PDF-format - Miljøstyrelsen

68
Teknologien er endnu ikke fuldt udviklet, hvilket betyder væsentlig mere
rengøring, vedligeholdelse og tolerance end ved almindelige toiletter. De
almindeligst forekommende problemer er tilstopning, vanskelig rengøring,
vandlåsen blæses/suges tom, utætheder ved samlinger, utætheder fra svage
rør/konstruktioner i toiletterne. Mange af problemerne forventes dog at kunne
løses forholdsvis enkelt. Dels kan producenterne gå mere seriøst ind i
udvikling af toiletter/ventiler/rør, og dels kan der i forbindelse med
projekteringen af anlæggene fokuseres mere på teknik og praktisk/hygiejnisk
udformning end ideologi, økologi og billige løsninger. Uanset hvor meget
systemet udvikles, vil det nok være vanskeligt at opnå samme serviceniveau for
brugeren som ved brug af traditionelle toiletter. Alene det at have to
rørsystemer frem for et, kræver mere plads og flere installationer at
vedligeholde.
Opsamlingsbeholdere og lagertanke for urin. Der er mange gode tanke på
markedet, og hvis disse projekteres og placeres under hensyntagen til
holdbarhed, adgangsforhold for tømning, let og ubesværet betjening, tæthed,
alarmer m.v. er det eneste tilbageværende problem eventuelle udfældninger i
rør, ventiler m.v.. Lugtgener og ammoniakfordampning fra tankene kan
begrænses/forhindres ved dykket indløb eller olie på overfladen.
Kan det betale sig at opsamle urin? I en undersøgelse for Svanholm Gods
(Kolby, L et al., 2003) konkluderes at det for en eksisterende bebyggelse med
et velfungerende renseanlæg ikke vil kunne betale sig økonomisk at opsamle
og nyttiggøre urin til gødningsformål, selvom renseanlægget også vil kunne
fungere tilfredsstillende uden tilledning af urin. For nybyggeri stiller sagen sig
formentlig anderledes, da alle installationer og opsamlingssystem kan
disponeres bedre og opføres sammen med boligen. Der er ingen tvivl om at
recirkuleringen af næringsstoffer er stor og forholdsvis ukompliceret ved
opsamling af koncentreret urin (evt. sammen med fæces), men det er tvivlsom
om der kan opnås en økonomisk fordel.
Komposttoiletter. Der haves mange erfaringer med komposttoiletter for
enkelthusstande. Der har generelt været problemer med at igangsætte og styre
processerne i de forskellige typer komposttoiletter. Der er for flere typer også
praktiske/hygiejniske problemer ved håndteringen af det helt eller delvis
færdigkomposterede produkt. Lokal kompostering af fækalier og eventuel
samkompostering med køkkenaffald kræver stor omhyggelighed og indsats af
brugerne af toilettet/systemet. Efter mange års brug er beboerne i Bielefeld
således begyndt at beklage sig over det store tidsforbrug til
komposthåndteringen samt de besværlige arbejdsprocesser. I den hollandske
bebyggelse Het Groene Dak blev komposttoiletterne opgivet i 2000 efter 6 års
forsøg på at få dem til at fungere tilfredsstillende for beboerne.
De fleste steder er der et stort energiforbrug til at undgå lugt, fluer og andre
gener fra toilettet. Ved komposteringen mistes 40-80% af kvælstofindholdet i
materialet.
Fælles kompostering af fæces. I Tyskland haves erfaringer fra økohuset i
Rostock, hvor der i et ældre hus med restaurant, forretninger og kontorer er
indrettet toilettet til tør opsamling af fæces til et fælles kompostanlæg i
kælderen. Forsøget har forløbet rimeligt, men der er også her praktiske
problemer med drift og tømning af kompostbeholderen. Det konkluderes
endvidere at det er meget vigtigt at have veluddannet personale til at passe
anlægget og at der skal være en navngiven hovedansvarlig og substitut for den
daglige drift og kontrol af processen.