Abstractbog printer - ansatte - Roskilde Universitet

Abstracts - S8 Marin Akvakultur (incl. Biologisk produktion)
51. Intensive copepod produktion af Acartia tonsa : Effekt af copepodernes
densitets- og deraf afledt vandkvalitets tolerance.
Per M. Jepsen 1 , Guillaume Drillet 2 , Mohamed-Sofiane Mahjoub 2 , Moloud Rais 2 , Aliona Novac 3 ,
Johannes Schjelde 1 , Claus Andersen 1 , Benni W. Hansen 1
Department of Environmental Social and Spatial Change. Roskilde University.Universitetsvej 1,
4000 Roskilde. Denmark pmjepsen@ruc.dk
DHI Singapore, DHI Water & Environment (S) Pte. Ltd., 1 CleanTech Loop CleanTech One #03-
05, 637141 Singapore gdr@dhigroup.com
Faculty of Biology, ”Alexandru Ioan Cuza” University of Iasi, Romania aliona_novac@yahoo.com
Dansk akvakultur består hovedsagligt af opdræt af salmonide arter. Der har inden for de senest år
været en fokus på opdræt af andre nye arter herunder marine fiskelarver. En af begrænsningerne
inden for opdræt af marine fiskelarver er manglende foder emner. Inden for lakse og ørred opdræt
benyttes ekstruderede foder piller til første fodrings stadiet. Når man opdrætter marine fiskelarver
kan dette alternativ ofte ikke benyttes pga. at fiskelarverne er meget mindre end salmonide arter,
samt deres føde respons ofte skal aktiveres af en bestemt adfærd fra deres foder emner. Derfor
benyttes levende foder emner ofte inden for marin fiskelarve opdræt. Copepoder, og specielt deres
larve stadie kaldet naupliier, er veldokumenteret som værende den ideelle marine fiskelarve foder. I
Danmark har man nærstuderet især en art af calanoide copepoder, nemlig Acartia tonsa, siden
denne art blev isoleret i Øresund i 1980erne. Et interessant karakter træk ved A. tonsa er at dens æg
kan blive kulde opbevaret i op til et år, derefter blive klækket og benyttet som fodrer til marine
fiskelarver. Selvom kuldeopbevaring af copepod æg er et højværdi produkt der potentielt kan løse
problemet med manglende foder emner til marine fiskelarver, så er der problemer med at producere
nok til at forsyne større akvakultur faciliteter. Selvom A. tonsa har været opdrættet i de sidste 30 år,
så har opdrættene hovedsagligt bestået af små batch kulturer der har været benyttet til
videnskabelige formål. Disse kulturer er ofte ustabile og opnår ikke høje densiteter. En af grundene
er at man har meget lidt kendskab til densitets effekter på A. tonsa kulturer samt hvordan
vandkvalitetsparametrene skal være for den ideelle kultur. Økotoksikologiske studier har vist LC50
effekter af ammoniak for Acartia spp. Men at acceptere en 50% dødlighed i ens kultur er ikke
interessant inden for akvakultur. Dette studie fokuserer i stedet for på Ammoniaks effekt på A.
tonsa kulturer ved No Observed Effect Concentration (NOEC). Ved at kombinere viden om A.
tonsa NOEC samt viden om deres udskillelse af ammonium og ammoniak fra litteraturen kan der
beregnes hvornår A. tonsa begrænser sit eget miljø. Endvidere er det væsentligt at undersøge
hvordan densitets eller ammoniak udskillelses påvirker æg produktionen og æggenes klækning. Det
er tidligere vist at Eurytemora affinis og Acartia sinjiensis begynder et producere Delayed Hatching
Eggs (DHE) ved høje densiteter.
Det blev i dette studie eftervist at der indtræder en fysiks densitets effekt før at ammoniak bliver
den begrænsende faktor for A. tonsa kulturer. Endvidere blev der ikke påvist en DHE effekt på A.
tonsa æggene som funktion af høje densiteter eller ammoniak, som tilfældet er for E. affinis og A.
sinjiensis. Derimod blev der fundet en densitets afhængig ægproduktion, og videre eksperimentet
vil eftervise om denne er kemisk eller fysik induceret.
Program 17. danske havforskermøde, 73