PDF-format - Miljøstyrelsen

108
Ifølge Hasling et al. (2001) er der en hygiejnisk påvirkning af grundvandet
under nedsivningsanlæg idet der under flere anlæg er konstateret værdier for
kimtal og antallet af coliforme bakterier, der overskrider drikkevandskravet.
Dette betyder at der i nærområdet er en hygiejnisk risiko i forbindelse med
nedsivningsanlæg til forrenset gråvand og fæces.
Følgende lovgivning har relation til nedsivningsanlæg:
• Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august
2001.
• Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v.
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Der er ikke fundet resultater fra undersøgelser af påvirkningen ved nedsivning
af gråt spildevand.
5.6.11 Påvirkning af overfladevand fra rodzoneanlæg
Omsætningen i rodzoneanlæg er ikke tilstrækkelig til at det rensede spildevand
kan tillades udledt til vandområder der er særligt sårbare overfor belastning
med organisk stof og næringssalte. Et manglende professionelle opsyn med
mindre anlæg kan medføre at det i længere tid ikke fungerer optimalt. Dette
vil i særlig grad gælde for anlæg der kun modtager gråvand, hvor der kan
opstå mangel på næringssalte.
Påvirkningen fra anlæggene er ikke velbeskrevne bortset fra udledninger af
organisk stof og næringssalte. Rensegraderne for miljøfremmede stoffer mv. er
på niveau med MBNDK renseanlæg.
Den hygiejniske kvalitet af det rensede spildevand er på niveau med
udledninger fra MBNDK renseanlæg, men i de tilfælde hvor vandet utilsigtet
løber på overfladen fra indløb til udløb er der kun en meget begrænset
reduktion af patogener i spildevandet.
Følgende lovgivning har relation til udledning til overfladevand fra
rodzoneanlæg:
• Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august
2001.
• Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v.
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
5.6.12 Påvirkning af overfladevand fra MBNDK renseanlæg
Der er mange erfaringer med drift af MBNDK-renseanlæg.
Sammensætningen af det rensede spildevand er ret konstant. Anlæggene
fungerer meget driftssikkert, bl.a. på grund af et fastlagt uddannelsessystem
for driftspassere. Danske anlæg er dimensioneret til at modtage byspildevand,
men kan formodentlig tilpasses andre fraktioner så rensegraderne fastholdes.
Ved reduceret tilledning forventes således en tilsvarende reduktion i de
udledte mængder.
Konsekvenserne af udledningerne er rimeligt velbeskrevne. Blandt de kendte
problemer kan nævnes at den teknisk opnåelige rensegrad for fosfor er lav i
forhold til udledninger til søer med lang opholdstid samt at rensegraden for
hormonforstyrrende stoffer er lav og har medført skader på fisk.