PDF-format - Miljøstyrelsen
PDF-format - Miljøstyrelsen PDF-format - Miljøstyrelsen
Der er en vis risiko for infektion med virus og parasitter, afhængigt af lagringstid og urinens pH (påvirkes af mængden af skyllevand og evt. anvendelse af syre til rengøring). Der er et energiforbrug til omlastning og transport af urin fra lager til landbrug samt selve udspredningen. Størrelsen af energiforbruget afhænger bl.a. af afstanden mellem anlægget og slutdeponeringsstedet. Ved anvendelse af en gyllevogn til transport og udspredning er der risiko for at der kan forekomme utætheder i f.eks. aftapningsrør eller andet. Dette kan give utilsigtede udslip af urin, hvilket kan give lugtgener o lign. Urin er at betragte som flydende affald. Derfor gælder slambekendtgørelsens regler (Kapitel 8) for udbringning af flydende affald på landbrugsarealer. Der haves kun få erfaringer med udbringningen af urin i kommercielt øjemed. Udbringning af urin er dog sket i lille målestok og på forsøgsmarker, hvor det har været anvendt i forsøgs øjemed. Udbringningen har forløbet problemfrit. 5.5.8 Slam fra biogas til landbrugsjord Slam fra biogasanlæg kan udbringes med traditionel gyllespreder fra et lokalt lager direkte til landbrugsjord. Teknikken er velkendt. Den termofile udrådning vil generelt medføre en god hygiejnisk kvalitet. Ved mesofil udrådning er der behov for en efterfølgende varmebehandling af materialet for at sikre en tilstrækkelig hygiejnisk kvalitet. Der er ingen specielle arbejdsmiljømæssige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med udbringning af slam af køkkenaffald, fæces og gråvand fra biogasanlæg, idet det antages at materialet er hygiejniseret. Der er et energiforbrug til omlastning og transport af slam fra lageret eller direkte fra anlæg til landbrug. Energiforbruget afhænger bl.a. af afstanden mellem anlægget og slutdeponeringsstedet. Slam fra biogasfremstilling vil, hvis det er afvandet svarende til almindelig praksis for biogasslam, være omfattet af de generelle regler for udbringning af fast affald. For fast affald gælder udbringningsreglerne, der er beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 8. Udover de generelle regler, der er beskrevet i indledningen, må fast affald, jf. slambekendtgørelsen, i udgangspunktet udbringes året rundt på alle arealtyper. Dog gælder den begrænsning (§ 26), at i perioden fra høst frem til 20. oktober må udbringning kun ske på arealer, hvor der er afgrøder samme vinter. 5.6 Slutdeponering i jorden m.v. Generelt gælder slambekendtgørelsens regler for anvendelse af affald til jordbrugsformål. Humane affaldsprodukter sidestilles med latrin, men kan afhængigt af efterbehandlingen tillades håndteret anderledes end frisk latrin. På grundlag af slambekendtgørelsen kan opstilles følgende overordnede oversigt: 101
102 • Ubehandlet urin og fæces, - kan tilføres renseanlæg, • Stabiliseret urin og fæces, - kan anvendes til ikke fortærbare afgrøder i jordbruget, men ikke i parker og haver (skal nedbringes inden 12 timer), • Kontrolleret kompost af urin og fæces, - kan anvendes til ikke fortærbare afgrøder i jordbruget, men ikke i parker og haver, • Kontrolleret hygiejniseret urin og fæces, - kan anvendes til fortærbare afgrøder i jordbrug og haver. • Organisk vegetabilsk køkkenaffald, - kan anvendes i egen have • Organisk køkkenaffald, - kan anvendes i jordbruget efter samme regler som for urin og fæces. Ved deponering på landbrugsjord findes grænser for hvor store mængder stof der må tilføres pr hektar, ligesom der er angivet grænser for hvor høje koncentrationer der må være af visse stoffer i det materiale der ønskes deponeret. De aktuelle grænseværdier kan findes i Bekendtgørelse nr. 623 af 30. juni 2003, om anvendelse af affald til jordbrugsforbedring (Slambekendtgørelsen). I Norge og Sverige gælder ikke nationale regler for deponering af denne type restprodukter, men det er overladt til den enkelte kommune at opstille vilkår for etableringen og anvendelsen af systemer til anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. 5.6.1 Lokal kompost af køkkenaffald i have Slutdeponering af lokalkomposteret køkkenaffald i haver vil formodentlig kunne dække behovet for kalium og fosfor. Hvis der kun udbringes komposteret vegetabilsk affald kan planternes behov for kvælstof ikke dækkes helt af komposten. (Reeh, 1995) En beregning af nødvendigt areal ud fra en gødningsnorm på 150 kg N/ha giver at der skal være et areal på 16 m²/person. Der er ingen sundhedsmæssige problemer forbundet med deponering af komposteret køkkenaffald i haven såfremt der kun benyttes vegetabilsk affald. Der er ingen arbejdsmiljømæssige forhold, der gør sig gældende i forhold til slutdeponering af lokalkomposteret køkkenaffald i haven. Lokalt komposteret vegetabilsk køkkenaffald, der ønskes anvendt i egen have, er ikke omfattet af slambekendtgørelsens bestemmelser og kan derfor anvendes til dette formål uden forudgående tilladelse. Ønskes det komposterede affald derimod afsat eller anvendt uden for egen have træder slambekendtgørelsens bestemmelser i kraft. Køkkenaffald indeholdende animalsk materiale betragtes som organisk dagrenovation, som i følge Forordningen om animalske biprodukter reguleres efter nationale regler indtil fælles bestemmelser er etableret. Det vil sige at for sådant affald gælder hygiejniseringskravene i slambekendtgørelsens bilag 3, og affaldet skal derfor være kontrolleret komposteret eller hygiejniseret førend anvendelse til jordbrugsformål må finde sted.
- Page 52 and 53: Fordele: • Meget næringsstof rec
- Page 54 and 55: Energiforbrug, recirkuleringspotent
- Page 56 and 57: N6 - Bioforgasning af køkkenaffald
- Page 58 and 59: Fordele: • Meget næringsstof rec
- Page 60 and 61: Energiforbrug, recirkuleringspotent
- Page 62 and 63: N9 - Centralkompostering af køkken
- Page 64 and 65: Energiforbrug, recirkuleringspotent
- Page 66 and 67: 4 Erfaringer fra etablerede systeme
- Page 68 and 69: Sted Land Køkkenaffald Fæces Urin
- Page 70: Vådkompostering. Fra gårdanlægge
- Page 73 and 74: 72 kvalitet af urinen, samtidig med
- Page 75 and 76: 74 med DS432. Der foreligger endnu
- Page 77 and 78: 76 Der skal være let adgang for st
- Page 79 and 80: 78 Bundfældningstanke kan under et
- Page 81 and 82: 80 5.2.6 Tankvogn til transport af
- Page 83 and 84: 82 Et pileanlæg til behandling af
- Page 85 and 86: 84 Etablering af nedsivningsanlæg
- Page 87 and 88: 86 Driften af et rodzoneanlæg inde
- Page 89 and 90: 88 Anlægsomkostninger er en funkti
- Page 91 and 92: 90 fordrer også, at borgeren tilse
- Page 93 and 94: 92 Ammoniakfordampningen kan genvin
- Page 95 and 96: 94 5.3.10 Bioforgasning af blandet
- Page 97 and 98: 96 • Lov om miljøbeskyttelse, jf
- Page 99 and 100: 98 Ved arbejde med kompost af fæce
- Page 101: 100 flydende affald. Derfor gælder
- Page 105 and 106: 104 Kompost af køkkenaffald må i
- Page 107 and 108: 106 er optaget på forordningens An
- Page 109 and 110: 108 Ifølge Hasling et al. (2001) e
- Page 111 and 112: 110
- Page 113 and 114: 112 • De fleste af de beskrevne s
- Page 115 and 116: 114
- Page 117 and 118: 116 Undersøgelse af mulighederne f
- Page 119 and 120: 118
- Page 121 and 122: 120 Gregersen, P., S. Gabriel, H. B
- Page 123 and 124: 122 Otterpohl, R, A Albold og M Old
102<br />
• Ubehandlet urin og fæces,<br />
- kan tilføres renseanlæg,<br />
• Stabiliseret urin og fæces,<br />
- kan anvendes til ikke fortærbare afgrøder i jordbruget, men ikke i<br />
parker og haver (skal nedbringes inden 12 timer),<br />
• Kontrolleret kompost af urin og fæces,<br />
- kan anvendes til ikke fortærbare afgrøder i jordbruget, men ikke i<br />
parker og haver,<br />
• Kontrolleret hygiejniseret urin og fæces,<br />
- kan anvendes til fortærbare afgrøder i jordbrug og haver.<br />
• Organisk vegetabilsk køkkenaffald,<br />
- kan anvendes i egen have<br />
• Organisk køkkenaffald,<br />
- kan anvendes i jordbruget efter samme regler som for urin og fæces.<br />
Ved deponering på landbrugsjord findes grænser for hvor store mængder stof<br />
der må tilføres pr hektar, ligesom der er angivet grænser for hvor høje<br />
koncentrationer der må være af visse stoffer i det materiale der ønskes<br />
deponeret. De aktuelle grænseværdier kan findes i Bekendtgørelse nr. 623 af<br />
30. juni 2003, om anvendelse af affald til jordbrugsforbedring<br />
(Slambekendtgørelsen).<br />
I Norge og Sverige gælder ikke nationale regler for deponering af denne type<br />
restprodukter, men det er overladt til den enkelte kommune at opstille vilkår<br />
for etableringen og anvendelsen af systemer til anvendelse af affaldsprodukter<br />
til jordbrugsformål.<br />
5.6.1 Lokal kompost af køkkenaffald i have<br />
Slutdeponering af lokalkomposteret køkkenaffald i haver vil formodentlig<br />
kunne dække behovet for kalium og fosfor. Hvis der kun udbringes<br />
komposteret vegetabilsk affald kan planternes behov for kvælstof ikke dækkes<br />
helt af komposten. (Reeh, 1995)<br />
En beregning af nødvendigt areal ud fra en gødningsnorm på 150 kg N/ha<br />
giver at der skal være et areal på 16 m²/person.<br />
Der er ingen sundhedsmæssige problemer forbundet med deponering af<br />
komposteret køkkenaffald i haven såfremt der kun benyttes vegetabilsk affald.<br />
Der er ingen arbejdsmiljømæssige forhold, der gør sig gældende i forhold til<br />
slutdeponering af lokalkomposteret køkkenaffald i haven.<br />
Lokalt komposteret vegetabilsk køkkenaffald, der ønskes anvendt i egen have,<br />
er ikke omfattet af slambekendtgørelsens bestemmelser og kan derfor<br />
anvendes til dette formål uden forudgående tilladelse. Ønskes det<br />
komposterede affald derimod afsat eller anvendt uden for egen have træder<br />
slambekendtgørelsens bestemmelser i kraft.<br />
Køkkenaffald indeholdende animalsk materiale betragtes som organisk<br />
dagrenovation, som i følge Forordningen om animalske biprodukter reguleres<br />
efter nationale regler indtil fælles bestemmelser er etableret. Det vil sige at for<br />
sådant affald gælder hygiejniseringskravene i slambekendtgørelsens bilag 3, og<br />
affaldet skal derfor være kontrolleret komposteret eller hygiejniseret førend<br />
anvendelse til jordbrugsformål må finde sted.
Change language