PDF-format - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Energiforbrug, recirkuleringspotentiale og økonomi pr. person/år: Enhed Energiforbrug kWh Økonomi kr. Årlig omk. Nutidsværdi kr. i alt Recirkuleringspotentiale kg N kg P kg K Konventionelt renseanlæg Milekompostering af køkkenaffald Urin opsamling I alt -1,52 4,9 -22,6 -19,22 1.380 219 1.266 2.865 18.666 2.506 14.992 36.164 0,50 0,27 1,81 2,58 0,21 0,09 0,27 0,57 0,07 0,14 0,45 35
36 Fordele: • Robust håndtering af fæces og gråvand • Meget næringsstof recirkuleres • Stort energioverskud (på grund af sparet kunstgødning) • Vandbesparelse ved brug af separerende toilet 0,66 Ulemper: • Store krav til brugeren (egen håndtering af køkkenaffald, urinseparering) • Tilstopning af urindelen af toilettet • Ingen energiudnyttelse af organisk stof • Risiko for lugtgener fra urintank Arealkrav og borgerindsats: Der skal være plads til en udendørs opsamlingsenhed i form af f.eks. en 120 liters beholder ved den enkelte husstand til køkkenaffaldet. Samletanken til urin kan placeres i bygningen eller nedgraves på grunden. Tanken skal have et volumen på 1-2 m³/person excl. skyllevand til toilettet. Der skal kunne køres tæt til tanken i forbindelse med tømningen. Udbringning af kompost kræver et landbrugsareal på 18 m² pr. person til rådighed. Udbringningen af spildevandsslam på landbrugsjorden kræver et landbrugsareal på 33 m² pr. person. Udbringningen af urin kræver et landbrugsareal på ca. 121 m² pr. person, hvis urin er eneste gødning. Alt i alt skal der altså være et landbrugsareal på 172 m² pr. person. Løsningen forudsætter en nogen grad af borgerindsats, idet borgerne dels skal sorterere affaldet lokalt og dels skal ændre vaner m.h.t. brug af toilet og renholdelse af dette. Muligheder/Barrierer: Det er vigtigt, at der er afsætningsmuligheder for restprodukterne. Afsætnings- og deponeringsmulighederne for spildevandsslammet og komposten afhænger bl.a. af hvorvidt det kan afsættes til jordbrugsformål i henhold til slambekendtgørelsen. For køkkenaffaldet er det i høj grad afhængigt af kvaliteten af sorteringen af køkkenaffaldet. Samlet vurdering: Separat indsamling af organisk køkkenaffald foretages i flere kommuner, ligesom der findes centrale komposteringsanlæg til behandling af affaldet, som regel sammen med andre egnede affaldsfraktioner. Komposteringsprocessen kører fint de fleste steder, men det har vist sig vanskeligt at drive disse anlæg på kommerciel basis, bl.a. på grund af kompostkvaliteten. Der kører nu lovende forsøg med central sortering af affaldet hvorved kvaliteten af komposten vil kunne forbedres. Urinopsamlingen giver en høj grad af recirkulering af næringsstoffer. Der sker dog ingen energiudnyttelse af det organiske stof og ved den lokale kompostering reduceres næringsstofindholdet med 50-80 %. Opsamling af urin er mulig, men kræver store omstillinger af de tekniske installationer og vilje hos brugerne til at acceptere et mindre driftssikkert toilet. Håndteringen af fæces og gråvand kan ske uproblematisk i de eksisterende anlæg. I ovenstående økonomi- og energital er ikke medtaget forbrug til anlæg og drift af aktiviteter i huset eller til transport, udbringning og nedfældning af slutprodukterne.
Page 1 and 2: Økologisk byfornyelse og spildevan
Page 3 and 4: Miljøstyrelsen vil, når lejlighed
Page 5 and 6: 4 5.4.2 Lagertank til slam fra rens
Page 8 and 9: Sammenfatning og konklusioner Økol
Page 10 and 11: Der er indenfor den gældende lovgi
Page 12: Bioforgasning er en velafprøvet te
Page 15 and 16: 14 obtained and provide an overview
Page 17 and 18: 16 • Urine collection provides a
Page 20 and 21: 1 Indledning I rapporten "Vurdering
Page 22 and 23: 2 Grundlag og forudsætninger Dette
Page 24 and 25: 50 % af urin, 75 % af fæces, 90 %
Page 26 and 27: 3 Katalog over samlede systemer De
Page 28 and 29: E1 - Centralkompostering af køkken
Page 30 and 31: Fordele: • Robust system til hån
Page 32 and 33: Energiforbrug, recirkuleringspotent
Page 34 and 35: E3 - Centralkompostering af køkken
Page 38 and 39: E6 - Bioforgasning af køkkenaffald
Page 40 and 41: Fordele: • Meget næringsstof rec
Page 44 and 45: N1 - Lokalkompostering af køkkenaf
Page 46 and 47: Fordele: • Robust system til hån
Page 50 and 51: N3 - Lokalkompostering af køkkenaf
Page 56 and 57: N6 - Bioforgasning af køkkenaffald
Page 62 and 63: N9 - Centralkompostering af køkken
Page 66 and 67: 4 Erfaringer fra etablerede systeme
Page 68 and 69: Sted Land Køkkenaffald Fæces Urin
Page 70: Vådkompostering. Fra gårdanlægge
Page 73 and 74: 72 kvalitet af urinen, samtidig med
Page 75 and 76: 74 med DS432. Der foreligger endnu
Page 77 and 78: 76 Der skal være let adgang for st
Page 79 and 80: 78 Bundfældningstanke kan under et
Page 81 and 82: 80 5.2.6 Tankvogn til transport af
Page 83 and 84: 82 Et pileanlæg til behandling af
Page 85 and 86: 84 Etablering af nedsivningsanlæg
Page 87 and 88:
86 Driften af et rodzoneanlæg inde
Page 89 and 90:
88 Anlægsomkostninger er en funkti
Page 91 and 92:
90 fordrer også, at borgeren tilse
Page 93 and 94:
92 Ammoniakfordampningen kan genvin
Page 95 and 96:
94 5.3.10 Bioforgasning af blandet
Page 97 and 98:
96 • Lov om miljøbeskyttelse, jf
Page 99 and 100:
98 Ved arbejde med kompost af fæce
Page 101 and 102:
100 flydende affald. Derfor gælder
Page 103 and 104:
102 • Ubehandlet urin og fæces,
Page 105 and 106:
104 Kompost af køkkenaffald må i
Page 107 and 108:
106 er optaget på forordningens An
Page 109 and 110:
108 Ifølge Hasling et al. (2001) e
Page 111 and 112:
110
Page 113 and 114:
112 • De fleste af de beskrevne s
Page 115 and 116:
114
Page 117 and 118:
116 Undersøgelse af mulighederne f
Page 119 and 120:
118
Page 121 and 122:
120 Gregersen, P., S. Gabriel, H. B
Page 123 and 124:
122 Otterpohl, R, A Albold og M Old
show all

PDF-format - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?