PDF-format - Miljøstyrelsen

Anlægsmæssigt vil renseanlæg til behandling af hhv. gråvand, gråvand og
fæces eller gråvand, fæces og urin ikke adskille sig meget fra hinanden. Den
mindre kvælstofmængde i hhv. gråvand og en blanding af gråvand og fæces vil
dog give et mindre behov for ilttilførsel i anlæg, der skal behandle disse
spildevandsstrømme, hvilket har betydning for dimensionering og drift af
beluftningsudstyret.
Der er ingen erfaringer med fuld rensning af gråt spildevand alene, dvs.
biologisk/kemisk rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor, men principielt
vil de samme rensemetoder, der anvendes på kommunale renseanlæg kunne
bruges. Dog kan det høje BI 5 /N forhold i det grå spildevand (20-40 mod 3-6 i
husspildevand) betyde, at de biologiske processer vil blive begrænset af
mangel på kvælstof. Det kan således være nødvendigt med tilsætning af
eksternt kvælstof.
For anlæg, der behandler spildevand indeholdende fæces og urin er der risiko
for smittespredning pga. spildevandets indehold af patogener.
Risikoen er størst i de indledende mekaniske rensetrin, såsom risteanlæg og
sand-/fedtfang samt i forbindelse med slamhåndtering. Der er dog
efterhånden udviklet gode lukkede systemer for håndtering af bl.a. ristestof og
slam, som gør at direkte kontakt undgås. Desuden er der på de fleste
kommunale renseanlæg etableret velfungerende udsugningsanlæg.
Der er ingen specielle sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende i
forhold til rensning af gråt spildevand i et MBNDK renseanlæg.
Det største energiforbrug i et MBNDK renseanlæg er i forbindelse med den
biologiske omsætning af organisk stof og kvælstof, som kræver ilttilførsel via
beluftning. Desuden er der et energiforbrug til slamhåndtering, pumpning og
omrøring af diverse tankanlæg.
I et anlæg, der behandler gråvand, fæces og urin er det samlede energiforbrug
på ca. 40-60 kWh pr. person ækvivalent pr. år, hvor en person bidrager med
ca. 60 g BI 5 /dag (ca. 22 kg BI 5 /år). Da indholdet af ammonium vil være lavere
i spildevand, der ikke indeholder urin vil iltbehovet og dermed den
nødvendige luftindblæsning være lavere i anlæg, der behandler spildevand
uden urin. Det samlede energiforbrug i anlæg der behandler enten gråvand
eller fæces og gråvand skønnes derfor til ca. 35-50 kWh per person ækvivalent
per år, hvor en person bidrager med ca. 60 g BI 5 /dag (ca. 22 kg BI 5 /år).
Drift af et MBNDK renseanlæg vil uafhængig af spildevandstype kræve en
specialviden vedrørende såvel procesteknik som almindelig viden om
mekaniske og elektriske anlægsdele. Anlægget vil typisk være automatiseret
med et relativt stort instrumenteringsbehov.
Driften af anlægget skal således udføres af fagfolk, således at væsentlige
arbejdsmiljømæssige problemer undgås. Driftsledere på renseanlæg skal i
henhold til Bekendtgørelse nr. 533 af 20/6 1992 have driftsledereksamen.
Et MBNDK renseanlæg er et relativt kompliceret anlæg at drive med de deraf
følgende risici for fejldrift. Der er dog i de fleste kommuner god driftserfaring,
hvorfor risici for fejl er relativt lille. Anlægget vil typisk være forsynet med
automatisk fejlmelding af de mest kritiske driftsfunktioner, således at en hurtig
indsat er mulig.
87