Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S11 Stofomsætning i det marine miljø
69. Om iltsvind, bakterier, og det marine kvælstofkredsløb
Bo Thamdrup 1 , Laura A. Bristow 1 , Donald E. Canfield 1 , Tage Dalsgaard 2 , Loreto de Brabandere 1 ,
Niels Peter Revsbech 1
1
Biologisk Insitut, SDU bot@biology.sdu.dk, lbristow@biology.sdu.dk, dec@biology.sdu.dk,
loreto.debrabandere@gmail.com
2
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet tda@dmu.dk, revsbech@biology.au.dk
Reaktivt kvælstof er det væsentligste begrænsende næringsstof for havenes primærproduktion.
Mikrobiel kvælstoffiksering er den væsentligste kilde til reaktivt kvælstof i verdenshavene, mens
anaerobe mikrobielle processer – denitrifikation og anaerob ammoniumoxidation (anammox) –
udgør de væsentligste dræn. Balancen mellem kilder og dræn regulerer altså tilgængeligheden af
reaktivt kvælstof, og har herigennem stor betydning for havenes kulstofkredsløb. Skønsmæssigt
foregår 25-50% af fjernelsen af reaktivt kvælstof i de oceaniske iltsvindszoner, men vores forståelse
for, hvordan dette sker er rudimentær. Målinger og modeller tyder på at iltsvindszonerne vokser,
hvilket understreger nødvendigheden af en mekanistisk forståelse for iltsvindszonernes
kvælstofomsætning.
Væsentlige spørgsmål i denne sammenhæng er
Hvad er den relative betydning af denitrifikation og anammox som dræn for reaktivt
kvælstof i iltsvindszonerne?
Hvordan reguleres disse processer under iltfrie forhold?
Hvordan interagerer denitrifikation med andre mikrobielle processer som f.eks.
nitrifikation?
Hvad er processernes følsomhed overfor ilt og kan aerobe og anaerobe processer forløbe
samtidigt ved lave iltkoncentrationer?
Hvilke mikroorganismer udfører processerne og hvad er sammenhængen de mikrobielle
samfunds struktur og funktion?
Vi udforsker disse spørgsmål eksperimentelt i Stillehavets to store iltsvindszoner udfor h.h.v.
Mellem- og Sydamerikas kyster. Hertil anvender vi bl.a. en kombination af prøvetagning med høj
rumlig opløsning, procesmåling ved hjælp af 15N-mærkede substrater, iltmåling med nye, meget
følsomme sensorer, og analyser af kvælstofforbindelsernes naturlige isotopsammensætning.
Undersøgelserne viser at iltsvindszonerne er forholdsvis stabile mens de mikrobielle processer
generelt er meget dynamiske, og at de forskellige mikrobielle gruppers økofysiologi ser ud til at
spille en væsentlig rolle for iltsvindszonernes biogeokemi.
Program 17. danske havforskermøde, 93