PDF-format - Miljøstyrelsen

Vådkompostering. Fra gårdanlæggene i Meldal og Aremark i Norge behandles
køkkenaffald sammen med septisk slam og sort spildevand fra samletanke.
Anlæggene betjener 10-20 husstande og på det ene tilsættes yderligere
husdyrgødning. Der har ikke været reelle problemer med selve
komposteringsprocessen eller lugt fra produktet, men der har været mange
praktiske problemer, der har betydet hyppige driftsstop. Væsentligste
problemer har været: Fremmedlegemer i affaldet, kraftig korrosion og
nedslidning af transport- og indføringssystem og problemer med
luftningsudstyret. Ved det større anlæg i Bomarsund i Sverige, hvor anlægget
er dimensioneret for 60 husstande, har forsøgsperioden med en belastning på
30 husstande kun givet anledning til få problemer, bl.a. skumdannelse i
reaktoren og tilstopning i rørsystemerne fra de meget lavtskyllende toiletter
(LIFE projektet for Bomarsund og Prästö i Sunds Kommune, Sverige).
Generelt synes processen at kunne forløbe tilfredsstillende, hvis problemerne
med dårligt sorteret og uensartet råmateriale løses. Man skal dog være
opmærksom på at processen kræver en omhyggelig pasning og en del energi
til luftning. Endvidere må det sorte spildevand opblandes med andre
materialer for at få processen til at forløbe tilfredsstillende.
Bioforgasning. Bioforgasning har været brugt meget længe til udvikling af gas
fra organisk affald. I Kina har det således været almindeligt på landet at alle
huse/gårde havde deres eget biogasanlæg til behandling af køkkenaffald, fæces,
gylle osv. for fremstilling af gas til madlavning og opvarmning. I Danmark er
der gode erfaringer med biogasanlæg til behandling af gylle og organisk affald.
Energiudnyttelsen er stor og næringsstofferne bevares. Størst problem er
uønskede materialer i det dårligt sorterede organiske affald, idet disse
materialer giver mekaniske driftsproblemer og begrænsede
afsætningsmuligheder for restproduktet. Oftest vil produktet blive
hygiejniseret ved bioforgasningen og kan derfor normalt udbringes direkte på
landbrugsjord. Eventuelt kan produktet opvarmes direkte eller
efterkomposteres for at opnå hygiejnisering. Ved tilførsel af meget urin er der
mulighed for at ammonium vil hæmme processen. Generelt er der ingen
problemer med selve forgasningsprocessen eller udnyttelsen af gassen til el
eller varme, men der er endnu en del problemer med uønskede materialer i
råmaterialet og driftsøkonomien. Der har siden 1. februar 2003 været et
forsøg i gang i Danmark med delvis mekanisk sortering af råmaterialet inden
dette anvendes til biogas eller kompost samt eftersortering af det færdige
produkt (SOLUM Gruppens forsøgsanlæg på Audebo losseplads).
Afsætningsmuligheder. Der har i landbruget ikke været den store interesse for
at aftage næringsstoffer gennem restprodukterne/ressourcerne. Dette kan
måske skyldes frygt for senere indgreb fra myndighederne overfor arealer der
har været anvendt til deponering, for store gener forbundet med at opbevare
og udbringe materialet, for uensartet og udeklareret materiale,
driftsøkonomiske hensyn eller måske krav fra fødevareproducenter der
benytter afgrøderne til videre forarbejdning. Uanset grunden, er det et
problem der skal tages meget seriøst, inden der iværksættes projekter der
baserer økonomien på at slutprodukterne kan sælges eller i det mindste
afhentes gratis.
69