PDF-format - Miljøstyrelsen

Endelig er der risiko for, at komposten ikke er færdigbehandlet dvs. at der
fortsat er uomsat/ ikke nedbrudt materiale i komposten. Dette samt en
manglende sikring af en høj procestemperatur giver risiko for at smitstoffer fra
fækalierne kan overføres til mennesker, når spredning af komposten udføres.
Efterkompostering er nødvendig i særskilt kammer eller beholder, hvilket kan
give gener i forbindelse med omlastningen.
Der skal bruges strøm til drift af kompostbeholderen og den tilhørende
ventilationsenhed. Til gengæld reduceres energiforbruget til transport af
køkkenaffaldet, idet dette forbliver på ejendommen i stedet for den normale
transport til forbrændingsanlæg. Samlet set vurderes energiforbruget
reduceret i forhold til tidligere.
Fejlmuligheder ved løsningen omfatter: Forkert sortering af køkkenaffaldet
hvilket kan medføre at den producerede kompost ikke kan anvendes,
manglende rengøring og vedligeholdelse af kompostbeholderen hvilket kan
medføre f.eks. indtrængen af rotter i systemet samt manglede
komposteringsproces i beholderen hvilket vil betyde at det ophobede affald
skal transporteres til forbrænding eller anden behandling.
Det er en klar forudsætning at brugeren opfatter komposteringen som en
væsentlig del af husets drift, hvilket medfører, at der udføres en løbende
opfølgning på komposteringsprocessen.
Lovgivning, der har relation til komposteringen er:
• Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser,
med senere ændringer.
• Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003, om anvendelse af affald til
jordbrugsforbedring (Slambekendtgørelsen)
Derudover har følgende også relation til kompostering:
• Bygningsreglementet.
• DS 432, Norm for afløbsinstallationer (2000)
5.3.8 Central kompostering af køkkenaffald
Der findes velafprøvede og udviklede tekniske metoder til kompostering af
organisk køkkenaffald. Kapaciteten af et centralt komposteringsanlæg kan
variere meget. Der er eksempler på anlægsstørrelser fra 1.200 til 200.000 tons/
år. Komposteringsanlægget omfatter følgende elementer: et modtageområde
hvor affaldet vejes/ registreres, en aflæsningsplads, en forbehandlingsplads, et
procesanlæg, en eftermodningsplads samt en kombineret sigte-/ lagerplads.
Afhængigt af det konkrete koncept kan arealet til aflæsning, forbehandling,
proces og lager være placeret under tag. Denne løsning vælges ofte for at sikre
mod nedsivning af procesvand til undergrunden samt til bedre styring af
lugtemission og vandingsbehov.
Håndtering af køkkenaffald kan ske hygiejnisk ved transport i poser. På
komposteringsanlæggene foregår håndteringen ved automatisk
poseopsprætning og frasortering af reject sker i hal med lukket port og god
ventilation. Personale skal ved servicering benytte åndedrætsværn.
Komposteringen kan ske i lukkede systemer. Ventilationsluft lugter og er
forurenet med mikroorganismer og bør behandles før afkast.
91