolyse og<br />
forgasning/fermentering af biomasse også vil være relevant her i landet.<br />
Reformering<br />
Reformeringsprocessen består typisk af en<br />
katalytisk proces, hvor et fossilt brændsel<br />
(f.eks. naturgas) omdannes til brint og<br />
kuldioxid (CO2). Denne proces kan finde<br />
sted i større centrale anlæg med<br />
efterfølgende distribution af brint, men også<br />
i mindre decentrale anlæg med umiddelbar<br />
tilknyttet brintanvendelse.<br />
Forgasning/fermentering af biomasse<br />
Ved forgasning af biomasse dannes en<br />
methanholdig gas, der så igen ved reformering<br />
kan omdannes til brint. Den<br />
biologiske brintproduktion er bl.a. baseret<br />
på fotosyntese, som kendes fra naturen, og<br />
en fermenteringsproces, hvor<br />
mikroorganismer omsætter organisk<br />
materiale til brint. Den nyeste udvikling i<br />
forbindelse med fermentering af biomasse<br />
går imidlertid i retning af samproduktion af<br />
brint og andre brint-holdige brændsler 4 i det<br />
såkaldte ”bio-raffinaderi” koncept til produktion<br />
af f.eks. bioethanol.<br />
Elektrolyse<br />
Ved elektrolyseprocessen anvendes som udgangspunkt<br />
elektricitet, der spalter vand i<br />
grundbestanddelene brint og ilt.<br />
Haldor Topsøe A/S er verdensførende<br />
inden for brintproduktion via katalytisk<br />
reformering af naturgas i større centrale<br />
anlæg. Små decentrale reformeringsanlæg<br />
er i Danmark under udvikling<br />
bl.a. på DTU, og der vurderes her<br />
at være et potentiale i samarbejde med<br />
større danske industrivirksomheder.<br />
På fermenteringsområdet er den<br />
danske viden i verdensklasse (Danish<br />
Centre for Biofuels, DTU,<br />
Forskningscenter Risø, KVL, Elsam,<br />
m.fl.), og der er stor industriel<br />
interesse for udvikling og udnyttelse<br />
heraf. Med hensyn til mindre forgasningsanlæg<br />
er der en betydelig<br />
erhvervsmæssig kompetence.<br />
Der er ingen danske producenter af<br />
elektrolysører. Hvad angår de fremtidige,<br />
mere effektive elektrolyseteknologier,<br />
har danske forskningsmiljøer som<br />
Forskningscenter Risø, IRD Fuel Cells<br />
og DTU et godt udgangspunkt med<br />
basis i brændselscelleteknologi.<br />
4 Ved andre brintholdige brændsler forstås i denne sammenhæng primært flydende biobrændsler,<br />
til erstatning af benzin og diesel i transportsektoren. I øvrigt bemærkes, at alle ikke nukleare<br />
brændsler indeholder brint.<br />
11
Et skøn for, hvornår de enkelte produktionsteknologier i Europa ventes taget i<br />
brug, fremgår af nedenstående figur 5 .<br />
Fornybar<br />
Fornybar<br />
energi<br />
energi<br />
Fossile<br />
Co 2-fri brændsler 2-fri brændsler<br />
Fossile<br />
brændsler<br />
CO 2 -fri<br />
2010 – kort sigt 2015 – mellem sigt >2025 langt sigt Tidshorisont<br />
Figur 2. Forventet tidsplan for brintproduktionsteknologier<br />
Økonomi<br />
Europæiske produktionspriser (2004) for brint fra udvalgte processer er angivet<br />
i tabellen.<br />
Tabel 1. Produktionspriser på brint 6<br />
Brint<br />
omkostninger<br />
- eksl. distribution<br />
* 1 l benzin= 0,28 kg brint.<br />
Brintproduktion<br />
Naturgas<br />
(reformering<br />
store anlæg)<br />
7,5 kr./kg<br />
Elektrolyse fra VE elektricitet (vindkraft)<br />
El fra nettet<br />
(elektrolyse)<br />
28 kr./kg<br />
Vindkraft<br />
(elektrolyse)<br />
45-60kr./kg<br />
Biomasse<br />
(gasificering)<br />
22-30 kr./kg<br />
Lagring og distribution af brint<br />
Brint lagres og distribueres normalt som gas eller i flydende form. Distribution<br />
af brint kan foregå via central produktion og efterfølgende rørført distribution<br />
eller distribution i tryktanke. Kombinationer<br />
heraf vil også kunne forekomme. Hvad<br />
angår rørført distribution, kan det eksisterende<br />
naturgasnet i en overgangsperiode<br />
anvendes til distribution af naturgas/brint<br />
Biomasse gasificering (m/u CO 2 deponering)<br />
Fermentering<br />
Photokemi<br />
Ref. af fos. brændsler (NG, kul, olie) med CO 2 deping<br />
Elektrolyse via el fra fossile brænsler med CO2deponering<br />
Reformering af naturgas (centralt)<br />
Decentral naturgas reformering i mindre skala<br />
Brint fra kul<br />
Elektrolyse via el genereret fra fossile brændsler 1313<br />
Danmark har ikke afklaret, hvordan en<br />
fremtidig produktion og distribution af<br />
brint skal foregå: Central eller decentral<br />
produktion, rørført distribution<br />
eller distribution i tanke.<br />
5<br />
EU HyNet Roadmap, 2004<br />
6<br />
“Deployment Strategy”, Final draft report December 2004, The European Hydrogen and Fuel<br />
Cell Technology Platform.<br />
12
landinger (op til 10 - 15% brint), indtil et eventuelt brintnetværk er etableret.<br />
Her er det af stor betydning, at det volumenmæssige energiindhold for brint -<br />
ved samme tryk - er mindre end 1/3 af naturgassens energiindhold. Det betyder,<br />
at den energimæssige transportkapacitet reduceres. Det eksisterende naturgasnet<br />
kan ikke uden videre benyttes til transport af ren brint, og der skal selv<br />
ved få % brintiblanding foretages sikkerhedsmæssige justeringer af flere typer<br />
af de traditionelle gasforbrugende udstyr.<br />
Distribution i tanke er i dag en særdeles<br />
anvendt teknologi. Inden for transportområdet<br />
skal der lagres ved et tryk på 700 -<br />
800 bar for at opnå tilstrækkelig<br />
energitæthed.<br />
Gennem de senere år har der været udført et<br />
betydeligt forsknings- og udviklingsarbejde<br />
med henblik på lagring af brint i forbindelse<br />
med faste stoffer, f.eks. metalhydrider. På<br />
grund af det lave lagringstryk anses denne<br />
form for brintlagring som meget sikker. I<br />
hovedsagen har der her været arbejdet med<br />
to typer af brintlagring: Enten i form af<br />
metalhydrider, hvor brint bindes i en kemisk<br />
forbindelse, eller hvor brinten er bundet til<br />
overfladen af faste stoffer som f.eks. grafit<br />
eller andre kulstofstrukturer.<br />
Hos DTU, Teknologisk Institut,<br />
Forskningscenter Risø m.fl. findes<br />
der kompetencer inden for lette, styrkebærende<br />
kompositmaterialer<br />
(vindmøllevinger, konstruktionsdele),<br />
som udgør et godt afsæt til udvikling<br />
og produktion af lette trykbeholdere<br />
til brint.<br />
Forskningscenter Risø, DTU og<br />
Aarhus Universitet har i en længere<br />
periode deltaget i udviklingen<br />
af teknologier til lagring af<br />
brint i metalhydrider. Suppleret<br />
med det høje danske videnniveau<br />
inden for nanoteknologier er der<br />
basis for yderligere dansk udvikling<br />
på området.<br />
Brint kan også distribueres og lagres i flydende form. Lagringen sker ved atmosfæretryk<br />
og en temperatur på –253 o C. Det er allerede en industrielt udviklet<br />
teknologi, der anvendes til kommerciel distribution af brint i store mængder.<br />
Ved denne form for lagring bør iagttages et relativt hurtigt forbrug, da den lave<br />
temperatur giver et løbende tab ved afgasning, med deraf følgende energitab.<br />
Gældende omkostninger ved lagring af brint<br />
Energi- plus kapitalomkostninger ved lagring af brint i trykflasker er minimum 3<br />
kr./kg brint, mens de tilsvarende omkostninger ved lagring i flydende form er 7-35<br />
kr./kg brint afhængig af containerstørrelse 7 . Lagring i metal (eller andre) hydrider<br />
er med dagens teknologi betydeligt dyrere end andre lagringsteknologier og endnu<br />
langt fra en kommerciel anvendelse.<br />
Anvendelse af brint<br />
Brint er en brændbar gas ligesom naturgas og kan anvendes på samme måde,<br />
f.eks. ved almindelig forbrænding i en kedel eller til kraft/varme produktion i<br />
motorer og turbiner og til fremdrift af køretøjer i en almindelig gnisttændingsmotor.<br />
7 Rapport fra arbejdsgruppe 6 omkring ”Økonomi og perspektiver”, december 2004.<br />
13
Udfordringen er at finde de indsatsområder og anvendelsesmetoder, hvor udnyttelsen<br />
af brint udgør en positiv gevinst for såvel miljø som forsyningssikkerhed,<br />
og her udgør brændselscellen en af de mest lovende fremtidige teknologier<br />
pga. sin høje virkningsgrad ved konvertering af energi.<br />
Brændselscelleteknologi<br />
I en brændselscelle omsættes brint til el og varme, og ved denne omsætning er<br />
vanddamp det eneste spildprodukt, samtidig med at brændselsudnyttelsen specielt<br />
til elproduktion er relativ høj (tabel 3). En brændselscelle kan også ”køre<br />
baglæns” - eller reversibelt - dvs. omsætte el til ilt og brint. Over hele verden<br />
har der været en stigende interesse for brændselsceller i løbet af de sidste 20 år,<br />
og udvikling af brændselscellesystemer til både kraft-varmeanlæg og transportkøretøjer<br />
er i dag genstand for en stor satsning med henblik på kommerciel<br />
udnyttelse.<br />
Der findes flere forskellige typer af<br />
brændselsceller, men i den danske strategi<br />
for brændselsceller satses der på PEM<br />
(Proton Exchange Membrane) og SOFC<br />
(Solid Oxide Fuel Cell).<br />
De to typer brændselsceller vil formentlig<br />
kunne finde deres marked på lidt forskellige<br />
områder af kraftvarmemarkedet.<br />
Den danske forskning og udvikling<br />
på området udføres primært hos<br />
Forskningscenter Risø, Haldor<br />
Topsøe, IRD Fuel Cells, DTU og<br />
APC Denmark, ligesom Sydjysk<br />
Universitetscenter og Aalborg Universitet<br />
bidrager. Der er desuden<br />
flere danske virksomheder, der har<br />
vist betydelig interesse for brændselsceller<br />
og deres anvendelse i<br />
energi- og transportsystemer.<br />
Hvad angår transportsektoren (biler,<br />
busser), vurderes PEM cellen at blive den foretrukne brændselscelle. Udover<br />
dette forventes PEM brændselsceller fremover at vinde indpas i nichemarkeder.<br />
Det gælder f.eks. til fremdrift af gaffeltrucks, handicapkøretøjer, som back-up i<br />
UPS (Uninterruptable Power Supply), som nødstrømsanlæg samt i håndholdt<br />
elektronisk udstyr (batterierstatning i lap-tops og mobiltelefoner).<br />
Det tidsmæssige perspektiv vedrørende markedsudviklingen for brændselsceller<br />
i Europa frem til år 2020 angives i nedenstående tabel.<br />
14
Tabel 2. Visioner for markedsudvikling for brændselsceller i EU landene frem til år 2020 8<br />
Forventet<br />
markedsstatus<br />
år 2020<br />
H2/ brændselscelle<br />
enheder<br />
solgt årligt i<br />
2020<br />
Brændselscellesystem<br />
- mål for<br />
prisniveau<br />
Håndholdt<br />
elektronisk<br />
udstyr<br />
(batterierstatning)<br />
Bærbare<br />
generatorer<br />
(batterierstatning)Nichemarkeder<br />
Stationære<br />
brændselsceler<br />
Systemer med<br />
kraftvarme<br />
løsninger<br />
Transportområdet<br />
Biler, busser<br />
mv.<br />
Etableret Etableret I vækst Før<br />
kommerciel<br />
~ 250 millioner<br />
per år<br />
7,5 - 15 kr./<br />
W<br />
~ 100.000<br />
per år (~ 1<br />
GWe)<br />
100.000 -<br />
200.000 per år<br />
(2-4 GWe)<br />
4000 kr./kW 15.000 kr./kW<br />
(Mikro kraftvarme)<br />
*<br />
7.500 -11.250<br />
kr./kW (industrielkraftvarme)<br />
0,4 million<br />
– 1,8 millioner<br />
per år<br />
< 750<br />
kr./kW<br />
(ved<br />
150.000<br />
enheder/år)<br />
* Danske brændselscelle producenter har som målsætning for mikro kraftvarme en konkurren<br />
cedygtig systempris på max. 11.250 kr./kW i år 2020.<br />
Transportområdet er et helt specielt marked, hvor en succesfuld udvikling af<br />
især PEM-brændselsceller kan få helt afgørende betydning. Energieffektiviteten<br />
for brændselscelle baserede køretøjer er ca. dobbelt så høj som for benzindrevne<br />
køretøjer (jf. tabel 3). Det betyder, at det brændselscellebaserede køretøj<br />
kun skal oplagre den halve energimængde ved den samme køreradius. En<br />
70 liter brint-tank ved 700 bar kan rumme energi svarende til 40 liter benzin,<br />
hvilket giver en tilfredsstillende køreradius svarende til ca. 80 liter benzin i et<br />
benzindrevet køretøj. Miljømæssigt vil en brændselscelle drevet bil, der kører<br />
på brint genereret ud fra vedvarende energi, være helt forureningsfri. Internationalt<br />
lægges der vægt på at gennemføre demonstrationsprojekter, der har fokus<br />
på opbygning af infrastruktur og demonstration og test af forskellige typer<br />
brintkøretøjer.<br />
8<br />
“Deployment Strategy”, Final draft report December 2004, The European Hydrogen and Fuel<br />
Cell Technology Platform.<br />
15
Tabel 3. Virkningsgrad for motortyper i transportsektoren 9<br />
Benzinmotor <br />
Dieselmotor<br />
Brint, forbrændingsmotor<br />
Brint, brændselscelle<br />
Nuværende 17 % 22 % 18 % 38 %<br />
Potentiel<br />
2015<br />
Hybrid *<br />
potentiel<br />
2015<br />
20 % 25 % 23 % 42 %<br />
25 % 33 % 28 % 48 %<br />
* Hybrid = energisparende kombination med f.eks. batteri, svinghjul, trykluft<br />
Systemanalyser og andet<br />
Indenfor energiområdet er der en lang tradition for samfundsmæssige analyser,<br />
der dækker energisystemanalyser og forskellige socio-økonomiske analyser. Især<br />
indenfor nye energiteknologier som brint og brændselsceller er der behov for viden<br />
om økonomiske, politiske, sociale, sikkerhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser<br />
af forskellige udviklingsveje.<br />
Det er f.eks. forskellige former for<br />
energisystemanalyser (statisk eller dynamisk<br />
modellering, input data genereret gennem<br />
fremskrivninger, fremsyn eller kombinationer),<br />
livscyklusanalyser (samlede<br />
omkostninger og miljøbelastninger fra produktion<br />
af brint til anvendelse) og policy- og<br />
evalueringsanalyser af forskellige<br />
Flere forskellige aktører har kompetencer<br />
indenfor systemanalyser<br />
og andre socio-økonomiske analyser,<br />
f.eks. RUC, Forskningscenter<br />
Risø, Energinet.dk, Danmarks<br />
Transportforskning, AKF og flere<br />
konsulentfirmaer.<br />
virkemidler ved udvikling og markedsintroduktion af nye energiteknologier, herunder<br />
betydning af standardisering, patentering og IPR. Analyser af mulige uønskede<br />
klimamæssige effekter i højere luftlag af anvendelsen af brint vil også kunne<br />
komme på tale.<br />
Der er betydelige sikkerhedsmæssige problemstillinger, der skal belyses, før<br />
brintkøretøjer kan anvendes. Der kan være behov for at foretage destruktive afprøvninger<br />
(kollisioner) for at opnå erfaringer med brint under højt tryk.<br />
9 “<br />
Strategic Research Agenda”. Report, 2004 The European Hydrogen and Fuel Cell Technology<br />
Platform.<br />
16
4. Internationalt perspektiv<br />
Udvikling af nye brint- og brændselscelleteknologier er ressourcekrævende og<br />
foregår på et globalt marked præget af stor konkurrence. For danske forsknings-<br />
og udviklingsinstitutioner og virksomheder bliver det stadig vigtigere at indgå i<br />
netværk med førende offentlige og private videnmiljøer i udlandet.<br />
I en international sammenhæng bør der især samarbejdes inden for områder, hvor<br />
Danmark har særlige kompetencer. Samtidig må der satses på at hjemtage og udvikle<br />
relevant viden, som kun vanskeligt kan etableres af danske aktører alene.<br />
Det vil samlet set være til fordel for dansk erhvervsliv og beskæftigelse.<br />
Internationale hovedaktører<br />
Især USA, Japan og Canada har igennem de sidste år investeret mange midler i<br />
FoU inden for brint og brændselscelle teknologier.<br />
I 2003 lancerede USA's regering det såkaldte FreedomCar initiativ for at finde en<br />
brintteknologisk løsning på forsyningssikkerheden og nedbringelse af drivhusgasser.<br />
Den føderale regering vil investere 7 milliarder kr. over en 5-årig periode i<br />
forskning, udvikling og demonstration af brint. Størstedelen af midlerne vil blive<br />
brugt til forskning og udvikling og ca. 13% til demonstrationer 10 . Internationalt<br />
har USA i 2003 taget initiativ til dannelsen af Carbon Sequestration Leadership<br />
Forum (CSLF) og kort herefter til International Partnership for Hydrogen Economy<br />
(IPHE).<br />
De offentlige årlige investeringer i Japan er på ca. 1,6 milliarder kr. i FoU i<br />
brændselsceller og brint. I 2003 udgjorde demonstration 23% af de offentlige midler.<br />
FoU inden for brændselsceller blev indledt i starten af 1980erne og er siden<br />
blevet suppleret med det såkaldte WENET program (International Clean Energy<br />
Network Using Hydrogen Conversion) og demonstrationer inden for brintbiler,<br />
tankstationer og stationære brændselsceller.<br />
Canada har igennem mange år investeret i udvikling af især brændselscelle teknologier.<br />
Indtil for nylig var indsatsen primært fokuseret på FoU, men senest er der<br />
lavet et nationalt program, der foruden FoU også omfatter udvikling af en brint<br />
infrastruktur og markedsintroduktion af brændselscelle- og brintteknologier. I<br />
2003 blev Canada’s Hydrogen and Fuel Cell Committee oprettet. Det er et partnerskab<br />
mellem offentlige institutioner, industri og forskningsinstitutioner og har<br />
til opgave at facilitere og koordinere indsatsen. De samlede offentlige midler er<br />
ca. 330 millioner kr. årligt.<br />
Siden 1995 har Tyskland primært fokuseret på FoU inden for brændselsceller til<br />
stationær brug og transport. Flere delstater, bl.a. Bayern og Nordrhein Westphalen,<br />
har oprettet egne FoU programmer for brint og brændselsceller. Clean Energy<br />
Partnership er et partnerskab mellem de større bilfabrikanter og offentlige institu-<br />
10 Robert F. Service. Toward a Hydrogen Economy. I Science Vol. 305 13 August 2004.<br />
17
tioner om at udvikle og demonstrere brint i transportsektoren. 70% af de europæiske<br />
brændselscelle demonstrationer er lokaliseret i Tyskland.<br />
EU's indsats inden for brint- og brændselscelleteknologierne har især været knyttet<br />
til forskningsprogrammerne. Midlerne er steget over årene og forventes i 6.<br />
rammeprogram (2003-2006) at være på ca. 2 milliarder kr. Senest har Kommissionen<br />
sat yderligere skub på brintøkonomien gennem to Quick-Start programmer<br />
under Growth Initiativet – Hypogen og HyCom. Her forventes en samlet offentlig-privat<br />
investering på 21 milliarder kr. over en 10-årig periode til storskala produktion<br />
af brint og til opbygning af et mindre antal brintsamfund rundt om i Europa.<br />
Et fællestræk ved mange af de internationale aktiviteter er et ønske om at skabe<br />
synergi mellem forskellige programmer og aktiviteter, der spænder fra grundforskning,<br />
over anvendt forskning og til demonstrationer. Det sker gennem strategiprocesser<br />
med bred deltagelse af offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner<br />
og industrien og gennem offentligt-private partnerskaber i ressourcekrævende<br />
F&U projekter og demonstrationer. Endelig er der også et ønske om internationalt<br />
samarbejde og koordinering inden for særligt ressourcekrævende områder samt<br />
standardisering og sikkerhed.<br />
Internationale samarbejdsprojekter med dansk deltagelse<br />
Hvad angår hidtidige internationale samarbejdsprojekter, er danske forsknings- og<br />
udviklingsinstitutioner og virksomheder godt repræsenterede i EU's rammeprogrammer<br />
for forskning og udvikling inden for brint- og brændselscelleteknologier.<br />
Under 5. rammeprogram var danske aktører med i 9 ud af 43 brændselscelleprojekter.<br />
Under 6. rammeprogram er danske aktører repræsenteret i 5 ud af 12<br />
brændselscelleprojekter samt 6 ud af 18 brintprojekter.<br />
Desuden giver Nordisk Energiforskning støtte til fælles nordiske FoU projekter<br />
inden for bio-hydrogen, elektrolyse, metalhydrider og brintlagring samt et brændselscellenetværk<br />
og et fremsynsprojekt. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner<br />
er repræsenteret i alle disse projekter.<br />
Danske virksomheder er ligeledes aktivt engageret i strategiske samarbejder og<br />
netværk på nordisk og europæisk plan. Som eksempler kan nævnes, at Haldor<br />
Topsøe har indledt et strategisk samarbejde med finske Wärtsilä om udvikling og<br />
anvendelse af højtemperaturbrændselsceller, IRD Fuel Cells er partner i European<br />
Fuel Cell Group, og Danfoss har investeret mere end 30 millioner kr. i Conduit<br />
Ventures Limited ("CVL"), der er den første europæiske venture investor inden<br />
for brændselsceller og relaterede brintteknologier.<br />
Internationale samarbejdsfora med dansk deltagelse<br />
Danmark deltager aktivt i en række centrale internationale samarbejdsfora inden<br />
for brint og brændselsceller.<br />
Den Europæiske Platform for Brint og Brændselsceller spiller en central rolle i<br />
tilrettelæggelse og implementering af den fremtidige europæiske forsknings- og<br />
18
udviklingsindsats (www.hfpeurope.org). Danske aktører er repræsenteret i ledelsen<br />
af platformen (Advisory Council), i platformens embedsmandsgruppe (Mirror<br />
Group) og i flere arbejdsgrupper (Strategic Research Agenda, Deployment Strategy,<br />
Financial and Business Development samt Regulations, Codes and Standards).<br />
Nordisk Energiforskning spiller ligeledes en rolle som bindeled mellem nordiske<br />
forsknings- og udviklingsmiljøer og ditto europæiske (www.nefp.info). Nordisk<br />
Energiforskning er aktivt involveret i Mirror Gruppen under den europæiske teknologiplatform<br />
og deltager sammen med <strong>Energistyrelsen</strong> i koordinering af tiltagene<br />
på europæisk plan i det såkaldte HY-CO-projekt, der skal fremme en overordnet<br />
koordinering af indsatsen (www.hy-co-era.net).<br />
International Energy Agency (IEA) og centrale Implementing Agreements (IA) er<br />
traditionelt det forum, hvor Danmark følger og er involveret i internationalt FoU<br />
samarbejde (www.iea.org). Danske aktører er repræsenteret i IA Advanced Fuel<br />
Cells, IA Advanced Fuels, IA Hydrogen, IA Bioenergy, IA Greenhouse Gas<br />
R&D, IA Clean Coal Centre og Hydrogen Coordination Group.<br />
Inden for international standardisering er der nedsat en række europæiske og internationale<br />
komiteer og arbejdsgrupper. De vigtigste omfatter ISO TC 197 Hydrogen<br />
Technologies, IEC TC 105 Fuel Cell Technologies, CEN/CENELEC Joint<br />
Working Party on Fuel Cell Gas Heating Appliances, CEN/TC 19 EWG on Fuels<br />
for Fuels Cells. Dansk Standard har for nyligt oprettet et nyt standardiseringsudvalg<br />
i samarbejde med <strong>Energistyrelsen</strong> for at sikre, at danske virksomheder får<br />
optimalt kendskab til og indflydelse på indholdet i standarderne inden for brint-<br />
og brændselscelleteknologierne.<br />
Danmark er indirekte gennem EU Kommissionen medlem af International Partnership<br />
for Hydrogen Economy (IPHE), som blev etableret i november 2003 på<br />
initiativ af USA (www.iphe.net). Formålet med IPHE er at organisere, evaluere og<br />
implementere multilateralt FoU og implementeringsprogrammer, der skal fremme<br />
overgangen til en brintøkonomi. Følgende lande er medlem af IPHE: Australien,<br />
Brasilien, Canada, Kina, EU Kommissionen, Frankrig, Tyskland, Island, Indien,<br />
Italien, Japan, Korea, Norge, Rusland, UK og USA.<br />
På det energiteknologiske område, herunder ikke mindst brint og brændselsceller,<br />
satser den danske regering på yderligere at styrke det transatlantiske samarbejde,<br />
såvel via EU som bilateralt. I forbindelse med præsident Bushs besøg i Europa i<br />
februar 2005 har den danske regering fremlagt en række samarbejdsinitiativer 11 .<br />
11 “In order for the EU and the US to deepen cooperation in the area of new energy technologies<br />
including Hydrogen and Fuel Cell technology the EU and the US should: Remove barriers for cooperation<br />
between universities and industry on both sides of the Atlantic; Consider this field as a<br />
possible spearhead area for cooperation on standards, IPR and patents; Exchange lessons learned /<br />
best practices on public support for strategic research on new technologies; Exchange lessons<br />
learned / best practices on public-private co-operation in the field; Chart opportunities for EU-US<br />
co-operation in developing new energy technologies.”<br />
19
Målsætning for internationalt FoU samarbejde<br />
En dansk strategi for forskning, udvikling og demonstration af brintteknologier<br />
skal styrke dansk forskning, udvikling og demonstration inden for brintteknologier<br />
i det internationale videnfelt. Det kan ske gennem en række tiltag, herunder at:<br />
• styrke den internationale dimension og samarbejde i forskning, udvikling<br />
og demonstration inden for relevante brintteknologier, f.eks. gennem et<br />
tættere nordisk samarbejde inden for demonstration, et stærkt EU engagement<br />
og et styrket bilateralt og multilateralt samarbejde med Nordamerika;<br />
• følge udviklingen i relevante internationale samarbejdsorganer nøje, herunder<br />
IPHE;<br />
• øge mobiliteten af de bedste forskerstuderende og forskere ved at tiltrække<br />
de bedste studerende og forskere fra EU og andre lande og fremme forskerophold<br />
for danske studerende og forskere ved de bedste internationale<br />
forskningsinstitutioner;<br />
• tiltrække udenlandske partnere og investorer til danske forsknings-, udviklings-<br />
og demonstrationsprojekter;<br />
• give finansiel støtte til danske forskningsmiljøers udviklingsindsats i internationale<br />
forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter.<br />
20
5. Dansk satsning på brintteknologisk udvikling<br />
I prioriteringen af de danske indsatsområder er følgende overordnede kriterier lagt<br />
til grund:<br />
• Der skal være kommercielt potentiale for resultaterne af forskning, udvikling<br />
og demonstration inden for området.<br />
• Danske kommercielle produkter, forskningsresultater og know-how skal<br />
have bred international interesse (det danske marked i sig selv vil kun i<br />
særlige tilfælde være interessant).<br />
• Områder, hvor Danmark har spidskompetencer og komparative fordele.<br />
• Områder, hvor der er behov for opbygning og vedligeholdelse af danske<br />
kompetencer for at kunne udnytte udenlandske resultater fra forskning,<br />
udvikling og demonstration og indgå i internationale partnerskaber.<br />
Den efterfølgende tabel angiver de danske indsatsområder inden for forskning,<br />
udvikling og demonstration på såvel det brint - som brændselscelleteknologiske<br />
område. Det er indikeret, om indsatsen har karakter af forskning og udvikling eller<br />
demonstration.<br />
Tabel 4. Prioriterede danske indsatsområder<br />
Produktion<br />
Områder, hvor støtte<br />
anbefales<br />
Små reformere (konventionel<br />
brændsel til brint)<br />
Elektrolyse via reversible<br />
brændselsceller<br />
Samproduktion af brintholdige<br />
flydende<br />
brændsler og brint fra<br />
biomasse 2<br />
Lagring Metalhydrider og aminer,<br />
nanoporøse materialer<br />
og lette trykbeholdere<br />
Anvendelse<br />
- stationær,<br />
bærbar samt<br />
transport<br />
Systemanalyser<br />
og andet<br />
Udvikling af brændselscelleteknologier<br />
og systemintegrerendeaktiviteter<br />
1<br />
Socio-økonomiske analyser<br />
samt system- og<br />
infrastrukturanalyser<br />
Sikkerhed, standarder og<br />
miljøanalyser<br />
Forskning og udvikling Demonstration<br />
Udvikling og integrering<br />
i anlæg<br />
Bedre procesforståelse,<br />
udvikling af prototyper<br />
Optimeret produktion af<br />
ren brint samt brintrige<br />
flydende brændsler<br />
Laboratorieskala optimering,<br />
nanoteknologi - nye<br />
materialer<br />
Celle-, stak- og systemudvikling,systemintegration,<br />
forbedret effektivitet,<br />
levetid, lavere omkostninger<br />
Effektivitet, pålidelighed<br />
og pris<br />
Design og materialevalg<br />
Effektivitet, pålidelighed<br />
og pris<br />
Design og funktionalitet,<br />
lav pris<br />
Design, drift, pålidelighed,<br />
levetid og pris.<br />
Infrastruktur (distribution,<br />
fyldeanlæg mv.)<br />
Socio-økonomiske og andre analyser (livscyklus,<br />
offentlig accept, virkemidler, evaluering mv.)<br />
Integration af nye komponenter<br />
Analyser og evaluering af sikkerhed og standarder<br />
(både for systemer og komponenter)<br />
2 Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer, juni 2005<br />
1 Overordnet strategi for udvikling af brændselscelleteknologi i Danmark, juli 2003<br />
21
En dansk satsning på brintteknologi kan ikke ses løsrevet fra udvikling af brændselsceller,<br />
mens det modsatte kan være tilfældet. Størstedelen af indsatsen vil være<br />
inden for brændselsceller. Ligeledes vil demonstration have betydelig vægt i<br />
indsatsen. Viser der sig nye lovende muligheder, vil prioriteringen undtagelsesvis<br />
kunne fraviges.<br />
Den teknologiske udvikling inden for brint vil som for brændselsceller være karakteriseret<br />
ved, at udviklingen er langsigtet. Mange brintteknologier er i dag på et<br />
stadium, hvor grundlæggende forskning er nødvendig for at skabe egentlige gennembrud.<br />
Ligeledes vil der på de fleste teknologiområder skulle satses på udvikling<br />
og demonstration - som så igen vil kunne afføde behov for ny forskning.<br />
Danmarks evne til at konkurrere i international sammenhæng på det brintteknologiske<br />
område afhænger dels af en indsats på specifikke områder, dels af dansk evne<br />
til at identificere nye globale behov og udvikle de nødvendige løsninger på<br />
komplekse udfordringer. Det er en dansk styrke at tænke i helhedsløsninger, der<br />
baseres på teknologisk udvikling og rummer sociale aspekter, og som inddrager<br />
nye markeder.<br />
Kommercielle fornyelser og udvikling vil fortrinsvis være drevet frem af kontakten<br />
mellem leverandører, brugere og kunder, og det kan blive drivkraften i opbygningen<br />
af nye stærke industrier. En succesfuld dansk indsats fordrer derfor stærke<br />
partnerskaber og samarbejdsplatforme mellem den private sektor og offentlige<br />
myndigheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Samtidig vil en åben<br />
konkurrence om de offentlige midler sikre størst mulig kvalitet for pengene.<br />
22
6. Implementering<br />
For at bringe teknologien ud på markedet fordres en effektiv teknologiudvikling,<br />
der kræver optimale rammebetingelser, en effektiv organisering af FoU indsatsen<br />
og de nødvendige investeringer. Et af midlerne til dette er denne strategi.<br />
Optimale rammebetingelser<br />
De centrale drivkræfter bag udviklingen mod en udbredt anvendelse af brint og<br />
brændselsceller er miljøfordele, en robust forsyningssikkerhed og erhvervsmæssig<br />
udvikling. Udviklingen mod et sådant miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt<br />
energisystem er ikke en proces, der sker automatisk. Men i lighed med andre landes<br />
investeringer i brintteknologier vil den danske være en investering i fremtiden.<br />
Der er behov for, at langsigtede ønsker og fordele indarbejdes for at sikre, at ikke<br />
kun teknologiløsninger, der er profitable på kort sigt, vil blive fremmet. De mere<br />
avancerede og radikale teknologiløsninger, som sandsynligvis først bliver profitable<br />
på længere sigt, fordrer en særlig offentlig indsats.<br />
En udbredt anvendelse af brint og brændselsceller er således i høj grad afhængig<br />
af, at der etableres de rette rammebetingelser for energiteknologisk udvikling for<br />
brint- og brændselscelleteknologi.<br />
Miljø og forsyningssikkerhed<br />
En af de væsentligste drivkræfter for en brintteknologisk udvikling er brintens<br />
miljømæssige fordele i kombination med en høj energiforsyningssikkerhed. I den<br />
danske strategi forudsættes brint på længere sigt at blive fremstillet af vedvarende<br />
energikilder uden et resulterende udslip af drivhusgasser. I en overgangsperiode<br />
kan fossile brændsler, specielt naturgas – om muligt med CO2 deponering eller<br />
anvendelse af CO2 til drivhuse eller lignende - komme på tale som brændsel i<br />
brændselsceller, ligesom biobrændstoffer med miljømæssig fordel kan indgå i<br />
transportsektoren.<br />
For de konkurrerende fossile brændsler bliver kravene til reduktion af emissioner<br />
stadigt skærpet. Det nødvendiggør løbende investeringer til forbedring af eksisterende<br />
teknologi. På et tidspunkt vil udgifterne for anvendelse af fossil energi derfor<br />
overstige omkostningerne ved anvendelse af den forureningsfrie brint produceret<br />
fra vedvarende energikilder. Det er bl.a. de fremtidige emissionskrav og<br />
kvotepriser, der afgør, hvornår det vil blive lønsomt at anvende brint - og biobrændstoffer.<br />
Udviklingen vil blive skubbet i samme retning af det forhold, at den stigende implementering<br />
af vedvarende energikilder vil forringe udnyttelsen af anlæg, der<br />
kun er baseret på fossile kilder.<br />
Transportsektoren er i dag stort set helt afhængig af én energikilde, nemlig olie.<br />
På kort og mellemlangt sigt kan biobrændstoffer og naturgas medvirke til at nedsætte<br />
afhængigheden af olien og bidrage til forbedring af miljøet. På længere sigt<br />
vil brint yderligere kunne sikre forureningsfri transport. I takt med øget egenproduktion<br />
af brint og udvikling af brintdrevne køretøjer vil samfundets udgifter til<br />
23
sikring af et tilstrækkeligt olieberedskab til transportområdet kunne sænkes. En<br />
højere grad af egenforsyning vil nedsætte sårbarheden overfor fluktuationer på<br />
oliemarkedet.<br />
På elproduktionsområdet udgør den stigende mængde af uregulerbar vindkraft en<br />
udfordring for energiforsyningen. Anvendelse af ”overskydende eller billig”<br />
vindkraft-el til produktion af brint ved elektrolyse og lagring af brinten med henblik<br />
på anvendelse i ”dyre” perioder kan være et vigtigt middel til at sikre stabile<br />
markedsforhold og øge fleksibiliteten for elproduktionen.<br />
Erhvervsmæssige perspektiver - nye rammer for demonstration<br />
Anvendelse af økonomiske virkemidler på energimarkedet kan bidrage som stimulans<br />
for forskning og udvikling. Danmarks indsats for energibesparelser og<br />
vindkraft er gode eksempler herpå. Disse virkemidler er i sig selv ikke FoUvirkemidler,<br />
men vil naturligvis påvirke interessen for FoU i en ønskværdig retning.<br />
I Danmark er differentierede miljø- og energiafgifter afgørende virkemidler<br />
ved introduktion og anvendelse af nye energiteknologier - hvilket også på sigt kan<br />
forventes ved introduktion af brint.<br />
På vindmølle- og biomasseområdet blev der tidligt introduceret støtte til en landsdækkende<br />
udbygning, der bl.a. har ført til stor forbrugerbetalt PSO-støtte. En ny<br />
vej foreslås fulgt inden for brint- og brændselscelleområdet. Frem for en tilsvarende<br />
tidlig landsdækkende udbygning bør der etableres effektive, organisatoriske<br />
rammer for opbygning af stærke partnerskaber mellem den private sektor, myndigheder<br />
og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Disse kan kombineres med et<br />
lille antal regionale demonstrations- og udviklingsmiljøer, der fungerer som værksteder<br />
for udvikling, hvor kompetencer samordnes og sammenhængende teknologiske<br />
løsninger demonstreres. Udover at understøtte disse partnerskaber og demonstrations-<br />
og udviklingsmiljøer skal rammerne også være med til at tiltrække<br />
mest mulig kapital fra industrielle investorer, venturekapital mv.<br />
Behovet for pilot- og demonstrationsprojekter skal ikke kun ses i relation til afprøvning<br />
af et enkelt anlæg eller en enkelt teknologi, men også i relation til afprøvning<br />
af samspillet mellem forskellige teknologier og test af forskellige økonomiske<br />
mekanismer.<br />
24
Organisering<br />
Organiseringen af indsatsen skal bygge på et udstrakt samspil mellem de udførende<br />
teknologiforskere og udviklere, bevillingsgivere, erhvervslivet, uddannelsessystemet<br />
og det øvrige samfund og således bygge videre på det samarbejde, der allerede<br />
er etableret ved udformningen af strategien, jf. bilag 1. Dermed fremmes en<br />
højt kvalificeret, tværdisciplinær og tværinstitutionel forsknings- og udviklingsindsats.<br />
Implementeringen af en national strategi for forskning, udvikling og demonstration<br />
i brint- og brændselscelleteknologier foreslås organiseret som vist på den efterfølgende<br />
figur.<br />
Indkomme ansøgninger<br />
Behandling og koordinering<br />
Internationalt samspil<br />
og servicering<br />
Brint- og brændselscelleplatform<br />
Aktivitet<br />
Forskning<br />
Udvikling<br />
Demonstration<br />
International forankring<br />
EU, Nordisk og<br />
Nordamerikansk<br />
Følgegruppe<br />
I<br />
Platform/netværk<br />
Brint og<br />
brændselsceller<br />
Følgegruppe<br />
II<br />
Demonstrations- og<br />
udviklingsmiljøer,<br />
Transport<br />
Figur 3. Organisations- og aktivitetsdiagram<br />
Tilskudsgivere<br />
Strategier<br />
Dialogforum<br />
Følgegruppe<br />
III<br />
Demonstrations- og<br />
udviklingsmiljøer,<br />
Stationer og bærbar<br />
Sekretariat<br />
Informationer og koordinering<br />
Følgegruppe<br />
IV<br />
En sådan organisering vil matche den organiseringsform, som forventes at blive et<br />
centralt instrument i udviklingen af det europæiske forskningsrum 12 . Samtidig er<br />
denne organiseringsform en videre udbygning af den måde, hvorpå forsknings- og<br />
udviklingsstrategien for brændselsceller implementeres, og den vil kunne spille<br />
sammen med Det Strategiske Forskningsråds forslag om Innovationsaccelererende<br />
Forskningsplatforme og Strategiske Forskningscentre 13 .<br />
12 http://www.cordis.lu/technology-platforms/<br />
13 Det Strategiske Forskningsråd. Forskning der nytter. Forskningsstyrelsen, September 2004.<br />
PEM<br />
Brændselsceller<br />
Følgegruppe<br />
V<br />
SOFC<br />
Brændselsceller<br />
Brint Brændselsceller<br />
25
Organiseringen bygger på de erfaringer og resultater, som er opnået gennem selve<br />
strategiprocessen, der netop har bragt forskellige interessenter fra forskning, virksomheder<br />
og myndigheder sammen i en dialog om fremtidige indsatsfelter. Dermed<br />
sikres, at der kommer handling bag ordene i implementeringsfasen.<br />
Organiseringen består af følgende komponenter, hvor teknologiplatformen er det<br />
centrale forum for dialog og innovation:<br />
• En samlet gruppe af bevillingsgivere, der skal koordinere behandling af<br />
opslag og indkomne ansøgninger inden for brint og brændselsceller.<br />
• Et sekretariat, der dels skal servicere bevillingsgiverne, platformen og følgegrupperne,<br />
dels udføre en aktiv og professionel information og kommunikation<br />
om brintrelaterede emner til såvel fagfolk som til den brede offentlighed.<br />
Indtil videre skønnes et årsværk per år tilstrækkeligt.<br />
• Et internationalt samspil med European Technology Platform for Hydrogen<br />
and Fuel Cells, Nordisk Energiforskning, Nordamerika, IPHE, IEA<br />
mv.<br />
• En brint- og brændselscelleplatform og dialogforum bestående af de fem<br />
følgegrupper med deltagelse af repræsentanter fra forskning, industri og<br />
bevillingsgivere. I den enkelte følgegruppe deltager væsentlige aktører<br />
(industri, forskningsinstitutioner og myndigheder), der har ansvar for den<br />
tilknyttede aktivitet under udførelse. Disse grupper har som opgave at<br />
etablere et overblik over og en målstyring af hvert programområde samt<br />
drøfte og vurdere sammenhængen mellem FoU-indsatsen og de opstillede<br />
tekniske mål for udviklingen (dialogforum).<br />
• Et antal demonstrations- og udviklingsmiljøer for demonstration og udvikling<br />
af produktion, lagring og anvendelse af brint og brændselsceller inden<br />
for transport henholdsvis stationær og bærbare anvendelser. Udviklingsmiljøerne<br />
inkluderer de to etablerede miljøer inden for SOFC og PEM<br />
brændselsceller. Disse miljøer kan indeholde flere større FoU projekter –<br />
mindst 10-30 millioner kr. og let op til mere end 100 millioner kr. per projekt.<br />
En sådan organisering giver mulighed for en hensigtsmæssig varetagelse af følgende<br />
opgaver:<br />
• monitere indsatsen og om nødvendigt justere strategien;<br />
• vurdere behov for den økonomiske indsats samt koordinering af finansiering;<br />
• etablere og vedligeholde et overblik over danske FoU aktiviteter på området,<br />
herunder dansk deltagelse i internationale projekter;<br />
• vurdere behov for uddannelse af såvel forskere (ph.d. og erhvervs ph.d.)<br />
som kandidater;<br />
• vurdere de danske resultater i forhold til den internationale indsats på området;<br />
26
• koordinere indsatsen med andre relevante teknologiområder og fremme<br />
kontakten til relevante danske miljøer og internationale platforme;<br />
• informere om den brintteknologiske udvikling og de fremtidige potentialer<br />
til såvel fagfolk som til den brede offentlighed, herunder udsendelse af nyhedsbreve<br />
og indlæg i fagblade, gennemførelse af seminarer og workshops<br />
og organisering af tekniske studieture;<br />
• danne effektiv ramme for en evaluering af indsatsen (efter højst 5 år).<br />
Omkostninger<br />
I vurderingen af fremtidige omkostninger er det hensigtsmæssigt at se brint og<br />
brændselsceller i sammenhæng, idet den brintteknologiske udvikling i vidt omfang<br />
skal trækkes i gang af udviklingen på brændselscelleområdet.<br />
For at opnå et markant teknologisk løft, som beskrevet i denne strategi, skønnes<br />
det, at det offentlige - udover basisbevillinger til universiteter mv. - over en 10årig<br />
periode skal anvende i størrelsesordenen 1,5 – 2,0 milliarder kr. til FoU og<br />
demonstration på brint- og brændselscelleområdet.<br />
Skønnet over potentielle omkostninger er frembragt af en række aktører inden for<br />
brint og brændselscelleteknologisk udvikling. Der indgår en vurdering af den hidtidige<br />
indsats og de kommende års forventninger på brændselscelleområdet samt<br />
på hvad der skal til for at igangsætte en lignende langsigtet udvikling på det brintteknologiske<br />
område 14 .<br />
Et scenario med en fordeling af omkostningerne inden for indsatsområder er illustreret<br />
i figuren nedenfor. Scenariet peger på en hovedindsats inden for brændselsceller,<br />
og figuren angiver umiddelbart stigende midler til demonstration. Indsatsen<br />
inden for brintteknologier opbygges over tid. Cirka halvdelen af den totale<br />
indsats forventes inden for demonstration.<br />
For at en ny teknologi kan opnå støtte til demonstration, skal der være et væsentligt<br />
forsknings- og/eller udviklingsindhold. Demonstration indbefatter derfor ikke<br />
markedsmodning, som typisk omfatter udbredelse af flere ensartede anlæg, selvom<br />
der i en sådan fase kan være behov for tilskud.<br />
14 Over de seneste ca. 15 år er der gennemført en omfattende forskning på brændselscelleområdet.<br />
Den årlige samlede danske satsning skønnes i år 2004 at ligge i en størrelsesorden på 130 millioner<br />
kr., hvoraf ca. 60 millioner er offentlige danske midler. Aktører fra udviklingsmiljøet vurderer, at<br />
der er behov for at øge indsatsen væsentligt de næste par år. Behovet må efterfølgende forventes at<br />
stige i takt med den afgørende demonstration, før markedet kan tage over.<br />
27
Millioner kroner<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Figur 4. Scenario for samlet dansk finansiel indsats for FoU og demonstration inden for<br />
brint og brændselsceller fordelt over en 10-års periode<br />
Generelle forudsætninger er, at<br />
- 10 år -<br />
Brændselsceller FoU Brændselsceller demo<br />
Brint FoU Brint demo<br />
Analyser mv Industriel energifinansering (tendens)<br />
Private<br />
midler<br />
Offentlige<br />
midler<br />
• det vurderes, at der ikke er behov for et særskilt program, men at midlerne<br />
kan udmøntes gennem eksisterende og planlagte ordninger;<br />
• den offentlige støtte kan i princippet udmøntes gennem EFP, PSO, Det<br />
Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation, Det Frie<br />
Forskningsråd samt den nye Højteknologifond og Danmarks Grundforskningsfond.<br />
Der er ikke her gjort forsøg på at angive, hvor meget de forskellige<br />
potentielle kilder hver især måtte kunne bidrage med;<br />
• forholdet mellem offentlige og private midler forventes over tid at bevæge<br />
sig mod et stadig større industrielt bidrag;<br />
• det videre arbejde organiseres, så det giver mulighed for deltagelse i internationale<br />
samarbejdsprojekter;<br />
• det beskrevne aktivitetsniveau er inklusiv midler til den forudsatte øgede<br />
forskeruddannelse på området;<br />
• det beskrevne aktivitetsniveau er eksklusiv støtte til aktiviteter inden for<br />
flydende biobrændsler. Potentiel støtte fra EU er heller ikke indregnet.<br />
28
Dansk udbytte<br />
Udbredelsen af brint som energibærer og brændsel er betinget af, at kommerciel<br />
brændselscelleteknologi er til rådighed. Markedet for brændselsceller til transport<br />
samt stationær anvendelse forventes først at have et betydende omfang hen imod<br />
år 2020, jf. tabel 2. For brændselsceller vil brændslet i en overgangsperiode være<br />
naturgas. På nicheområder (elektronisk udstyr, nødstrøm, handicap køretøjer mv.)<br />
vil der være et marked under udvikling allerede inden for de næste 10 år.<br />
På den baggrund er det forventningen, at brint først på længere sigt vil kunne finde<br />
udbredt anvendelse i forsyningsstrukturen. Dette er i overensstemmelse med<br />
strategien for den fremtidige forsyningsstruktur i 2025, hvor brændselsceller forventes<br />
at spille en rolle inden for de næste 20 år, mens brint først vil indgå efterfølgende.<br />
Med den anførte danske satsning på brændselscelleudvikling forventes Danmark<br />
at kunne blive blandt de mest betydende producenter af brændselsceller i verden.<br />
En produktion af brændselsceller i Danmark vil kunne forventes, da fremstillingsprocessen<br />
vil være højautomatiseret. Udvikling og anvendelse af systemintegrerende<br />
løsninger med baggrund i anvendelse af brændselsceller forventes ligeledes<br />
at give mulighed for dansk vækst og eksport af energiteknologier. Såfremt anvendelse<br />
af brændselsceller internationalt slår igennem, forventes dette marked at blive<br />
virkeligt stort.<br />
Ved også at satse på teknologisk udvikling af produktionsprocesser for brint, lagring<br />
og systemintegration, som anført i tabel 4, skabes diversitet og fleksibilitet i<br />
energiforsyningen. Danmark bliver derved omstillingsparat til en situation, hvor<br />
brint kan medvirke til at integrere vedvarende energi i forsyningsstrukturen, samt<br />
til en situation hvor brint/ brintrige flydende brændsler erstatter fossile brændsler<br />
inden for transportsektoren.<br />
En dansk højkvalificeret, tværdiciplinær og tværinstitutionel organisering med<br />
afsæt i danske kompetencer inden for brint og brændselsceller, herunder dansk<br />
evne til at identificere globale behov og udvikle løsninger til opfyldelse heraf, vil<br />
være en investering i fremtiden med udvikling af dansk erhvervsliv til følge.<br />
29
Bilag 1<br />
Arbejdsgruppe 1: Brintproduktion<br />
Helge Holm-Larsen, Business Development Manager, Haldor Topsøe A/S- formand<br />
Birgitte Kiær Ahring, Professor, Biocentrum, Danmarks Tekniske Universitet<br />
Claus Bøjle Møller, Konsulent, Cand.Polyt, Vindmølleindustrien<br />
Jens Christiansen, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut<br />
Mogens Bjerg Mogensen, Forskningsprofessor, Forskningscenter Risø<br />
Ulrik Birk Henriksen, Lektor, Institut for Mekanik, Danmarks Tekniske Universitet<br />
Fritz Luxhøi, Konsulent, Eltra, kontaktperson Brintstrategigruppen<br />
Arbejdsgruppe 2: Lagring og distribution af brint<br />
Allan Schrøder Pedersen, Programleder, Forskningscenter Risø - formand<br />
Arne Fabricius, Teknisk Direktør, Air Liquide Danmark A/S<br />
Flemming Besenbacher, Professor, Aarhus Universitet<br />
Ib Chorkendorff, Professor, Danmarks Tekniske Universitet<br />
Niels Henriksen, Senioranalytiker, Elsam A/S<br />
Torben Larsen, Afdelingsleder, Gastra A/S<br />
T. Lindgren, Senioringeniør, Gastra A/S<br />
Aksel Hauge Pedersen, Senior Asset Manager, kontaktperson Brintstrategigruppen<br />
Arbejdsgruppe 3: Stationære og bærbare anvendelser<br />
Frank Elefsen, Manager, Teknologisk Institut – formand<br />
Flemming Nissen, Udviklingschef, Elsam Kraft A/S<br />
Jesper Themsen, R&D Manager, Dantherm A/S<br />
Klaus Moth, Director of Emerging Technology Development, APC Denmark ApS<br />
Niels Jørgen Hyldgaard, Kontorchef, Ringkøbing Amtskommune<br />
Per Balslev, Manager Business Development, Danfoss A/S<br />
Sonny Sørensen, Kundechef, ELFOR<br />
Steen Kristensen, Bizz Project Manager, Haldor Topsøe A/S<br />
Søren Knudsen Kær, Centerleder, Aalborg Universitet<br />
Peter Uffe Meier, Specialkonsulent, Videnskabsministeriet, kontaktperson Brintstrategigruppen<br />
Arbejdsgruppe 4: Anvendelse af brint til transport<br />
Benny Christensen, Civilingeniør, Ringkøbing Amtskommune<br />
Christel Mortensen, Civilingeniør, Færdselsstyrelsen<br />
Erik Iversen, Specialkonsulent, Miljøstyrelsen<br />
Henrik Duer, konsulent, COWI A/S<br />
Jens Oluf Jensen, Lektor, Danmarks Tekniske Universitet<br />
Kaj Jørgensen, Seniorforsker, Forskningscenter Risø<br />
Ken Friis Hansen, Centerleder, Teknologisk Institut<br />
Linda Christensen, Seniorforsker, Danmarks TransportForskning<br />
Niels Buus Christensen, Udviklingschef, COWI A/S<br />
Ole Bilde, Konsulent, Elkraft System, kontaktperson Brintstrategigruppen<br />
30
Arbejdsgruppe 5: Internationalt samarbejde<br />
Flemming Øster, Chefkonsulent, Forskningscenter Risø - formand<br />
Lars Sjunnesson, Forskningsdirektør, Sydkraft<br />
Per Øyvind Hjerpaasen, Direktør, Nordisk Energiforskning<br />
Thorsteinn I Sigfusson, Professor, University of Iceland<br />
Birte Holst Jørgensen, Seniorforsker, Forskningscenter Risø, kontaktperson<br />
Brintstrategigruppen<br />
Arbejdsgruppe 6: Økonomi og perspektiver<br />
Bent Sørensen, Professor, Roskilde Universitetscenter – formand<br />
Aksel L. Beck, Økonom, <strong>Energistyrelsen</strong><br />
Helge Ørsted Pedersen, Planlægningschef, Elkraft System<br />
Kim Behnke, Planlægningskonsulent, Eltra<br />
Michael Sloth, Ingeniør, H2 Logic Aps<br />
Poul Erik Morthorst, Forskningsspecialist, Forskningscenter Risø<br />
Aksel Hauge Pedersen, Senior Asset Manager, kontaktperson Brintstrategigruppen<br />
31
Strategigruppen består af følgende personer:<br />
Aksel Mortensgaard, programleder, <strong>Energistyrelsen</strong> - formand<br />
Peter Uffe Meier, specialkonsulent, Videnskabsministeriet<br />
Ole Bilde, konsulent, Elkraft System<br />
Fritz Luxhøj, konsulent, Eltra<br />
Aksel Hauge Pedersen, Senior Asset Manager, DONG VE<br />
Birte Holst Jørgensen, seniorforsker, Forskningscenter Risø (konsulent)<br />
Udgivet af: <strong>Energistyrelsen</strong>, juni 2005<br />
Oplag: 600 eksemplarer<br />
Tryk: Kailow Graphic A/S<br />
Omslag: ProfiSilk Mat (250 gr.)<br />
Indhold: ProfiSilk Mat (150 gr)<br />
ISBN: 87-7844-522-1<br />
ISBN www: 87-7844-524-8<br />
Rapporten kan læses på <strong>Energistyrelsen</strong>s hjemmeside: www.ens.dk<br />
Rapporten kan bestilles via <strong>Energistyrelsen</strong>s Netboghandel: http://ens.netboghandel.dk/ eller<br />
danmark.dk’s boghandel tlf. 18 81.<br />
32
<strong>Energistyrelsen</strong> · Amaliegade 44 · 1256 København K · Tlf.: 33 92 67 00 · Fax: 33 11 47 43<br />
e-post: ens@ens.dk · www.ens.dk · CVR-NR: 59 77 87 14