PDF-format - Miljøstyrelsen

- Spildevandets mængde og karakter
- Hensyn til beskyttelsesområder for vandindvinding
- Nedsivningsanlæggets afstand til vandindvindingsanlæg
- Afstand til søer, vandløb og havet
- Udformningen af nedsivningsanlægget
- Afstand til højeste grundvandsspejl
- Vejledende afstandskrav til andre nedsivningsanlæg, bygninger, skel
mv.
Der er generelt gode erfaringer med etablering og drift af nedsivningsanlæg
for behandling af alle typer spildevand, men der haves ingen undersøgelse, der
dokumenterer renseeffekten af anlæg, der alene behandler gråt spildevand
eller gråvand og fæces.
5.3.3 Rodzoneanlæg
Rent teknisk er det muligt at etablere et rodzoneanlæg til behandling af
gråvand. Vejledningen fra Miljøstyrelsen vedrørende etablering og drift af
rodzoneanlæg (Miljøstyrelsen, 1999a) kan dog ikke anvendes, anlægget skal i
de enkelte tilfælde specifikt dimensioneres. Ligeledes er det teknisk muligt at
etablere et rodzoneanlæg til behandling af gråvand og fæces. Dog gælder det,
at rodzoneanlæg bygget efter vejledning fra Miljøstyrelsen kun opfylder
renseklasse O, hvis der er til ledning fra toilet.
Hvis toiletfraktionen opsamles og kun det grå spildevand tilføres
rodzoneanlægget opnås en samlet reduktion af fosfor på 90 %. For organisk
stof fjernes 42 % med toiletspildevandet og antages en 90 % reduktion af det
grå spildevand bør renseklasse SOP kunne overholdes
Retningslinierne for etablering af et rodzoneanlæg angiver, at et anlæg, der
skal behandle spildevand fra fem personer kræver et areal på 25 m², og
anlægget skal være mindst 10 meter langt. Rodzonearealet vil kunne reduceres
med 30 %, når der kun til ledes gråt spildevand.
Der er nogle praktiske krav i forbindelse med etableringen. De vigtigste af
disse er, at anlægget ikke bør placeres i skygge, at der kræves en højdeforskel
mellem indløb og udløb på ca. 0,7 meter hvis anlægget etableres uden pumpe,
og at der skal være en recipient, der kan modtage det rensede spildevand fra
anlægget.
(Miljøstyrelsen, 1999a)
I tilfælde af at der etableres et anlæg, der kun skal modtage gråt spildevand
kan der opstår behov for at gøde.
Der er fundet en svensk reference til et rodzoneanlæg, der behandler både
gråvand og fæces. Et sådan anlæg er etableret i en boligblok med 18
lejligheder i Norrköping. Driftserfaringerne herfra er ret dårlige. En del af den
dårlige drift kan formodentlig tilskrives, at anlægget er underdimensioneret.
(Dyck-Madsen et al., 1999)
Der arbejdes i Danmark i øjeblikket med at forbedre rodzoneanlæg/grønne
anlæg for rensning af almindeligt husspildevand.
Der er ingen specielle sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende i
forhold til rensning af gråt spildevand i et rodzoneanlæg.
85