PDF-format - Miljøstyrelsen

94
5.3.10 Bioforgasning af blandet køkkenaffald, urin og fæces og evt. septisk slam
fra gråvand
Human urin og fæces tilføres ikke biogasanlæg i dag, men ville principielt
kunne omsættes. Grå bundfældningstankslam kan omsættes procesmæssigt;
men kan indeholde forurening af miljøfremmede stoffer som gør, at
bundfældningstank slam fortrinsvis bør tilføres biogasreaktorer i forbindelse
med spildevandsrenseanlæg.
Håndtering af urin og fæces og bundfældningstank slam sker efter aflæsning
fra slamsuger i lukkede beholdere og rør. Slamsuger spules med
hygiejniserende væske før den forlader aflæssepladsen.
Hvis det findes hensigtsmæssigt på biogasanlægget kan urin og fæces og evt.
køkkenaffaldet hygiejniseres ved opvarmning til 70 o C i min. 1 time, inden
materialet blandes med de øvrige materialer.
Håndtering af køkkenaffald kan ske ved transport i poser. På biogasanlæggene
sker håndteringen med automatisk poseopsprætning og frasortering af reject
sker i hal med lukket port og god ventilation. Personale skal ved lejlighedsvis
servicering benytte åndedrætsværn. Reject tilføres container, der køres til
affaldsforbrænding. Efter tilsætning til forbeholder, sker håndtering i lukkede
beholdere og rør.
Metoden er velegnet ved tilførsel af 1000 - 20.000 tons husholdningsaffald pr.
år indsamlet i mindre byer. Et biogasfællesanlæg optager typisk et areal på
5.000-10.000 m², og der vil normalt inden for denne plads være plads til
etablering af anlæg til at modtage kildesorteret organisk affald mv. Hvis ikke
kan sorteringsanlæg placeres særskilt. Anlæg bør placeres udenfor byområder.
Etablering af et nyt biogasfællesanlæg tager normalt 3-4 år inkl. planlægning,
mens etablering af modtagefacilitet for køkken og andet affald vil kunne
etableres indenfor ca. 1 år.
Kildesorteret køkkenaffald tilføres nogle biogasfællesanlæg og bidrager positivt
til gasudbyttet. Der er dog driftsproblemer relateret til frasortering af reject
som normalt sker over en tromlesigte, en rullesigte eller en dewaster (presse),
der tilbageholder plasticposer og en del af tørstoffet typisk 15-45 %.
De bedste erfaringer haves med indsamling i papirposer og en findeling af
materialet, hvor papirposerne går med i anlægget. Dette giver kun 3 % reject.
Der er forsøg i gang i Danmark for en bedre og mere sikker forsortering af
køkkenaffaldet (SOLUM Gruppens projekt ved Audebo losseplads)
Tilførsel af køkkenaffald på biogasanlæg indebærer en driftsøkonomisk risiko,
som afhænger meget af hvor godt borgerne er oplyst og tilvænnet en
omhyggelig kildesortering. Er der meget plast i materialet kan det være
vanskeligt at afsætte slutproduktet på landbrugsjord.
Hvis der tilføres køkkenaffald til et biogasanlæg skal slutproduktet ifølge EU
forordning 1774 /2002 betragtes som kategori 3, der skal neddeles og
forhygiejniseres ved 70 o C i min. 1 time.
I Danmark findes mange velfungerende biogasfællesanlæg som modtager
kvæg- og svinegylle sammen med op til 25 % (målt på tørstof) andet affald
typisk fra fødevareindustri og slam fra renseanlæg.